TEMA: OPLYSNING

Oplysning er en kamplads

U-landsoplysningen bringer stadig sindene i kog. Senest har privatperson skænket 10 mio. kr til u-landsoplysning i utilfredshed med tingenes tilstand. Men står det nu så skidt til? Udvikling går u-landsoplysningen efter i sømmene i dette og næste nummer.

Af Jan Kjær

U-lands(p)oplysning? Er fundraising kommet til at fylde for meget? Ill.: Rasmus Meisler/SpildafTid ApS.

En ildsjæl dukker op på tv-skærmen. Han har 10 mio. gode danske kr., en mission og et klart budskab: Det går tilbage for u-landsoplysningen i Danmark. Regeringens nedskæringer på formidlingen om u-lande har gjort det svært at skabe den nødvendige opbakning til bistanden, mener giveren, Jørgen Harboe. Det vil han gerne rette op på og donerer en del af sin private formue til formålet.

Nedskæringerne på Danidas Oplysningsbevilling med virkning fra 2006 har betydet, at der årligt mangler 11-12 mio. kr. i den pulje. Til sammenligning er de samlede statslige midler til u-landsoplysning i år ca. 44 mio. kr. Det svarer til omkring fem pct. af det beløb på ca. 900 mio. kr., som Danida giver til danske NGO’er. Set i forhold til den samlede danske u-landsbistand på ca. 14 mia. kr., er det en forsvindende lille procentsats på ca. 0,3.

Alligevel har u-landsoplysningen været noget af kampplads de seneste to et halvt år.

Mange, herunder Kim Carstensen, ny formand for Danidas Oplysningsudvalg, erkender, at nedskæringerne i en periode har lagt gift ud for dialogen på u-landsområdet.

Frustrationerne lurer stadig. Det var tydeligt under det just afholdte NGO-træf den 19. januar, hvor flere hundrede repræsentanter fra de folkelige u-landsorganisationer førte idéer frem til udviklingsministeren og Danidas arbejde med en ny civilsamfundsstrategi. En lille åbning mod en mere fleksibel brug af samme beløbsramme tegner sig i horisonten.

Slip slanterne

Udvikling sætter i en række artikler over to numre lup på, hvorfor dette netop dette område nyder så stor bevågenhed. Og når man ser på den danske u-landsoplysning anno 2008, er der i al fald tre spørgsmål, der springer én i øjnene:

Fundraising versus grundighed: Kravet om at NGO’erne selv skal rejse 10 pct. i egenfinansiering har tvunget organisationerne ud i noget af et fundraisings-kapløb. Mange har udtrykt bekymring for, at der kun bliver plads til de mere letfattelige og måske endda poppede budskaber i u-landsorganisationernes oplysningsarbejde. Som forfatter og journalist Knud Vilby siger: – Næsten alle budskaber er hængt op på, at folk skal slippe slanterne, siger han.

Julen har bragt geder i tusindvis. Efteråret et tæt brolagt med indsamlinger, hver butik har sin indsamlingsbøsse og hvert gadehjørne sin facer med spørgsmålet: Vil du ikke gøre noget godt for miljøet, børnene, fangerne, kvinderne, de aids-ramte……….. Fortsæt selv. Listen er uendelig. Hvad betyder de forudsigelige spørgsmål med de lette svar for oplysningen på den lange bane?

"Kravet om at NGO’erne selv skal rejse 10 pct. i egenfinansiering har tvunget organisationerne ud i noget af et fundraisings-kapløb."

Fornyelsen versus det traditionelle. U-lands-oplysning står for mange som lysbilledforedrag, pjecer og opbyggelige Afrika-film. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kritiserede igen på NGO-træffet i januar de folkelige organisationers bortbarberede arbejde for ikke at være fornyende og for ikke at komme ud til relevante målgrupper. Hvad sker der på området i dag? Hvor er det nye? Hvor kører det gamle videre? Og hvor sker der ikke noget som helst?

Kvalitet og efterspørgsel. Der er kommet mange nye aktører og medier på banen i u-landsoplysningen siden Mellemfolkligt Samvirkes semimonopol.

Samtidig står NGO’erne i kø for at få flere penge til området. Men hvem undersøger egentlig, om varerne er gode? Og hvem tjekker, at der er kunder i butikken? Der er ikke lavet nogen samlet evaluering på området siden 1998, og medieforbruget har siden rykket sig markant. Hvor mange havde for ti år siden fx netadgang derhjemme?

Fokus på det nye

I dette nummer tager Udvikling fat på det helt nyhedsaktuelle: Journalist og forfatter Jørgen Harboe er manden bag de ti mio. kr. Hvad er hans ærinde? Repræsentanterne fra NGO’erne mødes med politikere, Danida og ministeren til NGO-træf, hvor u-landsoplysning står endda meget højt på dagsordenen. Hvad foreslår de? Hvilke udfordringer står de over for? Danidas Oplysningsudvalg nye formand Kim Carstensen er tillige Verdensnaturfondens generalsekretær. Der er altså igen NGO’er i det udvalg, der skal uddele statens 12,7 mio. kr. om året og rådgive Udenrigsministeriets kontor for Public Diplomacy og Kommunikation. Hvor vil Kim Carstensen lægge kræfterne? Hvad er hans visioner på det omstridte område?

Jan Kjær er freelancejournalist. info@better-world.dk      

TØRNÆS: SE FREMAD!

Visioner, overblik og sammenhæng på oplysningsområdet efterlyses. Og naturligvis flere kroner. Det var nogle af anbefalingerne fra u-landsorganisationerne på stort NGO-træf den 19. januar. Udviklingsministeren vil se fremad og har en plan.

Tekst og foto: Jan Kjær

Der er helt tyst i Eigtveds Pakhus på Christianshavn. Nærmest som i en kirke. På talerstolen hævet over de flere hundrede repræsentanter fra NGO’erne står udviklingsminister Ulla Tørnæs på talerstolen og læser ti bud højt: Ti budskaber om det centrale i en strategi for civilsamfundets inddragelse i udviklingsbistanden.

Det første bud går lige ind hos de folkelige organisationer: Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund er et mål i sig selv. Men den allerstørste interesse kredser tydeligt om bud otte og ni: Folkelig forankring i Danmark og Oplysningsarbejdet i Danmark. Er der godt eller skidt nyt for de folkelige organisationer? Hvad har ministeren skrevet på tavlen?

Et lettelsens suk går gennem salen, da der ikke stilles nye krav til folkelig forankring –altså krav om medlemstal og egenfinansiering. Disse udfordringer har de store organisationer med rammeaftaler med Danida taget godt imod, erkender ministeren. Godkendt! Indsatsen skal nu blot konsolideres og nuanceres.

Fra alle hjørner i den gamle sal høres kuglepennenes kradsen hen over notesblokkene.

Samspil mellem NGO’er og Danida

Bud ni starter med en opsang fra Ulla Tørnæs: – Meget af den tidligere u-landsoplysning nåede efter min mening ikke tilstrækkeligt ud til relevante målgrupper. Der manglede nytænkning.

Der var ifølge ministeren heller ikke tilstrækkelig forbindelse mellem de store udviklingspolitiske udfordringer og de emner, der blev behandlet i oplysningsindsatsen.

Det vil Ulla Tørnæs nu råde bod på. Hun har en plan. Ved nedskæringerne i 2006 blev det samtidigt umuligt for projekt- og programbærende organisationer at søge Danidas Oplysningsudvalg. På NGO-træffet løfter hun sløret for et nyt samarbejde på strategisk udvalgte områder, hvor disse organisationer igen kan blive inddraget i en bred folkelig diskussion.

– Det er vigtigt at se fremad i forhold til de brede udviklingsproblematikker og sammen sætte fokus på effektiv oplysning om globale udfordringer såsom 2015 Målene og klimaforandring, siger ministeren og roser NGO’ernes kontaktnet i det danske samfund.

Der åbnes altså nye muligheder for de gamle aktører – omend ikke i regi af Oplysningsudvalget.

– I den nære fremtid ser jeg to områder, hvor der kunne være et tæt samspil mellem NGO’erne og Udenrigsministeriet: Den ny Afrika-kommission og miljøtopmødet COP15 i København i 2009, præciserer Ulla Tørnæs senere på konferencen overfor Udvikling.

Afrika-kommissionens arbejde skal blandt andet gøres folkeligt.

– Hr. og fru Jensen skal kunne tage del i debatten om Afrikas håb og udfordringer.

Ministeren vil ikke afvise, at der kommer flere midler til dette strategiske arbejde.

Vision, inspiration og overblik

Flere penge til u-landsoplysing er – ikke overraskende – hovedkravet fra de folkelige organisationer på træffet. Men der viser sig også et tydeligt ønske om at få et bedre overblik og større sammenhæng på oplysningsområdet.

Erik Vithner, sekretariatschef i Projektrådgivningen med hovedkontor i Århus, siger til Udvikling under træffet, at han savner et lærested for oplysningsarbejdet: – Der mangler et sted, hvor vi kan mødes og hente inspiration.

Der skal ifølge Erik Vithner findes nye sammenhænge, hvor man kan bruge de nye medier, især de interaktive. Han efterlyser et større samarbejde mellem NGO’er, ildsjæle, journalister, produktionsselskaber og andre firmaer.

På NGO-træffet arbejder en af de ni workshops med oplysningsområdet – og interessen for at skue ud i fremtiden er stor. Hvad vil man med oplysningsarbejdet?

En af anbefalingerne lyder: Der skal sættes en proces i gang med deltagelse af alle interesserede, som skal ’diskutere og definere den overordnede vision, målsætning og ansvar for u-landsoplysning, herunder arbejdsdeling og rollefordeling.’

Måske et tegn på, at visionen for u-landsoplysning i øjeblikket ikke står lysende klar.

Hvorfor u-landsoplysning?

Og spørgsmålet om, hvorfor skal man overhovedet hælde penge i u-landsoplysning, dukker da også op på træffet. Det sker under en krydsild, hvor DR-journalisterne Martin Breum og Thomas Ravn-Pedersen griller politikere, NGO-repræsentanter og andre aktører på bistandsområdet.

Klaus Bustrup, ny formand for Danidas

styrelse og tidligere administrerende direktør i Landsbrugsrådet, ryster ikke på hånden. Oplysning om bistanden skal sikre folkelig opbakning.

– Derfor er det vigtigt med tilstrækkelige midler til at lave u-landsoplysning for, siger han fra podiet.

Klaus Bustrup synes ikke umiddelbart, at de ca. 44 mio. kr., der samlet gives til oplysning, er ret meget. Det er ca. 0,3 pct. af den totale danske bistand, noterer han.

"Meget af den tidligere u-landsoplysning nåede efter min mening ikke tilstrækkeligt ud til relevante målgrupper. Der manglede nytænkning."

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V)

U-landsordfører Karsten Lauritzen (V) – i øvrigt en af de få unge på træffet – udfordrer den tænkning, som formanden for Danidas styrelse og NGO’erne står for: – Det er blevet et mantra, at den folkelige forankring er lig med størrelsen på den offentlige bevilling til u-landsoplysning, siger det nyvalgte folketingsmedlem.

Karsten Lauritzen er af den klare overbevisning, at så meget at udviklingsbistanden som muligt skal gå til de fattige i u-landene.

For den unge Venstremand er vejen frem at involvere danskerne personligt i helt konkrete projekter. Det skaber opbakning.

Læs om NGO Træf 2008 på http://www.ngo-traef.dk

Der var stuvende fuldt i den store sal i Eigtveds Pakhus med 290 deltagere. Interessen for at komme med anbefalinger til civilsamfundets inddragelse i u-landsbistanden var enorm. Endda på en lørdag.

VRED MAND GIVER 10 MIO. TIL U-LANDSOPLYSNING

Erfaren u-landsjournalist giver en del af sin formue væk i protest mod ’nedskæringer og snævert menneskesyn.’ Det betyder mindst 500.000 kr. om året til nye initiativer, der igen skal gøre u-landsoplysning til en folkesag.

Af Jan Kjær

Journalisten Jørgen Harboe donorer 10 mio. kr. fra en arv til u-landsoplysning. Pengene stammer fra den familieejede medicinalvirksomhed DA CO, der blev solgt i 2007. Foto: Udvikling.

Jørgen Harboe giver 10 mio. kr. af egen lomme til at skabe et more positiv syn på fattige mennesker og puste liv i engagementet i u-landene.

Den 64-årige journalist og forfatter, der har beskæftiget sig med u-lande det meste af sit liv, er normalt et roligt menneske, men ordene er hårde i denne sag. Ærindet er politisk.

– Før så vi befolkningen i de fattige lande som medmennesker, vi ønskede at hjælpe og komme i møde. I dag ser vi dem som terrorister og fjender. Jeg vil være med til at vende den stemning, som fx Dansk Folkeparti står for.

En folkesag

Harboe er vred over de seneste års nedskæringer på u-landsområdet.

– Det betyder, at organisationerne i dag mest laver oplysning knyttet til fundraising. Det er alt for snævert. Jeg ønsker at koble befolkningen og bistanden sammen. Danskerne skal vide, hvad det handler om.

Han mener, at det er gået tilbage for u-landsoplysningen, som er præget af gold ligegyldighed og mekanisk tankegang.

– Opgaven er at skabe et eksperimentarium for nye initiativer på området. Vi vil finde metoder til at lave engageret oplysning, så det igen giver mening. U-landsoplysning skal være en folkesag.

500.000 om året

De 10 mio. kr. er givet til Folkekirkens Nødhjælp, som skal forvalte det store beløb med ’rettidig omhu’, som Jørgen Harboe beskriver det. Afkastet, som forventes at udgøre mindst 500.000 kr. om året, skal en selvstændig gruppe under Folkekirkens Nødhjælp bruge til at fange nye idéer og skabe aktiviteter.

Et af de første tiltag er en konference i maj, som skal tage pulsen på den nuværende u-landsoplysning og komme med gode bud på fremtidens oplysningsformer.

Gruppen består af erfarne folk fra u-lands-miljøet såsom journalist og forfatter Knud Vilby, konsulent Henning Kjær (tidl. MS) og Folkekirkens Nødhjælps formand Kirsten Lund Larsen.

Jørgen Harboe er klar over, at medlemmerne ikke er de rene vårharer:

– Alle i gruppen er klar over, at vi har brug for et generationsskifte, næsten inden vi er kommet i gang. Den planlagte konference skal blandt andet bruges til at lokke yngre journalister og andre informationsfolk på banen.

Det er endnu ikke taget stilling til, om den selvstændige gruppe selv vil formulere og udlicitere projekter, eller om pengene skal bevilliges efter ansøgning.

– Foreløbig er der ingen grund til at sende uopfordrede ansøgninger, pointerer giveren.

Stor tillid

Jørgen Harboe har valgt at give de mange penge til Folkekirkens Nødhjælp, fordi han har stor tillid til organisationen og selv har arbejdet der. Generalsekretær Henrik Stubkjær er selvsagt glad og stolt: – Det er en cadeau til os, siger han og fortsætter:

"Vi kommer måske ufrivilligt til at finansiere noget af den u-landsinformation, som regeringen burde betale, men forsømmer."

Jørgen Harboe.

– Vi er helt enige i Jørgen Harboes anliggende. U-landsbistand er afhængig af viden. Viden er afhængig af oplysning. Skærer man oplysningen fra, smuldrer den folkelige forankring.

Henrik Stubkjær er klar over, at gaven er en protest.

– Men det er ikke en gold protest, for der gøres noget ved problemet. Et så stort beløb, som Jørgen Harboe giver, kan virkelig sætte fingeraftryk.

Venstres u-landsordfører Karsten Lauritzen har ingen problemer med, at privatpersoner som Jørgen Harboe giver penge til u-landsoplysning. Tværtimod.

– Det kunne være, at andre får samme idé, når de hører om det gode eksempel med de 10 mio. kr., siger han.

Jørgen Harboe kan godt se, at han måske går regeringens ærinde.

– Vi kommer måske ufrivilligt til at finansiere noget af den u-landsinformation, som regeringen burde betale, men forsømmer. På den anden side vil vi forsøge at skabe kvalitativ information på en alternativ måde.

HAR DU EN U-LANDS-OPLYSER I MAVEN? 2. ansøgningsrunde for Danidas Oplysningsbevilling 2008. Mandag den 3. marts 2008 er der ansøgningsfrist for projekter og u-lands-tv-puljen og mandag den 17. marts 2008 er sidste frist for ansøgninger om rejsestipendier. Hovedformålet med Oplysningsbevillingen er at oplyse danskerne om økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle forhold i udviklingslande, og om dansk u-landsbistand og Danmarks samarbejde med udviklingslandene. Oplysningsbevillingen giver tilskud til oplysningsprojekter, tv-projekter og rejsestipendier. Såvel privatpersoner som organisationer, institutioner, skoler og medievirksomheder kan søge. Der er to ansøgningsrunder om året for oplysningsprojekter/rejsestipendier, og tre runder for u-lands-tv-puljen. Mere om Danidas Oplysningsbevilling på: http://www.oplysningsbevillingen.dk Foto: Mike Kollöffel.

FIND OG BRUG DE NYE MEDIER

Verdensnaturfondens generalsekretær Kim Carstensen er ny formand for Oplysningsudvalget. Han vil i et omskifteligt mediebillede finde nye energier og nye medier for at fortælle de vigtige historier om ganske almindelige fattige mennesker.

Tekst og foto: Jan Kjær

Fortæl historien om almindelige menneskers hverdag i u-lande, opfordrer Kim Carstensen, der siden nytår har været formand for Danidas Oplysningsudvalg.

Han startede med at studere biologi, men kom frem til, at datidens traditionelle biologistudium ikke indfriede hans brændende ønske om at forstå og forandre verden. Derfor blev han kultursociolog.

Det førte ham i 1989 til en ansættelse som videnskabelig medarbejder i Verdensnaturfonden. I 1996 blev han generalsekretær samme sted.

Navnet er Kim Carstensen. Han er efter seks år som medlem af Danidas styrelse, heraf de seneste år som næstformand, tillige blevet formand for Danidas Oplysningsudvalg, som årligt fordeler 12,7 mio. kr. til u-landsoplysning.

Kim Carstensen, 51, sætter følgende ord på sin spidskompetence som ny formand: – Som generalsekretær i en NGO, der lægger stor vægt på oplysning, har jeg været dybt engageret i at lave vores strategi på det område. I 15 år har jeg også været leverandør af mange af de oplysninger, vi har sendt ud.

Godt grundlag

Den nye formand er godt tilfreds med det grundlag, han overtager.

– Oplysningsudvalget reagerede godt og fornuftigt på de ulykkelige nedskæringer i 2005. Det protesterede – som man burde – og lavede derefter en strategi for at få så meget som muligt ud af de midler, der nu var til rådighed.

Især er han glad for fokuseringen af arbejdet. Det afgående udvalg ønskede oplysning om udviklingslande ud til nye målgrupper, som ’slet ikke aner, de er interesserede i området’. Mere vægt på tv, fødslen af Danidas Verdensbilledlegat og et fortsat stærkt engagement i undervisningssektoren falder også i hans smag.

Kim Carstensen vil også arbejde for, at de sparsomme midler rækker længst muligt, men som han erkender: – Med de midler, oplysningsudvalget har til rådighed, får vi ikke flyttet verden.

Ønskescenariet for den nye formand er mere bistand og derigennem øgede midler til oplysningsarbejdet. Men vi vil ikke se formanden bruge sin nye kasket til at presse på.

– Jeg vil arbejde for flere og mere fleksible midler til oplysning, men det vil jeg gøre uden for udvalget i min organisation og sammen med andre.

Historier om almindelige mennesker

Kim Carstensen er ikke i tvivl om, at der stadig er brug for oplysningsarbejde i 2008.

– Vi har at gøre med et område med ressourcesvage mennesker, der befinder sig langt fra os. Historierne om dem kommer ikke af sig selv. Derfor skal vi have en oplysningsbevilling for at fortælle om det, der er på spil for dem.

– Normalt hører vi om dem, når de myrder hinanden, når der er katastrofer eller politisk uro, som lige nu i Kenya. De katastrofer sælger sig selv. Jeg savner almindelige menneskers historier, dagligdagen for hundredvis af millioner mennesker.

Opgaven for Oplysningsudvalget – og resten af miljøet – er klar.

– Vi skal inspirere hinanden, så vi kan gøre de historier interessante, fastslår han.

Kim Carstensen ser tre store udfordringer for udvalget. Den første handler om at få de syv medlemmer, heraf fem helt nye, til at fungere sammen.

DANIDAS OPLYSNINGSUDVALG 2008 - 2010 Udviklingsminister Ulla Tørnæs har ved årsskiftet udpeget et nyt oplysningsudvalg med syv medlemmer - -re færre end det afgående udvalg. Devisen er: Færre medlemmer til at forvalte færre penge. Oplysningsudvalget er et særligt udvalg under styrelsen. Opgaven er at rådgive Udenrigsministeriets kontor for Public Diplomacy og Kommunikation (PDK) og Danidas styrelse om principper og retningslinjer for støtten til oplysningsarbejde samt fordele Oplysningsbevillingens midler. Medlemmerne er udnævnt i personlig kapacitet, ikke som repræsentanter for deres organisationer, institutioner eller -rmaer. Kim Carstensen (formand), generalsekretær, Verdensnaturfonden Mette Davidsen-Nielsen, journalist, tidl. DR2-chef Lotte Folke Kaarsholm, international redaktør, dagbladet Information John Pedersen, partner, PR-konsulent-rmaet Operate Vibeke Vinther, kommunikationschef, Mellemfolkeligt Samvirke Hans-Henrik Holm, afdelingsforstander, Danmarks Journalisthøjskole Poul Tang, IKT-konsulent, Center for Undervisningsmidler Kun de to sidste, Hans-Henrik Holm og Poul Tang, er gengangere fra det forrige udvalg.

"Jeg er en gammel mand og kendte ikke til Facebook for et halvt år siden."

Kim Carstensen, 51, ny formand for Danidas Oplysningsudvalg.

Nye energier

Dernæst handler det om, at finde ud af, hvor de nye medier findes, der afspejler danskernes interesser. For mediebilledet ændrer sig hele tiden.

– Jeg er en gammel mand og kendte ikke til Facebook for et halvt år siden. Og vupti. Pludselig laver 50.000 mennesker en aktion mod knivstikkeri dér. Kan vi lave noget lignende om udvikling? For to år siden, ville jeg sige, at radio er på vej ud, men nu ser jeg muligheder. Vi skal finde de nye energier.

Den tredje udfordring handler om at bygge broer og genetablere en god dialog mellem bistandsaktørerne. Kim Carstensen noterer med tilfredshed, at det nye udvalg har to medlemmer med rod i NGO’erne. Det afgående havde ingen.

– Nedskæringerne har forgiftet dialogen i en periode. Det er vigtigt at få en god og fremadrettet dialog med Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og de andre. Derfor er det godt, at Mellemfolkeligt Samvirke er med. Vi skal høre, hvad hinanden tænker og laver. Der er ingen grund til at gentage hinandens fejltagelser.

OPLYSNINGS-BEVILLINGEN Oplysningsbevillingens formål er at støtte oplysningsarbejde, der skaber, fastholder og uddyber befolkningens forståelse for Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde.} }{Næste ansøgningsfrist for midler fra Danidas Oplysningsudvalg er mandag den 3. marts. Find ansøgningsskema og krav på http://www.oplysningsbevillingen.dk.