KONSULENTKRISE

RYSTELSER I RÅDGIVERBRANCHEN

Sendt til tælling? Helt så sort ser det nu ikke ud. Afbindingen af konsulentydelser til køb i giverlandet har betydet tab af Danida-ordrer, men åbner op for ordrer hos andre donorer. Ill.: SpildafTid ApS.

Moderniseringen af bistanden har betydet, at Danidas forbrug af danske konsulenter siden år 2000 er blevet halveret.
En beslutning fra 2004 om at sende Danida-opgaver i international licitation har betydet yderligere smalhals for de danske konsulentfirmaer, som fusionerer, finder nye kunder eller dør.

Af Morten Seifert

I år 2000 brugte Danida 850 mio. kroner på konsulentydelser, og selvom rådgivningsbranchen er stor, var Danida med sin lille milliard bestemt en betydelig kunde. Foreningen af Rådgivende Ingeniører – interesseorganisation for konsulentfirmaerne – anslår, at Danida ved årtusindeskiftet stod for mere end ti pct. af hele branchens omsætning.

Siden er det år for år gået ned ad bakke med brugen af konsulentydelser (se tabel). I 2006 indgik Danida således nye aftaler med rådgivningsfirmaer for 430 mio. eller ret præcist det halve af beløbet for 2000.

Mogens Strunge Larsen, chefkonsulent i Danidas kontor for Erhvervsinstrumenter i Udviklingsbistanden, vurderer, at faldet er fortsat ind i 2007, hvor det endelige tal dog endnu ikke er opgjort. Han forklarer, at udviklingen er et resultatet af regeringens modernisering af udviklingsbistanden:

Mindre hardware

– En vigtig årsag til ændringen er overgangen fra projektbistand til programbistand. En anden vigtig årsag er ændringen i sektorfordelingen. Tidligere arbejdede vi mere med økonomisk infrastruktur som fx vejanlæg, elektrificering, telekommunikation og produktive sektorer såsom mejerier og slagterier. Sektorer, hvor der er mange konsulentopgaver. Det betyder, at der nu er mindre brug for konsulentydelser. Men faldet ligger næsten udelukkende på langtidsopgaverne. Sidste år indgik vi 600 korttidskontrakter, så vi har bestemt ikke afbrudt samarbejdet med branchen, siger han.

Mogens Strunge Larsen tilføjer, at rådgiverbranchens andel af den totale rådgivning ligger nogenlunde fast. (Rådgivningfirmaerne leverer to tredjedel af årsværkene, Danida-rådgiverne en tredjedel, red.)

Fra en af de store, Grontmij-Carl Bro, melder direktør for International Division, Ian Reeckmann, om et mærkbart fald i Danida-omsætningen. Han siger:

– Vi forsøger at kompensere for de manglende opgaver for Danida ved at skifte fokus over mod for eksempel europæiske miljøopgaver. På u-landsområdet har vi i begrænset omfang kompenseret ved at øge vores arbejde for andre donorer som EU, Verdensbanken og Asian Development Bank, men samlet set har vi en nedgang på u-landsområdet, og vi har måttet lave en løbende personaletilpasning for at imødegå udviklingen.

Frit fald

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er bekymrede for udviklingen. Frank Laybourn, Erhvervspolitisk chef i Foreningen, siger:

– Hvis denne her udvikling fortsætter, og der for eksempel sker en yderligere halvering over de kommende år, så går brugen af danske konsulenter direkte mod nul. Udviklingen er nærmest i frit fald. Man kan diskutere, om u-landsbistanden skal være stats- eller markedsdrevet. Men vi mener det er positivt, hvis erhvervslivet er med i u-landsbistanden.

COWI mærker også faldet i Danida-ordrer, men kompenserer blandt andet gennem kunder i andre lande. Afdelingschef hos COWI, Anette Aarestrup, siger:

– Mens Danidas brug af konsulenter er faldet, vokser andre donorers bistand ganske betydeligt. Med afbindingen har vi i de seneste år fået adgang til en række nye kunder. Vi arbejder nu mere for det britiske DFID, Norad og SIDA, og vi ser mange muligheder for COWI her. Vi har også øget vores omsætning med EU. Samtidig har vi valgt at styrke vores kontorer i Afrika, så vi kan virke som lokal leverandør ved udbud af opgaver i samarbejdslandene, siger hun og tilføjer:

– Med regeringens udmelding om en tilbagevenden for dansk bistand til én pct., håber vi på en stigning i antallet af danske konsulentopgaver både generelt og for COWI.

Flere parallelle udviklinger presser branchen for private u-landskonsulenter i Danmark. Ud over det markante fald i midler til konsulenter betyder den såkaldte afbinding af bistanden, at opgaver med budget over én million kroner siden 2004 har skullet sendes i international licitation. Det har en række internationale virksomheder benyttet sig af. For eksempel har det nederlandske rådgiverfirma Arcadis haft held til at æde sig ind på det marked, de danske konsulenter førhen sad sikkert på.

Afbinding

Før afbindingen i 2002 fik de udenlandske firmaer ikke én eneste langtidskontrakt hos Danida. Til gengæld vandt de godt 13 pct. af korttidskontrakterne, en andel de fortsat sad på i 2006. Men samme år vandt de udenlandske firmaer nu 25 pct. af langtidskontrakterne (som boks om konsortier øverst t.v.).

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anslår, at de danske konsulenters Danida-omsætning i øjeblikket er nået ned på mellem 250 og 300 mio. kroner eller cirka en tredjedel af niveauet fra år 2000.

Frank Laybourn mener alligevel ikke, branchen har grund til at klage. Selvom Danida benytter færre konsulenter, er det generelt gode tider på andre af branchens områder.

“Hvis denne her udvikling fortsætter, går brugen af danske konsulenter direkte mod nul. Udviklingen er nærmest i frit fald.

Erhvervspolitisk chef Frank Laybourn, FRI.

Og afbindingen i andre lande har ligesom hos COWI åbnet nye markeder for de danske konsulenter:

– Det skulle da være tørre tårer, hvis vi skulle græde over det her. Vi har en kolossal vækst i branchen generelt, så firmaerne kommer ikke til at lide under det lige nu. Inden for u-landsområdet har mange firmaer vendt sig mod andre bistandsmarkeder som for eksempel det finske og det svenske, fortæller FRI’s erhvervspolitiske chef.

– Men jeg vil vende den om og sige, at det snarere er Danida, der har en stor udfordring. Tidligere var de mange Danida-ordrer en slags fødselshjælper for nye firmaer, og det gav mulighed for at opbygge kompetence og knowhow i Danmark. Det har blandt andet resulteret i, at for eksempel Rambøll og Niras i dag er dominerende på det finske bistandsmarked, siger Frank Laybourn og tilføjer:

– Men jeg tror ikke, vi vil se nye danske firmaer på banen i de kommende år. Det kan ikke betale sig, når den samlede volumen falder på denne måde.

Morten Seifert er freelancejournalist. morten@uncial.dk

CDC GÅET KONKURS

Likviditetskrise og for langsom omstilling blev dødsstødet for konsulentfirmaet CDC, som måtte dreje nøglen om i august.

Af Morten Seifert

Copenhagen Development Consulting (CDC) var et af de firmaer, som var for langsomme til at tilpasse sig de nye tider. I 2002-03 var Danida firmaets største kunde, og CDC lå på top-ti-listen over de største aftagere af Danida-ordrer. Firmaet havde på sit højdepunkt 35 ansatte. I 2004 anlagde firmaet en såkaldt diversificeringsstrategi (spille på flere heste, red.) og antallet af opgaver for andre donorer steg markant. Så ordrebeholdningen i sommeren 2007 var faktisk stigende, selvom Danidas betydning som kunde var kraftigt aftaget. I august 2007 måtte firmaet alligevel dreje nøglen.

Jeef Bech Hansen, tidligere seniorkonsulent og partner i det konkursramte firma, understreger, at han ikke lægger skylden for konkursen på Danida:

– Konkursen var resultatet af flere ting, men direkte udløst af en likviditetskrise. For det første betød blandt andet overgangen til sektorstøtte og budgetstøtte, at antallet af langtidsopgaver faldt. Det kræver en mere solid økonomi at gå efter korttidsopgaver for mange forskellige donorer, når man ikke har de lange opgaver til at sikre en stabil økonomi, siger Jeef Bech Hansen og fortsætter:

– Og som følge af strategien om alignment, altså det at bistanden skal tilpasses til u-landenes nationale strategier, blev ansvaret i højere grad lagt ud til de nationale regeringer. Det betød, at firmaer skulle tegne kontrakter med og betales af nationale ministerier, og at betalinger, som før blev ekspederet af Danida, pludselig blev meget forsinkede – også målt i kvartaler og år, forklarer han og tilføjer:

– Samtidig betød den såkaldte harmonisering, at flere donorer gik sammen om bistand, så ren Danida-støtte blev erstattet af fælles donorstøtte, ofte præget af lange beslutningsgange og forsinkede betalinger.

Jeef Bech Hansen vurderer, at de mange parallelle udviklinger, der bidrog til at udhule likviditeten i Copenhagen Development Consulting, fortsat vil skabe store forandringer i branchen. Han synes, at mange af disse tiltag indenfor bistandsområdet er rigtige, men forudser en fremtidig branche af ulandskonsu-lenter, der er fundamentalt forskellig fra tidligere:

– Jeg tror, vi vil se, at der blot bliver et eller to af de helt store firmaer tilbage. Det vil være firmaer, som har likviditet til at håndtere meget langsomme betalinger, stigende international konkurrence, og som kan opretholde netværk i modtagerlandene tæt på decentrale beslutningstagere, siger han.

Med decentraliseringen af bistanden findes kunden ikke længere kun på Asiatisk Plads i København, men i nok så høj grad på de danske ambassader og i regeringskontorer i Danmarks programsamarbejdslande.

Jeef Bech Hansen er på sigt bekymret for rekrutteringen til en professionel u-landsbistand:

– Ressourcebasen i Nord risikerer at blive tyndere, og jeg kunne godt ønske en grundlæggende diskussion om man for at sikre en god bistand, har brug for en ressourcebase. Hvis det er tilfældet, synes jeg, man skulle diskutere intensivt, hvordan denne ressourcebase skal udvikle sig.