AKTUELT

NYT FRA STYRELSEN – KRONERNE RULLER TIL ERHVERVSUDVIKLING

Af Signe H. Damkjær

’Indlysende vigtigt’. ’Utroligt spændende’. ’Afgørende for den fortsatte udvikling i Tanzania’.

Lovordene fra styrelsesmedlemmerne stod i kø, da et stort dansk-støttet udviklingsprogram blev tiltrådt på det første møde med Klaus Bustrup i formandsstolen i februar. Den nette sum af 500 mio. kr. over fem år til en videreudvikling af den private erhvervssektor i Tanzania.

Baggrunden for det store program er en økonomisk vækst i Tanzania på 6-7 pct. årligt. Problemet er, at hovedparten af væksten hidtil har været koncentreret i den offentlige sektor. Det dansk-støttede program vil de kommende fem år søge at løse tre af de problemer, der i dag er med til at forhindre, at det tanzaniske erhvervsliv ikke er med på vækstvognen: Det er dyrt og besværligt at lave business i Tanzania. På Verdensbankens liste over, hvilke lande, der er nemmest at være privat forretningsmand i, har Tanzania en kedelig plads som nr. 130 ud af 175. Erhvervssektorprogrammet skal bidrage til at rydde op i bureaukratiet, så der kræves færre blanketter, registreringer og kontorbesøg for overhovedet at få lov til at starte og drive en forretning.

Svært at få kredit

Der mangler veluddannede medarbejdere og velfungerende institutioner. Erhvervslivet skriger på økonomer og indsigtsfulde ledere. Der er stadig analfabeter og børn, der aldrig har sat deres bag på en skolebænk i Tanzania, men erhvervssektorprogrammet har blikket og pengestrømmen rettet mod de højere uddannelser, der skal sikre uddannelse af fremtidens erhvervsledere. Programmet støtter for eksempel udviklingen af en masteruddannelse i international handel og mange andre kurser for små og mellemstore virksomheder.

Små og mellemstore virksomheder, ikke mindst i landbruget, har svært ved at få adgang til kredit og til rådgivning. Hvis man er rig og indflydelsesrig, er det ingen sag at låne penge til at udvide sin forretning. Men bønder, småvirksomheder og selv lidt større foretagender kan stille sig op i køen og får ofte nej til låneanmodningen, når de endelig når frem til kassen. Bedre, billigere og nemmere adgang til kredit er derfor en væsentlig del af programmet.

Indikatorerne der blev væk

Ved at styrke den private sektor regner man altså med, at man på langt sigt kan reducere fattigdommen i Tanzania. Men hvordan kan vi vide, at Danidas penge skaber de resultater, der sigtes efter? Det melder programmet desværre ikke meget om, blev det påpeget af flere

af styrelsens medlemmer. Og det er egentlig lidt underligt, når man tænker på, at programmet er fase III af et erhvervssektorprogram. Fase I startede tilbage i 1998. Det ville derfor være relevant at høre mere om, hvordan det er gået med de mange aktiviteter, der allerede har været i gang i små ti år. Eller få nogen indikatorer for om det nye program lever op til forventningerne, blev det efterlyst under debatten i styrelsen.

Fattigdomsorienterende?

På trods af landets store vækst, er Tanzania et af de fattigste lande i verden. Befolkningen er stadig afhængig af støtte fra donorer som Danmark. Men hvor fattigdomsorienteret er det at give penge til afbureaukratisering, videregående uddannelse for erhvervsøkonomer og adgang til at låne penge i banken?

Det overordnede mål med erhvervssektorprogrammet er i korthed ’at skabe job’. Og det er der i dén grad brug for. Landet står hvert år med 700.000 nye unge kvinder og mænd, der er klar til at kaste sig ud på arbejdsmarkedet. Realiteten er bare, at der i øjeblikket kun er job til 150-200.000 af dem, og de fleste af disse jobs for den håbefulde unge generation er at finde i den såkaldte ’uformelle sektor’.

Og så er der selvfølgelig et spørgsmål som korruption. Og om Tanzania har en regering, der er villig til at samarbejde om at gennemføre disse programmer. Som et bidrag til løsning af de problemer, var der smuk synergi –som det hedder – mellem de godkendte udviklingsprogrammer.

På samme styrelsesmøde blev der nemlig også givet 75 mio. kr. i støtte til et projekt, der skal sikre god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokratisering i Tanzania.

Signe H. Damkjær er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet.
sigdam@um.dk

VIL DU HJÆLPE MED AT GØRE UDVIKLING BEDRE?

Udvikling har brug for din hjælp! Vi vil gerne gøre Udvikling bedre. Men for at gøre det, skal vi vide, hvad du synes om avisen – og hvad du savner. Skal Udvikling skrive mere om fairtrade, global økonomisk ulighed eller de nyeste B2B-programmer i Bolivia? Udvikling laver nu en læserundersøgelse for at høre læsernes mening. Gå ind på http://www.udvikling.dk og fortæl os, hvad du synes om avisen. Det tager kun 15 minutter at udfylde spørgeskemaet, og undersøgelsen er anonym. Vi vil senere i avisen fortælle om resultaterne af undersøgelsen.

