TERROR OG UDVIKLING

FATTIGE BLIVER IKKE TERRORISTER

Frikendt! Foto: Jørgen Schytte.

Fattigdom og fejlslagne stater skaber ikke grobund for terrorisme. Derfor kan udviklingsbistand ikke direkte bruges til at forebygge terror, konkluderer freds- og konfliktforsker Bjørn Møller, i ny DIISrapport. bestilt af Udenrigsministeriet.

Af Poul Kjar

’Udviklingsbistanden udrydder ikke alene fattigdom – den gør også verden til et sikrere sted at være.’ Politikerne i donorlandene ynder at bruge argumentet. Det passer bare ikke, mener seniorforsker Bjørn Møller. Han er gået bag om myterne i en ny rapport.

Hvordan kan du sætte spørgsmålstegn ved en nærmest universel sandhed om, at der er en forbindelse mellem fattigdom og terrorisme?

– Det lyder umiddelbart plausibelt, at hvis man er fattig, så er man utilfreds, og så kan man blive terrorist. Der er bare ikke noget empirisk belæg for det. Hverken i den forstand, at terrorister er fattige mennesker, eller at de kommer fra fattige lande. Det klassiske eksempel er Osama Bin Laden, som er fra Saudi Arabien. Der er masser af fattige lande, der aldrig har udklækket terrorister. Fattige mennesker lider bare i stilhed.

Men det er vel et faktum, at Osama Bin Laden har brugt fattige og fejlslagne stater som Afghanistan og Sudan til at opbygge al-Qaeda?

– Man skulle umiddelbart tro, at en stat uden politi og retsvæsen må være et godt sted at gemme sig. Men sådan forholder det sig ikke. Og faktisk er Osama Bin Laden et godt eksempel. Han gemte sig i Sudan under landets diktator i de områder i nord, der var kontrolleret af diktaturet. Og han tog til Afghanistan, da landet var lidt mindre fejlslagent og styret i Kabul kontrollerede større dele af landet, siger Bjørn Møller og tilføjer:

Det er oplagt, at fattigdom i Ghana eller Mozambique ikke driver folk i favnen på terrororganisationer. Terrorgrupperne har brug for en regering, en infrastruktur, lufthavne og flyvemaskiner. Der er markante undtagelser med fejlslagne stater som Irak og Afghanistan, som i dag er nogle af de mest terrorhærgede lande i hele verden. Men det er os i Vesten, der har gjort dem fejlslagne. Vi har smadret, hvad der var af statsstrukturer.

Hvad så med sammenhængen mellem støtte til opbygning af demokratier og terrorforebyggelse?

– Igen må man sige, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem demokratiseringen af stater og forebyggelse af terror. Man kunne tro, at når stater går fra diktaturer til demokratier, så falder terroren. Men sådan forholder det sig ikke. Snarere tværtimod. Demokrati er godt for meget, men ikke til at bekæmpe og forhindre terrorisme.

Kan du give et eksempel?

– Ruslands problemer med Tjetjenien. Under Stalin blev alle problemerne deporteret til Sibirien. Og i Francos Spanien var der ingen problemer med baskerne. Demokratiseringsprocessen fører i højere grad til terrorisme end et stabilt diktatur eller et stabilt demokrati. Det er i demokratiseringsprocessen, at terrorismen blomstrer.

Men er det ikke et faktum, at Vesten bruger terrorisme til at legitimere en stigning i den internationale udviklingsbistand?

– Jo, men vi skal ikke glemme, at der er mange mennesker, der gerne vil gøre noget ved fattigdommen. Og forebyggelse af terror kan bruges som argument for at yde udviklingsbistand. Det er fristende at løbe med på konklusionen, og det kan jeg da selv være fristet af. 

Din rapport sætter spørgsmålstegn ved en række etablerede sandheder om sammenhængen mellem fattigdom og terrorisme, men det står dog fast, at der udklækkes flere terrorister i muslimske lande end i andre lande.

– Ja, lige i den aktuelle periode, som jeg har undersøgt (2004-2005, red.). Tidligere var det ikke sådan. Her var det primært i Europa, der blev udklækket terrorister – og det var jo en anden form for terrorisme. Men det betyder ikke, at det er islam, der er årsagen. Det kan også være en reaktion på islamofobi. Muslimer oplever, at de bliver kædet sammen med terrorisme. Og så kan det blive en selvopfyldende profeti.

Bør det – trods den manglende sammenhæng mellem fattigdomsbekæmpelse og terrorforebyggelse – få os til at overveje at øge bistanden til muslimske lande?

– Det kunne vi gøre, men vi skal så huske, at de penge går fra andre lande. Det er ikke nye midler. Men der kunne være god grund til at give bistand til nogle af de muslimske lande, der også har andre problemer til fælles i form af stor befolkningstilvækst, arbejdsløshed etc.

Men er det ikke lige netop det, vi gør med den danske regerings Arabiske Initiativ?

– Jo, det er også et udmærket initiativ. Om det så vil begrænse terrorismen, er mere tvivlsomt. Man skal passe på med at give folk penge for, at de ikke udvikler sig til terrorister. Så gør du dem suspekte på forhånd. Og man skal også passe på, at de i deres egne samfund ikke bliver hængt ud som marionetter for Vesten.

Hvad betyder det for terrorbekæmpelsen, at der er så forskellige definitioner af terror, og hvem der overhovedet er terrorister?

– Det betyder, at det er lettere at blive en del af en terrorliste end at blive slettet fra en. Det kan have meget store konsekvenser, og har blandt andet betydet et stop for støtten til Hamas og dermed mange palæstinensere, der om nogen har behov. Og når bestemte finansielle organisationer kommer på terrorlisten, så lukkes der for pengetilstrømningen til nogle af de fattigste mennesker i verden. Det forhindrer for eksempel mange somaliske diasporaer (folk i eksil, red.) i at sende penge til ellers ludfattige folk i Somalia.

Bistand er ikke svaret
Hvad skal man gøre i stedet for at yde udviklingsbistand for at forebygge terrorisme?

– Man skal først og fremmest forholde sig til problemets omfang. Terrorisme er en af de mindst sandsynlige måder at dø på – uafhængigt af hvor du er i verden. Tel Aviv kunne i

bestemte perioder af Palæstinakonflikten nærme sig risikoen ved at køre for stærkt på vejene. Og så er der gode muligheder i politisamarbejde over grænserne og efterretningstjenester.

Poul Kjar er tidligere journalist på Udvikling og konsulent på Den Grafiske Højskole i København samt BA i tv og nye medier. poul_kjar@hotmail.com

Om rapporten Terror Prevention and Development Aid, udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) 2007, er skrevet af seniorforsker Bjørn Møller. Rapporten er en del af en bestillingsopgave fra Udenrigsministeriet om terrorisme.