M/K 

EN KØN HISTORIE

For hver mand er der to kvinder blandt de ansatte i danske NGO’er, viser en undersøgelse, Udvikling har foretaget. Mellemfolkeligt Samvirke lancerer nu en kønsstrategi, der sigter på bedre balance mellem mænd og kvinder.

Af Morten Seifert

Ill.: Rasmus Meisler/ Spild af Tid.

To kvinder for hver mand. Dette er kønsfordelingen 2007 blandt de ansatte i den danske u-landsverden. Det viser en rundringning, som Udvikling har foretaget til landets 10 største NGO’er. Undersøgelsen viser, at 67 pct. af de akademiske medarbejdere og 72 procent af det administrative personale her er kvinder.

Flest kvinder er der i børneorganisationerne, som det ses af tabellen på siden overfor. SOS-Børnebyerne topper således listen med kun én mand for hver af sine fem ansatte. Nærmest m/k-ligevægt kommer Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og U-landsorga-nisationen Ibis.

Men er det nu også et problem, at to ud af tre ansatte er kvinder? Kommunikationschef i SOS-Børnebyerne, Line Wolf Nielsen, siger om sin skæve arbejdsplads: – Ideelt set skulle vi da være ligeligt fordelt. Det er også noget, vi har snakket om uformelt herinde, men det har ikke været oppe på politisk niveau, og vi har ikke en ligestillingspolitik. Men jeg kan ikke se, det giver anledning til nogen konkrete problemer for arbejdsmiljøet. Men helt praktisk så er der lige nu tre på barsel, og der sidder to gravide lige omkring mig. Det giver selvfølgelig noget rykken ind og ud. Og det ses på bundlinjen, for selvfølgelig er det en udgiftspost.

Mere kontant lyder det fra Mogens Damgaard, kommunikationschef og én af Red Barnets 26 procent mandlige ansatte:

– Vores politik for ligestilling er helt klar: Alle er lige stillet. Her er ingen særbehandling af mænd. Når vi har ledige stillinger, er der simpelt hen flere kvinder, der søger. Så jeg vil sige, at her er de kvinder, her skal være: nemlig de bedste til stillingerne.

MS lancerer kønsstrategi

Anderledes er det hos Mellemfolkeligt Samvirke. Her søger man i en ny kønsstrategi bevidst at få mændene med. Konstitueret forkvinde hos MS, Berit Asmussen, siger:

– Man kan overse problemer og metoder, når kun det ene køn er repræsenteret. Forskellighed fremmer innovation og udvikling. Faktisk startede det, da vi skulle formulere netop kønsstrategien, og det gik op for os, at vi kun sad kvinder omkring bordet. Kønsstrategien omfatter alt vores arbejde, siger hun og tilføjer: – Konkret kan vi begynde med at sikre os, at kønsfordelingen ikke er for skæv på hovedkontoret. Vores ideal er fifty-fifty og i hvert fald ikke mere skævt end 60/40. 

Der er med andre ord ikke tale om kønskvotering, men om en hensigt om lighed.

Som det ses af tabellen, er MS med sine 30 kvinder og 24 mandlige ansatte inden for denne grænse, og ironisk nok den af organisationerne, der i forvejen er tættest på en ligelig repræsentation af kønnene.

"Man kan overse problemer og metoder, når kun det ene køn er repræsenteret. Forskellighed er fremmende for innovation og udvikling.

Berit Asmussen, konstitueret forkvinde, MS."

Er det ikke lige meget?

Signe Arnfred, forsker ved Nordiska Afrikainstituttet i Uppsala og lektor på RUC, kender branchen og ser ikke noget problem i en skæv kønsfordeling: – Jeg føler mig overbevist om, at disse kvinder gør et stort og fortrinligt stykke arbejde i deres respektive NGO’er. Om organisationerne skulle gøre noget for at ændre kønsfordelingen? Nej, hvorfor skulle de dog dét? Hvad med alle de steder, for eksempel i Udenrigsministeriet, hvor der er overtal af mænd? Få kønslighed her først, så kan vi snakke om det, siger hun.

Mogens Damgaard oplever da heller ikke nogen problemer som en af de få mænd i Red Barnet:

– Nogle ville måske tro, det blev en hønsegård. Men det er det slet ikke. Som mandlig ansat har jeg ikke noget problem eller noget behov for mandefællesskaber. Der er faktisk også kvinder herinde, som ved noget om fodbold.

Skævhed kan give problemer

Men Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på RUC, advarer om, at det kan give sociale problemer på arbejdspladsen, hvis kønsfordelingen bliver for skæv: – De fleste både kvinder og mænd synes, det er dårligt. Stemningen præges af det ene køn. Jeg har deltaget i et studie af mandlige sygeplejersker. Og de synes simpelthen, det er en hønsegård. Ligesom for eksempel kvindelige håndværkere oplever en karlekammerstemning. Det er uhensigtsmæssigt. Christian Jungersens bog Undtagelsen (se boks, red.) er et godt eksempel på nogle af de problemer, der kan opstå. Intriger sættes lettere i gang, hvis der er for mange kvinder, siger Karen Sjørup og tilføjer: – Jeg syntes, det var forfærdeligt at læse den bog, for jeg kunne genkende så meget. Selvfølgelig gælder det ikke alle kvindedominerede arbejdspladser, men mange.

Men det kan også påvirke selve arbejdet negativt, at det ene køn, det være sig kvinder eller mænd, dominerer. Karen Sjørup bekræfter således MS’ bekymring om, at to køn ser sagen mere nuanceret end ét:

– Der sker det, at når du som den lille gruppe kommer med dit køns måde at løse problemerne på, bliver der gledet af på det. Der bliver altså en større variation i synspunkter, når begge køn er ligeligt repræsenteret. Se for eksempel Dansk Industri, hvor der måske er 75 mænd og tre kvinder. Det bliver et rent mandligt perspektiv. Hvis man når under 20-25 procent af det ene køn, synes jeg, man skal tænke sig godt om, når man ansætter nye, siger Karen Sjørup således.

Hvor er mændene?

Men hvor er mændene, når NGO-stillingerne skal besættes? Måske er den vigtigste årsag til deres fravær, at NGO’ernes noget skrabede lønninger, der i bedste fald ligger på linje med det offentlige, skræmmer de karrierebevidste mænd fra at søge. Og så bliver der bedre plads til kvinderne.

"Der er faktisk også kvinder herinde, som ved noget om fodbold.

Mogens Damgaard, Red Barnet. "

– Det er et klart mønster: Lønnen er vigtigere for mænd. Det er nok derfor, de vælger u-landsorganisationerne fra, vurderer Karen Sjørup.

Hun mener også, at u-landsarbejdet appellerer til mange kvinder, fordi det er et område, der forbindes med omsorg.

– Men det er nyt med kvinder i stillinger, hvor man rejser meget. Det er et mønster, jeg også har set blandt mine studerende. Pigerne rejser faktisk mere end drengene i dag. Moderne kvinder vil ikke bare vise omsorg for andre. De vil også selv have nogle input og oplevelser.

Lektor Signe Arnfred supplerer:

– Hvis du ser på Internationale Udviklingsstudier på RUC, har der længe været overvægt af kvinder, i hvert fald over 50 procent. Det kommer ikke bag på mig, at kvinderne søger NGO-stillinger: De er ikke så karrieremindede og hardcore som Udenrigsministeriet eller konsulentbranchen, og der er heller ikke så meget tvangsrejseri.

Det kan tilføjes, at Udenrigsministeriet har i 2007 haft to opslag på fuldmægtigstillinger. I alt kom der 1.377 ansøgninger, fordelt på 651 mænd og 726 kvinder.

Morten Seifert er freelancejournalist. morten@uncial.dk

HØVDINGEN ER EN MAND, DAMERNE HENTER VAND

Af Stefan Katic

Danske NGO’er er som afrikanske landsbyer: Kvinderne bærer vand, og høvdingen er en mand.

Af de 24 største, danske u-landsorganisationer ledes de 18 af en mandlig generalsekretær eller direktør, viser en undersøgelse, som Udvikling har foretaget. Selvom det svarer til 75 procent, ligger NGO’erne dog noget bedre i svinget end det private erhvervsliv, hvor blot 3-4 pct. af toplederne er kvinder.

Selvom kvinderne udgør flertallet af de ansatte i NGO’erne – og i øvrigt har en lang og solid historisk tradition for humanitært arbejde, der går helt tilbage til de velgørenhedsarbejdets hattedamer – så er det åbenbart ikke nok til at få fodfæste i toppen af organisationerne.

Ironisk er det, at mens de fleste danske u-lands-NGO’er pligtskyldigt integrerer kønsaspektet – gender – i deres arbejde i de varme lande, så kniber det på hjemmebanen. Her bærer generalsekretærerne stadig mest navne som Vagn, Niels og Steen.

Af de få kvindelige generalsekretærer finder vi – måske ikke så overraskende – tre af dem hos børneorganisationerne: Hanne Rasmussen hos SOS-Børnebyerne, Annette Lüdeking hos Børnefonden og Mimi Jakobsen hos Red Barnet.

(Ikke alle organisationer her på side er ’rene’ u-landsorganisationer. En del har også andre aktiviteter, men vi har her søgt at ’rense’ tallene, så de kun viser størrelsen af u-lands-relaterede aktiviteter, red.)