Tak fordi du vil hjælpe os med at lave en bedre avis.

På forhånd tak.
Redaktionen, Udvikling


VED DANSKERNE NOK OM VERDENS FATTIGSTE?

Kristeligt Dagblad og Avisen Udvikling inviterer til læsermøde om u-landsoplysning

Når vi hører fra de fattige lande i Syd er det gennem sensationelle nyheder om islamister, Afghanistan og naturkatastrofer. Resten af tiden er sendefladerne præget af X-faktor, kendis-shows og letkøbte nyheder.

  • Er det rigtigt – og er det så overraskende, at flere og flere mener, at bistanden går til administration?
  • Hvis er skylden? En regering, der har skåret ned på oplysningsbevillingen? Medier, der ikke tager ansvaret alvorligt?
  • Og er det overhovedet rigtigt, at det ser så sort ud for oplysningen om forholdene i den tredje verden eller er det blot kanalerne, der er forandret?

Det sætter Kristeligt Dagblad og Avisen Udvikling til debat ved et læsermøde den 8. april kl. 17.00-19.00 i Bethesda, Billedsalen, Rømersgade 17, København K.

Ved mødet vil aviserne invitere en række panelister fra NGO-miljøet og medierne.

Når mødet nærmere sig, kan du læse mere på http://www.udvikling.dk. Her kan du også læseUdviklings tema om oplysning.

Logo: Kristeligt Dagblad          Logo: Udvikling


TILTRÅDTE BEVILLINGER I FEBRUAR

Danidas styrelse tiltrådte i februar følgende bevillinger:

Tanzania: Erhvervssektorprogram fase III – 500 mio. kr.

Tanzania: Støtte til god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokratisering – 75 mio. kr.

Sydlige Afrika: Anstændige arbejdsvilkår. Ulandssekretariatet – 25 mio. kr.

Malawi: Lokalbaseret vildtforvaltning med støtte fra civilsamfundet – Danmarks Jægerforbund – 12 mio. kr.


TØRNÆS: PENGE NOK

Oppositionen kom ikke igennem med et forslag om 45 mio. kr. ekstra til u-landsoplysning om året.

Af Jan Kjær

Opret en pulje til forstærket indsats om udviklingsarbejde og globalisering på 45 mio. kr.! Det skal sikre bred forståelse i Danmark for udviklingsarbejdet og globaliseringens konsekvenser for verdens fattigste. Sådan lød et forslag, der var til førstebehandling i Folketinget den 27. februar.

Pengene, der ville mere end fordoble den samlede danske u-landsoplysning, er dog næppe på vej. Udviklingsminister Ulla Tørnæs vendte tommelfingeren nedad, og støttede ikke forslaget.

– Man kan altid bruge flere penge - også til oplysning, sagde Ulla Tørnæs.

Men de eksisterende rammer opfylder allerede målsætningen i oppositionens forslag, forklarede ministeren. Hun henviste blandt andet til oplysningsbevillingen på de nuværende 13 mio. kr. og hendes nye initiativ om en øget oplysningsindsats om klimakonferencen i 2009 og Afrika-kommissionen, som NGO’erne er inviteret med til at oplyse om.

U-landsordfører Tina Pedersen fra Dansk Folkeparti var heller ikke begejstret for oppositionens oplæg. Der er allerede midler nok til, hvad hun betegner som ’et forholdsvist begrænset område’. Ordfører Lars Barfoed fra De Konservative afviste også forslaget, selvom han på langt sigt ser muligheder i en pulje. Han vil dog afvente en analyse af u-landsoplysningen (se artikel nedenfor).

Kvinder, æsler og børn

Ordfører Karsten Lauritzen fra Venstre var af den opfattelse, at de 45 mio. kr. kan bruges langt bedre andre steder.

– Den danske befolkning ved, hvad der foregår, konstaterede han.

Hvis der er behov for ekstra midler til oplysning om globalisering og u-lande, må organisationerne henvende sig til de private.

Oppositionen var – ikke overraskende –uenig.

– Nedskæringen på bevillingen til u-landsoplysning har haft konsekvenser, sagde Pia Olsen Dyhr fra SF.

Det er slut med ren oplysning, mener hun. I dag handler det om branding og PR-orienterede fremstød med satsning på særlige salgbare emner såsom kvinder, æsler og børn. Årsagen? Organisationerne skal have flere penge i kassen.

Jørgen Poulsen fra Ny Alliance var også bekymret. Han sagde:

– Der er risiko for en tivolisering af de komplekse problemstillinger på området.

