SUDAN

MILJØPROBLEMER OPTRAPPER KONFLIKTEN I SUDAN

Et sårbart miljø og en natur fyldt med lukrative ressourcer har medvirket til at forstærke konflikten i Sudan, viser ny FN-rapport. FN og NGO’er bør integrere miljø i deres projekter ligesom de sudanske myndigheder selv skal investere i miljøledelse for at undgå konflikter, lyder anbefalingen.

Af Marianne Hartz Thomas

Når Sudan nu igen oplever alvorlige ødelæggelser efter oversvømmelser, kan sudaneserne med rette skyde skylden på de 22 års brutale borgerkrig. De mange år i konflikt har tæret på naturen og skabt alvorlige miljøproblemer i Afrikas største land. Ørkenen er blevet større, mange træer er fældet og jorden i høj grad forringet.

Det viser en ny FN-rapport fra FN’s Miljø-program UNEP. Rapporten ’Sudan: Post Conflict Environmental Assessment’, beskriver, hvordan miljøproblematikker og konflikten i landet er tæt forbundne.

For ikke alene har den lange konflikt sat spor i den sudanesiske natur. De samme miljøproblemer har også været med til at forstærke selve konflikten, som blandt andet bunder i konkurrence om olie- og gasressourcer, om retten til vandet i Nilen og om ejerskab til landbrugsjorden.

Mangel på info om miljø

Rapporten viser, at det er et blodigt samspil af miljø, fattigdom og befolkningstilvækst, der har skabt grobund for den lange konflikt. Og at myndighedernes mangeårige mangel på fokus på at bevare miljøet i dag truer befolkningens langsigtede håb for fred, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling.

Med over 150 dage i felten fra 2005 til 2007 har UNEP-holdet bag rapporten talt med nomader, bønder og regeringsfolk. Andrew Morton, projektleder i UNEP for rapporten, siger til Udvikling:

- Landet har levet i en slags international isolation på grund af konflikten. Der er mangel på information om miljøet, og hvordan man bør bevare det.

Han peger på, at Sudan huser nogle af verdens største flygtningelejre, som er med til at skabe store miljøproblemer.

- Med rapporten håber vi, at vores anbefalinger vil blive realiseret, og at den vil være katalysator for en ændring af, hvordan man både i FN-regi og på regeringsniveau i Sudan arbejder med miljøet, siger han.

Anbefalingerne fra UNEP går blandt andet

på, at landet skal investere i miljøledelse for at undgå konflikter om naturens ressourcer. Andre FN-organisationer og nødhjælpsorganisationer, der er til stede i landet, bør også integrere miljøperspektiver i deres arbejde.

- Rapporten er en hjørnesten for Sudan og miljøet i Sudan. Vi ser, at det er muligt at gøre et godt stykke arbejde. Investeringerne i landet, både fra FN og fra bilaterale partnere, er opadgående, og den sudanesiske regering har fået større ejerskab, siger Andrew Morton.

Pige på et æsel på vej efter vand i byen Mukjar i det vestlige Darfur. Foto: Polfoto/AP Photo/Nasser Nasser.

Dansk projekt i gang

Herhjemme kigger Anders Hastrup, Ph.d.-studerende på Københavns Universitet, nærmere på forbindelsen mellem miljøet og konflikten i Darfur-området i Sudan. Med sit projekt ’The Politics of Space: A study of the Dynamics of Conflict in Darfur and Eastern Chad’ vil han blandt andet belyse, hvilken rolle miljøet og naturressourcerne har spillet i konflikten i Darfur i et historisk perspektiv.

- Miljøet er helt afgørende i Darfur-kon-flikten. Området er totalt afhængigt af regntid for at få afgrøder, og med flere og flere mennesker på mindre land, på grund af de store interne flygtningestrømme, der er intensiveret siden 1980’erne, opstår konflikter simpelthen lettere, siger han og fortsætter: - Der sker en uheldig kombination af racebaseret konflikt forstærket af et miljømæssigt problem. De latente konflikter bliver stærkere og mere voldelige, når miljøet forværres, siger Anders Hastrup.

Herhjemme har Udenrigsministeriet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp netop afholdt et internationalt seminar om beskyttelse af civile med udgangspunkt i konflikten i Darfur.

Marianne Hartz Thomas er freelancejournalist. marianne@livingwords.dk

"Området er totalt afhængig af regntid for at få afgrøder, og med flere og flere mennesker på mindre land, opstår konflikter. "

Anders Hastrup, Københavns Universitet.

Miljø i Sudan

Hovedkonklusionerne om miljøet i Sudan ifølge UNEP:

• Stærk forbindelse mellem miljø og konikt
  
• Internt fordrevne giver betydelige miljøkonsekvenser
  
• Ørkenspredning og regional klimaforandring medvirker til fattigdom og konikt
  
• Øget sårbarhed over for naturfænomener
  
• Alvorlig forringelse af jorden for landmændene
  
• Afskovning i de tørre områder
  
• Dæmninger og vandprojekter mangler miljøintegrering
  
• Hurtigt voksende byer og kroniske sanitetsog affaldsproblematikker
  
• Industriel forurening
  
• Formindsket biodiversitet
  
• Et intakt, men truet marine-økosystem
  
• Historisk svag miljøledelse på regeringsniveau
  
• Problemer med nødhjælp og miljøet
  

Læs mere eller download UNEP-rapporten på: http://www.unep.org/sudan

NGO-SKEPSIS OVERFOR FN’S DARFUR-MISSION

26.000 FN-soldater skal på fredsbevarende mission i Darfur for at standse volden. Danske NGO’er er skeptiske, men parate til at øge indsatsen, hvis sikkerheden forbedres. Ibis overvejer at komme på banen med uddannelse i Darfur.

Kalma Camp, sydlige Darfur: Underernærede børn og mødre får behandling. Med en FN-fredsaftale er der måske udsigt til at også danske NGO’er – heriblandt Læger uden Grænser – styrker indsatsen. Foto: Stephan Grosse Rueschkamp/Læger uden Grænser (MSF).

Af Jan Kjær

I fire år har myrderier, massevoldtægter, tortur og nedbrændinger af landsbyer været dagligdag for uskyldige civile i Sudans Darfur-provins. Mindst 200.000 mennesker er døde, og 2,1 millioner drevet på flugt.

Konflikten er blevet kaldt Rwanda i slow motion.

Den 31. juli i år besluttede FN’s Sikkerhedsråd at sende en fredsbevarende mission på 26.000 soldater til Darfur for at standse volden i provinsen. Fredsmissionen, der har været årevis i støbeskeen, skal foregå i samarbejde med Den Afrikanske Union, der har 7.000 soldater i Darfur, et område på størrelse med Frankrig. Bliver der skabt bedre sikkerhed, vil flere danske organisationer gerne forstærke indsatserne. Men danske NGO’er tvivler dog på, at missionen kan lykkes, især hvis Den Afrikanske Union og centralregeringen i Khartoum får held til at sikre en ren afrikansk styrke til at udføre FN-opgaven.

FN-styrkens sammensætning

- Det er godt, at missionen rykker ind nu.

Nødvendigt, men for sent, siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, der arbejder i Darfur gennem et konsortium med blandt andet Caritas. Han tilføjer: - Hvis FN-styrken kan skabe større sikkerhed. Hvis vi kan få skabt forhold, der kan bringe flygtningene i Tchad hjem, så er der behov for udvikling. Det arbejde vil vi gerne være med til at udføre.

Christian Friis Bach er dog stærkt bekymret for sammensætningen af FN-styrken.

- En ren afrikansk styrke giver mindre international bevågenhed og mindre internationalt ejerskab til at udføre opgaven, påpeger han og fortsætter:

- Det er vigtigt, at tropperne bliver godt trænede – ikke bare militært, men også i konfliktløsning og menneskerettigheder.

Christian Friis Bach tror ikke, at Afrika på kort tid vil være i stand til at stille en styrke på 26.000 med disse færdigheder.

Svagt mandat

Amnesty International er lettede over, at det lykkedes FN at sende 26.000 soldater af sted, men synes, at mandatet er for svagt.

- Sandheden er, at folk i Darfur lever midt i en humanitær og menneskeretlig krise. De kan ikke vente længere på beskyttelse. Den skal ydes omgående, effektivt og med et fuldt mandat til at beskytte civile mod mere vold, udtaler organisationen i en pressemeddelelse.

Amnesty ønsker, at FN-mandatet bør indeholde kapaciteten og autoriteten til at overvåge og undersøge krænkelser af menneskerettighederne - herunder sager om voldtægter. I en region oversvømmet med våben må FN samtidig sikre, at styrken kan gennemføre afvæbning og demobilisering af de regeringsstøttede Janjaweed-militser.

Sikkerhed en forudsætning

Læger uden Grænser har et stort program i Darfur. Volden i regionen har betydet, at organisationen har måttet trække sig fra aktiviteter – nogle steder midlertidigt, andre steder permanent. To danskere er for tiden i provinsen som projektkoordinatorer. I alt har organisationen mere end 2000 lokalt ansatte og udlændinge i Darfur.

- Hvis det lykkes FN-styrken at skabe fred, vil vi primært satse på sundhedsarbejde i forhold til kvinder, børn og ernæring, siger Michael G. Nielsen, direktør i Læger uden Grænser.

- Det er ikke ufarligt at arbejde i Darfur.

Sikkerheden har hele tiden været problemet. Det er klart, at hvis adgangen til visse områder bliver mere sikker, vil vi øge indsatsen.

Red Barnet, Røde Kors, UNICEF og Dansk Flygtningehjælp arbejder også i den urohærgede Darfur-provins.

Khartoum ikke interesseret i løsning

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) ønsker at udvide organisationens program i Sydsudan, men har ingen planer om at operere i Darfur. Lars Anderskouv, Sudan-ekspert og politik-medarbejder i MS, er ikke optimist, når det gælder FN-missionen.

Han er helt enig i, at FN-sporet er det eneste rigtige at forfølge, men er stærkt skeptisk over for, om den centrale regering i Khartoum vil acceptere FN-kontrol. Samtidig påpeger han, at Sudan har mange gode venner både i og udenfor Afrika, og derfor udebliver sanktionerne mod styret.

- Regeringen i Khartoum har en imponerede evne til at køre om hjørner med systemet, forklarer Lars Anderskouv.

Han mener, at centralregeringen slet ikke er interesseret i at få løst konflikten i Darfur. Khartoum har nemlig groft udnyttet andre dele af Sudan, der føler sig marginaliserede, underprivilegerede og underforsynede på alle områder. De vil se forandringer.

- Først Sydsudan, så Darfur, senere Øst-sudan. Det ville være en total opløsning af det Sudan, vi kender i dag, lyder Lars Anderskouvs analyse.

Han ser to løsningsmuligheder: Et regimeskifte, hvor en ny regering vil styrke national enhed og støtte udkantsområderne. Alternativet er en anden statsdannelse med føderal opbygning eller med stor autonomi for regionerne. Ellers vil en opsplitning af Sudan formentlig være uundgåelig.

Realisme

I modsætning til MS kunne U-landsorganisa-tionen Ibis være interesseret i at blive operativ i Darfur.

- Det er sikkerhedsmæssigt for broget til at overskue lige nu. Hvis der bliver skabt en fredelig situation, vil vi bestemt overveje det, udtaler generalsekretær Vagn Berthelsen.

Ibis ansøger allerede om uddannelsesaktiviteter i Sydsudan. En eventuel indsats i Darfur ville handle om uddannelse i nødhjælpsområder. Men først må overgrebene og myrderierne ophøre.

- Vi vil gerne være optimistiske, men skal også være realistiske, siger Vagn Berthelsen.

- Vi krydser fingre for, at den internationale styrke bliver stærk nok, så den sudanesiske regering ikke kan lave for meget benspænd. Vi har at gøre med en regering, hvis reelle hensigter der er grund til at være stærkt skeptiske over for.

Vagn Berthelsen mener, at den danske regering bør følge situationen nøje. Danmark har et stærkt kort, fordi Ambassadør Torben Brylle er udnævnt til EU’s særlige repræsentant for Sudan.

- Med Torben Brylle har Danmark en meget kompetent person siddende helt centralt med adgang til alle relevante oplysninger. Det kan bruges konstruktivt.

Jan Kjær er freelancejournalist og er tidligere kommunikationsmedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke. jank@parknet.dk