AKTUELT

SKATTELETTELSER, SYGEHUSE – OG KVINDER I AFRIKA

Regeringens målsætning om 0,8 pct. af BNI til udviklingsbistand udløser 500 mio. kr. på finansloven. Ny Alliance kræver én ren procent. I horisonten tegner sig et pres for at gå tilbage til den magiske procent. Men hvor skal pengene tages fra? spørger ministeren.

Af Morten Østervang

Hvad ville du gøre, hvis du pludselig skulle bruge 3,5 milliarder på gode formål i Afrika? Give et myggenet til alle Syd for Sahara og løse malaria-problemet! Sådan lyder et beslutningsforslag fra SF, der går til forhandlinger om finansloven med krav om, at 1 pct. af dansk bruttonationalindkomst (BNI) igen skal gå til u-landene.
Det kunne give visse kvaler for danske ambassader i Afrika at få sat programmer for 3,5 milliarder i gang fra et finansår til et andet. Men imens vi venter, har SF altså løsningen.
At løse Afrikas malaria-kvaler ville nemlig koste lige nøjagtig differencen mellem 0,8 pct. og 1,0 af dansk BNI. – 3,5 milliarder. Mener altså SF. Partiet vil dog lægge blødt ud i 2008 med 1,5 mia. kr. i 2008 og derefter trappe op.
Nu er udsigten til, at SF får indflydelse på finansloven for 2008 nok ren fantasi. Og det er ikke 3,5 milliarder, der skal jongleres med, men 500 mio. kr., som regeringen vil afsætte ekstra på finansloven næste år. Alligevel er der tegn i stjerner og måne, der får SF’s udviklingsordfører Steen Gade til at lugte flere promiller ude i horisonten:
– Ny Alliance har netop meldt ud, at vi skal tilbage til 1,0 pct. Vi er i en fase for første gang siden 2001, hvor der er mulighed for at få udviklingsbistanden op på dagsordenen. Hvis også de Konservative kommer på banen er der en god chance for, at det kan komme til at fylde mere i valgkampen, siger Steen Gade.
Om han så kan få overbevist kollegerne om, at malaria skal nyde godt af alle de nye midler er en anden diskussion. 

500 mio. til Afrika

Det er diskussionen om procenten, der i gang. Igen. Regeringen vil have 0,8. Dansk Folkeparti 0,7. Og oppositionen vil op på 1,0. Slagsmålet om hvor meget udviklingsbistanden skal fylde er evig aktuel, og får nyt liv nu hvor finanslovsforhandlingerne er i gang. Ganske vist ikke på samme niveau som sygehuse eller skattelettelser. Men procenten har dog fået ny opmærksomhed med Ny Alliance, der i sine meldinger ellers har lænet sig mod den borgerlige side. Partiet har netop meldt ud i dets nye partiprogram, at det – når de får magt som de har agt – vil have én ren procent renset for alt, der har med flygtninge, terror og gældseftergivelse at gøre. Penge, der blandt andet skal gå til mere risikovillig bistand til svage stater.
I NGO-miljøet er man ikke sene til at glæde sig over meldingerne fra Borgens nye spiller – der også vil give flere penge til NGO’erne. Som generalsekretær Vagn Berthelsen fra Ibis, der også har talt for svage stater, skriver i Ibisfokus:
– Noget tyder på, at Ny Alliance sammen med Radikale Venstre kan få afgørende indflydelse på regeringsdannelsen efter næste valg. Begge partier har u-landsbistand som et prioriteret emne, og når også Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten satser på én procent, tegner det lyst for dansk bistand. Også de Konservative ønsker mere bistand, lyder skudsmålet.
De Konservative melder da også forsigtigt ud til Udvikling, at man godt kan gå højere op. Ikke ved denne finanslov ganske vist. Men på sigt. – De Konservative ser gerne, at andelen på sigt bliver større end de 0,8 pct. Jeg vil ikke lægge mig fast på hvor meget. Men vi ser gerne en stigende tendens på udviklingsområdet, når råderummet er til det. Men lige nu er der andre ting, der skal finansieres, siger partiets udviklingsordfører Lars Barfoed.

Hvor skal vi tage pengene?

Regeringen har som bekendt lagt sig fast på 0,8. Det udløser – som sidste år – flere penge. I regeringens udspil er der således sat 500 mio. kr. yderligere af til udviklingsbistanden, der går fra 13,9 i 2007 til ca. 14,4 i 2008. I regeringen savner man et bud på, hvor yderligere penge ville skulle findes. Som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) siger:
– Det er ikke sådan, at regeringen af principielle eller ideologiske årsager mener, at bistanden ikke må være større. Men vi lagde åbent frem i 2001, at vi stod overfor et behov for at give det danske sundhedsvæsen en saltvandsindsprøjtning – og der er fortsat store udfordringer i det danske velfærdssamfund. Jeg mangler at se, at oppositionen og andre, der ønsker en 1 pct. af BNI, fremlægger et finansieringsforslag for, hvor de ekstra 3-4 mia. kr. årligt skal tages fra.
Samtidig afviser Ulla Tørnæs Ny Alliances argumenter om, at bistanden er blevet udhulet af midler til terror, gældslettelser og flygtninge:
– Jeg er skuffet over, at nogen – blandt andet oppositionen – forsøger at mistænkeliggøre dele af dansk bistand og dermed antyder, at nogle former for bistand ikke er legitim bistand. Særligt når vi nu ved, at tidligere regeringer har brugt præcist samme opgørelsesmetoder. Det er fair nok at ønske en højere bistand – men man bør ikke tage vigtige indsatser som fx klimaindsatser, gældslettelse, erhvervssektorprogrammer, genopbygningsbistand og hvad der ellers i tidens løb er blevet kritiseret, som gidsel i dén debat. Danmark følger OECD’s regler, fastslår udviklingsministeren.

Skattelettelser? Nej, dansk bistand. I tråd med udviklingsministerens fokus på kvinder afsættes der næste år 200 mio. kr. til aktiviteter til gavn for kvinder i Afrika. Foto: Klaus Holsting.

DF ned på 0,7

Indtil videre er da stort set heller ingen tvivl om at procenten for 2008 hedder 0,8. Lige indtil sidste øjeblik truede DF ganske vist ved sidste års finanslovsforhandlinger med at bistanden skulle skæres. Men endte altså med at acceptere 0,8, der blandt andet gik til gældslettelser. Men regeringens beslutning om at lægge dansk udviklingsbistand fast på 0,8 pct. står nærmest ligeså klippefast som skattestoppet, som Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører, (DF) formulerer det.
– Men det er regeringens dagsorden. Vi kommer med nogle andre økonomiske krav og har anvist, hvor pengene skal findes. Om regeringen så finder et andet sted at spare, er deres sag. Men der kunne findes omkring 1,5 milliarder ved at gå ned til 0,7, siger Søren Espersen, der i øvrigt er godt tilfreds med regeringens udspil om, hvordan bistanden skal bruges:
Mere til Afrika. Mere fokuseret bistand. Allerhelst så partiet bistanden indskrænket til ét land, som der så var et solidt tæt partnerskab med. Men tendensen er den rigtige, mener han om regeringens prioritetsplan, som netop er fremlagt sammen med finansloven. Der er nu 16 programlande, bistanden koncentreres om Afrika, og programmerne bliver større som en del af den internationale harmonisering.

LØSLADT UDEN LØSEPENGE

Et tæt samarbejde mellem ambassade og lokale myndigheder. Hjælp fra dansk politi. Og så over 1.000 mand til at lægge et maksimalt pres på bortførerne. Sådan lyder opskriften på en kidnapning med en lykkelig afslutning: To bortførte Danida-folk i Bangladesh blev fundet i god behold.

Af Stefan Katic

Udmattet, sulten og plaget af manglende diabetesbehandling blev den kidnappede Danida-medarbejder og programleder Hossain Shahid Sumon fundet af grænsevagter den 8. juli i junglen nær grænsen til Burma. Sumon, hvis normale vægt er knap 100 kilo, havde tabt sig 25 kilo.

Dermed blev der sat et punktum for 14 dages uvished og frygt for de to lokale Danidamedarbejderes skæbne.

Nogle dage forinden var det lykkedes Muhammed Hanif, der arbejder som chauffør for Danida, at slippe væk fra bortførerne. Han blev fundet af en deling eftersøgere og kunne herefter oplyse myndighederne om, hvor omtrent bortførerne og deres gidsel, Sumon, befandt sig. Så strammedes grebet.

Rejseplan blev lækket

Den 25. juni blev de to Danida-folk bortført i Chittagong Hill Tracts i det sydøstlige Bangladesh. Begge arbejder i sektorprogrammet for menneskerettigheder og god regeringsførelse. Kidnapningen skete i landsbyen Tanchi i Bandarban-distriktet, hvor de to var til et møde med lokale NGO’er, der arbejder i området.

Bortførerne vidste øjensynligt, hvornår og i hvilken landsby Danida-medarbejderne kunne samles op.

– De har kendt til vores rejseplaner, så nogen har lækket dem. Men NGO’erne snakker med alle, så det er hurtigt 100-200 mennesker, der ved, at vi er i netop dén landsby, fortæller den danske ambassadør i landet, Einar H. Jensen fra hovedstaden Dhaka, og tilføjer: – Nu afventer vi, hvad anklageskriftet siger om de fem NGO-folk, som myndighederne – ud over de formodede kidnappere – har tilbageholdt. Ambassadøren regner dog med, at de bliver renset, så snart vidneudsagnene ligger klar fra de løsladte gidsler Sumon og Hanif.

At det lykkedes de to lokale Danida-medar-bejdere at blive fri, skyldtes en massiv eftersøgningsindsats i grænseegnen op mod Burma, hvor de to blev holdt fanget. Bortførerne har valgt at lade den syge Sumon gå, så de selv kunne slippe væk fra de mange eftersøgningshold.

Ifølge Sumon havde bortførerne slået lejr og ville sende nogen ud for at tage kontakt til lederne. Men de tre bortførere blev pågrebet af grænsevagter, da de kom ud af junglen.

Den danske ambassadør i Dhaka, Einar H. Jensen: – Bortførerne har ikke kunnet nå at fremsætte kravene. Men motivet for kidnapningen har formodentligt været penge. Ambassaden har således på intet tidspunkt forhandlet med kidnapperne.

Ifølge den nu løsladte Hossain Shahid Sumon var otte ud af de 12 bortførere fra Burma. Det bangladeshiske politi har indtil videre pågrebet tre bangladeshere og én burmeser plus yderligere to, hvis nationalitet er ukendt.

Sidst ambassaden håndterede en bortførelsessag var for seks år siden, og også dengang fandt sagen sted i det undertiden urolige etniske stammeområde Chittagong Hill Tracts. To danske og en engelsk ingeniør blev i 2001 holdt som gidsler i 40 dage. Denne gang kom kidnapningen ’kun’ til at vare 14 dage.

Kidnapningen af de to lokale Danida-medarbejdere var tophistorie i medierne i Bangladesh. Her fortæller avisen The Daily Star den 9. juli, at begge gidsler nu er fri.

Vigtig kontakt til myndighederne

– Straks efter kidnapningen blev kendt, ringede vi til alle relevante myndigheder i Bangladesh. Jeg fik fat i chefen for grænsevagterne, der hurtigt fik lukket grænsen af ind til

Burma, fortæller ambassadør Einar H. Jensen og fortsætter: – God kontakt til myndighederne har været helt central i løsningen af denne sag. Jeg fik en række kontaktpersoner, som jeg kunne ringe til døgnet rundt, siger han.

Det har betydet, at ambassaden har været i stand til at tale både med VIP’erne i Dhaka –generaler, politichefer, ministeriefolk – og dem på det operative niveau i marken.

Og det betød, at ambassaden uden om alle ansøgningsprocedurer omgående kunne få 1. sekretæren sendt til Bandarban-distriktet, der ellers er lukket for udlændinge. Med en kontaktperson i området har det været muligt at kommunikere med de lokale myndigheder og dagligt at følge eftersøgningen på nært hold.

Massivt pres på bortførerne

I løbet af de første hektiske dage udarbejdede ambassaden fire scenarier, så man havde noget at handle efter – alt efter hvilken udgang, sagen fik. Worst case scenario var nr. 4 – ”gids-let findes død”.

Under hele forløbet ringede Einar H. Jensen hver aften til de bortførtes familier, der også har modtaget krisehjælp.

Også to danske politifolk blev sendt til Bangladesh. Den ene forblev på ambassaden i hovedstaden Dhaka, den anden fortsatte til Chittagong Hill Tracts for at bistå 1. sekretæren derude. De to hold har så dagligt kunnet opdatere hinanden om status.

På bangladeshisk side har i alt over 1.000 mand fra hæren, sikkerhedsstyrkerne og grænsebevogtningen Bangladeshi Rifles –trods vedvarende regn og et uvejsomt terræn – finkæmmet området, blandt andet med helikopter.

– Jeg er lykkelig for, at de har kunnet opretholde presset i 14 dage. Der er ingen tvivl om, at aktionen har kostet myndighederne rigtig mange penge, siger Einar H. Jensen, som også har haft daglig kontakt med den Bangladesh-taskforce, som Udenrigsministeriet i København har haft nedsat.

Forsidestof i Bangladesh

Fredag den 6. juli skete et gennembrud i sagen. På baggrund af den undslupne Hanifs oplysninger kunne sikkerhedsstyrkerne omringe et højdedrag ved navn Rang Rang. Herfra åbnede kidnapperne ild og havde godt en times skudveksling. Ingen blev ramt, men på et tidspunkt lykkedes det sikkerhedsstyrkerne at fange en af kidnapperne. Han afslørede senere navnene på andre medlemmer af gruppen, der, ifølge bangladeshiske aviser, er medlemmer af en udbrydergruppe af bevægelsen Arakan Befrielsesfront.

I Bangladesh var sagen forsidestof, og ambassaden blev belejret af tv-stationerne.

I Danmark trak affæren ikke de store overskrifter. Men de to bortførte hed jo også Sumon og Hanif. Ikke Simonsen og Hansen.

FN-BY I KØBENHAVN KOSTER U-LANDSKRONER

En planlagt FN-by i Københavns Frihavn skal samle og effektivisere FN’s organisationer i Danmark. En del af huslejen betales med midler fra Danmarks multilaterale bistand.

Meget tyder på, at FN inden for få år kan samle deres ansatte i Danmark under ét tag i Københavns Frihavn. Foto: Jan Grarup / Polfoto.

Af Thomas Normann Hougaard

Nye bygninger er gennem de seneste år skudt op som paddehatte i området omkring Københavns Frihavn. Og alt tyder på, at de inden for et par år får selskab af endnu én.

Det tværministerielle udvalg for FN-organisationer i København anbefalede således i en rapport udsendt tidligere i år, at der bliver opført en FN-by på det, der skal komme til at hedde Marmormolen i Frihavnen, hvor et byggeprojekt til udvidelse af havnen allerede er planlagt. FN-byen skal samle de seks FN-kontorer, der er i København, under ét tag og i bedste fald trække flere til.

Regeringens økonomiudvalg har besluttet at arbejde videre med projektet, og Københavns Havn ventes allerede til næste år at præsentere et bud på, hvordan FN-byen kunne komme til at se ud.

Effektivisering og tiltrækning

FN-byen er et led i en aktiv strategi om at tiltrække flere FN-organer og arbejdspladser til landet samt at effektivisere de nuværende.

I øjeblikket er 850 personer ansat under FN i København, men med den nye bygning vil man kunne huse ca. 1.000 og på sigt udvide kapaciteten til 1.600.

Der er for nuværende ingen konkrete planer om, at andre FN-organisationer skal rykke til København, men udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) siger: – Det er mit håb, at vi, via vores hidtige succes med FN-arbejdspladser, kan tiltrække endnu flere.

"Jeg synes, at det er fornuftigt, at vi bidrager til at FN kan forvalte deres midler mere effektivt. Det vil i sidste ende komme udviklings-landene til gode. "

Udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Difference dækkes af udviklingshjælpen

Planerne for den nye FN-by omfatter et 25.000 kvadratmeter stort kompleks, hvilket svarer til størrelsen på den omstridte DR-koncertsal i Ørestaden.

Udgifterne i forbindelse med huslejen skal betales med allerede afsatte bevillinger, primært i Udenrigsministeriet. Pengene til FN-byen tæller dermed som en del af Danmarks multilaterale bistand.

Baseret på blandt andet oplysninger fra Københavns Havn skønnes det, at de årlige udgifter maksimalt vil udgøre 86,6 mio. kr. Imidlertid er der for 2007 kun afsat en bevilling til værtskab for FN-organisationer på 78,2 mio. kr., hvilket dermed efterlader en difference på 8,4 mio. kr. Hvis man vælger at se polemisk på det, kunne man for samme beløb eksempelvis købe rundt regnet 2.600 huse til genhusning af flygtninge i Burundi gennem den humanitære organisation ADRA.

Styrker Danmarks stemme i FN

Formand for Udenrigsudvalget Steen Gade (SF) mener ikke, at det er i orden, at planerne finansieres med bistandsmidler.

– Jeg synes, at det er fint at gøre København til FN-by, da der er mange fordele forbundet med det. Men at bruge bistandsmidler til at betale for projektet er jeg lodret imod. Jeg ser det her som en investering i fremtidens danske arbejdspladser, så man må kunne finde pengene et andet sted. Det handler kun om politisk vilje, siger han.

Denne holdning deles af udviklingsordfører Elisabeth Geday (R), der dog er lidt mere forbeholden.

– Jeg er ikke vild med grundtanken om at bruge udviklingsbistand til at betale for høj husleje og smarte, arkitekttegnede bygninger, forklarer hun og fortsætter: – Men hvis det er et stort ønske fra FN-or-ganisationerne, og det dermed kan have en afledt effekt i form af bedre udvikling, vil jeg overveje at ændre min holdning.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) mener dog ikke, at der er nogen grund til kritik.

– FN-byen vil udgøre et væsentligt bidrag til effektiviseringen af FN. Og jeg synes, at det er fornuftigt, at vi bidrager til, at FN kan forvalte deres midler mere effektivt. Det vil i sidste ende komme udviklingslandene til gode, forklarer hun.

Rent økonomisk er der også en fordel for Danmark i at have en FN-by.

En konsulentrapport, udarbejdet for Udenrigsministeriet i 2005, anslog, at Danmark på daværende tidspunkt tjente godt en kvart milliard kr. på FN’s tilstedeværelse i København på blandt andet danske virksomheders leverancer til organisationerne og indtægter i forbindelse med konferencer og lignende.

Opførelsen af en FN-by vil desuden medvirke til at sætte København på verdenskortet, mener udviklingsministeren.

– En FN-by vil styrke Danmarks stemme i FN og vores mulighed for at påvirke beslutninger, siger hun.

Skulle regeringens økonomiudvalg beslutte at godkende planerne for byggeriet, vil FN-byen kunne stå færdig i Frihavnen inden for fem år.

Thomas Normann Hougaard er journalistpraktikant i Udenrigsministeriet. thohou@um.dk  

FN-SEKRETARIATET SØGER ATTER DANSKE KANDIDATER

Otte års ventetid er slut for håbefulde akademikere med drømme om at gøre karriere inden for FN-sekretariatet.

Ikke siden 1999 har sekretariatets ansættelseseksamen, National Competitive Recruitment Exam (NCRE), været åben for danske ansøgere, men i år byder muligheden sig altså igen.

FN-sekretariatet indsluser hvert år kandidater baseret på det antal stillinger, de respektive lande besætter. Danmark har de seneste år været overrepræsenteret i sekretariatet og derfor ikke haft muligheden for at lade nye kandidater prøve kræfter med den store FN-adgangseksamen. I år ligger Danmark igen under denne grænse, og derfor kan danskere med de rette evner søge om at få lov at tage den kvalificerende eksamen indenfor fagene økonomi, it, politik, naturvidenskab og programevaluering.

Sidste frist for tilmelding i år er 31. oktober og eksamen finder sted til februar. Yderligere information kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside http://www.um.dk under Internationale Stillinger i menupunktet Om Os

/linleo

BANGLADESH HOLDER SYGDOMME SKAKMAT

Selvom Bangladesh i den seneste tid har været plaget af alvorlige oversvømmelser, er det alligevel lykkedes for folket i flodsengen at holde sygdomme som eksempelvis diarré nogenlunde på afstand. Det skriver FN-nyheds-bureauet IRIN-news.

Alene i perioden 30. juli til 21. august i år er der i Bangladesh konstateret mere end 80.000 tilfælde af diarré samt 16 dødsfald i forbindelse med sygdommen. Men det er intet imod tidligere år, hvor statistikker viser, at der i gennemsnit har været ca. 1,5 millioner inficerede personer og op mod 1.000 døde om året.

En af årsagerne til den nylige succes med at begrænse diarré og andre vandbårne sygdomme skyldes de mange drikkebrønde, der er sat op samt regeringens mere effektive vedligeholdelses- og reparationssystemer.

/linleo

SVERIGE VIL HAVE FÆRRE MODTAGERLANDE

Den svenske udviklingsminister Gunilla Carlsson har i et nyt bistandspolitisk udspil bebudet, at antallet af lande, der modtager svensk bistand skal skæres fra 70 til 33. Både fordi det er for besværligt og fordi regeringen ikke mener Sverige fortsat skal støtte lande Kina, Laos og Vietnam, der ifølge regeringen ikke lever op til demokratiske standarder. Fremover vil Sverige ifølge udspillet prioritere Afrika, og de eneste asiatiske lande, der skal modtage støtte vil være Afghanistan, Irak, Cambodja og Østtimor.

Til gengæld satser man på Europa og de tidligere Sovjetrepublikker: Georgien, Ukraine, Moldavien og Kosovo. Udspillet har skabt en større politisk debat i Sverige, skriver Politiken. /mø

Mere på http://www.sida.se

KOMMUNE-PROGRAM – NU UDEN KOMMUNER

Dansk program for udvikling af kommuner i Gaza kører videre trods spændt situation. Men nu uden kommuner. I stedet arbejder den danske repræsentation i Ramallah direkte sammen med befolkningen –og uden om Hamas – om at lave sundhedsklinikker, børnehaver, parker og sportsklubber. Større infrastruktur-projekter står i stampe.

Af Morten Østervang

Et kommuneprogram uden kommuner.

Det er, hvad Udenrigsministeriet reelt står med lige nu, efter at situationen i det palæstinensiske Gaza kulminerede med Hamas’ blodige overtagelse af kontrollen i juni. Egentlig skulle den danske repræsentation i Ramallah have været i fuld gang med at forberede kapacitetsopbygning af en række palæstinensiske kommuner på Gaza-striben. Det er nemlig en af komponenterne i et nyt program, der skulle have været gået i gang i juli. Men det er sat i bero indtil videre: - Vi kan ikke arbejde sammen med kommunerne i den nuværende situation, for vi kan ikke være med til at støtte Hamas. Vi tager derfor de dele ud, der handler om kapacitetsopbygning i kommunerne, forklarer chef for repræsentationen i Ramallah, Rolf Holmboe, og tilføjer: - Selvfølgelig er det en dramatisk situation. Men det er sket mange gange før, at vi af forskellige grunde må tilpasse programmet. Sidste sommer under Gazakrigen skete det også mange gange, at vi måtte køre på et lavere niveau, og bagefter måtte vi også hjælpe med at reparere nogle af krigsskaderne i vores projektområde.

Program tilpasses

Udenrigsministeriet har siden 1999 støttet udvikling af kommuner i det mellemste Gaza med over 100 mio. kr.. I foråret blev en ny programfase tiltrådt i Folketingets Finansudvalg. Den nye fase af ’byudviklingsprojektet’ støtter 11 kommuner i Gaza med 40 mio. kr. over to år – og formålet er at forbedre kommunernes evne til at levere basale serviceydelser til borgerne. I de tidligere faser er de danske bistandskroner blandt andet gået til veje og sanitet. Med den nye fase er der særligt fokus på at skabe flere job og yde målrettet støtte til kvinder, som en særligt udsat gruppe, og sætte fokus på ungdommen og udsatte børn fx ved at støtte internetcafeer, uddannelses- og træningstilbud, sportsklubber, børnehaver og parker til børn.

Programmet skal igennem Folketingets Finansudvalg i en ændret version. Ved første behandlingen i Finansudvalget spurgte udvalget da også netop ministeren, om man ikke skulle afvente, at situationen i Gaza bliver mere rolig.

Regeringen mente imidlertid, at det var vigtigt at fortsætte støtten til de ikke-religiøst baserede institutioner i regionen, hvad enten det var kommuner eller NGO’er. Et vigtigt formål med programmet er netop at skabe bedre forhold mellem borgere og kommuner. At et afgørende ben nu mangler, nemlig kommunerne, hindrer ikke programmet i at køre videre, mener Rolf Holmboe: - Det ligger i programmet, at det hele tiden skal kunne tilpasses den omskiftelige situation. Vi må tilpasse os de muligheder, der nu engang er. Nu har vi så i en periode mindre fokus på kommunerne og lægger så i stedet vægten på at skabe empowerment hos borgerne, siger Rolf Holmboe.

Driftige ejerforeninger

Helt konkret arbejder Danida sammen med lokale såkaldte naboskabskomiteer, der kunne svare til en dansk andels- eller ejerforening. For eksempel har Danida i den nuværende programfase støttet byggeri af parker for børn, som der er stor mangel på i Gaza-områ-det. Det samme gælder fx også sundhedsklinikker, uddannelsestilbud for de svage grupper.

- Det har været enormt frugtbart at arbejde sammen med disse grupper. De har nogle klare prioriteter og er meget motiverede for at gå ind i arbejdet. For 8.000 dollars kan vi bygge en børnehave i fællesskab. Vi leverer materialer, og de leverer selv arbejdskraften.

Rolf Holmboe afviser, at man på den måde er med til at skabe kunstige strukturer i lokalsamfundet:

- Selvfølgelig er det relevant at overveje, om vi skaber parallelle strukturer, men de her kompetencer vil de kunne bruge direkte i samarbejdet med kommunen, når den politiske situation igen er normaliseret. Grundlæggende er det en øvelse, hvor befolkningen lærer procedurerne omkring at indgå i samarbejde om disse konkrete projekter.

Der er stadig projekter i gang inden for den nuværende programfase. Men det er særligt sociale projekter, der er nødvendige og som kan lade sig gøre. Større fysiske projekter er ganske enkelt hæmmet af, at repræsentationen ikke kan skaffe materialer, da Israel har lukket alle grænseovergange.

En situation, der ikke bare truer de danske projekter, men som i den seneste tid har sendt arbejdsløsheden i en skarp kurve opad og nu risikerer at kollapse Gazas økonomi.