At skabe forståelse for denne kompleksitet er ikke noget, markedet klarer, mener han. Derfor er flere midler fra staten nødvendige.

“Der er en risiko for en tivolisering af de komplekse problemstillinger på området.

Jørgen Poulsen, Ny Alliance

Hvor er public service?

Det er to år siden, Danidas Oplysningsbevilling blev beskåret fra 23,7 til 11,7 mio. kr. årligt. Samtidig blev de projektbærende organisationer og de store rammeorganisationer afskåret fra at søge de stærkt reducerede bevillinger. I dag må de højst bruge to pct. af deres projektmidler til oplysning. Nedskæringerne kom samtidig med et krav til de store rammeorganisationer om at skaffe 10 pct. egenfinansiering. De to tiltag i forening har haft stor indflydelse på u-landsoplysningen, og kritikken har haglet ned fra oppositionen og u-landsmiljøet.

Foto

Risiko for tivolisering af komplekse problemstillinger? Foto: Jørgen Schytte.

Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen mener, at oplysningen i dag ofte bliver overfladisk og forsimplet for at tjene penge til blandt andet egenfinansieringen.

– Den problematiserende og kritiske oplysning har dårlige kår, og reklamedelen får i mange organisationer prioritet. Jeg mener, det er en public service-forpligtigelse, at staten betaler for den mere lødige u-landsoplysning, siger Frans Mikael Jansen.

Mellemfolkeligt Samvirke nød indtil 2006 godt af den største bevilling fra Danidas Oplysningsbevilling. Nedskæringerne betød et farvel til blandt andet bibliotek, skoletjeneste, oplysningskonsulenter, forlag og foredragsvirksomhed.

– Vi er reelt bombet tilbage, siger Frans Mikael Jansen og fortsætter: – Vi servicerede Danmark i forhold til oplysning om u-landene. Den public service eksisterer ikke i dag, og den efterspørges stadig.

Små to procent

Også Erik Vithner, sekretariatschef for Projektrådgivningen, er bekymret over udviklingen.

– Rigtig mange af de organisationer, der har kapacitet til at lave oplysning, kan nu kun lave projektrelateret oplysning på max to procent, hvilket er meget lidt. Al den generelle oplysning om u-lande kan man ikke længere søge penge til. Det er ikke tilfredsstillende.

Jan Kjær er freelancejournalist.
infor@better-world.dk
 

U-LANDSOPLYSNING TIL EKSAMEN

Ulla Tørnæs har netop iværksat den første evaluering af u-landsoplysningen siden 1998, og også en gruppe under Folkekirkens Nødhjælp barsler med en analyse.

Af Jan Kjær

U-landsoplysningen skal evalueres.

Det gjorde udviklingsminister Ulla Tørnæs klart i Folketinget den 27. februar under 1. behandlingen af et beslutningsforslag, hvor en samlet opposition krævede flere penge til u-landsoplysning og en evaluering af den hidtidige oplysningsindsats.

– En sådan analyse har jeg rent faktisk allerede taget initiativ til at iværksætte, sagde Ulla Tørnæs, der dermed kunne forkaste oppositionens forslag.

Analysen består af et forstudie, som skal ligge klar i midten af maj, og en egentlig evaluering, som præsenteres i oktober. Forstudiet består af en foreløbig analyse af oplysningsaktiviteterne, en vurdering af bevillingskriterierne samt af forslag til metoder til effektvurdering.

Under behandlingen i Folketinget var det svært for u-landsordførerene fra oppositionen at være imod ministerens analyse, når de selv var kommet med forslaget. Socialdemokraternes Jeppe Kofod, en af forslagsstillerne, var derimod opsat på at få at vide, om det omdiskuterede oplysningsprojekt Dilemma. dk indgik i evalueringen. Det bekræftede ministeren.

Ulla Tørnæs lovede, at NGO’erne vil blive inddraget i analysearbejdet, og at evalueringen ville blive brugt.

– Når den endelige evaluering foreligger til efteråret, er jeg naturligvis rede til at drøfte, hvorledes vi får de bedste vilkår for oplysningsaktiviteter i Danmark inden for de rammer, som vi kender, fortalte Ulla Tørnæs.

Ti år gammel evaluering

Under Danidas Oplysningsbevilling er der de senere år lavet evalueringer af enkelte aktiviteter, men de er ikke stykket sammen til et samlet billede. Den seneste større evaluering på oplysningsområdet stammer helt tilbage til 1998, hvor konsulentfirmaet COWI varetog opgaven.

Også andre aktører har ønsker om at få sig et overblik på oplysningsområdet. Gruppen under Folkekirkens Nødhjælp, der administrerer Jørgen Harboes private donation på 10 mio. kr. til bedre u-landsoplysning og journalistik (se Udvikling 1/2008), er i gang med en analyse. Den vil danne grundlag for diskussionerne på en konference om fremtidens u-landsoplysning i Landstingssalen på Christiansborg, sandsynligvis til september.

MILLIONER TIL AFRIKAS SMÅ VIRKSOMHEDER

Partiet Venstre barsler med en lovændring for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Fonden skal have mulighed for at indgå partnerskaber med udenlandske firmaer og ikke kun danske firmaer, som det nu er tilfældet.

Af Signe Jønsson

Afrika er forbundet med krige, katastrofer, sult og nød. Selv om mange afrikanske lande de seneste par år har præsteret høje vækstrater på mere end fire procent pr. år, er Afrika ikke det foretrukne mål for danske firmaer, når de bevæger sig ud på den globale scene. Og når firmaerne holder sig tilbage, afskæres Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) fra at bruge sin kapital effektivt. IFU er nemlig stavnsbundet af en lov, der siger, at IFU kun må være medinvestor i danske projekter.

For at løse det problem ønsker partiet Venstre inden sommer at gennemføre en lovændring, så IFU nu også vil kunne indgå i samarbejde med udenlandske partnere – IFU’s søsterorganisationer i Norge, Sverige og Finland har længe arbejdet uden nationale bindinger. For Finn Jønck, direktør for IFU, er det derfor et stort ønske, at den danske investeringsfond i fremtiden kan agere på linje med de andre fonde.

– IFU har vist sig at være en succesfuld forretning, og vi er danske virksomheders foretrukne partner, når de bevæger sig ud i farefulde lande som for eksempel på det afrikanske kontinent. Men vi står i den paradoksale situation, at vi har kapital til langt flere investeringer, som kan realiseres, hvis vi kan etablere nye samarbejder, og flere investeringer giver også mere afkast, siger Finn Jønck, direktør for IFU.

Mere hjælp til de små

IFU, der er en selvejende og selvfinansieret fond under Udenrigsministeriet, skulle have investeret mere i de fattige lande. Sådan lød et kritikpunkt fra statsrevisorernes rapport i maj 2007. Specielt påpegede rapporten fra revisorerne, at IFU’s indsats i højere grad skulle drejes mod mere fattigdomsorienterede, men også mere risikofyldte investeringer, for eksempel i afrikanske lande.

Bliver det nye lovforslag – som formentlig fremlægges til sommer i Folketinget – en realitet, betyder det, at flere afrikanske iværksættere kan få gavn af IFU’s investeringer.

– En ændring af loven betyder, at vi får sat yderligere fokus på de små iværksættere, som der er et utal af i Afrika, og sætter gang i den private sektor i Afrika. Som det er nu, har vi et godt samarbejde med ’de store i Afrika’, men det skyldes i høj grad, at det er svært at finde mindre danske virksomheder, som er interesserede i at løbe en stor risiko i ustabile lande. Et godt eksempel på skrøbeligheden er Kenya, som på kort tid er blevet et meget usikkert land for investorer, påpeger Finn Jønck.

Fanmilk i Vestafrika

Den nye lovgivning vil åbne mulighed for mikrolån til iværksættere, som ellers har svært ved at få rejst startkapital og finde fodfæste på markeder, der bevæger sig op og ned med rutsjebanehastighed. Et godt eksempel på, at der kan foretages gode investeringer i Afrika, er den dansk-ejede Fan Milk-koncern i Vestafrika. Selskabet driver lokale mejerier i Ghana, Nigeria, Elfenbenskysten og Togo. Produkterne består af frosne mejerivarer som yoghurt og is, baseret på importeret tørmælk samt juice. Varerne sælges fra budcykler med kølediske, og cykelbudet har titel af selvstændig handelsmand.

Behov for lovændring

Men risikerer danske projekter ikke at miste bevågenhed fra den statslige investeringsfond, hvis lovændringen vedtages? Det afviser IFU.

– Ifølge vores analyse i IFU har vi tilstrækkelig kapital til at investere i to spor: Med danske virksomheder, som der er behov for, og uden danske partnere. Desuden vil vi lære af de erfaringer, som de andre europæiske investeringsfonde har gjort sig. Faktum er, at vi står i en situation, hvor vi ikke kan kan tvinge danske virksomheder til at være partnere i risikoområder. Som billedet tegner sig nu, vil en lovændring være en ekstraindsats for Afrika og for 2015 Målene, siger Finn Jønck.

Signe Jønsson er journalist i Udenrigsministeriets Presseenhed. sigjon@um.dk

Foto: Vestafrikas svar på Hjem-Isfirmaet ’Fan Milk’, hvor cykelbudene arbejder som selvstændige distributører af is og yoghurt fra Fan Milks mejerier i Ghana, Nigeria, Elfenbenskysten og Togo

Vestafrikas svar på Hjem-Isfirmaet ’Fan Milk’, hvor cykelbudene arbejder som selvstændige distributører af is og yoghurt fra Fan Milks mejerier i Ghana, Nigeria, Elfenbenskysten og Togo. Foto: Fanmilk.

