U-LANDSOPLYSNING

STEMMER FRA SYD:
FLERE PENGE TIL U-LANDSOPLYSNING

Repræsentanter fra civilsamfundet i Syd anbefaler Danida at satse mere på u-landsoplysning i Danmark.

Af Jan Kjær

Dagsordenen er global, og derfor er der også brug for u-landsoplysning i Syd. Her studerende ved universitetet i Dar es Salaam i Tanzania.
Foto: Mikkel Østergaard

’Flere penge til u-landsoplysningen i Danmark’. Den har vi hørt før ovenpå på de omdiskuterede og – vil nogen sige – omfattende beskæringer af de danske NGO’ers oplysningsarbejde i forbindelse med finansloven 2006. Men nu kommer opfordringen også fra Syd.

Danida-strategien for civilsamfundets rolle i dansk udviklingsbistand – i daglig tale civilsamfundsstrategien – er netop nu til revision, og her er et panel med ti repræsentanter fra Afrika, Latinamerika og Asien trådt sammen i København for at komme med anbefalinger.

En af meldingerne lyder: U-landsoplysning i Nord – altså Danmark og de øvrige donor-lande – er vigtig for at forstå globaliseringen og styrke fortalervirksomhed for fattigdomsbekæmpelse.

"U-landsoplysning skal være del af en strategi, der skal opnå resultater, ikke et langt afhængighedsforhold.

Dir. Nestorine Compaore, Burkina Faso. "

Globale udfordringer

Bui Van Toan, direktør for en handicaporganisation i Vietnam, er en af de ti, der ønsker at sætte mere blus under oplysningen: – Fattigdom, menneskerettigheder og miljø er globale udfordringer, som har indflydelse på alle mennesker på jorden, fordi det fører til eksempelvis konflikter, krige, migration og terrorisme. Det angår altså ikke blot et enkelt land og dets indbyggere – eller en enkelt blok som EU og dets borgere. Det er globale anliggender. Vi er afhængige af hinanden.

Bui Van Toan nævner eksemplet global opvarmning

– Oplysning vil være med til at øge befolkningens forståelse for disse globale emner og for, at man har et ansvar for at hjælpe med at tackle disse sager i en globaliseret verden og tilføjer:

– U-landsoplysning vil øge forståelsen hos ’Nord-NGO’erne’, deres støtter og befolkningen som helhed. Det vil føre til en yderligere styrkelse af civilsamfundet i Syd og til stærkere Nord-Syd alliancer. På den måde kan vi tage fat på globale dagsordener, siger Bui Van Toan.

Fortalervirksomhed med vægt

Gloria Carrion, uafhængig rådgiver fra Nicaragua, peger på fortalervirksomhed – i den bistandsfaglige jargon kendt som advocacy –som det helt grundlæggende:

– Man må forstå årsagerne til fattigdom, og man må forstå de indbyrdes relationer mellem udarbejdelsen af globale politikker og lokal fattigdom. Det er nødvendigt for at fortalervirksomhed kan føre til udryddelse af fattigdom.

– Se for eksempel på, hvilken effekt en fjernelse af landsbrugsstøtte (i Nord, red.) ville have på en reduktion af fattigdom i landsbysamfund rundt om på kloden.

For at fortalervirksomheden kan blive effektiv, må den have vægt og styrke. Gloria Carrion efterlyser derfor en kritisk masse af medborgere fra Nord til at gå sammen med en ditto fra Syd.

– Fortalervirksomhed er ikke blot et anliggende for de mennesker, der bliver berørt i Syd. Her har fattigdom skabt mange sårbare samfund med indbyggere, der er dårligt informerede, dårligt uddannede, og som måske hverken kan læse eller skrive.

Et samarbejde mellem kræfter i Nord og Syd er derfor helt fundamentalt, påpeger hun.

Støtte til at give bistand

Nestorine Compaore er direktør for et center i den vestafrikanske stat Burkina Faso, der arbejder med køn og udvikling. Hun savner også oplysningsindsatser i både Syd og Nord.

– I årtier har generationer af udviklingseksperter og politikere ekskluderet hovedparten af skatteyderne i Nord og modtagerne i Syd fra debatten om, hvad man skal gøre med regeringernes bistand, og hvordan man vælger de rigtige formål.

For Nestorine er udvikling ikke kun et politisk eller teknisk anliggende. Det er et menneskeligt og socialt anliggende for mennesker, som deler universelle værdier og bekymringer.

– Hverken i Syd eller Nord forstår folk, hvad udvikling egentlig er. Derfor er det vigtigt, at forklare begge steder, hvad det går ud på. Hvordan foregår den? Hvorfor skal vi støtte den? Hvor længe – og med hvilket resultat? Og hvem får glæde af den?

Hun fremhæver, at skatteyderne i donor-landene har båret byrden af udviklingshjælpen i lang tid. Derfor er det afgørende, at de forstår vigtigheden og værdien af deres indsats, og hvordan den gør en forskel i andre menneskers liv.

– Det er også vigtigt at oplyse folk i Syd om vigtigheden af at undgå donorafhængighed. U-landsbistand skal i stedet bruges til at blive uafhængige, siger hun og påpeger, at oplysningsarbejdet aldrig må blive et mål i sig selv.

– U-landsoplysning skal være del af en strategi, der skal opnå resultater, ikke et langt afhængighedsforhold, slutter Nestorine Compaore.

Jan Kjær er freelancejournalist og konsulent med udviklingskommunikation som speciale. info@better-world.dk