DAC

Foto
Foto: Klaus Holsting.

Hvad kan regeringerne tælle med som udviklingsbistand, når løfterne skal nås? Flygtninge, gældslettelser, fredsbevarende styrker? udvikling kigger nærmere på det internationale komite, der definerer bistanden – DAC. 

Af Jesper Heldgaard

Når den danske regering lover at give mindst 0,8 pct. af den bruttointernationaleindkomst BNI som udviklingsbistand, når EU-landene lover, at deres bistand i 2006 skal udgøre 0,36 pct. af BNI, og når verdens rige lande lover at øge deres bistand, så 2015 Målene kan nås, så er det en institution med det mundrette navn DAC, der holder øje med, om løfterne holdes, og om donorlandene forsøger at snyde på vægten ved at indberette noget som udviklingsbistand, der rent faktisk ikke kan regnes som bistand.

Men hvad er DAC for en størrelse? Og er DAC til at stole på som udviklingsbistandens bogholder og vagthund?

DAC står for Development Assistance Committee, Komité for Udviklingsbistand, og den hører hjemme under OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. OECD blev dannet i 1948 – som OEEC – for at administrere USA’s enorme Marshallhjælp til Europa. I 1961 tog organisationen navneforandring til OECD og oprettede samtidig DAC, fordi mange tidligere kolonier på den tid blev selvstændige og ville få brug for udviklingsbistand.

Det er DAC, der sikrer, at der overhovedet findes pålidelige og sammenlignelige data om udviklingsbistand. For de donorlande, der ikke er medlemmer af OECD – og dermed DAC – som for eksempel Kina, de arabiske lande og Rusland, findes der kun mere eller mindre kvalificerede skøn for bistanden. DAC anslår selv, at de 30 DAC-lande står for omkring 90 pct. af verdens samlede bistand.

NGO’ER: VENT MED BIFALDET

Europas regeringer pumper udviklingsbistanden kunstigt op, siger NGOsammenslutning i ny rapport.

Der jongleres med tallene for udviklingsbistand i de europæiske hovedstæder. Det mener den europæiske sammenslutning af udviklingsorganisationer CONCORD, der netop har offentliggjort en rapport. Sammenlagt er en tredjedel af EU-landenes ulandsbistand ikke reel bistand. Og Afrikas andel falder.

Det skriver CONCORD i en ny rapport ’Vent med Bifaldet’. For andet år i træk har NGO’erne overvåget bistanden i EU-landene, og der er stadig problemer med nedtælling af gældseftergivelse samt udgifter til flygtninge og udenlandske studerende som udviklingsbistand, lyder det i en pressemeddelelse fra maj.

Særlig gældseftergivelse betyder utrolig meget, når man ser på de stigninger i bistanden, som EU-landene rapporterer til OECD. I 2006 var det mere end 75 mia. kr., hvoraf langt størstedelen gik til to lande: Irak og Nigeria. For donorlandene er det en billig måde at opfylde forpligtigelserne på, skriver CONCORD.

Navnlig Frankrig, Østrig, Italien og Tyskland kritiseres for at mellem en tredjedel og halvdelen af deres officielle udviklingsbistand består af gældseftergivelse m.v. Ifølge NGO’erne viser tallene også, at Afrikas andel af bistanden trods EU-landenes fine erklæringer, falder.

http://www.concordeurope.org

Et følsomt emne: Hvad er bistand?
Skal udgifterne til at huse flygtninge og asylansøgere fra den tredje verden i Sandholmlejren regnes med i Danmarks udviklingsbistand?

Skal det regnes med i norsk bistand, at Norge afskriver et gammelt statslån til et udviklingsland, der i sin tid brugte lånet til at betale for skibe fra norske værfter, der fik sikret beskæftigelsen?

Den slags spørgsmål tager DAC sig også af. Når politikere udsteder løfter om stigende udviklingsbistand, er det vigtigt, at der findes en internationalt anerkendt definition af, hvad landene kan tælle med som bistand.Den definition står DAC og dermed medlemslandene selv for.

Men er det en god idé, at donorlandene selv beslutter kriterierne for udviklingsbistand? Er det ikke at sætte ræven til at vogte gæs?

Tidligere udviklingsminister og EU-kommissær for udvikling, Poul Nielson, er ikke i tvivl:

– Ideelt set burde det være et FN-organ, der overvågede, men medlemslandene vil ikke give FN den magt og de ressourcer, som det kræver, og så er det godt, vi har DAC. Uden DAC ville der ikke være nogen anerkendte kriterier, som selv de stærkeste lande må rette ind efter. Og uden DAC ville der ikke være pålidelig og sammenlignelig statistik, der viser, om donorlandene lever op til deres løfter, og som fortæller om fordelingen af bistanden til regioner, lande, sektorer osv., siger Poul Nielson og tilføjer:

– DAC indsamler de tal og den dokumentation, der gør, at vi kan have en diskussion om bistandens størrelse og om den rette definition af bistanden. Desuden er DAC et permanent forum, der sikrer, at indholdet og kvaliteten af udviklingsbistanden til stadighed er til debat. Tænk på, at det var i DAC-regi, at Pariserklæringen om ny og bedre bistand blev vedtaget i 2005, siger Nielson.

Han medgiver, at DAC ikke er nogen garanti imod, at bistandsbegrebet udvandes.

– Det er helt op til medlemslandene. Men DAC’s solide dokumentation gør, at donorlandene ikke kan slå det hen, når kritikere med henvisning til DAC-tal peger på, at gældseftergivelse de seneste år har udgjort en foruroligende stor del af den samlede bistand.

Kunstig oppumpning
Fra NGO-side er donorlandene de seneste år blevet beskyldt for at pumpe tallene for deres udviklingsbistand kunstigt i vejret med gældslettelse, udgifter til at modtage asylansøgere og flygtninge, bidrag til fredsskabende og bevarende operationer med mere.

Eurodad, et netværk af europæiske NGO’er, der arbejder med udvikling og gæld, følger området tæt, og Lucy Hayes fra hovedkontoret i Bruxelles anerkender, at DAC-sekretariatet gør et rigtigt godt stykke arbejde med at indsamle og viderebringe pålidelig bistandsstatistik.

– Men vi må konstatere, at der blandt medlemmerne ikke har været flertal for – eller politisk vilje til – at stramme op på kriterierne for udviklingsbistand, så vi undgår de seneste års oppumpning af tallene, siger Lucy Hayes, der understreger, at det i sidste ende er hvert enkelt donorland selv, der afgør, hvad der skal indberettes som bistand.

– De europæiske DAC-medlemmer burde gå foran med et godt eksempel og holde op med at finansiere gældseftergivelse og udgifter til flygtninge i Europa som en del af udviklingsbistanden, siger hun.

Jesper Heldgaard er freelancejournalist.
Heldgard@post7.tele.dk

DE VESTLIGE LANDES KLUB

Under den kolde krig var OECD, der har hovedsæde i Paris, kendt som den vestlige verdens organisation med USA, de vesteuropæiske lande, Canada, Australien og Japan som medlemmer. Selv om den kolde krig er afblæst, er OECD fortsat først og fremmest de vestlige landes klub med nu 30 medlemmer. Blandt de senest tilkomne er nye EU-lande som Tjekkiet og Polen.

HVAD ER BISTAND?

Foto
Foto: Bo Vincent Madsen/Scanpix.

DAC spiller en så central rolle i den internationale udviklingsbistand, at den har lagt navn til et verbum: At noget kan DAC’es, det vil sige tælles med som udviklingsbistand. Hvad tæller som bistand? Her er en oversigt over de kontroversielle spørgsmål.

Gæld
Sidste år besluttede den norske regering, at gældseftergivelse på i alt 80 mio. dollars ikke skulle tages af det norske bistandsbudget og heller ikke rapporteres til DAC som bistand – i bistandsfaglig tale at DAC’e.

Årsagen var, at gælden stammede fra eksportkreditter fra slutningen af 1970’erne og bestod af norske skibsleverancer, som snarere havde til formål at hjælpe Norges dengang kriseramte skibsindustri end at sikre udvikling i fattige lande.

Eksportkreditterne indeholdt ellers et gaveelement på over 25 pct., og gældseftergivelsen levede derfor op til DAC’s definition af udviklingsbistand. Norge er da også det eneste land, der undlader at DAC’e disse års massive gældseftergivelse.

Alene i 2006 løb den samlede gældseftergivelse til ulande op i over 19 mia. dollars ud af en samlet bistand på 104 mia.

I 2005 var tallet næsten 25 mia. Danmark eftergav i 2006 gæld for 113 mio. dollars, som DAC’es. Gældseftergivelsen er således med til at sikre, at Danmark lever op til målet om at give 0,8 pct. af BNI i bistand. Sagt på en anden måde: Hvis Danmark – som Norge – valgte ikke at rapportere gældslettelse som udviklingsbistand, ville det udløse ekstra dansk bistand for 113 mio. dollars.

Flygtninge og asylmodtagere
I 1980’erne begyndte flere donorlande at finansiere udgifter til asylansøgere og flygtninge i donorlandene som udviklingsbistand. Det fik i 1991 DAC til at indføre regler på området. De betyder, at udgifterne kun kan tælles med det første år, efter at flygtninge og asylansøgere er ankommet. Men det er også her, de store udgifter ligger, så det betød en væsentlig opskrivning af bistandens omfang. I 2006 brugte de europæiske lande i alt én mia. dollars af deres bistand til at modtage asylansøgere og flygtninge. Danmark brugte 42 mio. dollars. Også her gælder det, at donorlandene ikke behøver at ’DAC’e’ udgiften. Men det er kun Storbritannien – og indtil 2005 Luxembourg – der ikke DAC’er udgiften. De øvrige lande gør det alle, om end det er forskelligt, hvor mange af udgifterne de medregner.

Sikkerhed, militær, fredsbevarelse
Konflikterne på Balkan i 1990’erne betød, at udgifterne til fredsbevarelse og sikkerhed eksploderede. Siden er Afghanistan og Irak kommet til og rykket op på top 5-listen over de største modtagere af udviklingsbistand i verden. Der hersker ikke tvivl om, at bistand til at udvikle landbruget, til vand, sundhed og uddannelse skal regnes med som udviklingsbistand. Men skal udgifterne til den militære indsats, der sikrer fred og sikkerhed?

Nogle mener ja, fordi sikkerhed er en forudsætning for udvikling. Andre mener nej af frygt for en militarisering af udviklingsbistanden og for, at de rige lande kan beskyldes for at pumpe bistanden kunstigt op for at leve op til deres løfter om øget bistand.

I 2005 vedtog DAC en præcisering på området, der var ret restriktiv. Definitionen skulle foreløbigt gælde for to år. Den var oppe igen dette forår, hvor et flertal, heriblandt Danmark, vedtog ikke at ændre på den restriktive praksis.

Bistand til de rige landes CO2-reduktion
Skal de rige lande have lov til at bruge udviklingsbistand til at hjælpe fattige lande til at reducere deres CO2-udslip og derefter købe reduktionen og få den godskrevet i deres CO2- regnskab? Spørgsmålet var oppe i DAC i 2004, hvor der var uenighed, blandt andet mellem Norge og Danmark. Norge var helt imod, mens Danmark mente, at en sådan trafik kunne være med til at sikre ulandene ny teknologi og derfor burde regnes med som bistand.

Kompromiset blev, at rige landes udgifter til direkte køb af CO2-kvoter ikke er bistand, hvorimod donorlandes bistand til, at ulande kan udvikle og administrere CO2-besparende projekter, kan regnes med som bistand.

Det skal ske efter et nettoprincip. Hvis Danmark for eksempel støtter en vindmøllepark med bistand og samtidig køber CO2-besparelsen, så skal det vurderes, om Danmark på grund af sin bistand får rabat på CO2-købet, og rabatten skal så fratrækkes den bistand, Danmark har givet til projektet.
/jh

SÅDAN DEFINERES UDVIKLINGSBISTAND

I bistandens barndom var der ikke nogen internationalt anerkendt definition af, hvad bistand er. Men fra 1970’erne har der været enighed om, at overførsler fra donorlande til ulande eller internationale institutioner skal leve op til tre krav:

  • Overførslerne skal ske fra den offentlige sektor.
  • Hovedformålet skal være at fremme økonomisk udvikling og velfærd i modtagerlandene.
  • Der skal være et gaveelement. Ved lån skal gaveelementet være mindst 25 pct. Hvis det er tilfældet, medregnes hele lånet som bistand.

Ud over økonomiske overførsler regnes faglig/teknisk bistand til ulandene som udviklingsbistand. Den overordnede definition har ikke ændret sig siden 1970’erne, men DAC-landene har gentagne gange præciseret, hvad der kan regnes med som bistand.

Et par eksempler:

  • I 1979 besluttede DAC, at også udgifter i donorlandene til at forvalte bistanden kan regnes med.
  • I 1993 besluttede DAC, at USA’s eftergivelse af lån til Egypten til militære formål ikke kunne regnes med. Samtidig blev det besluttet, at andre lån og eksportkreditter – med et gaveelement på 25 pct. – kan regnes med.

DANSK BISTAND TIL EKSAMEN – BLANDT VENNER

Danmarks udviklingsbistand er oppe til DAC-eksamen i år, og resultatet ventes i begyndelsen af juni.

Hvert medlemsland får hvert fjerde år gennemgået sin bistand i et såkaldt Peer Review – en gennemgang af ligemænd, det vil sige andre DAC-lande. Det er Nederlandene og Grækenland, der i år står for gennemgangen af den danske bistand. Og de skal også selv have deres bistand set efter i sømmene på et tidspunkt.

Så er denne kritik blandt ligemænd overhovedet noget værd? Danmark modtager hver gang masser af roser og vil formentlig gøre det igen i år.

Poul Nielson har som udviklingsminister prøvet at få roser, men også oplevet, at den danske regering, der i 2001 skar i dansk bistand, i 2003 fik en fin DAC-anmeldelse og formentlig vil få det igen i år.

Det får imidlertid ikke Poul Nielson til at kalde Peer Reviewene ligegyldige:

– Den politiske uenighed herhjemme går jo først og fremmest på omfanget af vores bistand, og det tager DAC ikke stilling til, når vi ellers overholder FN-målene. Danmark får ros for indholdet af vores bistand, og det har ikke ændret sig fundamentalt under den nuværende regering. Og glem ikke, at reviewene går til biddet over for andre lande og stiller skarpt på kritiske punkter. På den måde er de med til at holde liv i en vigtig diskussion om kvalitet.




Denne side er kapitel 3 af 9 til publikationen "UDVIKLING".

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/7919/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk