OPLYSNING

POP, PLURALISME OG PENGESLAGSMÅL

Mangfoldighed, nye medier og nye fortællinger. Udvikling sætter igen fokus på en u-landsoplysning, som er i forandring.

Af Jan Kjær

Hvor sner det lige nu? Her er et par aktuelle bud:

Politikens Rejsebøger og Danida er gået sammen om ’Turen går til en mindre skæv verden’ om 2015 Målene. Bogen er nu udkommet i 130.000 eksemplarer.

Danidas Oplysningsbevilling afsætter 75.000 kr. til et tre minutters YouTube-videoindslag om Talibans intimidering af lærere og elever i Afghanistan. De nye medier skal afprøves.

Eksperimentariet og Mellemfolkeligt Samvirke har sat et stort projekt med et budget på én mio. kr. i gang. Ved 23 stande kan de mange besøgende på Eksperimentariet i Hellerup afprøve dilemmaer om 2015 Målene.

Verdensbilledlegat-film trækker mange klik på hjemmesiderne, selvom de er svære at få afsat til visning på tv.

Dilemma.dk med fem kendte danskeres besøg i fem afrikanske lande skaber stor debat, og initiativbårne projekter som ’Uretfærdig middag’ skyder op som paddehatte rundt omkring i Danmark.

Muligheder og begrænsninger

Organisationerne viser stor idérigdom i forsøget på at lokke flere penge op ad lommerne på folk – og når på den måde ud til mange danskere med oplysning om u-landene. Folkekirkens Nødhjælps Giv-en-Ged-kampagne og tolv danske organisationers indsamlingsshow på DR i januar er slagkraftige eksempler.

Flere danske medier finder andre måder at dække de fattige lande på. Hér er Politikenjournalist Kim Fabers historier om aids-ramte Esther i Uganda og Jyllands-Postens projekt JP Explorer – hvor avisens journalister på skift deltager i en expedition – nytænkninger.

Nogle peger på begrænsningerne og en øget statsliggørelse. Forfatter og konsulent Knud Vilby er en af dem: – Regeringen har tvunget organisationerne ud i at være mere populistiske, mere gammeldags og mere popularitetssøgende. Og regeringen følger med. Staten er en del af tendensen. Til gengæld for at regeringen skar det meste af på den langsigtede u-landsoplysning gennem uafhængige organisationer væk, bruger den selv flere penge på en statsstyret propagandaindsats for bistanden.

Andre ser også nye muligheder i den forandrede oplysningsverden. Pluralisme er et af de ord, som professor ved Danmarks Journalisthøjskole Hans-Henrik Holm hæfter på den forandrede u-landsoplysning.

Nye private dagsordener

Private personer er i høj grad med til at sætte ny dagsorden. Både som sponsorer og som aktører. Trykkeriet Nørhaven sørger fx for, at Ibis – på trods af nedskæringer – stadig kan fuldføre kæmpekampagnen ’Hele Verden i Skole’. Privatmanden Jørgen Harboe giver 10 mio. kr. til alternativ u-landsoplysning. Senest har privatpersonen Ulrik Kristiansen lavet sin egen webblog ´Verden er lille’ om u-lands-spørgsmål og mennesker i hele verden (verdenerlille.urbanblog.dk).

Diskussionen om pengene fortsætter ufortrødent. Oppositionen ønsker 45 mio. kr. til mere u-landsoplysning. Regeringen afviser, men udviklingsminister Ulla Tørnæs sætter en evaluering i værk.

Nettet er den helt store udfordring både i forhold til ressourcer og indhold. Kommunikationseksperten Christian Have peger på, at man lige nu er nødt til både at benytte de gamle analoge og de nye digitale medier. Samtidig forventer de nye brugere at blive kommunikeret til på en helt ny og anderledes måde. Men ressourcerne går ned – og kravene op, konstaterer Christian Have og fortsætter: – Vi er nødt til at tage formidling alvorligt, for den nye verden af medier stiller ekstreme krav.

Læs mere om u-landsoplysningens produkter og brugere på de næste sider 8-11.

Første del af temaet U-lands(p)oplysning kan læses på http://www.udvikling.dk

NYE PÆRER I U-LANDSOPLYSNINGEN

Interessen for u-landene er usvækket, andre aktører er kommet på banen, og der oplyses nu på helt nye måder, siger professor Hans-Henrik Holm fra Danmarks Journalisthøjskole.

Af Jan Kjær

– Der skal ske noget, så folk bliver grebet af det. De skal have én på opleveren!

Sådan beskriver Hans-Henrik Holm, afdelingsforstander og professor ved Danmarks Journalisthøjskole (DJH), den nye trend i u-landsoplysningen i Danmark i det nye årtusind.

– Mens vi tidligere havde farvestrålende foldere, bøger og tidsskrifter, så er u-landsop-lysningen nu flyttet ind mellem folks ører. Her skal der skabes oplevelser og forandringer, siger Hans-Henrik Holm, der som den ene af blot to gengangere i Danidas nye Oplysningsudvalg, har beskæftiget sig med medier og udvikling i mange år.

Han ser netop nu mange gode idéer, der sprænger glasklokken og når mennesker, der aldrig tidligere har beskæftiget sig med de fattige lande.

– Der er en masse god information om u-lande i de mange store spændende samarbejder med forskellige medier, siger Hans-Henrik Holm.

Han nævner Jyllands-Posten, der sendte ganske almindelige danskere til de fattige lande, hvor de skulle beskrive tanker og oplevelser for avisens læsere. Et projekt, som Danidas Oplysningsbevilling i øvrigt støttede. Andre eksempler er tolv NGO’ers fælles indsamlingsprojekt med Danmarks Radio, Galathea-ekspeditionen og Verdensbilledlegatet.

Ingen grund til pessimisme

Mere eventsagtige projekter er ifølge Hans-Henrik Holm også i vækst. Det gælder fx ’Uretfærdig middag’, hvor danskerne bliver inviteret til bords, hvor de opdeles i Nord og Syd og får mad derefter. Andre gode eksempler på udviklingen er Experimentariets udstilling om u-landene, kulturfestivals og tv-projekter som DR’s ’Kontant på besøg’ i Kairo.

Så ingen grund til pessimisme, mener han.

– Der er en stærk og vedvarende interesse for u-landsområdet i Danmark. Især hos unge, siger Hans-Henrik Holm, der fra sin egen baghave kan notere, at tredjeverdenssporet på Journalisthøjskolen altid har mange tilmeldte.

Professoren forstår godt, at mange tror, der er mindre u-landsoplysning i dag, fordi der er langt færre pjecer, hæfter og bøger. Men hans pointe er, at oplysningen nu foregår på nye måder, ikke mindst på nettet.

Før sad ganske få organisationer på hovedparten af oplysningen. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) fik en kæmpebevilling og lavede ifølge DJH-professoren et meget kvalificeret arbejde.

– Jeg var bestemt ikke glad for, at der blev skruet ned for bevillingerne, men der er kommet noget nyt ud af det. I dag tager mange aktører ansvar, siger Hans-Henrik Holm. Der er i dag flere kanaler, og u-landsoplysningen kommer fra nye afsendere.

En udfordring for denne mangfoldighed er at lave den erfaringsopsamling, de store organisationer tidligere stod for.

– Et pluralistisk samfund skaber større behov for at opsamle erfaringer og gøre dem gennemskuelige og tilgængelige for andre. Vi behøver jo ikke starte forfra hver gang, siger Hans-Henrik Holm.

Og hvem skal man ringe til i dag, når man har spørgsmål om u-landene? Tidligere var det Mellemfolkeligt Samvirke. I dag skal der ringes flere steder hen, påpeger professoren.

Når projektøren drejer væk

Dog er der ét felt, der giver bekymring, mener Hans-Henrik Holm:

– Den konsekvente beskæftigelse med fattigdom lider. U-lande bliver i højere grad noget, der dukker op som katastrofer end som en fortsat interesse for, hvad der rører sig økonomisk og politisk, forklarer Hans-Henrik Holm.

Han oplever en stigende konkurrence om opmærksomheden i medierne. Det betyder, at det er blevet sværere at beskrive et fattigt land i dybden, vanskeligere at fortælle, hvad der sker mellem to hungerkatastrofer i Zimbabwe eller to maoistiske oprør i Nepal.

– Brændpunktsbevidstheden er blevet større, og medierne fokuserer. Projektørerne er blevet kraftigere, og derfor bliver det endnu mørkere, når de flyttes.

FATTIGDOM PÅ SKOLESKEMAET

De store penge fra Danida til u-landsoplysning på skolerne tilfalder i dag EMU, lærernes egen portal på nettet. De gamle aktører som IBIS og MS formår at fortsætte enkelte succesprojekter i kraft af sponsorstøtte.

Af Jan Kjær

Bare rolig. Der produceres stadig oplysningsmaterialer om verdens fattige til eleverne. Det sker bare på en helt anden måde – og i et andet omfang.

En af de vigtigste grunde til at skære ned på oplysningsbevillingen i 2006 var misforholdet mellem udbud og efterspørgsel. Udviklingsminister Ulla Tørnæs mente – og mener stadig – at organisationerne producerede for mange u-landsmaterialer, der ikke var afsætning til.

– Da jeg var undervisningsminister, så jeg en masse materialer lavet til skolerne passere forbi mit skrivebord. De kunne såmænd være udmærkede, men der var ikke behov for dem, konstaterer Ulla Tørnæs.

Den generelle og brede information blev fjernet fra NGO’erne. Det betød farvel til skoletjeneste, konsulentrådgivning, foredragsordninger og en lang række materialer.

Lærernes egen portal

I dag ligger en stor del af oplysningsindsatsen over for skolerne hos ekspertisecentret UNI-C, som er Danmarks it-center for uddannelse og forskning. UNI-C driver EMU, der står for Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen. Danidas Oplysningsbevilling giver omkring 600.000 kr. om året til http://www.emu.dk/3verden.

– Alle organisationer og ministerier leder med lys og lygte efter de steder, hvor man når frem til netop den lærer, der skal bruge materialet. EMU-portalen er der, hvor lærerne er vant til at komme, siger Birgitte Warming, specialkonsulent i UNI-C med ansvar for u-landene på EMU.

Portalen skaber synergi ved at lave inspirationsmaterialer til folkeskolen, gymnasiet og erhvervsskolerne, og der gøres meget ud af at fortælle, hvilke fag og mål læreren opfylder ved at bruge materialerne.

– Tiden er knap for lærerne, så materialet skal være målrettet. Ellers bruger de det ikke, siger Birgitte Warming.

Indholdet på siden består blandt andet af historier om Danidas egne projekter, U-lands-kalenderen og Verdensbilledlegat-film. Ti gange om året præsenteres et tema, der er oppe i tiden.

Der er kraftig vækst i antallet af brugere. Før markedsføringen startede for alvor i 2005, lå tallet på max. 1-2.000 besøg om måneden. Så satte UNI-C gang i markedsføringen, og i dag er der op til 12.000 besøg om måneden på siderne med udviklingsstof.

De mest populære materialer på siden er ’Sådan bor jeg’, en række beskrivelser af børns liv i forskellige lande. Også de korte Verdensbilledlegatfilm hentes ofte ned. Interessen er størst fra de yngste og mellemstore elever i folkeskolen. Erhvervsskolerne er de sværeste at nå, forklarer Birgitte Warming.

Sponsorater sikrer skrøbelige succeser

Mellemfolkeligt Samvirke sad før 2006 på en meget stor del af oplysningsindsatsen over for skolerne. Meget er væk, blandt andet bogproduktion og skoletjeneste med vejledning af lærere. Men magasinet ZAPP, målrettet til elever i 7.-10. klasse kommer stadig på gaden. Udgivelsesfrekvensen er skåret ned fra seks til fire om året, og magasinet må søge sponsorer fra nummer til nummer. Fagforbundet 3F, LO, Nævnet for EU-Oplysning og ikke mindst Danida har været blandt sponsorerne. Sidste nummer bringer historier om at være ung i Jordan, og her stammer pengene fra Det Arabiske Initiativ.

I dag nævner læseplanerne globalisering. Der er intet krav om, at elever skal forholde sig til fattigdom og udviklingsdimensionen.

Kim Carstensen, formand for Danidas Oplysningsudvalg

Også IBIS oplevede fra 2006 store nedskæringer på de oplysningsmidler, der var tiltænkt skolerne. I dag overlever kampagnen ’Hele Verden i Skole’ med sponsorstøtte, og den rammer stadig bredt. I 2007 var hver fjerde danske skoleelev engageret i kampagnen for at få alle verdens børn i skole inden år 2015. Til kampagnen produceres bogen ’Læ-seraketten’ om børn i u-lande. Den kom i 2007 i et oplag på 225.000! Men alligevel er der skåret helt ind til benet, fortæller Annelie Abildgaard, kommunikationschef i IBIS.

– Vi bruger en masse kræfter på at pleje sponsorater i stedet for at gribe de muligheder, der er i kampagnen. Og mulighederne er lige til at plukke. Det er ineffektivt.

IBIS har fx ikke tid til at tage ud på skolerne eller snakke med lærere. Der er ikke ressourcer til at servicere journalister eller til at udvikle en interaktiv platform på nettet, som ellers ville være helt naturligt.

Foto

U-landsoplysningen har holdt flyttedag fra pjecerne og til internettet. Her piger i byen Sikasso, Mali. Foto: Klaus Holsting.

Trykkeriet Nørhaven trykker bøgerne kvit og frit, børnebogsforfattere leverer materiale uden at få en krone, og Dansklærerforeningen layouter gratis. IBIS er i højeste grad taknemmelig for de sponsorer, der har gjort det muligt at fortsætte.

– Men det er skrøbeligt. Hvis blot en af sponsorerne trækker sig, risikerer vi, at hele kampagnen falder til jorden, siger Annelie Abildgaard.

Da IBIS ikke kan få tilskud fra Danidas oplysningsmidler, bruger organisationen projektrelaterede midler på maksimalt to pct. på at dække de sidste udgifter til kampagnen.

Usammenhængende politik

Udfordringerne for oplysningsindsatsen på undervisningsområdet er ikke kun økonomiske.

Kim Carstensen, ny formand for Danidas Oplysningsudvalg, finder statens politik på uddannelsesområdet usammenhængende.

– I dag nævner læseplanerne globalisering. Der er intet krav om, at elever skal forholde sig til fattigdom og udviklingsdimensionen, siger han.

Mange organisationer deler samme bekymring. En af anbefalingerne fra NGO-træffet den 19. januar i Eigtveds Pakhus lød: ”Uden-rigsministeriet må tage initiativ til dialog med Undervisningsministeriet og alle interesserede om den globale dimension i undervisningen på alle trin, herunder NGO’ernes rolle.”

AFRIKA HITTER I 4.B

4.b på Kildevældsskolen på Østerbro i København har i tre måneder set på Afrika i de to natur- og tekniktimer om ugen. Udvikling har bedt lærer Michelle Girardin skitsere forløbet.

Hvilke materialer og redskaber har I brugt til Afrika-temaet?

  • Besøg på Nationalmuseet under skoletjenesten.
  • Skolens computere har været booket til 4.b hver tirsdag i klassens to natur- og tekniktimer.
  • EMU for 4.-6. klasse om Savannen.
  • Bogen: En mindre skæv verden i gratis klassesæt fra Danida.
  • DR’s tema ’Demokrati i det sydlige Afrika’ http://www.dr.dk/sydafrika
  • Udenrigsministeriets hjemmeside om landefakta
  • København ZOO om emnet: Livet på savannen. http://www.zoo.dk
  • Aviser, rejsebrochurer, klassens gamle og urigtige verdenskort og elevernes egne atlas medbragt hjemmefra
  • En forælder, som har levet og arbejdet i Afrika, har været forbi og fortælle i to lektioner.

Har materialerne og redskaberne været gode nok?

  • Det har været svært at gå i dybden, når der skulle findes fakta om Afrikas lande til dette klassetrin. Enten bliver det for indskolingspjattet med alt for meget om dyr eller for akademisk med for mange svære begreber.
  • Der har været rigtig meget og godt materiale, men det kræver sit at differentiere det til klassens forskellige elever.
  • Nationalmuseet skal ligge først i forløbet, da elevernes informationsniveau hurtigt overstiger det, skoletjenesten derinde kan tilbyde.
  • Internettet er uundværligt til et emne som dette. Eleverne -nder hurtigt materiale, som passer til deres niveau

Har I brugt EMU-portalen?

  • Ja, til de elever der er gået i stå eller har haft svært ved at komme i gang med emnet. De har siddet to & to og studeret Savanne-siden.
  • Siden mangler oplysninger om de forskellige lande i Afrika, som var klassens emne.

Hvad har du af råd? Hvad savner du?

  • Sæt et langt forløb af til emnet. Eleverne bliver på dette alderstrin meget opslugte, fordi de finder det superspændende at se, hvordan resten af verden ser ud i forhold til deres egen hverdag og levevis.
  • Penge til at købe Danidas klassesæt om børn i Mozambique og at kunne betale en foredragsholder.

DUR! DUR IKKE!

Hvilken slags u-landsoplysning virker i 2008? Udvikling har bænket den prisbelønnede kommunikationsrådgiver Christian Have og bedt ham bedømme tre konkrete produkter.

Tekst og fotos: Jan Kjær

Foto: Christian Have

BLÅ BOG: CHRISTIAN HAVE

Født 1954. Direktør for Have PR & Kommunikation og adjungeret professor ved Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet.

Dannede i 1983 Have PR & Kommunikation. Medierådgiver for adskillige danske politikere og flittig foredragsholder. Har desuden løst strategiske opgaver for blandt andre Dansk Røde Kors, AIDS Fondet og Unicef.

Arbejde Work Trabajo

Omslag: Arbejde Work Trabajo

’Arbejde Work Trabajo’ er en fotofortælling om ulykker, børns knoklen, dårlig løn og andre udsnit af arbejdslivet i andre lande. Fotograf Søren Zeuth har taget billederne, journalist Peter Rasmussen har redigeret de ultrakorte billedtekster, og tidligere statsminister Anker Jørgensen har skrevet forord om mindre solidaritet og manglende forståelse for arbejdere i fattige lande. Bogen er udgivet af 3F i 2007 med støtte fra Danida.

Have siger:

– Det er en rigtig flot og lækker kunstbog. Et kvalitetsprodukt. Jeg tvivler dog på, at bogen som kommunikationsværktøj har nogen som helst virkning på andre end dem, der har lavet den, fotografen, tekstforfatteren og forbundet. I bedste fald kan den nå dem, der i forvejen er 100 pct. enige.

– Misforstå mig ikke. Jeg kan bestemt se idéen bag bogen og synes, det er en spændende idé. Men kommunikation skal ændre holdning, adfærd eller forståelse. Ellers har kommunikation ikke noget formål. Det gør ’Arbejde Work Trabajo’ ikke.

– Bogen er simpelthen blevet for lækker, for æstetisk. Det er kunst! Men de fantastiske fotografier fungerer blot som en udstilling, ikke som en måde at fortælle en historie på.

En mindre skæv verden

Omslag: En mindre skæv verden

Bogen ’Turen går til en mindre skæv verden’ er en rejse gennem 2015 Målene ledsaget af portrætter fra en lang række lande og information om 2015 Målene og dansk u-landsbistand. Bogen er skrevet i 2006 af journalist Jesper Strudsholm, og er et samarbejde mellem Politikens Rejsebøger og Danida.

Have siger:

– Jeg kan rigtig godt lide denne bog. Det er en uforudsigelig, utraditionel og kreativ måde at kommunikere det forholdsvis vanskelige emne, som 2015 Målene er. Man forventer ikke ’Turen går til’-konceptet anvendt på ulandsområdet. Konceptet er helt rigtigt tænkt. Der er tale om en kommunikationsplatform, hvor der allerede er meget trafik. Samtidig er der en accept af værktøjet, som vi som brugere forbinder med at tage ud i verden og opleve.

– Det er utroligt vigtigt, at produkter er både forudsigelige og uforudsigelige på samme tid. Det uforudsigelige ligger i indholdet, altså det vi skal lære. Det forudsigelige er rammerne, fx layout. Når de to ting er til stede i en passende blanding bliver der talt i øjenhøjde. Som brugere føler vi os trygge. Det mix har ’En mindre skæv verden.’

– Bogen taler i øjenhøjde. Den belærer os ikke om, hvad vi skal mene. Den taler ikke ned til os, men kommunikerer med os.

– Jeg kan forestille mig, at bogen allerede er en stor succes.

Mayas eventyr

Omslag: Mayas eventyr

Mayas Eventyr er et online spil for 7-12-årige. Scenariet er Guatemala, og spilleren bliver ført igennem en række typiske udfordringer for et barn med mayabaggrund: sprogbarrierer, fattigdom, militærbevogtning og turister. Spillet er blevet til i et samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke og Danida i forbindelse U-landskalenderen 2007. Se http://www.mayaseventyr.dk

Have siger:

– De nye medier er leveringsdygtige i både underholdning og læring, og ’Mayas Eventyr’ er et godt eksempel på edutainment. Spillet er fuldstændig rigtigt efter min smag. Det engagerer, aktiverer og informerer.

– Spillet passer til målgruppen, og der er 100 procent accept fra brugerne. Det er lavet i øjenhøjde og er ikke belærende, hvilket jeg synes er ekstremt vigtigt.

– ’Mayas Eventyr’ har i udformning og grafik en charme og en lethed over sig, som jeg tror vil blive accepteret. Den type spil kan godt laves simpelt og effektivt, og det behøver ikke tage 2-3 år at udvikle det. I dag ser vi, at spil skal være mere ekstreme og live-agtige, og koster tid og penge. I forhold til u-landsformidling skal man slet ikke forsøge at konkurrere med de helt store professionelle spilproducenter, for det har man ikke budgetter til. Så gør en dyd af nødvendigheden.

– Der er noget med brugervenligheden. Det kan det være svært at finde ud af, hvad man skal og hvor man skal hen. Og så henvender spillet sig til børn mellem 5 og 10 år, ikke 7 til 12 år. Her hopper kæden af. ’Mayas Eventyr’ bliver lidt ufedt for de 10-12-årige.

HAVE OM ORGANISATIONERNE I CYBERSPACE

Alle u-landsorganisationer har hjemmesider. Det har længe været et must, men -ere er nu begyndt at tage de nye værktøjer i cyberspace i brug, såsom Youtube og blogs. Folkekirkens Nødhjælp gør fx brug af det elektroniske mødested Facebook til at informere og mobilisere sine frivillige til Sogneindsamlingen i marts og sit ungdomsnetværk.

– Det er et område, der er meget i sin vorden, men jeg kan kun anbefale, at organisationerne tager alle de kommunikationsplatforme i brug, der findes derude. Cyberspace ændrer sig hurtigt, og måske udvikler alle platformene sig ikke optimalt. Men det er fantastisk vigtigt at være der. Som organisation får man erfaring og læring. Man får svar på, hvad der fungerer – og hvad der ikke fungerer.

– Vi er i øjeblikket i en transformationsperiode, hvor vi både er gammeldags analoge og digitale, og der er en klar forventning hos forbrugerne om at få begge tilbud. Der er altså ikke tale om noget, som afløser noget andet. At være til stede på nettet kræver ekstra ressourcer, som tilfældet er med enhver ny kommunikationsplatform. Det er addon, noget der skal lægges oveni.


Illustration: Seksløber

U-LANDSOPLYSNINGENS SEKSLØBER

  • NGO’ernes projektrelaterede midler (max. to pct. af det Danida--nancierede budget til projekter i u-landene). Ca. 15 mio. kr.
  • Danidas egne oplysningsaktiviteter. 13 mio. kr.
  • Danidas Oplysningsbevilling – herunder avisen Udvikling. 12,7 mio. kr.
  • Rejsestipendier til private ’u-landsoplysere’. 1,3 mio. kr.
  • Organisationer og privatpersoners oplysning for egne midler. Ingen opgørelse.
  • Danske mediers egen dækning af u-landene. Ingen opgørelse.

/jk

VÆRST AT VÆRE LIGEGLAD

Suzanne Nielsen vandt Verdensbilledlegatet sidste år for en film om Sydafrika. Udvikling har mødt kvinden bag vinderfilmen.

Af Jan Kjær

Hvorfor ville du lave en film under Verdensbilledlegatet?

– Jeg ville gribe en enestående mulighed som studerende for at fordybe mig i tredjeverdensproblematikker og gøre det igennem mit foretrukne medie; nemlig tv. Jeg fik derved en mulighed for både at rejse, udvide min og andres horisont og lave tv på samme tid.

Hvad ville I med filmen?

– Vi ønskede at give indsigt i de problematikker børn står over for i Sydafrika, efter at apartheid officielt er blevet afskaffet. Den skulle skabe identifikation, forståelse, indsigt og derved gøre Afrika nærværende.

Hvad fik I ud af projektet – ud over at vinde?

– Vi fik en utrolig oplevelse ud af at lave filmen og lærte selv meget om tilstandene i Sydafrika, som vi har kunnet fortælle videre. Vi har været ude at holde flere foredrag på skoler, balletskoler, foreninger og har derved udbredt viden om Sydafrika og apartheid. Vi fandt en utrolig interesse for emnet blandt den yngre del af befolkningen.

– Jeg bliver aldrig træt af at fortælle historier, heller ikke fra den tredje verden. Den personlige succes, vi har oplevet med filmen fra Sydafrika, har kun givet mig lyst til at blive ved med at oplyse om emner fra den tredje verden.

– Jeg ærgres ofte over den ligegyldighed, der ofte opstår i Vesten, når der tales om Afrikas problemer. Med de dokumentarfilm, jeg får mulighed for at lave, kan jeg gøre ligegyldigheden til skamme. Forstået på den måde, at de, som er ligegyldige, indser, at ’dem dernede’ rent faktisk også er mennesker, som blot kæmper for at få succes i livet – præcis som dem selv.

Journalistelev Suzanne Nielsen, 28, lavede ’Balletdrømme i slummen’ sammen med Camilla Folsach Madsen.

Foto: Suzanne Nielsen

Ansøgningsfristen for Verdensbilledlegatet 2008 er 2. april. Se http://www.3world.dk og annonce nederst side 26.



UNG Ø I CYBERSPACE

Udvikling kigger over skuldrene, mens 115 unge fra Danmark og Jordan debatterer migration og globalisering på den virtuelle ø Global Island.

Tekst og foto: Jan Kjær

Foto: Gymnasieelever

Jeg synes, man bliver lidt mere forstående, når man ser, hvad de mener, siger Stine, 17 år (2. fra venstre). Trods Muhammed- sag er der direkte linje mellem gymnasieeelever i Roskilde og Jordan.

Skal vi hjælpe mennesker i andre lande til at immigrere. Eller skal vi lave endnu skrappere regler? Har vi som mennesker ret til at slå os ned, hvor vi lyster?

Det er dilemmaerne, som omkring 115 unge skal forholde sig til under et besøg på Global Island, et rollespil i cyberspace med debat og konkurrence. 66 af de unge sidder i Jordan, 30 på Frederikshavns Gymnasium, og i 2. G. på Roskilde Handelsskole er 25 aktive spillere med en gennemsnitsalder på 18 år i sving.

Burah på 17 år har lige skrevet et indlæg på et af dilemmaerne: – Jeg synes, vi skal åbne grænserne, når der er krig, men når der er fred, skal vi støtte folk i deres hjemlande. Der kan de leve sammen med deres familier efter deres egne værdier.

Der er alt for meget forskel på rigdom og fattigdom i verden, mener Sabina på 18 år.

– Det er ikke fair, at nogle sulter, mens andre spiser slik hver dag. Vi er nødt til at dele, og vi danskere skal give, hvad der skal til for at blive mere lige.

Camilla på 17 år synes, det er tydeligt, at det er svært for jordanerne og danskerne at blive enige: – De synes ikke, vi er åbne for deres kultur. Vi synes det modsatte, siger Camilla og fortsætter:

– De vil gerne have, at vi lukker dem ind.

De må også gerne komme, men det kræver, at de integrerer sig ordentligt. I dag er det sådan, at selvom vi lever i samme land, lever vi stadig i to forskellige verdener.

Point giver liv

Lidt rap-musik drøner ud af en højtaler i klasseværelset. Ind imellem kommentarer og artikler spiller drengene computerspil, og pigerne surfer rundt på sociale hjemmesider.

Da forslagene kommer til afstemning, er der vild gang i klasseværelset. Der er pustet ny energi i seancen. Fra den anden ende af klasseværelset lyder råbet:

– Jeg har fået point, mand. Folk ææælsker mig jo!

Et forslag om, at penge vundet i lotto skal gives til de fattige i Afrika, høster mange points. En gruppe piger er kede af, at de ikke kan stemme. De har ikke fået sendt deres forslag i tide, og så klapper fælden. Ingen stemmeret.

Muhammed igen igen

I 2.G. i Roskilde har hver elev sin computer, og der er strøm på som sædvanligt. I Jordan i den anden ende må deltagerne deles om computerne to og to, og et par deltagere har slet ikke en heldig dag. Flygtningelejren, hvor de bor, er gået i sort, så de er på jagt efter en computercafé, hvor de kan koble sig på. Men der er også andre problemer. Genoptrykningen af Muhammedtegningerne i de danske aviser får flere deltagere til at trække sig.

Alligevel er den generelle oplevelse positiv. Det fortæller journalist Suad Nofal, der følger spillet i Jordan og besøger fire af skolerne der.

– Deltagerne så ud til at nyde spillet, fortæller Suad Nofal og fortsætter: – Nogle af de danske elever er blevet opfattet som stædige, genstridige og svære at overbevise, hvorimod de jordanske elever er samarbejdsvillige.

– En af de jordanske unge efterlyser svar på deres spørgsmål til danskerne, og en lærer foreslår, at man overfører Global Islandidéen til de jordanske skoler.

Verden er vigtig

I Roskilde synes Sabina om undervisningen i cyberspace:

– Det er en god idé med Global Island. Det kunne dog i starten være lidt svært at se, hvad man skulle. Grafisk er det fint stillet op, men det er mest det, folk skriver, der er interessant. Noget af det er lidt overdrevet, men de fleste kommentarer er gode. Fedt, hvis meget af det kommer til at ske.

17-årige Stine finder den virtuelle kontakt mere realistisk end et interview på tv, men ved ikke helt, om hun vil huske debatten i længere tid.

For engelsklærer Kirsten Graversen er Global Island en god platform, der kan modne eleverne.

– Det er vigtigt at vide noget om verden, hér har lærere en opdragende funktion. Derfor har jeg ofret nogle engelsktimer på dette projekt, fortæller hun.

Hun har selv rejst flere gange i Mellemøsten og var fyr og flamme, da muligheden for dialog med de jordanske unge tilfældigt poppede op. Med forberedelse og spilledag bliver det til i alt 12 lektioner taget fra forskellige fag –indtil videre.

– Jeg kan se ud fra det, der er kommet fra Jordan, at denne dag ikke kan stå alene. Jeg er nemlig ikke helt sikker på, at jordanerne er blevet positive over for os.

Engelsklæreren vil prøve at fortsætte kontakten med elever og lærere, i første omgang via e-mail, hvilket eleverne er med på. Kirsten håber også på besøg af gæstelærere fra Jordan.

– Vi skal kunne kommunikere med hinanden! siger Kirsten Graversen.

I evalueringen svarer flere af de danske elever, at de har ændret opfattelse og fremover vil læse mere om Mellemøsten i aviserne.

FAKTA OM GLOBAL ISLAND

På den virtuelle ø Global Island skal elever mellem 14 og 19 år -nde løsninger på verdens problemer som borgere og parlamentarikere i et af øens fem lande. Eleverne kan afprøve deres færdigheder som beslutningstagere i en demokratisk, parlamentarisk proces, hvor de online skal formulere og argumentere for deres holdninger gennem debat, taler, afstemninger og avisartikler. Spillet skal fremme dialog og forståelse på tværs af sociale, etniske og religiøse skel og geografiske grænser.

Det er gratis at deltage i spillet, der er udviklet af Mellemfolkeligt Samvirke. Se http://www.globalisland.nu Seancen d. 15. februar var et prøvespil på kun én ø. Op til 1.500 unge kan være med på sammen, når alle fem øer er i brug.

Spillet på Roskilde Handelsskole var støttet af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.




Denne side er kapitel 3 af 13 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 07-03-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8718/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk