ASF-Dansk Folkehjælp fejrer i denne måned sin 100 års fødselsdag. Udvikling sendte sin reporter til Lolland for at finde ud af, hvorfor AFS har valgt netop Holeby som sit hovedsæde.
Tekst og fotos: Jan Kjær
Det er ikke bilkøer, men en traktor med bred harve, der spærrer vejen ind til Holeby ikke langt fra Rødby. Skiltet ved afkørslen reklamerer for slagtermester Engdahl, Vikima frø og ASF-Dansk Folkehjælp. ASF’et står for Arbejdernes Samaritter Forbund, og det var da også med fokus på førstehjælp, at organisationen så dagens lys for 100 år siden. Siden er yderligere to ’ben’ kommet til: Nemlig socialt arbejde samt nødhjælps- og katastrofearbejde i u-landene og (især tidligere) i Østeuropa.
Organisationens hovedsæde har til huse i en tidligere elektronikfabrik, omgivet af endeløse rækker af grønne roer. Vindmøller på række snurrer lystigt længere ude i det flade land. I lagerbygningen er parkeret udstillingsvogne og nødhjælpsudstyr, og her finder vi også en traktor og et par græsslåmaskiner til at holde det grønne tæppe nede.
Indenfor er der også grønt. Vægge, tallerkener, brochurer og plakater lyser grønt. Det samme gør organisationens logo, det grønne kors. Det er grønt i grønt.
- Grønt er jo håbets farve, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp med et smil.
Dækker hele Danmark
Næsten samtlige større danske NGO’er ligger i København. Men ikke ASF-Dansk Folkehjælp. Og historien bag placeringen i Holeby er spøjs. I starten af 90’erne testamenterede to personer en større sum penge til ASF. Kravet var, at pengene skulle bruges på Lolland, blandt andet for at skaffe arbejdspladser til egnen. Først købte organisationen en nedlagt gæstgivergård, senere fabrikken.
Klaus Nørlem ser både fordele og ulemper ved at være eneste danske NGO med hovedkvarter på Lolland. Fordelene er masser af kvadratmeter, billig husleje og grønne omgivelser. Ulemperne er de mange møder i København, der giver mange rejsetimer. Og visse stillinger, for eksempel til det internationale arbejde, er svære at besætte på Lolland, hvorfor organisationen da også har et mindre Københavns-kontor, der blandt andet huser den internationale afdeling.
- Men vi dækker hele Danmark, ikke kun København, fastslår Klaus Nørlem.
ASF-Dansk Folkehjælp er en forholdsvis lille NGO med 20 ansatte. Men selvom 25-35.000 danskere årligt er i kontakt med ASF på førstehjælpskurser, er organisationen dog ikke
særlig synlig i den brede offentlighed.
− Hidtil har afdelingscheferne stået for kommunikationen, men der er brug for professionalisering, erkender Klaus Nørlem, der er i færd med at hyre en informationsmedarbejder.
Fokus flyttes mod Afrika
’Førstehjælpen’ ydes i dag også globalt, og rækken af lande, hvor organisationen har ydet en indsats er lang: Pakistan, Eritrea, Somalia, Polen, Rusland, Albanien, Armenien, Polen,
Hviderusland, Tyrkiet og Kosovo.
− Vi ser os som en nødhjælps- og katastrofeorganisation. Det skyldes både vores historie og kompetencer, fortæller generalsekretær Klaus Nørlem.
Men også humanitær assistance og ’kickstart’ efter naturkatastrofer er på programmet. ASF ønsker nemlig at forbinde nødhjælp med langsigtet udvikling.
Derfor har en ny strategi og ditto handlingsplan set dagens lys. ASF har i en del år haft voldsom fokus på Østeuropa, men flere af disse lande er nu blevet fuldgyldige EUmedlemmer,
og med Rusland er der lavet naboskabsprogram, som ikke rummer humanitær hjælp.
− Da vores internationale afdeling har stor erfaring med arbejde i Afrika, flytter vi det geografiske fokus til Afrikas Horn, området omkring de store søer og det sydlige Afrika, siger Klaus Nørlem.
I Afghanistan fortsætter ASF dog det store eksisterende partnerskab i DACAAR (et samarbejde mellem de tre organisationer Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og ASF-Dansk Folkehjælp) og har overtaget ansvaret for DAART (et konsortium af ASFDansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp, red.) og vil blive ved, ’så længe bidraget giver mening’.
Fødselsdagsfest i Cirkusbygningen
Hvad har skuespiller Kurt Ravn (’Røde’), PRmanden Christian Have, SAS-direktør Susanne Kirsten Larsen tilfælles? De er alle med i ASF’s ambassadørkorps.
− Jeg er nået til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ønsker at give lidt tilbage til samfundet, og det føler jeg bedst kan ske ved at give til dem, som herhjemme og i den 3. verden har det
svært i dagligdagen, forklarer Susanne Kirsten Larsen, direktør for SAS i Danmark.
Ambassadørerne er aktive i jubilæumsåret. Blandt andet er Kurt Ravn drivkraften bag fire støttekoncerter. Ambassadørkorpset har desuden lanceret salg af ’sol-aktier’ for at sende socialt udsatte børn på gratis ferieophold.
ASF Dansk Folkehjælps jubilæum fejres 31. oktober i Cirkusbygningen − selv samme sted, hvor en arbejdsulykke for 100 år siden blev startskuddet til
Organisationen.
Medlemmer, venner og forretningsforbindelser er inviteret, og ønskerne er bidrag til en fond for organisationens katastrofeog nødhjælpsarbejde.
|
Fra vandresengsordning til tsunami-hjælp Cirkusbygningen 1907. Et stillads bryder sammen. Ved arbejdsulykken bliver -ere arbejdere kvæstet. Malersvenden Frederik M. Nielsen overværer ulykken og chokeres: ”Man må kunne hjælpe disse sårede på en hurtigere og bedre måde. Jeg tænker her på de mange, der såres på arbejdspladserne i ’krigen’ for det daglige brød.” Det bliver starten på Arbejdernes Samariter Forening, som koncentrerede sig om førstehjælpskurser. I 1933 bliver der oprettet et egentligt landsforbund under navnet Arbejdernes Samariter Forbund. I 1940’erne begynder organisationen at tage sociale opgaver på sig, blandt andet en vandresengsordning, hvor solide barnesenge blev stillet til rådighed for nyfødte i fattige familier. Husmoderferie, svagføres udflugtstog og feriekolonier for handicappede børn og unge dukkede op. ASF får hurtigt idéer til internationalt arbejde. Man vil støtte spanske arbejderes kamp mod fascisterne i 30’erne, men får nej af den danske regering. I 1940 går ASF og fagforbund i gang med landsindsamlingen
I 1962 bliver det til ASF-Dansk Folkehjælp, der i dag arbejder med tre hovedindsatsområder: Førstehjælp, socialt arbejde og internationalt humanitært arbejde. Organisationen får i øvrigt nu for første gang selv et samlet overblik over sin historie med udgivelsen af jubilæumsbogen ’Hjælp gennem 100 år’. |