MANGEL PÅ PENGE HINDRER UDDANNELSE FOR ALLE

Der er enighed om, at der skal satses stort, hvis verden skal nå målet om at give alle adgang til uddannelse i år 2015. Alligevel falder donorlandenes støtte til uddannelse.

Af Signe H. Damkjær

Hvis verden skal nå målet om, at alle kan få en uddannelse i 2015, skal der at gøres en indsats.

Alligevel er flere lande og internationale donorers bidrag til uddannelse faldet dramatisk. Således er Storbritannien og IDA’s (International Development Association under Verdensbanken) støtte til grunduddannelse faldet med henholdsvis 70 og 80 pct. i forhold til deres bidrag i årene 1999-2000. Hvis denne tendens fortsætter, kan det få alvorlige konsekvenser for målet om at skabe uddannelse for alle i 2015, konkluderer EFA Global Monitoring Report 2008 ’Education for All by 2015 -Will we make it?’ EFA-bevægelsen (Education For All) kan spores tilbage til verdenskonferencen ’Uddannelse for Alle’ i Jomtien i Thailand i 1990. Her besluttede 155 landes regeringer at sørge for, at alle både børn og voksne havde adgang til uddannelse inden år 2000. Konferencen blev afholdt af UNESCO, UNI-CEF, UNDP og Verdensbanken. Ved Verdens Uddannelsesforum i Dakar i Senegal i år 2000 mødtes 180 regeringer og fornyede målet om at sikre uddannelse af god kvalitet for alle. Denne gang inden år 2015. Midtvejs mellem 2000 og 2015 er spørgsmålet, om uddannelse for alle skal udskydes endnu en gang? Er timeglasset halv fuldt eller halv tomt?

Halvt fuldt eller halvt tomt?

Men først de positive nyheder. For der er fremskridt at spore på flere områder.

– Antallet af børn, der ikke går i skole, er faldet med 24 millioner mellem 1999 og 2005. Der er nu ’kun’ 72 millioner børn i verden, som ikke går i skole mod 96 millioner i 1999. På verdensplan er der indskrevet 63 millioner flere børn i grundskolen, end der var i 2005. Mange af de børn, der er kommet i skole, bor i verdens fattigste lande syd for Sahara, siger Aaron Benavot, analytiker i holdet bag EFA Global Monitoring Report.

En anden positiv nyhed er, at 17 lande har opnået, at lige så mange piger som drenge er kommet i skole.

Også hvad angår adgang til uddannelse på gymnasieniveau, går det fremad. Der er 63 millioner flere børn og unge, der er gået videre i uddannelsessystemet efter grunduddannelse, end der var i år 2000.

– Men glasset er på mange måder også halvt tomt, erkender Aaron Benavot. Der er stadig omkring 70 millioner børn, der ikke går i skole i verden. Målet om, at lige så mange piger som drenge skal have en uddannelse, er heller ikke nået.

Og så er der de 774 millioner voksne i verden, som ikke kan læse eller skrive. Det er cirka hver femte voksne person i verden, som stort set er blevet glemt. Tre ud af fire af dem bor i blot 15 lande.

64 procent af dem er kvinder.

Kvalitet halter

Selvom mange lande er opmærksomme på at sikre kvaliteten af uddannelse, er undervisningen ofte så dårlig, at den underminerer EFA-målet, konkluderer rapporten desuden. Det er især i landene syd for Sahara, at kvaliteten af uddannelse er faretruende lav. I lande som Tchad, Madagaskar og Mozambique er der omkring 100 børn pr. uddannet lærer.

Tallene siger desuden heller ikke noget om, hvor mange børn, der falder fra undervejs og hvor mange, der afslutter skolegangen. Rapporten vurderer, at omkring 25 lande i verden får vanskelligt ved at nå at give alle adgang til uddannelse i år 2015.

Læs mere på http://portal.unesco.org

AFRIKA-KOMMISIONEN BLIVER INTERNATIONAL

Regeringen har etableret en international Afrika-Kommission, der skal sætte fokus på det afrikanske kontinent og finde ud af, hvordan man bedst hjælper afrikanerne ud af fattigdommen. En rigtig god ide, mener dansk forsker, der dog advarer mod at tro, at man kan fjernstyre Afrika fra Asiatisk Plads.

Af Hanne Mølby Henriksen

For fire år siden besluttede den danske regering at skrue op for sin udviklingsstøtte til Afrika, og nu vil den have resten af verden til at gøre det samme. En ny, dansk Afrika-Kom-mission med prominente medlemmer fra hele verden skal skaffe international opmærksomhed til Afrika og finde brugbare løsninger på nogle af de mange problemer, der plager kontinentet.

– Vi ønsker fra dansk side at spille en rolle internationalt, forklarer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

– Vi ønsker både at præge indholdet i den internationale debat og samtidig sætte de mange lande, der endnu ikke lever op til FN´s mål om at give 0,7 pct. af BNI i bistand under pres.

Afrika-Kommissionen skal bestå af 18 medlemmer, der ifølge udviklingsministeren vil være internationale kapaciteter af en vis tyngde. Mange vil være fra Afrika, og højst en tredjedel fra Danmark. Ved redaktionens afslutning mangler et par af medlemmerne stadig at give deres endelige tilsagn, og derfor ønsker Ulla Tørnæs ikke at røbe andet, end at statsminister Anders Fogh Rasmussen sætter sig til bordet som formand, når kommissionen samles første gang i København til april.

Hvad forsamlingen skal diskutere, har til gengæld været afgjort længe. Den danske regering har besluttet, at Afrika-Kommissionen skal sætte sit hovedfokus på unge og beskæftigelse. Derudover vil emner som kvinder, klima, uddannelse og økonomisk vækst også blive endevendt.

Foto

46 pct. af Afrikas befolkning er mellem fem og 25 år. Hvordan finder man arbejde til dem alle? Foto: Jørgen Schytte.

– Hvis vi ønsker international gennemslagskraft med Afrika-Kommissionen, så er vi nødt til at have et snævert fokus, siger Ulla Tørnæs og drager paralleller til Tony Blairs Afrika-Kommission, der for tre år siden fik pæn opmærksomhed med sit stærke fokus på gældslettelse.

“Det er et kæmpe problem, at vi tror, at vi kan sidde og fjernstyre Afrika heroppe fra og tror, at vi ved, hvad der er bedst for afrikanerne. Klima er måske ikke et af de første ti emner, som en afrikaner ville vælge.

Stig Jensen, Afrika-forsker

Fokus lugter af Danmark

Men lige netop her går glansen lidt af det danske projekt, mener lektor Stig Andersen fra Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. Mens han roser regeringen for et godt og vigtigt initiativ med selve etableringen af Afrika-Kommissionen, finder han det ærgerligt, at tilgangen til problemerne i Afrika skal være så smal og forudbestemt.

– Det lugter langt væk af, at Danmark har bestemt, hvad der er vigtigt for Afrika, siger Stig Andersen og opfordrer til, at man lader kommissionens medlemmer brainstorme på kontinentets problemer i stedet for at binde dem op på nogle emner. Så kan de selv prioritere efter de første møder, mener han.

– Det er et kæmpe problem, at vi tror, at vi kan sidde og fjernstyre Afrika heroppe fra og tror, at vi ved, hvad der er bedst for afrikanerne. Klima er måske ikke et af de første ti emner, som en afrikaner ville vælge. Jeg håber, at man kan justere nogle af de her ting henad vejen, siger Stig Andersen.

Men fokusområderne er ikke til diskussion, fastslår Ulla Tørnæs:

– U-landsbistand er ikke en eksakt videnskab, og der er endnu ikke fundet den endelige opskrift på, hvordan fattigdom udryddes. Det er der mange delte meninger om – også blandt eksperterne. Og det er der selvfølgelig, fordi udviklingsbistand også handler om holdninger. Vi har valgt de områder, som vi mener er centrale, og som ikke hidtil har stået stærkt på dagsordenen internationalt, siger udviklingsministeren.

DE AFRIKANSKE UNGE OG BESKÆFTIGELSEN

  • 46 procent af befolkningen i Afrika er mellem fem og 25 år.
     
  • Får de unge ikke adgang til uddannelse, job og en meningsfuld fremtid, kan det resultere i ustabilitet, migration, radikalisering og voldelig konflikt, står der på regeringens faktaark om Afrika-Kommissionen.
     
  • Verden bør anerkende betydningen af at skabe arbejdspladser og dermed økonomisk vækst som drivkraft for udvikling, mener udviklingsminister Ulla Tørnæs. Hun påpeger over for Udvikling, at behovet for beskæftigelse og økonomisk vækst slet ikke afspejles i FN’s 2015 Mål, der udgør rygraden i det globale udviklingsarbejde.
     
  • Afrikanske eksperter fremhævede netop unge og beskæftigelse som centrale områder, da regeringens seneste Afrika-strategi blev udarbejdet sidste år.
     
  • Samtidig er Kina, Indien og andre nye donorer kommet stærkt på banen i Afrika med investeringer, handel og økonomisk samarbejde i det hele taget. ”Hvis vi ikke anerkender, at noget af det Afrika har allermest brug for er arbejdspladser og økonomisk vækst, så risikerer vi, at de afrikanske lande orienterer sig væk fra samarbejdet med ”de gamle donorer” og kaster sig fuldt og helt i armene på nye donorer eller samarbejdspartnere, der slet ikke har fokus på politisk og social udvikling,” siger Ulla Tørnæs.

