AKTUELT

IBIS OG MS SLAP MED SKRÆKKEN

Sidste år skulle de store ramme-NGO’er selv stampe ti procent af projektmidlerne op fra private bidragydere, hvis de fortsat skulle modtage Danida-støtte. Trods protester da kravet blev vedtaget i 2005, er det lykkedes for alle. Og de fleste synes tilmed nu, det er en god ide.

Af Morten Seifert

Kan en organisation være folkeligt forankret, når den modtager 98-99 pct. af sine penge fra staten?

Det mente regeringen i hvert fald ikke i 2005, da den indførte et nyt krav om en vis egenfinansiering for de seks store u-landsorganisationer, der har indgået en rammeaftale - og dermed sikret et fast, årligt beløb - med Danida.

Ti pct. af rammebevillingen skulle stampes op af private bidrag. Danida skelede hér til andre lande, hvor en ofte endnu større egenfinansiering var normen. Selv bløde bistandslande som Norge og Sverige havde allerede da et ti procentskrav.

Kravet om egenfinansiering gælder kun rammeorganisationerne, som der i øjeblikket er seks af, nemlig Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkelig Samvirke (MS), Red Barnet, Ibis og Care.

I 2007 slog kravet igennem med fuld ti-procents styrke (i 2006 havde man startet blødt med fem pct.).

Udvikling har lavet en rundspørge for at finde ud af, hvordan det gik.

Den holdt hjem

Den store test har været husstandsindsamlingerne i efteråret, hvor indholdet af raslebøsserne uden tvivl er blevet optalt med stor spænding.

Men alle organisationerne melder, at de kom i mål. Både nytilkomne og de mere garvede indsamlingsorganisationer.

Hanne Christiansen, økonomichef hos Red Barnet, siger: – Vores omsætning på rammen i 2007 var cirka 39 millioner og i vores landindsamling rejste vi syv millioner ( =18 pct., red.). Så alene med landsindsamlingen har vi allerede overfinansieret vores egetbidrag.

Samtidig med kravet om egenfinansiering fik de berørte organisationer nemlig lov at lave landsindsamlinger, hvilket kun Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp (samt Dansk Flygtningehjælp) tidligere havde lov til. Særligt for Ibis og MS, som ikke havde udviklet mange andre kilder til privat finansiering, har dette haft stor betydning.

Størst har usikkerheden nok været om, hvorvidt Ibis kunne nå målet. Organisationens generalsekretær, Vagn Berthelsen, synes, at kravet kom for pludseligt, og det gav problemer for landsindsamlingen:

– Kravet blev vedtaget i december 2005 med effekt fra januar 2006. Vi lavede så landsindsamling allerede i september 2006 og igen i maj 2007. Set i bakspejlet var det nok for hurtigt. Vi har endnu ikke en struktur til at lave en god landsindsamling. Vi lever op til kravet og kan levere de ti pct. Men vi har ikke meget frirum, fortæller han.

Og hav så god indsamling! Foto: Lotte Ærsøe, Ibis.

Og hav så god indsamling! Foto: Lotte Ærsøe, Ibis.

Ikke mere folkeligt

Men selvom Ibis klarede skærene, har det ifølge Berthelsen ikke ført til øget folkelig forankring. Han siger:

– Det er fint nok, at NGO’erne skal kommunikere i øjenhøjde. Det giver en kontant opbakning i befolkningen til det, vi laver. Men egenfinansieringen koster arbejdskraft, så vi har måttet nedprioritere nogle af vores skoleaktiviteter – som for os også er folkelig forankring – fordi fundraising lægger beslag på mere tid. Vi kan ikke nå det hele.

MS havde tidligere en meget lav grad af egenfinansiering, men klarede også tiprocents grænsen i 2007. Ligesom hos Ibis var der problemer med at omstille sig hurtigt, selvom der siden har været positiv spin-off:

– Kravet om egenfinansiering kom samtidig med, at oplysningsbevillingen blev fjernet. Det betød særdeles mærkbare ændringer for MS. Nu skulle vi pludselig til at kommunikere for at rejse penge frem for at kommunikere for at oplyse danskerne. Men på den positive side må jeg sige, vi er blevet lidt smartere, hurtigere, skarpere og måske mere folkelige, siger generalsekretær Frans Mikael Jansen og fortsætter: – Vi prøver at undgå at gå på kompromis med indholdet. I 2006 var konceptet for vores landsindsamling Giv verdens fattigste en julegave. I 2007 havde vi temaet Mit største ønske er indflydelse, som vi fandt mere seriøst. Og det fungerede faktisk.

Mere professionelle

Hos Care Danmark melder generalsekretær Niels Tofte om en egenfinansiering af rammeprojekterne i 2007 på cirka 13 pct. Han siger: – Konkurrencen om midlerne er hård, men vi besluttede allerede i 1999 at skaffe flere private midler, så vi var allerede godt i gang, da det blev et krav.

"Det koster penge at tjene penge. Og det koster flere end det gjorde tidligere."

Økonomichef Hanne Christiansen, Red Barnet.

Red Barnets økonomichef, Hanne Christiansen, udtrykker en vis bekymring for, at indsamlingerne også kan skade opbakningen:

– Der er blevet flere indsamlinger og NGO’erne er blevet mere aggressive. Og det er nok ikke positivt i den offentlige mening og smag, hvis vi for eksempel begynder at bruge reklamer og tvspots. Det koster penge at tjene penge. Og det koster flere end det gjorde tidligere.

Folkekirkens Nødhjælp forventer en egenfinansiering mellem 15 og 20 pct. for 2007. Ligesom hos Care startede Folkekirkens Nødhjælp arbejdet med at øge egenfinansieringen, længe før det blev et krav.

Røde Kors havde heller ingen større vanskeligheder med at finde de 10 private pct. til rammeprojekterne. Organisationen har lang tradition for at indsamle private midler. Pressechef Hans Beck Gregersen hæfter sig ligesom Red Barnet ved den skærpede konkurrence: – Der er ingen tvivl om, at konkurrencen er blevet hårdere end for 10 år siden. Men faktisk samler vi ligeså meget ind stadigvæk. Danskerne giver simpelthen flere penge. Jeg tror, det er fordi, vi er blevet bedre til at forklare, hvad vi laver. Vi er blevet mere professionelle. Og det er i hvert fald positivt.

Morten Seifert er MSc og journalist.

Landsindsamlinger 2007 (i mio. kr.)

Helt uden dannebrogsflag

Evaluerings-revolution. Seks donorer og Tanzanias regering laver fælles evaluering af sundhedssektoren i landet. Målet er en evaluering, som tanzanierne kan bruge til noget.

Af Jesper Heldgaard

Tanzania-evalueringen kan blive pejlemærke for fremtidige fællesevalueringer, hvor flere donorer står bag én rapport. Her fødeklinik på distriktshospitalet i byen Bagamoyo. Foto: Jørgen Schytte.

Tanzania-evalueringen kan blive pejlemærke for fremtidige fællesevalueringer, hvor flere donorer står bag én rapport. Her fødeklinik på distriktshospitalet i byen Bagamoyo. Foto: Jørgen Schytte.

Med en årlig støtte på omkring 100 mio. kr. er Danmark blandt de markante donorer til sundhedssektoren i Tanzania. Ikke desto mindre indeholder en netop udkommet 168 sider lang evalueringsrapport om sundhedssektoren i Tanzania 1999-2006 ikke ét eneste ord specielt om den danske bistand.

Alligevel betegner Danida evalueringen som særdeles vellykket og brugbar og et eksempel på fremtidens evalueringer.

Det kræver en forklaring. Den kan ministerråd Lars Elle fra Danidas Evalueringskontor give, for han har i tre år styret forberedelsen og gennemførelsen af evalueringen:

– Med den måde, vi nu støtter sundhedssektoren i Tanzania på, giver det ikke meget mening specielt at evaluere den danske bistand. I dag er vores mål ikke at bygge ’danske’ klinikker og hospitaler, men at hjælpe tanzanianerne med at opbygge deres nationale sundhedsvæsen og realisere deres sundhedsplan. Det er helt i tråd med Paris-erklæringen fra 2005 om at gøre udviklingsbistanden mere effektiv og lade modtagerlandene overtage en større del af styringen, og den udvikling skal evalueringerne afspejle, siger han.

DET EVALUERER DANIDA FOR TIDEN:

2007:

  • Mozambiques nationale landbrugsplan, PROAGRI – en fællesevaluering (2007.01)
  • Teknisk bistand, baseret på landestudier i Mozambique, Salomonøerne og Vietnam – en fællesevaluering (2007.02)
  • Tanzanias sundhedssektor – en fælles-evaluering (2007.03)
  • Dansk bistand til vandforsyning og sanitet i syv lande (2007.05)
  • Impact evaluering af HIMA, Iringa Tanzania (2007.04).Udkommer ultimo januar 08.

Men de nye tider er ikke uden problemer, indrømmer Lars Elle og henter den scrapbog, hvor han samler danske mediers artikler om de evalueringer, Danida står bag: – Der er kommet færre artikler til scrapbogen, efterhånden som den direkte omtale af dansk bistand er kommet til at fylde mindre i evalueringerne. Tanzania-evalueringen gav stort set ingen omtale, og det er da et problem for de skatteydere og politikere, der gerne vil vide, hvad der kommer ud af den bistand, vi giver. Så her har vi en udfordring, siger han.

Større gennemslagskraft

Løsningen er ikke at vende tilbage til de ’gam-meldags’ evalueringer, hvor hver donor evaluerer ’sin’ bistand, mener hverken Lars Elle eller konsulent Tom Dahl-Østergaard fra COWI. Han har arbejdet med udviklingsbistand i 20 år og var med på holdet bag Tanzania-evalueringen.

– Når over halvdelen af den danske støtte til sundhed går til en fælles sundhedsfond, som vi i øvrigt roser i høje toner i evalueringen, så er det allervigtigste for Danmark at vide, om det samlede sundhedsvæsen, som fonden er med til at finansiere, udvikler sig i den rigtige retning. Og det er dét, evalueringen fokuserer på, siger Tom Dahl-Østergaard og tilføjer:

– Dertil kommer, at evalueringen bliver brugt flittigt i Tanzanias nationale sundhedsplan, der er under revision. På den måde får den evaluering, Danmark har været med til at finansiere og styre, stor gennemslagskraft.

Tom Dahl-Østergaard medgiver, at det både har kostet tid og kræfter at involvere så mange forskellige donorer og tanzanianske myndigheder i evalueringen:

"Tanzania-evalueringen gav stort set ingen (presse-)omtale, og det er da et problem for de skatteydere og politikere, der gerne vil vide, hvad der kommer ud af den bistand, vi giver."

Lars Elle, Danida

– Det havde selvfølgelig været lettere, hurtigere og billigere at lave en rent dansk evaluering. Men forestil dig, at alle de andre donorer i sundhedssektoren skulle gøre det samme. Det gjorde de faktisk tidligere, og der er omkring 20 af dem. Så det var langt dyrere og meget mere besværligt – især for tanzanianerne, som jo i sidste ende er dem, vi gerne vil hjælpe, siger han.

Besværligt og krævende

Tom Dahl-Østergaard er heller ikke nervøs for, at evalueringer bliver ukritiske og tandløse, når der står så mange bag: – Vel er vores evaluering positiv, fordi der er meget godt at sige. Men den rummer også en del kritik og advarsler, og vi har ikke følt, at der var grænser for, hvad vi kunne sige. Tværtimod er det mit indtryk, at samarbejdet om evalueringen har været med til opbygge en holdånd mellem de mange lokale og udenlandske aktører i Tanzanias sundhedvæsen, og det øger chancerne for, at vore anbefalinger rent faktisk bliver brugt.

Selv om mange betegner Tanzania-evalueringen som et eksempel på fremtidens evalueringer, så vil der gå tid, inden vi ser mange flere af slagsen. Dels er mange donorer stadig tilbageholdende med at gå med i og betale for fællesevalueringer. Dels kræver fællesevalueringer, at der i modtagerlandet også er kapacitet til at gennemføre dem.

– Og det er langt fra tilfældet alle steder, men det arbejder vi på at bygge op, fortæller svenske Hans Lundgren fra evalueringssekretariatet i OECD’s udviklingskomité (DAC) i Paris og tilføjer: – Her er Tanzania-evalueringen god at henvise til, for den viser, hvor godt et arbejdsredskab en fællesevaluering kan være for et land som Tanzania. Desuden opfordrer vi donor-landene til at lægge deres planer for fremtidige evalueringer frem og samarbejde om dem. Det lyder banalt, men er vigtigt, hvis vi skal have flere fællesevalueringer.

Jesper Heldgaard er freelancejournalist.

NATIONALT EJERSKAB
– OG FLERE PENGE:

Evalueringen dækker hele Tanzanias sundhedsvæsen i perioden 1999-2006, altså ikke kun donorernes bistand til sundhedsvæsnet. Den konkluderer, at den tanzanianske regerings og donorernes fælles beslutning om at samle kræfterne bag en fælles plan for sundhedssektoren langt hen ad vejen har været en succes. Den har styrket det nationale ejerskab og sikret -ere penge til sundhed, både fra regeringen selv og fra donorerne. Den har også betydet, at den opsplitning og de mange mere eller mindre ukoordinerede projekter og programmer, der hidtil har karakteriseret sundhedssektoren, nu i nogen grad er erstattet af mekanismer for dialog og samarbejde med det mål at samle alle aktører bag den plan og de mål, Tanzania selv prioriterer.

KØBENHAVN NU VERDENS SJETTE STØRSTE FN-BY

FN-organisationen UNOPS flytter nu til København, som hermed huser seks FN-organisationer med i alt med ca. 1.000 ansatte. Det gør København til verdens sjette største FN-by.

Af Thomas Normann Hougaard

FN’s enhed for gennemførelse af projekter, UNOPS, blev den 21. januar budt officielt velkommen til Danmark.

Det skete ved en reception i FN’s bygning på Midtermolen i Kalkbrænderihavnen, der også er hjemsted for tre andre FN-organisationer. FN-huset har netop overstået en ombygning for at kunne huse UNOPS-kontoret, der flyttede fra New York til København med ca. 30 medarbejdere i juni sidste år. Dermed kom antallet af FN-organisationer i København op på seks, hvoraf UNOPS dog er den eneste, der har sit hovedkvarter her.

Gunstig tidsszone

Flytningen har betydet, at omkring 80 nye medarbejdere er blevet ansat, hvoraf ni er danskere.

Direktøren for UNOPS, svenskeren Jan Mattsson, ser flere fordele ved flytningen til København:

– Vi har fået mulighed for at forny og omstrukturere vores organisation med nogle nye, dygtige medarbejdere. Omstruktureringen og de nye omgivelser med blandt andet åbent kontorlandskab betyder, at vi kan arbejde hurtigere i beslutningsprocesserne, da det er nemt at flytte de relevante medarbejdere sammen, siger han til Udvikling og fortsætter:

– Samtidig er det en stor fordel, at vi kan arbejde med lande i hele verden inden for kontortiden på grund af tidszonen, som også er meget belejlig for os med hensyn til rejsetider.

Fusion med IAPSO

I hælene på omstruktureringen i UNOPS er fulgt en fusion med indkøbsorganisationen IAPSO, som pr. 1.januar 2008 dermed ikke eksisterer mere. Fusionen betyder, at UNOPS er blevet styrket med yderligere 30 medarbej-

– Fusionen med IAPSO betyder, at vi kan konsolidere vores indkøbstjeneste og dermed give bedre service og nedbringe omkostningerne for vores samarbejdspartnere, forklarer Jan Mattsson.

Tilstedeværelsen af UNOPS får ikke nødvendigvis nogen betydning for antallet af danske samarbejdsvirksomheder, men Jan Mattsson siger til Udvikling:

– Det bliver nemmere at kommunikere med dem nu. Vi vil gerne have stærkere kontakt til danske virksomheder og det danske NGO-miljø. På den led er det en stor fordel at være her, for Danmark er meget aktivt inden for udviklingsområdet.

UNOPS implementerer projekter omkring opbygning af infrastruktur på vegne af andre FN-organer for ca. fem milliarder kroner om året, men er også involveret i miljøprojekter for UNDP og UNEP samt andre bi- og multi-laterale organisationer. Organisationen leverer primært projektledelse og assisterer kunderne med tjenesteydelser og indkøb af produkter.

Desuden står organisationen for minerydning for FN’s fredsbevarende missioner og observation af valg og folketællinger i eksempelvis Afghanistan, Sudan og Congo.

FN på svære missioner. Her Darfur. På de svære missioner som Congo og Irak er UNOPS med og sørger fx for alt fra indkøb af jeeps til større infrastruktur-projekter. Foto: UN Photo/David Manyua

FN på svære missioner. Her Darfur. På de svære missioner som Congo og Irak er UNOPS med og sørger fx for alt fra indkøb af jeeps til større infrastruktur-projekter. Foto: UN Photo/David Manyua

FN OPRETTER FOND TIL STØTTE FOR IMPORTAFHÆNGIGE U-LANDE

FN’s fødevare- og landsbrugsorganisation, FAO, etablerer nu en fond, der skal hjælpe 50 af verdens mindst udviklede og dermed også mest importafhængige lande. Det skriver FN’s nyhedsbureau IRIN-news. Fonden på ca. 85 mio. kr. er oprettet på grund af en stigende bekymring i FAO om, at disse landes behov for importerede fødevarer ikke vil blive dækket i år grundet stigende priser på eksempelvis hvede. Ifølge FN steg de samlede omkostninger til importerede fødevarer til de mindst udviklede lande med 25 pct. fra 2006 til 2007. Pengene fra fonden skal bruges til at skaffe gødning og såsæd, og FN håber, at man kan nå at iværksætte planen mellem marts og juli i år, så den næste høst bliver sikret. /th

FÅR DU STAFETTEN?

30 små statuer af kunstneren Jens Galschiøt skal snart gå fra hånd til hånd i Danmark. Det er en del af ”I Do Stafetten”, hvor modtagerne forpligter sig til at udføre en handling, som bidrager positivt til verden, inden de sender stafetten videre. Den 1. marts sættes stafetten i gang ved, at nogle af statuerne overrækkes til en række prominente danskere. Derefter vil man kunne følge den enkelte statues ’logbog’ på kampagnens hjemmeside. Eventen er en del af en oplysningskampagne, som NGO’erne er gået sammen om, lyder det fra Projektrådgivningen, der står bag kampagnen sammen med en række af medlemsorganisationerne. Kampagnen vil bl.a. bestå af koncerter, udstillinger, teaterforestillinger og debatmøder i løbet af foråret. Fra 15. februar kan man læse mere på hjemmesiden http://www.derskalfolktil.dk . /mø

Niras tager førertrøjen

Efter et katastrofeår i 2006 er Niras det firma, der klarede sig bedst på det danske konsulentmarked i 2007. Det skriver nyhedsbrevetDevelopment Today. Niras løb således med otte Danida-kontrakter til en værdi af 53 mio. kr. Nummer to var Rambøll Management, der fik to kontrakter, én i Ukraine og én i Rusland, til en værdi af 24 mio. kr. COWI, der i mange år har haft førertrøjen på det danske marked, tegnede blot to kontrakter med Danida til en værdi af 11,9 mio. Den samlede volume på markedet blev også mindre i 2007, skriver nyhedsbrevet. Danida tegnede 14 kontrakter med konsulentfirmaer til en værdi af 164 mio. kroner i 2007. Til sammenligning blev der i 2006 tegnet kontrakter for 209 mio. kr. Niras’ største kontrakt i 2007 er Irak, der alene lød på 22,5 mio. kr. Derudover fik Niras kontrakter i Mozambique, Mali og Niger. /

Resultat på 66 mio. kr.

Danmarks Indsamlingen i januar satte rekord i år med 66.179.658 kroner. Beløbet, der vil blive brugt til at bekæmpe børnedødeligheden i Afrika, fordeles mellem 12 organistationer. /sk

annonce




Denne side er kapitel 1 af 12 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 31-01-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8644/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk