AKTUELT

NYT FRA STYRELSEN – HVAD SKAL IND? SOL OG VIND!

Af Stefan Katic

Der går ikke en uge uden dystre forudsigelser i medierne om de menneskeskabte klimaulykker, der efter alt at dømme vil ramme jordkloden og dens indbyggere med stigende styrke. Kan og vil den samlede og temmelig forbrugsglade menneskehed – inklusive de mange mennesker i syd, der venter på at komme igang med forbrugsfesten – i løbet af en kort årrække bremse brat op for CO2-udledninger?

Konsekvenserne kan virke noget uoverskuelige, og her er det så nemt at forfalde til apati og mismod.

Det er derfor opmuntrende at vende blikket mod de myriader af store og små tiltag, der tilsammen er med til at sætte en ny klimadagsorden – også på den sydlige halvkugle.

Et af de seneste tiltag er et miljøprogram i Indonesien til 220 mio. kr. – det er én krone pr. indbygger i det store ørige – som Danidas styrelse netop har givet grønt lys for.

Godt nok er der ingen klimaoverskrifter at læse på de tre byggesten, programmet består af. Alligevel er der tale om et ikke uvæsentligt bidrag til at udlede færre drivhusgasser – ikke mindst ved at indoneserne nu selv bliver bedre til at tage hånd om miljø og natur ude på de mere end 17.000 øer, som dette store land – verdens fjerde mest folkerige – består af.

Programmets tre byggesten er støtte til at opbygge kapaciteten i den indonesiske miljøforvaltning og at opnå en mere effektiv udnyttelse af energi. Og så er det støtte til den lokale forvaltning af naturressourcer samt brug af vedvarende energi.

Miljøprogrammet er i øvrigt fase II af et program, der allerede nu har kørt de seneste to år, og som i høj grad bygger på de erfaringer, der blev gjort under det hedengangne Danced-program i Thailand og Malaysia – to lande, der hen ad vejen er blevet alt for rige og velfungerende til at modtage dansk bistand. Men indoneserne er, med en årsindkomst på 1.400 dollars pr. hoved, fortsat fattige.

Små vandkraftværker

Men lad os gå ned ad trappen og besøge maskinrummet i sådan et miljøprogram. Minivandkraftværker er en af de tiltag, der springer i øjnene.

Nu hører vandkraftværker til noget af den mest udskældte form for bistand. Natur- og miljøorganisationerne rundt om i verden kan pege på et helt rædselskabinet af gigantiske vandkraftprojekter, hvor prisen for at skaffe el har været oversvømmelse af store naturområder og gamle kulturmindesmærker og ikke sjældent også brutal tvangsfordrivelse af lokalbefolkningen.

Man kunne derfor fristes til at tro, at ingen donorer i dag tør røre vandkraftværker med en ildtang.

De fleste, der har besøgt Indonesien og har oplevet et tropisk regnskyl rulle sig ud, vil kunne skrive under på, at der her er tale om rigtig meget regn. Regn, der bliver til et utal af mindre vandstrømme. Og her kan minikraftværker ved brug af simpel, lokal teknologi og ganske uden bygning af dæmninger forsyne selv de mest afsides liggende lokalsamfund med elektricitet. Prisen for et minivandkraftværk – der yder 50 kW, nok til at forsyne 200 husstande med el – ligger på godt 200.000 kr.

Energikonsulenter

Et andet interessant element er at program-met kommer til at bistå indoneserne med at uddanne lokale energikonsulenter – det er en af hemmelighederne bag den danske succes med bedre energiudnyttelse, så hvorfor ikke dele den gode idé med andre?

Energikonsulenterne skal sikre en mere effektiv energiudnyttelse i både den private og offentlige sektor. Det skal primært ske ved at udbrede energibesparende teknikker, når der bygges nyt i både den private og den offentlige sektor. Energikonsulenternes arbejde skal så støttes ved, at der samtidigt bliver udarbejdet nogle konkrete byggeanvisninger om bedre energibesparelse. Alene inden for hele den boldgade, der hedder air-conditionering, er der utvivlsomt mange lavthængende frugter at plukke for det første kuld indonesiske energikonsulenter.

Det handler om overførsel af viden. Derfor vil ikke mindre end 75 pct. af miljøprogrammets støtte til energieffektivisering komme til at gå til teknisk bistand – altså primært lønninger. I den mere håndfaste afdeling er der også dansk støtte til en solid, faglig styrkelse af et allerede eksisterende videns- og demonstrationscenter, et såkaldt clearing-house. Det vil blive den centrale ’bank’ med viden om energibesparelse – et enkelt, men meget konkret bidrag til at forebygge fremtidens klimaulykker.

STYRELSEN VEDTOG BLANDT ANDET DISSE BEVILLINGER PÅ SIT MØDE I NOVEMBER:

Benin, god regeringsførelse og budgetstøtte – 290 mio. kr.

Miljøprogram, fase II, Indonesien – 220 mio. kr. Mali, støtte til fremme af beskæftigelse i den private sektor – 185 mio. kr.

Mali, landbrugssektorprogram – 150 mio. kr.

Zambia, sektorprogramstøtte til uddannelsessektoren – 115 mio. kr.

Kenya, støtte til hiv/aids-indsats – 110 mio. kr. Kenya, II. fase af nærområdeindsats – 45 mio. kr.

Rammeaftale 2008-10 med IWGIA – 45 mio. kr.

UNEP-konsulentservice for klimaforandring og udvikling – 36 mio. kr.

DA HAVET ÅD HÅBETS Ø

Foto: Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøgte området i det sydlige Bangladesh ramt af cyklonen Sidrs ødelæggelser den 15. november. Den danske regering har doneret i alt 15 mio. kr. til humanitær hjælp, genopbygning etc. til ofrene for Sidr.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøgte området i det sydlige Bangladesh ramt af cyklonen Sidrs ødelæggelser den 15. november. Den danske regering har doneret i alt 15 mio. kr. til humanitær hjælp, genopbygning etc. til ofrene for Sidr.

Cyklonen Sidr væltede det sydlige Bangladesh med 240 km i timen og mange meter højt tidevand. For de seks millioner mennesker, der er ramt, er Sidr stadig rå virkelighed.

Tekst og foto: Lotte Ladegaard, Bangladesh

På Håbets Ø, som Asha Chor betyder på dansk, går folk og prikker i sandet.

– Vi leder efter rissække, forklarer de. Håbets Ø husede 10.000 mennesker, som levede af at tørre fisk. Nu er der ikke andet tilbage end mørke stubbe i sandet.

– 100 mennesker døde her. Stubbene er resterne af vores huse, siger en mand.

Længere oppe på stranden går Gulbanu. En af hendes naboer fandt lidt ris, som hun delte med hende.

– Det smagte ikke ret godt, fortæller Gulbanu.

Længere oppe på stranden går Gulbanu. En af hendes naboer fandt lidt ris, som hun delte med Gulbanu.

– Det smagte ikke ret godt, fortæller Gulbanu.

Hendes tøj ser helt nyt ud med pressefolder og klare rød-gule farver.

– Da tidevandsbølgen kom, flåede den selv vores tøj fra os. I fire dage bar jeg plastik. Så gav nogen mig den her sari.

Vejene er skyllet væk

Som i de fleste katastrofesituationer tog det nogle dage, inden nødhjælpen for alvor nåede ud. Ikke mindst til steder som Håbets Ø, en sandbanke helt derude, hvor floderne støder sammen og bliver til den Bengalske Bugt. Vejene er nemlig også skyllet væk eller blokeret af væltede træer, og dårligt vejr gjorde det farligt at sejle på floderne de første dage.

Gulbanu og de andre øboere havde fem dage efter katastrofen kun fået et halvt kilo ris af Bangladeshs hær, og så sarien, som var en privat donation.

Siden har Red Barnets partnerorganisation Uddipan været omkring Håbets Ø og andre landsbyer med ris, SOS-Børnebyerne har tilbudt at hjælpe de lokale myndigheder, Læger uden Grænser har sendt tre hold læger, mens Røde Kors for egne midler og for 2,5 mio. kroner fra Danida uddeler blandt andet mad og vand.

Vand er et af de helt store problemer

– Ingen kan leve uden vand, men alle brønde og damme er forurenede med saltvand, døde dyr og planter , fortæller Danidas rådgiver i Patuakhali, Peter Quist Thomsen. Derfor har han og kollegerne i Regional Fisheries & Livestock Development Component smidt alt, hvad de havde i hænderne, for at rense drikkevandskilder. Det er imidlertid ikke gjort på hverken dage eller uger, men nærmere i løbet af måneder, da op mod seks millioner mennesker er ramt af katastrofen. I mellemtiden drikker Gulbanu og hendes naboer vand fra floden.

Ud over mad, drikkevand, medicin, tøj og tæpper til vinteren, der sniger sig ind på Bangladesh, er de flestes muligheder for at tjene penge skyllet i floderne, som flyder med døde køer, bøfler og geder. Fiskernes både ligger ødelagte på land, og nettene er forsvundet i sandet, mens rismarker og grøntsager er lagt ned af vand og vind. Derfor tilbyder Folkekirkens Nødhjælp danskerne at købe geder til landmænd, der har mistet deres dyr.

Nyt hjem: et telt

Beboerne på Håbets Ø har valgt forskellige overlevelsesstrategier. Nogle bygger nye hytter længere oppe ad stranden, men de fleste har hverken kræfter eller penge til at genopbygge. Mange er flygtet længere ind i landet, hvor de bor i telte lavet af grene og stofrester.

Gulbanu og hendes familie bliver på stranden. – Inden cyklonen ramte, havde vi intet andet sted at gå hen. Det har vi heller ikke nu, konstaterer hun, mens hendes yngste barn klynker.

– Børnene græder hele tiden og drømmer om tidevandsbølger, siger hun.

Derfor har Red Barnet fået 2,5 millioner kroner af Danida til at åbne centre, hvor blandt andre børnene fra Håbets Ø kan få mad, vand, et sted at lege og voksenstøtte til at få bearbejdet de voldsomme oplevelser.

Lotte Ladegaard er freelancejournalist og konsulent for blandt andre Red Barnet.

CARES PROJEKTFORSLAG VANDT PÅ OD-STORMØDE

Skoleeleverne i Operation Dagsværk (OD) besluttede på organisationens stormøde i starten af december, at pengene fra næste års dagsværk skal gå til opførelse af skoler i det ekstremt fattige land Niger. Her er 85 pct. af landets befolkning analfabeter, og specielt piger og etniske minoriteter savner muligheder for at komme i skole. Med opførelsen af skolerne får flere af dem mulighed for gennem uddannelse at komme ud af fattigdommen. Ud over de fysiske rammer for uddannelse skal projektet også gøre det nemmere for pigernes familier at lade dem gå i skole ved at låne dem et æsel, der kan aflaste dem i deres daglige arbejde. Det er hjælpeorganisationen CARE, der skal stå for den praktiske udførelse af projektet i Niger. /th

CO2-UDLEDNING FRA FRAGT AF FØDEVARER SKAL GRANSKES

Som Udvikling skrev i november, har Storbritanniens økologiske råd foreslået et forbud mod at øko-mærke luftfragtede varer. Nu er diskussionen kommet til Danmark. Fødevareordførerne fra Venstre, Enhedslisten og SF er enige om, at det sætter spørgsmålstegn ved økologien, hvis varen er fragtet halvvejs rundt om jorden i jetfly. Jens Kirk (V) mener, at man mangler at undersøge, hvad konsekvensen af transporterne er. Han mener dog, at det er vigtigt, at undersøgelsen bliver politisk uafhængig. ”Det her skal ikke vurderes af private virksomheder eller andre, der kan blive beskyldt for at favorisere nogen,” siger han. /th

DUMPEKARAKTER TIL OL-SPONSORER

Organisationen Dream for Darfur offentliggjorde i november en rapport, hvor de gør status over villigheden hos de 19 største sponsorer for OL i Beijing til at udtale sig kritisk om Kinas rolle i Darfur-konflikten. Til trods for at mange af sponsorerne hævder at være socialt ansvarlige og efterleve menneskerettighederne, fik 13 af de 19 sponsorer dumpekarakteren ’F’. Læs mere på http://www.dreamfordarfur.org. /th

EU-AFRIKA PARTNERSKABSAFTALE TRODS UENIGHEDER

67 stats- og regeringschefer fra EU og Afrika godkendte på et topmøde i Lissabon den 8. og 9. december en strategisk partnerskabsaftale, der skal skabe et nyt, ligeværdigt forhold mellem de to kontinenter. Uenigheder om handel, Sudan og Zimbabwe dominerede dog mødet. Englands premierminister Gordon Brown blev hjemme i protest mod præsident Mugabes tilstedeværelse, og Anders Fogh Rasmussen kaldte den zimbabwiske statsleder en bandit. Mugabe svarede igen ved at betegne Danmark som ’en del af en arrogant firebande, der ikke forstår sig på Afrika’. Mødet er blot det andet EU/Afrika-topmøde. Det første fandt sted i år 2000 i Cairo. /jk

FEM NYE UDVIKLINGS-ORDFØRERE

Dansk Folkeparti får for første gang en egentlig udviklingsordfører.

Af Jan Kjær

Valget d. 13. november 2007 var hård ved udviklingsordførerne. Hele tre måtte vinke farvel til Folketinget.

De Radikales Elisabeth Geday og Enhedslistens Rune Lund var blandt taberne, da deres partier gik kraftigt tilbage, og Venstres Jens Hald Madsen mistede sit mandat til Karen Ellemann, datter af tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Nu er de nye ordførere for de otte partier i Folketinget på plads. Der er mange garvede politikere iblandt, men kun tre har haft udviklingsområdet før. Steen Gade fra Socialistisk Folkeparti og De Konservatives Lars Barfoed fortsætter, mens Socialdemokraternes unge, men erfarne Jeppe Kofod er tilbage på posten efter en længere orlov.

VU-formand bliver ordfører

Fem er helt nye. Ny Alliances Gitte Seeberg har som konservativ politiker haft en stærk profil på u-landsområdet. Det engagement fortsætter i det nye parti. Ud over ordførerskabet på u-landsområdet overtager hun den prestigefyldte plads som formand for udenrigsudvalget efter Steen Gade. De Radikales Morten Helveg Petersen er gammel på tinge, men har ikke før haft udviklingsbistanden, og Enhedslistens rutinerede Frank Aaen tager over efter Rune Lund.

Ny i Folketinget er Venstres Karsten Lauritzen, 24, tidligere formand for Venstres Ungdom. Han debuterer med ordførerposten på udviklingsområdet.

Dansk Folkepartis Tina Petersen har sin anden valgperiode i Folketinget. Hun har tidligere været energiordfører, men bliver nu partiets første ordfører for udviklingsbistand. Opgaven bliver i første omgang at udvikle en sammenhængende politik på området.

Flere NGO-folk bejlede til vælgerne

Flere personer fra u-landsmiljøet stillede op til valget. Mest kendt er Jørgen Poulsen, mangeårig generalsekretær i Røde Kors, som fik et af Ny Alliances fem mandater.

Pia Olsen Dyhr, CARE’s tidligere politiske koordinator, er en af de mange yngre kvinder, som Socialistisk Folkeparti kunne byde velkommen i folketingsgruppen efter kanonvalget. Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde Trine Pertou Mach forsøgte sig for samme parti, men opnåede ikke valg.

Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, havde ikke en chance ved De Radikales dårlige valg. Michael Hedelund, tidl. medlem af styrelsen i Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Ungdoms Fællesråd, var kandidat for Kristendemokraterne, der ikke nåede over spærregrænsen.

BISTANDSTJEK HOS PARTIERNE

Udvikling har stillet Folketingets otte udviklingsordførere to konkrete spørgsmål:
1/ Hvad er lige nu Danmarks største udfordring i forhold til udviklingsbistanden?
2/ Hvilke muligheder ser du for verdens fattigste i regeringsgrundlaget?

Foto: Jeppe Kofod

Jeppe Kofod, Socialdemokraterne

1: Udfordringen? Det er at komme tilbage som verdensmester i u-landsbistand, både hvad angår kvalitet og omfang. Danmark skal give 1 pct. af BNI i bistand og meget mere aktivt kæmpe for at nå 2015 Målene om blandt andet halvering af ekstrem fattigdom senest i 2015. Derudover skal Danmark ved egen politik insistere på, at klimaindsatser er ekstra midler ved siden af den fattigdomsorienterede u-landsbistand, så udhulingen af dansk udviklingsbistand ikke fortsætter.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Regeringsgrundlaget er alt for vagt og fuldstændigt ukonkret for så vidt angår, hvor meget fattigdomsorienteret u-landsbistand Danmark skal give og hvornår. Jeg vil have en helt konkret handlings- og finansieringsplan. Ydermere bør vores bistand gennemgås meget kritisk og tilpasses, så den går til effektiv fattigdomsbekæmpelse og ikke alle mulige andre spredte indsatser.

Foto: Morten Helveg Petersen

Morten Helveg Petersen, De Radikale

1: Udfordringen? At sikre flere midler til udviklingsbistand samt fokus på indfrielse af målsætninger om bekæmpelse af fattigdom. Jeg så også gerne etablering af en ramme til globale offentlige goder.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Verdens fattigste kan glæde sig over, at regeringsgrundlaget indeholder ønske om at øge udviklingsbistanden. Men det skal omsættes til handling!

Foto: Steen Gade

Steen Gade, Socialistisk Folkeparti

1: Udfordringen? Den største udfordring er at rense bistanden for andet end bistand, eksempelvis gældslettelse, og samtidig øge bistanden til én pct. af BNP. Dermed kan man

også øge danskernes forståelse af, at globaliseringen betyder at tage ansvar for den globale udvikling. Denne øgede bistand skal være dynamo i en periode, hvor der eksperimenteres med mange nye initiativer, for fornyelsen på bistandsområdet kommer ikke længere fra Danmark. Det er samtidig afgørende at etablere hjælp til udviklingslandene for at lette deres tilpasning til klimaændringerne og udbygge katastrofeforebyggelse. Udfordringen bliver at leve op til u-landenes berettigede krav om, at disse ting skal ligge ud over u-landsbistanden.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Perspektivet er, at vi nu igen får fokus på og diskussion om behovet for øget engagement i verden på en anden måde end militært. Desværre mangler der fokus på sårbare stater, på ikke statslig bistand, på katastrofeforebyggelse og meget mere. Derfor kræver det en ny omfattende og folkelig udviklingsdebat drevet af en fornyet oplysningsbevilling.

Foto: Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen, Venstre

1: Udfordringen? At fokusere bistanden mere og dermed få større effektivitet. Samt dele vores viden om, hvordan vi giver bistand med andre lande, så sammenhængen i, hvordan bistand gives på globalt plan, forøges.

2: Mulighederne? I regeringsgrundlaget skriver regeringen klart, at der skal gives mere i bistand både i kroner og øre og i procent. Ligesom der nedsættes en Afrika-kommission. Det er en klar opprioritering af bistanden og verdens fattige.

Foto: Gitte Seeberg

Gitte Seeberg, Ny Alliance

1: Udfordringen? Det er at få øget udviklingsbistanden og prioritere den, hvor den gør mest gavn. Der er et stort behov for at få fokuseret bistanden på svage eller sammenbrudte stater og i mindre grad på de såkaldte ’bistands-darlings’, hvor det er nemt at opnå hurtige og gode resultater. Der er dog ikke tale om, at der skal skæres i pengene til disse

lande, men at de ekstra penge, som skal tilføres området, i højere grad skal gå til de svage stater.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af klimaforandringerne vil ramme de fattige lande hårdest. Vi har en forpligtigelse til at hjælpe dem med at håndtere problemerne på bedst mulig vis. Her er klimapuljen et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Foto: Frank Aaen

Frank Aaen, Enhedslisten

1: Udfordringen? At få bistandsrammen forhøjet og udvidet med klima- og katastrofepuljer, i alt 1,5 pct. af BNI. Desuden skal kreativ bogføring af udgifter i Danmark og afskrivning af gæld fjernes fra udviklingsbistanden.

2: Mulighederne i regeringsgrundlaget? Der er i bedste fald tale om en beskeden genopretning i forhold til massive nedskæringer.

Foto: Tina Petersen

Tina Petersen, Dansk Folkeparti

Tina Petersen ønsker ikke at svare på de to spørgsmål, da vi ringer til hende.

– Jeg har kun haft dette ordførerskab et døgn, så jeg skal først sættes ind i, hvad der foregår på området, siger hun til Udvikling.

Foto: Lars Barfoed

Lars Barfoed, De Konservative

Lars Barfoed, en assistent og en pressemedarbejder har ved redaktionens slutning ikke reageret på i alt fire e-mails og et telefonopkald.

DEN TREDJE VK-REGERING OG VERDENS FATTIGSTE

Der nedsættes såvel en klima- som en Afrika-kommission.

Den 22. november så regeringsgrundlaget dagens lys. Det skete i form af en 75 siders sag med titlen ’Mulighedernes samfund’, hvor den tredje VK-regering tegner konturerne af de kommende års prioriteringer, både i Danmark og på den internationale scene. Udvikling har finkæmmet regeringsgrundlaget for de afsnit og punkter, der har konsekvenser for de fattigste lande.

En ambitiøs klimaindsats

Menneskeskabte klimaforandringer står i dag som en af de største trusler mod fortsat velstand og stabilitet. Tiden er inde til handling.

Konkrete initiativer:

Med værtskabet for COP 15 i 2009 får Danmark en nøglerolle på klimaområdet. Der skal laves en ambitiøs og troværdig aftale, som så mange lande som muligt kan tilslutte sig. Aftalen skal indebære et markant bidrag til at begrænse udledningen af menneskeskabte drivhusgasser.

Der skal etableres et aktivt klimadiplomati. Fremtrædende repræsentanter for internationalt erhvervsliv, forskning, tænketanke og frivillige organisationer skal drøfte og analysere problemstillinger, der står centralt i forhandlingerne om en ny klimaaftale.

Et klimakonsortium skal markedsføre Danmarks virksomheder og viden op til klimaforhandlingerne.

En klimakommission skal komme med forslag til regeringens langsigtede vision om at frigøre Danmark fra afhængigheden af fossile brændstoffer.

En øget bistandsramme skal være med til at styrke klimaindsatsen i u-landene. En klimapulje skal vokse fra 100 mio. kr. i 2008 til 500 mio. kr. i 2012.

Et synligt Danmark i en globaliseret verden

Globaliseringen åbner nye muligheder for Danmark i form af nye markeder, øget velstand, bedre job og muligheder for at tage del i og påvirke en international udvikling. Samtidig udgør globaliseringen en enestående historisk chance for udviklingslandene. Stærk vækst i især Kina og Indien har løftet millioner ud af fattigdom. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver en aktiv dansk politik at varetage danske interesser i en globaliseret verden. Det skal ske i lyset af globaliseringsreformen fra 2006.

Konkrete initiativer:

Der skal arbejdes på øget global frihandel gennem en WTO-aftale.

Forholdet mellem EU og USA skal udbygges til et ægte transatlantisk samarbejde over en bred front: Sikkerhedspolitisk, politisk og økonomisk.

Der skal udarbejdes handlingsplaner for samarbejde med Indien og Kina. Markedsføringen af Danmark skal styrkes.

Foto: En egyptisk familie

Regeringen etablerer nu en særlig klimapulje målrettet u-landene, og den vil femdobles fra 100 mio. kr. i 2008 til 500 mio. kr. i 2012. Den egyptiske familie her er naboer til en sikkert ikke helt CO2-neutral cementfabrik. Tawa ved Cairo. Foto: Jørgen Schytte.

International sikkerhed og stabilitet

Globale trusler kalder på globale, fælles løsninger. Regeringen fastholder Danmarks høje engagement i fredsbevarende og -skabende indsatser. Regeringen vil tilstræbe, at indsatser baseres på brede flertal i Folketinget.

Konkrete initiativer:

Baseret på erfaringerne fra Afghanistan og Irak skal der laves en analyse af sammentænkningen af civil og militær indsats i forbindelse med fredsstøttende operationer.

Der skal udarbejdes en plan for indsatsen i det sydlige Afghanistan. Planen skal indeholde pejlemærker for den militære indsats i NATO-regi, for den danske udviklingsindsats og sammentænkningsinitiativerne.

Regeringen vil forsætte Det Arabiske Initiativ og arbejde for markant mere EU-støtte, hvis der sker et gennembrud i Israel/Palæ-stina-konflikten.

Støtten til nærområdeindsatserne i Irak skal øges.

Regeringen vil fremsætte initiativer for at bremse pirateri på havene, blandt andet med anvendelse af danske flådefartøjer.

En mere fri og retfærdig verden

I de kommende år vil regeringen fortsat have et stærkt fokus på demokrati og menneskerettigheder, og Danmark vil blandt andet styrke indsatsen i FN og EU på menneskerettighedsområdet. Desuden skal klima- og energiaspekterne i den danske bistand styrkes.

Konkrete initiativer:

Regeringen vil over en årrække sigte på at øge ulandsbistanden fra de nuværende 0,8 pct. af BNI. Samtidig skal kvaliteten styrkes. Der skal være målrettet fokus på kampen mod global fattigdom.

Regeringen vil nedsætte en Afrika-kommission, der skal udarbejde anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan bidrage til Afrikas udvikling. Kommissionen skal aflevere en betænkning inden sommerferien 2009.

Regeringen vil tage initiativer til særlige internationale indsatser i forhold til FN’s 2015 mål nr. 3 om styrkelse af kvinders rettigheder. Fra 2008-2010 vil dansk bistand til dette område blive fordoblet.

Regeringen vil opprioritere den danske indsats i skrøbelige stater, som udgør en særlig udfordring for bistandsindsatsen og arbejdet for frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Danmark i hjertet af Europa

Regeringen ser EU som den centrale ramme for samarbejdet i Europa.

Konkrete initiativer:

Danmark vil arbejde for, at EU skal påtage sig større globalt ansvar og bidrage til at styrke frihed, demokrati, menneskerettigheder og den internationale retsorden. EU skal bekæmpe international terrorisme og være med til at udrydde nød og fattigdom, herunder en særlig indsats for et øget samarbejde med Afrika.

Regeringen ønsker en afvikling af EU’s landbrugsstøtte og vil udarbejde en strategi for, hvordan det kan lade sig gøre. /jk

Læs også udviklingsministerens julebrev om det kommende år side 23.

NY FORMAND FOR STYRELSEN

Foto: Klaus Aage Bustrup

Foto: Landbrugsraadet.

Landbrugsrådets Klaus Aage Bustrup afløser Holger Bernt Hansen på den vigtige post.

Klaus Aa. Bustrup, 60, afgående direktør i Landbrugsrådet, bliver ny formand for Styrelsen for Internationalt Udviklingsarbejde for en treårig periode. Han afløser professor dr.phil. Holger Bernt Hansen på posten. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) begrunder sit valg således:

– Klaus Aage Bustrup har været medlem af Styrelsen siden 1990 og nyder stor respekt i brede kredse for sit arbejde og indsigt i udviklingsarbejdet. Jeg ser frem til samarbejdet med Klaus Aa. Bustrup og har fuld tillid til, at Styrelsen samlet vil yde et solidt bidrag til gennemførelsen af dansk udviklingsbistand.

Styrelsen, hvis opgave er at rådgive udviklingsministeren, har derudover fået fire nye medlemmer, nemlig adm. direktør Freddy Svane, Landbrugsrådet, afsætningspolitisk chef Anders Ladefoged, Dansk Industri, administrerende direktør Paul Mollerup, Håndværksrådet og professor Birgitte Ahring, Danmarks Tekniske Universitet.

Fire medlemmer er genudnævnt. Det drejer sig om generalsekretær Kim Carstensen, Verdensnaturfonden, international chef Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors, LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, og professor Henrik Secher Marcussen, Roskilde Universitetscenter.

Udviklingsministeren har samtidigt udpeget de i alt 60 medlemmer af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, der har til opgave at følge arbejdet i Styrelsen og komme med råd og henstillinger. I Rådet fortsætter Holger Bernt Hansen som formand, et hverv han har bestridt siden 2005.

– Holger Bernt Hansen er absolut en af de største kapaciteter i Danmark på udviklingsområdet. Rådet har under Holger Bernt Hansens formandskab skabt god debat om et bredt felt af centrale udviklingspolitiske emner med både indenlandsk og udenlandsk deltagelse og sikret deltagelse fra det danske samfundsliv, siger Ulla Tørnæs.

Udviklingsministeren har lagt vægt på at få et Råd med mange forskellige aktører og erfaringer fra udviklingssamarbejdet. Rådet spænder derfor fra lokalt baseret oplysnings- og indsamlingsvirksomhed til de store bistandsorganisationer og det private erhvervsliv.




Denne side er kapitel 1 af 11 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 17-12-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8574/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet, Danida © | www.um.dk