BOLIVIA

FRA ULD TIL GULD

Danmark hjælper med at brande den sydamerikanske lama. I et samarbejde med danske modedesignere vil det bolivianske uldfirma Altifibers skabe et nyt image for det særprægede dyr.

Tekst og fotos: Niels Boel, La Paz

Foto: lamaer

Alpakaen på toppen: Alpakaen har altid været finest - men med ny teknologi har den mere krasbørstige lama givet Alpakaen konkurrence i tekstilverdenen.

Umiddelbart leder uldvirksomheden Altifibers og dens lave og tætte fabriksbygninger i den bolivianske storby El Alto mere tanken hen på det tidlige, heroiske industrialisme – som beskrevet af de store realistiske forfattere fra 1800-tallet, Zola, Balzac og Dickens – end på smart design og teknologisk avantgarde.

El Alto – det betyder ’Den høje by’ – ligger udstrakt for foden af sneklædte bjerge på en gold højslette fire km over havets overflade. Byen, der troner over Bolivias hovedstad La Paz, er verdens største indianske by og er vokset kolossalt de seneste år, hvor indianske bønder har forladt lukkede miner mod syd eller den udpinte jord ude i bjergene.

Der blæser en iskold vind ind fra bjergene på El Alto, der ligner en gigantisk byggeplads med mange ufærdige, ofte jordklinede, lave huse og uasfalterede veje. Ofte er her hverken indlagt lys, vand eller afløb.

Altifibers’ fabrikker ligger i et nyanlagt industrielt kvarter i yderkanten af byen. I gården sidder indianske kvinder iført mange lag skørter – et par af dem også med den traditionelle bowlerhat - under den stikkende højfjeldssol. De strikker sweatre, huer og sjaler m.v. i lamauld, mens de læner sig op af nogle lave kontorbygninger, hvor uld til strikning udleveres på en vægt. Når arbejdet er færdigt skal sweatre, huer osv. vejes med den overskydende uld, så man er sikker på, at intet forsvinder.

LAMAER OG ALPAKAER

Lamaer og alpakaer har sikret uld til tøj og tæpper til sydamerikanerne, længe før europæerne kom med deres får.

For de fleste danskere vil lama, alpaka og vicuña være ét fedt, og formentlig temmelig ukendte. Lamaen, det sydamerikanske dyr af kamelfamilien er måske mest kendt som det spyttende dyr i Tintin-albummet fra Inkariget.

Feinschmeckere vil derimod skelne knivskarpt mellem den grove, sammenfiltrerede uld fra lamaen – som klør og minder om fåreuld, den finere og mere eftertragtede alpakauld og endelig den sjældne, vilde vicuñas uld, der er blød som silke og regnes for verdens fineste uld.

Den grove lamauld er robust og glimrende til vadsække og tæpper – ikke til fløjlsbløde sweatere og trøjer. Hertil er alpakaens uld langt mere velegnet. Alpaka hører til de fine uldtyper, som på verdensplan har appel til de såvel miljø- som modebevidste.

Men nu skal lamaens grove uld takket være ny teknologi og dansk tekstildesign konkurrere med den bløde uld som alpaka, kashmir, angora og vicuña.

Lidt længere væk i en enorm hal er omkring 100 kvinder iført masker ved at afstøve uld fra lamaer. Uldpartikler hvirvler op, og luften er tæt af fibre, som kradser i næse, mund og øjne. I de tilstødende hangarlignende bygninger er enorme maskiner opstillede. Uld køres ad slisker og renses. I andre haller bliver fibrene renset, udspundne, samlet og farvet.

Den hellige uld

Foto

Virksomheden Altifibers har givet beskæftigelse til mange kvinder i El Alto.

Altifibers opkøber 80 pct. af Bolivias produktion af uld fra såvel får, lama, alpaka og vicuña. Gradvist har virksomheden udvidet sit virkefelt, og udover opkøb, videresalg og eksport af råuld har Altifiber i dag færdige produkter som frakker, sweatre m.v. Firmaet skaber ikke selv kollektioner, men bruger de bolivianske råvarer til at fremstille udenlandsk design for udenlandske kunder.

Marketingschefen Rodrigo Márquez er en ivrig rundviser, men stående foran en jerndør i de inderste haller bliver hans stemme lav og højtidelig som ved indgangen til en katedral. Dette er fabrikkens stolthed – nærmest den hellige gral – hemmeligheden bag den særlige markedsføring af lamauld.

Ved hjælp af en særlig teknologi udskilles de grove fibre fra de finere, så lamaulden fremstår blød og lækker. Den bliver på den måde fuldt ud konkurrencedygtig i forhold til lamaens umiddelbart blødere fætre, alpakaen og vicuñaen.

Jeg får kun et kort glimt af de hemmelige gemakker – og må ikke fotografere maskinerne.

