WORLD BANK

VERDENSBANKEN: TILBAGE TIL DET BASALE

Den nye Verdensbank-præsident Robert Zoellick har rundet de første 100 dage i chefstolen i Washington. Han får opbakning fra medlemslandene, men kan få svært ved at leve op til sine ambitiøse planer.

Af Jan Kjær

Zoellick lytter. Men vil de internationale donorer også lytte til Verdensbankens nye præsident?
Foto: Martin Bernetti/AFP/Scanpix.

ZOELLICKS SEKS PUNKTER

DET SKAL VERDENSBANKEN PRIORITERE I DEKOMMENDE ÅR:

• Bæredygtig økonomisk vækst og fattigdomsreduktion – især i Afrika
  
• Styrket indsats i skrøbelige stater
  
• Differentieret indsats i mellemindkomstlande, hvor hovedparten af verdens fattige bor
  
• Globale offentlige goder, herunder især klima
  
• Styrket indsats i den arabiske verden blandt andet for et bedre erhvervsklima
  
• Banken skal forblive en vidensbank, hvor globale erfaringer og analyser skal understøtte de øvrige prioriteringer.

Robert Zoellick blev af amerikanerne sat ind for at hele sårene i Verdensbanken efter en turbulent tid med forgængeren, den nepotismeanklagede Wolfowitz. Han blev 30. juni tvunget fra posten efter at have forfremmet sin kæreste og forhøjet hendes løncheck.

Nu har Robert Zoellick – tidligere amerikanske viceudenrigsminister og WTO-for-handler – passeret sine første 100 dage ved roret. Ved Verdensbankens årsmøde og i dens udviklingskomité fremlagde han i oktober sine bud på seks hovedpunkter (se boks i foto), der i det store og hele har fokus på bekæmpelse af fattigdom efter Wolfowitz’ store satsning på korruptionsbekæmpelse.

– Det er back to basics, siger Morten Emil Hansen, der som politikmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp følger Verdensbanken og andre internationale institutioner tæt.

Især landbruget i Afrika syd for Sahara skal styrkes.

– Vi har i det 21. århundrede brug for en ’grøn revolution,’ der er specielt designet til Afrikas specielle og forskelligartede behov, lød Zoellicks budskab til Verdensbankens udviklingskomité.

Opbakning i medlemslandene

Danida ser lyst på hovedprioriteringen.

– Fattigdomsreduktion med særligt fokus på Afrika er også en hjørnesten i dansk udviklingspolitik. Det samme gælder fokus på grundlæggende principper om nationalt ejerskab, donorkoordination og –harmonisering etc. for at sikre en så effektiv indsats som muligt, siger Danidas sydchef Ib Petersen.

Og generelt er medlemslandene begejstrede efter det netop afsluttede årsmøde.

– Der var enighed blandt medlemslandenes repræsentanter om, at præsident Zoellick lader til at have fået en god start. Der er generelt kraftig opbakning fra ministrene til Zoellicks vision om, at Verdensbanken skal yde et stærkt bidrag til at skabe en mere ligelig og

bæredygtig globalisering og til hans forslag til strategiske hovedprioriteter for Verdensbank-gruppen, fortsætter Ib Petersen.

Også internt i Verdensbankens hovedsæde i Washington ser den nye mand ud til at have fundet fodfæste.

– Mine bilaterale samtaler med en række af Bankens medarbejdere viste stor intern tiltro til præsidenten og ikke mindst hans internationale baggrund og faglige kvalifikationer for at bestride jobbet, siger Ib Petersen.

De næste 100 dage

Politikmedarbejder Morten Emil Hansen fra Folkekirkens Nødhjælp har hverken problemer med prioriteringerne eller personen Zoellick, som han kender som en formidabel kommunikator med sans for detaljen. Men Zoellick får problemer med sine ambitiøse visioner.

– Verdensbanken vil gerne se sig selv som limen mellem de mange forskellige bistandsaktører. Men EU-kommissionen er faktisk en større donor i mange af de afrikanske lande. Derfor lægger Zoellick op til voldsom stigning i IDA-bidragene (se boks), Verdensbankens såkaldte bløde vindue, og dermed en styrkelse af Verdensbankens rolle. Men jeg tvivler stærkt på, at det vil lykkes for ham.

De nordiske lande og England har fx været kritiske over for at give flere penge til IDA.

– Zoellick har overstået de første 100 dage, men de næste 100 bliver afgørende. Hans helt store udfordring bliver at skabe opbakning til en stigning i IDA-bidragene. Lykkes det ikke, vil hans indflydelse være tilsvarende svækket, vurderer Morten Emil Hansen.

Han er ligeledes skeptisk, når det gælder Verdensbankens rolle i forhold til svage stater. Bankens egne evalueringer viser ifølge politikmedarbejderen, at der mangler den nødvendige kapacitet og organisering til at løfte opgaven.

Det tredje kritikpunkt kommer fra Syd, som fortsat påpeger det demokratiske underskud i Verdensbanken. Det gælder fx valget af ny præsident.