BØGER

BISTAND FOR BØRN

Anmeldelse. Hvordan går man praktisk i gang med udviklingsarbejde rettet mod børn og unge – eller hvordan styrker man en eksisterende indsats? Ny bog giver overblik over konventioner og redskaber inden for feltet.

 
Håndbogen koster 49.00 kr og kan købes ved henvendelse til Børne- og Ungdomsnetværket. Ring 8824 8570 eller skriv til bu-net@redbarnet.dk  

Over halvdelen af befolkningen i udviklingslandene er børn eller unge. Udgivelsen ’Børn og unge i udviklingsbistanden – en håndbog i rettighedsorienteret udviklingsarbejde for og med børn og unge’ kommer hele vejen rundt – lige fra konventioner om børns rettigheder til relevante temaer og redskaber inden for udviklingsarbejde med børn og unge.

I sig selv er bogen et fysisk vidnesbyrd på det arbejde, der gøres i Børne- og Ungdomsnetværket, et af de Danidastøt-tede faglige NGO-netværk, som netop står for erfaringsudveksling og kapacitetsudvikling. Derfor retter håndbogen sig også hovedsagelig mod mindre eller mellemstore NGO’er, men kan sagtens læses af andre, der vil danne sig et overblik over udviklingsarbejde for børn og unge.

Opslagsværk eller introduktion
’Børn og unge i udviklingsbistanden’ bliver rigtig god og brugerorienteret, når de ind i mellem lidt abstrakte teoribeskrivelser bakkes op med konkrete erfaringer; som for eksempel når mainstreaming, fortalervirksomhed eller projektforberedelse gennemgås helt konkret med fordele, teknikker og eksempler.

Klar til tredje version
I nogle afsnit vælger forfatterne at forholde sig kritisk til en metode – fx ungtil-ung-metoden, hvor unge rådgiver unge – hvorimod andre afsnit begrænses til at præsentere en given metode. I en tredje udgave (denne udgivelse er en videreudvikling af en første version fra 1999) kunne man ønske sig den kritiske stillingtagen i flere afsnit.

Der er ingen tvivl om, at afsenderne af bogen har holdninger til, hvordan man som vestlig NGO bør agere – for eksempel fremgår det, at alle NGO’er bør lægge pres på deres respektive regeringer, så Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) i fremtiden får børn og unge indskrevet i udviklingslandenes planer for reduktion af fattigdom. Det er også tydeligt, at bogen har det formål at fremme brugen af deltager- og rettighedsorienteret udviklingsarbejde, hvilket titlen i sig selv siger; men indholdet er langt mere mangfoldigt end som så.

Line Grove Hermansen er journalist og kommunikationschef for SOS-Børnebyerne.

UDVIKLINGSBISTANDEN HAR BREDE VINGER

Danidas årsberetning 2006 sætter fokus på bistanden i en større sammenhæng, end vi normalt bliver gjort bekendt med i den bredere offentlighed. Bilagene med de lange lister over projekt- og programbistanden er nu lagt over på ministeriets hjemmeside. Dette giver beretningen en forfriskende overskuelighed.

Af Jens Müller

Som det fremgår af de seneste numre af Udvikling, så har udviklingsbistanden været genstand for fornyet kritisk debat i medierne.

Årsberetningen starter med en oversigt over det internationale udviklingssamarbejde og præsenterer herefter en logbog over centrale tiltag, der kom til at præge 2006. Denne er interessant, idet den ikke blot giver en liste over udviklingsministerens utallige møder og aftaler, men viser resultaterne i sammenhæng med afgørende begivenheder i alle relevante verdensdele.

Paris-erklæring og 2015 Mål
På de følgende sider kan interesserede så læse om, hvordan Paris-erklæringen fra 2005 – om effektivisering gennem harmonisering af den internationale bistand – er på vej til at blive virkelighed. Selvom Danmark ikke er topscorer, får læseren indtryk af, at vi klarer os rimeligt.

Dette indtryk bliver belyst med mange forskellige eksempler. Danmark er fx kommet tættere på den Afrikanske Union (AU) med en ny ambassade i Addis Ababa, der er værtsby for AU.

Der bliver også gjort status for 2015 Målene, hvor Danmark står i spidsen for arbejdet med at opstille fælles retningslinier for rapportering af mål 8: At opbygge et globalt partnerskab for udvikling mellem de rige lande og u-landene.

I Årsberetningens anden og største del bliver det danske udviklingssamarbejdes mange facetter gennemgået punkt for punkt fra arbejdet med menneskerettigheder, stabilitet, flygtninge, miljø til social og økonomisk udvikling. Gennemgangen uddybes med et utal af betragtninger og interessante eksempler. Ikke mindst er beretningerne om indsatserne i Uganda, Afghanistan, Irak, Sudan og de palæstinensiske selvstyreområder tankevækkende, da der her fortælles om usædvanlige bistandsindsatser.

Bilagene med de lange lister over projektog programbistanden er nu lagt over på ministeriets hjemmeside. Dette giver beretningen en forfriskende overskuelighed.

306 delmål og 15 tværgående hensyn.
Efter en kort gennemgang af den konkrete bilaterale bistand sættes der fokus på evalueringerne og ikke mindst på mål- og resultatstyring af bistanden. Her kan vi læse, at opfyldelsen af ikke mindre end 306 delmål alt i alt er tilfredsstillende med en rating for Danmarks vedkommende på 82 pct. Årsberetningen fremhæver dog, at dette resultat helt afhænger af, hvilke ambitioner disse mål er udtryk for.

Ambassadernes mange udfordringer belyses også. Det nævnes, at vores udviklingsbistand bliver tilrettelagt og forsøges gennemført efter ikke færre end 15 strategier for det, der kaldes tværgående hensyn (miljø, gender etc.).

Slutteligt vender Årsberetningen tilbage til den internationale scene med gennemgang af status for den multilaterale bistand gennem FN, EU, Verdensbanken etc. Det bliver også nævnt, at 2006 var ’et blandet år’ hvad angår handel og udvikling. Hvad denne blanding mere konkret går ud på bliver læseren dog ikke videre klog på.

Et vægtigt baggrundsdokument
Efter læsningen kan ingen være i tvivl om, at det stadig er ’bedre at være rask og rig end syg og fattig’, og at Danida gør en imponerende indsats med de økonomiske midler, som der har været politisk opbakning til at afsætte til dette formål – i alt knap 13,3 mia. kr. sidste år.

Læseren får tillige et vægtigt baggrundsdokument til den aktuelle debat om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i den kommende femårs periode. Årsberetningen gør det muligt at sætte det netop udsendte debatoplæg ’Afrika på vej’ (http://www.afrika.um.dk), og referaterne fra G8-mødet i Heiligendamm i juni, ind i en global bistandspolitisk sammenhæng.

Jens Müller er ingeniør og adjungeret docent ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet.

 
Danmarks Deltagelse i det Internationale Udviklingssamarbejde. Danidas årsberetning 2006. Udenrigsministeriet. 160 sider. Gratis. Kan downloades eller bestilles på: http://www.danida-publikationer.dk.

DANMARK I ASIEN – EN PRIORITERING AF FREMTIDEN ”Danmark i Asien – en prioritering af fremtiden” er regeringens samlede bud på, hvordan Danmarks position i Asien kan styrkes. Strategien udgør en konkret opfølgning på Regeringens Globaliseringsstrategi og Udenrigsministeriets Globaliseringsanalyse fra 2006. Skal Danmark klare sig godt i globaliseringen, skal vi alle blive bedre til at udnytte de muligheder Asien byder på.      Asien rummer ikke kun store muligheder for dansk erhvervsliv i form og eksport og investeringer, men også nye muligheder for samarbejde indenfor forskning, uddannelse og kultur. Skal det lykkes at markere Danmark stærkere i Asien, er det afgørende at sikre et stærkt og innovativt samspil mellem alle aktører i Danmark. Og det er Asienstrategiens sigte. DANSK UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007 -2011 Fra 2007 vil Danmarks udviklingsbistand til Tanzania blive ydet som en integreret del af en landestrategi, der er fælles for alle donorer i Tanzania. Som en del af aftalen mellem donorerne om en skarpere arbejdsdeling er det besluttet, at den danske bistand til bygning og vedligeholdelse af veje og til udvikling af landbrug ophører ved udløbet af de igangværende aktiviteter.      Den danske støtte til gennemførelsen af den fælles landestrategi vil i perioden 2007-2011 fokusere på fire hovedområder: Et dynamisk erhvervsliv, den almene sundhedstilstand, forvaltning af naturresurserne samt Budgetstøtte. De to publikationer Danmarks udviklingsbistand til Tanzania 2007-2011 og Danmark i Asien – en prioritering af fremtiden, kan bestilles på: http://www.danida.netboghandel.dk

DA SOLEN GIK NED OVER BIAFRA

Tag dig i agt, Tolstoj! Her kommer Chimamanda Ngozi Adichie. Foto: Okey Adichie.

Med sin store fortælling fra den for længst glemte borgerkrig i Biafra indskriver den kun 29- årige Chimamanda Ngozi Adichie sig i en lang og fornem nigeriansk forfattertradition.

Af Lasse Jensen

Store katastrofer og krige glemmes. De afløses af nye krige og katastrofer og vores hukommelse rækker ikke meget længere end til de nyeste af slagsen.

