FUNDRAISING

NGO A/S

Nystrøgne skjorter, cand. merc.-titler og telemarketing... Der står ’Fundraiser søges’ på stadig flere jobopslag fra de danske u-landsorganisationer.

Med en fortid som dot.com.-lykkeridder er FKN’s kommunikationschef Mads Klæstrup Christensen ikke den typiske nødhjælpsarbejder. Han var med til at udtænke ’Køb en ged’-kampagnen. Foto: Poul Kjar.

Af Poul Kjar

Klassiske bistandsfolk med en samfundsfaglig RUC-uddannelse – og nogen vil tilføje sandaler – får flere og flere nye kollegaer med baggrund i Handelshøjskolen og reklameverdenen.

Udviklingen falder nok nogen for brystet, men ifølge journalist og forfatter og tidligere formand for MS, Knud Vilby, er der på kort sigt ikke noget at være bekymret for. Han siger: – Det er jo meget positivt, at professionaliseringen af NGO’erne nu også er rykket over på informations- og indsamlingssiden. Og jeg synes, at organisationerne har klaret omstillingen udmærket.

Udenrigsministeriets krav om, at 10 pct. af u-landsorganisationernes arbejde i udviklingslandene skal komme fra egne midler, har sat turbo på NGO’ernes indsats for at samle penge ind. Især rene udviklingsorganisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke, der i mange år nærmest var fuldfinansierede af staten, blev ramt af regeringens kontante krav.

Siden er der blev tænkt i markedsmuligheder. Og således har u-landsorganisationen Ibis, der udspringer af universitetsmiljøet og venstrefløjen, ansat to medarbejdere uddannet fra Handelshøjskolen med erfaringer fra det private erhvervsliv – Det er et fælles anliggende for hele organisationen at skaffe private midler til vores projekter. Det hænger sammen med vores arbejde ude og med vores folkelige forankring. Vi ser også muligheden for at samarbejde med det private erhvervsliv, siger informationschef Rene Jacobsen fra Ibis, og tilføjer selvsikkert på spørgsmålet om private virksomheders lyst til at samarbejde med en organisation som Ibis: – Alle kan kende kvalitet, når de ser den.

Markedspisken

Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke har henover sommeren ansat nye kommunikationschefer, der bekræfter organisationernes fokus og oprustning på fundraising og marketing.

Markedspisken har ramt udviklingsbranchen, mens patientforeninger og miljøorganisationer i mange år har tænkt meget mere kommercielt, fastslår Dansk Flygtningehjælps nye kommunikationschef, Mik Steenberger.

Han er cand.phil i dansk – med en fortid i reklamebranchen (blandt andet hos Morten Jersild, der var kendt for at lave reklamekampagner med holdninger) og 13 år hos WWF Verdensnaturfonden.

– Man kan ikke samle penge ind uden at have et stærkt fundament, så det nytter ikke noget kun at kende til marketing. Kommunikation skal tænkes med hele vejen igennem. Men vi skal tænke salg og markedsføring lige som i en hvilken som helst anden virksomhed. Og selvfølgelig er organisationerne konkurrenter. Vi slås indbyrdes om den samme pose penge, eller om markedets eller borgernes gunst, siger Mik Steenberger, der er ny chef for kommunikationsafdelingen med overordnet ansvar for presse, indsamling og marketing.

At der er konkurrence mellem organisationerne, afspejler sig også på jobmarkedet. Red Barnets nye kommunikationschef, Mogens Damgaard, kommer fra en stilling som chef for fundraising i Dansk Røde Kors. Han er kommunikationsuddannet, har arbejdet som pr-rådgiver og haft eget reklamebureau. Mogens Damgaard kommer til at stå i spidsen for en sammenlægning af Red Barnets indsamlingsafdeling og kommunikationsafdelingen, der har stået for de mere traditionelle oplysningsaktiviteter.

– Der er jo en klar sammenhæng mellem de to funktioner – og når vi samler penge ind, så skal alle budskaberne hænge sammen. Det, som vi skriver om i vores medlemsblad, skal hænge sammen med den mere kommercielle del i form af call-center, tv-spots og forskellige events, siger Mogens Damgaard, der har otte hardcore fundraisere og knap så mange traditionelle journalister under sig.

Fundraiserne rekrutteres ifølge kommunikationschefen blandt cand.merc’ere, der har fattet interesse for at arbejde med noget, som giver ’mening’.

– De har stor viden om, hvad der sælger.

Programmedarbejderne i marken ved, hvad der er brug for, siger Mogens Damgaard, der erkender, at på ét punkt har Red Barnet en komparativ fordel.

Børn sælger varen bedre end en støtte til workshops om lokal organisering.

Undtagelsen

Og Mogens Pedersens forgænger i Red Barnet, Vibeke Vinther, er såmænd blevet ny kommunikationschef i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun har tidligere været udstationeret for ulandsorganisationen Ibis i Bolivia og ved en hel del om udviklingsbistand. Om valget af kommunikationschef siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen: – At vores kommunikationschef kender til substansen, er ikke nogen tilfældighed. Vi er sat i verden for at oplyse om udviklingsproblematikker. Vi har en mening i de udviklingspolitiske debatter og har derfor brug for en person, der forstår de temaer. Der er også public service og borgeruddannelse i det her.

Frans Mikael Jansen ser generelt en popularisering i branchen, der risikerer at undergrave den reelle forståelse for, hvad der skaber og fastholder folk i fattigdom.

– Det er klart, at vi også skal være med på i fundraisingdelen. Vi samler blandt andet ind til civilsamfundet i Zimbabwe og det vigtige arbejde med at skabe et demokratisk og fredeligt samfund. Vi prøver at få folk til at forstå, hvad der skal til for at afskaffe fattigdom. Det bliver lidt mere abstrakt end nødhjælp, skolekridt eller en ged, siger Mellemfolkeligt Samvirke generalsekretær med slet skjult reference til Ibis’ uddannelseskampagner og Folkekirkens Nødhjælps ”Giv en ged” kampagne.

Tabu om testamentet

– Geden er et eksempel, som folk kan træde ind i. Det er første skridt til at forstå de mere komplekse udviklingsproblemstillinger, siger Mads Klæstrup Kristensen, Folkekirkens Nødhjælps kommunikationschef; cand. comm.’er med en succesfuld fortid som dot.com.-lyk-keridder – indtil han fik lyst til ’at lave noget med indhold’ og indtjene millioner til fattigdom og ikke til it-aktionærer.

Nødhjælpsorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors har mange års erfaring med landsindsamlinger. De seneste år har Folkekirkens Nødhjælp for alvor systematiseret og professionaliseret indsamling og fundrasing. Sidste år indsamlede organisationen 135 mio. kr., og det beløb skal stige kraftigt i de kommende år.

"Vi slås indbyrdes om den samme pose penge. Eller om markedets eller borgerens gunst."

Mik Steenberger, Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge kommunikationschefen og hans kollega Kenneth Kamp Butzbach, der sidder med fundraising og som kommer fra Handelshøjskolen, peger på tre områder, hvor organisationen oplever vækst: Genbrugsbutikkerne, telemarketing (som fører til gode, stabile PBS-aftaler) samt landsindsamlinger.

Derudover har organisationen en forventning om, at der er endnu flere muligheder i testamenter.

– Vi informerer om, at folk kan donere deres arv til Folkekirkens Nødhjælp, men vi er slet ikke så proaktive som i England. I Danmark er det meget tabubelagt, men vi oplever, at tabuet først og fremmest er vores eget, siger Mads Klæstrup Kristensen og tilføjer (med et blink i øjet), at de jo aldrig kunne finde på at troppe op til folks begravelser, selv om organisationen har et naturligt tilhørsforhold til kirken.

De mange indsamlede penge og givere har i følge kommunikationschef Mads Klæstrup Kristensen gjort Folkekirkens Nødhjælp langt stærkere. Han påpeger, at organisationen er ikke længere så afhængig af statsstøtten og kan derfor agere mere politisk uafhængigt.

Poul Kjar er journalist i bureauet Kontrabande og ekstern underviser på Den Grafiske Højskole i København. poul_kjar@hotmail.com