MEDICIN

MERE PROFIT SKAL GIVE FLERE VACCINER

UNICEFs reaktion på et vaccinefremskridt mod tuberkulose illustrerer et problem i en nøddeskal. Når organisationen fra starten entydigt går efter at presse prisen, giver det ikke medicinalindustrien nogen gulerod for at udvikle nye produkter. I stedet bør donorer garantere en mindstepris for vacciner, mener udviklingsforskere. Det vil være en meget billig måde at redde menneskeliv i udviklingslandene på. Donorer tester ideen.

Af Thomas Skovgaard Pedersen

Da Statens Serum Institut i februar meddelte et gennembrud med en ny vaccine mod tuberkulose, var det godt nyt.

Men reaktionen fra UNICEF viste også, hvorfor sådanne fremskridt sker så sjældent. For når verdens største vaccineindkøber straks melder ud, at prisen skal være lav, fortæller de også, at medicinalindustrien ikke får noget ud af at investere i verdens fattiges behov.

Den tilgang har i praksis vist sig at være en stopklods for nye vacciner mod klodens underprioriterede sygdomme, mener nogle forskere. Medicinalselskaberne får simpelthen ikke nok ud af at udvikle dem.

Derfor gør en række forskere sig til talsmænd for, at donorer skal tænke omvendt. I stedet for kun at tænke i lav pris og dermed gøre vaccinemarkedet uprofitabelt, skal de love en tilstrækkelig høj pris på vacciner til, at medicinalindustrien udvikler dem i en fart.

Umiddelbart lyder det måske dyrt, men det er det ikke. Tværtimod, mener professor ved Harvard University og en af ophavsmændene til ideen, dr. Michael Kremer: – Det er ekstraordinært omkostningseffektivt, siger Michael Kremer til Udvikling.

Hans målestok er udregninger, der viser, at udgiften pr. reddet livsår ad den vej vil være 15-17 dollars for sygdomme som malaria og hiv, hvilket er meget lavt.

Vi presser prisen

Spørger man UNICEF om deres reaktion på tuberkulose-gennembruddet, som Statens Serum Institut for nylig annoncerede, illustrerer den Michael Kremers pointe.

For nok er UNICEF begejstret over udsigten til den nye vaccine:

– Enhver ting, der kan booste effekten af alt det, vi gør, vil være en stor fordel, siger generalsekretær Steen M. Andersen.

Fremskridtet forventes at forlænge virkningen af den tuberkulosevaccine, mange nyfødte får i dag, helt frem til 35-års-alderen.

Men han understreger, at prisen skal være lav. Og UNICEF vil gøre sit til, at den bliver det: – Vi er hele tiden i en situation, hvor vi prøver at presse prisen mest muligt, fortæller han og henviser til, at det i sidste ende er markedsmekanismerne, der må bestemme prisen.

Foto

Vacciner til de fattige – ikke en god forretning. Men det burde det være, mener en række forskere. Foto: Jørgen Schytte.

Men spørger man medicinalindustrien, er efterspørgslen fra udviklingslandene ikke nok til at rejse de mange milliarder af kroner, det koster at udvikle et nyt medicinalprodukt: – Alle ved godt, at det her område kræver ekstra investeringer, som ikke er mulige på almindelige forretningsvilkår i lægemiddelindustrien i dag, siger vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen Jan Hylleberg til Udvikling.

Må strække hver krone

Det er Steen M. Andersen fra UNICEF delvist enig i. Men så har organisationen andre redskaber at bruge, nemlig moralsk pres, som de bruger, når de finder det nyttigt: – Det pres vil en organisation som UNICEF altid kunne bringe i anvendelse, fx i forhold til medierne, siger han om situationerne, hvor UNICEF prøver at skabe et folkeligt pres mod medicinalindustrien.

Men UNICEFs prisfokus er en ensidig tilgang, mener Michael Kremer fra Harvard University:

– Det er altså også vigtigt at få skabt incitamenter for at udvikle nye produkter, siger han.

Han argumenterer med studier, der viser, at udviklingen af medicinalprodukter mod tropiske sygdomme har været voldsomt underprioriteret i en lang årrække.

Men Steen Andersen mener ikke, UNICEF har noget reelt valg. Prisen må være det vigtigste:

– Selvom vi er en stor organisation med store budgetter, er det ikke noget i forhold til hvor mange, vi skal nå ud til. Derfor har vi stor interesse i hver enkelt krone, vi kan spare, siger han.

Tilskud til vaccine

Det norske udenrigsministerium er imidlertid nået til samme konklusion som Michael Kremer:

– Generelt har vaccinemarkedet i fattige lande ikke være stærkt nok til at skabe incitamenter til at udvikle og tilpasse vacciner til disse landes specifikke behov, konstaterer ambassadør for aids og globale sundhedsinitiativer Sigrun Møgedal i en e-mail til Udvikling.

Derfor er Norge blandt fem donorlande, der sammen med Bill og Melinda Gates’ fond, er gået sammen i et pilotprojekt for at løse den fastlåste situation og teste Michael Kremers ide.

De vil betale op til 7,6 milliarder danske kroner til den virksomhed, der leverer en pneumokokvaccine, som vil forhindre mange tilfælde af blandt andet lungebetændelse og meningitis.

Betalingen skal ske som et tilskud til vacciner, når de bliver købt af fattige lande. Det skal få medicinalfirmaerne ind i et kapløb om at udvikle vaccinen, som vil modvirke 1,6 millioner dødsfald årligt, forventer donorerne.

Projektet blev skudt i gang sidste år, og netop i disse måneder står man over for det springende punkt at finde ud af, hvad prisen for en enkelt vaccine skal være – både i den første periode, hvor donorerne giver tilskud, og i tiden bagefter, hvor prisen skal holdes lav.

Thomas Skovgaard Pedersen er freelancejournalist. thomas.s.pedersen@gmail.com

Man kan læse mere om ideen i bogen ’The Economists’ Voice’, 2008, Columbia University Press.



Denne side er kapitel 2 af 13 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 07-03-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8718/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk