INDONESIEN

MILJØ ER VIGTIGT –EGNE LOMMER LIGESÅ

Der er gryende politisk erkendelse af miljø- og klimaspørgsmålet i Indonesien, og med 220 mio. kroner fra Danida bliver erkendelsen omsat til konkret handling. Men udbredt korruption er en sten i skoen.

Af Marianne Hartz Thomas

Kontrakten blev underskrevet på klima-topmødet i december på Bali af Niels Erik Andersen, ambassadør i Jakarta, og af departementschefen for det indonesiske miljøministerium, Arief Yowono. Foto: Claudia Dons.

Et demonstrationshus for energi-effektivitet, undervisning af embedsmænd i tre forskellige ministerier og lokale mini-elværker drevet af vandkraft.

Det er nogle af brikkerne, som snart kommer i spil for at få en af verdens mest korrupte nationer, Indonesien, til at tænke miljø- og klima ind i alt, lige fra den offentlige administration og til private virksomheder og lokale bønder.

Danidas miljøprogram for Indonesien tager nu fat på en fase II med en ny bevilling på 220 mio. kr. (også omtalt side 2 i Udvikling nr. 8/2007, red.).

Programmet består af tre komponenter: Kapacitetsopbygning af miljøadministrationen, energibesparelse og ditto effektivitet i industrien og i nybyggeri og endelig støtte til et multidonorprojekt, der blandt andet skal bekæmpe fattigdom.

Kontrakten blev fra dansk side underskrevet på klima-topmødet i december på Bali af Niels Erik Andersen, ambassadør i Jakarta.

– Fokus er på at udnytte den spirende indonesiske politiske erkendelse af miljø- og klimaproblematikker. De er kommet på dagsordenen, fordi man har indset, at der er penge at spare, siger han.

En analyse fra Verdensbanken viser, at landet gennem 1990’erne har brugt færre ressourcer på miljøbeskyttelse end sine sydøstasiatiske naboer til trods for, at landet blandt andet huser verdens næststørste regnskov med unikt dyre- og planteliv.

Landets 17.000 øer er tilmed et af de områder i verden, der er hårdest ramt af naturkatastrofer. Katastrofer, der i høj grad også rammer den hastigt stigende befolkning, hvoraf næsten en fjerdel lever under fattigdomsgrænsen.

Ved at opkvalificere miljømedarbejdere i tre indonesiske ministerier (miljøministeriet, planlægningsministeriet og indenrigsministeriet) kan Danmark bidrage til, at Indonesien udvikler bedre miljøstandarder, love og certificeringer. Så den generelle kvalitet af miljøarbejdet og miljøkontrollen bliver bedre.

"Det er de dårligst kvalificerede medarbejdere, der arbejder for miljøministeriet. Man bliver flyttet herover, hvis man har gjort noget galt."

Danida-konsulent Inge-Marie Lorenzen, Jakarta.

– Det er ofte de dårligst kvalificerede medarbejdere, der arbejder for miljøministeriet. Man bliver flyttet herover, hvis man har gjort noget galt, siger Inge-Marie Lorenzen, der er konsulent for Danida i det indonesiske miljøministerium i Jakarta på snart tredje år.

Hun skal også starte et demonstrationshus for vedvarende energi. Huset vil blandt andet rumme bud på vedvarende energiløsninger, der giver inspiration til indonesiske virksomheder. Et tilsvarende hus står i Malaysia.

– Det er et område, som danske virksomheder er førende på, og hvor indoneserne kan spare mange penge, siger hun.

Dygtigere medarbejdere

Omkring 90 mio. kr. fra programmet går til en multidonorfond, som Verdensbanken administrerer. Fonden støtter et program fra 1998, som blandt andet arbejder med fattigdomsreduktion.

– Vi kan ikke øremærke vores penge til bestemte projekter, men de skal gå til grønne projekter. Vi sidder med i styregruppen og har derfor en god indflydelse, siger ambassadøren.

Han regner dog med, at pengene går til at etablere lokale mini-elværker, der er drevet af vandkraft. Flere forsøg har vist, at elværkerne giver mulighed for at op mod 200 lokale husstande kan få elektricitet.

Korruption og decentralisering

Programmet er en stor mundfuld, og vejen dertil er fyldt med forhindringer af den værste slags. Indonesien er kendt som en af verdens mest korrupte lande. Derfor vil der komme til at ske en månedlig revision af de dansk-støttede projekter, så Danida løbende kan holde snor i pengene.

"Befolkningens viden om vores miljøproblemer er god. Problemet er regeringen, der skal tjene penge."

Chefredaktør Bambang Harymurti, tidsskriftet Tempo.

Et andet problem er, at en omfattende decentraliseringsproces har kostet miljøet dyrt.

Nye lokaladministrationer landet over har nemlig valgt at høste kortsigtet økonomiske fortjenester fra blandt andet de rige naturressourcer.

– Mange embedsmænds første prioritet her er at fylde deres egne lommer, og den generelle produktivitet er utrolig lav. Men lønningerne er også så uforskammet lave, at man nærmest er nødt til at rage til sig, siger ambassadøren.

Det støtter den indonesiske chefredaktør af det uafhængige tidsskrift Tempo, Bambang Harymurti.

– Befolkningens viden om vores miljøproblemer er god. Problemet er regeringen, der skal tjene penge, siger han.

Marianne Hartz Thomas er freelancejournalist. Marianne@livingwords.dk

De orange skovmænd

FN vurderer, at skovene i troperne forsvinder med, hvad der svarer til en fodboldbane hvert tolvte sekund. I Indonesion, hvor korrupte embedsmænd sælger ud af skoven, sker det hurtigere end i andre lande. Det er ikke godt for C0₂-begrænsningen, og endnu mindre for ’de orange skovmænd’ - orangutangerne.

Af Marianne Hartz Thomas

Væksten i Kina betyder øget efterspørgsel efter træ. En dårlig nyhed for orangutangen. Foto: Claudia Dons.

Rrrrrrr-rrrrrr-rrrrrr! Rrrrrr! For en måned siden blev Adriano og hans forskerkolleger vækket klokken to om natten til lyden af motorsave. En lyd, som ikke længere er fremmed for dem.

For de illegale skovhuggere trodser både regnskovens totalt omsluttende mørke, tigere og det farlige arbejde med at fælde de enorme træer. Fortjenesten er mindst lige så stor, som den risiko de tager.

– De efterlader jorden øde, når de har taget, hvad de skal bruge af skoven. For dem ser skoven så uendelig stor ud, så de tænker, at de bare kan tage lidt til dem selv. Tjene lidt på den, for det gør alle de andre også, fortæller 25-årige Adriano Reis E. Lameira, orangutangforsker fra Ketambe Research Centre i det totalt fredede Leuser Ecosystem på Sumatra i Indonesien.

– Orangutangerne kommer ikke tilbage.

Når deres areal bliver ødelagt, finder de andre steder. Der er intet for dem i små træer. Det tager mindst 30-50 år, før træerne bliver store nok til at være interessante for orangutangerne, siger Adriano og peger over på den anden side af floden. På bjergskråningen er der et brunt hul i den tætte grønne skov på størrelse med en fodboldbane. Nogle træstammer ligger på jorden. Huller af den slags ser han stadig flere af, når han tager ud i skoven for at studere nogle af verdens sidste orangutanger.

Skovens mand, som orangutang betyder på malaysisk, er på alle måder tæt forbundet med klimadebatten. Den lever af og i de store gamle træer i regnskoven i størstedelen af dens liv. Kun i nødstilfælde kommer den på jorden. Det er livsnødvendigt for orangutangen, at den kan komme fra træ til træ. Men træerne forsvinder med stigende hast. FN mener, at skovene i troperne forsvinder med, hvad der svarer til et areal som en fodboldbane hvert 12. sekund.

I Indonesien sker det hurtigere end i andre lande. Træerne opsuger CO2, og fungerer derfor som en stor CO2-svamp. Men i takt med at træerne forsvinder, bliver ’svampen’ mindre og på verdensplan svarer den manglende svamp til 20 pct. af verdens totale CO2-udled-ning.

Det er mere end udledningen fra alle verdens biler, lastbiler og fly sammenlagt.

Korruption – en trussel mod regnskoven

Og i det, som organisationen Transparency International definerer som et af verdens mest korrupte lande, går det hårdt for sig, bl.a. fordi nogen fælder langt mere træ, end hvad regeringen giver tilladelse til Og de økonomiske konsekvenser er store, når landet mister indtægter på skatter og afgifter på træet. Miljø- og klimakonsekvenserne nærmest uoprettelige, mener flere FN-organisationer.

FAKTA OM AFSKOVNING PÅ KLIMATOPMØDET: Afskovning i troperne udgør op mod 20 pct. af samlede årlige udledninger af CO2. På COP 13 blev der opnået enighed om at inkludere problematikken om afskovning og skovødelæggelse i forhandlingerne om en fremtidig aftale, som løber ind til København 2009. Verdensbanken har i forbindelse med COP 13 lanceret et program der indtil videre reelt er det eneste multilaterale initiativ der vil udføre pilotprojekter. (Kilde: Klima- og Energiministeriet)

Ingen har det fulde overblik over, hvor meget skov, der forsvinder, men satellitbilleder kan give beviser på, at skoven bliver fældet i 37 af landets 41 nationalparker.

Korruption er en integreret del af det indonesiske samfund og har været det i mange år. Derfor er der mange, som ikke forstå, hvorfor man skal lade være (med ulovlig skovhugst).

Niels Erik Andersen, ambassadør i Jakarta.

Hvert år uddeler regeringen et antal koncessioner på, hvor meget regnskov, certificerede virksomheder må fælde lovligt. Men med tilladelserne kommer flere og andre miljøproblemer. Da regnskoven ikke er let at komme frem i, må virksomhederne også investere i store infrastrukturudbygninger ind i regnskoven. Derfor fælder de ofte meget mere end det planlagte. Det efterlader mange territorier for dyr som orangutangen isoleret og skåret over fra hinanden på grund af vejene.

Embedsmænd i alle funktioner overlever på at give ekstra tilladelser til at fælde, da statshyren stort set ikke er til at overleve på. Tilladelserne går til at etablere fx palmeolie-plantager i stedet for regnskov. En olie, der forsyner Vestens biler med bioethanol.

– Korruption er en integreret del af det indonesiske samfund og har været det i mange år. Derfor er der mange, som ikke forstår, hvorfor man skal lade være, siger Niels Erik Andersen, ambassadør i Jakarta.

Omkring 80 pct. af træ fra Indonesien er fældet illegalt. Her er pengene størst, og det er let at få de rette dokumenter. Lovligt og ulovligt træ bliver blandet sammen på savværkerne og sendt til Europa, USA og særligt Kina.

– Det store afsæt af træ til Kina har fuldstændig ændret Indonesien til et land, der er helt ligeglad med vores regnskov, siger Bambang Harymurti, chefredaktøren for Tempo, Indonesiens eneste uafhængige tidsskrift.

Så selvom fx EU har sat en stopper for import af ulovligt træ, er det praktisk talt umuligt at sikre, at vi ikke har ulovligt fældet træ i butikkerne i Danmark. EU’s samhandel med Kina er for kompleks.

Stærkere politi og penge i hånden

Fremtiden arbejder ikke for orangutangerne i regnskovens tunge fugtige varme.

Hos den nyvalgte lokalregering i Acehprovinsen er man i gang med en reformering af lovene omkring skovbrug. Det skal gennem Leuser Ecosystem, der skal stoppe den ulovlige afskovning og alle pengene, der følger i hælene på de nedlagte træer.

– Vi har dannet et anti-korruptionsteam, og vi vil forbedre den lokale økonomi for folk, der lever i og omkring skoven, lover Muhammad Nazar, nyvalgt viceguvernør i Aceh.

Men der er lang vej, når omkring en tredjedel af befolkningen i landdistrikterne lever under fattigdomsgrænsen. Og retssystemet stadig er svagt. Sidste år var første gang Indonesien oplevede en retssag mod en formodet træmafiabagmand. Der verserer netop nu to sager, men ingen er nogensinde blevet dømt.

Adriano Reis E. Lameira efterspørger alligevel et mere slagkraftigt politi, for at han også i fremtiden kan studere orangutangerne.

– Jeg tror på et stærkt lokalt regnskovspoliti, som de lokale landsbyoverhoveder respekterer, og som har reel magt til at gå ind og sige: ’Nej, I kan ikke fælde her’. Respekten skal være der, siger den unge orangutangforsker.

Monitorering på vej

Men stærkere love og politi er ikke nok, mener Michael Jæger, der er projektleder på et EU-projekt, som skal stoppe den illegale afskovning.

– Som det er nu, får Indonesien intet ud af at beskytte deres skov. Derfor kan de lige så godt fælde skoven og producere palmeolie, som der er gode penge i, siger han.

Der bliver også genplantet træer mange steder i Indonesien, men det kræver god koordinering for ikke at gøre mere skade end gavn.

– Her er meget kortsigtede interesser på spil. Problemet er, at der ingen myndigheder er til at tjekke, hvordan man skal genplante, siger han.

Hans egen organisation arbejder på i løbet af 2008 at bygge et nyt monitoreringssystem, der skal på Indonesiens tilladelser til at fælde regnskoven. Systemet skal sikre, at træet er legalt, og at der er betalt skatter og afgifter.

December måneds klimatopmøde på Bali handlede blandt andet om, hvordan Indonesien og andre tropiske lande kan tjene penge på ikke at fælde regnskoven. Men mødet førte ikke til en international aftale om at stoppe afskovningen i troperne. Aftalen er i stedet, at emnet skal diskuteres igen på klimatopmødet i København i 2009.

Som det er nu, får Indonesien intet ud af at beskytte deres skov. Derfor kan de lige så godt fælde skoven og producere palmeolie, som der er gode penge i, siger han.

Projektleder Michael Jæger, EU-projekt.

– Klimakompensation er fint, men jeg frygter, at indoneserne tager pengene og stadig tager skoven. Det er vigtigt, at der er et klart system, som administreres af distrikterne lagt sammen med fx satellitbilleder. Så kan de få betaling pr. tons CO2, siger Michael Jæger.

Adriano er trods alt ikke stødt på de illegale skovhuggere i regnskoven, men han frygter dem ikke. Han frygter mest den dag, orangutangerne kommer for tæt på, fordi der er for langt til det næste træ.

Marianne Hartz Thomas er freelancejournalist. Marianne@livingwords.dk

• Læs mere om orangutangprojektet i Leuser Ecosystem her: http://www.orangutan.nl
  
  
• Læs mere om Bali-topmødet og konklusionerne her: http://www.kemin.dk/Nyheder/Bali_re-sultater.htm
  
  
• Læs mere om EU’s FLEGT støtteprojekt her: http://www.eu-indonesia-flegt.org

 

MERE OM INDONESIENS SKOVE: Danmark støtter blandt andet Leuser Ecosystem gennem den første fase af miljøprogram Indonesien. I Indonesien er det umuligt at købe en kædesav uden en særlig tilladelse. Den kan dog erhverves relativt nemt på det sorte marked.