Ikke flere dybe tallerkner

Bag sig får kommissionen sit eget sekretariat på otte mand, der skal holde styr på det praktiske og sørge for at formidle budskaberne udadtil. Sekretariatets leder bliver Casper Klynge, der kommer fra en stilling som chef for EU’s planlægningsmission i Kosovo. Han understreger, at hovedparten af pladserne i Afrika-Kommissionen netop er reserveret til afrikanere, og at der således er tale om at finde løsninger på problemer gennem samarbejde, ikke gennem fjernstyring.

– Kommissionen skal ikke sige til Afrika, hvordan de skal gøre det, men i partnerskaber med Afrika finde mulige løsninger på, hvordan man kan håndtere en række af de meget store udfordringer, som kontinentet står over for i de kommende år, siger Casper Klynge. Afrika-Kommissionen skal afslutte arbejdet og levere sine konklusioner i en endelig rapport i maj 2009. Løsningen på Afrikas problemer er naturligvis ikke den samme alle steder på kontinentet. Alligevel vil kommissionen søge at levere nogle operative strategier for den fremtidige udviklingsbistand, som helt konkret kan forbedre det internationale samarbejde med Afrika inden for fokusområderne.

“Der er endnu ikke fundet den endelige opskrift på, hvordan fattigdom udryddes. Det er der mange delte meninger om – også blandt eksperterne. Og det er der selvfølgelig, fordi udviklingsbistand også handler om holdninger.

Ulla Tørnæs, udviklingsminister

– Jeg er sikker på, at vi med etableringen af Afrika-Kommissionen har rigtig gode muligheder for at komme frem med noget, der kan bruges i praksis, siger Casper Klynge og fortsætter: – Det er vigtigt at slå fast, at kommissionens hovedformål ikke er at opfinde den dybe tallerken igen, men at bringe nogle af de mange studier og udredninger og anbefalinger, som allerede ligger, op på den internationale dagsorden. Det gælder om aktivt at benytte og udbrede de mange positive erfaringer, som afrikanske lande ligger inde med.

Hanne Mølby Henriksen er freelancejournalist. hmh@journalist.dk

EXIT ZIMBABWE

Foto: Den mexicanske Stillehavskyst

Den mexicanske Stillehavskyst - knap så meget hardship som Dr. Mugabes Zimbabwe. Foto: Tvindalert.com

Astronomisk inflation, politisk sprængfare og mangel på det mest basale. Zimbabwe er blevet for besværlig – selv for præsident Mugabes gamle ven, Mogens Amdi Petersen. Derfor flytter Tvinds hovedkvarter til Mexico.

Af Louise Windfeld-Høeberg, Harare

Den står her endnu, indsamlingscontaineren, ved siden af supermarkedet med tomme hylder i Avondale, Harares svar på Hellerup. Men det er længe siden, nogen har smidt aflagt tøj i den. Den tid, hvor man havde noget at forære væk, er for længst forbi i Zimbabwe.

Development Aid from People to People/DAPP står der med rødt på et afskallet klistermærke på lemmen. Tomme flasker, plastikposer og regnvådt papir ligger spredt på asfalten foran og vidner om, at containeren nu mest fungerer som skraldespand.

DAPP er en del af Tvind-koncernen, som stadig har sit internationale hovedkvarter cirka 80 kilometer nord herfor i Shamva. Men det er efterhånden for svært at få hverdagen til at fungere, endsige drive forretning her. En inflation omkring 100.000 pct., daglige, langvarige strømafbrydelser og mangel på det mest basale gør det umuligt at styre Tvinds verdensimperium fra Zimbabwe. Og det bliver kun sværere: Befolkningen går til parlaments- og præsidentvalg den 29. marts – med al den politiske uro og ustabilitet man kan forvente både forud og bagefter.

Indtil nu har det været naturligt, at Tvinds hovedkvarter lå i Zimbabwe, for som præsident Robert Mugabe sagde, da han indviede hovedsædet i 1998 sammen med Tvinds leder Mogens Amdi Petersen: – I er en del af os. Jeres revolutionære ånd er blandet med vores. Må den enhed, der knytter vore hjerter sammen, vare ved. Og så takkede han for den trofaste støtte Tvind, med Amdi i spidsen, har ydet siden 1970’erne, hvor Mugabe var guerillaleder og kæmpede mod apartheidstyret i det daværende Rhodesia, og helt frem til i dag.

De sidste hvide farmere

Mugabe har til gengæld kvitteret med privilegier, blandt andet under landreformen i 2000, da krigsveteraner besatte Tvind-hovedkvarteret, der ligger midt i Afrikas bedste landbrugsjord. Veteranerne fik hurtigt besked fra højeste sted på straks at forlade området.

Tvind dyrker den dag i dag majs, kassava og andre grønsager på sine jorde og bliver derfor kaldt ’de sidste hvide farmere i Zimbabwe’.

