AKTUELT

NYT FRA STYRELSEN - LÆR AT ELSKE BUDGETSTØTTEN

Af Morten Østervang

Kære læser, vi kan i denne klumme præsentere Dem for intet mindre end en bistandssucces. Og vi kan også garantere, at De udelukkende vil kunne læse om den her i avisen. For hvordan forklarer man lige på tv, at en upersonlig størrelse som budgetstøtte har bidraget til at skabe bedre vilkår for Mozambiques skolebørn og syge mennesker? Brønde og hospitaler gør sig alt andet lige bedre. Ikke desto mindre er det tilfældet.

15 år efter at Mozambique er trådt ud af en ti-års ødelæggende borgerkrig, er landet nu på målrettet kurs mod mindre fattigdom. Og med dansk – og andre donorers – bistand som en vigtig medspiller.

Landet har i gennemsnit haft en pæn økonomisk vækst på 7,6 pct. om året mellem 1997 og 2005. Årsagerne er flere: Der er indført markedsøkonomi. Der er kommet flere udenlandske investeringer til. Der er gennemført betydelige reformer af den offentlige sektor. Og så er der selvfølgelig tilført ret så betydelig udviklingsbistand.

Det positive er, at væksten rent faktisk har bidraget til at reducere andelen af fattige fra 69 pct. i 1997 til 54 pct. i 2003 (det seneste officielle tal). Mozambiques regering vurderer også, at landet vil nå en række af FN’s 2015 Mål.

Hvad har det så med budgetstøtte at gøre?
Danmark har sammen med 18 andre donorer givet budgetstøtte til Mozambique siden år 2000. Budgetstøtte er kort fortalt direkte støtte ned i modtagerlandets husholdningskasse, som landet i et vist omfang selv kan disponere over. Den indebærer, at donorerne opgiver øremærkning af bistanden mod at få indflydelse på landets overordnede politik.

Den anbefales af mange kloge eksperter –fordi den giver ejerskab, og fordi den effektiviserer bistanden. Og nok så vigtigt: Ifølge en evaluering, som 19 donorer i Mozambique har lavet, tyder alt på, at budgetstøtten har bidraget til, at det offentlige er blevet langt bedre i stand til at levere serviceydelser til befolkningen.

Danidas Styrelse tiltrådte derfor også på dets møde i september yderligere 160 mio. kr. til budgetstøtte til Mozambique fra 2008 til 2010. Med den nye bevilling kommer Mozambique til at modtage 14 pct. af den samlede danske bistand i budgetstøtte.

Pisk og gulerod
Men. Men. Der er også torne i bush’en. Danida opdagede i begyndelsen af 2005, at der var alvorlige problemer med forvaltningen af danske bistandskroner i uddannelsessektoren.

Det var ganske vist ikke i budgetstøtten, at misbruget var sket. Men den danske reaktion kom prompte: Godt 45 mio. kroner af budgetstøtten blev indefrosset.

Siden har regeringen i Mozambique betalt lidt over halvdelen af de 15 millioner kroner, skandalen drejede sig om, tilbage. Resten er på vej.

Nu synes så tiden at være moden til at tage fat igen. Budgetstøtten er ganske vist på et lavere niveau end før skandalen, men dog markant. Og et klart signal om at Danmark anerkender, at regeringen har vist villighed til at løse korruptionsskandalen.

Og det illustrerer vel også pointen: Er man i områder, hvor verdens gang er knap så forudsigelig som budgetlægningen i Rudersdal Kommune, er der både mulighed for gigantiske succes’er – og risiko for pludselige skandaler. Langt det meste af dansk udviklingspolitik udføres trods alt i dele af verden, hvor meget ikke er perfekt. Ellers ville der ikke være brug for hjælpen.

Forsigtig-Per
Danmark får ofte at vide, at vi er lidt for forsigtige med skatteydernes penge. Da Danida valgte at skære i Mozambiques støtte, fik det skarp kritik af de andre donorer.

Bistandseksperten Richard Manning fra DAC (OECD’s Udviklingskomité) har også for nylig opfordret Danmark til at være mere risikovillig – og til at give mere budgetstøtte.

Herhjemme deler budgetstøtten vandene. En lang række politikere er således skeptiske over for budgetstøtten, der kan virke mindre gennemsigtig – og det kan være sværere at sikre, at pengene går til de rigtige formål. Kan Danmark sikre fx sine prioriteter som miljø og kvinder, når vi giver budgetstøtte? Andre ligger i den helt anden ende af spektret og mener, at Danida bør give mere budgetstøtte.

For den giver mere ejerskab. Og reducerer de administrative omkostninger ved at modtage bistand for udviklingslandene. Synspunkterne er mange – og modsatrettede. Faktisk formaster nogle sig ligefrem til at stille spørgsmålstegn ved, om budgetstøtten giver ejerskab, som jo er et af dens salgsargumenter.

Nu er der nok ingen tvivl om, at budgetstøtte giver mere ejerskab end projektstøtten, hvor donoren og regeringen beslutter projekterne og fører dem ud i livet. For budgetstøtten gives som en del af tæt dialog med modtagerlandet, og budgettet skal godkendes af parlamentet. Men omvendt: Ender man med at binde landet, når 15 donorer pludselig får indflydelse på et lands finanslov?

Meningerne er delte. Læs side om dem på side 6-7.

Tiltrådte bevillinger

• Makrofinansiel støtte (Mozambique) 160 mio kr.
• Multilaterale bidrag til bekæmpelse af hiv aids (UNICEF, WHO, UNAIDS) 100 mio. kr.
• HIPC Gældslettelser 45 mio. kr.
• Det arabiske initiativ: Dansk-egyptisk dialoginstitut i Kairo. 20 mio. kr.

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde er rådgivende for udviklingsministeren. Den indstiller bevillinger til bilaterale og multilaterale programmer på over 10 mio. kr.

NGO’ER I STRID OM TV-PENGE

Der er mange penge på spil ved tv-indsamlinger. Og de store humanitære organisationer bestemmer selv, hvem der skal have del i gevinsten til næste år. Det skal de små organisationer ikke. Resultatet er, at de mindre bliver klemt, mens det heldige dusin, de tolv store organisationer, bliver større. Men også blandt de tolv er der indbyrdes uenighed om, hvordan pengene skal fordeles. En besynderlig proces, siger ADRA’s generalsekretær om forløbet.

Af Jan Kjær

Processen er besynderlig og ikke altid lige køn. Først var der fem organisationer, så syv. Efter en klage fra utilfredse organisationer til Konkurrencestyrelsen og en omgang i mediekværnen bestemte de syv, at de skulle være elleve. Lidt roderi fuldendte dusinet. Kampen for at komme på tv i primetime i 2008 og blive en del af et lukrativt indsamlingsshow i Danmarks Radio er benhård.

Siden sidste indsamling har der været en bitter debat, hvor de organisationer, der ikke var blandt de syv heldige i tv-indsamlingen 2007 har presset på at få deres del af kagen.

Public service kanalen DR har derfor bedt de stridende parter om selv at finde en løsning forud for indsamlingen i 2008. De syv store indsamlingsorganisationer fra 2007 showet satte sig så sammen i maj og aftalte så adgangskrav og fordelingsnøgle indbyrdes.

De store er ikke overraskende kommet frem til, at størrelsen er det vigtigste kriterium for at være med. Størrelsen af egne indsamlede midler og – som noget nyt – størrelsen af Danida-tilskud. Det åbner dørene for fem mere, nemlig Mellemfolkeligt Samvirke (MS), CARE Danmark, Ibis, ADRA og Dansk Flygtningehjælp.

Fordelingsnøglen favoriserer dog stadig de syv oprindelige organisationer. Og det giver utilfredshed hos de nye i tv-klubben.

Selvforstærkende
Og så er der dem, der slet ikke får del i kagen. Indsamlingerne skal sætte Afrika og 2015 Målene i fokus. Og det skærer automatisk en organisation som Mission Øst fra, hvis største programland pt er Afghanistan.

– Vi er glade for, at flere er kommet med, men skuffet over ikke selv at være blandt de heldige, siger vicegeneralsekretær Peter Samuelsen fra Mission Øst, en af de fem organisationer, der i januar klagede over fremgangsmåden.

– Kriterierne er konstruerede og tillader kun de organisationer, der arbejder med Afrika, at deltage.

Peter Samuelsen ønsker, at der i højere grad tages udgangspunkt i, hvem der er relevante for indsamlinger.

– Mission Øst har meget at byde på, selv om organisationen kun laver humanitært og udviklingsarbejde i Asien og Østeuropa. 2015 Målene gælder ikke kun i Afrika, påpeger han.

Han er bange for en udvikling, hvor skellene mellem store og små organisationer øges.

– Det er en selvforstærkende proces, hvor de store kommer med i en tv-indsamling, som giver endnu mere til de store organisationer, så de bliver endnu større, forklarer Peter Samuelsen.

Samtidig vil resultatet af DR-indsamlingen komme til at påvirke størrelsen af tilskuddet fra tips- og lottomidlerne. En del af disse gives nemlig til organisationer på basis af indsamlingsresultat. Nu får de store endnu mere. Men der er ikke flere klagebreve på vej fra Mission Øst.

- Vi satser nu på en proces, hvor flere organisationer kan deltage i fremtiden. Jeg bakker op om der, hvor vi er nået til nu og vil ikke modarbejde processen, siger Peter Samuelsen.

Danmarks-indsamlingen på tv i januar 2008 skal skaffe midler til at mindske børnedødelighed, så afrikanske børn som disse får en god start på livet. Her skolebørn i det nordlige Zambia. Foto: Jan Kjær.

Politisk løsning
– Man kan være tilfreds med, at de humanitære organisationer og Danmarks Radio trods alt har lyttet til kritikken, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, som heller ikke er blandt det heldige dusin.

Men Klaus Nørlem har svært ved at godtage fremgangsmåden.

– Jeg er ikke sikker på, at organisationerne selv er i stand til at fastlægge kravene. De har en viden, men også en egeninteresse.

Han mener, at der helt overordnet skal laves klare retningslinjer for, hvornår en public service institution må lave indsamling på radio og tv.

– Der er forskel på DR og TV3. TV3 kan vælge og vrage. Det synes vi ikke, DR kan tillade sig, forklarer Klaus Nørlem.

Han foreslår derfor en politisk løsning. Det synes den ansvarlige programredaktør i DR, Carl Otto Dethlefsen, ikke om.

– Det er en helt forkert vej at følge, hvis politikerne blandes ind i det. Tænk, hvis de skulle bestemme, hvem der skulle have årets julekalender. Det ville de nok betakke sig for.

Han ser det som et driftsanliggende for DR, der ligger klart inde for den bevægelsesfrihed, som politikerne har udstyret public service institutionen med.

Skæv fordelingsnøgle
Medieomtalen og klagerne gav pote for nogle organisationer, deriblandt Mellemfolkeligt Samvirke. Generalsekretær Frans Mikael Jansen er glad for at være med.

– Det vil give befolkningen et mere nuanceret billede af, hvorledes man kan arbejde med 2015 Målene, men vi ser gerne, at fordelingsnøglen bliver ændret, siger han.

Nøglen er bestemt af de oprindelige syv organisationer, og de får da også mest. Pengene fra tv-showet skal fordeles i forhold til, hvor meget de deltagende organisationer allerede   samler ind. Det giver nødhjælps- og fadderskabsorganisationerne særlige fordele.

Dette års tv-indsamling på DR1 i januar, Danmarks Indsamlingen, gav 55 mio. kr.

Giver tv-indsamlingen i 2008 som forventet 50 millioner kroner, vil Børnefonden og Røde Kors hver få omkring 9 mio. kr., Red Barnet 3 mio. kr., og de fem nye kun omkring 1,5 mio. kr.

Kommunikationschef Mogens Damgaard i Red Barnet ser ikke denne fordelingsnøgle som et problem.

– Vi følger et mønster, der allerede er defineret af danskerne. Den organisation, der har størst folkelig forankring, skal have flest penge.

De fem nye organisationer har måttet godtage præmisserne. For MS, CARE Danmark og Ibis er det bydende nødvendigt at komme med. De skal som rammeorganisationer nu levere 10 pct. egenfinansiering for at få Danida-støtte til udviklingsarbejdet. Pengene fra tv-indsamlingen falder på et knastørt sted, da det først er for nyligt, at MS, CARE og Ibis for alvor har bevæget sig ud på det benhårde indsamlingsmarked.

Besynderlig proces
Hos ADRA, adventisternes hjælpeorganisation, er man ganske godt tilfreds med, at man nu endelig har fået et ben ind i tv-klubben. Men alligevel undrer man sig her over forløbet: – Nu vil jeg ikke være for kritisk, når jeg selv endelig er kommet med, men det har været en besynderlig proces, fortæller ADRA’s Lehnart Falk.

ADRA var en af de organisationer, der stod bag klagebrevet til DR. I slutningen af juni får ADRA så besked om, at de ikke er med. Og at de heldige fire nye organisationer allerede har holdt møde med de oprindelige syv.

Men tallene til at måle størrelse viser sig at være forkerte. CARE skulle faktisk være røget ud og ADRA ind. Det gjorde CARE selv opmærksom på.

– Men vi ville have det ekstremt dårligt med, hvis CARE røg ud på grund af os, siger Lehnart Falk.

Begge organisationer er nu med og fuldender dusinet. Og her går tilsyneladende grænsen for, hvem der skal deltage.

Spærregrænse
– Vi gør det ikke for organisationernes skyld. Vi gør det for at redde nogle børn i verden, forklarer Mogens Damgaard, kommunikationschef i Red Barnet.

For ham er processen i orden. Han kalder kriterierne objektive og ser intet forkert i, at organisationerne selv har udarbejdet dem.

– Hvem skulle ellers lave retningslinjerne?

Et revisionsfirma? Det er os, der arbejder med det her til daglig. Det er os, der ved noget om det, siger Mogens Damgaard.

Han erkender, at der formentlig er andre organisationer, der laver et relevant stykke arbejde i forhold til temaet. Men relevans er et svært kriterium.

– Det ville starte en uønsket diskussion om, hvem der gør et godt stykke arbejde – og hvem der ikke gør. Det vil jeg nødig sætte mig til dommer over.

Mogens Damgaard forstår udmærket, at mindre organisationer gerne vil være med, men der må være en spærregrænse.

– I stedet for 200, som danskerne ikke kender, så er her nogle store kendte spillere, hvor man har en idé om, at de laver et godt stykke arbejde.

For DR’s Carl Otto Dethlefsen er det nuværende niveau med 12 deltagende organisationer passende.

– Det bliver for småt, hvis flere kommer med.

Temaet for 2008 er Børnedødelighed *i Afrika. Indslag på radio og tv vil lede op til et stort tv-show en lørdag i januar. Bekæmpelse af børnedødelighed er nummer fire af de otte 2015 Mål.

Se tidligere artikel i Udvikling juni 2007: Hvem skal stå derude og banke på?

Jan Kjær er freelancejournalist og konsulent med udviklingskommunikation som speciale. info@better-world.dk  

FRA 5 til 7 til 11 til 12 HELDIGE JANUAR 2007: Dansk Røde Kors, UNICEF, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Læger uden Grænser præsenterer DR for Danmarks Indsamlingen. SOS-Børnebyerne og Børnefonden kommer til. Showet i januar 2007 giver 55 mio. kr. ADRA, Ibis, MS, ASF, Mission Øst og Care Danmark klager i januar til konkurrencestyrelsen. Showet er konkurrenceforvridende og strider mod DR’s public serviceforpligtelse, mener organisationerne. MAJ 2007: Lederne for de syv organisationer, der deltog i Danmarks Indsamlingen, holder møde i maj, og beslutter sig for en endelig model for adgangskrav og fordelingsnøgle for elleve organisationers deltagelse. Modellen præsenteres for DR. JUNI 2007: ADRA, ASF og Mission Øst -k at vide, at de ikke er blandt de heldige. Det sker efter de syv oprindelige organisationer har holdt møde med de -re nye: MS, CARE, Ibis og Dansk Flygtningehjælp. CARE gør opmærksom på, at ADRA er større. ADRA kommer med i kredsen, uden at CARE ryger ud.

DAGSVÆRK-PENGE TIL SYDAFRIKA SAMLER STØV

4.000 unge fra slummen i Cape Town må kigge langt efter den hjælp, som danske gymnasielever sidste år knoklede for at give dem. Operation Dagsværks mellemmand, Sydafrika Kontakt, er raget uklar med sin lokale samarbejdspartner. En måned før årets OD-indsamling, står de 8,2 mio.kr. fra indsamlingen i 2006 stadig ubrugte hen.

Af Hanne Mølby Henriksen

De skulle have været tilbudt en vej ud af slummens vold, kriminalitet, seksuelle overgreb og narkomisbrug, men hjælpen til de 4.000 unge og deres familier fra bydelen Cape Flats i Cape Town lader vente på sig. Operation Dagsværk samlede ellers 8,2 millioner kroner ind til det gode formål for snart et år siden, men de danske gymnasieelevers Sydafrikaprojekt er gået i stå, før det overhovedet kom i gang. Operation Dagsværk (OD) og deres danske partner Sydafrika Kontakt (SAK) måtte i januar erkende, at de alligevel ikke kunne arbejde sammen med projektets lokale partner Prosperity Youth Centre (PYC).

– Vi mente jo, at vi havde aftalen på plads. Men da vi kom derned i begyndelsen af året for at tale projektet igennem, blev det klart, at der var rigtig mange misforståelser mellem dem og os, fortæller Morten Nielsen, der er informationsmedarbejder og eneste ansatte i SAK.

Folkene bag PYC ville for eksempel ikke være med til at slå stillingen som lokal projektkoordinator op, og de ville heller ikke acceptere et dansk krav om, at projektets fuldtidsansatte ikke må arbejde andre steder samtidig.

– De har sikkert tænkt, at nu var pengene samlet ind, så skulle vi ikke komme her og stille krav og være nogle brokkehoveder. Nu var det bare at komme i gang, gætter Morten Nielsen.

Uenighed om krav
I hvert fald bølgede diskussionen frem og tilbage i Cape Town, mens gymnasieelevernes penge bare ventede på at komme ud og gøre gavn. Til sidst pegede den danske delegation på papirets stiplede linje og sagde, at hvis PYC ville være med i projektet, så måtte de skrive under.

– De prøvede at fortælle os, at de krav, vi havde, var helt hen i vejret. De mente, at det var imperialisme og typisk for hvide mennesker at komme med den slags krav i stedet for at  stole på dem. Hvis ikke de havde stoppet samarbejdet, så havde vi gjort det selv, siger Morten Nielsen.

Han fortæller, at folkene i SAK og PYC ellers har kendt hinanden siden 1980’erne og arbejdet sammen om mindre projekter lige så længe. Og han vurderer, at man fra SAK’s side kom til at tage nogle ting for givet i forhold til partnerens imødekommenhed og lyst til at opfylde de administrative krav, der hænger sammen med et OD-projekt til mange millioner kroner.

– Vi er selvfølgelig kede af, at vi ikke fra starten fik gjort klart, hvilke krav, der var til PYC som projektbærende organisation. Det var en fejl. Det er vi kede af. Den må vi tage på os, erklærer han.

Ikke vores skyld
Heller ikke i OD har man overvejet at sikre sine samarbejdsaftaler på forhånd – dagsværkerne regner ganske enkelt med, at organisationer som Sydafrika Kontakt, der stiller forslag til projekter, har styr på den slags selv.

– Det er vores danske samarbejdspartner, der hæfter for, at de her ting er opfyldt, siger Anne Marie Engtoft Larsen, der er bestyrelsesmedlem i Operation Dagsværk og blev student i sommer fra Kalundborg Gymnasium.

Både OD og SAK mener desuden, at det er svært at foregribe misforståelser af denne art, fordi man ikke kan indgå aftaler, før pengene er samlet ind. Eller som Morten Nielsen formulerer det:

– Du kan ikke lave aftaler på håb, kun på konkrete beløb.

Men den holder ikke, mener Anders Kristoffersen, der er konsulent i det private firma Dalberg Global Development Advisors, der rådgiver organisationer og virksomheder i udviklingsspørgsmål:

– Man må have en ide om, hvor mange penge man kan samle ind, og hvad man vil have ud af det, før man sender gymnasieelever ud i marken for at arbejde, siger han.

– Parterne bør på forhånd sørge for at lave en aftale, der omfatter præcis, hvad deres service-provider skal gøre for at få pengene. Otte millioner kroner er ikke en uanseelig sum, mener Anders Kristoffersen.

Som sagen står nu, er det vigtigt at finde en ny samarbejdspartner – råder han – der kan tage over præcis, hvor PYC slap, så de danske gymnasieelever ikke en dag skal slå op i avisen og læse, at de penge, de gav til at hive unge ud af Sydafrikas slum, i stedet er blevet omdirigeret til bønder i Cambodja.

Nye partnere fundet
SAK har allerede fundet et netværk af otte sydafrikanske organisationer, der gerne vil være med i projektet, og de har alle accepteret de danske krav. Bliver de nye partnere godkendt af eleverne på OD’s stormøde senere på året, skulle projektet gerne kunne gå i gang i begyndelsen af 2008 – ét år forsinket.

Anne Marie Engtoft Larsen fortæller, at problemerne i Sydafrika i høj grad har påvirket dagsværkerne og fået dem til at overveje at ændre procedurerne for, hvornår der skal skrives samarbejdsaftaler. Også det skal eleverne selv tage stilling til på stormødet i slutningen af november.

Mens de sydafrikanske unge venter, og tiden går, er Operation Dagsværk i fuld gang med en ny kampagne, der skal kickstarte dette års indsamling den 7. november til fordel for guaraní-indianerne i Bolivia.

– Hvordan kan I forsvare at gå ud og samle endnu flere penge ind, når I ikke har brugt pengene fra sidste år? – De penge, vi samlede ind sidste år, står frosset fast på en bankkonto til det specifikke projekt, så vi kan ikke bare lade være med at samle ind i år og så bruge pengene på noget andet. Og så har vi rent juridisk bundet os til en ny aftale med Ibis om dette års projekt, som blev godkendt på elevernes stormøde i november sidste år, altså før bruddet mellem PYC og SAK skete. Der er tale om forskellige projekter, forskellige samarbejdspartnere og forskellige kampagner, siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Hanne Mølby Henriksen er freelance-journalist mhm@journalist.dk  

De 8,2 mio. kr, som danske gymnasieelever samlede ind i 2006, er endnu ikke kommet på arbejde i Cape Town, hvor et projekt skulle bremse unges løbebane udi kriminalitet.
Foto: Klaus Holsting.

NYT DANSK SAMARBEJDE SKAL FREMME ETISK HANDEL

Arbejder drengen her i Indien under ordentlige vilkår? Virksomhederne har brug for mere rådgivning for at leve op til CSR-kravene. Foto: Jan Sommer / Polfoto.

Fagbevægelse, erhvervsliv og folkelige organisationer i Danmark lancerer snart en ny, fælles organisation kaldet Initiativ for Etisk Handel. Her vil de samle deres erfaringer og viden om god forretningsskik i u-landene og dermed gøre det lettere for danske virksomheder at opføre sig ordentligt, når de handler med verdens fattige.

Af Hanne Mølby Henriksen

De gør det i Norge. De gør det i Storbritannien. Og nu vil også danske fagforeninger, erhvervsorganisationer og folkelige organisationer til at arbejde sammen i en usædvanlig treenighed for den gode sags skyld.

Planen er at fremme etisk handel ved at etablere en ny, tværgående medlemsorganisation, der skal indsamle viden og erfaringer om vigtige emner som menneskerettigheder, arbejdsforhold, udvikling og miljø. På den måde kan de danske virksomheder få hjælp til at tackle nogle af de tunge problemstillinger, de risikerer at ramle ind i, når de gør forretning i udviklingslandene.

– Ideen er at samle kræfterne og hjælpe hinanden med at sikre en etisk forsvarlig handel og produktion, siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp og ivrig fortaler for det nye samarbejde.

– Vi er nødt til at arbejde meget mere systematisk med problemerne. Det er ikke noget, som virksomhederne kan klare alene, siger han.

Initiativet går under navnet Etisk Handel og har allerede søsterorganisationer i Norge og Storbritannien. Den danske afdeling er opstået på initiativ af Forbrugerrådet, Max Havelaar og Folkekirkens Nødhjælp, men supportlisten tæller allerede langt flere organisationer som Dansk Erhverv, Dansk Industri, Håndværksrådet, LO og en stribe folkelige foreninger.

    Udvikling har talt med både Red Barnet, Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp, som alle melder, at de oplever flere og flere virksomheder, der ringer ind for at få hjælp til at håndtere udfordringerne i verdens fattige lande.

To nye spillere
– Vi har måttet erkende, at vi ikke selv kan løfte opgaven. Vi har ikke kapacitet til at gå ud og rådgive virksomheder. Derfor har vi kastet alle vores kræfter ind i at få den tværgående organisation op at stå, så vi kan have en fornuftig dialog med virksomhederne og fagbevægelsen og samtidig honorere de krav til rådgivning, som virksomhederne har, siger Christian Friis Bach.

Initiativet Etisk Handel ventes realiseret om nogle måneder og kommer til at køre en slags parløb med en anden nystiftet organisation, DanWatch – en såkaldt vagthund, der ved hjælp af kritisk, undersøgende journalistik skal holde øje med, om danske virksomheder tager deres sociale ansvar alvorligt.

– Når begge organisationer kommer rigtigt op at køre, kan de virkelig være med til at øge virksomhedernes engagement på CSR-områ-det (Corporate Social Responsability, red.). Den ene driver virksomhederne ind i folden. Den anden hjælper virksomhederne videre, og netop det er helt afgørende. Det bliver rigtig godt, mener Christian Friis Bach.

Næste nummer af Udvikling ser på virksomhedernes nye vagthund DanWatch.

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE UD AF AFGHANISTAN Med udgangen af 2007 trækker Mellemfolkeligt Samvirke sig ud af Afghanistan efter mere end 25 års engagement i det centralasiatiske land. MS har sammen med Dansk Flygtningehjælp, ASF Dansk Folkehjælp og i en periode også Caritas Danmark siden 1984 deltaget i flygtninge- og udviklingsarbejde gennem bistandskonsortiet DACAAR. Årsagen til stoppet er, at “programmets karakter ligger for langt fra vore prioriteter med lokaldemokrati og styrkelse af civilsamfundet”, hed det i MS-årsberetningen for 2006, som blev fremlagt på foreningens årsmøde og generalforsamling i september. /th

DANSK NEPAL-INITIATIV Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fik ved det nyligt afholdte EU-udviklingsministermøde på den spanske ø Madeira opbakning til en række forslag, der gennem dialog og øget diplomatisk indsats skal sikre, at den politiske proces i Nepal bliver fastholdt. Forslagene blev fremsat efter nogle turbulentelente dage i det buddhistiske kongedømme; alle maoistiske ministre i Nepals overgangsregering trak sig ud af regeringen, da deres krav om øjeblikkelig afskaffelse af kongehuset blev mødt med modstand fra de øvrige partier. Maoisternes boykot af regeringen har skabt frygt for nye uroligheder i landet inden valget, der bliver afholdt i november. Maoistiske talsmænd forsikrer dog ifølge nyhedsbureauet IRIN-News, at planlagte demonstrationer vil forløbe fredeligt. /th

BREDBÅND TIL ØSTAFRIKA International Finance Corp, som er en del af Verdensbanksgruppen, investerer nu 32,5 mio. dollars i et optisk undersøisk kabel til Østafrika, der vil gøre bredbåndsnettet tilgængeligt for 250 millioner mennesker. I dag har godt fire procent af Afrikas indbyggere adgang til bredbånd. Prisen for netadgang, 200-300 dollars pr. måned, ligger blandt verdens højeste. Det ny kabel, The East African Submarine Cable, som trækkes fra Afrikas sydspids og til Afrikas Horn, forventes at tredoble antallet af internetbrugere og samtidig sænke omkomstningerne med mindst to tredjedele. – Kablet kommer til at forandre menneskers dagligliv og forbedre adgangen til globale markeder og viden, siger Lars Thunell, næstformand og administrende direktør i International Finance Corp. 21 lande kan direkte eller indirekte drage fordel af kabelsystemet, heriblandt Sudan, Somalia, Kenya, Tanzania, Mozambique, Sydafrika, Tchad, DR Congo, Rwanda, Burundi, Malawi, Zambia, Zimbabwe og Botswana. Arbejdet ventes at gå i gang inden for de næste uger og forventes at være færdig i 2009, oplyser International Finance Corp. /Anne-Karin Florèn.