DAC

Foto: Klaus Holsting.

Hvad kan regeringerne tælle med som udviklingsbistand, når løfterne skal nås? Flygtninge, gældslettelser, fredsbevarende styrker? udvikling kigger nærmere på det internationale komite, der definerer bistanden – DAC. 

NGO’ER: VENT MED BIFALDET Europas regeringer pumper udviklingsbistanden kunstigt op, siger NGOsammenslutning i ny rapport. Der jongleres med tallene for udviklingsbistand i de europæiske hovedstæder. Det mener den europæiske sammenslutning af udviklingsorganisationer CONCORD, der netop har offentliggjort en rapport. Sammenlagt er en tredjedel af EU-landenes ulandsbistand ikke reel bistand. Og Afrikas andel falder. Det skriver CONCORD i en ny rapport ’Vent med Bifaldet’. For andet år i træk har NGO’erne overvåget bistanden i EU-landene, og der er stadig problemer med nedtælling af gældseftergivelse samt udgifter til flygtninge og udenlandske studerende som udviklingsbistand, lyder det i en pressemeddelelse fra maj. Særlig gældseftergivelse betyder utrolig meget, når man ser på de stigninger i bistanden, som EU-landene rapporterer til OECD. I 2006 var det mere end 75 mia. kr., hvoraf langt størstedelen gik til to lande: Irak og Nigeria. For donorlandene er det en billig måde at opfylde forpligtigelserne på, skriver CONCORD. Navnlig Frankrig, Østrig, Italien og Tyskland kritiseres for at mellem en tredjedel og halvdelen af deres officielle udviklingsbistand består af gældseftergivelse m.v. Ifølge NGO’erne viser tallene også, at Afrikas andel af bistanden trods EU-landenes fine erklæringer, falder. http://www.concordeurope.org

Et følsomt emne: Hvad er bistand?
Skal udgifterne til at huse flygtninge og asylansøgere fra den tredje verden i Sandholmlejren regnes med i Danmarks udviklingsbistand?

Skal det regnes med i norsk bistand, at Norge afskriver et gammelt statslån til et udviklingsland, der i sin tid brugte lånet til at betale for skibe fra norske værfter, der fik sikret beskæftigelsen?

– Ideelt set burde det være et FN-organ, der overvågede, men medlemslandene vil ikke give FN den magt og de ressourcer, som det kræver, og så er det godt, vi har DAC. Uden DAC ville der ikke være nogen anerkendte kriterier, som selv de stærkeste lande må rette ind efter. Og uden DAC ville der ikke være pålidelig og sammenlignelig statistik, der viser, om donorlandene lever op til deres løfter, og som fortæller om fordelingen af bistanden til regioner, lande, sektorer osv., siger Poul Nielson og tilføjer:

– DAC indsamler de tal og den dokumentation, der gør, at vi kan have en diskussion om bistandens størrelse og om den rette definition af bistanden. Desuden er DAC et permanent forum, der sikrer, at indholdet og kvaliteten af udviklingsbistanden til stadighed er til debat. Tænk på, at det var i DAC-regi, at Pariserklæringen om ny og bedre bistand blev vedtaget i 2005, siger Nielson.

Han medgiver, at DAC ikke er nogen garanti imod, at bistandsbegrebet udvandes.

– Det er helt op til medlemslandene. Men DAC’s solide dokumentation gør, at donorlandene ikke kan slå det hen, når kritikere med henvisning til DAC-tal peger på, at gældseftergivelse de seneste år har udgjort en foruroligende stor del af den samlede bistand.

Kunstig oppumpning
Fra NGO-side er donorlandene de seneste år blevet beskyldt for at pumpe tallene for deres udviklingsbistand kunstigt i vejret med gældslettelse, udgifter til at modtage asylansøgere og flygtninge, bidrag til fredsskabende og bevarende operationer med mere.

Eurodad, et netværk af europæiske NGO’er, der arbejder med udvikling og gæld, følger området tæt, og Lucy Hayes fra hovedkontoret i Bruxelles anerkender, at DAC-sekretariatet gør et rigtigt godt stykke arbejde med at indsamle og viderebringe pålidelig bistandsstatistik.

– Men vi må konstatere, at der blandt medlemmerne ikke har været flertal for – eller politisk vilje til – at stramme op på kriterierne for udviklingsbistand, så vi undgår de seneste års oppumpning af tallene, siger Lucy Hayes, der understreger, at det i sidste ende er hvert enkelt donorland selv, der afgør, hvad der skal indberettes som bistand.

– De europæiske DAC-medlemmer burde gå foran med et godt eksempel og holde op med at finansiere gældseftergivelse og udgifter til flygtninge i Europa som en del af udviklingsbistanden, siger hun.

Jesper Heldgaard er freelancejournalist.
Heldgard@post7.tele.dk

DE VESTLIGE LANDES KLUB Under den kolde krig var OECD, der har hovedsæde i Paris, kendt som den vestlige verdens organisation med USA, de vesteuropæiske lande, Canada, Australien og Japan som medlemmer. Selv om den kolde krig er afblæst, er OECD fortsat først og fremmest de vestlige landes klub med nu 30 medlemmer. Blandt de senest tilkomne er nye EU-lande som Tjekkiet og Polen.

HVAD ER BISTAND?

Foto: Bo Vincent Madsen/Scanpix.

DAC spiller en så central rolle i den internationale udviklingsbistand, at den har lagt navn til et verbum: At noget kan DAC’es, det vil sige tælles med som udviklingsbistand. Hvad tæller som bistand? Her er en oversigt over de kontroversielle spørgsmål.

Gæld
Sidste år besluttede den norske regering, at gældseftergivelse på i alt 80 mio. dollars ikke skulle tages af det norske bistandsbudget og heller ikke rapporteres til DAC som bistand – i bistandsfaglig tale at DAC’e.

Eksportkreditterne indeholdt ellers et gaveelement på over 25 pct., og gældseftergivelsen levede derfor op til DAC’s definition af udviklingsbistand. Norge er da også det eneste land, der undlader at DAC’e disse års massive gældseftergivelse.

I 2005 var tallet næsten 25 mia. Danmark eftergav i 2006 gæld for 113 mio. dollars, som DAC’es. Gældseftergivelsen er således med til at sikre, at Danmark lever op til målet om at give 0,8 pct. af BNI i bistand. Sagt på en anden måde: Hvis Danmark – som Norge – valgte ikke at rapportere gældslettelse som udviklingsbistand, ville det udløse ekstra dansk bistand for 113 mio. dollars.

SÅDAN DEFINERES UDVIKLINGSBISTAND I bistandens barndom var der ikke nogen internationalt anerkendt definition af, hvad bistand er. Men fra 1970’erne har der været enighed om, at overførsler fra donorlande til ulande eller internationale institutioner skal leve op til tre krav: Overførslerne skal ske fra den offentlige sektor. Hovedformålet skal være at fremme økonomisk udvikling og velfærd i modtagerlandene. Der skal være et gaveelement. Ved lån skal gaveelementet være mindst 25 pct. Hvis det er tilfældet, medregnes hele lånet som bistand. Ud over økonomiske overførsler regnes faglig/teknisk bistand til ulandene som udviklingsbistand. Den overordnede definition har ikke ændret sig siden 1970’erne, men DAC-landene har gentagne gange præciseret, hvad der kan regnes med som bistand. Et par eksempler: I 1979 besluttede DAC, at også udgifter i donorlandene til at forvalte bistanden kan regnes med. I 1993 besluttede DAC, at USA’s eftergivelse af lån til Egypten til militære formål ikke kunne regnes med. Samtidig blev det besluttet, at andre lån og eksportkreditter – med et gaveelement på 25 pct. – kan regnes med.

DANSK BISTAND TIL EKSAMEN – BLANDT VENNER Danmarks udviklingsbistand er oppe til DAC-eksamen i år, og resultatet ventes i begyndelsen af juni. Hvert medlemsland får hvert fjerde år gennemgået sin bistand i et såkaldt Peer Review – en gennemgang af ligemænd, det vil sige andre DAC-lande. Det er Nederlandene og Grækenland, der i år står for gennemgangen af den danske bistand. Og de skal også selv have deres bistand set efter i sømmene på et tidspunkt. Så er denne kritik blandt ligemænd overhovedet noget værd? Danmark modtager hver gang masser af roser og vil formentlig gøre det igen i år. Poul Nielson har som udviklingsminister prøvet at få roser, men også oplevet, at den danske regering, der i 2001 skar i dansk bistand, i 2003 fik en fin DAC-anmeldelse og formentlig vil få det igen i år. Det får imidlertid ikke Poul Nielson til at kalde Peer Reviewene ligegyldige: – Den politiske uenighed herhjemme går jo først og fremmest på omfanget af vores bistand, og det tager DAC ikke stilling til, når vi ellers overholder FN-målene. Danmark får ros for indholdet af vores bistand, og det har ikke ændret sig fundamentalt under den nuværende regering. Og glem ikke, at reviewene går til biddet over for andre lande og stiller skarpt på kritiske punkter. På den måde er de med til at holde liv i en vigtig diskussion om kvalitet.