Men én ting er hjerter, der er knyttet sammen i revolutionens ånd. Noget andet er realiteter og almindelig købmandskab. Zimbabwe er simpelthen blevet for besværlig, så Tvind er for tiden i gang med en sivende udflytning. Jo mindre opmærksomhed, jo bedre. Tvind er ikke en organisation, der sender flyttekort ud til offentligheden med posten.

Men alt tyder på, at Mexico snarest overtager rollen som vært for Tvinds hovedkvarter. På halvøen Baja California i den nordvestligste del af landet har organisationen netop færdiggjort et stort kursus- og konferencecenter til mellem 50 og 90 mio. kr. med swimmingpool og direkte udsigt til Stillehavet.

Det nye hovedsæde, der får plads til 300 ansatte og kursister, er tegnet af arkitekt Jan Utzon, søn af Jørn Utzon, der også stod bag hovedkvarteret i Zimbabwe. Mogens Amdi Petersen skulle angiveligt opholde sig der allerede. I ro og fred. For ligesom Zimbabwe, har Mexico ingen udvekslingsaftale med Danmark.

I er en del af os. Jeres revolutionære ånd er blandet med vores. Må den enhed, der knytter vore hjerter sammen, vare ved.

Robert Mugabe til Tvind

Dansk politi har i halvandet år forsøgt at finde Amdi, så man kan forkynde, at han skal møde op til en ny retssag. Anklagemyndigheden besluttede nemlig at anke byrettens frifindelse af Mogens Amdi Petersen og andre Tvindfolk i 2006 for skattesvig og underslæb for millioner. Men da var Amdi væk.

Journalist Louise Windfeld-Høeberg
(louisewindfeld@yahoo.dk) er bosat i Zambia.
Hun dækker Afrika for TV2 og skriver for Weekendavisen.

Se slideshow fra Jørn Utzons byggeri i Mexico på http://www.tvindalert.com/news/ SanJuandelasPulgas

MOZART PÅ AFRIKANSK - OG ANDRE GODE HISTORIER FRA AFRIKA

Mange ting i Afrika går den rigtige vej. Det norske blad Bistandsaktuelt gør status over 2007 og nævner blandt andet, at afrikansk litteratur har fået en renæssance. Der har været et vellykket valg i Sierra Leone. Kontinentet oplever en stærk økonomisk vækst. Forbuddet mod handel med elfenben er blevet forlænget. Cape Town bliver Afrikas første grønne by. Og Uganda er begyndte at producere hiv/aids- og malariamedicin.

Dertil kan nævnes, at den 19. FIFA World Cup i fodbold bliver afholdt i Sydafrika i 2010, at Ghana har vedtaget en ny national fredsplan, der skal promovere ’respekt for landets love, gennemsigtighed og frie og retfærdige valg’, at restauranten La Colombe i Cape Town blev klassificeret som nr. 28 i verden af det britiske Restaurant Magazine, og at en afrikansk version af Tryllefløjten er opført i London. Tamino og Pamina taler nu flydende xhosa, og kostumerne er en eksplosion af afrikanske farver. Sig ikke, at der ikke er fremgang! /sd

STADIG PENGE PÅ TSUNAMI-KONTOEN

I årene efter tsunamien samlede Røde Kors næsten tre gange så mange penge ind, som organisationen havde meldt ud, den havde brug for. Det Internationale Røde Kors sagde i januar 2005, at hjælpeorganisationen med 1,2 milliarder dollars havde nok penge til sit tsunami-program. Men donorpengene blev ved med at rulle ind, og Røde Kors sagde ikke nej, skriver nyhedsbrevet Development Today. I december 2007 var der stadig 1,15 milliarder dollars, som ikke var blevet brugt. Fordi pengene var øremærket til tsunamien, er Røde Kors i et etisk dilemma i Sri Lanka, hvor der er penge til tsunamiofre, men ikke til ofrene for fx den politiske vold. Røde Kors har nu vedtaget, at de skal sikre, at midlerne i fremtiden bliver fleksible, så de ikke kun kan bruges på én specifik krise. /sd

ÅRETS OD-KAMPAGNE SKAL STØTTE NIGER

Operation Dagværk er for nylig hjemvendt fra Niger, hvor organisationen har indsamlet undervisningsmateriale og materialer til efterårets kampagne. Undervisningsmaterialerne, der er rettet mod gymnasieelever, har fokus på barndom, klimaforandringer, demokrati og Nigers forhold til Europa. Målet er at sætte Niger på landkortet, så eleverne kan få styrket deres kendskab til det stort set glemte vestafrikanske land, som har en sørgelig plads som det fjerde fattigste land i verden på FN’s Human Development Index.

Formålet med Operations Dagsværks projekt er at bygge skoler med plads til både nomader og fastboende. Derudover vil projektet arbejde for, at flere piger kommer i skole. Med på researchturen var vinderen af årets pressefoto 2007, fotograf Mads Nissen, der skal levere billederne til efterårets oplysningskampagne. /sd




Denne side er kapitel 1 af 13 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 07-03-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8718/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk