Eksport Fokus

Indien anno 2007 rummer en befolkning på mere end én milliard og en hurtigt voksende middelklasse, som gør Indien til et stadig mere attraktivt marked for udenlandske virksomheder. Imponerende vækstrater – for tiden på over ni procent, stigende udenlandske investeringer, voksende samhandel og øget forbrug. Det bør få danske virksomheders øjne op for Indien i en endnu højere grad end tidligere.

Indien er i dag ikke længere kun billig arbejdskraft og løsning af rutinemæssige IT-opgaver. Et voksende antal udenlandske virksomheder er nu begyndt at flytte dele af deres forskning og udvikling til Indien. Det gælder blandt andet inden for sektorer som IT, Life Science og telekommunikation. Indien er ved at blive til et højteknologisk land med kompetente virksomheder og en højt uddannet arbejdsstyrke.

Samtidigt står Indien på tærsklen til et forbrugsboom. Den hastigt voksende middel- og overklasse ønsker i stigende omfang at bruge penge på udenlandske produkter. Denne udvikling har allerede fået en lang række udenlandske firmaer til at rette fokus mod Indien, og samtidig er flere af Indiens største industrikoncerner nu også på vej ind i detailsektoren med betydelige investeringer.

Indiens hastige udvikling er dog ikke uden problemer. Den indiske infrastruktur – veje, lufthavne, havne, el og vand – kan slet ikke følge med, og Indien er de kommende år nødt til at investere store summer, hvis den høje vækst skal kunne opretholdes. Miljøet lider i stigende grad også under den høje økonomiske vækst, og store dele af den indiske befolkning har fortsat ikke stabil adgang til rent drikkevand og sanitet.

Markedsmulighederne i Indien er således mange, hvad enten man ser på de positive eller negative effekter af Indiens høje økonomiske vækst. Og flere af de muligheder der byder sig, er inden for områder hvor danske virksomheder har velkendte styrkepositioner.

Indien opfattes fortsat af mange virksomheder som et vanskeligt tilgængeligt og meget bureaukratisk land. Det er fortsat gældende inden for visse områder. Indien har dog siden begyndelsen af 1990’erne blandt andet løbende reduceret importtolden for de fleste produkter og lettet adgangen for udenlandske virksomheders etablering i Indien.

Hvorvidt den indiske regerings målsætning om en bæredygtig økonomisk vækst på 10 procent eller mere inden for de næste par år er realistisk er dog nok tvivlsomt. Ikke mindst manglerne i den indiske infrastruktur vil gøre det svært at nå målet. Dermed ikke sagt at Indiens væksteventyr er i fare – ting tager blot lidt længere tid i verdens største demokrati.

At begive sig i kast med Indien kræver ressourcer og en langsigtet strategi, men Indien vil i de kommende år udgøre et af de mest interessante markeder i verden, og det vil være en fejl, hvis ikke flere danske virksomheder får del heri.

Den danske ambassade i New Delhi og Handelskontoret i Bangalore står klar med råd, vejledning og ekspertise til danske virksomheder, der ønsker at tage del i Indiens væksteventyr.

Underskrift

Ole Lønsmann Poulsen
Ambassadør, Indien

Mød en eksportrådgiver

September
03.-07.	USA	Lene Sjørslev Andersen
12.-14.	Singapore	Anthony Chee-Hong-Leong
17.-27.	Slovienien, Østrig	Hans Peter Kay
17.-28.	Argentina	Jacob Bachmann
24.-28.	Malaysia	Bo Mønsted
24.-28.	Indien	Harish Muthanna
24.-28.	Singapore	Martin Just Pedersen

Oktober
1.-12.	USA	Søren Nedergaard
22.-02. november	Indien	Sune Kjeldsen

Tilmelding på http://www.eksportraadet.dk

Reklame

Markedsnyt

Miljømesse i USA

Foto
Den grønne bølge er over USA og afføder en stigende lovgivning inden for miljø- og energiområdet og ikke mindst en stor efterspørgsel på energiteknologi.

I USA er der en stigende lovgivning på miljø-og energiområdet, og det afspejler sig også i udbuddet af miljømesser. I foråret 2008 afholdes Nordamerikas største miljømesse for affald og genbrug i Chicago.

Den grønne bølge er over USA og afføder en stigende lovgivning inden for miljø- og energiområdet og ikke mindst en stor efterspørgsel på energiteknologi. Store amerikanske firmaer tænker på miljøvenlig emballage og fornuftig affaldshåndtering, hvilket også viser sig i et voksende antal af miljømesser.

På en af de store Nordamerikanske messer for affald og genbrug i Chicago i foråret 2008 vil det danske Handelskontor i Atlanta arrangere en dansk fællesstand. Messen henvender sig både til købere i den offentlige og private sektor.

Nye love, som er på vej i USA, sigter blandt andet mod, at firmaer kan opnå skattelettelser ved at implementere miljøvenlige løsninger i produktionen.

Yderligere information

Det danske Handelskontor i Atlanta
Telefon: +001 404 588 1588
E-mail: admin@atlanta.tcdnet.dk
Hjemmeside: http://www.dtcatlanta.um.dk

Pedalkraften vinder frem i Chile

I Chile er utilfredsheden med den offentlige transport stor, og med anlæggelse af flere cykelstier er de tohjulede ved at vinde indpas i heksekedlen Santiago.

Utilfredshed med det offentlige transportsystem i Santiago og flere kampagner fra Chiles nationale trafiksikkerhedsråd Conaset har øget interessen for cyklen som transportmiddel. Samtidig har flere interesseorganisationer gennem de seneste år lagt pres på Chiles regering for at forbedre forholdene for cyklister i Santiago, hvilket har fået regeringen til at afsætte et beløb svarende til 100 millioner amerikanske dollar til at anlægge mere end 1.000 kilometer cykelsti i byen frem til 2010.

Stor import af cykler
I løbet af en firårig periode er cykelimporten steget med 50 procent, og i første kvartal af 2007 er salget steget med 40 procent i forhold til sidste år.

I 2005 blev der solgt omkring 544.000 cykler i Chile, hvoraf cirka 82 procent blev importeret – hele 88 procent fra Kina. Selvom cykellandet over alle, Kina, har sat sig godt på cykelmarkedet i Chile, vurderer den danske ambassade i Chile, at der er plads til danske eksportører. I takt med de gunstige økonomiske tider i Sydamerika, får også de unge chilenere flere penge mellem hænderne – som de gerne investerer i en jernhest og godt tilbehør.

Yderligere information
Danmarks ambassade i Santiago
Telefon: +56 2 941 51 00
E-mail: sclamb@um.dk
Hjemmeside: http://www.ambsantiago.dk

Byggemesser i Storbritannien

Foto: Polfoto
Den britiske premierminister Gorden Brown annoncerede i juni et lovforslag om opførelse af tre millioner nye boliger inden 2020. Størstedelen af de nye boliger skal være bæredygtige og CO2-neutrale. Her er det eksklusive lejligheder ned til Themsen med Tower Bridge i baggrunden.

Danske virksomheder har mulighed for at deltage i danske fællesstande på britiske byggemesser.

Den danske ambassade i London arrangerer en dansk fællestand på byggemessen Interbuild. Interbuild er Storbritanniens største byggemesse og afholdes i Birmingham den 28. oktober - 1. november 2007. På grund af den store forhåndsinteresse arrangeres der i år to danske fællestande på messen med fokus på bæredygtige byggematerialer, dansk arkitektur og lavenergihuse.

På byggemessen Ecobuild i London i februar 2008 arrangerer den danske ambassade i London ligeledes en dansk stand. Messen har fokus på grønt byggeri og bæredygtige miljøløsninger.

Yderligere information
Danmarks ambassade i London
Eksportrådgiver John Jacobsen
Telefon: + 0044 (0) 207 333 0223
E-mail johjac@um.dk

Energimesse i Polen

Foto: Polfoto
Den polske regering har sat fokus på EU's målsætninger om, at energiforbruget skal være reduceret med 20 procent i år 2020 og erstattes af vedvarende energi. Her er det en vindmøllepark i Lisewo i det nordlige Polen.

I efteråret arrangerer den danske ambassade i Polen en fællesstand på energimessen Poleko. Polen har travlt med at følge op på EU’s målsætning om at reducere energiniveauet, og efterspørgslen på energiteknologi er derfor stor.

I dagene den 20.-23. november arrangerer den danske ambassade i Polen en fællesstand for danske virksomheder på POLEKO-messen i Poznan. Foreløbig er 10 danske virksomheder tilmeldt, og der er plads til flere.

Energi og miljø ligger i øjeblikket højt på dagsordenen i Polen, og som følge af den industrielle vækst i landet forventes energiforbruget at stige med 40 procent over de næste ti år. Den polske regering har derfor fokus på EU's målsætninger om, at energiforbruget skal være reduceret med 20 procent i år 2020 og erstattes af vedvarende energi.

Ved siden af deltagelse på messer, har den danske ambassade også taget initiativ til at iværksætte pressedækning for at gøre opmærksom på Danmarks kompetencer inden for energi- og miljørigtige løsninger, affaldshåndtering og teknisk know-how. Hensigten er at få sat fokus på danske spidskompetencer op til klimatopmødet i København i 2009.

Yderligere information
Danmarks ambassade i Polen
Eksportrådgiver Allan E. Mortensen
Telefon:+48 22 565 29 18
E-mail: allmor@um.dk

Seminar om sundhedssektoren i Tyskland

For danske eksportører betyder den nye sundhedsreform i Tyskland markedsændringer. Derfor inviterer Generalkonsulatet i München og Danmarks Eksportråd til et seminar om tysk sundhed. Seminaret afholdes i Udenrigsministeriet, København i oktober.

Den tyske sundhedsreform trådte i kraft d. 1. april i år og har indflydelse på mange områder inden for sundhedssektoren, især på læge- og hjælpemiddelområdet.

Seminaret vil blive indledt med en grundig introduktion til det tyske sundhedssystem, hvorefter deltagerne har mulighed for at vælge mellem et modul om det tyske farmaceutiske marked eller et modul om hjælpemiddelsektoren.

Desuden byder seminaret på deltagelse fra eksperter fra det tyske sundhedsvæsen, det tyske sundhedsministerium og den farmaceutiske industri.

Seminaret finder sted torsdag d. 11. oktober 2007 i Udenrigsministeriet, København, og tilmeldingsfrist er den 22. september.

Spørgsmål og tilmelding rettes til eksportrådgiver Judith Niehaus, det danske Generalkonsulat i München, telefon: 0049 89 54 58 54 12 eller mail judnie@um.dk.

Reklame

Eksport til EM 2012 i Ukraine og Polen

Der er fem år til. Men allerede nu er Polen og Ukraine i gang med at forberede europamesterskaberne i fodbold 2012. For landene er det forbundet med stor prestige, og for udenlandske virksomheder betyder det øgede eksportmuligheder. I modsætning til lande med mere udviklede økonomier, er det nødvendige investeringer, der skal til for at bringe landene op på en høj standard ganske betydelige.

En stor sportsbegivenhed er forbundet med mange investeringer: Der skal bygges lufthavne, hoteller, stadions, sportsfaciliteter, veje med mere. Typisk vil der blive tale om nye projekter frem for renoverings- og moderniseringsplaner. På nuværende tidspunkt er der ingen samlet oversigt over de nødvendige investeringer, men et skøn lyder på 50 milliarder Euro.

Ambassaden i Kiev planlægger et informationsseminar i København i efteråret om markedsmulighederne i forbindelse med EM 2012.

Yderligere information
Danmarks ambassade i Kiev
Telefon: +380 44 200 1260
Hjemmeside: http://www.ambkyiv.um.dk
E-mail: ievamb@um.dk

Den danske ambassade i Warszawa
Ul. Rakowiecka 19
02-517 Warszawa
E-mail: wawamb@um.dk
http://www.ambwarszawa.um.dk

Foto: Polfoto
MÅL! Det seneste europamesterskab i fodbold blev afholdt i 2004 i Portugal. Her blev Grækenland som bekendt europamestre ved at slå værtsnationen Portugal med 1-0 i finalen, og på billedet har Grækenlands Angelos Charisteas, (øverst til venstre), netop bragt Grækenland foran. Næste år er der EM i fodbold i Schweiz og Østrig, mens Polen og Ukraine er værtslande i 2012. EM 2012 betyder allerede nu store investeringer i Polen og Ukraine.

Ukraine bliver gennemsigtig

Økonomiske oplysninger om ukrainske firmaer bliver offentlige, og dermed bliver Ukraine et mere tilgængeligt marked for danske virksomheder.

Danske virksomheder har længe haft store interesser i Østeuropa, men i forhold til Ukraine gør det særlige forhold sig gældende, at man ikke har kunnet trække regnskabsoplysninger på 95 procent af landets virksomheder. Det har gjort det svært at bedømme betalingsevnen hos ukrainske samarbejdspartnere. Men det problem er netop blevet løst. Det er nu muligt at hente regnskabsoplysninger om samtlige registrerede ukrainske selskaber, idet alle har indberetningspligt fra 2006 regnskabet. Formelt set er stort set alle ukrainske regnskaber derfor offentligt tilgængelige fra 1. juli 2007. Et centralt online register er stadig under udarbejdelse, men man kan allerede nu sende forespørgsler til de lokale registraturer og mod symbolske beløb få tilsendt regnskabsoplysninger.

Ambassaden i Kiev planlægger et informationsseminar i København i efteråret om markedsmulighederne i forbindelse med EM i fodbold 2012.

Yderligere information
Danmarks ambassade i Kiev
Telefon: +380 44 200 1260
E-mail: ievamb@um.dk
Hjemmeside: http://www.ambkyiv.um.dk

Vestbalkan: Et nyt modemarked

Foto: Claus Clausen
Shopping i Zagreb, Kroatien.

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien er lande, som mange danskere forbinder med krig og ødelæggelse, men i dag har landene et dynamisk forbrugermarked med stor efterspørgsel på modetøj og sko. Men danske eksportører har endnu ikke fået øjnene op for det nye eksportmarked. Danmarks Eksportråd i Zagreb afholder i samarbejde med de øvrige nordiske ambassader i oktober en fælles nordisk event med fokus på innovation og design – Nordic Days.

De større byer på Vestbalkan emmer af caféliv og et rigt shoppingliv. De store internationale brands er allerede repræsenteret i regionen, til gengæld lader de danske brands vente på sig med undtagelse af et par enkelte forretninger i Zagreb.

– Situationen i dag er den, at folk fra de større byer på Vestbalkan vægter deres ydre image meget højt, og det er derfor vigtigt at gå ’rigtigt klædt’, siger Ricki Toftelund Larsen, der er regional koordinator for Danmarks Eksportråds Vestbalkan samarbejde. Han understreger, at der specielt er gode muligheder for afsætning af modetøj til kvinder i alderen 20-50 år, tøj og fodtøj til børn samt ikke mindst udendørs og sporty casualwear.

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt cirka ti danske modetøjsvirksomheder til Nordic Days, og yderligere samme antal har udvist interesse. I forbindelse med afholdelsen af Nordic Days messen anbefaler Danmarks Eksportråd Vestbalkan, at der på forhånd arrangeres møder med potentielle partnere på markederne, således at messen ikke alene bliver et udstillingsvindue.

– I umiddelbar forlængelse af Nordic Days messen kunne det være en idé at foretage en forretningstur til større byer i regionen som Beograd, Novi Sad, Sarajevo og Tirana for at få et indtryk af markederne og konstatere mulighederne ved selvsyn, siger Ricki Toftelund Larsen.

– Det går rigtigt stærkt i modetøjsbranchen, men Vestbalkan synes desværre at være lidt glemt af de danske virksomheder i den sammenhæng.

Den samlede import af modetøj, sko og tekstiler til regionen er på 10,5 milliarder danske kroner, hvoraf dansk eksport kun udgør under en procent. Den danske ambassade i Kroatien opfordrer danske firmaer til at lægge en Vestbalkan strategi i forlængelse af virksomhedernes Østeuropa strategi. Ambassaden peger på, at forbruget på Vestbalkan er stærkt stigende. I alle større byer i regionen skyder nye storcentre op. Derudover er der en meget stor turistsektor særligt i Kroatien og Montenegro, og samtidig er stimen af krydstogtskibe i Vestbalkan med til at stimulere forbruget.

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien har i gennem de seneste tre år haft vækstrater på mellem 4 og 9 procent, og denne udvikling afspejles også i et stigende forbrug. Serbien har den største omsætning af tøj, sko og tekstiler på 3 milliarder kroner, tæt fulgt af Kroatien med en omsætning på 2,9 milliarder og Bosnien-Hercegovina med en omsætning på 2,8 milliarder kroner Danmarks Eksportråd Vestbalkan kan være behjælpelig med markedspenetrering i regionen. For eksempel udføres markedsanalyser, kortlægning af emerging shopping malls, partnersøgning, hjælp til etablering af selskab eller personalesøgning.

Yderligere information:
Regional koordinator Ricki Toftelund Larsen
Danmarks ambassade i Zagreb
Telefon: +385 1 492 4540
E-mail: offi ce@dtczagreb.hr
Hjemmeside: http://www.dtczagreb.um.dk

Fokus på dansk design til kroatien

Scandinavian Design Beyond The Myth
Periode: 23.09.07 - 18.11.07
Arrangør: Det Nordiske Ministerråd og de nordiske ambassader i Kroatien
Internet side: http://www.scandesign.org
Form: Udstilling af skandinavisk design på ”Museum for Applied Arts and Crafts” i Zagreb

Design Seminar
Periode: 20.10.07
Arrangør: Det kroatiske design center og de nordiske ambassader i Kroatien
Internet side: http://www.hdc.com.hr
Form: Seminar for kroatiske virksomheder om skandinavisk design

Nordic Days in Croatia 2007
Fremstødet ’Nordic Days in Croatia’, som afholdes i Zagreb, har i år fokus på innovation og design. På fremstødet deltager virksomheder fra hele regionen: Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro.

Inden fremstødet kan de deltagende virksomheder via hjemmesiden http://www.nordicdays.info eller ved at kontakte ambassaden lægge en plan for hvilke lokale virksomheder, distributører og agenter, de ønsker at mødes med.
Periode: 29.10.07 - 30.10.07
Arrangør: Den dansk, norske og finske ambassade samt Det Nordiske Handelskammer i Kroatien
Internet side: http://www.nordicdays.info

Kontakt
Ricki Toftelund Larsen på den Danske Ambassade i Zagreb for mere information. Tlf. +385 1 492 4540 eller office@dtczagreb.hr

Dansk eksport i kraftig vækst på fjernmarkeder

Foto
Af cheføkonom Jacob Warburg
Danmarks Eksportråd

Den danske vareeksport steg kraftigt i 2005 og 2006 og stigningen er fortsat ind i første halve år af 2007, om end på et noget lavere niveau. Når der ses bort fra energieksporten, blev toppen på vækstkurven nået i marts 2006 med en vækst på næsten 12 procent, og væksten er nu nede på godt 4 procent på årsbasis. Det tyder på, at dansk eksport fortsat er konkurrencedygtig på trods af en hurtigere stigning i lønomkostningerne herhjemme end i udlandet og at det især er mangel på kapacitet, som hindrer en endnu stærkere vækst.

Den fortsatte vækst udmærker sig også ved, at energieksporten i modsætning til sidste år har ydet et stort negativt bidrag. Væksten i første halvår af 2007 skyldes derfor en fortsat stærk afsætning af industri- og landbrugsvarer.

Mens det i 2006 i høj grad var EU-lan-dene, som trak væksten i dansk vareeksport, har det i 1. halvår 2007 været markederne udenfor EU. Det er udtryk for en godt diversificeret og professionel eksportsektor, at den lavere vækst på nærmarkederne bliver kompenseret af øget vækst på fjernmarkederne.

Den kraftige vækst udenfor EU kan især tilskrives en stærkt forøget afsætning i USA, Kina, Rusland og Australien.

Søjlediagram: vækst i dansk eksport, ekskl. energivarer

Kina: 40 procents vækst
I Kina har væksten i de seneste fem måneder været hele 40 procent i forhold til samme periode sidste år, og her er det ligeledes industrieksporten over en bred kam, som har trukket. Udviklingen i Kina er særlig positiv, fordi dansk eksport de seneste par år har haltet bagud med en årlig vækst på kun cirka otte procent Selv om dette kan se ganske pænt ud, så er det i et land som Kina, med en årlig stigning i importen på op mod 30 procent, slet ikke nok til at følge med vores konkurrenter. Men muligvis er strømmen nu vendt, og i hvert fald er dansk eksport buldret frem på det kinesiske marked i den første del af 2007.

Australien: 38 procents vækst
Også i Australien kan der noteres væsentlige eksportsucceser. Samlet er vareeksporten steget 38 procent i de første fem måneder af 2007 i forhold til samme periode sidste år, og her er det er de senere års succes for vindmøller og kødvarer, som trækker. Potentialet er fortsat stort på det australske marked, som oplever god vækst og høj efterspørgsel.

USA: 15 procents vækst
I USA har væksten i vareeksporten været 15 procent i 1. halvår 2007 på trods af, at den amerikanske dollar har været faldende igennem hele perioden og i de første seks måneder af 2007 ligget omkring 10 procent lavere end i 2006. Hermed fortsætter danske eksportvirksomheder de senere års succes på det amerikanske marked. Siden slutningen af 1980’erne har der ellers været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i dollarkursen og den danske eksport til USA. Men i 2005 blev denne sammenhæng brudt, og dansk eksport voksede markant i både 2005 og 2006 på trods af en flad dollarkurs. Denne tendens er nu fortsat ind i 2007 og tegner et billede af stærke markedspositioner for danske produkter i USA, hvor det især en øget afsætning af lægemidler, maskiner til industrien og vindmøller, som vejer tungt til.

Rusland: 8 procents vækst
I Rusland, hvor dansk vareeksport tordnede frem i 2006 med en vækst på 32 procent – især som følge af en fordobling af kødeksporten, som er den største varegruppe – har væksten i 1. halvår har været mere moderate 8 procent. Den lavere vækst kan dog vendes til noget mere positivt, da den især skyldes et fald i afsætningen af lægemidler og kødvarer, som imidlertid kan nå at tage revanche i sidste halvdel af 2007. I givet fald vil også det russiske eksportmarked kunne komme op på mere respektable 20-25 procent i forhold til 2006.

Lyse udsigter i 2007
Den resterende del af 2007 ser også overvejende lys ud for dansk eksport. Selv om der altid er usikkerhed omkring de globale konjunkturer, herunder ikke mindst de finansielle markeder, så er hovedbilledet, at der er god vækst på mange af Danmarks største eksportmarkeder i nærområdet, og at mange danske eksportører også for alvor er ved at få fat på vækstmarkederne i Rusland, Kina, Australien og USA.

Vækst i dansk vareeksport i 2006 og 1. halvår 2007 med og uden energivarer, pct.
	Alle varer	Energivarer	Varer ekskl. energi

Hele 2006	8,9%	21,9%	7,4%
1. Halvår 2006	13,7%	41,9%	10,4%
1. Halvår 2007	1,1%	-19,0%	4,1%

Kilde: Danmarks statistik og beregninger fra Danmarks Eksportråd

Reklame

Global networking:

Erhvervslivet har globalt netværk af ambassadører

Igen i år arrangerede Danmarks Eksportråd netværksmødet ”Global Networking”, hvor virksomheder mødes med udenrigsministeren og Udenrigsministeriets ambassadører fra 70 lande. Miljø og energi i et globalt perspektiv var temaet som åbnede mødet.

Tekst Claus Clausen Foto Tariq Khan

Stadig flere danske virksomheder bliver opmærksomme på, at de med Udenrigsministeriets ambassadører har et stort globalt netværk, som de kan trække på. Interessen afspejler sig også i det årlige arrangement ”Global Networking”, hvor erhvervslivet har mulighed for at mødes med udenrigsministeren og alle de danske ambassadører. I år fandt 230 virksomheder vej til Asiatisk Plads i København, og arrangementet er så småt ved at vokse sig ud af det ellers så rummelige Eigtveds Pakhus. I år var temaet for mødet energi og miljø, og inden selve netværksdelen hørte virksomhederne tre oplægsholdere: Udenrigsminister Per Stig Møller samt de to administrerende direktører Steen Risgaard, Novozymes og Jukka Pertola fra Siemens.

Foto
Talerne på Global Networking (i forgrunden fra venstre): Udenrigsminister Per Stig Møller, administrerende direktør i Novozymes, Steen Risgaard samt administrerende direktør i Siemens, Jukka Pertola.

Danmark skal vise vejen
Udenrigsministeren pegede i sit indlæg på, at verdens rige lande må vise vejen for, at også lande som Kina og Indien vil tage medansvar for klima og CO2-udledninger.

– I Danmark har vi formået at adskille økonomisk vækst fra en tilsvarende stigning i energiforbruget. Denne afkobling er også nødvendig på globalt plan. Dansk forskning og teknologi kan spille en væsentlig rolle. Vi er på mange områder i front, når det gælder ny teknologi og energieffektive løsninger, sagde udenrigsminister Per Stig Møller.

Han nævnte det danske værtsskab for FNs klimatopmøde, COP 15, i København i 2009, som en oplagt løftestang for dansk energiteknologi.

– Det vil benchmarke Danmark og dermed styrke kendskabet til Danmark og fremme dansk erhvervslivs eksportmuligheder. Denne chance er Danmarks Eksportråd helt opmærksom på. Den vil vi udnytte. For værtsskabet giver os en enestående mulighed for at præge den internationale dagsorden på klimaområdet og placere Danmark og dansk miljø- og energiteknologi centralt i folks bevidsthed. Det er et fantastisk udstillingsvindue, som hermed åbnes, og vi skal naturligvis sætte alle sejl til, så vi også kommercielt får det bedste udbytte.

Fotos

Ambassade som døråbner
Novozymes, som blandt andet producerer enzymer til fremstilling af bioethanol, er et eksempel på en af de danske virksomheder, som allerede har en stærk position på det globale marked for energiteknologi. Administrerende direktør i Novozymes, Steen Risgaard, kom i sit indlæg ind på, hvordan de også har brugt den danske ambassade i Washington til at positionere sig på de globale markeder. I februar i år fik Novozymes’ hovedkvarter i USA prominent besøg af præsident George W.Bush, der dermed gav den danske virksomhed et uvurderligt reklamefremstød.

– Det var helt ubetaleligt og uden ambassadens kraftige indsats, var besøget aldrig kommet i stand. Vi er blevet meget opmærksomme på, at vi ikke kan nøjes med at interessere os for vores kunder og vores markeder. Vi er i høj grad også nødt til at interessere os for lovgivningsmagten, sagde Steen Risgaard.

Muligheder og trusler
Administrerende direktør i Siemens, Jukka Pertola, havde muligheder og trusler for udenlandske investorer i Danmark som rød tråd i sin tale på Global Networking. Han oplever blandt andet, at vi i Danmark har fokus på udvalgte industrisektorer – som for eksempel energi og miljø – men, at der så alligevel er en tendens til, at vi ikke vil satse rigtigt stort. Jukka Pertola talte også om det fleksible danske arbejdsmarked, der møder konkurrence fra lavtlønslande samt den veludviklede danske infrastruktur, der trues af manglende politisk vilje til fortsatte investeringer.

Det er tredje år i træk, at Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet, afholder Global Networking. Arrangementet finder sted i forbindelse med, at alle ambassadører og generalkonsuler én gang om året samles i Udenrigsministeriet.

På næste side kan du læse mere om dansk eksportpotentiale i forbindelse med FNs klimatopmøde, COP 15, i 2009.

Foto
Per Resen Steenstrup · administrerende direktør i Wave Star Energy. Virksomheden arbejder med bølgeenergi-teknologi og er ved at udvikle den første 500 KW seriefremstillede bølgemaskine, som de nu også er gået i gang med at promovere i udlandet.

– Jeg var med på mødet for at få hilst på nogle af de ambassadører, som vi allerede samarbejder med samt møde nogle fra lande, vi ser som potentielle markeder.

Ambassaden i Berlin har gjort en meget stor indsats med at skaffe os vores første store kunde i Tyskland. Ligeledes har ambassadøren i Stockholm lagt en stor personlig indsats i at promovere vores virksomhed. Jeg fik også talt med ambassadørerne for Spanien og Portugal, hvor vi er i gang med markedsundersøgelser via de danske handelsafdelinger. Én ting er at have et godt teknologisk produkt, men det er også vigtigt at kende de politiske tendenser og strømme samt vide, hvordan konkurrencesituationen ser ud. Endelig fik jeg på Global Networking også en god snak med ambassadøren i London samt med ambassaden i Quebec, Canada. I Canada vil man bruge vinterolympiaden i 2010 til at sætte fokus på vedvarende energi og give landet en grøn profil. Blandt andet er det ambitiøse mål, at hele olympiaden skal være forsynet med vedvarende energi. Det kunne være en spændende mulighed for os, som handelsafdelingen i Quebec nu konkret vil følge op på.

Foto
Mette Kynne Frandsen · direktør og partner i Henning Larsens Architects, var med til Global Networking for første gang.

– Det var tre interessante indlæg på mødet, og så er det et godt koncept at samle alle ambassadører på denne måde. Vi er aktive i godt tyve lande og brugte mødet til dels at tale med ambassadører, som vi allerede kender – dels at få skabt nye kontakter. Blandt andet er vi meget aktive i Mellemøsten, så jeg fik talt med ambassadørerne herfra. Jeg aftalte i øvrigt med den danske ambassadør for Syrien, Libanon og Jordan, at han kommer og besøger vores kontor her i København på mandag. Og jeg fik skabt en ny kontakt til den danske ambassadør i Irland. Vi arbejder meget projektorienteret i udlandet, og her er det ofte nyttigt at kunne trække på de danske ambassader. På den led kan vi hurtigt tilegne os en grundviden om kultur og forretningsklima i de enkelte lande, ligesom vi har brugt ambassader til arrangementer. Det er en god døråbner – også på politisk niveau.

Foto
Anders Haahr Jensen · stifter og medejer af Bramidan, der producerer maskiner og løsninger til affaldskomprimering.

– Vi eksporterer til godt 25 lande og bruger mødet til at tage temperaturen på eksisterende og potentielle markeder. For os bliver et marked interessant, når der begynder at komme krav på miljøområdet. Vi benytter allerede Danmarks Eksportråd til forskellige opgaver på flere af vores markeder. I New Zealand har vi for eksempel såkaldt virtuelt kontor hos Eksportrådet i Auckland, som i praksis er vores forlængede salgsarm på markedet. Andre steder har vi haft ambassader til at hjælpe med at finde forhandlere eller for eksempel underleverandører af svejsearbejde. På mødet i dag fik jeg også talt med den danske ambassadør i USA – et meget interessant marked for os, men et marked som vi endnu ikke har fået bearbejdet.

Klimatopmøde med eksportpotentiale

COP15 værtskabet i København i 2009 rummer et stort potentiale for dansk eksport og kan skaffe flere investeringer til Danmark. Udenrigsminister Per Stig Møller understreger, at det er vigtigt, at de små- og mellemstore danske virksomheder kommer på banen. Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet vil derfor prioritere at bringe de mange innovative og højteknologiske smv’ere i Danmark i spil i forbindelse med COP15.

Af Signe Jønsson

FN’s klimakonference i 2009 i København kan få ordrer til at strømme ind til danske virksomheder og skabe et boom i investeringer til Danmark – og allerede nu er Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet i gang med at identificere markedsmulighederne i forbindelse med, at stribevis af politikere, erhvervsfolk og ngo’er strømmer til klimakonferencen i november og december 2009.

– Det er svært at overvurdere det potentiale, som værtskabet for COP15 skaber, når vi taler eksport og investeringsfremme. Tal fra Energistyrelsen og Energi Industrien viser, at den danske eksport af energiteknologi- og udstyr er tredoblet over de sidste ti år – sammenholdt med en generel vækst i vareeksporten på 80 procent. COP15 kan være med til at fastholde og accelerere denne udvikling yderligere, siger udenrigsminister Per Stig Møller.

Foto: Bent Næsby
FN’s klimatopmøde i København 2009 rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder og kan samtidig fremme investeringsniveauet i Danmark. Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet styrker aktiviteterne for at få danske virksomheder i spil i forbindelse med klimatopmødet.

Dialog med erhvervslivet
Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet arbejder sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafik- og Energiministeriet og Miljøministeriet på at skabe rammerne for dialog med dansk erhvervsliv. Det sker for at identificere mulighederne for bedre at koble de markedsmuligheder som COP15 skaber, sammen med de kompetencer og præferencer som allerede nu findes hos danske virksomheder. Der kan blive tale om at oprette overblik over de mange aktiviteter i ind- og udland, fælles databaser, websites samt arrangere fokuserede fremstød til udvalgte lande for at fremvise danske spidskompetencer inden for miljø- og energiområdet.

– I Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet vil vi sørge for, at både vores ude- og hjemmeapparat er klar til at håndtere og formidle potentialet som COP15 udløser. Vi styrker vores globale netværk af eksportrådgivere med speciale i miljø og energi. Vi har over 20 eksperter placeret på de vigtigste markeder rundt om i verden, og de vil løbende analysere de markedsmuligheder, der opstår og hjælpe danske virksomheder med ordrer frem mod og efter COP15, siger udenrigsminister Per Stig Møller.

Samtidig vil der blive fokuseret på de erfaringer og viden, som Eksportrådet allerede nu har fået fra erhvervsorganisationer i forbindelse med det tværministerielle initiativ til fremme af eksport af miljø- og energieffektive løsninger til BRIK-landene og USA, som blev iværksat af udenrigsministeren, miljøministeren og transport- og energiministeren i 2006.

Men den store opmærksomhed som klimakonferencen i København får kan også i høj grad stimulere investeringsniveauet i Danmark. I forbindelse med regeringens offensive globale markedsføring af Danmark er der afsat 37 millioner kroner i perioden 2007-2010 til en styrket investeringsfremme indsats. Invest in Denmark, Danmarks Eksportråd vil blandt andet i perioden 2007-2010 mødes med 1.000 virksomheder i miljø- og energisektoren med investeringspotentiale i Danmark.

Udenrigsminister Per Stig Møller understreger, at Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet vil sætte fokus på aktiviteter og muligheder for de små- og mellemstore danske virksomheder: – COP15 værtskabet skal ikke kun skal være til gavn og glæde for de største virksomheder i Danmark, men også for de mange små- og mellemstore virksomheder som for eksempel kan byde på avancerede teknologier, energieffektive løsninger og driftssikre produkter til et hav af forskellige kunder i verden. Derfor vil Udenrigsministeriet, Danmarks Eksportråd hjælpe denne gruppe virksomheder via vores eksportforberedelses- og eksportstartsprogrammer, fremstød, sektorspecialisering og inkubatorordninger på vores repræsentationer.

Forventninger om stor gevinst
Ifølge beregninger fra EU udgør verdensmarkedet for energi og miljø en omsætning på 4.000 milliarder kroner årligt. Dansk erhvervsliv er begyndt at regne på gevinsten til Danmark, således har Foreningen af Rådgivende Ingeniører spurgt deres 15 største medlemsvirksomheder om deres forventninger til klimatopmødet i 2009. 80 procent af de adspurgte virksomheder forventer øget omsætning inden for energi- og miljørådgivning og andre relaterede løsninger i forbindelse med klimatopmødet. 75 procent af de adspurgte virksomheder forventer, at den øgede omsætning vil kunne måles på eksporten. Foreningen af Rådgivende Ingeniører har over 350 medlemsvirksomheder med en omsætning i Danmark på over otte milliarder kroner. De 15 største virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, udgør 75 procent af omsætningen.

I år er der klimatopmøde på Bali i Indonesien, mens Polen er vært i 2008. Men 2009-topmødet i København bliver det vigtigste i mange år, for det er seneste frist for at nå til enighed om en afløser for Kyotoprotokollen, der udløber i 2012. Mødet i København bliver den 15. klimakonference, eller ’conference of parties’, som det officielt hedder. Deraf den noget kryptiske forkortelse for mødet, COP15.

Foto: Helle Moos
– COP15 værtskabet skal ikke kun være til gavn og glæde for de største virksomheder i Danmark men også for de mange små- og mellemstore virksomheder. Derfor vil Udenrigsministeriet, Danmarks Eksportråd hjælpe denne gruppe virksomheder via vores eksportforberedelses- og eksportstartsprogrammer, fremstød, sektorspecialisering og inkubatorordninger på vores repræsentationer, siger udenrigsminister Per Stig Møller.

Reklame

Fokus på outsourcing

Flere virksomheder outsourcer

Outsourcing skal ses som en mulighed i stedet for en trussel, mener ekspert i outsourcing, og det er også hvad flere virksomheder gør. En opgørelse fra Dansk Industri viser nemlig, at der de senere år har været tale om en stigning i antallet af virksomheder, der outsourcer særligt indenfor viden-og servicebranchen. Men virksomhederne skal gøre et grundigt stykke hjemmearbejde, inden de rykker teltpælene op, lyder vurderingen fra Danmarks Eksportråd.

Af Martin Axelsen

– Der er jo ingen virksomheder, der outsourcer for at fyre folk. Og hvis man ser det fra et globalt perspektiv, er der jo ingen, der bliver fyret – jobbene flytter bare. Man kan også sige, at vi deler vores levestandard med nogle lande som ellers ville have svært ved at etablere egen produktion, siger Poul Erik Christiansen, lektor ved Handelshøjskolen i København og ekspert i outsourcing.

– Man skal huske på, at når danske virksomheder klarer sig godt, er det jo godt for Danmark, siger han.

Det er ikke mange år siden, outsourcing var et lidt tabubelagt emne, for hvad betød mon denne udflytning af arbejdspladser til fjerne himmelstrøg? Mange var nervøse for, at Danmark ville opleve stor arbejdsløshed. En frygt som udviklingen ifølge Poul Erik Christiansen, har gjort til skamme.

– Jeg mener faktisk, at det er et lidt forældet udgangspunkt at se outsourcing som en trussel. Hvis man tager Danmark som eksempel, er virksomhederne jo nærmest blevet tvunget til at outsource på grund af mangel på arbejdskraft. Så der er vel ikke ligefrem tale om nogen trussel, men snarere en mulighed for danske virksomheder at udvide produktionen i udlandet, når nu det ikke kan lade sig gøre i Danmark, siger Poul Erik Christiansen.

Stigende tendens
Ifølge en opgørelse fra Dansk Industri har der de seneste par år været tale om en generel stigning i antallet af danske virksomheder, der outsourcer.

– Vi har de seneste to til fire år oplevet, at flere og flere danske virksomheder outsourcer. Indtil nu har det primært været fremstillingsindustrien, der har outsourcet, men i de senere år har der været en stigende tendens til, at blandt andre flere vidensvirksomheder outsourcer hele eller dele af deres aktivitet, fortæller Nicolai Rottbøll Sederberg-Olsen, konsulent i Dansk Industris globaliseringsafdeling.

Opgørelsen viser desuden, at virksomheder der outsourcer oplever vækst både ude og hjemme.

– Knap 50 procent af virksomhederne oplever, at de får flere ansatte både ude og hjemme, men det er umiddelbart også meget naturligt, da det ofte skaber en konkurrencefordel at outsource og dermed også en forventelig vækst, siger Nicolai Rottbøll Sederberg-Olsen.

Dansk Industris opgørelse viser også, at 30 procent af alle danske virksomheder har outsourcet dele af produktionen, og at 25 procent af de virksomheder der ikke allerede har outsourcet overvejer det.

Foto: Dansk Industri
– Vi har de seneste to til fire år oplevet, at flere og flere danske virksomheder outsourcer. Indtil nu har det primært været fremstillingsindustrien, der har outsourcet, men i de senere år har der været en stigende tendens til at blandt andre flere vidensvirksomheder outsourcer hele eller dele af produktionen, fortæller Nicolai Rottbøll Sederberg-Olsen, konsulent i Dansk Industris globaliseringsafdeling.

Foto
– Hvis man outsourcer det, man er god til, mister man virksomheden. Det handler om at outsource den del af sin produktion, som andre virksomheder kan gøre bedre og billigere. Det er efter min vurdering helt centrale overvejelser en virksomhed må gøre sig, inden den beslutter om den vil outsource, siger Poul Erik Christiansen, lektor ved Handelshøjskolen i København.

Foto: Henrik Bjerg
– Man skal ikke stirre sig blind på en lav løn men kigge på en række andre vigtige parametre som told, infrastruktur, logistik og kultur, og så skal man frem for alt ikke undervurdere det at flytte sin produktion udenlands. Det er en stor ting som kræver store ressourcer finansielt samt ledelses- og personalemæssigt, siger Jarl Frijs-Madsen, chef for eksportfremme og internationalisering i Danmarks Eksportråd.

Overvej grundigt
Også hos Danmarks Eksportråd oplever man en stigning i henvendelser fra virksomheder, der ønsker at outsource, men inden man kaster sig ud i den disciplin, er det helt afgørende at gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Det mener Jarl Frijs-Madsen, chef for eksportfremme og internationalisering i Danmarks Eksportråd.

– Man skal ikke stirre sig blind på en lav løn men kigge på en række andre vigtige parametre som told, infrastruktur, logistik og kultur, og så skal man frem for alt ikke undervurdere det at flytte sin produktion udenlands. Det er en stor ting, som kræver store ressourcer finansielt samt ledelses- og personalemæssigt.

Poul Erik Christiansen supplerer:

– Virksomheden skal kigge grundigt på sine kernekompetencer og konkurrenceevne og stille sig selv spørgsmålene, ”hvad er vi bedst til?”, og ”hvad lever vi af?”, siger han, og peger på en anden afgørende faktor.

– Hvis man outsourcer det, man er god til, mister man virksomheden. Det handler om at outsource den del af sin produktion, som andre virksomheder kan gøre bedre og billigere. Det er efter min vurdering helt centrale overvejelser, en virksomhed må gøre sig, inden den beslutter, om den vil outsource, siger Poul Erik Christiansen.

Tretrins strategi
Hos Danmarks Eksportråd følger man en trestrenget model, når man rådgiver virksomheder om outsourcing.

– Vi begynder på det strategiske niveau og vurderer helt overordnet, om det er en god eller dårlig idé for den konkrete virksomhed at outsource. Hvis det viser sig at være en god idé, er næste fase at finde ud af, hvilket land det kunne være bedst at etablere sig i. Når det så er afgjort, begynder vi at kigge på det rent praktiske, så som hvordan virksomheden får den nødvendige arbejdskraft, hvor den fysisk skal ligge, og hvordan man får de nødvendige tilladelser, forklarer Jarl Frijs-Madsen.

Det er – ifølge Jarl Frijs-Madsen – fortsat de mest løntunge områder, der outsources, men også adgang til højtuddannet viden og let adgang til råvarer er afgørende, når en virksomhed vælger at outsource.

– I dag internationaliseres alle dele af værdikæden. Det vil sige, at udover den mere løntunge produktion oplever vi nu også, at virksomhederne i stigende grad outsourcer it-funktioner, regnskabsfunktioner, serviceydelser og ting, der kræver uddannelse, siger Jarl-Frijs Madsen.

Afrika bliver det næste
Det er fortsat Asien og Østeuropa, der er målet, når danske virksomheder outsourcer, og selv om Poul Erik Christiansen helst ikke vil kaste sig ud i for mange gætterier om fremtiden, har han denne vurdering: – Virksomheder vil altid være på udkig efter de billigste steder at producere, det er der ikke noget nyt i. En virksomheds vækst kommer af at være bedst og billigst, og en virksomhed er jo netop sat i verden for at tjene penge – det er ganske enkelt virksomhedens opgave. Sat lidt på spidsen kunne man godt forestille sig, at engang – når Kina har fuld beskæftigelse – vil turen komme til Afrika.

Outsourcing til Slovakiet en succes

Siden 2003 har virksomheden DKI Plast outsourcet en del af sin produktion til Slovakiet. Højt uddannelsesniveau, god beliggenhed og lav løn gjorde udslaget. Men det er ligeså dyrt at bygge en ny fabrik i Slovakiet som i Danmark, så DKI Plast valgte fra begyndelsen at leje sig ind i en renoveret fabrik. Økonomisk set har udflytningen været en god forretning – tre år efter etableringen gav fabrikken i Slovakiet overskud i 2006.

Af Martin Axelsen Foto Tana Hojcova

– Hovedparten af både vores kunder og underleverandører ligger i Vesteuropa, så derfor er Slovakiet med sin centrale beliggenhed i Europa et godt sted for os at placere en ny fabrik. Dertil kommer, at Vah-dalen, hvor vores fabrik ligger, som landets store industriområde har en god infrastruktur med tre Europamotor-veje rundt om hjørnet, fortæller direktør i DKI Plast, Torben Strand, om nogle af de overvejelser virksomheden gjorde sig, da den i efteråret 2002 besluttede at outsource dele af sin produktion af blandt andet plasticdele til lamper.

Men også landets lave lønniveau var en vigtig parameter i beslutningen.

– I Slovakiet er månedslønnen for en ufaglært 2500 kroner, altså næsten en syvendedel af hvad den er i Danmark, og det kan selvfølgelig mærkes, fortæller Torben Strand. Men ligeså vigtig som de økonomiske overvejelser var den mentalitet, virksomheden oplevede på sine researchture til landet.

– Vi besøgte også Polen, Tjekkiet og Ungarn, men vi følte os bedst tilpas i Slovakiet. Indbyggerne her er meget venlige og imødekommende, fortæller Torben Strand.

Som en relativt lille virksomhed med 325 ansatte – heraf 210 i Slovakiet – er det begrænset, hvor mange ressourcer vi har til rådighed, og da det for eksempel kun er 10 procent billigere at bygge en ny fabrik i Slovakiet end i Danmark, bestemte vi i stedet at leje os ind en renoveret fabrik, fortæller Torben Strand.

Mor skaffede arbejdskraft
Valget faldt som tidligere nævnt på et industriområde i Vah-dalen i Slovakiets nordøstlige område, og det er der mange grunde til.

– Zilina er en universitetsby og har derfor relativt mange ingeniører af høj kvalitet. Desuden har der været plastproduktion i byen tidligere, så der er i forvejen en vis grad af ekspertise her, fortæller Torben Strand.

DKI Plast beskæftiger i øjeblikket 210 medarbejdere i Slovakiet, men det hele begyndte med en enkelt ingeniør.

– Min kone og jeg har stået for opbygning af fabrikken og rekruttering af medarbejdere siden etableringen i 2003, og noget af det første vi gjorde var at kontakte et agentbureau, som hjalp os med at ansætte en ingeniør, som skulle hjælpe os med at ansætte flere ingeniører. Og her var vi lidt heldige, for det viste sig, at hans mor arbejdede på arbejdsformidlingen i byen, så det gik relativ hurtigt og nemt med at få ansat nogle medarbejdere, fortæller Torben Strand.

Men sidste år åbnede Kia Motors en fabrik i Zilina, og det ændrede – i hvert fald i begyndelsen – situationen i byen.

Tiltrækker medarbejdere fra Kia
– Vi konkurrerer om den samme arbejdskraft i form af ingeniører, og dem er der trods alt kun et begrænset antal af her i området, og i begyndelsen kunne vi godt mærke, at Kia var kommet. De var populære og tiltrak mange ingeniører. Men nu er bøtten vendt – nu er det os, der tiltrækker arbejdskraft fra Kia, fortæller Torben Strand.

Selv mener Torben Strand, at grunden til den forandring skal findes i, at slovakkerne bedre kan lide den skandinaviske end den koreanske ledelsesstil.

– Vi prøver at tage et socialt ansvar for vores medarbejdere og prøver at lægge optil. at vi gerne vil høre deres forslag og deres idéer, og den ledelsesstil er der mange, der godt kan lide, vurderer Torben Strand.

Ikke særligt mobile
Truslen – hvis man da kan kalde den det – i forbindelse med arbejdskraft kommer i langt højere grad fra Slovakkernes manglende lyst til at flytte efter arbejde.

– I Slovakiet flytter især faglærte og ufaglærte ikke efter arbejde. De fleste vil helst arbejde der, hvor de bor, fordi de gerne vil være tæt på deres familie, og hvis de har ret meget mere end en halv time til arbejde, synes de ofte, det er for langt. Men det kan også være besværligt at komme til og fra arbejde, hvis ikke man har bil, hvilket de færreste har. Og med den kollektive trafik tager det ofte lang tid at komme på arbejde med bus eller tog.

– Den manglende mobilitet var også en væsentlig overvejelse for os. Vi var simpelthen ikke sikre på at kunne få den nødvendige arbejdskraft, hvis vi lagde os for langt væk fra de etablerede industriområder, siger Torben Strand.

Overskud i 2006
DKI Plast havde en række økonomiske overvejelser, inden de tog den endelige beslutning om at outsource til Slovakiet.

– Som en relativ lille virksomhed med 325 ansatte – heraf 210 i Slovakiet – er det begrænset, hvor mange ressourcer vi har til rådighed, og da det for eksempel kun er 10 procent billigere at bygge en ny fabrik i Slovakiet end i Danmark, bestemte vi i stedet at leje os ind en renoveret fabrik. Derudover besøgte vi en række virksomheder i landet for at få inspiration til, hvordan vores fabrik skulle se ud. Vi så blandt andet et sted, hvor medarbejderne stod på nogle paller under et lysstofrør i loftet, men vi ville have ordentlige faciliteter, fortæller Torben Strand.

DKI Plast begyndte derfor på 600 kvadratmeter, der nu er vokset til 6600 kvadratmeter, og som vokser med yderligere 4000 kvadratmeter inden længe.

Dennis Holte Albertsen
eksportrådgiver i slovakiet, om fordele og udfordringer ved outsourcing til slovakiet.

GOD BELIGGENHED OG LAVE LØNNINGER

Af Line Lagoni Leonhard

Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Slovakiet?
Det er ofte virksomheder, der har en stor del af timekrævende eller løntung produktion med mange manuelle processer. Og så er det virksomheder, der har svært ved at finde arbejdskraft i Danmark. For eksempel smedebranchen som har svært ved at finde medarbejdere i Danmark

Hvorfor vælger de Slovakiet?
De vælger Slovakiet, fordi lønningerne her er mærkbart lavere end i Danmark. For eksempel var den gennemsnitlige produktionsomkostning pr. time 28 euro i Danmark i 2005, mens den til sammenligning kun var på 4 euro i Slovakiet samme år. Samtidig er lønomkostningerne i Slovakiet også lavere, end de for eksempel er i mange af nabolandene.

Slovakiet har altid været et produktionsland, så det er et land med lange og gode industritraditioner. Hvor de tjekkiske naboer i høj grad er slået an på servicefag, har Slovakiet holdt fast i industri og produktion.

Hvad er det, Slovakiet kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource?
Der er særligt gode muligheder for at finde underleverandører i Slovakiet, hvor rigtig mange har stor erfaring med at samarbejde med udenlandske virksomheder. Samtidig har Slovakiet en god beliggenhed i forhold til de øvrige østlande, midt imellem det centrale Europa og de mange sydøsteuropæiske lande, som i øjeblikket er inde i en vækstperiode. Og så er Slovakiet med i EU, hvilket betyder, at der ikke er nogen toldmure, som skaber problemer.

Hvilke brancher er Slovakiet særligt interessant for?
Hovedsageligt brancher indenfor produktion. Blandt de firmaer der allerede har outsourcet til Slovakiet, kan nævnes ECCO, Carnitech (som producerer køle- og fryseanlæg), Danfoss samt DKI Plast. Virksomheder som alle har det til fælles, at der indgår rigtig mange manuelle timer i deres produktion.

Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Slovakiet, være særligt opmærksomme på?
Når man skal outsource, vil der altid være visse sproglige og kulturelle udfordringer uanset hvor, man vil outsource til. I Slovakiet er det især mentaliteten, der er anderledes fra det, vi kender i Danmark.

Slovakiet har været under kommunistisk styre, og det giver en helt anden firmastruktur end den danske. For eksempel er chefen meget langt væk fra gulvet rent organisatorisk.

Retsvæsenet i Slovakiet er også meget mere papirtungt og noget langsommere, end vi kender det fra Danmark. Men det går fremad nu, hvor Slovakiet er kommet med i EU.

Yderligere information
Eksportrådgiver Dennis Holte Albertsen
E-mail: denalb@um.dk
Tlf.: + 421 (2) 5930 0220

Vestbalkan vil tiltrække investeringer

Landene på Vestbalkan har igennem længere tid oplevet imponerende vækstrater og gennemført stærke reformer med henblik på at forbedre investeringsklimaet og skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Således fremstår regionen i dag som spændende vækstmarked med mulighed for såvel afsætning af luksusvarer men i høj grad også mulighed for outsourcing af produktion.

Af Line Lagoni Leonhard

Der er fra centralt politisk hold et stærk ønske om at tiltrække udenlandske investeringer. Derfor tilbyder landene på Vestbalkan flere attraktive muligheder som skattenedsættelse og endda skattefritagelse i ti år ved investeringer over otte millioner euro.

Derudover er der mulighed for tilskud til beskæftigelse af personer indenfor sektorer som fremstilling, forskning og udvikling på mellem 2.000 og 10.000 euro per nyetableret stilling. Og så har landende i regionen opnået fri adgang til EU-markederne gennem multilaterale aftaler på alle produkter med undtagelse af vin, kalvekød, sukker og visse fiskeprodukter.

Kommunistisk mentalitet og faglig dygtighed
– Arbejdskraften i regionen er særdeles konkurrencedygtig med nettolønninger for en industriarbejder i yderområder på helt ned til 100 euro pr. måned, siger Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver og regional koordinator for Vestbalkan, og fortsætter:

– Dertil kommer, at uddannelsesniveauet generelt er på et højt niveau med mange teknisk uddannede indenfor relativt specifikke fagområder. Dog skal man være opmærksom på, at en del af arbejdsstyrken stadig er præget af den gamle kommunistiske mentalitet, hvor ansvar ikke falder naturligt. Man skal ved outsourcing af produktion til regionen også være opmærksom på, at det kræver årvågenhed for at sikre, at kvalitetskrav og indgåede aftaler overholdes fuldt ud. Derfor giver det som hovedregel også det bedste afkast, hvis man lægger betydelige ressourcer i at udvælge den rigtige samarbejdspartner.

Foto: Claus Clausen
Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver og regional koordinator for Vestbalkan:
– Arbejdskraften i regionen er særdeles konkurrencedygtig med netto lønninger for en industriarbejder i yderområder på helt ned til 100 euro pr. måned.

Korruptionen er valgfri
Når man taler om Vestbalkan, har mange en opfattelse af, at korruption udgør et anseligt problem. Men det er ikke en opfattelse, Ricki Toftelund Larsen deler: – Det er vores erfaring i eksportrådgivningen, at told, virksomhedsregistreringer, byggetilladelse og så videre ikke nødvendigvis er forbundet med korruption. Korruption er udbredt men oftest på et højere niveau, siger han.

Dog er det sandsynligt, at virksomheder vil blive afprøvet på området. Men hvis der er en klar holdning til, at virksomheden på ingen måde vil engagere sig i korruption på noget niveau, er det ikke noget problem at styre udenom. Der er også store regionale forskelle i udbredelsen af korruption. Her har Kroatien det mest veludviklede marked og dermed også en markant lavere grad af korruption.

En tekstilbranche i topform
Til trods for flere ligheder er der store makroøkonomiske forskelle landene imellem. Landene har hver især specielle karakteristika, som skaber forskelligartede muligheder. Overordnet set har regionen en god kombination af anselige naturressourcer og lave lønninger, og sammenholdt med økonomiske incitamenter er disse faktorer med til at gøre regionen attraktiv indenfor forskellige sektorer som landbrug, træindustri, metalindustri, fødevareproduktion og tekstilproduktion. Sektorer, der traditionelt har været stærke i regionen, og som derfor giver en tilgængelighed af højtuddannede.

Især tekstilindustrien på Vestbalkan udgør et spændende alternativ til fjernøsten på grund af de lave lønninger og god infrastruktur. Der er i øvrigt en lang tradition for tekstilindustri, og derfor er det forholdsvist nemt at få veluddannet arbejdskraft.

Dansk design, serbisk produktion
Hvis man går en tur rundt i luksusbutikken Flying A i Kronprinsensgade, er det meget sandsynligt, at man på et tidspunkt støder på et stykke eksklusivt strik med mærket Sibin/Lin-nebjerg i nakken.

Bag det danske mærke står designer Sibin Vasiljevic og sælger Claus Linnebjerg. De har siden 1996 designet og solgt tøj i strik igennem en række eksklusive, danske, hollandske og engelske mærkevarebutikker og der igennem opbygget deres brand.

Men i stedet for at flytte produktionen til Østen, har makkerparret valgt Serbien, hvor Sibin Vasiljevic også selv er fra.

– Det har vi valgt at gøre primært på grund af de lave lønninger og de loyale medarbejdere. Samtidig giver den geografiske beliggenhed mulighed for, at vi selv kan overse produktionen af tøjet.

Det danske makkerpar er så tilfredse med at have produktionen af deres tøj i Serbien, at firmaet netop har åbnet endnu en fabrik i landet.

Ud over den øgede produktion vil firmaet nu også påbegynde eksport til det nordamerikanske marked. Men så er målet også nået.

– Virksomheden skal vokse i takt med, at man får uddannet sine medarbejdere, og nu føler vi os klar til at udvide produktion og salg, siger Sibin Vasiljevic.

– Vi er startet med salg af vores varer i New York her i juni, og sammen med de markeder vi allerede er inde på, synes vi, det er nok.

Foto
René Nygaard Jensen
eksportrådgiver i serbien, om fordele og udfordringer ved outsourcing til Serbien

BILLIG OG KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT

Af Line Lagoni Leonhard

Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Serbien?
Indtil videre er det ikke ret mange danske virksomheder, der har outsourcet til Serbien. Her er det især virksomheder, der fremstiller produkter baseret på eksisterende råvarer som metal og træ samt fødevareindustrien og den finansielle sektor, der vælger Serbien. Set med danske øjne er det specielt forarbejdning, der er interessant.

Hvorfor vælger de Serbien?
Virksomhederne vælger primært Serbien på grund af de lave lønninger og et højt teknisk kompetenceniveau. I Serbien er der en relativt lav gennemsnitsløn og minimumsløn, og så grænser landet op til EU, hvilket giver en geografisk placering, der er særdeles interessant for udenlandske virksomheder.

Hvad er det, Serbien kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource?
Især billig og kvalificeret arbejdskraft. Men også en fornuftig selskabsskat, som kun udgør 10 procent samt ti års total skattefrihed ved større investeringer.

Hvilke brancher er Serbien særligt interessant for?
Serbien er særlig interessant for virksomheder, som er indenfor enten metalforarbejdning, fødevareindustrien eller tekstilindustrien. Vi har at gøre med relativt lave lønninger i en fordelagtig afstand fra Danmark, hvilket jeg mener bør være interessant for små og mellemstore virksomheder.

Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Serbien være særligt opmærksomme på?
Serbien er ikke med i EU, så derfor kan det give nogle problemer med toldbarrierer og toldbeskyttelse. I det hele taget kan der opstå en del bureaukrati omkring spørgsmålet med told i Serbien. Og selvom Serbien i det store hele er et meget billigt land, så er der alligevel store geografiske forskelle på lønninger.

Samtidig er adgangen til kvalificeret ledelse begrænset. Den findes hovedsageligt omkring Beograd og de nordlige, større byer.

Infrastrukturen i form af transportmulighder er generelt fornuftig, men der kan godt være problemer i yderområderne.

Yderligere information
Eksportrådgiver René Nygaard Jensen
Den danske ambassade i Beograd
E-mail: renyje@um.dk
Tlf.: + 381 11 3679 500

Medarbejderne kan overtage fabrikken

Tekstilvirksomheden Dangroup flyttede sin produktion fra Litauen til Ukraine. I dag beskæftiger virksomheden 230 medarbejdere på fabrikken i Ukraine og kun otte på hovedkontoret i Ikast. Dangroup lægger vægt på at lære medarbejderne i Ukraine selv at løse problemerne uden indblanding fra Danmark.

Af Martin Axelsen Foto Jens Bach

Ikastvirksomheden Dangroup outsourcede sin produktion til Litauen for otte år siden, men for fem år siden flyttede man hele produktionen videre til Ukraine.

– Da Litauen blev optaget i EU, steg priserne, og det blev for dyrt at have produktion i landet. Derfor begyndte vi parallelt at starte produktion i Ukraine, og nu har vi flyttet hele vores produktion til landet. Desuden valgte vi også at outsource blandt andet it-funktioner og ledelse, siger Peder Mortensen, direktør i Dangroup.

Målet er at gøre virksomheden så selvstændig, at ukrainerne selv en dag kan drive virksomheden: – Vi gør meget ud af at uddanne og lære vores medarbejdere på fabrikken i Ukraine at løse problemerne selv. Vi vil ikke bare sende danske chefer over på fabrikken, der som nogle ’gunslingers’ skal diktere medarbejderne, hvad de skal lave, fortæller Peder Mortensen.

– Så hellere bruge tid på at uddanne medarbejderne, så de kan klare tingene selv. Det gør også tingene meget nemmere for os, at vi ikke skal bruge tid på at blande os hele tiden.

Derfor er der jævnligt trainees fra fabrikken i Ukraine på tremåneders ophold i Danmark.

– Her prøver vi at lære dem en række danske ledelsesprincipper. Idéen er så, at de tager tilbage til Ukraine og omsætter det, vi har lært dem i praksis, og at de er med til at sprede ledelsesprincipperne over hele virksomheden, fortæller Peder Mortensen.

Foto
Tøj er aldrig steget i indkøbspris, så derfor er vi altid på udkig efter nye lande, der kan være interessante at producere i. I 80’erne var det Portugal, så blev det Polen, og nu er det altså Ukraine der er stedet at være, siger Peder Mortensen, direktør i Dangroup.

Kræver tålmodighed
Men filosofien om at oplære medarbejdere og ledere på fabrikken i Ukraine at være selvstændige og ansvarlige er en lang og tidkrævende proces.

– Det er til tider lidt af en tålmodighedsprøve. Vi kan mærke, at medarbejderne stadig er påvirket af den kultur, der tidligere var i Ukraine – de er ikke meget for at tage ansvar, fortæller Peder Mortensen.

Vil ikke være billigst
Det er Dangroups grundholdning at have nære relationer til både medarbejdere og kunder, men hvordan harmonerer de bløde værdier med at være en del af en højeffektiv branche, som hele tiden er på jagt efter det næste land, der kan tilbyde de laveste produktionspriser?

– Det er måske også lidt svært at forstå, men for os er det simpelthen et grundsynspunkt at behandle vores medarbejdere ordentligt, og vi oplever da også, at flere og flere kunder begynder at lægge vægt på, at vi producerer tøj under ordnede forhold. Vi har helt bevidst valgt ikke at konkurrere med dem, der vil have de allerlaveste priser på tøj, og det betyder selvfølgelig, at nogle af de store producenter går uden om os, så vi bliver aldrig de største i branchen, men det er altså den vej, vi har valgt, siger Peder Mortensen.

Et nomadefolk
Om Ukraine bliver den sidste destination på vej mod de laveste priser, er nok tvivlsomt – branchen er – ifølge Peder Mortensen, et nomadefolk.

Tøj er aldrig steget i indkøbspris, så derfor er vi altid på udkig efter nye lande, der kan være interessante at producere i. I 80’erne var det Portugal, så blev det Polen, og nu er det altså Ukraine, der er stedet at være.

Foto
Bo Eske Nyhus
eksportrådgiver i Ukraine, giver sine bud på fordele og udfordringer ved outsourcing til Ukraine.

UKRAINE: GOD OG BILLIG ARBEJDSKRAFT

Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Ukraine?
Den typiske virksomhed der outsourcer til Ukraine har enten problemer med omkostningsniveauet i Danmark eller har problemer med kapaciteten i Danmark.

Som dansk virksomhed er man meget bevidst om, at mange af konkurrenceproblemerne skyldes et højt omkostningsniveau i Danmark.

Hvorfor vælger de Ukraine?
Primært på grund af de lave lønninger. Bruttolønnen er under 15 kroner i timen for ufaglært arbejdskraft. Dertil kommer lav transporttid og derfor relativt billige transportomkostninger og hurtig reaktionstid. Omkring 50 øre per kilo i transportomkostninger for en hel trailer og kun 2 ¹/₂dags transporttid sammenlignet med for eksempel 4-6 uger fra Kina.

Hvad er det Ukraine kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource?
God og billig arbejdskraft.

Hvilke brancher er Ukraine særligt interessant for?
Ukraine er interessant for alle de produkt- og opgavetyper, hvor der per opgave går mange arbejdstimer. Derfor er Ukraine et godt sted for eksempelvis tekstil- og IT-branchen.

Hvad skal virksomheder, der kunne overveje at outsource til Ukraine være særligt opmærksomme på?
Ukraine kan være lidt ugennemskueligt at arbejde i, og telefonen og gamle kontakter er de mest effektive arbejdsinstrumenter. Dertil kommer for eksempel sproget – ikke så mange ukrainere taler engelsk. Derudover er det vigtigt med en god projektledelse. axe

Yderligere information
Den danske ambassade i Kiev
Vul. Bohdana Khmelnitskoho 56, 4th fl
UA-01901 Kyiv 01 Ukraine
E-mail: ievamb@um.dk
http://www.ambkyiv.um.dk

Letland var løsningen

Baltic Candles har i snart 10 år haft produktion af stearinlys i byen Doble i Letland. I begyndelsen var det let at skaffe arbejdskraft, men de senere år er det blevet sværere og sværere, og virksomheden har måttet effektivisere og automatisere sin produktion mere og mere. Kampagner på universiteter og i TV, radio og ugeblade har ikke hjulpet, så nu arrangerer Baltic Candles sommerfester i byen for at skabe et godt omdømme, som kan hjælpe med til at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Af Martin Axelsen Foto Polfoto

Fra 12 ansatte i Næstved til 450 medarbejdere i Letland. Det er gået hurtigt for den danske lysfabrik Baltic Candles, siden virksomheden for ni år siden besluttede at flytte sin produktion af stearinlys fra Næstved til byen Doble i Letland.

– Vi ville gerne have vores produktion til at køre i treholdsskift på fabrikken i Næstved, men det var simpelthen ikke muligt for os at finde medarbejdere til opgaven, så vi besluttede os for at begynde at kigge efter et andet land, hvor vi kunne lægge vores produktion, fortæller administrerende direktør i Brøste Consumer – selskabet bag Baltic Candles - Peter Brøste.

Herefter tog virksomhedens ledelse en tur rundt til en række lande for at finde ud af, hvor det var bedst at lægge produktionen.

– Vi kørte rundt i Ungarn, Tjekkiet, Polen, Estland, men da vi kom til Letland, var vi ikke i tvivl om, at det skulle være her. I byen Doble havde man nemlig i forvejen kendskab til lysproduktion, idet der allerede lå en lille lysfabrik i byen – så der var allerede en vis form for ekspertise i området, fortæller Peter Brøste.

Men derudover var det også i Letland, Peter Brøste og hans kolleger følte sig bedst tilpas.

– Vi synes mentaliteten på mange områder minder om den danske.

Derfor var beslutningen om at outsource lige præcis dertil ikke svær at tage, og i løbet af 12 måneder havde Baltic Candles flyttet hele produktionen til Letland.

Mangler arbejdskraft i Letland
Flytningen af maskinerne fra Danmark til Letland foregik ubesværet, og i løbet af kort tid var produktionen i Letland oppe på fuld skrue.

– Vi producerede 24 timer i døgnet, og dengang var det let at finde medarbejdere – også til aften- og natarbejde. Det gik rigtig godt, og vi fik hurtigt vokseværk – på et tidspunkt var vi helt oppe på 700 ansatte, fortæller Peter Brøste.

De seneste år har antallet af medarbejdere dog ligget stabilt på 450 medarbejdere – men det hænger også sammen med, at det er blevet sværere og sværere at skaffe ledige hænder i Letland.

– Op mod 20 procent af den arbejdsduelige del af befolkningen er simpelthen forsvundet ud af Letland de senere år, blandt andet for at søge arbejde i den vestlige del af EU, og det har naturligvis betydet, at det er blevet meget vanskeligt at skaffe arbejdskraft. Tidligere stod der 100 mennesker i kø til 30 stillinger – i dag kommer der fem når vi søger 50. Vi har søgt arbejdskraft på læreanstalter, annonceret i TV, radio og ugeblade. Men uden resultat. Manglen på arbejdskraft herovre er blevet vores største problem, siger Peter Brøste.

Lønstigninger ikke et problem
Manglen på arbejdskraft i landet har tvunget virksomheden til at effektivisere.

– For fem år siden brugte vi 80 procent håndarbejde i vores produktion – i dag er vi nede på 30 procent, og vi arbejder løbende på at effektivisere produktionen yderligere, så vi ikke er afhængige af, at vi skal ansætte flere medarbejdere, fortæller Peter Brøste.

Manglen på arbejdskraft i landet har også haft indvirkning på lønningerne, der er steget relativ meget de senere år, men det ser Peter Brøste ikke som noget stort problem.

– Når udgangspunktet er 15 kroner i timen, betyder det ikke så meget, at lønnen stiger 20 procent – det er stadig billigere end i den vestlige del af Europa, siger Peter Brøste.

En del af lokalsamfundet
Udover stigningen i antal medarbejdere er der sket meget i de snart 10 år, Baltic Candles har været i Letland.

– Da vi begyndte herovre, var Letland et tidligere landbrugssamfund, og mange af indbyggerne havde derfor aldrig prøvet at arbejde på for eksempel fabrik. Vi har forsøgt – og med held synes vi selv – at lære medarbejderne at tage ansvar for deres arbejde, og at de gerne må råbe op, hvis de er utilfredse med noget eller har nogle gode idéer, fortæller Peter Brøste.

Derudover forsøger Baltic Candles at skabe sig et godt omdømme og blive en del af lokalsamfundet.

– Vi holder en sommerfest i byen en gang om året, hvor vi inviterer alle medarbejdere og deres familie – vi plejer at være omkring 5000 mennesker. Det er vigtigt for os at være en del af lokalsamfundet, og at vi har et godt omdømme – det gør det også nemmere at rekruttere arbejdskraft, siger Peter Brøste.

Foto
– Vi ville gerne have vores produktion til at køre i treholdsskift på fabrikken i Næstved, men det var simpelthen ikke muligt for os at finde medarbejdere til opgaven, så vi besluttede os for at begynde at kigge efter et andet land, hvor vi kunne lægge vores produktion, fortæller administrerende direktør i Brøste Consumer – selskabet bag Baltic Candles – Peter Brøste.

Overvejer Ukraine
Men fremtiden for Baltic Candles og arbejdskraftsituationen ser ikke for lys ud.

– De unge i Letland vil være en del af EU og har derfor nogle enorme forventninger til fremtiden. Forventninger om rigdom og velstand, som er meget svære at indfri i Letland. Derfor rejser flere og flere unge letter til de vestlige EU-lande for at søge lykken – i Irland findes der for eksempel byer, hvor der bor 5.000-10.000 letter – og når 20 procent af en arbejdsstyrke på 2,5 millioner rejser udenlands, kan det altså godt mærkes, siger Peter Brøste. Derfor er Baltic Candles så småt begyndt at se sig om efter et andet sted at flytte produktionen hen.

– Det er slet ikke noget, vi har truffet en endelig afgørelse omkring, men vi er begyndt at kigge lidt på Ukraine, som kunne være et muligt sted at lægge for eksempel en satellitfabrik. For os handler det hele tiden om at effektivisere vores produktion, og vi kigger meget på tekstilbranchen, som er dem, der er hurtigst til at rykke, når der skal effektiviseres, og store dele af den branche er ved at flytte sin produktion til Ukraine – måske gør vi det samme, siger Peter Brøste.

Foto
Per Christensen
eksportrådgiver i letland om outsourcing til Riga og Letland

DANSKERE HAR GOD PLATFORM

Af Line Lagoni Leonhard

Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Letland?
Det er primært små og mellemstore virksomheder, som har produktion indenfor metal, træ eller IT. Det er ikke de helt store virksomheder, vi ser herovre, for Letland er et lille land med kun godt to millioner indbyggere, og det er med til at give flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft. De økonomiske fordele er ikke længere så store, som de var for en fire-fem år siden.

Hvorfor vælger de Letland?
De vælger Letland på grund af at arbejdskraften fortsat, trods kraftige lønstigninger de sidste år, er væsentlig billigere end den er i Danmark. Samtidig er der tale om et nærmarked, og der er en særdeles glimrende logistik til og fra landet, både via fly og via færgetransport.

Letland har traditionelt set haft industri indenfor netop metal og træ og specielt op gennem Sovjettiden. Og så er kulturforskellene ikke så store.

Hvad er det, Letland kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource?
God og kvalificeret arbejdskraft. Letland er et østland med forholdsvis lave produktionsomkostninger men samtidig indenfor EU. Så der er ikke nogen ulemper i form af toldmure og lignende. Og så er danskerne generelt velanskrevne herovre og bliver behandlet godt. Danmark var jo stærkt medvirkende til at få de baltiske lande med i EU i sin tid.

Hvilke brancher er Letland særligt interessant for?
Det er igen de brancher, som beskæftiger sig med træ og metal. Møbelindustrien for eksempel, metalindustrien og byggeindustrien. Virksomheder som producerer komponenter til en af disse industrier. Og så senest softwareindustrien som alle de baltiske lande har arbejdet hårdt for at være med fremme i.

Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Letland, være særligt opmærksomme på?
De skal først og fremmest finde sig den rigtige partner, og så sikre sig at den pågældende partner også har forstået, hvad det er, der foreligger aftale om. Det er meget vigtigt at have faste aftaler, specielt når det drejer sig om tekniske specifikationer og tidstermin, da man ikke kan forvente at bestille noget, og det så er færdigt ugen efter.

Derudover er letterne mest interesserede i længere samarbejder. Ikke bare enkelte produktioner. Og så kan der selvfølgelig være kulturelle forskelle og sproglige barrierer, idet russisk stadig er et betydeligt sprog i Letland.

Yderligere information
Den danske ambassade i Riga, Letland
Eksportrådgiver Per Christensen
E-mail: rixamb@um.dk
Tlf.: + 371 6722 6210 eller + 371 6782 0235

Uddanner personale i Bangladesh

Siden 2005 har outsourcing virksomheden Mindworking Asia fra Århus selv uddannet sine lokale medarbejdere i Bangladesh. Virksomheden rekrutterer medarbejdere der i forvejen har et vist kendskab til engelsk og grafisk arbejde og giver dem tre måneders uddannelse. Herefter er medarbejderne klar til et job som grafiker i virksomhedens afdeling i Bangladesh.

Af Martin Axelsen

I godt to år har virksomheden Mindworking Asia outsourcet en lang række opgaver til Bangladesh.

– Bangladesh er et nemt land at operere i. Der vil man gerne tale med mindre virksomheder som os, hvorimod hvis du kommer til Kina eller Østeuropa, vil de kun tale med de store. Desuden er Bangladesh også billigere end både Kina og Østeuropa. Derudover er det også nemt at tage beslutninger i Bangladesh, fortæller Jakob Ilkjær, administrerende direktør i Mindworking Asia.

Den fjerde grund er, at det er nemt at få arbejdskraft i Bangladesh – og at Mindworking Asia selv kan forme sine medarbejdere gennem blandt andet uddannelse.

– Vi rekrutterer medarbejdere, der i forvejen taler engelsk og har kendskab til grafisk arbejde. Dem uddanner vi i engelsk og grafisk arbejde, og efter tre måneders uddannelse af Mindworking Asia’s egen udstationerede medarbejder er de typisk klar til at begynde på vores kontor i Dhaka i Bangladesh - dog kombineret med en løbende videreuddannelse, forklarer Jakob Ilkjær.

Foto
– Vi rekrutterer medarbejdere, der i forvejen taler engelsk og har kendskab til grafisk arbejde. Dem uddanner vi i engelsk og grafisk arbejde, og efter tre måneders uddannelse af Mindworking Asia’s egen udstationerede medarbejder, er de typisk klar til at begynde på vores kontor i Dhaka i Bangladesh – dog kombineret med en løbende videreuddannelse, forklarer Jakob Ilkjær.

Internet 10 gange dyrere
For øjeblikket beskæftiger Mindworking Asia 50 medarbejdere i Dhaka. Medarbejderne løser blandt andet en række grafiske opgaver for kunder i Danmark.

– Det er primært rutinearbejde, vi har outsourcet, og vores kunder er typisk reklamebureauer, der for eksempel skal have bearbejdet nogle fotos. Kunderne uploader deres billeder til vores server i Bangladesh, hvorefter vores ansatte dér for eksempel laver en fritlægning af et foto eller rentegner en skitse og sender det retur til os, forklarer Jakob Ilkjær.

– En af udfordringerne for os i Bangladesh er, at internettet koster omkring 10 gange mere end derhjemme. Derfor komprimerer vi de billedfiler, vi sender frem og tilbage mellem Bangladesh og Danmark Men internettet er ikke det eneste, der er overraskende dyrt i Bangladesh.

– Huslejen i Bangladesh er den samme som derhjemme, siger Jakob Ilkjær.

Tidsforskel er konkurrenceparameter
En af fordelene ved at have outsourcet til Bangladesh er tidsforskellen, der er en vigtig konkurrenceparameter.

– På grund af tidsforskellen (som til Bangladesh er 5 timer, red.) og fordi vi kører produktion i treholdsskift, er vi i stand til at levere næste morgen, fordi arbejdet jo foregår om natten dansk tid i Bangladesh. Det giver en stor fordel i forhold til, hvis vi fik arbejdet lavet i Danmark, siger Jakob Ilkjær.

Derudover tæller det også på plussiden, at prisen for en grafikertime i Bangladesh ligger på 100-125 kroner i timen – eller hvad der svarer til omkring en tredjedel af prisen i Danmark.

Foto
– Bangladesh er et nemt land at operere i. Der vil man gerne tale med mindre virksomheder som os, hvorimod hvis du kommer til Kina eller Østeuropa, vil de kun tale med de store, siger Jakob Ilkjær, administrerende direktør i Mindworking Asia.

Også ulemper
Selvom Mindworking Asia ser mange fordele ved at have etableret sig i Bangladesh, er der dog også en række vanskeligheder.

– Mentaliteten er anderledes end i Danmark, og folk hernede er meget anderledes.

De er meget følsomme og meget autoritetstro, men vi forsøger at lære specielt ledelsen at forholde sig kritisk til de daglige problemstillinger. I det hele taget forsøger vi at lære dem noget af den effektivitet, som vi er gode til i Danmark. Det er den lokale ledelses opgave at effektivisere og i den proces at tage hensyn til de lokale forhold også, siger Jakob Ilkjær.

100 medarbejdere om et år
Hos Mindworking Asia er man så begejstret for Bangladesh, at virksomheden satser på at ansætte yderligere 50 medarbejdere i det kommende år.

– Vi vil gerne fortsat udvikle og udvide vores afdeling i Bangladesh, og det er vores mål at få kunder i blandt andet Tyskland, Holland og Sverige. Derfor får vi brug for yderligere kapacitet på vores afdeling i Bangladesh, siger Jakob Ilkjær.

Foto
Ib Albertsen
business-to-business koordinator på Den aanske ambassade i Dhaka, Bangladesh, giver sine bud på fordele og udfordringer ved outsourcing til Bangladesh.

BANGLADESH: GOD BELIGGENHED OG INGEN HANDELSRESRIKTIONER

Hvad er det typisk for nogle virksomheder, der vælger at outsource til Bangladesh?
Der kan være to hovedindgange til at vælge at etablere sig i Bangladesh. Enten som en mulighed for at sælge til det lokale marked. Der er mellem 140-150 millioner forbrugere, og om end de fleste er fattige, er der stadig en købekraft, der kan være interessant. Den anden mulighed er at benytte Bangladesh som et produktionssted for at drage fordel af et lavt omkostningsniveau. Arbejdskraftintensive opgaver kan med fordel lægges i Bangladesh, da lønnen er mellem 1000 og 2000 danske kroner pr. måned. Det har hidtil især været virksomheder indenfor it, tekstil, grafisk produktion samt jern og metal, der har set fordelene i at outsource til Bangladesh.

Hvad er det Bangladesh kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource?
Bangladesh har blandt andet en relativ god strategisk beliggenhed med adgang til internationale transportveje på såvel søen som i luften enten lokalt for handel i Sydøstasien eller for varer til EU, USA og Japan. Derudover har Bangladesh en række naturressourcer i form af blandt andet landbrugsland, vand, og gas. Dertil kommer en stor ressource af arbejdskraft, der er hårdtarbejdende, meget motiveret for træning og uddannelse, og som har et lønniveau, der ofte gør en produktion konkurrencedygtig. Desuden har landet et stabilt og forholdsvist liberalt demokrati. Som et af verdens fattigste lande har Bangladesh opnået positiv særbehandling med adgang til de væsentligste hovedmarkeder – det vil sige EU, USA og Japan – uden handelsrestriktioner og importafgifter.

Hvad er det for udfordringer virksomheder, der outsourcer til Bangladesh, møder?
På det overordnede plan er de negative sider af Bangladesh blandt andet bureaukrati og korruption. Dertil kommer manglende infrastruktur – herunder mangelfuld strømforsyning. Bangladesh er også præget af dårlige ledelse i såvel det politiske liv som i forretningsverdenen.

Landet lider desuden under et mangelfuldt juridisk system, en utilstrækkelig uddannet arbejdsstyrke og manglende lov og orden.

Hvad skal virksomheder, der kunne overveje at outsource til Bangladesh, være særligt opmærksomme på?
Der er ofte forskellige ambitionsniveauer mellem lokale partnere og danske virksomheder. Bengalerne har mange visioner og tænker stort, mens danskerne som oftest er noget mere forsigtige og mindre risikovillige. Kulturforskellene er store – bengalerne forstår for eksempel ikke danskernes uformelle tilgang og flade organisationsstruktur med høj grad af uddelegering.

Det er vigtigt, at de danske virksomheder på forhånd erkender, at man ikke kan styre et projekt i Bangladesh med ”venstre hånd” fra hjemadressen i Danmark. En succes kræver synlighed og engagement på stedet i Bangladesh. Det kræver ressourcer – både ledelsesmæssigt og finansielt. axe

Yderligere information
Den danske ambassade i Dhaka
House 1, Road 51
Gulshan Model Town, Dhaka 1212
E-mail: dacamb@um.dk
http://www.ambdhaka.um.dk

Dansk innovationscenter åbner i Shanghai

Foto: Claus Clausen
Direktør for det danske innovationscenter bliver den tidligere direktør for IBM marketing i Danmark, Claus Lønborg. – Kina overhalede i 2006 Japan som det land i verden, hvor der investeres næstmest i forskning og udvikling. Kun USA overgår Kina, siger Claus Lønborg.

Danmark skal gøre sig gældende på innovations- og teknologiområdet globalt. Med Udenrigsministeriets og Videnskabsministeriets åbning af et nyt innovationscenter i Shanghai får det innovative Danmark en stærk indgang til de kinesiske og internationale innovationsmiljøer.

Af Signe Jønsson

Danske virksomheder skal have direkte adgang til de innovative og teknologiske miljøer globalt. Derfor åbner Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet i samarbejde med Videnskabsministeriet et innovationscenter i Shanghai. Det første innovationscenter blev etableret i Silicon Valley, USA i juni 2006, og den 27. september åbner innovationscentret i Shanghai. Ligesom innovationscentret i Silicon Valley skal centret i Shanghai hjælpe danske virksomheder og forskningsinstitutioner med rådgivning og markedsføring af danske forsknings- og erhvervsmæssige spidskompetencer i forhold til det kinesiske innovationsmiljø og det internationale innovationsmiljø i og omkring Shanghai.

Innovationscentret i Shanghai er et led i regeringens indsats for at sikre dansk innovation på internationalt plan. Forud for beslutningen om at etablere et innovationscenter i Shanghai har Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet været i dialog med de danske innovationsmiljøer og hovederhvervsorganisationer, og flere indikatorer har peget på Shanghai. Direktør for det danske innovationscenter bliver den tidligere direktør for IBM marketing i Danmark, Claus Lønborg.

– Shanghai er det asiatiske kraftcenter for forskning og innovation. Byen rummer et stærkt internationalt innovationsmiljø, og mange multinationale selskaber er allerede etablerede i byen. Desuden huser Shanghairegionen syv internationalt anerkendte forskerparker. Kina overhalede i 2006 Japan som det land i verden, hvor der investeres næstmest i forskning og udvikling. Kun USA overgår Kina, siger den nyudnævnte direktør for det danske innovationscenter i Shanghai, Claus Lønborg.

Foto: Claus Clausen
Shanghai er det asiatiske kraftcenter for forskning og innovation. Byen rummer et stærkt internationalt innovationsmiljø, og mange multinationale selskaber er allerede etablerede i byen. På billedet er det The Bund i Shanghai. På den anden side af floden står byens vartegn, Oriental Pearl Tower, et 468 meter højt tv-tårn.

Forskning og innovation
Danske virksomheder har hidtil haft øje på Kina som et godt lavproduktionsland.

– Men nu er tiden til også at dreje blikket: Kina er et vækstland med stor fokus på forskning og innovation. Der sker så meget, som Danmark bare ikke må gå glip af, siger Claus Lønborg.

Claus Lønborg har netop rejst rundt i Danmark for at møde danske virksomheder med interesse for Kina på det innovative og teknologiske plan. Allerede nu mærker han en meget stor interesse for innovationscentret i Shanghai, hvor han får hjælp af to kollegaer fra henholdsvis Videnskabsministeriet og Invest in Denmark, Udenrigsministeriet. Sidstnævnte skal være med til at sætte fokus på investeringsfremme i Danmark. Innovationscentret vil også huse en række inkubatorkontorer, hvor innovative danske virksomheder kan leje sig ind i kontorfaciliteter og få råd og vejledning.

– I begyndelsen vil innovationscentret sætte fokus på miljøenergi, IT- og telekommunikation, Life Science og design. Samtidig skal vi også sætte fokus på at få de små og mellemstore virksomheder med til Kina, da netop mange af disse virksomheder har interessante højteknologiske produkter, som kan afsættes på det kinesiske marked. Innovationscentret i Shanghai skal være operationelt i forhold til de danske, kinesiske og internationale innovationsmiljøer. Vi skal være målrettede - men også lade os inspirere ved mødet med Kina. Det giver os den største styrke og den bedste mulighed for at fodre danske virksomheder med viden, siger Claus Lønborg.

Erfaringer er vigtige
– Danske firmaer har stor erfaring med Kina. Det er vigtigt, at vi lytter til disse erfaringer og bygger videre på dem. Ligeledes skal vi være lydhøre i forhold til de kinesiske virksomheder, da de har gjort sig store erfaringer i de globale innovationsmiljøer. Vejen til at forædle viden går gennem kontakter, og dem opbygger vi bedst ved at være tilstede i Shanghai, siger Claus Lønborg.

Innovationscentret i Shanghai kommer til at indgå i en struktur med de danske repræsentationer i Kina, og det betyder, at vi kan trække på de store netværk og kontakter som allerede er etablerede. Desuden vil han trække på de erfaringer, som innovationscentret i Silicon Valley har gjort.

– Selvom Kina og USA er to vidt forskellige kulturer, er der fællestræk i de internationale innovationsmiljøer, derfor skal vi trække på erfaringerne fra USA, understreger Claus Lønborg.

Brugbar innovation
Claus Lønborg understreger vigtigheden af, at virksomheder tænker innovation ind i deres forretningsplaner. Derfor vil innovationscentret i Shanghai også hjælpe danske virksomheder med at få udviklet en realistisk innovationsplan, som matcher netop deres behov.

– Vi lever i en tid, hvor produkters holdbarhed er utrolig kort. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder hele tiden medtænker innovation i deres forretningsplaner. Innovation bliver først interessant, når det bliver en proces i virksomhedernes strategi og forretningsplan. Danske virksomheder skal fokusere deres satsning, tænke i nye netværk og sammenhænge, og det er her innovationscentret skal bistå, siger Claus Lønborg.

Reklame

Modedesignere indtager USA

Foto
Nickie Isaksen (tv), som tegner kollektionerne sammen med sin mor Rita (th): – Vi er naturligvis meget glade. Det er et gennembrud for os, og i øjeblikket er vores kalender fuld booket op med salgsmøder.

Foto
Modedesigner Trine Kryger Simonsen:
– Vores smil er stort, og ikke mindst internationalt har det betydning, at vi nu kommer på hylderne hos Takashimaya.

Foto
Takashimaya på trendspotting og indkøb under Copenhagen Fashion Week i august. Til venstre Liz Conover, den amerikanske direktør for Takashimaya i New York, sammen med vicekonsul Anette Steenberg Williams fra det danske generalkonsulat i New York, som organiserede Takashimayas besøg i København.

Otte danske modedesignere er kommet på hylderne hos det trendsættende og eksklusive stormagasin Takashimaya beliggende på New Yorks berømte 5th Avenue. Ordrerne i USA kommer, efter at handelsafdelingen på det danske Generalkonsulat i New York to gange har fået Takashimaya til Danmark i forbindelse med den danske modeuge.

Tekst og foto Claus Clausen

– Det her ville gøre sig godt i New York. Det har det specielle og unikke design, som vi er på udkig efter, lyder det entusiastisk fra Liz Conover, den amerikanske direktør for Takashimaya i New York, mens hun gennemgår tøjkollektionen hos Isaksen Design. Det er i begyndelsen af august, og Liz Conover er på besøg i Danmark i forbindelse med den danske modeuge, Copenhagen Fashion Week. Liz Conover er ikke hvem som helst. Det japanske stormagasin Takashimaya, beliggende på New Yorks berømte 5th Avenue, er kendt for at være trendsættende i forhold til arkitekter og designere. Kundekredsen er tilsvarende eksklusiv og omfatter de allermest berømte og velhavende i USA. Hillary Clinton, Meryl Streep og Giorgio Armani lyder et lille udpluk. Takashimaya har en årlig omsætning på 60 milliarder og tæller foruden New York også 19 stormagasiner i Japan, et i Paris og et i Singapore. Hos Takashimaya sælges ikke ”brede” mærkevarer men tøj fra udvalgte designere og ikke mange eksemplarer af hvert design.

Ordrer til otte designere
For otte danske designere, Noir, Ivan Grundahl, Bitte Kai Rand, Casch, Norlie, Escencia, Isaksen Design og Garde-robe, kan Takashimaya blive startskuddet til et amerikansk eksporteventyr. Deres efterårs-/vinterkollek-tion er nu på hylderne i stormagasinet i New York, efter at de i foråret blev ”opdaget” af Liz Conover. Den amerikanske direktør var blevet opmærksom på den danske modeindustri, da en modekonsulent under en modemesse i Paris rådede hende til at deltage på Copenhagen Fashion Week. Lis Conover ringede til det danske generalkonsulat i New York. Her kom hun i kontakt med lederen af handelsafdelingen, vicekonsul Anette Steenberg Williams, som fik det enkle spørgsmål, om det var værd at besøge den danske modeuge i februar for at se nærmere på dansk modedesign. Liz Conover og en indkøbsdirektør skulle alligevel til London Fashion Week, men ville afsætte en dag i København, hvis Annette Steenberg Williams kunne overbevise dem om, at det var omvejen værd. Det danske generalkonsultat i New York fik sammensat et 48 timers tæt program i København, som altså resulterede i ordrer til de otte danske designere.

Liz Conover er begejstret for dansk modedesign.

– Vore kunder vil have unikke produkter, og prisen er ikke afgørende. De danske modedesignere har forstået, at de for at konkurrere skal være unikke og have deres egen stil samt design. Jeg ser mere forskelligt design på to dage i København, end jeg gør på en uge i London eller Paris, siger Liz Conover, som også under den seneste modeuge i august havde et tæt program tilrettelagt af det danske generalkonsultat i New York

Et gennembrud
Hos ISAKSEN//design har man fået ordrer fra Takashimaya under Liz Conovers besøg i såvel februar som i august.

– Her i anden runde har vi solgt godt 65 procent af vores kollektion til Takashimaya. Vi er naturligvis meget glade. Det er et gennembrud for os, og i øjeblikket er vores kalender fuld booket op med salgsmøder. Vi oplever en sneboldseffekt i øjeblikket, og det spiller en stor rolle, at vi har solgt til Takashimaya. Vi regner med at tredoble salget af vores forårs- og sommerkollektion, siger Nickie Isaksen, som tegner kollektionerne sammen med sin mor Rita.

Virksomheden har eksisteret i fem år og sælger i Skandinavien, Holland samt på Island og Grønland. Designet beskriver de som en ”minimalistisk stil, der med geometriske og grafiske applikationer skaber et feministisk udtryk”. Materialet er blandt andet en særligt valket lammeuld fra Østrig – en af verdens dyreste.

– Vi håber, at ordrerne til Takashimaya også kan være med til at åbne et internationalt vindue. For eksempel hos eksklusive magasiner rundt om i hele verden. Jeg er glad for, at jeg har nået det skandinaviske og amerikanske marked og tror på, at det japanske marked ligeledes vil tage godt imod vores design, siger Nickie Isaksen.

”Vores smil er stort”
Også hos modedesigneren Trine Kryger Simonsen er der brede smil. Trine Kryger Simonsen fik en ordre hos Takashimaya under Liz Conovers besøg på modeugen i august.

– Det er en faglig anerkendelse, et stort skulderklap, at vi nu har vores kollektion hos Takashimaya. Det understreger, at vi har et unikt og anderledes design. Samtidig kunne det ikke ske på et bedre tidspunkt. Via en eksportstartpakke fra Danmarks Eksportråd og Generalkonsultatet i New York er vi i gang med at finde en samarbejdspartner i USA. Det er en god platform for det arbejde, at vi nu har vores kollektion hos Takashimaya i New York, siger Trine Kryger Simonsen.

Hun beskriver sit design som målrettet til den kvalitetsbevidste, moderne, kosmopolitiske kvinde. Hendes første kollektion var klar i 2002, og i dag forhandles TRINE KRYGER SIMONSEN i eksklusive butikker i Europa – herunder også i de prestigefyldte stormagasiner Liberty i London og Sax Fifth Avenue i Riyadh. Trine Kryger Simonsen vil ikke sætte kroner og ører på ordren til USA, men kalder det en flot ordre.

– Vores smil er stort, og ikke mindst internationalt har det betydning, at vi nu kommer ind hos Takashimaya.

Dansk event hos Takashimaya

I forbindelse med fremstødet Creative Nation i september (se boksen nedenfor, red.) vil Takashimaya danne ramme om en VIP Cocktail Reception, hvor en række danske virksomheder inden for mode, design, fødevarer, industriprodukter og forbrugsvarer vil være repræsenteret.

Det eksklusive stormagasin vil i forbindelse med Creative Nation også lægge hus til en briefing af amerikanske journalister. Her vil journalisterne over en ”danish breakfast” høre mere om det danske fremstød samt de danske virksomheder og produkter.

Virksomheder på fremstød i New York

40 danske virksomheder deltager sammen med Kronprinsparret og vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen den 18.-21. september i erhvervsfremstødet „Creative Nation“ i New York. I tre dage skal de brande Danmark som mulighedernes land, hvad enten det drejer sig om design, fødevarer, industriprodukter eller forbrugsvarer med fokus på både bæredygtighed og høj kvalitet. Kort sagt: En kreativ nation.

– Det er vigtigt, at vi med kampagner som Creative Nation går sammen på tværs af brancher om at brande Danmark. Som enkelt aktør kan det være svært i en stadigt mere konkurrenceudsat verden at skabe opmærksomhed om sig selv - især hvis du kommer fra et lille land. Med en så bred vifte af virksomheder, organisationer og ministerier, der her går sammen, bliver synlighed og kendskab til Danmark væsentligt forøget, siger administrerende direktør i Dansk Industri (DI), Hans Skov Christensen.

Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen peger på, at kreativitet og bæredygtighed går hånd i hånd på det globale marked.

– Dansk erhvervsliv bygger i høj grad på værdier som kvalitet og medansvar for verden omkring os, og danske virksomheder er gode til at tænke i nye og kreative løsninger. Det er de styrker, som vi med Creative Nation kampagnen vil markedsføre på det amerikanske marked.

At Creative Nationkampagnen lægger ud i New York er ikke en tilfældighed. Det amerikanske marked er kæmpestort, der er købestærke forbrugere, og danske virksomheder har mulighed for at prøve kræfter med et af verdens mest udviklingsfokuserede markeder.

DI ser USA som et af de markeder, hvor danske virksomheder har rigtig gode muligheder for at gøre det endnu bedre. Potentialet er enormt, og det udnytter vi ikke fuldt ud. Derfor er det store arrangement til New York en oplagt mulighed for at rette fokus på de ting, vi er gode til i Danmark. Og med den deltagergruppe, har vi et yderst kvalificeret hold til at skabe de muligheder, siger Hans Skov Christensen, administrerende direktør i DI.

Fakta om Creative Nation

Creative Nationkampagnen har til formål at promovere og brande danske virksomheder på en ny og spændende måde på flere store markeder verden over. En bred vifte af virksomheder fra forskellige sektorer tager sammen på en række Creative Nationfremstød, denne gang til USA.

Danmark og dansk kultur vil derfor have en fremtrædende placering ved en række aktiviteter ugen igennem i New York.

Bag kampagnen står en række af Danmarks største erhvervsorganisationer, herunder DI. Kampagnen støttes af Økonomi- og Erhvervsministeriet og af Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet. USA-fremstødet gennemføres i samarbejde med det danske generalkonsulat i New York.

Tema om Indien

Tid at forkusere på Indien

Foto
Indien er med et væld af farver, støj og lugte et bombardement af alle sanser – fantastisk og kaotisk på én og samme tid. Det er samtidig et land, der er på vej til at blive en økonomisk supermagt på den globale scene. Med en befolkning på lidt over en milliard og en købedygtig middelklasse på cirka 300 millioner mennesker, udgør Indien et attraktivt marked for danske virksomheder.

Indien har med en historisk høj stabil vækst udviklet sig til en af verdens mest dynamiske økonomier. Tænketanken Goldman Sachs vurderer, at Indien om 25 år er verdens tredje største økonomi efter Kina og USA. Der er ikke længere tvivl om, at landet er på kurs mod at blive en økonomisk supermagt – spørgsmålet er nu blot, hvor hurtigt det kommer til at gå. Med en befolkning på lidt over en milliard og en købedygtig middelklasse på cirka 300 millioner mennesker, udgør Indien et attraktivt marked for danske virksomheder. – Der er alt mulig grund til at fokusere på Indien og gøre det allerede nu, lyder opfordringen fra Danmarks ambassadør i Indien.

Af Claus Clausen
Foto Claus Clausen, Polfoto og Scanpix

”Lufthavnen er under ombygning – vi håber på Deres samarbejde. Denne vej til bagageudlevering”, siger et skilt, som møder de rejsende ved ankomsten til New Delhi lufthavn. Pilen på skiltet peger imidlertid i en forkert retning og leder i stik modsat retning af bagageudleveringen! Når man kort efter er kommet på ret kurs igen og finder ud af lufthavnen, venter et veritabelt kaos af mennesker og trafik. Indien er med et væld af farver, støj og lugte et bombardement af alle sanser – fantastisk og kaotisk på én og samme tid. Det er samtidig et land, der er på vej til at blive en økonomisk supermagt på den globale scene.

Indien kunne som verdens største demokrati for kort tid siden – den 15. august – fejre 60 året for uafhængigheden af Storbritannien. Og der var nok at fejre på fødselsdagen. Landet har i de seneste 10-15 år gennemgået en kolossal teknologisk udvikling og en omfattende liberalisering af markedet. De årlige vækstrater ligger på 8-10 procent (9,2 procent det seneste år), og en nylig analyse fra den anerkendte tænketank Goldman Sachs forudser, at Indien i løbet af få årtier vil blive en økonomisk supermagt. Ifølge Goldman Sachs vil Indien allerede om syv år kunne fremvise en vedvarende økonomisk vækst, der er højere end den kinesiske. Om ti til tyve år har den indiske økonomi overhalet Italien, Frankrig og Tyskland, og om 25 år forudses Indiens økonomi at være verdens tredje største efter Kina og USA. Kigger man frem til 2050, vurderer Goldman Sachs, at Indien vil overhale USA og være verdens næststørste økonomi efter den kinesiske.

- Det er ikke tom snak, når man taler om det 21. århundrede som ”Asiens århundrede”. Kina har oplevet en rivende vækst, og nu er opmærksomheden for alvor ved at samle sig om Indien. Det er ikke uden grund, at man taler om Indien som ”Det nye Kina”, konstaterer Danmarks ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen. Han er ikke i tvivl om, at Indien er på sikker kurs mod en fremtidig status af supermagt.

– Indien er på vej til at indtage en plads ved det globale højbord. Med den høje stabile vækst er Indien i disse år ved at udvikle sig til en økonomisk og dermed også politisk supermagt. På det sikkerhedspolitiske område er stormagtselementerne allerede på plads i form af atomvåben og verdens næststørste militær. Der er mange og store indenrigspolitiske problemer, men kursen er sat. Vi skal ikke fortabe os i problemerne – vi skal fokusere på perspektiverne, og de er store. Der er for dansk erhvervsliv alt mulig grund til at fokusere på Indien og gøre det allerede nu, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Foto: The Times of India
TV på mobilen! Der er intet andet sted i verden, hvor salget af mobiltelefoner går hurtigere end i Indien. Fem millioner nye mobilabonnenter kommer til om måneden – end ikke Kina kan følge trop med den udvikling. Her er det til venstre Vineet Taneja, direktør for multimedier, Nokia i Indien, der demonstrerer Nokias seneste telefon i N-serien – N92 – som blandt andet kan vise tv. Fra højre mod venstre er det den indiske cricketstjerne Anjum Chopra, Bollywoodstjernen Mandira Bedi og cricketstjernen Ajay Jadeja.

Topmoderne – men også fattigt
Grundstenen til Indiens store vækst blev lagt tilbage i 1991, da den tætte handelspartner og allierede, Sovjetunionen, gik i opløsning. Situationen fik den indiske regering til at gennemføre en række økonomiske reformer og liberaliseringer – kraftigt tilskyndet af Den Internationale Valutafond, IMF. Statslige virksomheder er blevet privatiseret, toldmure sænket og der åbnes op for stadig flere udenlandske investeringer. I de sidste tyve år har Indien haft en gennemsnitlig vækst på 5,6 procent om året, og forventningen er en vækst på mellem 8 og 10 procent i de kommende år. Væksten er især drevet af et stort indenlandsk forbrug samt Indiens enorme servicesektor, som ikke mindst på IT-området er en global spiller. '

Om end Indien er stærkt på vej fremad, har landet også store udfordringer. Tænketanken Goldman Sachs peger på, at forudsætningerne for at Indien fastholder den høje vækst er fortsatte økonomiske reformer, forbedringer af uddannelsessystemet og bekæmpelse af korruption. Den udlægning er ambassadør Ole Lønsmann Poulsen helt på linie med. Han tvivler dog personligt lidt på, at væksten i den indiske økonomi kommer til at gå helt så hurtigt i de kommende år, som Goldman Sachs fremskriver i sin prognose.

– Dertil er problemerne formentlig for mange og for store. Når man bor og lever i Indien og har problemerne på nært hold, kan man være lidt forbløffet over de høje

vækstrater. Fattigdommen er stor, her er en helt utilstrækkelig infrastruktur, der er problemer med forurening og et ufleksibelt arbejdsmarked. Hertil kan også lægges, at den politiske beslutningsproces i verdens største – men ikke mest velfungerende – demokrati er langsom og ofte uforudsigelig. Den indiske regerings fortsatte liberaliserings- og privatiseringsplaner vanskeliggøres af de kommunistiske støttepartier. Bureaukratiet er overvældende, og korruptionen er omfattende. Og man bliver endnu mere imponeret over vækstraterne, når man tænker på, at 70 procent af befolkningen er i landbrugssektoren og stort set ikke bidrager til den økonomiske vækst. Sidste år var væksten i sektoren på under to procent, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Fotos

Se billede i fuld størrelse

Foto

Trods problemerne ser han ikke for sig, at det indiske væksteventyr er i fare. Og mennesker der lever i armod er kun en del af Indien –der er også et helt andet Indien, understreger den danske ambassadør.

– Desværre har vi hjemme i Danmark nok ofte et lidt fordrejet billede af Indien som et land med fattigdom, politisk uro og demonstrationer. Indien er også topmoderne, topkompetent og topeffektivt. Der er nogle enorme stærke entreprenørkræfter her i Indien. De er dygtige forretningsfolk, og mange store indiske virksomheder er på vej frem – også i udlandet. Og uanset problemerne tvivler jeg ikke på, at Indien allerede nu globalt set er et af de mest spændende og lovende markeder. Åbningen af økonomien, afbureaukratisering og bedre rammebetingelser for virksomhederne har givet resultater. Dette perspektivrige billede vil blive endnu stærkere og endnu mere synligt de kommende år.

Fotos

Foto
Indien kunne som verdens største demokrati for godt tre uger siden – den 15. august – fejre 60 året for uafhængigheden af Storbritannien.

Luksusbiler og hellige køer
Væksten, fremgangen og forandringen har sit faste tag i Indien, men kontrasterne er, som ambassadøren er inde på, store. Fattigdommen er udbredt på landet. 300 millioner indere lever under fattigdomsgrænsen på én dollar om dagen. Halvdelen af de indiske børn under fem år er underernærede, og en tredjedel af befolkningen kan hverken skrive eller læse. 150.000 landsbyer er uden elektricitet, og vandet hentes fra brønde eller vandpumper.

I byerne ses blankpolerede Mercedes’er og BMW’er med aircondition og tonede ruder side om side med cykelrickshaws og oksekærrer. Nye kontorhøjhuse med glasfacader skyder op ved siden af slumkvarterer. Travle forretningsmænd i skræddersyede jakkesæt og mobiltelefon i hånden bliver stadig flere i et gadebillede, der også er præget af hektisk forretningsliv, støj, snavs og tiggere – og, ikke at forglemme, de hellige køer, som uanfægtet af alt kaoset drøvtyggende bevæger sig andægtigt rundt mellem biler og mennesker.

I nye shoppingcentre og butikker kan den voksende middelklasse, som udgør omkring 300 millioner mennesker, slå sig løs – det samme kan den indiske overklasse, som skønnes at være på godt 50 millioner mennesker. Listen over indiske milliardærer i dollar vokser år for år, og stadig flere indere optræder på Forbes liste over verdens rigeste mennesker.

Indien har verdens yngste befolkning (60 procent er under 25 år), og prognoserne peger på, at Indien i løbet af et par årtier formentlig overhaler Kina som verdens folkerigeste nation. Der er for eksempel intet andet sted i verden, hvor salget af mobiltelefoner går hurtigere. Fem millioner nye mobilabonnenter kommer til om måneden – end ikke Kina kan følge trop med den udvikling.

Mens det indenlandske forbrug hidtil har været hovedlokomotivet i Indiens vækst, er også de udenlandske investeringer nu begyndt at strømme til Indien. Udenlandske virksomheder har fået betydelig lettere adgang til at etablere sig med gode rammebetingelser, og importtolden er sat kraftigt ned til 25 procent. Koncerner og virksomheder fra USA, Asien og Europa investerede sidste år for 15,7 milliarder dollars i Indien mod 2,5 milliarder i 2000.

Et stigende antal virksomheder lægger også deres forskning og udvikling til Indien. For eksempel sektorer som IT, bioteknologi og telekommunikation.

– Udenlandske virksomheder har vejet Indien på vægten og fundet, at den er god nok – ellers ville de jo ikke poste penge ind i landet. Stigningstakten er betydelig – der mangler stadig volumen, men det kommer, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Også den indiske eksport er på vej fremad men vokser i et adstadigt tempo. I 2000 var eksporten på 44,6 milliarder dollars– i 2006 solgte Indien varer for 124,6 milliarder dollars.

Fotos

Dansk samhandel med Indien

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Dansk eksport i alt
1169,9

1067,5

1521,9

1940,8

2993,5

1997,7

Dansk import i alt
1595,5

1653,3

1977,1

2401,4

3555,9

3175,8

Se billede i fuld størrelse

Fakta Indien

Befolkning: Cirka 1,1 milliard
Hovedstad: New Delhi, cirka 13 millioner indbyggere
Regeringsform: Forbundsrepublik bestående af 28 selvstyrende delstater og syv unionsterritorier
Statsoverhoved: Præsident Pratibha Patil (fra 2007) samt premierminister Manmohan Singh (2004)
Regering: Mindretalsregeringen, kaldet United Progressive Alliance, består af 14 partier med det sekulære midterparti Kongrespartiet som det største. Hertil kommer støttepartier fra venstrefløjen, hvor især kommunisterne er centrale. Næste parlamentsvalg er sat til 2009
BNP: 804 milliarder dollars (2006)
Eksport: 112 milliarder dollars (2006). Indiens vigtigste eksportvarer er i nævnte rækkefølge tekstiler, landbrugsvarer, juveler og ædelsten, kunsthåndværk/tæpper, maskiner og transport, kemikalier/medicin, lædervarer, elektronik og te
Import: 187,9 milliarder dollars (2006). Indiens vigtigste importvarer er i nævnte rækkefølge olie, maskiner, juveler og ædelstene, jern og stål, kunstgødning og transportmateriel industri: Tekstilindustrien er landets største efterfulgt af den kemiske industri. Også maskinindustrien har en fremtrædende plads energi: Indien har adskillige atomkraftværker og kan også fremstille atomvåben. Elproduktionen øges stadig men er fortsat utilstrækkelig. Hyppige strømafbrydelser er en del af hverdagen i Indien
Mineraler: Rige forekomster af jernmalm, kul, olie, bauxit, kalksten, kobber og krom. tidszone: 4¹/₂time foran nordisk tid (3¹/₂time ved sommertid)
Religioner: Hinduisme 82 procent, islam 12 procent, kristendom 2,3 procent, sikhisme 1,9 procent, buddhisme 0,8 procent, jainisme 0,4 procent og andre 0,6 procent.
Valuta: Rupees. 100 rupees svarer til cirka 13 danske kroner h
Hovedsprog: Der findes 18 officielle sprog –hindi og engelsk er de mest anvendte

Beskeden dansk eksport
Trods den store vækst og de lyse fremtidsudsigter i Indien er den danske eksport til landet fortsat relativ beskeden. I 2006 eksporterede Danmark for to milliarder kr. Det placerer Indien som nummer 33 på listen over Danmarks eksportmarkeder. Faktisk dykkede den danske eksport til Indien fra 2005 til 2006 fra tre til to milliarder om året – blandt andet som følge af skibsindustriens dalende ophugning i landet og udløb på en række større ordrer. Den danske ambassadør Ole Lønsmann Poulsen konstaterer, at eksporten ikke afspejler de faktiske muligheder.

– Selvom Indien allerede i dag er verdens niende største økonomi, ligger Indien helt nede på 33 pladsen over danske eksportmarkeder. Hvis det indiske marked var stagneret, kunne man måske nøjes med at trække på skuldrene. Men når man ved, at den indiske økonomi vokser med voldsom hast – med de øgede markedsmuligheder dette fører med sig – er det ærgerligt at konstatere, at dansk erhvervslivs nuværende interesse for Indien slet ikke modsvarer potentialet.

Ambassadøren er dog sikker på, at dansk erhvervsliv nok skal indfinde sig i Indien – og flere danske virksomheder er da allerede også til stede.

Men derfor kan man godt være ked af, at det ikke allerede nu sker i større omfang, end det gør. Heldigvis oplever vi også hos danske virksomheder en spirende interesse. Flere og flere bliver vågne på, at Indien faktisk er en vigtig fremtidig handelspartner – en storspiller med voldsom vækst, siger Ole Lønsmann Poulsen og peger på, at konkurrencen i Indien bliver stadig stærkere.

Det er som bekendt oftest nemmere at vokse med et marked end at trænge ind på et senere tidspunkt. Og den stigende konkurrence kommer ikke blot fra andre internationale virksomheder. Den kommer i lige så høj grad fra kompetente og dynamiske indiske virksomheder.

Inflation og flaskehalse
Indien har en relativ høj inflation på omkring seks procent. Men til trods for inflationen vokser den indiske valuta sig stærkere, og de udenlandske investeringer vokser hurtigere end nogensinde.

I kølvandet på væksten taler man også i Indien om flaskehalse på arbejdsmarkedet.

– Med meget høje vækstrater vil der uværgerligt fra tid til anden komme til at opstå flaskehalse. Den nødvendige og massive opprioritering af infrastrukturen i de kommende år vil – i en periode – kunne medføre sådanne flaskehalse. Men hverken inflation eller flaskehalse udgør nogen væsentlig trussel for den indiske økonomi. Heller ikke her er der tale om lavthængende skyer, siger ambassadør Ole Lønsmann Poulsen.

Omfattende korruption
I Indien er korruption et ganske omfattende problem. Selv på politisk niveau florerer korruptionen. Uforholdsmæssig mange af Indiens 545 parlamentsmedlemmer har været anklaget for kriminalitet, og sidste år blev Indiens kulminister dømt for mord begået i en bestikkelsessag.

– Fattigdom og armod fostrer korruption, men heldigvis er der også mange hæderlige og ærlige mennesker, som gør, at det ikke går over gevind. I de øverste embedsmændslag og hos domstolene er korruption ikke det store problem, og Indien har en relativ fri presse, som forfølger problemerne. Fra regeringens side har man også indset nødvendigheden af at bekæmpe korruptionen, siger Ole Lønsmann Poulsen, der ikke har hørt om danske virksomheder, som i Indien er kommet i klemme i korruptionssager.

– De danske erhvervsfolk jeg har talt med herude føler ikke, at det rammer dem. De vil heller ikke røre ved det, og når samarbejdspartnere kender holdningen til korruption, styrer man også lettere fri af det. Skulle danske virksomheder blive mødt i Indien med krav om korruption, vil vi på ambassaden naturligvis også kunne være behjælpelig med at gøre den danske holdning klar, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Foto

Brede markedsmuligheder
Markedsmulighederne er særdeles brede i Indien. Energi (vedvarende energi og energieffektivitet), fysisk infrastruktur (for eksempel veje, broer og lufthavne), fødevareforarbejdning, miljøforanstaltninger (for eksempel rensningsanlæg og affaldsbehandling) samt sundhedssektoren er blot nogle af områderne, hvor velkendte danske styrkepositioner har særligt gode muligheder i Indien.

– Den danske erhvervsstruktur er som bekendt særdeles bredspektret, og det passer godt til mulighederne i Indien, som ikke er begrænsede til nogle få sektorer, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Produktionssektoren er forholdsmæssig beskeden i Indien, og det er servicesektoren, som kommer med langt det største bidrag til Indiens bruttonationalprodukt på årligt 804 milliarder dollars (2006). Hvor udviklingen i traditionel forstand går fra landbrugssamfund til industrisamfund til servicesamfund er Indien i en vis forstand hoppet stadiet med industrisamfund over.

– Det vil blive en trend, at industrisektoren kommer til at udvide sig ganske betydeligt, og vi kan se udviklingen allerede. Det er heller ikke holdbart med en landbrugssektor, der beskæftiger næsten 70 procent af befolkningen. Mange har små jordlodder og kan ikke leve af det. En anden trend bliver, at man vil komme til at pumpe rigtigt mange penge ind i infrastrukturen. Kina bruger 8-9 gange så mange penge på infrastrukturen som Indien - noget tilsvarende kommer vi til at se i Indien, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Erhvervslivet i Indien er i betydeligt omfang baseret på familieejede og små virksomheder. Foruden de mange små virksomheder findes der også store lokale industrikonglomerater, som ofte kontrolleres af familiedynastier. Desuden er der skabt en gruppe af nyrige igangsættere, som har nydt godt af liberaliseringerne og et boomende aktiemarked. I nogle situationer kan det være svært at konkurrere med de mindre indiske virksomheder, da de har lave driftsomkostninger og etablerede kontakter i nærmiljøet.

– Det bør imidlertid ikke afholde mindre danske virksomheder for at undersøge mulighederne i Indien. Potentialet er her, og det gælder også for de små og mellemstore virksomheder. Men uanset om man er en mindre eller en større virksomhed, kræver det indiske marked en god ballast og en langsigtet strategi, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Foto

Fotos

Inkubatorordning
Han peger på, at danske virksomheder har mulighed for at gøre brug af inkubatorordningen, som udbydes på den danske ambassade i New Delhi og det danske handelskontor i Bangalore. Her kan virksomheder for relativt lave omkostninger prøve kræfter med det indiske marked. De får kontorfaciliteter og ikke mindst hjælp og sparring fra Eksportrådets handelsafdelinger til at tackle udfordringerne på det enorme indiske marked. Generelt set er lovgivning og bureaukrati i Indien ganske kompliceret, og det kræver ressourcer at trænge igennem. En anden udfordring er, at Indien er et kæmpe stort regionaliseret marked. Landet består af 28 selvstyrende stater, og det kan ofte være nødvendigt med forskellige markedsstrategier fra marked til marked. Også det tunge bureaukrati kan kræve forskellig taktik fra stat til stat.

–Inkubatorordningen virker godt. Det ved vi fra de danske virksomheder, der har brugt ordningen som springbræt til at komme ind på det indiske marked. Virksomhederne kommer godt i gang på markedet og får fodfæste, før de så at sige skal ”stå på egne ben” i Indien. Ikke alene er der store markedsmuligheder i Indien – der er også hjælp at hente til at komme i gang på markedet. Indien har sat kursen som en af verdens hurtigst voksende økonomier – nu mangler vi bare, at flere danske virksomheder sætter kurs mod Indien, siger Ole Lønsmann Poulsen og pointerer endnu engang sit budskab: – Det er nu toget kører i forhold til Indien. Dansk erhvervsliv har alt mulig grund til at fokusere på Indien og gøre det nu. Det vil være naivt at tro, at der for en virksomhed ikke er – eller kan opstå – forhindringer på vejen frem. Det vil der i de fleste tilfælde gøre. Men med den udvikling der nu er startet i Indien, bør sådanne problemer ikke afholde en fra i det mindste seriøst at undersøge og kortlægge de konkrete muligheder – og de konkrete vanskeligheder – der måtte være for den enkelte virksomhed. Vi står klar til at hjælpe – både her på ambassaden i New Delhi og på handelskontoret i Bangalore, lyder opfordringen fra Danmarks ambassadør i Indien.

Yderligere information
Den danske ambassade i New Delhi
11, Aurangzeb Road, New Delhi 110011
E-mail: delamb@um.dk
http://www.ambnewdelhi.um.dk

Gode muligheder for outsourcing

Højtkvalificerede medarbejdere, lave lønomkostninger og gode rammebetingelser for udenlandske virksomheder gør Indien til et attraktivt land for outsourcing. Det seneste års tid er man dog begyndt at høre udenlandske virksomheder tale om kraftigt stigende lønninger og mangel på arbejdskraft i Indien. Ambassadør Ole Lønsmann Poulsen ser dog ikke de store problemer i horisonten.

– Det er korrekt, at lønniveauet for højt kvalificerede indiske medarbejdere er hastigt stigende. Men de er fortsat betydeligt under vestligt niveau. Det er imidlertid næppe korrekt at tale om en generel mangel på højt uddannet arbejdskraft i Indien. Faktisk

har den højere uddannelse siden Indiens uafhængighed være prioriteret på bekostning af grund- og mellemskoleuddannelserne. Det giver problemer på andre områder – især indenfor industrisektoren, hvor der er rigeligt med ufaglært arbejdskraft men mangel på kvalificeret faglig arbejdskraft.

Lønsmann Poulsen vurderer, at udviklingen i Indien ikke på kort og mellemlangt sigt markant påvirker Indien som outsourcingdestination for danske virksomheder.

– At man måske skal passe bedre på end tidligere, i relation til hvilke virksomheder man outsourcer til, er en anden sag. Også her har det hastigt øgede marked for outsourcings-

ydelser til udenlandske virksomheder tiltrukket et antal useriøse indiske firmaer.

Som udenlandsk virksomhed i Indien skal man være opmærksom på arbejdsmarkedslovgivningen, der på nogle områder kan være ganske restriktiv – for eksempel ved fyringer.

– Det er dog noget, der gælder for et relativt lille område, og det er ikke det store problemer for mindre virksomheder. Men har man for eksempel mere end 100 ansatte, skal man indenfor visse sektorer have myndighedernes tilladelse for at afskedige. Men også dette problem er regeringen begyndt at få øjnene op for, siger Ole Lønsmann Poulsen.

Fotos

Indien versus Kina

Indien bliver ofte sammenlignet med Kina, når man taler nye globale vækstmarkeder. Er Indien ligeså interessant og lovende et marked som Indien – eller omvendt?

Spørger man ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, bliver det i de kommende år ikke et spørgsmål, om man skal vælge Kina eller Indien. Det kommer i højere grad til at handle om både Kina og Indien. Og det bliver ikke nødvendigvis i den rækkefølge, vurderer Ole Lønsmann Poulsen, der var Danmarks ambassadør i Kina i perioden 2001-2004.

– Når man sammenligner Indien og Kina glemmer man ofte at tage højde for, at den kinesiske økonomi blev åbnet i 1978, mens den indiske økonomi først blev åbnet i 1991. Indien har et betydeligt efterslæb i forhold til Kina, men det havde været interessant at se, hvis økonomierne var blevet åbnet samtidigt. Samtidig skal man ikke glemme demokratiets betydning, påpeger han.

– I Kina kan man tage en beslutning om, at her skal være en motorvej, og så handler man. I Indien har man en demokratisk proces på godt og ondt. Det kan nogle gange forsinke den optimale økonomiske udvikling. Fordelen er, at processen så som regel også vil være stærkere forankret i samfundet.

Lønsmann Poulsen mener, at Indien i fremtiden bør blive en naturlig del af danske virksomheders Asienstrategi.

– Man kan ikke udelukke, at nogle virksomheder har sat Kina af som deres ”eksotiske” udfordring, men det vil være forkert. Vil man være placeret i Asien – og det vil man – så skal man ikke lægge alle sine æg i én kurv. Derfor vil også Indien komme i spil fremover.

Fakta
Kina og Indien er verdens mest befolkningsrige lande med henholdsvis 1,2 milliarder og 1,1 milliarder mennesker. Indiens befolkning ventes at nå 1,6 milliard i 2050, mens Kinas befolkning i samme tidsrum spås at vokse til 1,4 milliarder mennesker.

Kina åbnede op for økonomien i 1978, mens Indien først åbnede op i 1991.

Indiens udenlandske investeringer var i fjor på 15,7 milliarder dollars sammenlignet med cirka 63 milliarder dollars i Kina. I Indien vokser de udenlandske investeringer dog hastigt.

I Kina er væksten drevet af eksport, udenlandske investeringer og det indenlandske forbrug. I Indien er det især det indlandske forbrug, der er lokomotivet i væksten. Eksporten udgør kun 23,2 procent af den indiske økonomi. Indien står for 0,95 procent af verdens samlede eksport, mens det tilsvarende tal for Kina er 7,28 procent.

Foto
Danmarks ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen: – I Kina kan man tage en beslutning om, at her skal være en motorvej, og så handler man. I Indien har man en demokratisk proces på godt og ondt.

Fotos

Dine eksportmedarbejdere i Indien

Foto
Handelsafdelingen på ambassaden i New Delhi: Fra venstre er det Joakim Larsen, Lasse Hoven Pedersen, Sharon Nathani, lederen af handelsafdelingen Ole Lindholm og Vinay Capila. (Ole Lindholm afløses pr 1. september af Peter Sand som ny leder af handelsafdelingen – Ole Lindholm er pr 1. september retur i Eksportrådet, Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København)

Foto
Handelskontoret i Bangalore: Fra venstre er det Iben Hebsgaard Nielsen, Athmaram Sridhara Murthy, lederen af handelskontoret Sune Kjeldsen, Harish Muthanna og Victoria Vorting.

Årlig vækst på otte procent frem til 2020
Analysebureauet Goldman Sachs forudser, at den indiske økonomi vil vokse med gennemsnitligt otte procent om året frem til 2020. For tre år siden lød tænketankens prognose på 5,7 procent, men hvor Goldman Sachs tidligere anså Indien for at være sårbar over for udsving i verdensøkonomien, lyder vurderingen nu, at væksten er mere vedholdende, fordi den baserer sig på grundlæggende forandringer i de økonomiske vilkår.

Foto

Lukrativt detailmarked
Den indiske regering liberaliserede sidste år dele af detailhandelsområdet, så udenlandske luksusvarer nu nemmere kan sælges i Indien. Førhen måtte udenlandske firmaer liste sig ind på markedet via franchiseaftaler eller gennem agenter. Men i dag kan selskaber, som sælger en enkelt type vare åbne deres egne mærkebutikker på Indiens enorme og lukrative detailmarked. For butikskæder som amerikanske Wal-Mart eller franske Carre-Four, der sælger mange mærker, er Indien dog fortsat lukket land.

– Lod man store internationale kæder blæse ind på det indiske marked, risikerer man at slå en social struktur i stykker, da Indiens erhvervsstruktur jo er baseret på mange små og enmandsejede virksomheder. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man fra indisk side vil liberalisere, men snarere et spørgsmål om hvor hurtigt og hvordan, siger ambassadør Ole Lønsmann Poulsen.

80 danske virksomheder etableret i Indien
Store danske koncerner som FLSmith, Grundfos, Vestas og Danfoss er nogle af spydspidserne for dansk erhvervsliv i Indien. I alt godt 80 danske virksomheder er i dag etableret i Indien, men stadig flere kommer til.

Indiske virksomheder stormer frem globalt

Foto
Mange af de nyere biler i det indiske gadebillede – her i Bangalore – kommer fra det indiske industrikonglomerat Tata Group, som blandt andet producerer de populære indiske bilmærker Tata og Maruti. Tata Group stormer frem i udlandet og har en årlig omsætning på 110 milliarder kroner. I de seneste fem år har Tata mere end fordoblet sin omsætning og tredoblet indtjeningen.

Af Claus Clausen

Indiske multinationale koncerner vokser i disse år ikke kun på det indiske hjemmemarked. De køber i stigende grad også op af udenlandske markeder i USA, Europa og Asien. Sidste år beløb de indiske opkøb af udenlandske selskaber sig til 130 milliarder kroner – en femdobling i forhold til året før. 2006 var samtidig det første år, hvor Indien i udlandet overtog flere selskaber, end hvad udlandet opkøbte af virksomheder i Indien.

I år ser ud til at blive endnu et rekordår for de indiske opkøb. I foråret erhvervede indiske Tata Steel den hollandskengelske stålvirksomhed Corus – det tidligere British Steel. En handel til 12 milliarder dollars og dermed den største virksomhedsovertagelse i Indiens historie.

Kort efter den handel købte den indiske aluminiumsvirksomhed Hindalco for seks milliarder dollars den amerikanske konkurrent Novelis, der blandt andet fremstiller aluminiumsdåser. Selskabet er nu verdens største på sit felt.

Igennem de seneste ti år har især de indiske internationale IT-giganter som Infosys, TCS og Wipro været fremadstormende på den globale arena. Men i de senere år er industrien fulgt trop med syvmileskridt. Ikke mindst den indiske koncern Tata Group er aktiv i udlandet. Med en markedsværdi på 330 milliarder kroner og en årlig omsætning på 110 milliarder er Tata blandt Indiens allerstørste konglomerater. Tata er da også Indiens mest kendte varemærke, og koncernen spreder sig over 100 firmaer, heraf er 32 børsnoterede selskaber og har aktiviteter som energiproduktion, stålproduktion, kemisk industri, luksusvarer, forbrugsvarer, it-løsninger og produktion af biler samt lastbiler. Tata Motors sælger allerede i stor stil lastbiler i Asien og Sydamerika, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, inden Tatas biler og lastbiler også kommer til Europa.

En tredjedel af Tata Groups indtægter hentes i udlandet, og koncernen har siden år 2000 købt for mere end 150 milliarder kroner i udlandet fordelt over mere end 30 store indkøb. I de seneste fem år har Tata mere end fordoblet sin omsætning og tredoblet indtjeningen.

Også Danmark mærker til de indiske investeringer i udlandet. Flere indiske softwarefirmaer har danske salgskontorer, og vindmølleproducenten Suzlon åbnede sidste år hovedkvarter i Århus.

Foto
Indiens første kvindelige præsident, den 72-årige Pratibha Patil, blev i juli taget i ed som præsident ved en ceremoni i det indiske parlament. Præsidentembedet er primært af ceremonielt karakter.

Tidslinje: Indien gennem 500 år

Maritim sektor skal bruge udstyr
Den maritime sektor har høj politisk prioritet i Indien, og det er blandt andet ambitionen, at Indien på sigt skal blive verdens fjerdestørste værftsnation efter Korea, Japan og Kina. Værftsindustrien skal være med til at sætte yderligere skub i den industrielle vækst, og opgaverne vil blandt andet komme fra nybyggeri til den indiske flåde. Godt 40 procent af Indiens flåde er mere end 20 år gammel og står foran udskiftning.

Der er i Indien planer om etablering af nye værfter og udvidelser af eksisterende værfter. Det åbner muligheder for udenlandske leverandører, da de indiske værfter må importere op imod 80 procent, når der skal investeres i ny teknologi og nyt udstyr. Selvom man har stor teknisk viden og kunnen på de indiske værfter, er arbejdsgangene ofte baseret på rå arbejdskraft frem for teknologi. Planerne om at komme i værftsnationernes superliga kommer derfor også til at kræve massive investeringer.

Foto
Indien har ambitioner om at blive verdens fjerde største værftsnation. Det åbner muligheder for udenlandske leverandører, for de indiske værfter må importere op imod 80 procent, når det kommer til ny teknologi og nyt udstyr. Godt 40 procent af den indiske flåde er mere end 20 år gammel og står foran udskiftning. Her er det et containerskib, der losses i havnebyen Cochin.

Foto
Den indiske filmindustri, Bollywood, producerer i dag flere film end Hollywood, og stadig flere af filmene vises i udlandet. Her er det Bollywood-stjernen Shilpa Shetty fotograferet i Bombay under indspilningen af den indiske film ”Khamosh” – oversat til dansk ”Stille”.

Indisk kultur og mode vinder terræn
Også indisk kultur og mode vinder frem internationalt.

Den indiske filmindustri, Bollywood, producerer i dag flere film end Hollywood, og stadig flere af filmene vises i udlandet – herunder andre asiatiske lande, England og USA. Bollywood filmene tilpasses derfor også i stigende omfang det vestlige marked.

Også indisk mode forudses at få større indflydelse globalt. I takt med at der bliver stadig flere og flere købestærke kunder i Indien vil moden også tilpasse sig det nye publikum. Nye indkøbscentre med modebutikker skyder allerede op som paddehatte i byer som New Delhi, Mumbai og Bangalore.

En mand på månen inden 2020
Indien er blandt verdens førende, når det gælder rumfartsteknologi, og Indien har som erklæret mål at få en mand på månen inden 2020. Ikke mindst på det kommercielle marked for satellitopsendelser er landet med i front. På billedet er det en 1560 kilo tung satellit, ”Indian Remote Sensing Satellite, CARTOSAT-1”, som bliver sendt i kredsløb fra Satish Dhawan Space Centre i Sriharikota.

Foto

Indien på vej med klimaplan

Indiens premierminister, Manmohan Singh, har nedsat et Klimaforandringsråd, som forud for FNs klimamøde på Bali til december skal lave en klimaplan for blandt andet Indiens udledning af drivhusgasser. Da Indien er et udviklingsland, er landet ikke forpligtet til at reducere udledningerne efter Kyotoprotokollen. Indien har imidlertid længe været under internationalt pres for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Indiens nye nationale plan vil dog ikke sætte faste grænser for, hvor store mængder drivhusgasser, landet må udlede. Indien peger på, at det er nødvendigt at bruge energi, hvis landets befolkning skal løftes ud af fattigdommen. Samtidigt argumenterer Indien, at landets udledninger af drivhusgasser pr indbygger kun udgør en brøkdel af, hvad de vestlige, rige lande udleder pr indbygger – og at disse lande i øvrigt har udledt drivhusgasser siden den industrielle revolution.

Indien og Brasilien knytter tætte bånd

Foto
Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva besøgte i juni måned Indiens premiereminister Manmohan Singh. De to lande vil mere end firdoble samhandlen over de næste tre år.
– Vi styrker de økonomiske samt politiske alliancer, så det bliver et strategisk partnerskab, sagde Lula da Silva.

Brasilien og Indien vil mere end firdoble deres samhandel over de næste tre år. Det var budskabet, da Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva i juni måned besøgte Indiens premiereminister Manmohan Singh.

– Vi har besluttet at øge vores samhandel fra de nuværende 2,4 milliarder dollars til 10 milliarder dollars i 2010. Vi gør vores forhold endnu mere dynamisk. Vi styrker de økonomiske samt politiske alliancer, så det bliver et strategisk partnerskab, sagde Lula da Silva under hans andet besøg i Indien siden 2003.

– Indien er i dag ”land of opportunity”. Det samme er Brasilien, slog den brasilianske præsident fast.

Såvel Brasilien som Indien er med i den såkaldte G5-klub, gruppen af nyindustrialiserede udviklingslande, som også består af Kina, Mexico og Sydafrika.

Indiens profil i internationale fora er generelt blevet skærpet, og landet søger blandt andet i WTO- og FN-regi øget indflydelse på formuleringen af internationale regler.

Der er i Indien ikke langt imellem de farvestrålende boder med frugter og grøntsager som ofte er dyrket på egne små jordlodder. Regeringen har iværksat programmer til effektivisering af landbruget og behovet for ny teknologi og nyt udstyr er fortsat stor.

Landbrug skal effektivisere

Foto

Størstedelen af Indiens befolkning, knap 70 procent, bor på landet og er beskæftiget med landbrug. Landbruget lider imidlertid under problemer med ineffektivitet, og mange landmænd kan ikke leve af deres små jordlodder. Regeringen har iværksat programmer til effektivisering og kvalitetsforbedring i landbruget, og behovet for ny teknologi og nyt udstyr er fortsat stor.

Ris er den vigtigste afgrøde i Indien og dyrkes især i den sydlige og østlige del af landet, mens hvede dyrkes i de mere tørre egne mod nordvest. Forbruget af animalske produkter er forholdsvis beskedent i Indien. Ortodokse hinduer er vegetarer – især oksekød er tabu – mens muslimerne ikke spiser svinekød. Mange indere holder dog køer, og Indien er i dag verdens største mælkeproducent foran USA.

OECD og FAO anslår i en nylig rapport, ”Agricultural Outlook 2007-2016”, at lande som Indien, Kina og Brasilien de næste ti år vil få en stadig større andel af verdensmarkedet, når det gælder forbrug og produktion af landbrugsprodukter – såvel vegetabilske som animalske. De vestlige lande derimod vil miste terræn. Når det gælder mejeriprodukter, forventes specielt Indien at få stigende produktion og forbrug. Samtidig peger rapporten på, at indernes forbrug af kyllingekød vil stige.

775 millioner pc’ere til briklande

Foto
Indiske kvinder ved en computer. De fire vækstmarkeder Indien, Brasilien, Rusland og Kina vil aftage hele 775 millioner PCere frem til 2015.

I 2015 vil to ud af syv mennesker i verden have en personlig computer anslår en nylig rapport, ”Worldwide PC Adoption Forecast, 2007 to 2015”, fra det globale researchfirma Forrester.

Ved udgangen af 2008 vil der være en milliard PCere på verdensplan – et antal som det har taget 27 år at nå. Men allerede i 2015 vil tallet være fordoblet til to milliarder takket være de nye vækstmarkeder Brasilien, Rusland, Indien og Kina – de såkaldte BRIK-lande. Disse fire markeder alene vil aftage hele 775 millioner PCere frem til 2015.

Ifølge IT-reseachfirmaet IDC India var der ved udgangen af marts i år 22 millioner PCere i Indien. Det svarer cirka til en PC for hver 50 indere.

Verdensbanken anslår, at der i 2015 vil være syv milliarder mennesker på kloden, og det giver estimatet med en PC til to ud af syv.

Smertefri opstart i Indien med inkubator

Virksomheder, som overvejer at gøre forretninger i Indien, kan med fordel benytte Eksportrådets inkubatorkoncept på den danske ambassade i New Delhi og det danske handelskontor i Bangalore. Med inkubatoren får virksomhederne hjælp til alt det praktiske, juridiske og administrative – lige fra lokaler og kontorpersonale til konkret markedsrådgivning.

Tekst og foto Claus Clausen

Det indiske marked med 1,1 milliarder mennesker kan for selv større virksomheder virke stort og uoverskueligt. Hvordan finder man lige de rigtige samarbejdspartnere? Hvordan skal man gribe en etablering an? Og hvordan tackler man det tunge bureaukrati i Indien og får de rette kontakter hos myndighederne?

Udfordringer er der nok af på det indiske marked, men der er heldigvis også hjælp at hente med inkubatorordningen på den danske ambassade i New Delhi og det danske handelskontor i Bangalore. Inkubator betyder på godt dansk ”en udruger” og går ud på, at virksomheden får base på en dansk ambassade eller handelskontor i udlandet. Ordningen udbydes således også – foruden i New Delhi og Bangalore – også i Beijing, Tokyo, Sao Paulo, Chongqing, Atlanta og Silicon Valley.

Med inkubatorordningen får man de første par år mulighed for at prøve kræfter med markedet uden at skulle kaste sig ud i store investeringer til lokaler og personale. Virksomheden bliver med inkubatoren del af et kontorfællesskab og får mulighed for gennem hele processen at trække på hjælp fra ansatte, som kender det lokale samfunds regler, kultur og ikke mindst markedsvilkår.

Fodfæste i Indien
Inkubatorkonceptet har også i Indien bevist sit værd for en række danske virksomheder, der nu har fået fodfæste på markedet. Det fynske homewarefirma Rice, der sælger brugskunst fra Asien, er en af de danske virksomheder som i øjeblikket er tilknyttet inkubatoren på den danske ambassade i New Delhi. Rice har haft kontor i inkubatoren i New Delhi siden efteråret 2006, og første skridt var at finde en person til at stå i spidsen for virksomhedens indiske aktiviteter. Ambassaden anbefalede et rekrutteringsfirma til opgaven, og det førte til ansættelsen af Himanshu Singh.

Vi møder ham i inkubatoren på ambassadens 1. sal. Inkubatoren emmer af liv, og der tales flittigt i mobiltelefon på gangene. I Rices kontor ligger masser af prøver på varer, som måske ender på hylderne i danske butikker. Indisk brugskunst i form af tekstiler, glas, køkkenudstyr og lys.

– Inkubatoren er en stor hjælp for os. Vi har alle faciliteter, og der er hjælp og sparring at hente i handelsafdelingen, siger Himanshu Singh, der er uddannet tekstilingeniør.

Han rejser rundt i Indien to-tre dage om ugen for at finde nye varer og tale med leverandører. Ikke mindst er det vigtigt for Rice, at varerne produceres efter etiske retningslinier – den såkaldte SA 8000-standard.

– Jeg er meget væk på forretningsrejse, og her er det for eksempel rart, at telefonen bliver taget af ambassadens omstilling, som så tager imod besked, siger Himanshu Singh, som trods den megen rejseaktivitet også nyder godt af samværet med de andre inkubatorvirksomheder.

– Virksomhederne er gode til at videndele. Og vi får da også tid til at dyrke det sociale samvær. For eksempel har vi en gang eller to om måneden et par timer om fredagen, hvor vi drikker en øl sammen på inkubatorens tagterrasse.

Omkring 15-20 procent af Rices produkter kommer i dag fra Indien, og næste skridt er at åbne eget kontor.

- Der går nok lidt tid endnu. Lige nu har vi rigtigt travlt med at udvide forretningen. Men det går godt, så en etablering skal nok komme, siger Himanshu Singh.

Også for de større
Inkubatorordningen er også for større virksomheder. Længere nede af gangen i inkubatoren finder vi for eksempel South Asia Breweries. Carlsberg har 45 af aktierne i South Asia Breweries, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene – IFU – har ti procent, mens de resterende 45 procent ejes af en gruppe investorer med Carlsbergs partner i Sri Lanka, The Lion Brewery Ceylon Ltd, i spidsen.

Det indiske marked for øl er et af de hurtigst voksende i verden. I visse af Indiens stater steg salget af øl sidste år med over 100 procent.

Finansdirektør for South Asia Breweries, Amit Garg, peger på, at Indien har en meget ung befolkningssammensætning, som får en stadig større disponibel indkomst – og deraf en højere levestandard.

– Det gør Indien til et særdeles interessant marked for øl. Vi forventer en stor volumenstigning i forbruget af øl, siger Amit Garg.

Selvom South Asia Breweries har store virksomheder og investorer i ryggen, har inkubatoren været nyttig i forhold til at navigere uden om skærene på det indiske marked.

– Regler og lovgivning i forhold til ølindustrien er ganske kompliceret i Indien – og ofte forskellig fra stat til stat. Der har vi fået rigtig god

hjælp fra ambassaden, som også har kunnet hjælpe med kontakter til myndighederne. Samtidig har vi haft stor glæde af at networke med de andre danske selskaber i inkubatoren, siger Amit Garg.

Han peger på, at der også kun var en håndfuld ansatte, da South Asia Breweries begyndte i inkubatoren i september sidste år. Det tal er nu vokset til mere end tyve, og når disse linier læses, er South Asia Breweries formentlig flyttet ud af inkubatoren.

– Vi har fået en god start på markedet, og nu er det tid at flytte videre. Vi har fundet nogle lokaler, som vi formentlig kan rykke ind i, siger Amit Garg.

South Asia Breweries købte tidligere i år et eksisterende bryggeri i staten Himachal Pradesh nord for New Delhi og er samtidig ved at opføre et helt nyt bryggeri i staten Rajasthan sydvest for New Delhi. Planen er at udvide med flere bryggerier de kommende år. Konkurrencen i Indien fra udenlandske bryggerier er hård. Selskaberne Scottish and Newcastle og SAB Miller sidder på 80 procent af det indiske marked.

– Vi vil begynde med at blive markedsleder i enkelte stater og derefter støt udvide vores aktiviteter. Det kræver stort fokus at drive forretning i Indien, men det er samtidig et land af muligheder. Det er bare om at gribe dem, siger Amit Garg.

Foto
Finansdirektør for South Asia Breweries, Amit Garg: – Regler og lovgivning i forhold til ølindustrien er ganske kompliceret i Indien – og ofte forskellig fra stat til stat. Der har vi fået rigtig god hjælp fra ambassaden

Foto
Himanshu Singh, chef for Rice i Indien: – Inkubatoren er en stor hjælp for os. Vi har alle faciliteter, og der er hjælp og sparring at hente i handelsafdelingen

Reklame

Rambøll med til at opbygge mobilnet

Mobilnettet udvides med eksplosiv fart i Indien. Rambøll Telecom, som begyndte i inkubatorordningen på den danske ambassade, leverer nu telemaster til det hastigt voksende marked.

Tekst og foto Claus Clausen

For bare et år siden havde godt 80 millioner ud af Indiens 1 milliard indbyggere en mobiltelefon. Det tal er nu vokset til over 200 millioner, og hver måned kommer 8-10 millioner nye mobilbrugere til. I år 2010 skønner den indiske regering, at der i Indien vil være over 500 millioner mobillinier. Hvor det har taget årtier at opbygge mobilnettet i Europa, vil man i Indien nå det samme antal mennesker på bare få år.

Det danske rådgivende ingeniørfirma satser på at levere en væsentlig del af de telemaster, der skal bære mobilsamtaler i ikke bare Indien, men hele Sydøstasien, Østeuropa og Afrika. I Indien startede Rambøll Telecom op i oktober 2006 med et kontor i inkubatoren på den danske ambassade i New Delhi. I dag er virksomheden kommet gennem den første etableringsfase og er nu rykket ind i lokaler i en af New Delhis nye industriparker. Her finder vi Rambølls indiske direktør, D.D. Rajdev, som blev rekrutteret med hjælp fra den danske ambassade.

– Allerede i sidste kvartal af 2006 lavede vi nogle leveringer af master, men vi er fortsat i takeoff fasen. Der skal i de kommende år opsættes 50.000 master om året i Indien, og vi regner i år med at få to procent af markedet svarende til cirka 1000 master. Allerede i 2008 forventer vi at komme op på at have 10-15 procent af markedet, siger D.D. Rajdev, der med en uddannelse som elektronikingeniør har godt 30 års erfaring fra den indiske telekommunikationsbranche – de sidste mange år på chefniveau i blandt andet internationale telekommunikationsselskaber etableret i Indien. Hans mange forbindelser i branchen bruger han nu til at markedsføre Rambølls produkter. Rambøll designer mobilmasterne, som bliver produceret af et halvt dusin underleverandører spredt over hele Indien. Kunderne er de store mobiltelefonselskaber i Indien, ”Build & Learn” selskaber, netværksleverandører som Nokia og Ericcson.

– Vi kan konkurrere på, at der er lavere udgifter ved at producere vores master og platform. Rambølls master vejer heller ikke nær så meget som konkurrenternes og er lette at samle og rejse på sitet. Det er gode USPs - Unique Selling Points, siger D.D. Radjev.

Foto
D.D. Radjev, direktør for Rambøll Telecom India: – Der skal i de kommende år opsættes 50.000 mobilmaster om året i Indien, og vi regner i år med at få to procent af markedet svarende til cirka 1000 master. Allerede i 2008 forventer vi at komme op på at have 15-20 procent af markedet.

Hurtige beslutninger
Rambøll Telecom India tæller i dag otte ansatte, men D.D. Radjev forventer, at man er mere end tyve mennesker ved årets udgang. I øjeblikket er to danskere ingeniører udstationeret på kontoret i Indien for at hjælpe til i ”take-off fasen”.

D.D. Radjev glæder sig over, at den danske ledelse i Rambøllkoncernen tæt følger udviklingen for Rambøll Telecom i Indien.

– Det er et udtryk for, at Indien rummer enorme muligheder for Rambøll, siger D.D. Radjev der mener, at flere danske firmaer burde kigge mod Indien.

– Der er hårde konkurrenter på det indiske marked, men der er også store muligheder for de rette firmaer med de rette produkter. Danskere har den fordel, at de har tålmodighed og er gode til at træffe hurtige beslutninger. Hvis du tog et amerikansk firma på Rambølls størrelse, ville beslutningsgangene være meget tungere, mener D.D. Radjev.

Han vurderer, at det ligger fem til otte år ude i fremtiden, før den store efterspørgsel på mobilmaster vil begynde at aftage.

– Og derefter vil der stadig være behov for yderligere master, når operatørerne løbende udvider deres netværk.

D.D. Radjev peger på, at der også tegner sig andre forretningsområder, som læner sig op ad mobilmasterne.

– Hvis man tager hele elforsyningen, står vi i Indien foran massive investeringer – blandt andet i nye elmaster. Her ligger et potentielt indsatsområde i de næste 15-20 år. Det indiske marked rummer bestemt nogle langsigtede muligheder, siger D.D. Radjev.

”Indien bliver et lokomotiv i 7Ns vækst”

For det nordsjællandske IT-konsulentfirma 7N tegner Indien til at blive en vigtig brik i firmaets vækst. 7Ns indiske direktør forventer, at virksomheden i løbet af tre år runder 500 ansatte.

Tekst og foto Claus Clausen

En stor støvsky slår op bag om bilen, da vi drejer ned ad grusvejen til Sector 44, Gurgaon – et nyt erhvervsområde i udkanten af New Delhi. Det går stærkt med at udvide de nye industriparker og erhvervsområder i Indien, og en asfaltmaskine har ikke været forbi den hullede grusvej endnu. Til gengæld skyder mørke glasbygninger op som paddehatte i området og lægger kontorlokaler til de mange nye vækstvirksomheder i regionen. I en af glasbygningerne her i Gurgaon finder vi det nordsjællandske IT-konsulentfirma 7N. Det er gået stærkt for 7N i Indien, og ambitionerne er store. Virksomheden, der startede op i den danske ambassades inkubator i New Delhi, er på blot et år gået fra 1 til 64 ansatte. Allerede i år forventer virksomheden at komme ud med overskud.

– Vi har haft succes med at koble os på det lokale marked, og vi kommer til at opleve kraftig vækst i de kommende år. Jeg forventer, at vi om et år har tredoblet såvel antallet af ansatte som omsætningen. I løbet af tre år runder vi 500 ansatte. Indien bliver et lokomotiv i 7Ns globale vækst, siger den indiske direktør for 7N, Vivek Mittal.

Satser på hjemmemarkedet
7N, der har Navisionmilliadæren Erik Damgaard i formandsstolen, har specialiseret sig i at levere højt specialiserede freelanceeksperter til IT-projekter i andre virksomheder - herunder også store finansielle virksomheder og internationale koncerner. 7N har, foruden Indien, også kontor i Polen og vil åbne yderligere fem kontorer i Europa i år. Hjemmebasen er godt 230 ansatte i Danmark.

Da 7N begyndte at have fokus på det indiske marked, var det i første omgang med tanke på at oursource IT-opgaver og projekter til Indien. Men Vivek Mittal får imidlertid hurtigt overbevist 7Ns danske direktør Jeppe Hedaa om, at 7N i Indien snarere bør satse på det indiske hjemmemarked.

– Du har masser af store indiske og udenlandske koncerner i Indien, som har brug for IT-specialister, så det er oplagt at lancere samme forretningsmodel i Indien, som 7N allerede har fået op at stå i Europa, siger Vivek Mittal.

7Ns forretningsmodel går kort fortalt ud på, at 7N har en global stab af freelanceeksperter tilknyttet. Samtidig har 7N udviklet en prispolitik, som lyder på, at freelancespecialisten fast får 75 procent af kontraktsummen.

– Det er med til at skabe gennemsigtighed på konsulentmarkedet, da både kunden og freelanceren kender prisen på opgaven. Det gør samtidig, at vi med attraktive lønninger kan tiltrække de allerbedste IT-specialister. Vi går efter de allerbedste – på en skala fra 1-10 skal du finde 9erne og 10erne hos 7N, siger Vivek Mittel, der selv har har en masteruddannelse indenfor IT. Inden han kom til 7N, stod han i spidsen for en amerikansk IT-virksomhed men blev så spottet af den danske ambassade som et direktøremne for 7N.

Satsningen på det indiske hjemmemarked har allerede et år efter opstarten givet 7N kontrakt med 25 indiske kunder – blandet andet IT-giganter som TechMahindra, HCL og Birlasoft. Blandt de indiske datterselskaber af multinationale selskaber er navne som Hewitt, Royal Bank of Scotland og Kanbay (Capgemini).

– Netop fordi mange af vores store kunder er etableret omkring New Delhi, har vi også valgt at etablere os her og ikke i for eksempel Bangalore, siger Vivek Mittal.

20 procent fra Europa
Freelancekonceptet er stadig nyt i Indien. Men Vivek Mittal er ikke i tvivl om, at det nok skal fange an i takt med, at også indiske virksomheder vil efterspørge mere fleksibilitet på personalefronten. IT-projekternes løbetid bliver hele tiden kortere, samtidig med at de bliver mere specialiserede. Det øger behovet for specialister.

Vivek Mittal mener, at Indien på sigt vil blive det største enkeltmarked for 7N.

– Til at begynde med er det vores mål at starte op i fem-seks forskellige stater i Indien. Her skal man huske på, at en enkelt indisk stat svarer til et europæisk land, siger Vivek Mittal.

En stadig større del af omsætningen i Indien – i 2008 knap 20 procent - skal dog også komme fra Europa.

– I Europa efterspørger man den meget specialiserede arbejdskraft, så det er oplagt. Vi flyver allerede vores indiske specialister til Europa, men vi vil komme til at gøre det i langt større omfang. Vi har et stort marked – såvel i Indien som i Europa, siger Vivek Mittal.

Foto
Vivek Mittal, 7Ns indiske direktør, mener, at Indien på sigt vil blive det største enkeltmarked for 7N. – Til at begynde med er det vores mål at starte op i fem-seks forskellige stater i Indien. Her skal man huske på, at en enkelt indisk stat svarer til et europæisk land.

Bangalore: Indiens svar på Silicon Valley

Foto
Sune Kjeldsen, leder af det danske handelskontor i Bangalore:
– Danske virksomheder er opmærksomme på, at Indien ikke længere kun handler om outsourcing, men også produktion, salg, aftersale, udvikling og forskning.

Foto

Infosys er sammen med Tata Consulting Services og Wipro Indiens tre største IT-koncerner. Alene disse firmaer ansætter hver op mod 2.000 nye medarbejdere om måneden.

Bangalore virker som en magnet på internationale IT-koncerner, softwareindustrien og biotekselskaber. Veluddannede ingeniører og programmører udgør rygraden i byens store it-industri, der er på vej ind i en ny fase. Samtidig er Bangalore et center for den indiske jern- og maskinindustri.

Tekst og foto Claus Clausen

En by der dirrer af business. Indiens IT-hoved-stad. Det indiske svar på amerikanske Silicon Valley. Det er blot nogle af beskrivelserne, der klæber til sig byen Bangalore i det sydlige Indien. Man skal heller ikke have været længe i byen for at mærke den særlige puls. I de store IT-parker skyder nye bygninger med glasfacader op i hobetal, og de mange uddannelsesinstitutioner vidner om, at Bangalore er et kraftcenter indenfor naturvidenskabelig forskning.

Bangalores hastige vækst tog for alvor fart tilbage i 1986, da Texas Instruments byggede en research og developmentafdeling i byen, der i forvejen husede den indiske rumforskning og det velrenommerede tekniske universitet, Indian Institute of Science. Med Texas Instruments som pioneer, begyndte vestlige firmaer at få øjnene op for mulighederne i Bangalore som oplagt destination til softwareudvikling og vedligehold af IT-systemer. Veluddannede indere med gode sprogkundskaber i engelsk og lave lønninger blev nøgleordene i det, der kom til at hedde BPO (Business Process Outsourcing).

Ny outsourcingsbølge
Hvor man i en årrække har talt BPO i Bangalore i forbindelse med call centre, vedligehold af IT-systemer og softwareudvikling, er tingene nu på vej ind i en ny fase i Bangalore, fortæller Sune Kjeldsen, leder af det danske handelskontor i Bangalore.

– Bangalore er fortsat et centrum for IT i Indien, og vi taler stadig BPO. Men vi taler nu også i høj grad om KPO (Knowledge Proces Outsourcing) og EPO (Engineering Process Outsourcing). Det kan for eksempel være vestlige arkitekter eller rådgivende ingeniører, der får løst opgaver i Indien; advokatfirmaet der får renskrevet kontrakter herude, eller finanssektoren der hos indiske firmaer får udarbejdet baggrundsanalyser. Vi taler en meget bred palette af muligheder for opgaveløsning, siger Sune Kjeldsen.

Jern- og maskinindustri
Bangalore er heller ikke kun IT. Byen er også et center for den indiske jern- og maskinindustri. Det sydlige Indien har en stor og voksende bilindustri, som også har smittet af på Bangalore. Blandt andet produceres mange komponenter lokalt.

– Jern- og maskinindustrien er i kraftig vækst, hvilket giver gode muligheder for danske underleverandører. Det gælder også indenfor vindindustrien, som er i kraftig vækst i Indien, siger Sune Kjeldsen.

Han oplever fra danske virksomheders side en voksende interesse for Bangalore og Indien.

– Virksomhederne er også opmærksomme på, at Indien ikke længere kun handler om outsourcing, men også produktion, salg, aftersale, udvikling og forskning, siger Sune Kjeldsen, som oplever, at mange virksomheder bliver positivt overraskede, når de kommer til Indien og ser forholdene og mulighederne ved selvsyn.

– Kontrasterne til Danmark er store i Indien, og landet kan virke overvældende samt kaotisk på besøgende. Men rigtig mange indiske virksomheder kører fuldstændigt efter vestlige standarder, og de indiske forretningsfolk er faktisk ikke så forskellige fra de danske. Når danske virksomheder oplever dette, ser de også mulighederne. Det er lidt en opdagelsesrejse at komme til Indien – og for langt de fleste virksomheder en god en af slagsen, lyder det fra Sune Kjeldsen, leder af det danske handelskontor i Bangalore.

Yderligere information
Det danske Handelskontor i Bangalore
16/1 Grant Road Cross
Vittal Mallya Road
Bangalore 560001
E-mail: info@dtcbangalore.com
Tlf: +91 (80) 2227 7174
http://www.dtcbangalore.um.dk

Tocifrede vækstrater

Kendetegnende for de danske virksomheder i Indien er meldinger om høje tocifrede vækstrater og høje forventninger til fremtiden.

Hos Danfoss forventer de i år en salgsstigning på 30 procent svarende til en omsætning på 250 millioner kroner, oplyser Bhalchandra Pasupathy, President for Indian Sales Company Danfoss. Sidste år havde Danfoss en salgsstigning på 43 procent, og i 2008 forventer man en stigning på 25 procent.

At salgsstigningen falder lidt i 2008 hænger sammen med, at man introducerer nye produkter og tiltag.

Samme billede tegner sig hos Grundfos. Administrerende direktør for Grundfos i Indien, N.K. Ranganath, oplyser, at virksomheden fra 2005 til 2006 havde en stigning i omsætningen på 43 procent – en vækstrate, de regner med at opretholde i år og næste år. Omsætningen forventes i år at nå cirka 39 millioner dollars, men kigger man over de næste fem år, er det målet for Grundfos i Indien at øge omsætningen med 100 millioner dollars.

Foto
Jesper Johansen, manager i Dachsers danske hovedsæde i Hvidovre: – Det er helt afgørende for os, at vi er solidt forretningsmæssigt forankret i et land med over en milliard indbyggere

Logistikbehov vokser
Markedet for logistikløsninger i Indien er i kraftig vækst, og en række europæiske transport- og logistikvirksomheder har fundet vej til landet. En af dem er Dachser, som i dag er vokset til en af Indiens største transport- og logistikvirksomheder med hovedsæde i Mumbai. Dachser har løbende udvidet med nye afdelinger i Indien og har nu 400 lokale transport- og logistikcentre samt 46 high tech lagerhoteller. Dachser har mange transportopgaver i Indien indenfor blandt andet tekstilbranchen, reservedele til industriel produktion og vindenergi.

– Det er helt afgørende for os, at vi er solidt forretningsmæssigt forankret i et land med over en milliard indbyggere, siger Manager Jesper Johansen fra Dachsers danske hovedsæde i Hvidovre.

Reklame

Overskud efter to år i Indien

I 2003 fandt tre konkurrerende maskinfabrikker sammen om et projekt: De ville i fællesskab etablere en maskinfabrik i udlandet for at forblive konkurrencedygtige på de løntunge opgaver. For to år siden etablerede de så med assistance fra Danmarks Eksportråd og IFU virksomheden Danish Steel Cluster i Indien. Siden er det gået stærkt. 20 medarbejdere er blevet til 60 og blot to år efter startskuddet i Bangalore, er der overskud på bundlinien. Fabrikken skal nu udvides.

Tekst og foto Claus Clausen

Den hvinende lyd fra en vinkelsliber forplanter sig gennem den store fabrikshal og overdøver effektivt svejseapparater, skærebrændere og de mange andre maskiner hos Danish Steel Cluster i udkanten af Bangalore. Der er travlhed blandt de godt 60 ansatte, som skal holde trit med fulde ordrebøger. Danish Steel Cluster er underleverandør af komponenter i rustfrit stål til danske virksomheder i blandt andet vindmølle- og møbelindustrien, og siden åbningen for to år siden er opgaverne strømmet til, forklarer Danish Steel Clusters indiske direktør, Sumanth Rudraiah, mens han viser rundt i fabrikken. Trods travlheden er fabrikshallen udpræget ryddelig og ren. Det rustfrie stål ligger i snorlige rækker, og når man kigger på det støvfri gulv, føler man sig mere hensat til en højteknologisk virksomhed end en maskinfabrik. Et billede der forstærkes af, at metalarbejdere med hvide bomuldshandsker omhyggeligt kontrollerer de forskellige led i produktionsprocessen. Her løses opgaver, som kan veje fra få gram til mange tons.

– Kvalitet er nøgleordet i vores produktion, og alt skal være 100 procent i orden, når det forlader fabrikken. Vi har underleverancer til blandt andet vindmølleindustrien, så standarden skal være meget høj. Fabrikken og arbejdsprocesserne bliver kørt fuldstændig efter danske standarder, og du kunne i princippet ligeså godt befinde dig på en maskinfabrik i Danmark. Kvalitet og arbejdsprocesser er de samme som på en maskinfabrik i Danmark, og vi er da også ISO 9001-certificeret, siger Sumanth Rudraiah.

Kina, Indien og Sri Lanka
Historien om Danish Steel Cluster er på mange måder speciel. Den tager sin begyndelse i 2003, hvor tre konkurrerende maskinvirksomheder i trekantsområdet, Brdr. Jensens Maskinfabrik, Rool Maskinfabrik og E.C. Maskinfabrik møder hinanden i et netværksforum, fortæller den danske direktør for holdingselskabet bag Danish Steel Cluster, Lars Jensen.

– Vi kunne i alle tre virksomheder godt se skriften på væggen: At vore kunder krævede, at vi etablerede produktion i udlandet, så vi fortsat kunne være konkurrencedygtige på løntunge opgaver. Så kommer vi til at tale om, at vi jo kunne gå sammen om at etablere en fabrik i udlandet. Og det bliver ikke kun ved snakken men udvikler sig til, at vi sammen vil undersøge mulighederne i Asien.

De tre virksomheder har på forhånd en idé om, at de vil kigge nærmere på Kina, Sri Lanka og Indien. Ingen af virksomhederne har imidlertid erfaring med produktion udenfor Danmark, og man tager derfor kontakt til Danmarks Eksportråd og IFU.

– Vi får tilrettelagt en rundrejse til de tre lande og finder ud af, at det skal være enten Kina eller Indien. Sri Lanka er ret hurtigt ude af billedet. I Kina er infrastrukturen bedre end i Indien, og det er umiddelbart nemmere at komme i gang, da vi kan etablere os i en nordisk industripark. Men det vil også være dyrere end i Indien. I Indien har vi mulighed for billigt at få en grund, lønomkostningerne er lave, og arbejdskraften er velkvalificeret. Vi har udsigt til, at produktionen i Indien kan blive 50 procent dyrere. Samtidig ser vi på sigt et potentiale i Indien, da landet jo er i kraftig vækst – også i forhold til det indiske hjemmemarked. At vælge Kina synes vi er sådan lidt mainstream – det gør alle andre. Vi bliver enige om, at vi hellere vil vokse med det indiske marked, der er på vej op, siger Lars Jensen.

Foto
Danish Steel Clusters indiske direktør, Sumanth Rudraiah: – Fabrikken og arbejdsprocesserne bliver kørt fuldstændig efter danske standarder, og du kunne i princippet ligeså godt befinde dig på en maskinfabrik i Danmark. Siden åbningen i 2005 er Danish Steel Cluster vokset med 200 procent og gav i år et overskud på 12 procent af omsætningen.

Skattemæssige fordele
De tre virksomheder går derefter i gang med etableringsprocessen i Indien.

– Vi får fra handelskontoret i Bangalore hjælp til hele processen med etablering, lokalisering af en egnet grund, udbud af opgaven, rekruttering af arkitekter og entreprenører. Det var en stor hjælp, siger Lars Jensen.

Danish Steel Cluster bliver oprettet med status af en såkaldt ”eksport-orienteret” virksomhed. Det indebærer, at to tredjedel af produktionen skal gå til eksport, mens en tredjedel skal gå til det indiske hjemmemarked. Til gengæld har virksomheden en række skattemæssige fordele – for eksempel, at der ikke skal betales lokale skatter, samt at varer og maskiner kan importeres toldfrit. I foråret 2004 går byggeriet af fabrikken Danish Steel Cluster i gang for at stå færdig og klar med maskiner og udstyr i februar 2005. En investering på i alt 15 millioner kroner. 43 procent af aktiekapitalen er ejet af IFU og de resterende 57 procent af de tre jyske virksomheder.

Handelskontoret i Bangalore finder også frem til et rekrutteringsfirma, som kan være de danske virksomheder behjælpelig med at finde en direktør til fabrikken i Indien.

– Det var den så absolut vores allervigtigste opgave: At finde PERSONEN, som kunne køre fabrikken i Indien. I vores danske netværk blev vi rådet til at finde en dansk direktør. Vi var nu

imidlertid af den opfattelse, at det i et land med 1,1 milliarder indbyggere burde være muligt at finde en egnet kandidat. Vi ville selv udvælge direktøren og kvalitetschefen til fabrikken, og det var for os et krav, at kandidaterne skulle have erfaring fra en vestlig virksomhed. Når direktøren så var ansat, skulle vedkommende ansætte de øvrige medarbejdere på fabrikken, forklarer Lars Jensen.

I dag er han glad for, at de tre virksomheder ikke lod sig overtale af deres netværk til at ansætte en dansk direktør.

– Vi kan se, at det kræver en person med indgående kendskab til den indiske kultur – ikke mindst i forhold til den daglige kontakt med medarbejdere og myndigheder. Vi har været utroligt tilfredse med vores indiske direktør Sumanth Rudraiah, og det er i meget vid udstrækning hans fortjeneste, at fabrikken kører så godt, som den gør i dag.

Søvnløse nætter
Opstartsfasen i Indien var dog ikke helt uden problemer.

– Al begyndelse er svær. Det er den også i Indien, og vi havde da søvnløse nætter til at begynde med. I starten var der en del fejl og reklamationer, som kostede penge. Det er et krav i forhold til vores indiske fabrik, at kvaliteten skal være præcis den samme som i Danmark. Der må ikke være forskel. Her skulle vi til at begynde med få den indiske og danske opfattelse af kvalitet til at mødes. Inderne er dygtige, men i begyndelsen oplevede vi nok, at inderne har en smule mere tolerance i forhold til, om noget for eksempel holder 100 procent mål, eller om der for eksempel er skygge på en overfladebehandling, siger Lars Jensen.

De nye indiske medarbejdere var i Danmark for at modtage træning på de danske virksomheder, ligesom der også var danskere i Indien for at lære fra sig. I dag foregår arbejdsgangen på den måde, at man på fabrikken i Bangalore fra Danmark modtager en tegning og ud fra den laver en prøve, som sendes retur til Danmark. I nogle situationer, hvor ordren er meget hastende, eller der er tale om særlig stor volumen, sker det også, at kunden eller folk fra fabrikkerne i Danmark flyver direkte til Bangalore og deltager i opstartsfasen.

Danish Steel Cluster fandt i opstartsfasen også ud af, at råvarerne – det rustfrie stål – skulle importeres til Indien. Faktisk viste det sig at være den bedste forretning at få det ud med skib hele vejen hjemme fra Danmark.

– Det er trods transporten herud billigere at købe det i Danmark, og samtidig er vi helt sikre på kvaliteten af stålet. Hverken i Indien, Kina eller andre steder i Asien har vi kunnet finde stål, hvor kvalitet og pris matcher den danske, siger Lars Jensen, der selv besøger fabrikken i Bangalore to-tre gange om året.

Foto

Foto
Når Danish Steel Cluster skal løse en opgave, får fabrikken i Bangalore fra Danmark en tegning og ud fra den laver en prøve, som sendes retur til Danmark. I nogle situationer, hvor ordren er meget hastende, eller der er tale om særlig stor volumen, sker det også, at kunden eller folk fra fabrikkerne i Danmark flyver direkte til Bangalore og deltager i opstartsfasen. Råvarerne – det rustfrie stål – kommer såmænd fra Danmark. Det har vist sig at være den bedste forretning at få det ud med skib hele vejen hjemme fra Danmark.

Stort hjemmemarked
Da først fabrikken i Bangalore er løbet i gang, begynder ordrerne at strømme til. Kunderne hjemme i Danmark kan godt se fordelene i at få underleverancer fra Indien til lavere pris men samme kvalitet som den danske.

– Vi har fået flere strenge at spille på i forhold til vores kunder. Vi kan tilbyde, at hele opgaven – eller dele af opgaven – lægges til Indien. Det kan for eksempel også være en løsning, hvor de løntunge processer i en opgave lægges til Indien, mens vi i Danmark løser de mere komplicerede processer i opgaven. Kunden bestemmer. Samtidig har kunden gennem hele produktionsforløbet én dansk kontaktperson i Danmark, og kvaliteten af produktet er præcis den samme, som hvis hele opgaven blev løst i Danmark. Det er gode salgsargumenter, konstaterer Lars Jensen.

Danish Steel Cluster har i stigende omfang også fået kunder i Indien.

– Vi opdagede hurtigt, at der ligger et stort indisk hjemmemarked og venter. Vi vil i årene fremover satse mere på Indien som marked og begynde at sende egne produkter ud på markedet. Der kommer også stadig flere vestlige virksomheder til Indien – virksomheder, som udgør potentielle kunder. Når vores status som ”eks-portorienteret” virksomhed udløber i 2009, vil vi satse mere på Indien som hjemmemarked.

Overskudsdeling
Siden åbningen i 2005 er Danish Steel Cluster vokset med 200 procent og gav i år et overskud på 12 procent af omsætningen. Medarbejderstaben er gået fra 20 til 60 og udvides til 70 i løbet af 2007. Også i Danmark er der kommet flere medarbejdere til efter fabrikken i Bangalore er blevet etableret.

– Fabrikken i Bangalore skulle forbedre vores konkurrenceevne, og det har aldrig været meningen, at vi ville skære ned på medarbejderstaben i Danmark. Det har vi gennem hele processen også forklaret vores medarbejdere i Danmark, og det er formentlig også medvirkende til, at de gennem hele forløbet har været positive overfor fabrikken og vores nye kolleger i Indien, siger Lars Jensen.

En del af overskuddet i Danish Steel Cluster investeres nu i nye maskiner og en udvidelse af den nuværende fabrikshal med 1200 kvadratmeter til i alt 3300 kvadratmeter. Endelig falder en del af overskuddet også medarbejderne til gode. De får hver en ekstra månedsløn som belønning for det gode resultat.

Netop medarbejderne er det i Indien blevet vigtig at holde godt fast på. Det er blevet sværere at rekruttere nye folk, fortæller Danish Steel Clusters indiske direktør Sumanth Rudraiah – Tidligere kunne man blot annoncere efter arbejdskraft, og så ville man få en stak ansøgninger med kvalificerede folk. Sådan er det ikke længere. Alt vokser i Indien, og der er mange muligheder. Der er blevet mere rift om arbejdskraften, og løn er i højere grad blevet en konkurrenceparameter. Vi forsøger hos Danish Steel Cluster at være i front med et godt lønniveau, siger Sumanth Rudraiah.

Han peger på, at en indisk metalarbejder typisk får 15.000 kroner i løn om året, så selv med årlige tocifrede lønstigninger er der i Indien meget lang vej til danske lønningsniveauer.

Foto

Dedikerede og hårdtarbejdende
Foruden overskudsdeling har medarbejderne hos Danish Steel Cluster goder som gratis måltider samt bustransport til og fra arbejde. Sumanth Rudraiah beskriver de indiske arbejdere på fabrikken som dedikerede, ærlige og hårdtarbejdende.

– Med de rette instruktioner kan du også være sikker på, at arbejdet bliver udført, som du har anvist, siger Sumanth Rudraiah, der også deler ros ud til kollegerne i Danmark.

– Danskerne er åbne, og vi har et godt samarbejde. Vi får meget frihed og ansvar. Skulle man pege på en barriere, må det være sproget. Vi taler jo engelsk sammen, men indimellem ville det være lettere, om vi kunne kommunikere på dansk. Men det er svært for os indere at lære dansk, siger Sumanth Rudraiah og slår en latter op. Den indiske direktør arbejder ikke desto mindre på sagen og har lydbånd med danske sprogkurser stående i reolen på sit kontor.

Lars Jensen har endnu ikke kastet sig over indiske sprogkurser men er ikke i tvivl om, at engagementet i Indien er langsigtet.

– Danish Steel Cluster er også i Indien om ti eller femten år, siger Lars Jensen.

De tre virksomheder bag Danish Steel Cluster blev i maj måned i år til to, da den ene virksomhed, E.C. Maskinfabrik, i fuld overensstem-

melse med de to andre samarbejdspartnere trak sig fra samarbejdet. Det betyder, at det i dag er Rool Maskinfabrik samt et nyt holdingselskab LSJ Sourcing og Consulting, som står bag fabrikken i Bangalore.

– Danish Steel Cluster er et godt projekt, men vi har været nødt til at prioritere vores ressourcer anderledes. Det er i fuld overensstemmelse med de to andre samarbejdspartnere, at vi nu er blevet købt ud af Danish Steel Cluster, siger Karin J. Christiansen, direktør for E.C Maskinfabrik.

IFU forventer at fase sig ud som samarbejdspartner i Danish Steel Cluster i løbet af år 2009.

Reklame

Stort marked for vindenergi

Fotos

Det store indiske vindmarked er ikke kun for vindmølleproducenter men også for underleverandører.

Tekst og foto Claus Clausen

Indien mangler elektricitet. Et faktum som hurtigt bliver en realitet, når man under et besøg i Indien oplever gentagne strømafbrydelser og hører om landsbyområder, som må leve uden elektricitet i op til flere dage. Manglen på energi i Indien er intensiveret på grund af den boomende økonomi og voksende middelklasse – alt sammen kræver det mere energi. Situationen har fået den indiske regering til at fokusere kraftigt på vindenergi, og Indiens marked for vindenergi er i dag det fjerde største i verden. Indien har sågar et ministerium for vindenergi. De store vindmølleproducenter – for eksempel også danske Vestas – er allerede til stede på markedet i Indien, men det danske handelskontor i Bangalore peger på, at der fortsat er store muligheder for underleverandører til vindmølleindustrien.

– Indien har i dag installeret vindmøller med en kapacitet på 6.228 MW, men den indiske regering har sat sig som mål at skabe en merkapacitet fra vindenergi på yderligere 7.500 MW frem til år 2012, siger Harish Muthanna, eksportrådgiver på handelskontoret i Bangalore.

Han peger på, at de store vindmølleproducenter har en forventning om, at underleverandører til industrien er fysisk tilstede på det voksende indiske marked. Ikke mindst af hensyn til hurtig levering og service.

– Hvis danske underleverandører til vindindustrien ikke er til stede i Indien, risikerer de, at vindmølleproducenter går til lokale producenter eller sørger for produktion i eget regi. Det kan betyde tab for danske virksomheder og risikoen for at blive kørt ud på et sidespor i en industri, som slet ikke er færdig med at vokse, konstaterer Harish Muthanna.

Handelskontoret i Bangalore har indtil videre hjulpet fire danske underleverandører til vindindustrien med at etablere datterselskaber i Indien og arbejder pt aktivt med ti andre virksomheder om deres muligheder på det indiske marked i forhold til enten produktion eller salg.

– Vi forventer, at disse ti virksomheder vil være etableret på det indiske vindmarked indenfor de næste par år. Der findes imidlertid godt 200 danske underleverandører til vindindustrien. Ud af dem har vi på handelskontoret indtil videre identificeret 60 virksomheder, for hvem det bør være interessant at undersøge mulighederne i Indien, siger Harish Muthanna.

”Nu kan vi levere i morgen”
Danske AVN Hydraulik A/S, der blandt andet producerer gearkasser til vindmøller, er en af de danske underleverandører, som nu fysisk har etableret sig i Indien. AVN Hydraulik A/S startede op i inkubatorordningen på handelskontoret i Bangalore og er nu rykket ind i egne lokaler i Bangalore.

– Vi er flyttet med vores store kunder til Indien. Tidligere måtte vores kunder importere fra Danmark, og det kræver stor planlægning med 5-6 ugers shippingtid. Nu har vi egen produktion, eget lager og kontor i Indien og kan levere fra dag til dag. Lokal præsentation er vigtig. Vores kunder skal vide, at vi kan levere øjeblikkeligt og med stor fleksibilitet, siger Sunil Antony, AVN Hydraulik A/S’ indiske direktør.

Foto
Bjarne Lundager Jensen, direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien.
– Der foregår en kraftig globalisering i vindindustrien, hvor også underleverandører må tage stilling til, i hvor høj grad man vil være del af den globale forsyningskæde. Det gælder ikke mindst i Asien, hvor Indien og Kina fører an med kraftig vækst.

Fotos

Til venstre: Harish Muthanna, eksportrådgiver på handelskontoret i Bangalore: – De store vindmølleproducenter forventer, at underleverandørerne følger markedet, og følger man ikke med til Indien, risikerer man at blive kørt ud på et sidespor, konstaterer Harish Muthanna, eksportrådgiver på handelskontoret i Bangalore.

Til højre: Sunil Antony, AVN Hydraulik A/S’ indiske direktør. – Vi er flyttet med vores store kunder til Indien. Tidligere måtte vores kunder importere fra Danmark, og det kræver stor planlægning med 5-6 ugers shippingtid. Nu har vi vores eget lager og kontor i Indien og kan levere fra dag til dag. Lokal præsentation er vigtig. Vores kunder skal vide, at vi kan levere øjeblikkeligt og med stor fleksibilitet.

Kraftig globalisering
Hos brancheorganisationen Vindmølleindustrien er man også meget opmærksom på markedsmulighederne i Indien.

– Der foregår en kraftig globalisering i vindindustrien, hvor også underleverandører må tage stilling til, i hvor høj grad man vil være del af den globale forsyningskæde. Det gælder ikke mindst i Asien, hvor Indien og Kina fører an med kraftig vækst, siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.

Han hæfter sig ved, at Indien har kraftig industriel vækst, som skaber stort behov for energi.

– Indien er absolut et interessant land at være i for dansk vindindustri. Vi ved, at den indiske regering har en klar målsætning om til stadighed at øge vindenergien. Samtidig er der gode rammebetingelser for udenlandske virksomheder, siger Bjarne Lundager Jensen.

Delegationer til Danmark
Det danske handelskontor i Bangalore har haft god succes med at arrangere delegationsture til Indien, hvor danske virksomheder i vindindustrien har kunnet møde indiske virksomheder og generelt danne sig et indtryk af vindindustrien og mulighederne.

– Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at udvide disse delegationer til også at invitere indiske virksomheder til Danmark samt lave mere specifikke ture, som fokuserer på ingeniørydelser eller kun er relevante for underleverandører. Danske virksomheder har en stor styrke i form af det bagland, som er bygget op med viden indenfor vindindustrien. Danmark har den viden, der skal til – Indien sidder med markedsmulighederne, konstaterer Harish Muthanna.

Reklamer

Foto

Indisk medvind til danske vinger

Den danske producent af vindmøllevinger, LM Glasfiber, ekspanderer kraftigt i Indien. Indien bliver et eksportknudepunkt for vindindustrien i hele Syd- og Centralasien, lyder det fra LM Glasfibers indiske direktør.

Tekst og foto Claus Clausen

De lange, hvide vinger ligger side om side på store græsarealer ved LM Glasfibers fabrik en halv times kørsel fra Bangalore. Med den lange fine vingekant, der buer opad som en finne, minder de på afstand næsten lidt om store, strandede hvide hvaler. Vingernes størrelse er, præcis som med de største hvaler, imponerende. For eksempel ligger der her på græsarealerne i dusinvis af vingen LM 40 – en vindmøllevinge med en længde på 40 meter. Disse vinger giver en vindmølle et totalt vingespænd på 82 meter og kan på årsbasis producere energi nok til holde 1500 danske husstande forsynede med strøm.

LM Glasfiber har siden 1990 shippet vinger til Indien, og i 1994 tog man skridtet fuldt ud og begyndte at producere vingerne på egen fabrik i Bangalore. I dag producerer LM Glasfiber vinger til 35-40 procent af vindmøllerne i Indien, og kunderne er blandt andet selskaber som Vestas, GE, Suzlon og NEPC.

Siden den indiske regering i 2002 iværksatte en aktiv støtte til vindmølleindustrien, har LM Glasfibers forretning i Indien for alvor taget fart. De konkrete omsætningstal for Indien vil Nirmal K. Gupta, direktør for LM Glasfiber i Indien, ikke røbe men henviser til, at koncernen har en global målsætning om mindst 20 procents årlig vækst.

– Da Indien er en vækstøkonomi, skulle vi gerne have endnu højere vækst end koncernens globale måltal, og det har vi også. Vi leverer til ni af toptivindmølleproducenterne. Vores succes i Indien er et resultat af vores kunders succes.

Nirmal K. Gupta, LM Glasfibers indiske landechef: – Vi er meget omkostningsbevidste i Indien. Så jeg tror, at vi i Indien vil kunne blive ved med at konkurrere på kvalitet og omkostninger – også i forhold til Kina.

Bygger ny fabrik
LM Glasfiber i Indien er i øjeblikket i gang med at opføre endnu en fabrik, som kommer til at ligge 15 kilometer fra den nuværende fabrik. Det kommer til at fordoble antallet af medarbejdere til i alt godt 700 ansatte.

LM Glasfiber i Indien har også netop slået dørene op til et nyt forsknings- og udviklingscenter i Bangalore. Her skal der ved udgangen af 2007 være mere end 40 ingeniører beskæftigede med at designe og udvikle nye vinger. LM Glasfiber investerer fem procent af overskuddet i forskning og udvikling, og målet er på årsbasis at udvikle fem til otte nye vingedesign.

– Vores primære udvikling og forskning vil fortsat komme fra Danmark, men nu begynder vi også her i Indien. Danmark har over generationer opbygget en meget stor viden på vindområdet, og den kan vi ikke matche her i Indien, selvom vi har skarpe ingeniører, som lærer hurtigt, siger Nirmal K. Gupta.

Topfem-markeder
Topfem-markederne for LM-Glasfiber er, nævnt i vilkårlig rækkefølge, USA, Spanien, Indien, Tyskland og England. Mens Indien i dag er verdens fjerdestørste vindmarked, peger prognoserne på, at Kina måske overtager den position. Nirmal K. Gupta ser dog ikke i kortene, at Kina vil udkonkurrere Indien som vindland.

– Vi er meget omkostningsbevidste i Indien. Så jeg tror, at vi i Indien vil kunne blive ved med at konkurrere på kvalitet og omkostninger – også i forhold til Kina.

Nirmal K. Gupta mener, at Indien vil udvikle sig til et eksportknudepunkt for vindindustrien i hele Syd- og Centralasien. Derfor bør også danske underleverandører til industrien være til stede i Indien, lyder hans pointe.

– Det bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter at være til stede på det indiske vindmarked, siger Nirmal K. Gupta.

Der er monteret vinger fra LM Glasfiber på mere end hver tredje vindmølle i verden svarende til en produktion af mere end 95.000 vinger siden 1978. LM Glasfiber har i dag 5.100 ansatte og er til stede i syv lande med produktion og service. Virksomheden omsatte sidste år på verdensplan for 2,5 milliarder kroner og forventer at sælge vinger for mindst 3,1 milliarder kroner i 2007.

Reklamer

IT-udvikling med fleksibilitet

For Danske Bank var fleksibilitet og skalér-barhed nøgleordene, da man for to år siden søsatte et sourcingprojekt i relation til bankens Udviklingsafdeling. Danske Bank ville have mulighed for at eskalere størrelsen af sin udenlandske afdeling meget hurtigt og undersøgte mulighederne i Kina, Indien og Østeuropa. Valget faldt på Indien, hvor banken i dag har tilknyttet 180 mand i Bangalore.

Tekst og foto Claus Clausen

Med 1.500 medarbejdere må man kategorisere Danske Banks IT-afdeling i Danmark som en af de større af slagsen efter dansk målestok. Men selvom man har en stor Udviklingsafdeling, kan der fortsat godt være situationer, hvor man har behov for hurtigt at kunne udvide medarbejderstaben. Det var baggrunden for, at Danske Bank for to år siden iværksatte et sourcingprojekt, fortæller Linda Olsen, afdelingsdirektør og ansvarlig for Danske Banks sourcingaftale i Indien.

– Når man for eksempel køber banker op, som vi har gjort nogle gange de seneste år, er det vores strategi, at de får vores IT-systemer. I de situationer har vi behov for hurtigt at kunne skalere vores stab af IT-medarbejdere op. Vi ville gerne have en model med en udenlandsk leverandør som fleksibelt kunne være en udvidet del af vores egen Udviklingsafdeling. Det er ikke outsourcing i traditionel forstand, men sourcing – en forlængelse af vores egen organisation. Selvfølgelig vil vi heller ikke gøre det dyrere end i Danmark og vil også gerne spare de penge, som vi kan, men det er ikke altafgørende. Det vigtige er muligheden for fleksibilitet og skalérbarhed.

Foto
Linda Olsen, afdelingsdirektør og ansvarlig for Danske Banks sourcing aftale i Indien, ser en række fordele ved selv at være fysisk tilstede på bankens kontor i Indien: – Det går meget hurtigere med at tage beslutninger og evaluere, når vi er fysisk tilstede, end hvis vi for eksempel skulle holde en masse videomøder.

Indien, Kina og Østeuropa
Til at begynde med gennemførte banken en analyse på 11 lande, som blev snævret ind til Kina, Indien, Polen og Baltikum.

– Vi fik talt med en masse leverandører. Kina oplevede vi ikke som modent nok i forhold til de opgaver, som vi skal have løst. Til sidst sad vi tilbage med en leverandør fra Baltikum og to fra Indien. Valget faldt på ITC Infotech i Indien, da vi vurderede, at de ville være bedst til at imødekomme vores behov med for samarbejdsmodel og udviklingsressource, siger Linda Olsen.

ITC Infotech har 2.000 ansatte, og de 180 medarbejdere i regi af Danske Bank holder til i en stor moderne IT-park i Bangalore. Sammen med to andre danskere er Linda Olsen udstationeret i Indien til at styre Danske Banks kontrakt med ITC Infotech.

– ITC Infotech har ansvaret for personale og personaleledelse, mens vi har det faglige ansvar for det arbejde, som udføres. Vi sikrer, at samarbejdet fungerer med Danmark og at ITC Infotech lever op til kontrakten. I det daglige kalder vi os selv for forbindelsesofficerer. Det går meget hurtigere med at tage beslutninger og evaluere, når vi er fysisk tilstede, end hvis vi for eksempel skulle holde en masse videomøder.

Linda Olsen beskriver indiske IT-medarbejde-re som teknisk gode og velkvalificerede.

– Der kan dog ligge en udfordring i, at indiske it-medarbejdere skal være mere erfarne end vi er vant til, inden man bruger dem i analysearbejde. Mange er vant til at få specifikationer og ikke skulle analysere selv.

Udvidelse i Danmark
I Danmark har it-medarbejderne taget godt imod de nye indiske kolleger, fortæller Linda Olsen.

– Organisationen i Danmark er hurtigt gået ind i samarbejdet med de nye indiske kolleger, hvilket også afspejler sig i væksten i den indiske medarbejderstab. I marts i år var målet, at vi skulle være 50 indiske medarbejdere. Da var vi 99, og nu er der 180, siger Linda Olsen.

De mange nye indiske medarbejdere har heller ikke betydet færre stillinger i Danmark.

– Vi har netop søgt 95 nye IT-medarbejdere i Danmark, og det har ikke været meningen, at vores projekt i Indien skulle betyde færre medarbejdere i Danmark, siger Linda Olsen.

Hun mener, at staben i Indien maksimalt vil kunne forvente at vokse til godt 250 medarbejdere.

– Det er vigtigt, at vores organisation i Danmark også er i stand til at absorbere samarbejdet med Indien. Det handler om at finde en balance, og som det fungerer nu, er der en god balance. Vi har til fulde fået fleksibilitet og skalérbarhed – vi har i Indien opnået præcist dét vi ville med vort sourcingsprojekt.

Fokus på socialt ansvar

Da Danske Bank etablerede en aftale med indiske ITC Infotech, var det blandt andet en betingelse, at det indiske firma skulle leve op til samme krav, som Danske Bank stiller til sine samarbejdspartnere i Danmark.

I forhold til medarbejderne har det blandt andet betydet, at de har været med på råd om den fysiske udformning af kontorerne, at der er indført medarbejdersamtaler, at der lægges vægt på kommunikation mellem ledere og medarbejdere samt efteruddannelse af medarbejderne. På miljøsiden har ITC Infotech blandt andet skulle redegøre for, hvordan de skiller sig af med gamle computere.

Reklamer

Fotos

Novo Nordisk: Fremtiden ligger i Indien

Danske Novo Nordisk har tocifrede vækstrater i Indien og flyttede sidste efterår deres asiatiske hovedkontor fra Singapore til Bangalore.

Tekst og foto Claus Clausen

Det karakteriske Novo Nordisklogo med den blå Apistyr, et af de hellige dyr i oldtidens Egypten, er ikke til at tage fejl af, når man kommer ind i elevatoren i højhusbygningen Raheja Towers i Bangalore. Som i andre situationer, når man i udlandet møder et kendt dansk varemærke, føler man sig pludselig en lille smule hjemme. Velkomsten er da også hjertelig, da vi efter en lille køretur med elevatoren ankommer på 8. sal og møder Sanjeev M. Shishoo, Vice President for International Operations og Novo Nordisks asiatiske hovedkontor.

Det er knap halvandet år siden – 1. april 2006 – at Novo Nordisk flyttede deres regionale kontor for Asien fra Singapore til Bangalore.

– Novo Nordisk har stor vækst i Indien. Det er det største og hurtigst voksende marked i regionen. Samtidig er der i Indien den nødvendige kritiske masse af dygtige folk. Derudover er Indien ikke bare et hjemmemarked men også en del af den globale økonomi. Derfor valgte vi Indien som base for vort asiatiske hovedkontor. Singapore har rigtig god infrastruktur og stor businessvenlighed, men Singapore har ikke den kritiske masse af dygtige folk, forklarer Sanjeev M. Shishoo.

Skifte i livsstil
Novo Nordisk har været i Indien siden 1993 og har kunnet følge, hvordan sygdommen diabetes er blevet stadig mere udbredt i Indien. Det har øget efterspørgslen på insulin, og Novo Nordisk har øget sit salg i Indien med over 20 procent årligt de seneste fem år.

– Når økonomien forbedres, som det sker i Indien, sker der også et skifte i livsstil. Der er sket et dramatisk skifte fra min fars generation til min egen generation, når det for eksempel gælder madvaner. Den traditionelle indiske mad er gledet i baggrunden. Vi spiser mere ude på udenlandske restauranter, og vi får mere fast food og frituremad. Samtidig er det fysiske arbejde reduceret. Min generation har netop taget en uddannelse med det sigte, at vi ikke skal udføre fysisk arbejde, så vi dyrker ikke engang motion mere. Det er altsammen medvirkende til, at stadig flere indere får diabetes, konstaterer Sanjeev M. Shishoo, der har været hos Novo Nordisk siden opstarten i Indien i 1993.

Sanjeev M. Shishoo, Vice President for International Operations og Novo Nordisks asiatiske hovedkontor, fotograferet i Bangalores hektiske trafik. Det anslås, at der i Indien er 46 millioner diabetikere, og at kun 1 ud af 30 indiske dibetikere modtager behandling.

63% af markedet
Det anslås, at der i Indien er 46 millioner diabetikere, og kun 1 ud af 30 indiske dibetikere modtager behandling. Novo Nordisk arbejder løbende på at informere inderne om sygdommen – blandt andet afholder et netværk af indiske læger hvert år godt 2.000 møder rundt om i Indien.

Novo Nordisk sidder på 63 procent af det hurtigt voksende marked for insulin, mens udenlandske konkurrenter som Eli Lilly og Sanofihver har omkring 10 procent af markedet. Resten deles af indiske kopiprodukter.

– Udfordringen er ikke markedsandele. Som markedsledere er det vores ansvar og mål at øge hele markedet. Den tid jeg skal bruge på at fravriste Eli Lilly en procent, kan jeg bruge meget bedre på at skabe viden om sygdommen. Det er vores fokus, siger Sanjeev M. Sishoo.

Fakta om diabetes

Kortere levetid: Mænd mister 7,5 år af deres levetid. Kvinder 8,2 år.

Dobbelte risici: Dobbelt så stor risiko for at få en hjertesygdom.

De der allerede har hjertesygdomme har dobbelt så stor risiko for at dø.

Indien har omkring 46 millioner diabetikere, hvoraf 60 procent er over 50 år.

I 2030 vil dette antal være vokset til 80 millioner.

Fokus på sundhed
Sanjeev M. Shishoo oplever, at inderne som følge af bedre økonomi generelt er begyndt at bruge flere penge på helbredet.

– Man kan se det på antallet af private sundhedsforsikringer, nye hospitaler samt udbredelsen af vaccinationer og fødselshjælp. Sundhedssektoren er kraftigt på vej.

Når inderne får penge, bruger de også penge på deres familie – også når det gælder sundhed. Inderne har en stærk kultur med at give tilbage, når de har modtaget. Det kan for eksempel være til forældrene, som har betalt ens uddannelse, siger Sanjeev M. Shishoo, der selv har en uddannelse som farmaceut og en lederuddannelse på Indiens prestigefulde business school Indian Business School Kalkata bag sig.

Sanjeev M. Shishoo opfordrer danske virksomheder indenfor til også at have øje for Indien.

– De bør komme til Indien, hvis de ikke allerede er her. Fremtiden og mulighederne er her. Vi er i Novo Nordisk villige til at dele vores viden omkring markedet med enhver dansk virksomhed indenfor ”health care”, som måtte ønske at etablere sig i Indien. Der skal naturligvis ikke være nogen interessekonflikt, men det kan jeg heller ikke se, at der kan være, lyder tilbuddet fra Sanjeev M. Shishoo.

Indere forlanger bedre sundhedssektor

Indiens voksende middelklasse og økonomi har givet en øget interesse for sundhed og velfærd som igen har skabt en vækst indenfor den indiske sundhedssektor. Det anslås blandt andet, at Indien årligt har brug for 80,000 hospitalssenge frem til 2012 for at imødekomme efterspørgslen. Væksten i sundhedsektoren er ikke kun skabt af et stigende krav om kvalitet, men også af det stigende antal udlændinge som kommer til Indien for kvalitetsbehandling til en billigere pris.

– På grund af den stigende efterspørgsel importeres der også meget udstyr, foruden det som bliver leveret af lokalindustrien. Det drejer sig ikke kun om laboratorieudstyr men også hjælpemidler og hospitalsudstyr. Der er stadig mange muligheder indenfor for eksempel engangsudstyr og hospitalssenge, siger Athmaram Sridhara Murthy, eksportrådgiver på det danske handelskontor i Bangalore.

Den indiske sundhedssektor er domineret af den private sektor, som lige nu investerer 14,8 milliarder dollars årligt. Dette forventes at stige til 33,6 milliarder i 2012.

Foto
Athmaram Sridhara Murthy er eksportrådgiver på det danske handelskontor i Bangalore. Han holder løbende kontakt til den indiske medicinalindustri og oplever, at også danske leverandører er ved at få øje på mulighederne i den indiske sundhedssektor.

Medicinalindustri på højde med USA og Europa

Danske virksomheder kan med fordel outsource deres forskning og udvikling til Indien, men også danske leverandører og producenter af laboratorie- og testudstyr kan udnytte mulighederne for at sælge deres produkter.

Indien kan bryste sig af en udviklet medicinalindustri, som er på højde med USA og Europa. Indien har en lang historik med produktion af medicin, hvilket har ført til god erfaringsbase, der kan bygges videre på. Desuden har Indien et veludviklet uddannelsessystem, som hvert år genererer dygtige folk indenfor medicinalindustrien.

Mange store internationale pharmavirksomheder som GSK, Astra Zeneca, Eli Lilly og danske Lundbeck er da også allerede tilstede i landet. Kvalitetssystemet i Indien fungerer efter internationale standarder, og Indien er det land udenfor USA som har flest ansøgninger til FDA-godkendelse (Food and Drug Administration, red). Den indiske medcinalindustri foretager samtidig mange forsøg i de såkaldte ”tre testfaser”, – blandt andet fordi industrien kan drage fordel af en stor befolkning, hvorfra man let kan finde egnede testgrupper.

– I forhold til mange andre lande er Indien unikt på medicinalområdet, da det ikke kun er udsigten for salg, som er tilstede i landet men også en chance for at udnytte muligheden for at forske, udvikle og producere, fortæller Athmaram Sridhara Murthy, eksportrådgiver på Handelskontoret i Bangalore.

Han holder løbende kontakt til den indiske medicinalindustri og oplever, at også danske leverandører er ved at få øje på mulighederne i den indiske sundhedssektor.

– Vi har haft succes med salgsture i Indien, hvor vi hjalp danske underleverandører med at skabe den første kontakt til potentielle kunder. Vi har også assisteret danske virksomheder i forhold til valg af leverandører både til at producere ingredienser men også færdigpakkede produkter. Så der er ved at komme opmærksomhed på mulighederne, siger Athmaram Sridhara Murthy.

Den indiske medicinalindustri vokser årligt med ni procent, og er det andet største marked i Asien efter Kina.

Reklamer

Reklame

Denne side er Hele publikationen med grafik til publikationen "Eksport Fokus".
Version nr. 1 af 21-09-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8390/index.htm

Top | Print