Da vi flere haller senere er nået frem til den strømlinede produktafdeling – med dataopmålingsmaskiner og hightech designborde –kan Márquez stolt fremvise det endelige resultat: Sweatere og sjaler i den fineste uld, som ellers stik imod forventningen er fra den grove lama med de korte uldfibre.

Design-revolution

I Bolivia er der ca. tre mio. lamaer og 300.000 alpakaer. I nabolande Peru – som er internationalt berømmet for sine uldprodukter – er forholdet lige omvendt. Det betyder, at Bolivia hidtil ikke har udviklet sin egen uldindustri, idet man fra Peru har importeret den fine alpakauld, som er mere velegnet til tøjproduktion.

Det er derfor intet mindre end en revolution, når bolivianske Altifibers har udviklet en metode, der kan skille de grove lamafibre fra de fine og dermed fremstille tøj af en lige så blød kvalitet som af alpaka. Virksomheden kan som den første eksportere uldprodukter fremstillet af lamauld.

Bolivias flag

De fremviste færdigstrikkede produkter er et resultat af et samarbejde med danske modefirmaer, som udvikler smart design til Altifibers strikprodukter. Danske designere har her fundet en nicheproduktion, der henvender sig til såvel de mode- som de miljøbevidste. For det bolivianske firma er det et helt nyt marked, som samarbejdet med danskerne åbner. Flere uger om året kommer de unge kvindelige danske designere til El Alto for på tæt hold at følge processen med fremstillingen af de nye kollektioner.

– Vi kan mærke på efterspørgslen efter vores uldprodukter, at folk er trætte af kunstmaterialer som polyester, akryl og så videre, forklarer marketingschef Rodrigo Márquez.

Bedre arbejdsforhold og miljø

– Danida spiller en stor rolle for at sikre, at vi kan forbedre forholdene for arbejderne, sikkerheden, arbejdsmiljøet og miljøet, siger Márquez.

Et nyt industrianlæg skal således sikre, at 50 pct. af det brugte rensningsvand genbruges.

De færdige tekstiler repræsenterer kun 15 pct. af Altifibers omsætning, men til gengæld genererer de 50 pct. af beskæftigelsen. Omkring 250 kvinder fra El Alto – fortrinsvis enlige mødre – sidder rundt omkring i byen og strikker tekstiler i lamauld. Andre arbejder på fabrikken med fremstilling ved symaskiner.

25-årige Dismela Quispe fortæller, at hun som 20-årig flyttede til El Alto med sin familie, der kommer fra de bolivianske minedistrikter. Hun har tidligere arbejdet for en anden tekstilfabrik og modtog den samme løn, ca. 550 kr. om måneden. Men hvor hun før undertiden måtte blive til kl. 1-2 om natten, når en ordre skulle i hus, har hun nu faste mødetider og kan gå kl. halv fem hver dag.

REFORMPROCES – EN BALANCEAKT

Bolivias præsident Evo Morales har holdt sig to år ved magten – længere end sine fire forgængere – ved at føre en moderat reformpolitik. Han skal tilfredsstille utålmodige sociale organisationer, som katapulserede ham til magten. På den anden side er han presset af godsejere og forretningsfolk i fire nordøstlige provinser, hvor de fleste af landets store naturgasreserver befinder sig.

Nu er den politiske situation gået i hårdknude. Regeringen ønsker større økonomisk råderum ved en forøget kontrol med indtægterne fra naturgassen. Det kræver en ændring af den hidtidige fordelingsnøgle på bekostning af de nordøstlige provinser.

Samtidig anerkender et udkast til ny forfatning – som skal vedtages ved folkeafstemning – traditionelle indianske områders ret til selvstyre. Dette betragtes af eliten i de mere velstillede områder mod øst som en bombe under deres selvstyreplaner. Såvel store godser som gasforekomster befinder sig på traditionelle indianske områder.

Oppositionen kalder forfatningsforslaget ugyldigt, fordi det ikke blev vedtaget med to tredjedele af stemmerne i en særligt indkaldt grundlovsskrivende forsamling. Den har bebudet folkeafstemninger om selvstyre i de oprørske provinser. Et flertal i landet forkastede forrige år et forslag om selvstyre, mens forslaget vandt i de fire nordøstlige provinser.

Generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, José Miguel Insulza, har nyligt udtrykt støtte til den bolivianske reformproces. Danmark har søgt sammen med andre EU-lande at fremme en dialog mellem parterne. Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger til Udvikling:

– Arbejdet med den nye grundlov er del af en meget vanskelig overgangsproces mod det, der forhåbentligt bliver et demokrati for hele den bolivianske befolkning. De sociale og økonomiske uligheder er alvorlige i Bolivia, og indianerne har i århundreder været marginaliseret. Danmark spiller en vigtig rolle som en af de største donorer i Bolivia og bidrager aktivt til at fremme den dialogproces, som er nødvendig for at sikre en fredelig politisk udvikling i Bolivia.


B-2-B PROGRAMMET

´Business to Business programmet´ støtter etablering af langsigtede samarbejder mellem virksomheder i Danmark og Danidas programsamarbejdslande. Der er årligt afsat 200 mio. kr. Hvert partnerskab kan modtage op til fem mio. kr. i støtte fordelt over en treårig periode. I Bolivia er der bevilliget 10 mio. kr. til nye projekter i 2007.

Gennem B-2-B programmet kan danske virksomheder få hjælp til udvælgelse af den rette samarbejdspartner ved en begrænset økonomisk støtte til besøgsrejse og forundersøgelse. For de danske virksomheder sikrer samarbejdet adgang til nye markeder, produkter og produktionsmuligheder. For de lokale virksomheder handler det om at styrke deres position gennem adgang til dansk knowhow og teknologi.

B-2-B programmet, som er fortsættelse af det tidligere PrivatSektorProgram, skal sikre, at Danidas tværgående hensyn i højere grad inddrages.

Der er tre faser i programmet. I den første fase etableres kontakten mellem parterne. Herefter følger udviklingsfasen og endelig den egentlige samarbejdsfase, som skal være et kommercielt levedygtigt og målrettet samarbejde.

DANSK STØTTE TIL VÆKST I BOLIVIA

’Business to Business’ programmet skal skabe vækst og beskæftigelse i Bolivia, fastslår Charlotte Slente, dansk ambassadør i La Paz.

Af Niels Boel, La Paz

Foto: Charlotte Slente

Charlotte Slente. Foto: UM

Det er ikke idealisme, der får den store tegnedreng frem, når bunken med danske virksomheders forslag til samarbejde med ditto bolivianske skal vurderes som led i Business to Business programmet, også kaldet B-2-B.

“Samarbejdet med de danske virksomheder har betydet, at Altifibers har ansat en masse medarbejdere – specielt kvinder fra den fattige by El Alto – til at lave strikketøj.

– Idealisme er selvfølgelig en vigtig ingrediens, men hvis ikke produktet er økonomisk rentabelt, så holder det jo alligevel ikke. Der gives ikke penge til ting, som man vurderer ikke er økonomisk bæredygtige på langt sigt, forklarer Danmarks ambassadør i Bolivia, Charlotte Slente.

Det langsigtede perspektiv er i centrum, for projektet skal skabe holdbar vækst og øget beskæftigelse i Bolivia, fortsætter ambassadøren.

Programmet åbner for, at bolivianske virksomheder kan foretage et spring fremad ved at få overført viden og teknologi gennem et samarbejde med danske virksomheder.

– Det kan forøge værdien af de produkter, som de bolivianske virksomheder producerer, sikre adgang til nye markeder, måske forbedre kvaliteten og indføre begrebet corporate social responsability. Det er nyt her i Bolivia, siger ambassadøren Corporate social responsibility – eller på dansk virksomheders etiske ansvar – handler blandt andet om at forbedre miljøet og arbejdsmiljø for medarbejderne på virksomhederne.

Et godt eksempel

Charlotte Slente fremhæver virksomheden Altifibers som et godt eksempel på det udbytte, bolivianerne får af B-2-B programmet.

– Der tale om et enestående lokalt produkt, nemlig lama- og alpakauld. Virksomheden solgte tidligere rågarn på det bolivianske og internationale marked. De ønskede at undersøge muligheden for at lave færdige, strikkede uldprodukter og opdagede så muligheden for at indgå i et samarbejde. Her er der sket en overførelse af viden om design: Hvad er det for uldsweatre, man gerne vil gå rundt i, hvis man vil være smart fx i Danmark?

Programmet betalte for, at en dansk designvirksomhed sendte folk til Bolivia og sammen med Altifibers lavede en kollektion af strikvarer, trøjer med videre til et modemarked i Danmark. Men den nye viden om design og garnkvalitet kan Altifibers nu lave færdigstrikkede uldmaterialer, der kan eksporteres.

– Med programmet er der åbnet for en markedsadgang, som er helt enestående for en virksomhed, som før solgte uforarbejdet uldgarn på det bolivianske og det internationale marked. Nu kan de pludselig eksportere meget dyre varer af uld til Europa og USA, fortæller Charlotte Slente.

Øget beskæftigelse

Ambassadøren peger samtidig på beskæftigelseseffekten som eksemplarisk for programmets målsætning.

– Samarbejdet med de danske virksomheder har betydet, at Altifibers har ansat en masse medarbejdere – specielt kvinder fra den fattige by El Alto – til at lave strikketøj.

De nyeste overvejelser går blandt andet på at oprette en børnehave ved siden af fabrikken, hvor tekstilarbejderskerne kan få deres børn passet.

– Det vil fremme muligheden for, at de kan få noget fra hånden, samtidig med at det er en social foranstaltning for kvinder, som i dag skal klare deres strikkearbejde ved siden af et væld af daglige pligter som mødre.




Denne side er kapitel 4 af 13 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 07-03-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8718/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk