Udvikling

December Nr. 08/2007

Kolofon

Titel:
Udvikling

Undertitel:
December Nr. 08/2007

Udgiver:
Udenrigsministeriet, Danida

Ansvarlig institution:
Udenrigsministeriet, Danida

Forfatter:
Stefan Katic (redaktør), Morten Østervang (Journalist), Thomas N. Hougaard (Journalistpraktikant), Line Lagoni Leonhard (Journalistpraktikant), Eva Egesborg Hansen (Ansvarshavende iflg. presseloven)

Andre bidragydere:
Schultz Grafisk (Elektronisk udgave), 1508 A/S (Design, layout og illustration), Skive Folkeblad (Tryk)

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.netpublikationer.dk/um/8574/index.htm

ISBN nr:
978-87-7667-834-0

Digital ISBN nr:
978-87-7667-835-7

ISSN nr:
0106-0570

Version:
1.0

Versionsdato:
17-12-2007

Publiceringsstandard nr.:
2.0

Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js

Udgiverkategori:
statslig

Copyright:
Udenrigsministeriet, Danida

Indholdsfortegnelse

AKTUELT

• NYT FRA STYRELSEN – HVAD SKAL IND? SOL OG VIND!
• DA HAVET ÅD HÅBETS Ø
• CARES PROJEKTFORSLAG VANDT PÅ OD-STORMØDE
• CO₂-UDLEDNING FRA FRAGT AF FØDEVARER SKAL GRANSKES
• DUMPEKARAKTER TIL OL-SPONSORER
• EU-AFRIKA PARTNERSKABSAFTALE TRODS UENIGHEDER
• FEM NYE UDVIKLINGS-ORDFØRERE
• BISTANDSTJEK HOS PARTIERNE
• DEN TREDJE VK-REGERING OG VERDENS FATTIGSTE
• NY FORMAND FOR STYRELSEN

• SEND DET FØRSTE KID VIDERE
• GED I JULEN
• POPULISME DER GAVNER

• RYSTELSER I RÅDGIVERBRANCHEN
• CDC GÅET KONKURS

• LAD NU AFRIKA SELV BESTEMME
• VELFÆRDSTAT PÅ AFRIKANSK

• U-LANDSÅRET DER GIK
  • INDLAND
  • UDLAND

• BRO TIL MELLEMØSTEN
• ARABISK INITIATIV – ELLER DANSK?
• IKKE DIALOG FOR DIALOGENS SKYLD
• INGEN BLEV SPIST AF LØVEN
• POLITIET TAGER FAT OM TABU
• KVINDEKAMP MED TØRKLÆDE

• DET PRIVATE ERHVERVSLIV SOM LOKOMOTIV I UDVIKLINGSBISTANDEN
  • SVAR

• U-LANDSOPLYSNING DE LUXE
• BOGNOTER

• JULEHILSEN FRA UDVIKLINGSMINISTEREN
• NYT OM NAVNE DECEMBER 2007
  • BILATERALE RÅDGIVERE
  • UDENRIGSMINISTERIET
  • NGO’ER
  • ANDRE

AKTUELT

NYT FRA STYRELSEN – HVAD SKAL IND? SOL OG VIND!

Af Stefan Katic

Der går ikke en uge uden dystre forudsigelser i medierne om de menneskeskabte klimaulykker, der efter alt at dømme vil ramme jordkloden og dens indbyggere med stigende styrke. Kan og vil den samlede og temmelig forbrugsglade menneskehed – inklusive de mange mennesker i syd, der venter på at komme igang med forbrugsfesten – i løbet af en kort årrække bremse brat op for CO₂-udledninger?

Konsekvenserne kan virke noget uoverskuelige, og her er det så nemt at forfalde til apati og mismod.

Det er derfor opmuntrende at vende blikket mod de myriader af store og små tiltag, der tilsammen er med til at sætte en ny klimadagsorden – også på den sydlige halvkugle.

Et af de seneste tiltag er et miljøprogram i Indonesien til 220 mio. kr. – det er én krone pr. indbygger i det store ørige – som Danidas styrelse netop har givet grønt lys for.

Godt nok er der ingen klimaoverskrifter at læse på de tre byggesten, programmet består af. Alligevel er der tale om et ikke uvæsentligt bidrag til at udlede færre drivhusgasser – ikke mindst ved at indoneserne nu selv bliver bedre til at tage hånd om miljø og natur ude på de mere end 17.000 øer, som dette store land – verdens fjerde mest folkerige – består af.

Programmets tre byggesten er støtte til at opbygge kapaciteten i den indonesiske miljøforvaltning og at opnå en mere effektiv udnyttelse af energi. Og så er det støtte til den lokale forvaltning af naturressourcer samt brug af vedvarende energi.

Miljøprogrammet er i øvrigt fase II af et program, der allerede nu har kørt de seneste to år, og som i høj grad bygger på de erfaringer, der blev gjort under det hedengangne Danced-program i Thailand og Malaysia – to lande, der hen ad vejen er blevet alt for rige og velfungerende til at modtage dansk bistand. Men indoneserne er, med en årsindkomst på 1.400 dollars pr. hoved, fortsat fattige.

Små vandkraftværker

Men lad os gå ned ad trappen og besøge maskinrummet i sådan et miljøprogram. Minivandkraftværker er en af de tiltag, der springer i øjnene.

Nu hører vandkraftværker til noget af den mest udskældte form for bistand. Natur- og miljøorganisationerne rundt om i verden kan pege på et helt rædselskabinet af gigantiske vandkraftprojekter, hvor prisen for at skaffe el har været oversvømmelse af store naturområder og gamle kulturmindesmærker og ikke sjældent også brutal tvangsfordrivelse af lokalbefolkningen.

Man kunne derfor fristes til at tro, at ingen donorer i dag tør røre vandkraftværker med en ildtang.

De fleste, der har besøgt Indonesien og har oplevet et tropisk regnskyl rulle sig ud, vil kunne skrive under på, at der her er tale om rigtig meget regn. Regn, der bliver til et utal af mindre vandstrømme. Og her kan minikraftværker ved brug af simpel, lokal teknologi og ganske uden bygning af dæmninger forsyne selv de mest afsides liggende lokalsamfund med elektricitet. Prisen for et minivandkraftværk – der yder 50 kW, nok til at forsyne 200 husstande med el – ligger på godt 200.000 kr.

Energikonsulenter

Et andet interessant element er at program-met kommer til at bistå indoneserne med at uddanne lokale energikonsulenter – det er en af hemmelighederne bag den danske succes med bedre energiudnyttelse, så hvorfor ikke dele den gode idé med andre?

Energikonsulenterne skal sikre en mere effektiv energiudnyttelse i både den private og offentlige sektor. Det skal primært ske ved at udbrede energibesparende teknikker, når der bygges nyt i både den private og den offentlige sektor. Energikonsulenternes arbejde skal så støttes ved, at der samtidigt bliver udarbejdet nogle konkrete byggeanvisninger om bedre energibesparelse. Alene inden for hele den boldgade, der hedder air-conditionering, er der utvivlsomt mange lavthængende frugter at plukke for det første kuld indonesiske energikonsulenter.

Det handler om overførsel af viden. Derfor vil ikke mindre end 75 pct. af miljøprogrammets støtte til energieffektivisering komme til at gå til teknisk bistand – altså primært lønninger. I den mere håndfaste afdeling er der også dansk støtte til en solid, faglig styrkelse af et allerede eksisterende videns- og demonstrationscenter, et såkaldt clearing-house. Det vil blive den centrale ’bank’ med viden om energibesparelse – et enkelt, men meget konkret bidrag til at forebygge fremtidens klimaulykker.

DA HAVET ÅD HÅBETS Ø

Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøgte området i det sydlige Bangladesh ramt af cyklonen Sidrs ødelæggelser den 15. november. Den danske regering har doneret i alt 15 mio. kr. til humanitær hjælp, genopbygning etc. til ofrene for Sidr.

Tekst og foto: Lotte Ladegaard, Bangladesh

På Håbets Ø, som Asha Chor betyder på dansk, går folk og prikker i sandet.

– Vi leder efter rissække, forklarer de. Håbets Ø husede 10.000 mennesker, som levede af at tørre fisk. Nu er der ikke andet tilbage end mørke stubbe i sandet.

– 100 mennesker døde her. Stubbene er resterne af vores huse, siger en mand.

Længere oppe på stranden går Gulbanu. En af hendes naboer fandt lidt ris, som hun delte med hende.

– Det smagte ikke ret godt, fortæller Gulbanu.

Længere oppe på stranden går Gulbanu. En af hendes naboer fandt lidt ris, som hun delte med Gulbanu.

– Det smagte ikke ret godt, fortæller Gulbanu.

Hendes tøj ser helt nyt ud med pressefolder og klare rød-gule farver.

– Da tidevandsbølgen kom, flåede den selv vores tøj fra os. I fire dage bar jeg plastik. Så gav nogen mig den her sari.

Vejene er skyllet væk

Som i de fleste katastrofesituationer tog det nogle dage, inden nødhjælpen for alvor nåede ud. Ikke mindst til steder som Håbets Ø, en sandbanke helt derude, hvor floderne støder sammen og bliver til den Bengalske Bugt. Vejene er nemlig også skyllet væk eller blokeret af væltede træer, og dårligt vejr gjorde det farligt at sejle på floderne de første dage.

Gulbanu og de andre øboere havde fem dage efter katastrofen kun fået et halvt kilo ris af Bangladeshs hær, og så sarien, som var en privat donation.

Siden har Red Barnets partnerorganisation Uddipan været omkring Håbets Ø og andre landsbyer med ris, SOS-Børnebyerne har tilbudt at hjælpe de lokale myndigheder, Læger uden Grænser har sendt tre hold læger, mens Røde Kors for egne midler og for 2,5 mio. kroner fra Danida uddeler blandt andet mad og vand.

Vand er et af de helt store problemer

– Ingen kan leve uden vand, men alle brønde og damme er forurenede med saltvand, døde dyr og planter , fortæller Danidas rådgiver i Patuakhali, Peter Quist Thomsen. Derfor har han og kollegerne i Regional Fisheries & Livestock Development Component smidt alt, hvad de havde i hænderne, for at rense drikkevandskilder. Det er imidlertid ikke gjort på hverken dage eller uger, men nærmere i løbet af måneder, da op mod seks millioner mennesker er ramt af katastrofen. I mellemtiden drikker Gulbanu og hendes naboer vand fra floden.

Ud over mad, drikkevand, medicin, tøj og tæpper til vinteren, der sniger sig ind på Bangladesh, er de flestes muligheder for at tjene penge skyllet i floderne, som flyder med døde køer, bøfler og geder. Fiskernes både ligger ødelagte på land, og nettene er forsvundet i sandet, mens rismarker og grøntsager er lagt ned af vand og vind. Derfor tilbyder Folkekirkens Nødhjælp danskerne at købe geder til landmænd, der har mistet deres dyr.

Nyt hjem: et telt

Beboerne på Håbets Ø har valgt forskellige overlevelsesstrategier. Nogle bygger nye hytter længere oppe ad stranden, men de fleste har hverken kræfter eller penge til at genopbygge. Mange er flygtet længere ind i landet, hvor de bor i telte lavet af grene og stofrester.

Gulbanu og hendes familie bliver på stranden. – Inden cyklonen ramte, havde vi intet andet sted at gå hen. Det har vi heller ikke nu, konstaterer hun, mens hendes yngste barn klynker.

– Børnene græder hele tiden og drømmer om tidevandsbølger, siger hun.

Derfor har Red Barnet fået 2,5 millioner kroner af Danida til at åbne centre, hvor blandt andre børnene fra Håbets Ø kan få mad, vand, et sted at lege og voksenstøtte til at få bearbejdet de voldsomme oplevelser.

Lotte Ladegaard er freelancejournalist og konsulent for blandt andre Red Barnet.

CARES PROJEKTFORSLAG VANDT PÅ OD-STORMØDE

Skoleeleverne i Operation Dagsværk (OD) besluttede på organisationens stormøde i starten af december, at pengene fra næste års dagsværk skal gå til opførelse af skoler i det ekstremt fattige land Niger. Her er 85 pct. af landets befolkning analfabeter, og specielt piger og etniske minoriteter savner muligheder for at komme i skole. Med opførelsen af skolerne får flere af dem mulighed for gennem uddannelse at komme ud af fattigdommen. Ud over de fysiske rammer for uddannelse skal projektet også gøre det nemmere for pigernes familier at lade dem gå i skole ved at låne dem et æsel, der kan aflaste dem i deres daglige arbejde. Det er hjælpeorganisationen CARE, der skal stå for den praktiske udførelse af projektet i Niger. /th

CO₂-UDLEDNING FRA FRAGT AF FØDEVARER SKAL GRANSKES

Som Udvikling skrev i november, har Storbritanniens økologiske råd foreslået et forbud mod at øko-mærke luftfragtede varer. Nu er diskussionen kommet til Danmark. Fødevareordførerne fra Venstre, Enhedslisten og SF er enige om, at det sætter spørgsmålstegn ved økologien, hvis varen er fragtet halvvejs rundt om jorden i jetfly. Jens Kirk (V) mener, at man mangler at undersøge, hvad konsekvensen af transporterne er. Han mener dog, at det er vigtigt, at undersøgelsen bliver politisk uafhængig. ”Det her skal ikke vurderes af private virksomheder eller andre, der kan blive beskyldt for at favorisere nogen,” siger han. /th

DUMPEKARAKTER TIL OL-SPONSORER

Organisationen Dream for Darfur offentliggjorde i november en rapport, hvor de gør status over villigheden hos de 19 største sponsorer for OL i Beijing til at udtale sig kritisk om Kinas rolle i Darfur-konflikten. Til trods for at mange af sponsorerne hævder at være socialt ansvarlige og efterleve menneskerettighederne, fik 13 af de 19 sponsorer dumpekarakteren ’F’. Læs mere på http://www.dreamfordarfur.org. /th

EU-AFRIKA PARTNERSKABSAFTALE TRODS UENIGHEDER

67 stats- og regeringschefer fra EU og Afrika godkendte på et topmøde i Lissabon den 8. og 9. december en strategisk partnerskabsaftale, der skal skabe et nyt, ligeværdigt forhold mellem de to kontinenter. Uenigheder om handel, Sudan og Zimbabwe dominerede dog mødet. Englands premierminister Gordon Brown blev hjemme i protest mod præsident Mugabes tilstedeværelse, og Anders Fogh Rasmussen kaldte den zimbabwiske statsleder en bandit. Mugabe svarede igen ved at betegne Danmark som ’en del af en arrogant firebande, der ikke forstår sig på Afrika’. Mødet er blot det andet EU/Afrika-topmøde. Det første fandt sted i år 2000 i Cairo. /jk

FEM NYE UDVIKLINGS-ORDFØRERE

Dansk Folkeparti får for første gang en egentlig udviklingsordfører.

Af Jan Kjær

Valget d. 13. november 2007 var hård ved udviklingsordførerne. Hele tre måtte vinke farvel til Folketinget.

De Radikales Elisabeth Geday og Enhedslistens Rune Lund var blandt taberne, da deres partier gik kraftigt tilbage, og Venstres Jens Hald Madsen mistede sit mandat til Karen Ellemann, datter af tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Nu er de nye ordførere for de otte partier i Folketinget på plads. Der er mange garvede politikere iblandt, men kun tre har haft udviklingsområdet før. Steen Gade fra Socialistisk Folkeparti og De Konservatives Lars Barfoed fortsætter, mens Socialdemokraternes unge, men erfarne Jeppe Kofod er tilbage på posten efter en længere orlov.

VU-formand bliver ordfører

Fem er helt nye. Ny Alliances Gitte Seeberg har som konservativ politiker haft en stærk profil på u-landsområdet. Det engagement fortsætter i det nye parti. Ud over ordførerskabet på u-landsområdet overtager hun den prestigefyldte plads som formand for udenrigsudvalget efter Steen Gade. De Radikales Morten Helveg Petersen er gammel på tinge, men har ikke før haft udviklingsbistanden, og Enhedslistens rutinerede Frank Aaen tager over efter Rune Lund.

Ny i Folketinget er Venstres Karsten Lauritzen, 24, tidligere formand for Venstres Ungdom. Han debuterer med ordførerposten på udviklingsområdet.

Dansk Folkepartis Tina Petersen har sin anden valgperiode i Folketinget. Hun har tidligere været energiordfører, men bliver nu partiets første ordfører for udviklingsbistand. Opgaven bliver i første omgang at udvikle en sammenhængende politik på området.

Flere NGO-folk bejlede til vælgerne

Flere personer fra u-landsmiljøet stillede op til valget. Mest kendt er Jørgen Poulsen, mangeårig generalsekretær i Røde Kors, som fik et af Ny Alliances fem mandater.

Pia Olsen Dyhr, CARE’s tidligere politiske koordinator, er en af de mange yngre kvinder, som Socialistisk Folkeparti kunne byde velkommen i folketingsgruppen efter kanonvalget. Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde Trine Pertou Mach forsøgte sig for samme parti, men opnåede ikke valg.

Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, havde ikke en chance ved De Radikales dårlige valg. Michael Hedelund, tidl. medlem af styrelsen i Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Ungdoms Fællesråd, var kandidat for Kristendemokraterne, der ikke nåede over spærregrænsen.

BISTANDSTJEK HOS PARTIERNE

Jeppe Kofod, Socialdemokraterne

1: Udfordringen? Det er at komme tilbage som verdensmester i u-landsbistand, både hvad angår kvalitet og omfang. Danmark skal give 1 pct. af BNI i bistand og meget mere aktivt kæmpe for at nå 2015 Målene om blandt andet halvering af ekstrem fattigdom senest i 2015. Derudover skal Danmark ved egen politik insistere på, at klimaindsatser er ekstra midler ved siden af den fattigdomsorienterede u-landsbistand, så udhulingen af dansk udviklingsbistand ikke fortsætter.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Regeringsgrundlaget er alt for vagt og fuldstændigt ukonkret for så vidt angår, hvor meget fattigdomsorienteret u-landsbistand Danmark skal give og hvornår. Jeg vil have en helt konkret handlings- og finansieringsplan. Ydermere bør vores bistand gennemgås meget kritisk og tilpasses, så den går til effektiv fattigdomsbekæmpelse og ikke alle mulige andre spredte indsatser.

Morten Helveg Petersen, De Radikale

1: Udfordringen? At sikre flere midler til udviklingsbistand samt fokus på indfrielse af målsætninger om bekæmpelse af fattigdom. Jeg så også gerne etablering af en ramme til globale offentlige goder.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Verdens fattigste kan glæde sig over, at regeringsgrundlaget indeholder ønske om at øge udviklingsbistanden. Men det skal omsættes til handling!

Steen Gade, Socialistisk Folkeparti

1: Udfordringen? Den største udfordring er at rense bistanden for andet end bistand, eksempelvis gældslettelse, og samtidig øge bistanden til én pct. af BNP. Dermed kan man

også øge danskernes forståelse af, at globaliseringen betyder at tage ansvar for den globale udvikling. Denne øgede bistand skal være dynamo i en periode, hvor der eksperimenteres med mange nye initiativer, for fornyelsen på bistandsområdet kommer ikke længere fra Danmark. Det er samtidig afgørende at etablere hjælp til udviklingslandene for at lette deres tilpasning til klimaændringerne og udbygge katastrofeforebyggelse. Udfordringen bliver at leve op til u-landenes berettigede krav om, at disse ting skal ligge ud over u-landsbistanden.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Perspektivet er, at vi nu igen får fokus på og diskussion om behovet for øget engagement i verden på en anden måde end militært. Desværre mangler der fokus på sårbare stater, på ikke statslig bistand, på katastrofeforebyggelse og meget mere. Derfor kræver det en ny omfattende og folkelig udviklingsdebat drevet af en fornyet oplysningsbevilling.

Karsten Lauritzen, Venstre

1: Udfordringen? At fokusere bistanden mere og dermed få større effektivitet. Samt dele vores viden om, hvordan vi giver bistand med andre lande, så sammenhængen i, hvordan bistand gives på globalt plan, forøges.

2: Mulighederne? I regeringsgrundlaget skriver regeringen klart, at der skal gives mere i bistand både i kroner og øre og i procent. Ligesom der nedsættes en Afrika-kommission. Det er en klar opprioritering af bistanden og verdens fattige.

Gitte Seeberg, Ny Alliance

1: Udfordringen? Det er at få øget udviklingsbistanden og prioritere den, hvor den gør mest gavn. Der er et stort behov for at få fokuseret bistanden på svage eller sammenbrudte stater og i mindre grad på de såkaldte ’bistands-darlings’, hvor det er nemt at opnå hurtige og gode resultater. Der er dog ikke tale om, at der skal skæres i pengene til disse

lande, men at de ekstra penge, som skal tilføres området, i højere grad skal gå til de svage stater.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af klimaforandringerne vil ramme de fattige lande hårdest. Vi har en forpligtigelse til at hjælpe dem med at håndtere problemerne på bedst mulig vis. Her er klimapuljen et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Frank Aaen, Enhedslisten

1: Udfordringen? At få bistandsrammen forhøjet og udvidet med klima- og katastrofepuljer, i alt 1,5 pct. af BNI. Desuden skal kreativ bogføring af udgifter i Danmark og afskrivning af gæld fjernes fra udviklingsbistanden.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Der er i bedste fald tale om en beskeden genopretning i forhold til massive nedskæringer.

Tina Petersen, Dansk Folkeparti

Tina Petersen ønsker ikke at svare på de to spørgsmål, da vi ringer til hende.

– Jeg har kun haft dette ordførerskab et døgn, så jeg skal først sættes ind i, hvad der foregår på området, siger hun til Udvikling.

Lars Barfoed, De Konservative

Lars Barfoed, en assistent og en pressemedarbejder har ved redaktionens slutning ikke reageret på i alt fire e-mails og et telefonopkald.

DEN TREDJE VK-REGERING OG VERDENS FATTIGSTE

Der nedsættes såvel en klima- som en Afrika-kommission.

Den 22. november så regeringsgrundlaget dagens lys. Det skete i form af en 75 siders sag med titlen ’Mulighedernes samfund’, hvor den tredje VK-regering tegner konturerne af de kommende års prioriteringer, både i Danmark og på den internationale scene. Udvikling har finkæmmet regeringsgrundlaget for de afsnit og punkter, der har konsekvenser for de fattigste lande.

En ambitiøs klimaindsats

Menneskeskabte klimaforandringer står i dag som en af de største trusler mod fortsat velstand og stabilitet. Tiden er inde til handling.

Konkrete initiativer:

Med værtskabet for COP 15 i 2009 får Danmark en nøglerolle på klimaområdet. Der skal laves en ambitiøs og troværdig aftale, som så mange lande som muligt kan tilslutte sig. Aftalen skal indebære et markant bidrag til at begrænse udledningen af menneskeskabte drivhusgasser.

Der skal etableres et aktivt klimadiplomati. Fremtrædende repræsentanter for internationalt erhvervsliv, forskning, tænketanke og frivillige organisationer skal drøfte og analysere problemstillinger, der står centralt i forhandlingerne om en ny klimaaftale.

Et klimakonsortium skal markedsføre Danmarks virksomheder og viden op til klimaforhandlingerne.

En klimakommission skal komme med forslag til regeringens langsigtede vision om at frigøre Danmark fra afhængigheden af fossile brændstoffer.

En øget bistandsramme skal være med til at styrke klimaindsatsen i u-landene. En klimapulje skal vokse fra 100 mio. kr. i 2008 til 500 mio. kr. i 2012.

Et synligt Danmark i en globaliseret verden

Globaliseringen åbner nye muligheder for Danmark i form af nye markeder, øget velstand, bedre job og muligheder for at tage del i og påvirke en international udvikling. Samtidig udgør globaliseringen en enestående historisk chance for udviklingslandene. Stærk vækst i især Kina og Indien har løftet millioner ud af fattigdom. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver en aktiv dansk politik at varetage danske interesser i en globaliseret verden. Det skal ske i lyset af globaliseringsreformen fra 2006.

Konkrete initiativer:

Der skal arbejdes på øget global frihandel gennem en WTO-aftale.

Forholdet mellem EU og USA skal udbygges til et ægte transatlantisk samarbejde over en bred front: Sikkerhedspolitisk, politisk og økonomisk.

Der skal udarbejdes handlingsplaner for samarbejde med Indien og Kina. Markedsføringen af Danmark skal styrkes.

Regeringen etablerer nu en særlig klimapulje målrettet u-landene, og den vil femdobles fra 100 mio. kr. i 2008 til 500 mio. kr. i 2012. Den egyptiske familie her er naboer til en sikkert ikke helt CO₂-neutral cementfabrik. Tawa ved Cairo. Foto: Jørgen Schytte.

International sikkerhed og stabilitet

Globale trusler kalder på globale, fælles løsninger. Regeringen fastholder Danmarks høje engagement i fredsbevarende og -skabende indsatser. Regeringen vil tilstræbe, at indsatser baseres på brede flertal i Folketinget.

Konkrete initiativer:

Baseret på erfaringerne fra Afghanistan og Irak skal der laves en analyse af sammentænkningen af civil og militær indsats i forbindelse med fredsstøttende operationer.

Der skal udarbejdes en plan for indsatsen i det sydlige Afghanistan. Planen skal indeholde pejlemærker for den militære indsats i NATO-regi, for den danske udviklingsindsats og sammentænkningsinitiativerne.

Regeringen vil forsætte Det Arabiske Initiativ og arbejde for markant mere EU-støtte, hvis der sker et gennembrud i Israel/Palæ-stina-konflikten.

Støtten til nærområdeindsatserne i Irak skal øges.

Regeringen vil fremsætte initiativer for at bremse pirateri på havene, blandt andet med anvendelse af danske flådefartøjer.

En mere fri og retfærdig verden

I de kommende år vil regeringen fortsat have et stærkt fokus på demokrati og menneskerettigheder, og Danmark vil blandt andet styrke indsatsen i FN og EU på menneskerettighedsområdet. Desuden skal klima- og energiaspekterne i den danske bistand styrkes.

Konkrete initiativer:

Regeringen vil over en årrække sigte på at øge ulandsbistanden fra de nuværende 0,8 pct. af BNI. Samtidig skal kvaliteten styrkes. Der skal være målrettet fokus på kampen mod global fattigdom.

Regeringen vil nedsætte en Afrika-kommission, der skal udarbejde anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan bidrage til Afrikas udvikling. Kommissionen skal aflevere en betænkning inden sommerferien 2009.

Regeringen vil tage initiativer til særlige internationale indsatser i forhold til FN’s 2015 mål nr. 3 om styrkelse af kvinders rettigheder. Fra 2008-2010 vil dansk bistand til dette område blive fordoblet.

Regeringen vil opprioritere den danske indsats i skrøbelige stater, som udgør en særlig udfordring for bistandsindsatsen og arbejdet for frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Danmark i hjertet af Europa

Regeringen ser EU som den centrale ramme for samarbejdet i Europa.

Konkrete initiativer:

Danmark vil arbejde for, at EU skal påtage sig større globalt ansvar og bidrage til at styrke frihed, demokrati, menneskerettigheder og den internationale retsorden. EU skal bekæmpe international terrorisme og være med til at udrydde nød og fattigdom, herunder en særlig indsats for et øget samarbejde med Afrika.

Regeringen ønsker en afvikling af EU’s landbrugsstøtte og vil udarbejde en strategi for, hvordan det kan lade sig gøre. /jk

Læs også udviklingsministerens julebrev om det kommende år side 23.

NY FORMAND FOR STYRELSEN

Foto: Landbrugsraadet.

Landbrugsrådets Klaus Aage Bustrup afløser Holger Bernt Hansen på den vigtige post.

Klaus Aa. Bustrup, 60, afgående direktør i Landbrugsrådet, bliver ny formand for Styrelsen for Internationalt Udviklingsarbejde for en treårig periode. Han afløser professor dr.phil. Holger Bernt Hansen på posten. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) begrunder sit valg således:

– Klaus Aage Bustrup har været medlem af Styrelsen siden 1990 og nyder stor respekt i brede kredse for sit arbejde og indsigt i udviklingsarbejdet. Jeg ser frem til samarbejdet med Klaus Aa. Bustrup og har fuld tillid til, at Styrelsen samlet vil yde et solidt bidrag til gennemførelsen af dansk udviklingsbistand.

Styrelsen, hvis opgave er at rådgive udviklingsministeren, har derudover fået fire nye medlemmer, nemlig adm. direktør Freddy Svane, Landbrugsrådet, afsætningspolitisk chef Anders Ladefoged, Dansk Industri, administrerende direktør Paul Mollerup, Håndværksrådet og professor Birgitte Ahring, Danmarks Tekniske Universitet.

Fire medlemmer er genudnævnt. Det drejer sig om generalsekretær Kim Carstensen, Verdensnaturfonden, international chef Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors, LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, og professor Henrik Secher Marcussen, Roskilde Universitetscenter.

Udviklingsministeren har samtidigt udpeget de i alt 60 medlemmer af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, der har til opgave at følge arbejdet i Styrelsen og komme med råd og henstillinger. I Rådet fortsætter Holger Bernt Hansen som formand, et hverv han har bestridt siden 2005.

– Holger Bernt Hansen er absolut en af de største kapaciteter i Danmark på udviklingsområdet. Rådet har under Holger Bernt Hansens formandskab skabt god debat om et bredt felt af centrale udviklingspolitiske emner med både indenlandsk og udenlandsk deltagelse og sikret deltagelse fra det danske samfundsliv, siger Ulla Tørnæs.

Udviklingsministeren har lagt vægt på at få et Råd med mange forskellige aktører og erfaringer fra udviklingssamarbejdet. Rådet spænder derfor fra lokalt baseret oplysnings- og indsamlingsvirksomhed til de store bistandsorganisationer og det private erhvervsliv.

JULEGED

SEND DET FØRSTE KID VIDERE

Geden kaldes ofte ’den fattige mands ko’. Det passer ikke, for i Malawi har de fattigste ikke engang råd til at købe en ged.

Hvordan er det gået med sidste års julegavehit, gederne til fattige afrikanske bønder? Udvikling tog til Malawi for at se nærmere på et omdiskuteret projekt.

Tekst og foto: Jeppe Villadsen

Navnet på landsbyen kunne dårligt være mere passende: Kanduzi, som kan oversættes til ’små geder’. Den lille by i hjertet af den afrikanske miniputstat Malawi er én på en lang liste af afrikanske landsbyer, som har dansk-betalte geder gående rundt mellem de lerklinede småhuse.

Med sine 98 husholdninger er Kanduzi en lille flage i den mosaik af småbyer, der dækker det tætbefolkede Malawi, og hvor størstedelen af befolkningen bor. Af byens knap 100 hjem har 18 indtil videre modtaget en gave-ged fra Folkekirkens Nødhjælp, der med sit ’giv en gedprojekt’ har gjort sig til landets største sponsor af geder.

Byen ligner de fleste andre malawiske landsbyer. Her er få geder og slet ingen køer – de er for dyre. Stort set alle arbejder med landbrug, ingen arbejder uden for landsbyen. Det er middelalderjordbrug. Alt foregår ved håndkraft, næsten uden brug af kunstgødning, jordlodderne er bittesmå, et til hver familie.

Det er majs, sojabønner og tobak, som sikrer landsbyboerne en levefod, hvor de konstant danser på randen af sulten, og som samtidig tilføjer malawierne den tvivlsomme ære at være kandidater til titlen som verdens fattigste folk.

Florensia Maliseni er en af gedemodtagerne. Hun er 41 år og enke på 12. år. Manden døde af tuberkulose. Hun tager sig af sin gamle mor, mens de fem børn er flyttet hjemmefra og selv har stiftet familie.

– Jeg havde aldrig turdet håbe på at blive ejer af en ged. Nu samler jeg gedernes afføring, som jeg bruger som gødning til mine afgrøder, og når det andet kid bliver født, kan jeg både få kød til mig selv og sælge af det, siger hun.

Send den videre

Florensia Maliseni er med i en klub. ’De enogtyves klub’, som de kalder den. Det er landsbyens fattigste og mest udsatte, som via deres elendighed har kvalificeret sig til optagelse i klubben og dermed afgang til donor-gederne. Lokalsamfundet har selv fundet frem til, hvem der er svage nok til at komme i betragtning til klubben. Det er enlige forsørgere, ældre, familier, der passer forældreløse børn, og dem med de mindste stykker jord.

– Tidligere var det kun de rigeste, som havde geder. Nu har mange en ged, som de kan avle på og sælge for at købe tøj, høns eller have råd til skolegang, siger James Nyirenda fra den lokale NGO Evangelical Lutheran Development Service, der står for at udføre projektet på vegne af Folkekirkens Nødhjælp.

Geden er gratis, men den kommer med betingelser: Det førstefødte kid skal gives videre til en ny familie. Herefter kan de avle til eget hold. Derfor kalder de programmet ’pass it on’ – send den videre.

– Pass it on-programmet udspringer af projektets grundfilosofi: Vi opmuntrer til deltagelse – alle skal deltage. Vi skal flytte os sammen, ingen skal blive ladt tilbage, siger James Nyirenda.

Organisationen samarbejder med den lokale veterinærtjeneste, som står for at vaccinere dyrene, give dem ormekur og rådgive landsbyboerne i korrekt gedehåndtering, herunder hvordan man bygger et rigtigt gedehus – på pæle, så gedernes afføring lander på jorden og kan samles og blandes i kompost for at få en effektiv gødning til afgrøderne.

Hvad har Florensia Maliseni lært om, hvordan hun skal holde geder?

– Mange ting. For det første at de kan gå frit i tørtiden, men når regnen falder og afgrøderne skal vokse, må de holdes væk, så de ikke spiser planterne. For det andet at de skal vaccineres, ’de-wormes’ (have ormekur) og behandles, hvis de er syge, fortæller hun.

Brægen overalt

Glæden over for første gang at have fået sin egen ged deler hun med ægteparret McNdel og Velentina Banda fra nabolandsbyen Samuel. Ægteparret har tre børn og planlægger tre mere. Den yngste søn har blanke, slørede øjne. Det er malaria. Et besøg på den offentlige klinik nærved udløste kun en pakke panodiler til at slå feberen ned. En privat klinik i området har malariamedicin, men der har de ikke råd til at gå.

– Vi blev utrolig glade, da vi fik at vide, at vi ville få en ged. Det var med Guds hjælp, smiler McNdel Banda.

– Geden giver os gødning, så vores afgrøder gror godt og giver os nok at spise, og hvis den bliver passet rigtigt, kan den give to eller ligefrem tre kid. Så har vi både til os selv og til at sælge.

Konen supplerer:

– Vi ville aldrig selv have været i stand til at købe en ged. Vi er fattige og kunne aldrig have sparet op til én. Vi havde ikke forventet at få en ged selv ti år fra nu.

Den konstatering går igen hos alle de familier, Udvikling møder: En ged er uden for økonomisk rækkevidde. Så det er en halv sandhed, når geden bliver kaldt ’den fattige mands ko’. Der er fattige, og der er meget fattige. Tilnavnet skyldes, at geden, ligesom koen, leverer både mælk, kød, skind og gødning til sin ejermand. Og gedekid, der kan sælges og give indkomst.

Hellere ged end penge

Samuel har i perioder været plaget af sult. I 2001-2002 døde beboere i landsbyen af mangel på mad, også begge McNdel Bandas forældre.

Dengang havde byen kun få geder. Nu lyder der brægen fra alle hjørner. Det meste af året løber de frit og lever af blade, buske, affald plus det løse, men i regntiden, hvor afgrøderne spirer, bliver gederne samlet på et grønt område ved et vandløb og bliver holdt øje med af en landsbyboer.

Men hvis Banda-parret kunne vælge, ville de så hellere have haft gedens værdi i penge og brugt dem på noget andet? En ged står i, hvad der svarer til 230 danske kroner.

– Vi var glade for at få geden frem for penge, siger de. Men de glæder sig til, de får gedekid, som de kan sælge og bruge pengene som et tiltrængt husholdningstilskud og som hjælp til at sende børnene i skole.

Udvikling takker for besøget. Landsbyboerne takker også. En gruppe på et dusin kvinder har samlet sig og er brudt ud i sang og dans. Det er som tak for gederne, forklarer oversætteren, mens hele optoget bevæger sig ad en lille grussti ud af byen. Vers efter vers, sang efter sang. De synger stadig, da bilen sætter af sted tilbage mod hovedstaden.

Jeppe Villadsen er freelancejournalist og journalistisk redaktør for gratismagasinet CPH. jeppe@villadsen.as

GED I JULEN

Geden er folkekær og en slagkraftig salgsvare for u-landsorganisationerne. Men er den god bistand? Nej, siger kritikerne, den ødelægger miljøet og gnaver hul i den langsigtede udvikling. En vej ud af fattigdom for verdens allerfattigste, mener agronomer.

Tekst og foto: Jeppe Villadsen

Spændt på din julegave i år? Bliver det mon et gavebevis på et æsel, et hønsehold, en køkkenhave eller ligefrem en bisværm?

Størst er chancen nu nok for at få en ged. Et gavekort på en ged til en af verdens fattigste familier ser også i år ud til at blive topscoreren, når det gælder de humanitære julegaver, som sidste år blev et uventet julegavehit med 50.000 solgte gaver.

Folkekirkens Nødhjælp stod bag sidste års ’giv en ged-kampagne’, der resulterede i, at danskerne sendte 16.413 geder til bønder i Malawi. Næsten syv gange flere geder end organisationen havde håbet på, og projektet blev derfor udvidet til også at omfatte Etiopien, Zambia, Uganda, Sudan, Sri Lanka og Indien.

Folkekære er gederne uden tvivl. Men er de også god og effektiv bistand?

Ikke hvis man spørger engelske miljøorganisationer som World Land Trust and Animal Aid, som har været blandt de skarpeste kritikere af gedebistanden. Tilførsel af geder og andre husdyr løser ikke problemet med fattigdom, men er tværtimod med til at forværre det, mener de.

– Gederne gør mere skade end gavn for landenes udvikling. De er meget ødelæggende for miljøet. På det afrikanske kontinent er antallet af husdyr tredoblet siden 1961, og fattigdom og miljøødelæggelser er øget dramatisk. Jeg siger ikke, at det hele skyldes dyrene, men de udgør i hvert fald ikke en løsning, siger direktør i Animal Aid, Andrew Tyler. Han kalder det ’vanvid’ at donere geder, der ’gnaver alt ned, hvor de kommer frem og skaber erosion og ørkendannelse.’

– Det er langt mere effektivt at udnytte landbrugsressourcerne og dyrke afgrøder, som folk kan spise. Det er en op til otte-ti gange mere effektiv udnyttelse af jorden. Geder har brug for vand, foder, de bliver syge, og hvad angår potentialet for mælk, ja så er halvdelen af afkommet hankid. Og miljømæssigt er de meget destruktive. Hvis man anbringer dem i sårbare områder, kan de anrette stor skade, siger han og tilføjer: Det kan løses ved at holde dem i indhegninger, men så stiger sygdomsraten enormt, og de skal fodres.

Animal Aid har derfor opfordret til boykot af alle giv-et-dyr-kampagner. Plant et træ i stedet, foreslår organisationen.

Kritikken fra miljøorganisationerne får ammunition i en rapport fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO, som placerer husdyr blandt verdens to-tre største miljøsyndere. Rapporten Livestock’s long shadow – Environmental issues and options.

Florensia Maliseni (41) og Natalia Nkhanizima (43), har begge modtaget en af gederne fra Danmark. Sidstnævnte er forkvinde for landsbyens ’gedeklud’ og viser her den fælles gedestald frem.

Klap lige geden

Mette Olaf Nielsen, som er agronom og lektor i husdyrvidenskab på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og ’gede-ekspert’, medgiver, at gederne kan være miljøødelæggere. Men hun mener, at miljøorganisationerne er alt for ensidige i deres udfald mod gederne.

– Det er unuanceret kun at se på gederne som skadedyr. Det er rigtigt, at de potentielt kan være skadedyr, hvis ikke de bliver håndteret ordentligt, fordi de kan gnave barken af træerne og slå træerne ihjel, men det er primært et spørgsmål om rigtig management, siger hun og fortsætter:

– Gederne har en præference for at æde træer og buske, mens køer og får græsser. Så hvis de får lov til at flagre omkring, som det passer dem, kan de være destruktive for miljøet, fordi de fjerner de store planter, som er med til at holde på jorden. Derfor er det vigtigt, at der følger undervisning med, hvor folk fx lærer, at de kan dyrke foder til gederne, og at dyrene ikke får lov til at gnave vegetationen så meget ned, at det går ud over bæredygtigheden, siger Mette Olaf Nielsen.

Hun har sammen med to andre danske agronomer været ude for at besigtige nogle af de landsbyer, som har modtaget geder fra Folkekirkens Nødhjælps gede-program. Da hun besøgte projektet i det sydlige Etiopien i starten af oktober, havde det kun kørt fem-seks måneder, så hun tør ikke vurdere langtidseffekten. Men foreløbig tegner det positivt, synes hun.

– Projektet er grebet fornuftigt an, fordi man ikke alene leverer geder, men sørger for undervisning i bæredygtigt gedehold og udleverer gederne via lokale NGO’er, som i forvejen har projekter i området med fokus på miljømæssig bæredygtighed. Og så er gederne købt lokalt, så der er ikke tale om en pludselig vækst i bestanden, men i første omgang mere om en omfordeling fra bedrestillede til de allerfattigste.

’God bistand’

Selv om der er en grænse for, hvor mange geder områderne kan bære, så Mette Olaf Nielsen i de områder, hun besøgte, ingen tegn på, at man var i nærheden af maksimum.

– De rigtigt store miljøødelæggelser i de lande skyldes træfældning til trækul, som landsbyboerne sælger i byerne. Så hvis de får et eksistensgrundlag via gederne og andre ting, kan man begrænse træhugsten og ende med en netto miljøgevinst.

Så disse projekter er god bistand?

– Ja, som det er grebet an, hvor jeg har set det, er det god bistand, fordi geden ikke bare bliver afleveret, men tænkes ind i en større sammenhæng og andre projekter, som skal sikre miljømæssig bæredygtighed, mener Mette Olaf Nielsen.

Jørgen Hansen, pensioneret agronom, var med på turen til Etiopien og har også besøgt et gede-projekt i Sydøstindien. Han er tilsvarende positiv i sin vurdering:

– Gederne havde en gavnlig effekt for de fattige mennesker, de blev givet til. Begge steder var projekterne godt planlagt og organiseret. Gederne bliver givet med vaccinationer, og det første år følger dyrlæger op på deres sundhedstilstand.

Heller ikke han kunne konstatere tendenser til overgræsning eller erosion. Tværtimod mener han, at gede-givningen kan bidrage til en øget miljøopmærksomhed hos modtagerne.

– I Indien var der miljøundervisning til både børn og forældre, hvor de blandt andet lærte at indsamle vilde frø og så dem for at få ny vegetation. Mens de i Etiopien sammen med gederne fik udleveret stiklinger af nogle hurtigvoksende og kvælstofsamlende træarter, der både kan bruges som tømmer, brændsel og til gedefoder.

– Så, som jeg ser det, kan gederne være med til at fremme et godt miljø, hvis de ledsages af en fornuftig og konsekvent opmærksomhedsskabelse omkring miljøproblemerne, siger Jørgen Hansen.

POPULISME DER GAVNER

Folkekirkens Nødhjælps landerepræsentant i Malawi, Lennart Skov-Hansen, om julegave-gederne.

Af Jeppe Villadsen

Er gede-gavekortene en effektiv form for bistand?

– Effektiv på den måde, at de er med til at give folk et sikkerhedsnet. Husdyravl er ikke afhængig af regnfald, det er en livsforsikring i svære tider, hvis høsten slår fejl – en familie kan leve to måneder fra salget af en ged. Men hvis det stod alene, gav det ikke stor mening. Det er det, som følger med omkring projektet, blandt andet at det styrker kvindernes økonomiske indflydelse, der batter noget for udviklingen. Det er nemlig helt overvejende kvinderne, som får ansvar for gederne – geder, grise og nedefter er kvindernes gebet, mens mændene tager sig af kvæget.

Kan du forstå kritikken af gedebistanden som populistisk og uden stor udviklingseffekt?

– I det gavekatalog, vi har udviklet, er der geder, trædepumper til at pumpe flodvand op med, cykler, kondomer, køkkenhaver – alt sammen ting, hvor vi har tænkt, at hvis de havde dem, ville det gå lidt bedre. Samtidig tror jeg, det er med til at sætte nogle tanker i gang hos køberne af gavekortene om de behov, der er ude i verden. Så det er populistisk med en god portion menneske- og verdensforståelse. Gennem historien har der været mange forskellige måder at prøve at få folk i tale, og det her er bare en af dem. Jeg vil hellere den form for populisme end at udstille billeder af Biafrabørn og sult og nød.

Projektet er blevet kritiseret for mere at tage udgangspunkt i donorens behov for synlighed og indsamling af midler end i modtagernes behov.

– Det vil jeg ikke sige, for både geder, grise, kondomer osv. har på et eller andet tidspunkt været inde over i vores projekter, og nu får vi så mulighed for at realisere nogle af ideerne gennem julegavekataloget. Jeg synes, at alle de gaver, jeg har set, også fra de andre organisationer, er ordentlige gaver – det er okay.

Hvad med den måske alvorligste del af kritikken: At gederne skaber erosion og ørken og dermed skader den langsigtede udvikling?

– Der, hvor gederne får lov til at gå frit, som i ørkenplagede Burkina Faso, kan de gøre skade, fordi de æder meget. Men hernede ville vi aldrig have bragt geder på banen – og folk ville ikke holde dem – hvis de gjorde skade på træer og afgrøder. Lige så snart regnen falder og afgrøderne spirer, holdes gederne på afgrænsede områder, siger Lennart Skov-Hansen.

KONSULENTKRISE

RYSTELSER I RÅDGIVERBRANCHEN

Sendt til tælling? Helt så sort ser det nu ikke ud. Afbindingen af konsulentydelser til køb i giverlandet har betydet tab af Danida-ordrer, men åbner op for ordrer hos andre donorer. Ill.: SpildafTid ApS.

Moderniseringen af bistanden har betydet, at Danidas forbrug af danske konsulenter siden år 2000 er blevet halveret.
En beslutning fra 2004 om at sende Danida-opgaver i international licitation har betydet yderligere smalhals for de danske konsulentfirmaer, som fusionerer, finder nye kunder eller dør.

Af Morten Seifert

I år 2000 brugte Danida 850 mio. kroner på konsulentydelser, og selvom rådgivningsbranchen er stor, var Danida med sin lille milliard bestemt en betydelig kunde. Foreningen af Rådgivende Ingeniører – interesseorganisation for konsulentfirmaerne – anslår, at Danida ved årtusindeskiftet stod for mere end ti pct. af hele branchens omsætning.

Siden er det år for år gået ned ad bakke med brugen af konsulentydelser (se tabel). I 2006 indgik Danida således nye aftaler med rådgivningsfirmaer for 430 mio. eller ret præcist det halve af beløbet for 2000.

Mogens Strunge Larsen, chefkonsulent i Danidas kontor for Erhvervsinstrumenter i Udviklingsbistanden, vurderer, at faldet er fortsat ind i 2007, hvor det endelige tal dog endnu ikke er opgjort. Han forklarer, at udviklingen er et resultatet af regeringens modernisering af udviklingsbistanden:

Mindre hardware

– En vigtig årsag til ændringen er overgangen fra projektbistand til programbistand. En anden vigtig årsag er ændringen i sektorfordelingen. Tidligere arbejdede vi mere med økonomisk infrastruktur som fx vejanlæg, elektrificering, telekommunikation og produktive sektorer såsom mejerier og slagterier. Sektorer, hvor der er mange konsulentopgaver. Det betyder, at der nu er mindre brug for konsulentydelser. Men faldet ligger næsten udelukkende på langtidsopgaverne. Sidste år indgik vi 600 korttidskontrakter, så vi har bestemt ikke afbrudt samarbejdet med branchen, siger han.

Mogens Strunge Larsen tilføjer, at rådgiverbranchens andel af den totale rådgivning ligger nogenlunde fast. (Rådgivningfirmaerne leverer to tredjedel af årsværkene, Danida-rådgiverne en tredjedel, red.)

Fra en af de store, Grontmij-Carl Bro, melder direktør for International Division, Ian Reeckmann, om et mærkbart fald i Danida-omsætningen. Han siger:

– Vi forsøger at kompensere for de manglende opgaver for Danida ved at skifte fokus over mod for eksempel europæiske miljøopgaver. På u-landsområdet har vi i begrænset omfang kompenseret ved at øge vores arbejde for andre donorer som EU, Verdensbanken og Asian Development Bank, men samlet set har vi en nedgang på u-landsområdet, og vi har måttet lave en løbende personaletilpasning for at imødegå udviklingen.

Frit fald

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er bekymrede for udviklingen. Frank Laybourn, Erhvervspolitisk chef i Foreningen, siger:

– Hvis denne her udvikling fortsætter, og der for eksempel sker en yderligere halvering over de kommende år, så går brugen af danske konsulenter direkte mod nul. Udviklingen er nærmest i frit fald. Man kan diskutere, om u-landsbistanden skal være stats- eller markedsdrevet. Men vi mener det er positivt, hvis erhvervslivet er med i u-landsbistanden.

COWI mærker også faldet i Danida-ordrer, men kompenserer blandt andet gennem kunder i andre lande. Afdelingschef hos COWI, Anette Aarestrup, siger:

– Mens Danidas brug af konsulenter er faldet, vokser andre donorers bistand ganske betydeligt. Med afbindingen har vi i de seneste år fået adgang til en række nye kunder. Vi arbejder nu mere for det britiske DFID, Norad og SIDA, og vi ser mange muligheder for COWI her. Vi har også øget vores omsætning med EU. Samtidig har vi valgt at styrke vores kontorer i Afrika, så vi kan virke som lokal leverandør ved udbud af opgaver i samarbejdslandene, siger hun og tilføjer:

– Med regeringens udmelding om en tilbagevenden for dansk bistand til én pct., håber vi på en stigning i antallet af danske konsulentopgaver både generelt og for COWI.

Flere parallelle udviklinger presser branchen for private u-landskonsulenter i Danmark. Ud over det markante fald i midler til konsulenter betyder den såkaldte afbinding af bistanden, at opgaver med budget over én million kroner siden 2004 har skullet sendes i international licitation. Det har en række internationale virksomheder benyttet sig af. For eksempel har det nederlandske rådgiverfirma Arcadis haft held til at æde sig ind på det marked, de danske konsulenter førhen sad sikkert på.

Afbinding

Før afbindingen i 2002 fik de udenlandske firmaer ikke én eneste langtidskontrakt hos Danida. Til gengæld vandt de godt 13 pct. af korttidskontrakterne, en andel de fortsat sad på i 2006. Men samme år vandt de udenlandske firmaer nu 25 pct. af langtidskontrakterne (som boks om konsortier øverst t.v.).

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anslår, at de danske konsulenters Danida-omsætning i øjeblikket er nået ned på mellem 250 og 300 mio. kroner eller cirka en tredjedel af niveauet fra år 2000.

Frank Laybourn mener alligevel ikke, branchen har grund til at klage. Selvom Danida benytter færre konsulenter, er det generelt gode tider på andre af branchens områder.

“Hvis denne her udvikling fortsætter, går brugen af danske konsulenter direkte mod nul. Udviklingen er nærmest i frit fald.

Erhvervspolitisk chef Frank Laybourn, FRI.

Og afbindingen i andre lande har ligesom hos COWI åbnet nye markeder for de danske konsulenter:

– Det skulle da være tørre tårer, hvis vi skulle græde over det her. Vi har en kolossal vækst i branchen generelt, så firmaerne kommer ikke til at lide under det lige nu. Inden for u-landsområdet har mange firmaer vendt sig mod andre bistandsmarkeder som for eksempel det finske og det svenske, fortæller FRI’s erhvervspolitiske chef.

– Men jeg vil vende den om og sige, at det snarere er Danida, der har en stor udfordring. Tidligere var de mange Danida-ordrer en slags fødselshjælper for nye firmaer, og det gav mulighed for at opbygge kompetence og knowhow i Danmark. Det har blandt andet resulteret i, at for eksempel Rambøll og Niras i dag er dominerende på det finske bistandsmarked, siger Frank Laybourn og tilføjer:

– Men jeg tror ikke, vi vil se nye danske firmaer på banen i de kommende år. Det kan ikke betale sig, når den samlede volumen falder på denne måde.

Morten Seifert er freelancejournalist. morten@uncial.dk

CDC GÅET KONKURS

Likviditetskrise og for langsom omstilling blev dødsstødet for konsulentfirmaet CDC, som måtte dreje nøglen om i august.

Af Morten Seifert

Copenhagen Development Consulting (CDC) var et af de firmaer, som var for langsomme til at tilpasse sig de nye tider. I 2002-03 var Danida firmaets største kunde, og CDC lå på top-ti-listen over de største aftagere af Danida-ordrer. Firmaet havde på sit højdepunkt 35 ansatte. I 2004 anlagde firmaet en såkaldt diversificeringsstrategi (spille på flere heste, red.) og antallet af opgaver for andre donorer steg markant. Så ordrebeholdningen i sommeren 2007 var faktisk stigende, selvom Danidas betydning som kunde var kraftigt aftaget. I august 2007 måtte firmaet alligevel dreje nøglen.

Jeef Bech Hansen, tidligere seniorkonsulent og partner i det konkursramte firma, understreger, at han ikke lægger skylden for konkursen på Danida:

– Konkursen var resultatet af flere ting, men direkte udløst af en likviditetskrise. For det første betød blandt andet overgangen til sektorstøtte og budgetstøtte, at antallet af langtidsopgaver faldt. Det kræver en mere solid økonomi at gå efter korttidsopgaver for mange forskellige donorer, når man ikke har de lange opgaver til at sikre en stabil økonomi, siger Jeef Bech Hansen og fortsætter:

– Og som følge af strategien om alignment, altså det at bistanden skal tilpasses til u-landenes nationale strategier, blev ansvaret i højere grad lagt ud til de nationale regeringer. Det betød, at firmaer skulle tegne kontrakter med og betales af nationale ministerier, og at betalinger, som før blev ekspederet af Danida, pludselig blev meget forsinkede – også målt i kvartaler og år, forklarer han og tilføjer:

– Samtidig betød den såkaldte harmonisering, at flere donorer gik sammen om bistand, så ren Danida-støtte blev erstattet af fælles donorstøtte, ofte præget af lange beslutningsgange og forsinkede betalinger.

Jeef Bech Hansen vurderer, at de mange parallelle udviklinger, der bidrog til at udhule likviditeten i Copenhagen Development Consulting, fortsat vil skabe store forandringer i branchen. Han synes, at mange af disse tiltag indenfor bistandsområdet er rigtige, men forudser en fremtidig branche af ulandskonsu-lenter, der er fundamentalt forskellig fra tidligere:

– Jeg tror, vi vil se, at der blot bliver et eller to af de helt store firmaer tilbage. Det vil være firmaer, som har likviditet til at håndtere meget langsomme betalinger, stigende international konkurrence, og som kan opretholde netværk i modtagerlandene tæt på decentrale beslutningstagere, siger han.

Med decentraliseringen af bistanden findes kunden ikke længere kun på Asiatisk Plads i København, men i nok så høj grad på de danske ambassader og i regeringskontorer i Danmarks programsamarbejdslande.

Jeef Bech Hansen er på sigt bekymret for rekrutteringen til en professionel u-landsbistand:

– Ressourcebasen i Nord risikerer at blive tyndere, og jeg kunne godt ønske en grundlæggende diskussion om man for at sikre en god bistand, har brug for en ressourcebase. Hvis det er tilfældet, synes jeg, man skulle diskutere intensivt, hvordan denne ressourcebase skal udvikle sig.

VELFÆRD

LAD NU AFRIKA SELV BESTEMME

Da malawiske Thandika Mkandawire i 1969 skulle vælge mellem at immigrere til Danmark eller Sverige, blev det først Sverige – her kunne han læse ved en af de største velfærdstænkere, Gunnar Myrdal. Foto: Ty Stange.

Drop snakken om at hjælpe de fattige i Afrika. Og drop de utallige betingelser til de afrikanske regeringer. Så skal løsningen nok komme. Udvikling har mødt en af velfærdsstatens skarpeste advokater, chefen for FN-forskningsinstituttet UNRISD, dr. Thandika Mkandawire. Han undrer sig over, at de nordiske donorlande har glemt, hvordan de selv udryddede fattigdom.

Der er flere nye demokratier i Afrika – og samtidig oplever flere lande vækstrater på 5-6 pct. Giver det ikke gode udsigter for fattigdomsbekæmpelsen?

- Både ja og nej. Fattigdomsbekæmpelse sker ikke automatisk. Mange af de nye demokratier har i de seneste fem-ti år været tvunget til at spille en meget begrænset rolle på grund af IMF’s og Verdensbankens krav om liberaliserings- og strukturtilpasningspolitikker. Derfor har de nye demokratier en svag socialpolitik, som ellers er det vigtigste instrument, når man skal omsætte vækst til fattigdomsbekæmpelse. Vækst er ikke nok. Men før eller siden vil folk i demokratier forlange velfærd. Det ser vi i Latinamerika nu, hvor der er en venstredrejning. Og jeg tror, at noget lignende vil ske i Afrika. Folk vil forlange, at staten skal levere på sundhed, uddannelse og mere lighed.

Det er for eksempel blevet sagt, at et land som Kenya ganske enkelt bare er superliberalistisk –passer en velfærdsstat ind i den sammenhæng?

- Jeg mener, at alle demokratier er tvunget til at blive velfærdsstater før eller siden. Ikke engang Margaret Thatcher formåede at ødelægge den britiske velfærdsstat. Der er ikke noget specielt ved Kenya, men landet har ikke været et demokrati i mere end fem år. Og det første, den nye regering gjorde, var at indføre gratis folkeskole til alle. Mange har haft den holdning, at velfærd først kommer, når et land er udviklet. Men i UNRISD har vi påpeget det modsatte. Hvis et land er bagud, så er velfærden afgørende for at indhente det forsømte. Erfaringerne fra de nordiske lande er tydelige. De nordiske lande blev de første velfærdsstater, fordi de var de fattigste – og det hjalp dem med at indhente resten af det industrialiserede Europa.

Kan du uddybe det?

- Velfærdsstaten startede ikke i Storbritannien, som tidligere var et af de førende europæiske lande. Det startede i de nordiske. Når du skal indhente tabt udvikling, er velfærd utroligt vigtigt – det er et middel til forandring. Og ikke noget du indfører, når du er blevet rig.

Skuffelsen over demokratiet

Bliver folk ikke skuffede, når de oplever, at demokratierne ikke leverer varen i form af sociale ydelser?

- Det er rigtigt, at hvis ikke demokratierne leverer, så kan du få populister, der siger ’jeg skal nok levere’. Derfor er det vigtigt, at demokratierne leverer. Men det er min opfattelse, at afrikanerne kan lide demokrati. Men hvis vi som udefrakommende ønsker at styrke demokratierne, skal vi give dem mere rum. Donorerne binder de afrikanske lande på hænder og fødder med betingelser. De skaber demokratier, der ikke har nogle reelle politiske beslutninger at tage. Budgettet er for eksempel godkendt af IMF. Demokratiet er meningsløst, hvis du ikke kan diskutere omfordeling i parlamentet.

Den danske regering giver kun begrænset direkte budgetstøtte. Ville mere budgetstøtte give mere demokratisk rum?

- Ja, hvis det gøres rigtigt. Hvis du ikke -som de fleste donorer - siger ’vi giver kun budgetstøtte, hvis du gør som IMF siger’. Der er stadig masser af betingelser. Budgetstøtte er godt, hvis du støtter landet, uanset hvad parlamentet beslutter. Donorerne bør tro på, at parlamenterne er valgt og fungerer. Ellers skal de jo ikke støtte dem. Hvis du kigger på den europæiske støtte til Irland, lod man Irland selv bestemme. Og hjælpen har virket. Det gjaldt også Marshall-planen. Hjælpen virker der, hvor modtageren selv bestemmer. Det er overraskende, at de historiske erfaringer ikke bliver brugt.

“ Bistandsarbejde er et langtidsægteskab med tilllid.

En nyere bistandskritisk bog af den tidl. højtstående verdensbank-embedsmand Calderissi siger, at Vesten skulle have stillet endnu flere betingelser gennem årene, og at bistanden er forfejlet på grund af korrupte afrikanske ledere?

- Betingelser virker ikke. Hvis der ikke er en interesse i udvikling, så er det lige meget, hvor mange betingelser, du stiller. Hvis ikke du tror på regeringen, så lad være med at give penge, siger UNRISD-chefen og tilføjer: -Mange af succeshistorierne er overraskende. De ser anderledes ud, end donorlandene havde forestillet sig. Bistandssamarbejde er et langtidsægteskab med tillid.

I Ghana er der efter årtier med massiv bistand stadig lige så mange fattige. Er det ikke rimeligt, at donorerne gerne vil påvirke modtagerlandene, så der kommer fokus på at nå de fattige?

- Det er hyklerisk. Hvad skaber fattigdom i Kenya og Ghana? En strukturtilpasningsmodel blev indført, som skabte fattigdom. Og så er man i dag overrasket over, at det går godt i Ghana med fem pct. vækst – men at der samtidig er flere fattige?

Kan donorerne så ændre det strategisk nu?

– Hvis regeringen ikke bekymrer sig om lighed, så kan donorerne bygge nok så mange skoler. Men jeg håber, at vi i stigende grad ser vælgerne presse på for mere velfærd. Men donorerne skal lade være med at komme ind og sige, nu vil jeg strategisk forandre staten hen imod velfærd. Det er naivt. Understøt det, der er i forvejen – og hvis modtager-regeringen ikke fokuserer på det, donoren ønsker – så lad være med at støtte den.

Drop indsatser for de fattige

Hvad er dit råd til den danske regering, hvis man virkelig skal bidrage med at udrydde fattigdom?

- Historien har lært os to ting: Der skal være høj økonomisk vækst – og omfordeling. Og så er det underligt med fattigdom: De lande, der har udryddet fattigdom – for eksempel de nordiske lande – taler aldrig om fattigdom. Men Storbritannien, som aldrig rigtigt har afskaffet fattigdom, taler hele tiden om ’pro-poor’-indsatser. Men det er kortsigtet. I Finland, da man skulle hive sig op, brugte man aldrig ordet fattigdom. Man gik i gang med at indføre skolegang til alle og skabe indkomstfordelinger. Læren fra de nordiske lande er, at man lavede universelle ordninger lige fra uddannelse til vacciner. Det undrer mig, at de nordiske lande ikke siger til de fattige lande: ’Vi lavede ikke fattigdomsindsatser – vi byggede velfærdsstater. Vi har haft de her erfaringer med velfærd. Hvorfor kommer I ikke og kigger på det?’ Mange udviklede lande har glemt, hvordan de selv blev udviklet. Måske Danida skulle ansætte flere historikere.

VELFÆRDSTAT PÅ AFRIKANSK

Alle skal have hjælp, hvis de bliver syge. I Ghana er et ambitiøst projekt om en national sygeforsikring i fuld gang. Udfordringen er at sikre, at også de fattige kommer med.

Af Ulrikke Moustgaard

Hvis en familie i Ghana bliver ramt af alvorlig sygdom, er det ikke altid, familien søger hjælp. For det kan koste mange penge at gå til læge, blive indlagt på et hospital eller få medicin. Men der er nu hjælp. For små penge (cirka 13 dollars om året alt efter indkomst, red.) kan ghanesere nu melde sig til en national sygeforsikring, der bygger på den filosofi, at alle skal kunne få den hjælp, de har behov for, uanset hvor de bor eller hvem, de er.

Med forsikringskortet i hånden kan de gratis blive indlagt på et sygehus, gå til læge eller få andre sundhedsydelser, som er nødvendige, hvis man gerne vil holde sig rask og i live.

Ghaneserne har haft adgang til sundhedsydelser, før den ny sygeforsikring blev vedtaget ved lov i 2003. Men ikke mange har brugt ydelserne – især ikke de fattige. For ydelserne har kostet mange penge. Med den ny sygeforsikring er ambitionen at rette op på denne skævhed. Målet er at give alle ghanesere en næsten gratis adgang til sundhedsydelser i landet.

– Balancen er svær. Det nytter ikke at introducere en helt gratis ordning, hvis pengene ikke er der. Omvendt må den ikke være så dyr, at de fattige ikke har råd til den, forklarer Camilla Christensen, 1. ambassadesekretær på den danske ambassade i Ghana.

Danida støtter ordningen via teknisk bistand og indirekte via generel budgetstøtte til sundhedssektoren i landet.

Hvem er de fattige?

Netop de fattiges adgang til at bruge sygeforsikringsordningen er en af dens største udfordringer. Den ghanesiske regering har lavet en regel, som giver gratis medlemskab til særlige grupper af ghanesere, som fx ikke har en bolig. Men erfaringerne har vist, at det ikke er nok. Masser af andre vil heller ikke have råd til et medlemskab. Derfor har Danida presset på for en anden løsning.

– Problemet er, hvordan man identificerer de mest fattige. I samarbejde med Sundhedsministeriet vil Danida udvikle innovative metoder til at gøre dette. Beboerne på landsbyniveau vil blive inddraget i at opstille kriterier for, hvem de selv betragter som de mest fattige, siger Camilla Christensen.

Det ghanesiske sundhedsministerium har også netop sagt ja til at øremærke penge på budgettet, så flere fattige sikres et gratis medlemskab.

– Det et fantastisk gennembrud, siger hun.

Tillid og samspil

Mange andre ting skal spille sammen, hvis projektet skal blive en succes. Tillid er et vigtigt kodeord. De, der konkret leverer sundhed til ghaneserne – både klinikker, personale osv. – skal kunne stole på, at de får refunderet pengene for deres ydelser fra statens sundhedsfond, der er det økonomiske fundament for sygeforsikringen. Hvis pengene udebliver,

vil de naturligvis holde op med at tilbyde hjælp. Og sker det, vil ghaneserne heller ikke kunne se fidusen i at melde sig til ordningen. Derfor skal Ghanas finansministerium, som skal overføre midler til fonden, sørge for, at det sker – og til rette tid.

De professionelle skal være til rådighed.

Den opgave har man forsøgt at løse ved at give de offentlige lønninger i sundhedssektoren et løft, så personalet ikke søger væk, som det ellers sker i stor stil i Afrika.

Indtil videre ser projektet ud til at gå den rigtige vej. Også for de fattige. Lige nu er 55 pct. af ghaneserne registreret.

– Man har haft held med at registrere folk i de fattige områder, hvorimod det går langsommere i de rigere områder i landet, fortæller Camilla Christensen.

Sygeforsikringen i Ghana er finansieret gennem en tillægsmoms.

Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist.

Sundhedsklinik i landsbyen Kpasenkpe i det nordlige Ghana. Foto: Klaus Holsting.

SKET I 2007

U-LANDSÅRET DER GIK

Værs’go’ – her er så oversigten over set og sket på udviklingsfronten i det år, der lakker mod enden. Det var så 2007 – men vi ser straks frem mod 2008. Det gør vi på bladets bagside, hvor vi beder om læsernes hjælp til at forudse, hvad der sker i Syd i 2008.

INDLAND

Januar
Danmark overtager formandsposten for FN’s udviklingsprogram, UNDP, for en ét-årig periode.

Vinderne af afstemningen på ’kendis-projektet’ dilemma.dk bliver offentliggjort. Fem kendte danskere skal herefter hver især anbefale et projekt i et programsamarbejdsland.

DR’s valg af hjælpeorganisationer, der skal deltage i årets store tv-indsamling til fordel for hiv/aids-ofre i u-lande, medfører protester fra blandt andre ADRA, der kalder udvælgelsen for konkurrenceforvridende.

Februar
Tidligere energiminister Jann Sjursen tiltræder som ny generalsekretær for Caritas Danmark.

Fire danske NGO’er åbner en fotoudstilling i København om rædslerne i Darfur.

DR’s årlige indsamlingsshow giver 52,7 mio. kr. til hiv/aids-ramte i Afrika.

Marts
Ambassadør Carsten Staur bliver ny FN-ambassadør i New York. Han afløses på posten som chef for Danida af ambassadør Ib Petersen.

92-gruppen, en sammenslutning af 20 danske NGO’er, påpeger i en rapport, at regeringens udviklingspolitiske prioriteter handler for meget om stat og for lidt om civilsamfund.

Seks politiske ungdomsorganisationer fra begge fløje afleverer et fælles udspil til udviklingsministeren om bl.a. tilbagevenden til en pct. af BNI i udviklingsbistand.

April
Den såkaldte minipulje, som giver bevillinger på op til tre mio. kr., er en stor succes, lyder det på årsmødet i Projektrådgivningen. Således er 70 nye organisationer kommet på banen gennem de sidste fire år.

IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, fejrer 40 års jubilæum.

Ambassadør Torben Brylle udnævnes som EU’s nye særlige repræsentant i Sudan.

Maj
Et nyt dansk NGO-initiativ ser dagens lys. DanWatch vil fungere som vagthund for at sikre, at danske virksomheder tager deres sociale ansvar alvorligt, når de handler i u-landene.

Caritas Danmark fylder 60 år.

Juni
Udenrigsministeriet godkender fem afrikanske udviklingsprojekter i forbindelse med initiativet dilemma.dk, der blev søsat i 2006.

Folketinget beslutter at styrke den danske indsats i Afghanistan med yderligere 200 soldater, som sættes ind i den urolige Helmand- provins. Antallet af danske soldater i landet kommer dermed op på ca. 650.

Juli
Journalist Jesper Strudsholm modtager årets Nairobi-pris for sit arbejde som Politikens Afrika-korrespondent og for bogen ’Turen går til en mindre skæv verden.’

August
De 460 danske soldater i Irak trækkes ud af landet. Danmarks militære tilstedeværelse i Irak består herefter af fire helikoptere.

Regeringen udgiver sine udviklingspolitiske prioriteringer for 2007-2012.

Mellemfolkeligt Samvirke afholder den første Fair Trade Festival i København.

Spejderbevægelsen markerer sit 100-års jubilæum ved at gennemføre en indsamling til skoler i Angola.

Regeringen afsætter 500 mio. kroner ekstra til udviklingsbistand på finansloven i forhold til 2007. Bistanden for 2008 bliver dermed fastholdt på 0,8 pct. af BNI.

September
Brasiliens præsident besøger Danmark.

Regeringen lancerer nye strategier for Afrika og Latinamerika.

FN-generalsekretærens særlige rådgiver, Jeffrey Sachs, taler på Christiansborg.

To danskere, Mads Kjær og Tim Vang, søsætter internetportalen myC4, hvor det er muligt for alle, uanset størrelsen på deres pengepung, at investere i afrikanske forretningsprojekter ved at yde såkaldte mikrolån til afrikanske iværksættere.

Oktober
En af Danmarks ældste NGO’er, ASF-Dansk Folkehjælp, fejrer sit 100 års jubilæum.

Bill Clinton og FN’s tidligere våbeninspektør Hans Blix taler i København.

Ibis og chokoladefabrikken Toms indgår et samarbejde, der skal forebygge børnearbejde og sikre grundskoleuddannelse for 15.000 børn i Ghana.

November
Som følge af hans valg til Folketinget for Ny Alliance går Jørgen Poulsen af som generalsekretær for Dansk Røde Kors efter 13 år på posten.

Den danske ambassadør i Prag, Ellen Margrethe Løj, udpeges som særlig udsending i Liberia for generalsekretær Ban Ki-Moon. Hun bliver dermed den højest placerede dansker i FN-systemet.

Folketingsvalg. Det nye regeringsgrundlag lægger op til, at udviklingsbistanden gradvist igen skal hæves. Samtidig skal en pulje til klimatilpasningsindsats i udviklingslandene vokse fra 100 mio. kroner i 2008 til 500 mio. i 2012.

December
Gymnasieeleverne vedtager på et stormøde i Operation Dagsværk den danske samarbejdspartner Afrika Kontakts (tidligere Sydafrika Kontakt) forslag til nye projektpartnere i Cape Flats-projektet i Sydafrika.

UDLAND

Januar
Kofi Annan og Mossaad Mohammed Ali, der arbejder med rehabilitering af torturofre i Sudan, modtager årets Olof Palme-pris.

Februar
Lesotho: Premierminister Mosisilis demokratiske parti vinder en jordskredssejr ved valget.

FN’s særfond til bekæmpelse af vold mod kvinder fejrer sit ti-års jubilæum.

Den danske ambassade i Buenos Aires, Argentina, bliver genåbnet.

Marts
Det danske programsamarbejdsland Ghana fejrer 50 års uafhængighed.

UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed træder i kraft.

Efter demonstrationer i Zimbabwe mod Robert Mugabes regering bliver oppositionsledere anholdt og brutalt tævet af politiet.

Rapport fra den britiske NGO Oxfam hævder, at udbredelsen af bilaterale frihandelsaftaler svækker udviklingslandene.

Mauretanien: Cheikh Abdallahi får 53 pct. af stemmerne ved landets første demokratiske valg og bliver dermed præsident.

Nepals tidligere maoistiske oprørere bliver tildelt fem ministerposter i landets midlertidige regering.

April
Nigeria: Umaru Yar’Adua vinder præsidentvalget. Hverken oppositionen eller internationale valgobservatører vil dog anerkende resultatet.

Tal fra OECD viser, at USA’s præsident George W. Bush har tredoblet Amerikas udviklingshjælp til Afrika i løbet af sin embedsperiode.

Maj
Kenyas præsident, Mwai Kibaki, lover gratis undervisning til alle børn i realskolen.

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO advarer om, at fugleinfluenza har spredt sig til 11 af 64 distrikter i Bangladesh.

Juni
Et år efter han har startet projektet the Hornsleth Village i Uganda, overdrager kunstneren Kristian von Hornsleth projektet til de lokale.

Det danske skib Danica White bliver kapret af pirater ud for Somalias kyst. Først 83 dage senere lykkes det at få forhandlet en aftale om frigivelse på plads med kaprerne.

To Danida-ansatte kidnappes i Bangladesh. 14 dage senere er begge på fri fod igen.

På grund af anklager om nepotisme tvinges Verdensbankens præsident Paul Wolfowitz til at gå af. Han afløses af den tidligere amerikanske vice-udenrigsminister Robert Zoellick.

En rapport fra Verdensbanken viser, at spredningen af hiv/aids i Afrika går langsommere end tidligere.

Retssagen mod Liberias tidligere præsident Charles Taylor indledes ved FN’s særdomstol i Holland.

WTO/ Doha-forhandlingerne mellem Brasilien, Indien, USA og EU i Potsdam afsluttes, uden at parterne når til enighed om centrale spørgsmål.

G8-landene mødes nær Rostock i Tyskland for bl.a. at diskutere bekæmpelse af global fattigdom.

Juli
Massive regnskyl forårsager nogle af de værste oversvømmelser i Sydasien i nyere tid.

FN’s Sikkerhedsråd beslutter, at en fredsbevarende styrke på 26.000 soldater skal sendes til Darfur i januar 2008.

Ifølge IMF oplever Bangladesh nu den hurtigste økonomiske vækst i tre årtier.

August
Et kraftigt jordskælv rammer Perus kystområder. Skælvet måles til 7,9 på Richter-skalaen og kræver 500 dødsofre.

Den svenske regering varsler en gennemgribende reform af landets udviklingsbistand – herunder langt færre samarbejdslande.

September
FN’s Generalforsamling vedtager en erklæring om indfødte folks rettigheder.

Burma: Militærjuntaen slår hårdt ned på titusinder af demonstranter, der protesterer mod styret.

Danmark åbner nye ambassader i Australien, Jordan, Libanon og Marokko.

Nepal: Maoisterne forlader koalitionsregeringen i protest. De mener, at det går for langsomt med at få gennemført deres krav om at omdanne landet til en republik.

17 lande i Afrika bliver ramt af oversvømmelser, der ødelægger afgrøder og huse. Millioner drives på flugt.

Oktober
Nobels Fredspris går til Al Gore og FN’s klimapanel, IPCC.

Verdensbanken fordobler sin it-indsats i Afrika.

OECD, IMF og i særdeleshed FN’s særlige rapportør for retten til mad, Jean Ziegler, retter en skarp kritik af brugen af bio-brændsel.

November
Cyklonen Sidr, den kraftigste i området i 15 år, rammer Bangladesh. 3.000 omkommer og millioner gøres hjemløse.

UNDP’s Human Index-rapport 2007-8 fastslår, at verdens fattige kommer til at betale prisen for klimaforandringerne - selv om de er mindst skyld i dem.

Vietnam bliver klassificeret som mellemindkomstland af Verdensbanken.

Antallet af interne flygtninge i Somalia runder en million ifølge FN.

FN’s Generalforsamlings 3. råd vedtager en dansk foreslået resolution mod tortur.

December
FN afholder klima-topmøde på Bali.

EU-Afrika topmøde i Lissabon. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kalder Zimbabwes præsident Robert Mugabe for ’en bandit’.

To bombeattentater ryster Algeriet og dræber mindst 30 personer.

Valg i Kenya.

Research: Thomas Norman Hougaard.

MELLEMØSTEN

BRO TIL MELLEMØSTEN

Mellemøsten er andet end vrede ekstremister. Der er et liv og en hverdag, som sjældent når Vestens øjne. Og et altomfavnende ønske om at gøre det hele bare lidt bedre. Med det udgangspunkt er over 50 partnerskaber etableret under Det Arabiske Initiativ.

Tekst og foto: Line Ligoni Leonard

Fire år er gået, siden den danske regering første gang løftede sløret for Det Arabiske Initiativ. Det skete som led i en ny udenrigspolitisk strategi, ’En Verden i Forandring’. Initiativet har to formål, nemlig at hjælpe igangværende reformprocesser i den arabiske verden og fremme dialog og gensidig forståelse mellem Danmark og de arabiske lande.

Pengene til Det Arabiske Initiativ stammer fra udviklingsbistanden, men det ligner ikke det vanlige Danida-setup.

– Det Arabiske Initiativ er ikke et klassisk bistandsprogram. Det er et gensidigt samarbejde, der er bygget op omkring de reformprocesser, der allerede er i gang i vores partnerskabslande, forklarer Mogens Blom, seniorrådgiver i Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika (MENA).

Mere end 100 organisationer deltager

Det Arabiske Initiativ skal ses på den lange bane. I starten iværksatte man en række pilotprojekter, ligesom der blev gennemført gensidige besøg mellem Danmark og partnerskabslandene. Man afsatte to år til en indledende fase, hvor der blev lagt vægt på at opbygge gensidig tillid og dermed gøre initiativet bæredygtigt på langt sigt.

Det blev nøje overvejet, i hvilke lande det var muligt at starte bilaterale partnerskabsprogrammer, og det endte med Marokko, Yemen og Jordan. I Egypten er der etableret et Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, der står bag udvekslingsaktiviteter og mindre projekter. Der er håb om i fremtiden at øge antallet af partnere yderligere.

Derudover er der iværksat fem regionale tematiske programmer, hvor civilsamfundsorganisationer i Danmark samarbejder med søsterorganisationer over hele Mellemøsten. Det sker under overskrifterne kvinder, unge, menneskerettigheder, medier og kultur.

Nu fire år efter initiativets start er der inden for de tre bilaterale og fem regionale programmer iværksat over 55 større og mindre projekter. Mere end 50 danske organisationer, institutioner og myndigheder er involveret sammen med et endnu større antal mellemøstlige partnere.

I Yemen støtter Det Arabiske Initiativ en decentralisering af forvaltningen, så alle beslutninger ikke længere skal tages i regeringskontorerne her i hovedstaden Sana’a.

Projekterne spænder fra langsigtet reform af journalistuddannelserne på universiteterne i Yemen til et udvekslingsprojekt mellem Danmarks Radios P3 og en privat syrisk radiostation, der sammen arrangerer DJ Battle.

– Den tillid, der blev skabt i programmets begyndelse er ved at bære frugt, konstaterer Mogens Blom.

De 12 berømte tegninger

Det har ikke været problemløst at stable Det Arabiske Initiativ på benene. En af udfordringerne har været at skabe den rette balance mellem samarbejde med hhv. regeringer og civilsamfund. Nogle vil hævde, at regeringssamarbejde er systembevarende og dermed blokerende for reformer. Andre vil sige, at samarbejde med svage civilsamfundsorganisationer er uden reel effekt. Løsningen har været en ’både-og-model’.

Krisen, der udsprang af de famøse 12 tegninger af profeten Muhammed, berørte initiativet, men kun på den korte bane.

– Faktisk er nyheden, at Tegningesagen ikke har haft særlig stor indflydelse på Det Arabiske Initiativ. Den forsinkede visse initiativer, især i Yemen, men har ikke ført til, at et eneste projekt blev afbrudt eller aflyst, fortæller Mogens Blom og fortsætter: – Forklaringen er, at der allerede inden krisen var opbygget så stærke og gode relationer mellem de danske og arabiske partnere, at partnerskaberne holdt!

Seniorrådgiverens konklusioner understøttes af en undersøgelse fra maj 2006, foretaget kort tid efter tegningekrisen var på sit højeste. Den viste blandt andet, at krisen afstedkom nogle forsinkelser.

– En af forklaringerne er nok, at de arabiske partnere i en kortere periode valgte at holde lav profil af hensyn til deres bagland. Når støvet lagde sig, ønskede de at komme i gang igen. Det har vist sig at holde stik. Nu 18 måneder senere er alle aktiviteter videreført og i god gænge, siger Mogens Blom.

I Yemen skabte krisen en række forsinkelser, først og fremmest fordi det danske personale måtte trækkes hjem af sikkerhedshensyn. Flemming Sørensen, seniorrådgiver på Danmarks kontor for teknisk rådgivning i Sana’a i Yemen, giver denne forklaring på de kraftige reaktioner:

– Tegningesagen havde betydning for flere af programmerne i Yemen. Den var i de arabiske lande med til at ændre billedet af Danmark som det lille, gode land i Skandinavien til en del af Vesten, som man nærer stor mistænkelighed over for.

Timingen

En del af den kritik, der de seneste år har været rettet mod Det Arabiske Initiativ, handler om timingen. Skarpe tunger hævder, at den danske regering udelukkende lancerede initiativet i lyset af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 for at forsøge at forhindre fremtidige terrorangreb mod Danmark eller danske interesser.

Seniorrådgiver Mogens Blom fra Udenrigsministeriet mener ikke, at kritikken rammer helt plet:

– Selvom angrebet den 11. september var med til at skærpe Vestens opmærksomhed på Mellemøsten, så er det langt fra hele baggrunden for initiativet. Efter EU’s vellykkede udvidelser er Unionens og dermed også Danmarks fokus nu rettet mod EU’s naboer mod syd og øst. EU har klare interesser i, at disse naboområder udvikles økonomisk og politisk i stabilitet og fred. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Danmark prioriterer at etablere en tættere kontakt og samarbejde med landene i Mellemøsten.

Asma Khader er generalsekretær i Den Nationale Jordanske Kvindekommission (JNCW), som er samarbejdspartner på et dansk-støttet program, der ønsker at gøre kvinder mere synlige på den politiske og økonomiske arena. Hun kan heller ikke se problemet i timingen af Det Arabiske Initiativ:

– For mig at se er det ligegyldigt, hvad tidspunktet og motivet for støtten er. For mig er det vigtigste, at støtten overhovedet er der. Vi er meget glade for den danske støtte, uanset grunden til at den kommer netop nu, siger hun.

Line Lagoni Leonhard er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. linleo@um.dk

ARABISK INITIATIV – ELLER DANSK?

Tegningesagen betød hverken jordens eller Det Arabiske Initiativs undergang. NGO’er i den arabiske verden står i dag i kø for at samarbejde med danske partnere og sponsorer.

Af Anders Jerichow

Den gode nyhed først: Arabiske organisationer – og iranske – vil i stort tal gerne samarbejde med partnere i Danmark. Tegningesag eller ej.

Under de temperamentsfulde demonstrationer i Damaskus, Beirut, Teheran og andre byer med stærke vredesudbrud mod de omstridte Muhammed-tegninger var Danmark ikke et godt ’brand’. Men selv på dén tid kunne de fleste danske organisationer med lod i Det Arabiske Initiativ rapportere, at deres arabiske partnere måske ville foretrække at holde lav profil midlertidigt – men at de ikke ønskede at afbryde samarbejdet.

Tegningesagen var guf for de mellemøstlige kræfter, som ikke i almindelighed har tillid til Vesten, og som gerne bruger deres religion som våben i en konflikt, de foretrækker at se som et civilisationsopgør. Flere arabiske regeringer – ikke mindst den egyptiske og den saudiske – valgte ligesom Irans mullah-styre også at lade religiøse brushoveder få luft for deres harme, mens de selv nøjedes med at forfølge sagen på diplomatisk vis.

Samfund, der normalt er under solid kontrol, oplevede i de dage ’frie’ demonstrationer og folkelig handelsboykot, som det skete i Syrien, Yemen og Saudiarabien.

Men bortset fra regeringerne i Syrien og Libanon sørgede den arabiske verdens magthavere for, at balladen ikke kom ud af kontrol. Og i dag skal man ikke have det store sporhundediplom for at bemærke en vis forlegenhed i Beirut og Damaskus over, at det kom til ildspåsættelser i de rasende vinterdage for to år siden.

Velvilje blandt NGO’er

Nu kører Det Arabiske Initiativ i store træk igen. Hverken i Mellemøsten eller Nordafrika er det svært at finde NGO’er til et samarbejde med danske partnere. De arabiske NGO’er ved, at tegningerne ikke var den danske regerings værk. De fleste ved også, at tegningerne ikke nødvendigvis repræsenterede en generel dansk modvilje mod muslimer, snarere en enkelt avis’ private manifestation eller provokation.

Hvem har sagt det skulle være nemt? Foto: Jørgen Schytte.

Det ændrer næppe, at tegningesagen stadig rummer sprængstof til senere tider. Religiøse, antivestlige kræfter vil altid kunne anvende tegningerne som tændsats ved nye konflikter med Danmark eller øvrige vesteuropæiske lande. Og hvem vil sige nej til at forsvare profetens ære eller islams værdighed? Det er i bedste fald en sag, Danmark kan undgå, fordi Mellemøstens folkelige flertal har andre og større bekymringer end tegninger i en fjern avis i Danmark. Men i værste fald er det også en sag, som radikale voldsmænd i årevis kan anvende imod både danske tegnere og andre med et rødbedefarvet pas.

Følsom grænse

Det klart opmuntrende vækstlag for det ’Arabiske Initiativ’ er, at arabiske – og for så vidt iranske – NGO’er gerne i praksis vil være non-govermental organizations, altså ikke-statslige organisationer, og bruge et samarbejde med danske makkere til at teste og udvide deres eget råderum.

Det er også klart, men ikke altid opmuntrende, at de arabiske regeringer har lugtet lunten. De har på fornemmelsen, at danske NGO’er netop gerne vil bidrage til at udvide det civile samfunds rammer, og regeringerne ved, at det arabiske samfund selv søger frirum.

Det er derfor hverken klart eller opmuntrende, at grænsen for Det Arabiske Initiativ er så følsom. Initiativet til projekterne er fortsat på dansk side, for de arabiske regeringer er sjældent selv opsøgende. Og ret beset er reregeringerne i Jordan og Marokko ofte alene om at slække på den statslige kontrol med NGO’er.

Båret af entusiasme

På den anden side: Hvem siger, at det skulle være let? Hele initiativet bygger på et identificeret behov for at udvikle det arabiske civile samfund. Det er derfor bekræftende, at arabiske NGO’er står i kø for at samarbejde med partnere og sponsorer fra udlandet, også fra Danmark.

På en stille dag kan man også glæde sig over, at arabiske regeringer lader initiativet folde sig ud.

Bevares, tegningesagen kom i vejen. Og hverken regeringer, konservative kræfter eller religiøse dogmatikere slipper uden videre det verdslige samfund fri.

Netop dette er, ikke overraskende, snarere motiveringen af hele projektet. Flere hurdler vil komme i vejen, helt efter bogen. Men selvom initiativet oprindelig var dansk, er det vidtfavnende projekt i dag konkret arabisk – båret af arabisk entusiasme. Sådan skal dét være.

Anders Jerichow er kronikredaktør på Politiken og i bestyrelsen for ARIJ, ’Arab Reporters for Investigative Journalism’. Han er medredaktør af bogen ’Profetaffæren’, udgivet af Dansk PEN 2006.

IKKE DIALOG FOR DIALOGENS SKYLD

Filmen om den unge løvetæmmer Hamada Kouta er for tiden ved at blive klippet færdig i Danmark lige nu. Fotos: Halim Sabbagh.

Essensen i Det Arabiske Initiativ er at støtte dialog og reformer i den arabiske verden gennem professionelle partnerskaber. Et filmprojekt i Cairo er et eksempel på, hvad der sker, når mødet mellem fagfolk folder sig ud i fuldt flor.

Af Camilla Wass, Cairo

Det Arabiske Initiativ – og især ordet ’dialog’ kom på alles læber under Tegninge-krisen for to år siden. Muftier, præster, religiøse og verdslige valfartede til de dialogkonferencer, der fandt sted i stor stil i kølvandet på tegninge-krisen.

Men essensen i Det Arabiske Initiativ er faktisk, at man ikke skal lave dialog for dialogens skyld, men derimod fokusere på det professionelle møde mellem fagfolk. Fælles for de mange projekter, der er sat i gang under Det Arabiske Initiativ er, at der er tale om gensidig kapacitetsopbygning. Hvad enten det handler om ungdomspolitik, bekæmpelse af vold mod kvinder, kultur eller film, er der gennem programmerne blevet skabt kontakter, der griber ind i det personlige univers. Mødet med de ildsjæle, der kæmper for at skabe forandringer, har sat sine spor.

– Jeg tror, at når et menneske bliver bevæget, så er der bedre mulighed for, at dette menneske selv laver bevægelse i verden. Og det er jo i praksis det, der skal til for at skabe god udvikling, siger Saskia Bisp.

Hun er flerkamera-instruktør på Den Danske Filmskole og har været hovedlærer på kurset i Cairo for de danske og mellemøstlige filminstruktører.

Højkoncentrat af fælles erfaringer

For en måned siden hang den libanesiske instruktør Halim Sabbagh oppe under teltdugen i Cairos statscirkus for at filme showet med Egyptens yngste løvetæmmer. Nu er Halim på eget initiativ taget til Danmark, hvor han skal hjælpe den danske instruktør Mette Carla Toft Albrechtsen med at redigere filmen om løvetæmmeren.

– Vi har opdaget, at vi tænker meget ens i forhold til det at lave film, og det er spændende at følge projektet til dørs, siger Halim Sabbagh.

Kurset var bygget op, således at de danske og mellemøstlige elever fik et højkoncentrat af erfaringer sammen. I løbet af to måneder er der blevet produceret 114 individuelle opgaver, 24 flerkamera-produktioner og ni film.

Saskia Bisp fra Filmskolen siger:

– Det er ekstremt meget, og det er første gang, at vores elever har arbejdet så tæt sammen med dokumentarfilminstruktører fra udlandet i så lang en periode. Gennem det praktiske arbejde har eleverne flyttet sig på det menneskelige plan.

Film for forandring

Formålet med Det Arabiske Initiativ er at støtte reformkræfter i den arabiske region, og dette gælder også på filmområdet. Den danske samarbejdspartner i Egypten er SEMAT, der er et kraftcenter for uafhængige film i hjertet af Cairo. SEMAT blev oprettet for seks år siden med det formål at skabe et fristed for unge instruktører, der drømmer om at udtrykke sig på deres egen måde.

– I Egypten kan man som filminstruktør tjene mange penge på at følge systemet og arbejde for reklamebranchen. Men at lave uafhængige film er en lang opvisning i krumspring og taktiske manøvrer. Vi ligger hele tiden i forhandlinger med myndighederne om, hvad vi kan tillade os, for mange af vores film er med til at bryde tabuer i det egyptiske samfund, siger Hala Galal, leder af SEMAT.

SEMAT forsøger gennem sine kurser at give et boost til unge, uafhængige filminstruktører.

– Mange unge i Mellemøsten har mistet tilliden til alt omkring dem og tror hverken på regimerne, aviserne eller moskeerne. De vender sig indad – mod deres egne instinkter – og har brug for at dele deres tanker og følelser med andre. I filmene finder de unge instruktører et sted, hvor de kan få afløb for alle de ting, de har på hjerte. Men de har brug for støtte til at finde og udvikle deres eget personlige udtryk, fordi mange af dem er slet ikke vant til at lytte til sig selv, siger Hala Galal.

Talentpulje

Og her kommer samarbejdet med Danmark ind i billedet. Under kurset i Cairo har de mellemøstlige elever oplevet at blive taget alvorligt, uanset hvor mærkelige ideer de har fået.

– Det vigtigste, jeg har lært på kurset, er at man ikke skal følge med strømmen. Alle har sin egen metode, siger Halim Sabbagh.

Saskia Bisp fra Filmskolen ser de unge instruktører fra Mellemøsten som en ’kæmpe talentpulje.’

– Kurset har tændt ilden i de unge instruktører fra Mellemøsten. De har virkelig turdet sætte sig selv på spil og lave meget personlige produktioner. Samtidig er de danske instruktører kommet hjem med et langt mere nuanceret billede af Mellemøsten – og der er ingen tvivl om, at også den danske medieverden har brug for folk, der kan tænke nye tanker i forhold til Mellemøsten, pointerer hun.

INGEN BLEV SPIST AF LØVEN

Operation Løvetæmmer. Som en del af medieprogrammet under Det Arabiske Initiativ har danske og mellemøstlige filminstruktører slået pjalterne sammen under et intensivt kursus i Egypten. Glubske løver med sylespidse tænder, strømproblemer og emsige sikkerhedsfolk fra præsident Mubaraks politi – det var nogle af de forhindringer, der mødte det dansk-mellemøstlige filmhold, da de tog på natlig filmoptagelse i et statscirkus midt i Cairo.

Af Camilla Wass

Fuldmånen titter frem på Cairos forurenede nattehimmel. Bag en tung metallåge ved Nilens bred ligger Cairos statscirkus øde hen. En guirlande af elpærer hænger i en slasket ledning ned fra teltdugen, der er sort af sod. De glade cirkusgæster er for længst gået hjem, men i nat bliver der ikke tomt i manegen.

Kameraer, boomstænger, walkie-talkies og mixerpult bæres ind i det ramponerede cirkustelt. Aftenens filmhold sætter sig på de røde, gule og blå plasticstole i cirkusset for at lægge en slagplan. Kaffe bliver hældt op, og der bliver tændt et par cigaretter.

– I må ikke ryge herinde, lyder en brysk stemme pludselig.

En sikkerhedsvagt skuler hen mod filmholdet med en løftet pegefinger.

– Det er lidt af en balancegang at få lov til at filme her i Egypten. Jeg har forsøgt i en måned at få grønt lys til at filme her i cirkusset, og den endelige tilladelse kom først i går. Af en eller anden mærkelig grund har vi kun fået lov til at filme om natten. Vi har denne ene nat – og så skal alt bare være i kassen. Men sikkerhedsfolkene skal lige puste sig op og markere, at de til enhver tid kan gøre livet surt for os.

Sådan siger Mette Carla Toft Albrechtsen. Hun er ved at uddanne sig til flerkamera-instruktør på Den Danske Filmskole og har tilbragt de sidste seks uger i Cairo.

Dansk-mellemøstligt filmkursus

Som en del af medieprogrammet under Det Arabiske Initiativ har tre unge instruktører fra flerkamera-linien på Den Danske Filmskole været på kursus sammen med seks instruktører fra Mellemøsten.

Tunge kufferter med professionelt udstyr fra Filmskolen er blevet slæbt med til Cairo, og de unge filmfolk har i fællesskab produceret blandt andet ni dokumentarfilm, hvor de har skiftedes til at være instruktør, fotograf, tonemester og belyser.

I nat er det Mettes film, der skal i kassen.

Iført striktrøje og et stort tørklæde, og med det lyse hår samlet i en hurtig hestehale, går hun roligt rundt i cirkusteltet for at danne sig et overblik. Tingene går ikke helt som smurt. Den egyptiske lydmand er ikke dukket op og tager ikke sin telefon, og forlængerledningen til mixerpulten er gået i stykker.

– Nogle gange virker det, som om egypterne spørger sig selv: Hvordan kan vi gøre tingene så besværlige, langsomme og kaotiske som muligt? Men det er svært at blive sur på de mellemøstlige kolleger, for man kan mærke, at de virkelig gerne vil det her, fortæller Mette.

For de danske instruktører har kurset i Egypten i høj grad handlet om at stå på egne ben i nye omgivelser.

– I starten var jeg lidt bange for, at vi ville blive opfattet som imperialisterne – dem der kommer med pengene, udstyret og alle de gode ideer. Men jeg har opdaget, at vi har meget til fælles, når det kommer til det at lave kunst. Og de mellemøstlige instruktører har en fantastisk tro på, at alt kan lade sig gøre, siger Mette.

Efter et stykke tid får Mette hul igennem til lydmanden – og strømproblemerne bliver løst ved at flikke fire slidte ledninger sammen til en rigtig Cairo-løsning.

Egyptens yngste løvetæmmer

Et gigantisk brøl gjalder gennem natten og får det til at gibbe i cirkusteltets gæster. Pludselig høres ikke kun ét – men en hel serenade af brøl. Lyden kommer fra cirkusteltets bagindgang, hvor den intense lugt af rovdyr river i næseborene. I primitive cirkusvogne ligger intet mindre end seks løver og to tigre og viser deres sylespidse tænder. Tremmerne er så brede, at løverne kan få poterne ud, og der er ikke meget plads til at ryste manken i de små bure.

Midt imellem løveburene står Hamada Kouta på 22 år. Han er Egyptens yngste løvetæmmer og er centrum for aftenens filmoptagelser. Hamada går hen og giver en af løverne et kærligt klap på poten, mens han fortæller, at han var to år, første gang han stak sin hånd ind i et løvebur og 14 år, da han lavede sit første show.

– Jeg faldt for historien om Hamada, fordi den har så mange lag. Hamada kommer fra en generation af løvetæmmere – hans bedstemor startede cirkusset, og hendes bror blev spist af en løve inde i manegen. Det er fascinerende i sig selv, at der stadig findes løvetæmmere, funderer Mette Albrechtsen og fortsætter:

– Men samtidig er Hamada et billede på det egyptiske samfund. Han tilhører et af de laveste lag i samfundet, og han føler ikke, at der bliver sat pris på ham, selvom han har et meget farligt job. Han drømmer om at rejse væk, men det kan ikke lade sig gøre. Han er meget symbolsk fanget i et bur, fortæller Mette.

Hun fortæller, at det har været sværere, end hun troede, at lave film med en samfundskritisk vinkel i Mellemøsten.

– Da vi sad hjemme i Danmark og brainstormede, ville vi alle sammen lave film om sex, politik og homoseksualitet, men vi blev mødt af et ’glem det’. I Egypten kan man godt lave film om de interessante emner, men man skal gøre det på en anden måde end derhjemme. I nat gælder det om at finde balancen, siger Mette.

Hamada skal nemlig have ro til at udtale sig, uden at sikkerhedsfolkene stopper optagelserne.

Trapez under teltdugen

Inde i manegen er to muskuløse cirkusartister i gang med at rigge en trapez til med tov og sikkerhedsliner. En ung mand med et kamera kravler op i trapezen. Hans navn er Halim Sabbagh, han er filminstruktør fra Libanon, og han har fået til opgave at filme hele løveshowet fra oven.

Halim har lavet sine egne film i et par år og har netop sagt sit job op i reklamebranchen i Libanon.

– Samarbejdet med Mette og de andre danske instruktører har lært mig at stole på den måde, jeg laver film på. Jeg er blevet meget bedre til at tale med mig selv og få mit personlige udtryk frem. Jeg ved ikke, om kurset har gjort mig til en bedre instruktør – men jeg er helt sikkert blevet et bedre menneske, siger Halim, inden han ved hjælp af et knagende hejseværk flyver til vejrs i trapezen, så han kommer til at hænge helt oppe under teltdugen.

Sikkerhedsfolkene bliver ved med at luske rundt, mens det dansk-mellemøstlige filmhold stiller kameraer op i en cirkel omkring manegen. Lettelsen er stor, da interviewet med løvetæmmeren bliver gennemført uden problemer. Men nattetimerne flyver af sted – og løverne lader vente på sig.

– Pyha, vi er ude i et kapløb med tiden, siger Mette med bekymring i stemmen.

Først klokken halv fem om morgenen begynder det endelig at rumstere i løveburene, og rovdyrene føres gennem en sikkerhedskanal ind i manegen. Pludselig står Hamada helt alene inde i manegen, omgivet af otte vilde dyr, og med en pisk og en pind som sit eneste våben. Sveden pibler frem på hans pande, og der kommer skjolder på hans gule tshirt, da en af løverne brøler vildt og løber i fuldt firspring hen imod ham. Et hegn på omkring tre meter er det eneste, der adskiller løverne fra filmholdet – men alligevel forholder alle sig fuldstændig roligt.

Koncentrationen bag kameraerne er dyb, mens rovdyrene kaster sig brølende rundt i manegen og langer ud efter den unge løvetæmmer.

– Det her er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet, hvisker Mette fra mixerpulten.

Operation Løvetæmmer ser dog ud til at lykkes – ingen bliver spist, og nattens filmoptagelser når lige akkurat at komme i kassen, inden solen atter står op over Cairo.

Camilla Wass er journalist og redaktør på nyhedsbrevet om Det Arabiske Initiativ. Man kan komme på mailing-listen ved at sende en mail til cw@DCCD.dk

POLITIET TAGER FAT OM TABU

Såret heler, men den psykiske skade består’ siger teksten på denne plakat fra kampagne mod vold i familien.

Vold mod kvinder og mishandling af børn. Emner der er omgæret af tabu over alt i verden, ikke mindst i de mandsdominerede samfund i Mellemøsten. Dansk støtte er med til at åbne nye centre i Jordan for at hjælpe voldsofre.

Tekst og foto: Line Lagoni Leonhard, Amman

Vi befinder os i forstaden Madaba. Det omkringliggende villakvarter er endnu ikke vågnet af sin nattesøvn, og intet lader ane, at der her foregår noget meget usædvanligt, både for Jordan og regionen.

I en helt almindelig, stor villa møder vi Majdi Hatough. Han er politibetjent og leder af Madabas Afdeling for Familiebeskyttelse under det jordanske politi. Enheden er én af de første af sin slags i hele regionen og fungerer som et center for kvinder og børn, der har været udsat for fysiske overgreb af nogen i deres nærmeste familie eller seksuelle overgreb.

- I Jordan får vi meget få anmeldelser af fysiske eller seksuelle overgreb inden for familien. Ikke fordi det ikke finder sted, men simpelthen fordi det ikke er noget, man går til politiet med, forklarer Majdi Hatough.

- Der er alvorlige psykiske konsekvenser af sådanne overgreb, og indtil nu har man for at anmelde overgrebene skullet igennem en meget langsommelig og nedværdigende proces, hvor man har skullet fortælle sin historie igen og igen, siger han.

Afdelingen for Familiebeskyttelse blev oprettet tilbage i 1998, og centret i Madaba blev etableret i 2005 med støtte fra Det Arabiske Initiativ. Det sker i et partnerskab mellem den jordanske politienhed og Red Barnet, dansk politi, Centeret for Voldtægtsofre samt Den Sociale Højskole.

Efter to års levetid fået centret fået så stor anerkendelse, at Red Barnet over næste to år håber at få yderligere to centre op at stå, mens den jordanske regering selv finansierer to andre. Dermed vil alle provinser i landet have et lokalt center for familiebeskyttelse.

En mulighed for tryghed

Klokken er lidt over ni om formiddagen. Telefonen ringer i familiebeskyttelsescentret i Madaba. Der er sket et overgreb. En syvårig dreng er blevet overfaldet og voldtaget af sin femtenårige nabo. Sammen med sin far ankommer drengen til centeret. Her skal han afgive forklaring og undersøges for retsmedicinske beviser. Under hele processen er både hans far og en rådgiver fra centeret til stede. Det er vigtigt for at sikre drengens retssikkerhed, og for at han kan føle sig så tryg som muligt.

Hvor den ene del af programmet for familiebeskyttelse hovedsagligt fokuserer på handlingsforløbet omkring et overgreb, fokuserer den anden del på uddannelsen af centrets personale.

Manal Ma’ayah er socialrådgiver på centret i Madaba, og hun er en del af TOT-program-met. TOT står for Training of Trainers og betyder som navnet antyder, at man simpelthen giver undervisning til én, som så skal undervise andre i programmet.

Som en del af TOT-programmet var Manal Ma’ayah i Danmark for at lære, hvordan danske socialrådgivere hjælper i sager, der ligner dem, der bliver behandlet i afdelingen for familiebeskyttelse i Jordan. Hun fortæller: - For mig var det en utrolig givende oplevelse. Jeg lærte mange teknikker, som jeg kan bruge og give videre til de socialrådgivere jeg arbejder sammen med i Madaba.

Blandt de brugbare metoder, Manal Ma’ayah lærte i Danmark, er blandt andet brug af familiekredsen, som kan hjælpe med til at bestemme kvinders adfærdsmønster, når de har været udsat for overgreb.

Flere initiativer i støbeskeen

Den danske støtte til Afdelingen for Familiebeskyttelse er nu planlagt forlænget med to år indtil 2009.

Pernille Kirknæs, Red Barnets danske koordinator, er stolt af partnerskabet, der giver nye muligheder for ofre for fysiske eller seksuelle overgreb for at få hjælp, uden at skulle igennem flere enheder ved politiet og derefter fysiske undersøgelser på hospitaler.

- Det er nogle ekstremt følsomme emner, vi beskæftiger os med, og Afdelingen for Familiebeskyttelse har været rigtig gode til at håndtere det, siger hun.

Som et led i partnerskabet har Den Sociale Højskole og den jordanske partner udarbejdet en manual, for hvordan man behandler forskellige typer sager. Der er også lavet en database med statistikker, som gør det nemmere at gennemskue effekten af det arbejde, Afdelingen for Familiebeskyttelse udfører.

Som seneste skud på stammen har Red Barnet afholdt en række kurser i kriminalitet på internettet. Ifølge Pernille Kirknæs er der i Jordan ikke særlig stort kendskab til internet-relateret kriminalitet. Derfor ligger det i planerne for næste år, at dansk politi og Red Barnet skal videregive deres erfaringer på området til Afdelingen for Familiebeskyttelse. Desuden skal der iværksættes en oplysningskampagne, hvor forældre og børn kan få idéer til, hvordan de skal begå sig på nettet.

Den jordanske Afdeling for Familiebeskyttelse har de seneste år holdt kurser for politikolleger i en lang række mellemøstlige lande. Det er Red Barnets håb, at de – i partnerskab med Afdelingen for Familiebeskyttelse – kan være med til at bringe erfaringerne endnu bredere ud til fx kvinde- og børnerettighedsorganisationer rundt om i Mellemøsten.

KVINDEKAMP MED TØRKLÆDE

Huria Mashoor er næstforkvinde for den Nationale Kvindekomite i Yemen. Her arbejder hun hårdt for at modvirke for tidlige ægteskaber og bedre vilkårne for kvinder generelt.

Giftet bort som 12-årig? Det kunne lyde som en grum skræmmekampagne for den danske 24-års regel, men det er virkeligheden for et større antal yeminittiske piger. En blanding af fattigdom og tradition betyder, at familier gifter deres døtre væk i en meget ung alder, og det er et stort problem for både piger og nation. Men hjælpen er på vej.

I 2004 blev en dansk-støttet kampagne mod tidlige ægteskaber skudt i gang i Yemen. Her udgør tidlige ægteskaber et stort problem, ikke alene for pigerne i form af sundhedsmæssige problemer og afbrudt skolegang, men også set i et større samfundsøkonomisk perspektiv.

Den gennemsnitlige alder for indgåelse af ægteskab er i Yemen 16 år for kvinder. Det betyder blandt andet, at mindre end 40 pct. af kvinderne gennemfører et grundskoleforløb, og endnu færre får en videregående uddannelse.

Britisk partner til dansk projekt

Danida samarbejder på projektet med en lang række kvindeorganisationer samlet i en paraplyorganisation under SHIMA (Yemen Network for Combating Violence Against Women) samt britiske Oxfam, som siden 1983 har opereret i Yemen.

At netop Oxfam er involveret i kampagnen mod tidlige ægteskaber er ganske enestående for Det Arabiske Initiativ, som ellers søger at skabe gensidig udveksling mellem danske og nationale NGO’er, men det er der en ganske naturlig forklaring på:

– Oxfam besad allerede en unik viden på det område, vi ønskede at støtte, og de var allerede i gang med programmer. I det tilfælde ville det have været tovligt at gå ind og skubbe en dansk operatør ind, forklarer Mogens Blom, fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika (MENA).

Vægten af en kulturel arv

Årsagerne til at de yeminittiske piger bortgiftes i en meget ung alder er flere. Først og fremmest er det resultatet af en indgroet kulturel arv. Helt fra gammel tid har det været mandens opgave at forsørge familien, og piger har været en udgift for familien, indtil de er blevet gift væk. For ikke at belaste familien økonomisk bliver pigerne altså gift ganske unge.

Den ustabile økonomi i det moderne Yemen er med til at holde fast i den måde at tænke på. Familierne har simpelthen ikke råd til at have deres døtre boende, til de er færdige med en uddannelse, og der bliver stadig ikke tænkt på kvinder som mulige bidragsydere til den nationale økonomi, hvis de ellers kunne komme ud på arbejdsmarkedet.

Ayman Omer Ali er Oxfams koordinator for kampagner og policy i Yemen. Han arbejder især med oplysningsarbejde, som er et vigtigt middel i kampen for at undgå de meget tidligere ægteskaber.

- De meget tidlige ægteskaber kan være med til at give pigerne problemer senere hen. Deres kroppe er ikke fysisk rede til at være gravide og føde børn, og mange piger oplever, at de simpelthen bliver skrøbelige og fysisk svage meget tidligt pga. for mange børnefødsler i for ung en alder. Det går simpelthen ud over helbredet, forklarer han.

Et andet aspekt omkring de tidlige ægteskaber er, at pigerne bliver revet ud af deres skolegang, lige så snart de bliver gift. Og da det ofte er inden, de har afsluttet grundskoleforløbet, er det næsten umuligt for pigerne at komme ud på arbejdsmarkedet senere hen.

Ejerskab og en positiv klang

Ayman Omer Ali er meget bevidst om, at det er et følsomt emne, han beskæftiger sig med. Under opstartsfasen af programmet har det været nødvendigt at ændre programmets titel fra ’kampagne mod tidlige ægteskaber’ til oplysning om ’sikker og forsvarlig giftealder’.

- Det har været vigtigt i vores arbejde at forsøge at sende et positivt budskab frem for at bruge en skræmmekampagne. Oplysning om risici ved for tidlige ægteskaber og økonomisk kompensation til pigens familie for ikke at indvillige i tidligt ægteskab er langt mere effektive virkemidler end hård retorik, som ofte bare virker som en fornærmelse og skaber afstand til vores målgruppe, siger han.

Det er dog ikke kun oplysning og løfter om økonomisk kompensation, der er på programmet, når det kommer til forebyggelse af tidlige ægteskaber. I øjeblikket arbejdes der hårdt på at opnå enighed med regeringen om et forbud mod ægteskab for alle under 18 år. På den måde håber Ayman Omer Ali, at pigerne kan nå at få en uddannelse, inden de bliver gift og i stedet skal stå for den daglige husholdning.

For Oxfam og de mange kvindeorganisationer i SHIMA, der arbejder på programmet, er det vigtigt, at befolkningen også føler en eller anden form for ejerskab af programmet. Det giver langt det bedste resultat.

Klanlederne skal være med

Næstforkvinden i Womens National Committee, Huria Mashoor, mener, at netop arbejdet med at oplyse befolkningen har været ganske givende.

- Vi har gjort meget ud af blandt andet at tale med klanledere og religiøse ledere ude i regionerne, da det er der, problemet er størst. Den yeminittiske befolkning lytter stadig meget efter de lokale ledere, og der er det vigtigt,

at vi får lederne til at forstå, hvor stort et problem de tidlige ægteskaber egentlig er, forklarer hun.

- Der er generelt en meget stor forståelse for vigtigheden af at forhindre de tidlige ægteskaber. Viljen til sociale reformer og kulturelle paradigmeskift er helt klart tilstede hos den yeminittiske befolkning, siger Huria Mashoor.

Når de religiøse ledere og klanlederne anerkender problemet, bliver det meget nemmere for programmet at vinde befolkningens tillid og skabe gennemslagskraft. Derigennem bliver der skabt en form for ejerskab, fordi man ikke forsøger at presse noget ned over hovedet på nogen. En strategi, der i øvrigt gælder for alle Danmarks programmer under Det Arabiske Initiativ.

DEBAT

DET PRIVATE ERHVERVSLIV SOM LOKOMOTIV I UDVIKLINGSBISTANDEN

Gør som Vietnam. Skab en bedre ramme for erhvervslivet – så skal væksten nok komme. Foto: Jørgen Schytte.

Af Erling Rask

Der er brug for et holdningsskifte i udviklingsbistanden.

Vi bør acceptere den private sektor som det vigtigste lokomotiv for økonomisk vækst og dermed udryddelse af fattigdommen. Og vi må væk fra religiøs fokusering på skiftende, enkeltstående slagkraftige områder, som vi har set de sidste ti år – først privatisering, så gældslettelse, derefter skat på pengeoverførsler, nedbrydning af handelsbarrierer og senest budgetstøtte.

Traditionelt har kun knap 20 pct. af al bistand været rettet mod udvikling af den private sektor. Det skyldes dels historiske og kulturelle faktorer og dels, at udviklingsbistand er et stat-til-stat system. Derfor har statsmagten i udviklingslandene rollen som den dominerende centrale udviklingsaktør, hvilket man efterhånden må konstatere ikke er en optimal løsning.

Det er i den private sektor, at produktionen foregår. Her skabes arbejdspladser og dermed grundlaget for et lands bæredygtige velfærd.

Radikalt skift

Tilgangen bør derfor ændres radikalt. Andre sektorers udvikling bør geares til at understøtte udviklingen af den private sektor som lokomotiv i den økonomiske udvikling. Den private sektor kan ikke stå alene, men den skal i fokus, og støttefunktionerne skal være – ja, støttefunktioner.

Selvom Danmark giver mere u-landsbi-stand end Spanien, så har spanske investeringer i Latinamerika hjulpet langt flere mennesker ud af fattigdom end Danidas programmer kommer i nærheden af. Man kan spørge, om den danske udviklingsbistand snarere har spredt fattigdom end udryddet den.

En rapport fra Verdensbanken fra marts 2006 viser en klar positiv sammenhæng mellem økonomisk vækst og et velreguleret privatsektor-marked. Endvidere viste rapporten et næsten 300 pct. større forhold mellem investeringer og modtaget bistand i u-lande med fornuftigt erhvervsklima.

Heller ikke de private investeringer kan dog stå alene. Det er koblingen af erhvervsinstrumenter og sociale støttesystemer, der skaber reel velstand. Grundlaget for en vækst i privatsektoren skal være til stede, før det hele giver mening. I de fleste udviklingslande er det operationelle miljø for at drive en virksomhed ikke optimalt – så langt fra.

Ved at ændre på de økonomiske rammebetingelser har det vist sig, eksempelvis i Kina og Vietnam i Asien, at der kan skabes overordentlig stor dynamik og dermed økonomisk vækst i samfundet.

Styrk investeringslysten

På det nationale niveau skal den offentlige sektors rolle redefineres til policy- og reguleringsopgaver og kun i mindre omgang at være udførende. De offentlige institutioner skal styrkes, så de bliver effektive indkøbere og gode lovgivere. Derved bidrager de til at skabe gode rammebetingelser for den private sektor.

Et godt erhvervsklima fordrer et solidt juridisk grundlag, hvad angår ejerskab af jord og produktionsmidler, betingelser for at starte virksomheder, adgang til kreditter og et juridisk forum, hvor man kan løse potentielle konflikter. Det mangler mange u-lande.

Ved at skabe et sammenhængende og sundt erhvervsklima styrker man også investeringslysten både hos udenlandske og – især – nationale investorer. Og her er der kraftigt behov for støttefunktionerne i form af offentlige investeringer – ikke mindst i de svage yderdistrikter i udviklingslandene. Her opleves store omkostninger i form af dårlige veje til transport af de producerede varer, dårlig adgang til rent vand, el og telekommunikation, og en dårligt uddannet arbejdsstyrke. Hovedløse privatiseringer hjælper ikke her, da der ikke findes private aktører, der kan erstatte de offentlige serviceorganer. Offentlige investeringer kan frigøre både pengemæssige og tidsmæssige ressourcer ved at skaffe rent vand og nødvendig transport. Uddannelse er et andet vigtigt redskab, men igen må det ikke stå alene, men anskues som en støttefunktion.

Uden et nogenlunde sundt, lokalt erhvervsklima vil virksomheder sjældent placere dyre maskiner og bruge tidsmæssige ressourcer i u-lande.

Skab sammenhængskraft

Mange lokale virksomheder mangler sund virksomhedsledelse og magter ikke at levere en konstant god ydelse. De lever i stedet på politisk good-will og er ofte baseret på én ejers kapital, viden, ressourcestyrke og især politiske relationer. Derfor er levetiden også typisk kort. Det giver dårlige rollemodeller og dæmper investeringslysten.

Små firmaer er ofte innovative, og større firmaer er mere produktive. Det gælder derfor om at skabe links fra mindre underleverandører til større produktionsvirksomheder, så der skabes erhvervsmæssig sammenhængskraft.

Der er mange forskellige instrumenter, der kan anvendes i en privatsektorstøtte, fx firmarådgivere, adgang til mikrokreditter og de såkaldte ’incubators’ (’rugekasser’, red.), hvor små virksomheder deler bygninger, administration. Det gør det lettere at levere ekstern bistand i form af teknisk uddannelse og træning.

I de udviklingslande, hvor kvinderne har været aktive, fås ofte de bedste og mest bæredygtige resultater. Satsningen på og involveringen af kvinder bør derfor styrkes.

Ville det ikke være bedre for u-landene, om Bill Gates havde placeret et par af sine produktionsafdelinger i udviklingslande – end at han nu investerer de kæmpestore indtjente overskud i hiv/aids-programmer og malariaforskning?

Med over 1,2 milliarder mennesker, der lever for under seks kroner om dagen, er det på tide at se udviklingsbistanden i et nyt lys.

Danida og de andre donorer bør fortsat have fattigdomsreduktion som mål. Danida bør fortsætte mange af de nuværende indsatsområder, også indenfor udannelse og sundhed, men den overordnede tilgang til udviklingsbistanden skal være udvikling af den private sektor. Der er masser af talent i Afrika og resten af udviklingslandene. Denne menneskelige ressource skal aktiveres i et produktivt miljø, hvor de kan tjene flere penge til egen forsørgelse.

Vi må have u-landsbistanden rettet mod egen produktion og forsørgelse i de fattige lande.

Erling Rask er direktør i rådgivningsvirksomheden CONSIA.

SVAR

Charlotte Laursen, kontorchef for Erhvervsinstrumenter i Udviklingsbistand, Udenrigsministeriet, skriver:

Erling Rask ønsker et holdningsskifte i udviklingsbistanden og en accept af den private sektor som det vigtigste lokomotiv for økonomisk vækst.

Jeg vil gerne understrege, at allerede i dag spiller privatsektorudvikling på flere niveauer en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand. Gennem støtte til fx overførsel af viden og teknologi fra dansk erhvervsliv til virksomheder i udviklingslande er vi med til at skabe blivende udviklingseffekter og fremme investeringer, der bidrager til at skabe arbejdspladser og dermed økonomisk vækst i de danske programsamarbejdslande.

Danida har en vifte af erhvervsinstrumenter, der er rettet mod at inddrage erhvervslivet og dets ekspertise aktivt i udviklingsbistanden. Disse omfatter Business-to-Business (B2B) Programmet, Programmet for Offentlige Private Partnerskaber (OPP) samt Blandede Kreditter.

Sidste år lancerede Danida 3I-initiativet (Investering, Iværksætteri og Innovation), hvor der i perioden 2007-2009 bliver tilført yderligere 100 mio. kr. årligt til erhvervsinstrumenterne med særligt fokus på kvindelige iværksættere i Afrika.

Vi er samtidig fuldt opmærksomme på betydningen af at fremme et gunstigt erhvervsklima i udviklingslandene. Derfor yder Danida støtte i form af erhvervssektorprogrammer, der forbedrer de institutionelle rammebetingelser i en række programsamarbejdslande. Et gunstigt og forudsigeligt erhvervsklima er også afgørende for udviklingslandene, hvis de skal tiltrække nødvendige udenlandske investeringer.

Du har mange vigtige pointer i dit indlæg, som harmonerer godt med prioriteterne i den danske udviklingsbistand. Du fremhæver for eksempel kvinderne og vigtigheden af at styrke deres involvering. Kvinderne har allerede høj prioritet. Ingen tvivl om at kvinder er gode forretningsfolk, men at deres muligheder ofte begrænses af for eksempel adgang til kapital. Netop derfor har vi også med 3I-initiativet sat særlig fokus på kvindelige iværksættere for at styrke deres rolle i den økonomiske udvikling i Afrika. For at forbedre virksomhedsledelse har vi også iværksat en særlig MBA-stipendieordning for talentfulde afrikanske kvindelige ledere.

Du påpeger behovet for at integrere den private sektor i de øvrige bistandsprogrammer. Vi er helt enige i dette behov, og derfor udgør den også et særligt indsatsområde i dansk bistand. Ligesom vi i stigende omfang inddrager den private erhvervssektor som aktiv aktør i gennemførelsen af andre sektorprogrammer. Opmærksomheden er også rettet mod at skabe og udnytte muligheder for synergi mellem de forskellige indsatsområder. Særligt projekter støttet via B2B Programmet og Blandede Kreditter sammentænkes i høj grad med den øvrige udviklingsbistand.

Sammentænkning og synergi er nøgleord, men omvendt er det også klart, som Erling Rask selv påpeger, at privatsektorudvikling må ske i et tæt samspil med udbygningen af vigtige offentlige investeringer i udviklingslandene, det være sig den fysiske infrastruktur, men også uddannelse og sundhed.

ANMELDELSE

U-LANDSOPLYSNING DE LUXE

Fhv. udviklingsminister og EU-kommissær, professor Poul Nielson anmelder tv-udsendelsen ’For mange kokke’ – en dokumentar om så ufolkelige emner som budgetstøtte og donorharmonisering.

Jesper Heldgaard har ikke bidraget til fordærvelsen eller fordummelsen med tv-programmet om sundhedsbistanden til Tanzania. Tværtimod.

Her fik vi for en gangs skyld en velargumenteret og faglig korrekt præsentation af, hvorfor budgetstøtte – eller i det mindste fælles finansiering fra forskellige donorer ind i partnerlandets sektorpolitik – er en bedre form for udviklingssamarbejde end traditionel projektstøtte.

Udsendelsen er et stort skridt fremad i oplysningsarbejdet om udviklingspolitikken. For selvom Danmark har været blandt pionererne i bestræbelsen på at forbedre kvaliteten og bæredygtigheden af bistanden gennem skiftet fra projekter til sektorprogrammer og budgetstøtte, så har det meste af oplysningsarbejdet været præget af en efter min mening faktisk nedladende starten forfra og en ’play it safe’ holden sig til fortællinger om enkeltprojekter eller endog enkeltpersoners liv og levned i landsbyerne.

De praktiske realiteter

Den selvsamme begrænsning i ambitionsniveauet, som synlighedskravet belaster bistandens udformning med, slår nemlig også igennem, når det drejer sig om oplysningsarbejdet. Vi er bange for, at det bliver for kedeligt, hvis det bliver for sagligt.

Bedre koordinering mellem donorerne betyder færre møder som dette, hvor en Danida-delegation er til årsforhandlinger i Tanzania. Men formidlingen af bistandens resultater bliver samtidig en stadig større udfordring. Foto: Jesper Heldgaard.

Men ’For mange kokke’ er alt andet end kedelig. Det er nemlig elementært spændende at blive ført ind i situationen, sådan som den opleves af vores samarbejdspartner, både centralt og ude på klinikken i landsbyen. Og endnu mere spændende at få forklaret, hvorfor og hvordan budgetstøtte er bedre end gammeldags projektbistand.

Vi bliver ikke fodret af med en abstrakt forklaring eller en missionerende belæring, men får argumenterne serveret i en direkte sammenhæng med de praktiske realiteter i arbejdet i Tanzanias sundhedssektor. Ret godt. Det nye Køkken i oplysningsarbejdet.

Nye donorer går ikke i takt

’For mange kokke’ fortjener international udbredelse, både fordi den er et stykke fremragende bistandspædagogik, men i høj grad også fordi der er et enormt behov for at få dens budskab ud. USA, Japan og desværre også nye donorer som Kina, Indien og Brasilien har nemlig ikke tilsluttet sig den enighed om gode principper for bistand, der ellers er fremherskende i hele kredsen af OECD-lande. Principper, der også hilses velkommen af udviklingslandene. Budgetstøtten styrker netop disse landes behov for et styrket ejerskab, mere fremadrettet kapacitetsopbygning, og en mere reel og meningsfuld rolle for det politiske arbejde med at prioritere og udforme sektorpolitikker i regeringer og parlamenter.

“ Vi er bange for, at det bliver for kedeligt, hvis det bliver for sagligt.

Fhv. udviklingsminister og EU-kommissær, professor Poul Nielson om synlighedskravet i u-landsoplysningen.

Hvorfor forholder mange afrikanske lande sig så ukritisk til Kina – og for den sags skyld til USA’s konditionalitetsoverlæssede AGOA (African Growth and Opportunity Act)?

Der er to indlysende forklaringer: Dels, at det er meget svært at sige nej eller at stille betingelser i forbindelse med modtagelsen af additionelle (ekstra, red.) midler. Dels er der jo en del lande, hvis politiske og administrative virkelighed af forskellige grunde ikke muliggør, at samarbejdet kan ske med den åbenhed og tillid, som budgetstøtte forudsætter. Olie og mineraler har heller ikke vist sig som nogen genvej til troværdig og åben håndtering af et lands offentlige finanser. Og efter at være kommet igennem gældssanering med HIPC (dybt forgældede fattige lande, red.) kan det være fristende at låne penge igen, nu af Kina.

Men det går fremad i Afrika på forvaltningsfronten. Der sker det samme som på det økonomiske område i disse år med pæne vækstrater et godt stykke over befolkningsvæksten og på demokratiseringsfronten, hvor vi ser flere og flere fredelige og respektable flerpartivalg.

Glasset er halvt fyldt, ikke halvt tomt

Tilbage er alligevel et eller andet problem med at få forklaret skatteborgerne i donorlandene, hvad der egentlig kommer ud af bistanden. Det er et helt naturligt og legitimt krav, at der skal kunne leveres et svar. Der er stadig et kæmpe arbejde med at forbedre statistik i udviklingslandene, men med opstillingen af 2015 Målene i år 2000 og med den store opmærksomhed om opfølgningen frem mod 2015, er vi ved at få gang i bogholderiet.

Kapacitetsopbygning på dette område vil forbedre muligheden for at fortælle om bistandens resultater.

For mange kokke - nye veje i udviklingsbistanden. 2007.
Redaktion: Jesper Heldgaard, Bo Jørgensen, Anders Dencker Christensen
Produceret af Dansk AV Produktion med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
Længde: 28.30 min.
Versioner: DK/Eng.
Engelsk titel: ’Better Aid Saves Lifes’
Distribution: Dansk AV Produktion og DR TVI (international sales)
Kan ses på dr.dk/formangekokke (i en ikke-fastsat tidsperiode).

BOGNOTER

Af Jan Kjær

THE NEXT CHRISTENDOM – UDFORDRINGER FRA SYD

Kristendommens tyngdepunkt har flyttet sig fra Syd til Nord. Det er udgangspunktet for nummer 13 i skriftserien Ny Mission. Flertallet af de kristne bor nu i Afrika, Latinamerika og Asien, og de fleste missionærer kommer i dag fra Syd (u-landene), hvor religionen udfolder sig mere karismatisk. Kan kirken i Nord hente inspiration fra Syd?
86 sider, 128 kr. UNITAS.

HVAD DER KAN SKE, NÅR MAN DRIKKER CABANGA

En børnebog om Elias og hans ven Manuel i en lille fiskerlandsby i Mozambique. Hvad kommer der ud af til en fest at drikke noget, man bare skulle have sagt nej til?
Masser af flotte farvefotos.
Af forfatter Bodil Bredsdorff og fotograf Gugga Zakariasdottir, 90 sider, 199 kr. Høst og Søn

Danidas Oplysningsbevilling har stillet rejselegat til Mozambique til rådighed.

GLOBALISERINGENS BLINDE VINKLER

Tidsskriftet Den Ny Verden nr. 2 2007 stiller skarpt på det, ’vi formoder spiller ind på vore liv, men som vi ikke kan se.’ Der er beretninger om somaliere, der vender tilbage til hjemlandet efter at være udhængt og synliggjort i Danmark; om unge i Sierra Leones hovedstad Freetown, der trods store bistandsindsatser efter den brutale borgerkrig, ikke er på rette vej; om unge mænd fra Ghana, der kæmper for at blive en del af den globale verden; om thailandske kvinder i europæisk sexindustri; om konspirationsteorier, holocaustbenægtelse m.m.
Den Ny Verden 2/2007, 102 sider, enkeltnumre 85 kr. DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

MISSION IRAK

I 1993 tager Poul Dahl til Irak og skifter fra chef i Jægerkorpset til en chefstilling i FN. Saddam Hussein regerer i Irak, og der skal kæmpes med diktatorens håndlangere. Der fortælles om oliesvindel for milliarder og et FN-system, der er ved at gå til i bureaukrati og korruption.
Af Poul Dahl
240 sider, 149 kr. People’s Press

NAVNE

JULEHILSEN FRA UDVIKLINGSMINISTEREN

Udgangen af 2007 markerer ikke blot afslutningen af et år og begyndelsen på et nyt. Med folketingsvalget i november måned markerer udgangen af 2007 også et fornyet politisk mandat til regeringen.

Regeringsgrundlaget lægger både op til en fortsættelse og intensivering af arbejdet med de bistandspolitiske pejlemærker regeringen har lagt ud de seneste år. Men det lægger også op til fornyelse.

Jeg ser gerne, at fornyelsen blandt andet kommer til at bestå i et endnu stærkere samarbejde og en endnu tættere dialog med alle vores mange eksterne samarbejdspartnere.

Gruppen af interessenter indenfor u-landsbistanden bliver i disse år større og større. Og heldigvis for det. Udviklingslandsbistanden kan ikke længere ses som et isoleret felt –hverken fagligt eller politisk. Udviklingslandsbistanden skal i en globaliseret verden ses i et større perspektiv og spiller tæt sammen med vores sikkerhedspolitik, vores handelspolitik og vores miljø/klima-politik for blot at nævne nogle af de vigtigste.

Jeg vil derfor gerne bryde traditionen og benytte julen og årsskiftet til at kigge frem i tiden og ikke tilbage. Jeg håber, at så mange som muligt vil tage imod invitationen til et tættere samarbejde og levere konstruktivt med- og modspil, når vi fremover skal styrke indsatsen indenfor en række af regeringens bistandspolitiske mærkesager:

• Vi skal udmønte et stigende bistandsbudget til gavn for verdens fattigste.
• Vi vil nedsætte en Afrika-kommission som skal lægge en langsigtet strategi for, hvordan Afrika fremover kan drage fordel af globaliseringen og komme på rette spor i forhold til FN’s 2015 Mål om en halvering af fattigdommen.
• Danmark skal være international bannerfører når det gælder kampen for kvinders rettigheder i fattige lande.
• Vi skal styrke klimaindsatsen i dansk bistandspolitik, fordi verdens fattigste lande påvirkes urimeligt meget af klimaforandringer, som de ikke selv har bidraget til, og som de ikke er rustet til at modstå.
• Vi skal fastholde vores krav om – og støtte til – god regeringsførelse og menneskerettigheder i de udviklingslande, vi samarbejder med.
• Vi styrker nærområdeindsatsen for flygtninge og fordrevne i verdens fattige lande.
• Vi styrker indsatsen for at påvirke den globale udviklingsbistand. Både fordi mange lande fortsat ikke lever op til deres løfter om at give 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, men også fordi mange helt nye donorer er kommet på banen.

Jeg håber, I alle vil bidrage til at løfte de opgaver, vi står overfor.

Med håbet om, at vort gode samarbejde må fortsætte i det nye år, ønskes I alle Glædelig Jul og Godt Nytår.

Ulla Tørnæs
Udviklingsminister

NYT OM NAVNE DECEMBER 2007

BILATERALE RÅDGIVERE

Hans Petter Buvollen, 52, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved sektorprogrammet for indfødte folks rettigheder i Bolivia med tjenestested i La Paz.

Lars Peter Christensen, 56, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved program-met for menneskerettigheder og god regeringsførelse, fase II, i Nepal med tjenestested i Kathmandu.

Martin Rupert Kühn, 63, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved det regionale landbrugsprogram (MERAP) i Mellemøsten med tjenestested i Ramallah på Vestbredden i Det palæstinensiske Selvstyreområde.

Rilla Bente Nørslund, 41, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved støttefaciliteten for landbrugssektorprogrammet, fase II, i Uganda med tjenestested i Kampala.

Warwick Hamish Thomson, 49, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved Business-to-Business-programmet i Uganda med tjenestested i Kampala.

Torben Ulsted, 54, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved støttefaciliteten for landbrugssektorprogrammet i Tanzania med tjenestested i Dar es Salaam.

UDENRIGSMINISTERIET

Christine Engel Christensen, 36, er ansat som fuldmægtig i kontoret for Mellemøsten og Nordafrika (MENA).

Hans-Henrik Christensen, 29, er ansat som økonomifuldmægtig i kontoret for Kvalitetssikring af Udviklingsbistanden (KVA).

Lene Elkjær, 50, udsendes til ambassaden i Cotonou, Benin.

Multilateral chef, ambassadør Ole Moesby, 54, udnævnes til ambassadør i Prag pr. 1. april 2008.

Ambassadør ved UNESCO, Steffen Smidt, 62, har pr. 29. oktober 2007 overtaget Ellen Margrethe Løjs funktion som Udenrigsministeriets repræsentant i Klimasekretariatet. Hjemkaldes pr. 15. januar.

Ambassaderåd Søren Vøhtz, 43, Managua, udnævnes til ambassadør i Managua pr. 1. januar 2008.

NGO’ER

Stig Andersen, 54 år, adm. direktør for Gyldendal, er indtrådt i SOS-Børnebyernes bestyrelse.

Sten Erik Løvgreen, 61, er indtrådt som nyt medlem i Sudanmissionens bestyrelse.

Inger Martin Nielsen, 50, og Poul Martin Nielsen, 50, er fra januar 2008 ansat af Sudanmissionen i et nyt pionerjob i byen Kontagora i Nigeria. Ægteparret skal arbejde med sundheds- og drikkevandsprojekter i det fattige område i den vestlige del af landet.

Koordinator Eva Capa Corrales, 36, og læge Tomas Østergaard Jensen, 34, er udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Epworth i Zimbabwes hovedstad Harare, hvor de i de næste 12 måneder skal arbejde på et hiv/aids-projekt.

Sudanmissionen har fra 1. januar 2008 ansat 44-årige cand. theol. Kristian Rendtorff Skovmose som ny generalsekretær. Han har siden 2002 været sognepræst i Gødvad Sogn i Silkeborg.

ADRA har ansat Vanda Præstiin, 31, som programkoordinator og Jacob Nue Møller, 30, som kommunikationskoordinator.

ANDRE

Rasmus Alenius Boserup, 34, afløser Jakob Skovgaard-Peter-sen som ny direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo. Boserup har en ph.d. grad i arabisk og mellemøststudier fra Carsten Niebuhr Instituttet i København og en doktorgrad i kulturhistorie fra École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris.

Ida Ljunggren, 28, er ansat som ny medarbejder i Global Trade med ansvar for at udvikle producent-relaterede projekter i Ghana samt salg og markedsføring.

Den Internationale Afdeling på Institut for Menneskerettigheder (DIHR) i København har ansat følgende: Harald Hartvig Jepsen, 44 år, er ansat som projektleder for Civilsamfundsteamet.

Legal Advisor Hülya Yarar, 34, er ansat som juridisk rådgiver i Acces to Justice Team.

Steven L. B. Jensen, 34, er ansat som projektleder i hiv/aids og Menneskerettigheder-Team.

François Th. Ramses er ansat som Head of Mission, DIHR Office in Rwanda.

Er du en u-lands-kloge-Åge?
Send os din spådom om 2008 og vind årets bedste u-landsbog!

Året lakker mod enden, og det er ikke for tidligt at begynde at fundere lidt over, hvad man vil sige, hvis man har tænkt sig at holde nytårstale. Taleskrivere uden bedre ideer – og dem er vi mange af – kan udmærket tage udgangspunkt i spørgsmålet ’Hvad vil 2008 så blive husket for?’

For en gennemsnitlig tv-seer vil 2008 nok især blive husket som året, hvor politiske kommentatorer, strategiske analytikere og analytiske strateger interviewede sig selv og hinanden i ét væk. Kloge-Ågernes, meningsmaskinernes og spåmændenes store år. Vi synes, alle har ret til at give den som fremtidsforsker. Så kom frisk! Vær med i U-landsprofet 2008! Vi holder os her dog klogeligt til de varme lande, for det plejer vi.

Kryds af i quizzen herunder, udfyld navn og adresse og send kuponen ind i en kuvert, så vi har dit svar senest den 8/1-2008 kl. 8.00. De ti med flest rigtige besvarelser vinder en af de bøger, der bliver anmeldt i Udvikling i løbet af 2008. Vi kontakter de ti vindere i starten af januar 2009 med et tillykke og et frit valg mellem de bedste bøger om/fra Syd anmeldt i Udvikling. Vinderne offentliggøres med rosende omtale i Udvikling nr. 1/2009. Nuvel, fat kuglepen og krystalkugle!

Glædelig jul og godt nytår fra redaktionen!

U-LANDSPROFET 2008

1/ Hvad vil bistandsprocenten være i næste finanslov, der vedtages efteråret 2008?
    0,85 eller under
    mellem 0,86 og 0,90
    Over 0,91

2/ Hedder præsidenten i Zimbabwe fortsat Robert Mugabe den 31. december 2008?
    ja
    nej

3/ Går Nobelprisen i litteratur til en forfatter fra Syd (Afrika, Asien, Latinamerika)?
    ja
    nej

4/ Sidder oppositionslederen Aung San Sui Chi fortsat i husarrest i Burma?
    ja
    nej

5/ Hedder Venezuelas præsident fortsat Hugo Chavez den 31. december 2008?
    ja
    nej

6/ Vil Danmark anderkende nye selvstændige nationer i løbet af det næste år?
    ja
    nej

7/ Bliver Jacob Zuma valgt som ny leder af ANC i Sydafrika?
    ja
    nej

8/ Er Irak fortsat én, samlet nation ved årets udgang?
    ja
    nej

9/ I øjeblikket består FN’s Darfur-styrke af blot 6.000 mand. Målet er 26.000 soldater. Kommer styrken op på 20.000 mand på noget tidspunkt i løbet af 2008?
    ja
    nej

10/ Ligger Sierra Leone igen på sidstepladsen i UNDP’s Human Development Index i 2008?
    ja
    nej

11/ I januar 2007 samlede syv danske NGO’er 55 mio. kr. ind ved et fjernsynsshow. I januar 2008 står 12 NGO’er bag ”Danmarks indsamling” i januar på DR. Kommer indsamlingsresultatet op over 60 mio. kr.?
    ja
    nej

12/ Lukker Ugandas myndigheder von Hornsleths ’en-gris-for-mit-navn’-projekt inden udgangen af 2008?
    ja
    nej

13/ Vil Danmark have gennemført ’klimatjek’ af bistandsprogrammerne i alle danske programsamarbejdslande i løbet af 2008?
    ja
    nej

14/ Kommer statsministeren eller Hendes Majestæt Dronningen på officielt besøg i Afrika i 2008?
    ja
    nej

15/ Bliver Dansk Røde Kors’ næste generalsekretær en kvinde?
    ja
    nej

16/ For nylig valgte Australien at undertegne Kyoto-protokollen. Vælger USA’s præsident Bush at gøre det samme i løbet af 2008?
    ja
    nej

17/ I 2006 vandt Egypten African Cup i fodbold. Hvor kommer vinderen fra i 2008?
    Det nordlige Afrika
    Det vestlige Afrika
    Det centrale/sydlige/østlige Afrika.

Kan et spørgsmål ikke besvares entydigt pr. 1/1-2009, udgår det blot af konkurrencen.

NAVN:

ADRESSE:

POSTNUMMER OG BY:

Klip ud og send dit svar til Udenrigsministeriet, Udvikling, PDK, Asiatisk Plads 2, DK-1448 København K. Vi skal senest have dit svar tirsdag den 8/1-2008 kl. 8.00.