Krige og katastrofer i Afrika glemmes endnu hurtigere. Der var engang et folkemord i Rwanda og hæslige borgerkrige i Liberia og Sierra Leone. Der var en 30 år lang borgerkrigen i Sydsudan, der var krige i Tchad og Zaire, som for længst er borte i medieglems-len. Nu er Darfur glimtvis i medierne, men hvis en dansk soldat såres i Afghanistan, henvises Afrika til en notits.

Der var engang en borgerkrig i Nigeria, som i et par år fyldte de danske og internationale medier. Det begyndte da unge igbo-offi-cerers kupforsøg fortsatte med massakrer i en etnisk udrensning af de kristne igboer i Nigerias muslimske nordregion, hvorefter igbofolket i den olierige østregion løsrev sig under navnet Biafra i 1967.

I den efterfølgende borgerkrig mellem Biafra og forbundsregeringen i Lagos blev alle midler brugt – ikke mindst en total blokade, der medførte en massiv hungerkatastrofe. Billederne af de udsultede og fejlernærede Biafrabørn med store øjne og opsvulmede maver gik verden rundt og er måske det eneste, som huskes nu – 37 år efter krigen.

Syv år efter Biafras nederlag blev Chimamanda Ngozi Adichie født i universitetsbyen Nsukka – igbofolkets ideologiske og intellektuelle centrum. I en alder af 29 har hun skrevet en medrivende, næsten klassisk roman, hvis titel, En halv gul sol, refererer til løsrivelsesrepublikken Biafras flag.

Smagen af kassava og tørfisk
Undertegnede tilbragte næsten et halvt år i Biafra i 1969 – og romanens detaljerede og fængslende beskrivelser udløste fjerne, næsten glemte erindringer. De bragte stemmer, billeder og lugte i min hukommelse. Sulten, bombeangrebene, den røde jord og smagen af kassavagrød, garri og tørfisk og boruku. Også fordi forfatteren elegant blander igbosproget ind i fortællingen.

Chimamanda Ngozi Adichies roman er af næsten episk karakter. De tre hovedpersoners liv beskrives fra begyndelsen af tresserne, da Nigeria lige var blevet selvstændigt til Biafrakrigens afslutning 10 år senere. Den helt unge Ugwu, houseboy hos en professor og mere eller mindre ufrivilligt soldat i løsrivelseshæren. Professorens elskerinde Olanna, der kommer fra en nyrig igbofamilie og hendes tvillingesøsters hvide og britiske kæreste, Richard. Tre mennesker fra vidt forskellige verdener, hvis trygge og i mange henseender optimistiske liv vendes til et fælles mareridt, efterhånden som krigen og hungersnøden overskygger alt.

Frygtløs fortæller
Det er en afrikansk historie, skrevet af en helt ung afrikansk forfatter, set fra et afrikansk perspektiv og i de bedste afrikanske traditioner. Nigeria har fostret nobelpristageren Wole Soyinka, digteren og forfatteren Cyprian Ekwensi og ikke mindst Chinua Achebe, hvis fortælling ’Things Fall Apart’ fra 1958 er en af afrikansk litteraturs store gennembrud. Achebes betydning for Chimamanda Ngozi Adichie rækker langt udover stamme- og sprogfællesskabet. Han var selv aktiv på Biafrasiden, og hans roman om krigen ’Girls at War’ fremhæves af Adichie som en stor inspiration.

En halv gul sol er en fængslende historielektion, der ikke blot handler om Biafrakri-gen. Den handler om racisme, om afviklingen af kolonistyret og om klasse- og stammefor-skelle (og ditto loyalitet). Det er også en fortælling om kærlighed og om, hvordan kærligheden kan gøre det hele både ekstatisk og dybt kompliceret.

     For en 29-årig forfatter må en roman af det omfang, med sammenhængende parallelhandlinger og et persongalleri som Tolstojs ’Krig og Fred’, have været en kraftanstrengelse, men den er skrevet med en forbavsende letløbende virtuositet.

     Chinua Achebe har udtrykt det langt bedre end denne anmelder ville kunne gøre det: ”Normalt forbinder man ikke visdom med begyndere. Men her er en ung forfatter, som er begavet med de store historiefortælleres talent. Hun er frygtløs – ikke blot litterært hvor hun tør blande engelsk og igbosproget, men frygtløsheden giver sig også udslag i, at hun tør give sig i kast med de intimiderende rædsler fra Nigerias borgerkrig.”

Lasse Jensen er bl.a. tidligere chef for TV-Avisen på DR og nu lektor i journalistik på Syddansk Universitet. Han har instrueret og produceret dokumentarfilmen ’Jesus Christ Airlines’ om luftbroen til Biafra, hvor han boede og arbejdede i et halvt år under borgerkrigen.

Chimamanda Ngozi Adichie: En halv gul sol.
Gyldendal. 495 sider. Pris: 299 kr.