DEBAT

SALT I SÅRET

Udenrigsministeriet har talt om at forbedre vilkårene for medfølgende ægtefæller i 25 år. Alligevel sker der ingenting. Løsladte kriminelle har fortsat bedre vilkår i dagpengesystemet end medfølgende ægtefæller, der vender hjem fra udlandet.

Af Erling Rasmussen

Udvikling kom i nr. 03/2007 pænt rundt i krogene, hvad angår de mange problematikker, der knytter sig til begrebet medfølgende spouse. Vi får både de officielle udtalelser fra Udenrigsministeriet samt portrætter fra ’det virkelige liv’.

Men når artiklerne og interviewerne er læst, må man med græmmelse konstatere, at det er et område, hvor problemmassen bliver stadigt ægtepar med to karrierer, er stigende. Og som følge af at Udenrigsministeriet stort set ikke har gjort noget for afhjælpe problemerne.

Når chefen for Udenrigsministeriets Fællesadministration således udtaler, at ”vi skal blive bedre til at udnytte de muligheder, der kan være for at knytte kontakter til danske og internationale virksomheder på stedet, til andre ambassader og internationale organisationer”, er det både til at le og græde over, for det var nøjagtigt det samme, som ministeriets administration sagde for 25 år siden, da jeg i en kort årrække var ansat i ministeriet.

Faktum er, at der i 25 år ikke er sket noget videre på området, ud over at man i år 2001 sammen med Dansk Industri oprettede en jobbank for ægtefæller. Og den blev en fiasko, som det jo så ærligt nævnes i en af artiklerne.

Illustration: Rasmus Meisler/Spild af tid ApS.

Ingen dagpenge

Som sagt får Udvikling belyst mange af de problemer, som knytter sig til at være medfølgende ægtefælle til en udstationeret medarbejder fra udenrigsministeriet eller kontraktansat i Danida. Men temanummeret mangler at nævne den spot, der tilføjes den medfølgende ægtefælles skade, når denne (endelig) kommer hjem til det danske arbejdsmarked og stiller op hos a-kassen for at få dagpenge (eller efterløn) i den periode, der går, indtil man finder sin nye plads på arbejdsmarkedet. Men her er beskeden til den medfølgende ægtefælle, som i flere år forgæves har søgt lønnet beskæftigelse under ægtefællens udstationering, at selv om der er blevet betalt bidrag til a-kassen under fraværet fra Danmark, så kan der ikke udbetales dagpenge, da ’beskæftigel-seskravet’ for ægtefællen typisk ikke er opfyldt.

For beskæftigelseskravet omfatter blandt andet, at den arbejdsløse har haft lønnet arbejde i 1.924 timer inden for en periode af de seneste tre år i Danmark. Men det er jo netop

Hvis Udenrigsministeriet ellers mente noget med at ville arbejde for de medfølgende ægtefællers situation, var der her virkeligt et område, hvor man relativt let kunne forbedre forholdene. For her skal der ikke forhandles med internationale virksomheder eller organisationer om jobmuligheder. Det er simpelthen en sag, som Udenrigsministeriet kan forhandle på plads med deres kollegaer i Beskæftigelsesministeriet. Men tro det eller ej, det har man faktisk forsøgt at gøre – og det endda i mange år. Det oplyste Udenrigsministeriets familierådgiver, Anne Rudbeck, da jeg spurgte hende, om det virkeligt kunne være rigtigt, at der ikke var en aftale om dispensation fra det almindelige beskæftigelseskrav for personer, der havde opholdt sig i udlandet med deres udstationerede ægtefæller.

Hvor svært kan det være

Men helt ærligt: Hvor svært kan det være? Er det virkeligt et spørgsmål, der kræver forhandling i årevis, eller er det ikke blot viljen, der mangler til at få gennemført en dispensation af beskæftigelseskravet for medfølgende ægtefæller – og i øvrigt gøre noget reelt for denne gruppe, som alle er enige om har det vanskeligt?

Jeg mener at vide, at fængslede, der har udstået deres straf, automatisk får dispensation for beskæftigelseskravet og umiddelbart efter løsladelsen kan få dagpenge, selv om de – af gode grunde – ikke har været i arbejde i de år, de afsonede deres straf. Så præcedens foreligger (og det er jo vigtigt i en sådan situation). For drevne forhandlere i Udenrigsministeriet, burde det være en relativ let sag at få en dispensation forhandlet på plads.

Det burde ikke være svært at argumentere for, at udstationeredes ægtefæller ikke skal stilles ringere end løsladte kriminelle.

Erling Rasmussen Danida-rådgiver, gift med en medfølgende spouse

MODNE MEDFØLGENDE

Ingen hjemmeboende børn. En veloverstået karriere. Solid erfaring. Man kunne med fordel udsende langt flere modne mennesker.

Af Aa. Marcus Pedersen

I juni måned bragte Udvikling et langt temaindslag om spouses. I denne forbindelse vil jeg gøre opmærksom på en overset model, nemlig de mange fordele, der er forbundet med udsendelse af medarbejdere, der har opnået en mere moden alder. Selv har jeg oplevet udsendelse til Indonesien for en treårig periode fra 1998-2001. Jeg var fyldt 65 år og var pensioneret fra en stilling på Skovskolen, og min kone var 58 år og afsluttede sit arbejde som lægesekretær i anledning af udsendelsen.

Vi havde begge vores karrierer bag os, der var ro på denne front. Vores børn var voksne og kunne lejlighedsvis besøge os. Jeg kunne koncentrere mig om arbejdet og udnytte min relevante erfaring fra et langt fagligt liv. Min kone, der var spouse, udnyttede mange muligheder for at deltage i fora for socialt, velgørende og kulturelle aktiviteter.

Set fra vores vinkel var deltagelsen i projektet meget vellykket. Og på det personlige plan var det en total succes og meget stor oplevelse for min kone og mig selv.

Jeg er af den opfattelse, at modellen kan bruges i langt større omfang end tilfældet er; til fordel for alle parter.

Aa. Marcus Pedersen er forstkandidat og tidl. forstander for Skovskolen.

RITT: KØBENHAVN SOM FAIRTRADE-BY

Salget af fairtrade-produkter boomer og nu vil overborgmester Ritt Bjerregaard gøre København til Danmarks første fairtrade-by.

Rigtigt mange danskere køber nu fairtrade. De mest hardcore fairtradister samledes sidst i august til fairtrade-festival i Fælledparken i København. Foto: Jan Kjær.

Dagens tilbud: Bliv fotograferet sammen med en stærkt subsidieret EU-ko. Foto: Jan Kjær.

”2006 har været et forrygende år for Fairtrade Danmark, der har åbnet fire nye butikker og 16 nye shop in shops i løbet af 2006, og der er flere på vej. Samtidig melder flere af de eksisterende Fairtrade butikker om stærkt stigende salgstal.”

Sådan lyder det komglad-agtigt på hjemmesiden fairtrade.dk. Og det er ikke kun i Danmark, at tendensen mærkes. Forbrugere verden over brugte sidste år 1,6 milliarder euro (ca. 12 milliarder kr.) på fairtrade-mær-kede produkter, en vækst på 41 procent i forhold til 2005, skriver Max Havelaar Danmark i sit seneste elektroniske nyhedsbrev.

Nu er Københavns Kommune også med på banen. Bystyret i København ønsker, at hovedstaden skal være et forbillede for resten af Danmark i arbejdet for at sikre en mere fair verdenshandel, lyder det på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside.

På opfordring af Max Havelaar Fonden og Mellemfolkeligt Samvirke vil overborgmester Ritt Bjerregaard (S) nu arbejde for, at København bliver godkendt som fairtrade-by. Fairtrade by kampagnen blev skudt i gang på Mellemfolkeligt Samvirkes ”FAIR Fælled” festival 25.-26. aug. i Fælledparken i København.

Som Ritt Bjerregaard siger til MS:

– Vi lever i en globaliseret tid, der for mange i den vestlige verden betyder en overflod af billige og gode produkter. Men det giver kun mening, hvis de mennesker, der på den anden side af kloden laver de ting, vi forbruger, også kan arbejde under rimelige vilkår.

– Derfor er vi glade og stolte over invitationen fra Mellemfolkeligt Samvirke til at blive Danmarks første fairtrade-by. Vores forbrug i København har konsekvenser for menneskers livsvilkår på den anden side af jordkloden. Vi har som samfund et ansvar for, at de ting vi køber ind, er fremstillet under gode arbejdsforhold, og at der er betalt en rimelig løn for arbejdet.

Der findes lige nu cirka 230 fairtrade-byer i hele verden hovedsageligt i Storbritannien.

Danmark har endnu ingen fairtrade-byer, og København kandiderer således til at blive den første. En fairtrade-by forpligter sig til at arbejde aktivt for at øge kendskabet til og forbruget af fairtrademærkede produkter. Det sker blandt andet via kommunens egne indkøb og ved aktivt at oplyse borgerne om fordelene ved fairtrade-produkter.

Udmeldingen fra Københavns overborgmester er startskuddet på en fælles kampagne mellem Max Havelaar og Mellemfolkeligt Samvirke, der sigter mod at få et stort antal byer i Danmark godkendt som fairtrade-byer.

/mø