GHANA

REGNEN TOG DET HELE

I Ghana er flere år med svigtende afgrøder det synlige resultat af klimaforandringer. I de seneste år er udsvingene i vejret blevet voldsommere, og sidste år blev landet ramt af et af de kraftigste regnfald i mange år. Det går hårdt ud over befolkningen.

Af Steen Vedersø

En pige samler vand i landsbyen Kpasenkpe i det nordlige Ghana. Der er ofte problemer med tørke. Men når det regner – så regner det. Foto: Klaus Holsting

Regnen faldt ubønhørligt i Ghana i den sidste uge i august og den første uge i september. Store dele af landskabet i Upper East, ved grænsen til Burkina Faso, blev oversvømmet og vandet tog alt med sig. Menneskeliv, geder, får og høns, veje, huse, høst og kornlagre.

James Agbamu på 72 bor med sine to koner og ni børn i en af de hårdest ramte landsbyer helt ude østpå. I Binduri ved White Volga. Her voksede floden til hidtil usete højder, da myndighederne i nabolandet Burkina Faso besluttede at åbne for sluserne ved Bagradæmnin-gen på deres side, da den truede med at bryde sammen under de kæmpemæssige vandmasser.

Der var vand over det hele i Binduri i forvejen, men dén frygtelige nat skred murene sammen om hovederne på dem, dyrene blev dræbt og skyllet væk, og James kunne ikke gøre andet end at sende sin familie væk i sikkerhed hos nogle slægtninge på et tørt og højere liggende sted. Selv kunne han, som kaptajnen på den synkende skude, ikke forlade ragnarok.

Nu, fire måneder efter, er situationen ikke bedre, snarere tværtimod. Regnen er stoppet, men familien lever på ét måltid om dagen, har endnu ikke tag over hovedet, og fremtiden tegner sig alt andet end lys.

- Jeg er meget forvirret og meget bange for fremtiden, siger han. Det er en stor ydmygelse for mig ikke at kunne sørge for en ordentlig bolig til familien og ikke at kunne skaffe mad på bordet.

James Agbamu har modtaget fødevarehjælp én gang i løbet af de sidste fire måneder; Én sæk ris på 50 kilo – det svarer til cirka en uges forbrug i familien. Og genopbygningen af husene i området er stødt ind i nogle uløselige kulturelle og sociale barrierer. Normalt kan man kalde på naboerne i landsbyen, hvis man har et større projekt. De kommer meget gerne og hjælper mod til gengæld at få mad. Sådan har det altid været, og sådan er det også nu. Problemet er så, at ingen i landsbyen har noget mad at dele ud. Og derfor kan ingen hjælpe hinanden. Nu sidder de alle sammen magtesløse i deres ruiner – på fjerde måned –og frygter sulten og regnen, der kommer igen til maj.

Uforudsigelig regntid

- Man kan ikke sige med sikkerhed, at dette års tørke og de voldsomme oversvømmelser er et direkte resultat af klimaforandringer, der har også tidligere været tørke og oversvømmelser i det nordlige Ghana, siger Care Danmarks koordinator i Ghana, Poul Erik Lauridsen.

Men prognoser for klimaforandringer i det nordlige Ghana spår, at landet kommer til at opleve denne form for kraftige regnfald, oversvømmelser og tørke oftere i fremtiden. Poul Erik Lauridsen konstaterer, at klimaet allerede har ændret sig over de sidste 30 år, hvor temperaturen er steget med ca. 1°C, og den årlige mængde nedbør er reduceret med ca. 20 pct.

"Der var vand over det hele i Binduri i forvejen, men dén frygtelige nat skred murene sammen om hovederne på dem, dyrene blev dræbt og skyllet væk, og James kunne ikke gøre andet end at sende sin familie væk i sikkerhed hos nogle slægtninge på et tørt og højere liggende sted."

- Bønder som James Agbamu fortæller os også, at regntiden er blevet mere uforudsigelig, hvilket gør det sværere at vælge det rigtige såtidspunkt, og de afgrøder man traditionelt har dyrket, er ikke nødvendigvis veltilpassede til det ændrede klima, forklarer Poul Erik Lauridsen.

Care har arbejdet i området i mange år. Med at lære bønderne bedre dyrkningsmeto-

der og med at etablere en bredere vifte af indtægtsmuligheder. Hvis høsten af majs svigter et år, kan man have et dyrehold, som så kan skaffe penge til at kompensere for den manglende høst.

Care Danmark ser nye muligheder

- Nu, efter katastrofen, står vi overfor en meget stor humanitær opgave, men den alvorlige situation indbyder også i den grad til nytænkning i forhold til klimaforandringer, siger Muhammed Aminu, Climate Change Project Officer hos Care i Tamale, hvor regionskontoret for Upper East er placeret.

Ligger husene og kornlagrene udsatte ved en kommende flodbølge? Er afgrøderne de rigtige i forhold til ændringer i klimaet, og er landsbyen i det hele taget forberedt på næste gang, der bliver åbnet for sluserne?

Care har udvalgt 41 landsbyer i Upper East, som her i det nye år får støtte til at genopbygge deres landbrug efter oversvømmelsernes ødelæggelser. Som et led i genopbygningen hjælper man landsbyerne med at tilpasse deres landbrug, så de er mindre udsatte i tilfælde af kommende katastrofer og ændringer i klimaet.

– Det er selvfølgelig en dråbe i havet – det er vi godt klar over – men forhåbentlig kan de landsbyer så blive rollemodeller for de øvrige, siger projektleder Emmanuel Akansighe fra Care i Tamale.

Care vil gennemgå situationen nøje i landsbyerne og, i samarbejde med landsbyhøvdingen og de øvrige lokale autoriteter, arbejde med lige præcis den løsningsmodel, der passer til hver enkelt by. Både i forhold til klimaforandringer og i forhold til indtjeningsmuligheder. Måske skal korndyrkningen helt forlades til fordel for husdyrhold eller håndværk.

Ghanas regering tøver

Upper East er Ghanas dårlige samvittighed. 90 pct. af indbyggerne i det nordøstlige hjørne lever under FN’s fattigdomsgrænse. Og Kofour-regeringen i Accra har indtil videre ikke sat noget effektivt i gang for at komme den nødstedte befolkning til hjælp. Selv deres National Disaster Management Office (NADMO) har spillet fallit og dukker sjældent op til koordinationsmøderne mellem de forskellige internationale organisationer og NGO’er, som arbejder i området.

Ghana har i flere år været på vej med en politik og en værktøjskasse for at imødegå – og være forberedte på – klimaforandringer og naturkatastrofer. Men indtil videre er det blevet ved snakken, og der er da også ganske betydelige forhindringer frem mod målet.

Frygt og sult plager

Langt ude på landet – midt i ingenting i Binduri i Upper East i Ghana – sidder James Agbamu og hans familie. De havde gradvist vænnet sig til mindre og mindre høstudbytte år for år på grund af tørke og et skiftende regnmønster. 2007-høsten tegnede ikke til at blive noget særligt. Men så kom den voldsomme regn og tog alt med sig.

Familien ved ikke, at der har været afholdt et klimatopmøde på Bali, og at et fodslæbende USA fik reduceret den endelige tekst til et dokument uden garantier for en reducering af CO2-udslippet. Alle synes begejstrede over, at der overhovedet kom et dokument ud af mødet i stedet for et totalt sammenbrud – også selvom mange vurderer, at der er tale om et reelt tilbageskridt i forhold til Kyoto. Nu venter alle så i et par år på klimatopmødet i København i 2009. Også de omkring 60.000 stormflodsofre i Ghana.

Alt det kan familien Agbamu ikke bruge til så meget. De er sultne, desillusionerede, hjemløse og bange. De kan ikke arbejde mere, fordi sulten nager dem. I stedet for at tænke på fremtiden tænker de på den slunkne mavesæk, som først vil få lidt mad ved aftenstide. Forsyningen af rent drikkevand i Binduri er afbrudt, så nu skal der vandres fire kilometer hver vej for en spand vand. Og som følge af den manglende høst er priserne på det lokale marked steget til det dobbelte.

Men mest af alt frygter de den kommende regntid i maj.

Steen Vedersø er freelancejournalist. tamtamtv@gmail.com