ETIK, TAK!

FLOSSET ETIK GIVER SKIDT PROFIT

Flere og flere virksomheder bruger tid og penge på corporate social responsibility. 19 danske virksomheder har nu tilsluttet sig FN’s Global Compact-initiativ.

Af Hanne Mølby Henriksen

Stadig flere danske virksomheder søger nu rådgivning om, hvordan de kan gardere sig mod miljøsvineri eller dårligt arbejdsmiljø hos deres leverandører. Her tekstilvirksomhed i Dhaka, Bangladesh.
Foto: Morten Bjørn Hansen/Polfoto.

Det tager år at bygge op, men minutter at rive ned. Det måtte cheferne i blandt andet Jysk og Dansk Supermarked konstatere, da deres gode navn og rygte sidste år blev flået fra hinanden i DR’s dokumentar ’Når tilbud dræber’.

Når fakta om fx hårrejsende arbejdsmiljø kommer på tv, bliver det for alvor dagsorden i en større offentlighed.

Billederne af indiske arbejdere, der stod i kemikalier til midt på lårene og sprøjtede bomuldsmarker uden beskyttelsesudstyr, huede ikke de danske forbrugere. Cheferne måtte tage en øjeblikkelig alvorssnak med deres indiske samarbejdspartnere og har siden haft et hyr med at forsikre både forbrugere, medarbejdere og offentligheden om, at de ikke går ind for børnearbejde, forurening eller sundhedsskadelig produktion.

Corporate Social Responsibility (CSR) –virksomheders sociale ansvar – er i høj grad blevet et konkurrenceparameter. Det er ikke længere et spørgsmål, om virksomhederne skal løfte deres sociale ansvar, men hvordan.

Der findes ingen tal på, hvor mange virksomheder der tager det med bæredygtig handel alvorligt. Konsulenter i de danske arbejdsgiverforeninger melder, at de får stadig mere travlt med at besvare spørgsmål fra firmaer, der gerne vil gardere sig mod eksempelvis korruption, miljøsvineri og dårlige arbejdsforhold hos deres samarbejdspartnere. Samme stigende interesse for hjælp og samarbejde oplever en række danske NGO’er. Og hos FN har Global Compact-initiativet, der har til hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af verdens sociale og miljømæssige problemer, registreret knap 1.400 nye deltagere i år, heriblandt 19 fra Danmark.

Bundlinjens tre P’er

– Der er tale om en voldsomt stigende interesse, siger Søren Mandrup Petersen, der arbejder i FN’s hovedkvarter i New York som leder af Global Compacts netværk og har beskæftiget sig med initiativet, siden det blev lanceret for syv år siden.

Kort fortalt går Global Compact ud på at få verdens virksomheder til at tilslutte sig ti principper for menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption samt en hensigtserklæring om at engagere sig i de samfund, de handler med.

– Det er mit helt klare indtryk, at virksomhederne mener det alvorligt. I mange udviklingslande er det en simpel forudsætning for at kunne drive profitabel virksomhed, at man for eksempel anlægger en vej, sørger for busser til at køre medarbejderne til og fra arbejde eller går aktivt ind i hiv/aids-problematikken. Det er ofte ren common sense og har ikke noget med filantropi at gøre, siger Søren Mandrup Petersen.

Han påpeger, at forbrugere, medarbejdere og aktionærer i vores del af verden samtidig stiller højere og højere krav til etikken bag virksomhedernes produktion, og at profit kun udgør én af tredobbelte bundlinjes (engelske) p’er. De to andre handler om at tage hensyn til people og planet.

– Der er alle mulige forretningsmæssige gode grunde til at tage det sociale ansvar alvorligt, bekræfter Ole Lund Hansen, der er chefkonsultent i Dansk Industri (DI).

– Langt hen ad vejen handler det om, at man gerne vil gøre forretning på en ordentlig måde. Ingen ønsker naturligvis at bidrage til tvangsarbejde, børnearbejde eller korruption. Det ser rigtig skidt ud i pressen. Og danske forbrugere og medarbejdere vil reagere negativt, hvis de opdager det, siger han.

Virksomhedernes CSR-strategi er med andre ord nødt til at bestå af mere end pæne ord på et stykke papir, hvis de skal virke mod dårlig samvittighed og pressens kritiske søgelys. Og det er lettere sagt end gjort. Handlende i havemøbler og papirlamper er ikke nødvendigvis kompetente til at styre uden om betændte problemer med korruption eller seksuelle overgreb hos deres samarbejdspartnere. Og udfordringen vokser, jo længere deres produktionskæde er.

– Har man 10.000 eller 50.000 underleverandører er det ikke altid ligetil at sikre, at de alle efterlever de her standarder. Ikke desto mindre er det noget, virksomheder er meget opmærksomme på i disse dage, siger Ole Lund Hansen.

Tjek på 50.000 underleverandører

Hos Red Barnet tror man meget på værdien af CSR, og rådgiver Rasmus Juhl Pedersen er ikke i tvivl om, at nogle virksomheder er med til at gøre en reel forskel.

– Men retningslinjer alene er ikke nok til at sige, at man tager socialt ansvar. Faktisk er det en måde at fralægge sig ansvaret på. Det nytter jo ikke bare at henvise til en code of conduct, hvis ikke man hjælper leverandøren med at leve op til den, siger han.

Der skal med andre ord handling bag ordene. Og grundige overvejelser. Rasmus Juhl Pedersen fortæller, at selvom en virksomhed har gode hensigter, så kan nogle af de krav og det pres, den lægger på samarbejdspartnere også have nogle utilsigtede effekter – for eksempel når det gælder børnearbejde. Virksomhederne er så nervøse for at komme til at bruge børn i produktionen, at nogle kræver dem fyret øjeblikkeligt uden at tænke på, hvad børnene og deres familier så skal leve af. Andre garderer sig ved at sætte mindstealderen op til eksempelvis 18 år i stedet for at følge den lokale lovgivning.

– Det er velment. Men der er jo en grund til, at lovgivningen er indrettet, som den er. For eksempel i Bangladesh er arbejde et livsvilkår for mange børn. Halvdelen af landets befolkning er under 18 år, mange af dem har familier at forsørge. Derfor er det skidt, når virksomheder – i stedet for at løfte arbejdsforholdene og give unge mennesker mulighed for at arbejde – er med til at udelukke dem fra det. Det er det, jeg plejer at kalde misforstået social ansvarlighed, siger Rasmus Juhl Pedersen. Han understreger, at Red Barnet ikke går ind for, at børn under 12 år skal arbejde – her bør virksomheder i stedet prøve at hjælpe dem i skole.

Ny guide bygger bro til NGO’erne

Kunsten består ikke alene i at stille de rigtige krav til leverandører og samarbejdspartnere, men også i selv at gå aktivt ind for at løfte niveauet de steder, man handler. Og derfor søger stadig flere virksomheder hjælp og vejledning fra NGO’er og FN-organisationer, der har været i udviklingsbranchen i mange år.

– Virksomheder og NGO’er kan sammen løfte stærkere, end de kan hver for sig, siger Anders Kristoffersen. Han er ansat som rådgiver i konsulentfirmaet Dalberg Global Development Advisors, der rådgiver blandt andet FN, Verdensbanken, forskellige NGO’er og et stigende antal virksomheder i udviklingsspørgsmål.

– Men ofte har de svært ved at forstå og acceptere hinandens præmisser. FN og NGO’erne skal for eksempel være bedre til at forstå, at selvom virksomhederne skal tjene penge, betyder det ikke, at de ikke ønsker at gøre noget godt for samfundet. Omvendt skal virksomhederne også forstå, at NGO’erne arbejder på andre måder end dem selv, og at det kan være okay, at tingene ikke kører helt så strømlinet som i det private erhvervsliv, siger Anders Kristoffersen.

Ny guide

For at hjælpe med at bygge bro mellem parterne har Dalberg i samarbejde med FN’s Global Compact netop udgivet en mursten af en bog møntet på virksomhederne. ’Business guide to partnering with NGO’s and the United Nations’ hedder opslagsværket, hvor virksomheder kan finde informationer om udvalgte NGO’er og FN-organisationers arbejde og se vurderinger fra andre virksomheder af, hvor gode organisationerne er til at indgå partnerskaber med det private erhvervsliv. Guiden er tænkt som et værktøj, fungerer som en karakterbog, og skal efter planen opdateres og udvides efterhånden som Dalberg får fingre i flere evalueringer fra virksomheder, der har erfaring med at samarbejde med NGO’er eller FN. Der er endnu ingen danske NGO’er på listen.

– Der er meget lidt viden om, hvordan man skal indgå partnerskaber både i Danmark og andre lande. NGO’er og virksomheder har svært ved at finde og forstå hinanden. Man kan næsten sige, at parterne først skal lære at leve sammen – lidt ligesom i et ægteskab, siger Anders Kristoffersen.

Hanne Mølby Henriksen er freelancejournalist. hmh@journalist.dk

NY DANSK VAGTHUND

En ny institution, DanWatch, vil holde øje med, at danske virksomheder tager deres sociale ansvar alvorligt og ikke bare blæser på forholdene, når de handler i verdens fattige lande.

Af Hanne Mølby Henriksen

Velkommen på forsiden! Nogenlunde sådan kan budskabet lyde til danske virksomheder, der fremover ikke opfører sig ordentligt, når de gør forretning i u-landene.

En ny dansk institution kaldet DanWatch vil ved hjælp af undersøgende, kritisk journalistik holde øje med, om landets virksomheder for eksempel bruger børnearbejdere i deres udenlandske produktion, eller om pensionkasser investerer i klyngebomber.

– Formålet er at få tingene frem i lyset, så de danske forbrugere får bedre mulighed for at vælge fra og sige, ’det her vil vi ikke være med til’, fortæller Benjamin Holst, der er journalist og medstifter af DanWatch.

– Den slags bliver ikke dækket ordentligt i Danmark i øjeblikket. Der er ingen, der sætter midler af til at gøre det – hverken pressen, fagbevægelsen eller staten, mener han.

Norsk idé

DanWatch er etableret med støtte fra Forbrugerrådet og WWF Verdensnaturfonden og har søsterorganisationer i Norge, Sverige, Finland og flere andre europæiske lande. Den norske version NorWatch blev etableret i 1995. Den lever af støtte fra blandt andet Norad – Norges svar på Danida – og offentliggør alle sine afsløringer på internettet. Det var research fra NorWatch, der i løbet af sommeren bredte sig til medier i Danmark med overskrifter som ”Danske Bank investerer i atom-våben” og ”Sygeplejersker tjener penge på dødssprøjter”.

Det lyder ikke kønt. Og det er heller ikke meningen, fortæller Benjamin Holst.

– Mange danske virksomheder er begyndt at se på CSR-området og tage det alvorligt. I hvert fald på overfladen. Men der er jo ingen, der kontrollerer, at de danske virksomheder holder, hvad de lover på hjemmesiden. Igen og igen finder vi ud af, at det ene eller andet produkt er blevet produceret på en forfærdelig måde, siger han og tilføjer, at DanWatch ikke er ude på at holde danske virksomheder væk fra verdens fattige lande, men bare gerne vil have, at de opfører sig ordentligt og bidrager til udviklingen.

Første stop Ghana og Nigeria

Sammen med sin kollega Søren Ibsen er Benjamin Holst på vej til Afrika for at kigge på nogle konkrete historier i Ghana og Nigeria. Flere oplysninger om turens formål har de to vagthunde ikke lyst til at give lige nu.

En anden del af ideen går ud på at lufte det dokumenterede snavs på internettet og i offentlige rapporter. Og det kan alt sammen være meget udmærket, mener Peter Lund-Thomsen, der er adjunkt på Copenhagen Business School i København og underviser i virksomheders sociale ansvar i u-landene. Men der mangler noget, synes han.

– Hvis man kun påpeger problemer og ikke er villig til at foreslå mulige løsninger, så kan det godt være, at ens aktiviteter får nogle alvorlige konsekvenser for de mennesker, man ønsker og påstår at hjælpe, siger han.

– De her afslørende historier får ofte virksomhederne til at panikke og rende skrigende væk og sige, at de ikke vil have mere med den pågældende underleverandør at gøre. Så i stedet for at hjælpe underleverandørens ansatte, kan DanWatch utilsigtet være med til at sørge for, at de pludselig står uden job, fordi fabrikken lukker, advarer Peter Lund-Thomsen. Han frygter, at DanWatch kan ende med at være lige så socialt uansvarlig som de anklagede virksomheder, hvis ikke folkene bag gennemtænker konsekvenserne af deres handlinger Men DanWatch har ikke tænkt sig at samarbejde med erhvervslivet. Nærmest tværtimod.

     – Det vil være helt forkert af os, og give os et habilitetsproblem, siger Benjamin Holst og fortsætter: – Vi er jo ikke en konsulentorganisation. Vi har tænkt os at kaste lys over problemerne og ser det ikke som vores ansvar at løse problemerne for virksomhederne – det er der andre, som er meget bedre til.

DanWatch opfordrer i øvrigt folk til at tippe dem med historier, de kan kigge nærmere på. Se http://www.danwatch.dk