SEX UNDER 18

HORMONER STRAFFES HÅRDT

Ifølge loven i Uganda er det strafbart at have sex med en pige under 18, og den lov gælder også for pigens kæreste, hvis han er under 18. Helt unge fyre straffes lige så hårdt som voksne i sager om sædelighedsforbrydelser.

Af Tenna Hjortnæs Petersen, Kampala

En uskyldig ungdomsforelskelse eller overgearede hormoner kan få dramatiske følger, hvis du er teenage-dreng i Uganda. Lovgivningen i det østafrikanske land ser meget alvorligt på sædelighedsforbrydelser, og det anses for en meget seriøs forbrydelse at have et seksuelt forhold til en pige under 18 – og det er uden at tage drengens egen alder i betragtning.

Så selvom begge parter har samme alder, bliver drengen stadig straffet hårdt – selvom hele affæren var noget, både han og pigen var enige om.

The Legal Aid Clinic i Ugandas hovedstad Kampala, arbejder i øjeblikket på at finde en måde at straffe de sædelighedsforbrydelser, der er begået af mindreårige, på, så de ikke dømmes på lige fod med voksne mænd. De vil også have mere ligestilling i loven, så det ikke kun er drenge, der kan stilles til regnskab for at have sex med en anden under 18.

"Drengene er mindreårige, og de kender jo ikke konsekvenserne af deres handlinger.

Theodora Webale, Legal Aid Clinic. "

Kun drenge anklages

– Det er er i strid med retten til ligestillingen for loven, som findes i vores forfatning, at kun drenge bliver anklaget for sædelighedsforbrydelser, forklarer Theodora Webale. Hun er manager for The Legal Aid Clinic i Kampala, en institution, der ved at tilbyde hjælp til dele af den fattige og ressourcesvage befolkning i Uganda forsøger at skabe et mere retfærdigt restsystem. Institutionen finansieres af en international fond, som Danida har taget initiativ til og administrerer. Fonden afholder blandt andet de afgifter, det koster Legal Aid Clinic at hjælpe de mindreårige drenge i varetægtsfængsler.

– Drengene er mindreårige, og de kender jo ikke konsekvenserne af deres handlinger, fortsætter Theodora Webale, som understreger, at projektet ikke forsøger at gøre det lovligt for disse unge at have sex, før de fylder 18.

– Vi vil ændre loven, så disse drenge har mulighed for at angre deres forbrydelse og ændre adfærd. Som forholdene er i dag, smider man dem bare i fængsel – og i den alder er et par år i fængsel meget længe, og det går ud over deres fremtid, argumenterer Theodora Webale. I stedet forslår hun, at regeringen tilbyder de unge seksualundervisning og anden rådgivning, og dermed giver dem en chance for ikke bare at ændre adfærd, men også for at fortsætte deres skolegang, og dermed sikre dem en bedre fremtid.

Pengeafpresning

Christine Birabwa-Nsubuga, juridisk leder i Ugandas menneskerettighedskommission, giver Theodora Webale ret i, at den nuværende praksis er i strid med loven om ligestilling:

– Det er helt sikkert diskrimination. Pigen og drengen er begge på det samme intellektuelle niveau – pigen er måske endda på et lidt højere. Så det er forkert kun at straffe drengen. Men loven er der for at beskytte pigen, derfor bliver det svært at ændre den, siger hun.

Hun tror, det bliver svært at overbevise det ugandiske samfund om, at det er nødvendigt at sørge for drengens ret til retfærdig rettergang frem for udelukkende at varetage pigens sikkerhed. Formålet med loven var i første instans at beskytte piger og give dem ret til at sige fra overfor et seksuelt forhold. Så det vil gå mod samfundets opfattelse af disse forbrydelser at ændre loven.

– Derfor er det nødvendigt med megen research og meget stærke tal, der kan overbevise samfundet om, at der er et problem på området, forklarer Christine Birabwa-Nsubuga.

Ifølge Christine Birabwa-Nsubuga er det også et problem, at den diskriminerende lovgivning er nem at misbruge. I en stor del af tilfældene er forbrydelserne det rene påfund for at presse penge ud af drengens familie; man anklager en dreng for voldtægt uden at have nogle beviser.

Et forslag til en ændring af loven foreligger i øjeblikket hos det den ugandiske regeringen, men lovændringsprocessen kan nemt tage flere år.

Tenna Hjortnæs Petersen er journaliststuderende og har arbejdet to måneder i praktik på en avis i Uganda.

Anklaget

Augustin Muhumuza er anklaget for voldtægt, men han er endnu ikke blevet kendt skyldig. Indtil hans sag kommer for en dommer, må han tilbringe tiden på et hjem for kriminelle drenge, og det går ud over hans uddannelse.

Tekst og foto: Tenna Hjortnæs Petersen, Kampala.

Augustin Muhumuza sidder anklaget for voldtægt af naboens datter. Han fortæller, han intet kender til pigen og ikke forstår, hvorfor han er blevet anklaget.

En fredag eftermiddag efter sidste skoletime burde være en lang større fornøjelse for en teenager, end den er for den 16-årige Augustin Muhumuza.

Fordi det er fredag, har man droppet de sidste undervisningstimer og givet drengene på Naguru Remand Home fri. Selvom der egentlig ikke er meget at give sig til, når man har fri. Augustin Muhumuza er en af de godt hundrede mindreårige, der er blevet anbragt på Naguru Remand Home – et varetægtsfængsel for drenge, der venter på deres få deres sag for en dommer.

Nyttesløs undervisning

– Min største bekymring er min uddannelse. Så længe jeg sidder her, kommer jeg bagud med min uddannelse, siger Augustin Muhumuza. Undervisningen på hjemmet er primært henvendt til de yngre årgange. Augustin går i Senior secondary school (svarende til tiende klasse, red.), og han synes, undervisningen her er nytteløs.

Han modtog for to måneder siden et brev fra det lokale politi med en anklage om voldtægt af naboens datter. Augustin Muhumuza havde ikke noget forhold til pigen og meldte sig hurtigt hos politiet for at afgive sin forklaring. Men da han kom derned, var ingen interesseret i hverken hans side af historien eller hans alibi. Han blev anholdt på stedet og tilbragte ni dage i fængslet i Kampala-forstaden Entebbe, hvorefter han blev overført til Naguru Remand Home. Her har han siddet siden.

Augustin Muhumuza fortæller, at han intet kender til pigen og ikke forstår, hvorfor han er blevet anklaget.

I mellemtiden er pigen løbet væk, og ingen har været i stand til at bekræfte hendes alder overfor Augustin Muhumuza.

Bliver ingeniør en dag – om Gud vil

Augustin arbejdede hos sin plejefamilie i deres restaurant i Entebbe, der til gengæld gav ham kost, logi og betalte hans skolegang. Hans rigtige forældre bor i en landsby og har ikke råd til at betale for hans skolegang, hvorfor han og hans bror drog ind til byen for at finde arbejde. Augustins forældre kender ikke noget til anklagen eller hans situation – kun hans plejefamilie kommer og besøger ham en gang om ugen.

– Hvis Gud vil det, bliver jeg ingeniør en dag. Men jeg er ikke en gang sikker på, at min fosterfamilie vil betale for min skolegang, når jeg kommer ud igen, siger Augustin Muhumuza. Han er bange for, at de vil afvise ham, når han kommer ud herfra – lige meget hvad dommen siger.

Loven i Uganda er netop ændret, så sædelighedsforbrydelser kan blive behandlet i landsretten frem for højesteret. Men Augustin Muhumuza må stadig vente i køen ved højesteret, da han blev anholdt, inden loven blev ændret. Det betyder, at han endnu ikke ved, hvor længe han skal sidde i Naguru Remand Home.

Gennemsnitsventetiden for at få en sag for højesteret er ét år – om et år skulle Augustin Muhumuza have taget sin endelige eksamen i matematik.

tennapetersen79@hotmail.com