AKTUELT

NYT FRA STYRELSEN: SKRÆDDERSYEDE SVAR

Af Morten Østervang

Intifada. Selvmordsbomber. En lurende borgerkrig.

De besværlige Palæstinensiske Selvstyreområder er ikke ligefrem en ’darling’ i det internationale bistandsmiljø. En del NGO’er har på grund af problemer med sikkerheden indstillet hjælpearbejdet i Gaza. Og i 2006 indstillede flere vestlige lande – også Danmark – den direkte støtte til selvstyret, da palæstinenserne valgte Hamasbevægelsen til at lede regeringen.

Hamas er på EU’s terrorliste og har hidtil ikke anerkendt staten Israel. Ikke ligefrem et styre, danske skattekroner bør støtte? Eller er det?

For Danmark, der har støttet god regeringsførelse, kommuneudvikling og infrastruktur siden 1994, blev Hamas’ valgsejr enden på den direkte officielle bistand til selvstyret.

Hvad så med de hårdt trængte palæstinensere i Gaza? Arbejdsløsheden er skyhøj, og infrastrukturen – herunder adgang til rent vand og sanitet – mange steder brudt sammen. Mange kommuner har kun meget begrænsede midler at gøre godt med. Og de interne politiske stridigheder har i perioder haft karakter af åben borgerkrig.

Bistandens dilemmaer
Det sætter Danida over for et par klassiske bistands-dilemmaer: Skal Danida arbejde i et område, hvor man ikke kan arbejde sammen med styret – og måske derfor heller ikke kan sætte sig bæredygtige spor? Og giver det mening at hælde danske udviklingskroner i et område, hvor borgerkrig kan bombe indsatsen tilbage til start igen?

På mødet i april i Danidas Styrelse blev Fase 3 af et program for støtte til 11 kommuner i Gaza ikke desto mindre tiltrådt. Programmet er en fortsættelse af en dansk indsats, der har kørt uafbrudt siden 1999 – altså gennem intifada, Irakkrig, valg af Hamasre-gering – og nå ja – Tegningesagen. En lang række andre donorer valgte i samme periode at standse deres udviklingsprogrammer.

Bag programtitlen ligger en indsats, der allerede har givet synlige, håndgribelige resultater. ’Byudviklingsprojektet’ støtter 11 kommuner i Gaza med 40 mio. kr. over to år – og skal forbedre kommunernes evne til at levere basale serviceydelser til borgerne – og har i de tidligere faser blandt andet sørget for veje og sanitet, herunder i fire flygtningelejre. Nu skal der skabes flere job til kvinder og sættes mere fokus på de udsatte børn.

Konstruktionen af programmet er interessant: Enhver kompliceret situation kræver sit eget skræddersyede svar – som netop er én af pointerne i arbejdet med svage stater (som man kan læse om på side 9-10). Normalt ville bistanden nemlig – i bæredygtighedens hellige navn – være koordineret gennem et centralt ministerium, som kan bære erfaringerne videre, når Danidaprogrammet stopper. Men da man ikke samarbejder med den centrale regering, styres de finansielle midler af et projektkontor i Gaza, der giver teknisk rådgivning og administrerer hjælpen til kommunerne. Alt andet lige ville det give mere bæredygtighed på sigt, at støtten var forankret i ministeriet. Til gengæld har omlægningen betydet, at kapaciteten ved kommunerne er gået markant op: nu skal de selv levere varen og borgerne holder dem ansvarlige for det.

Et af fokusområderne ved projektet er, at kommunerne i fællesskab med små lokale foreninger skal skabe udviklingsprojekter. Med få midler sætter lokale foreninger fx gang i sportsaktiviteter, der kan give børn adspredelse i en noget trøstesløs tilværelse. Det hjælper kommunerne – i et område hvor det offentlige kunne stå stærkere over for de politiske organisationer – med at opbygge et tættere forhold til borgerne. Når fokus ikke er på NGO’erne, men på kommunerne, er det netop for at give borgerne en direkte kontakt med kommunerne – og give dem en stærkere platform i et område, der er præget af større politiske og religiøse organisationers indflydelse.

Risikovillighed
Læser man de obligatoriske risikovurderin-ger i programdokumentet, så må man vist sige, at risikovillighed er et helt passende ord. Men omvendt: Tager du ned og kigger på bistanden fra de tidligere faser – er den langt fra gået op i røg. Trods sin beskedne størrelse er programmet i en lokal meningsmåling fra medio 2006 nævnt som det mest synlige og populære blandt palæstinenserne overhovedet. En anden undersøgelse viser, hvor meget projektet med simple infrastrukturforbedringer bidrager til øget livskvalitet i fire ud af Gazas otte flygtningelejre.

Syv internationale bistandskontorer i Gaza blev angrebet under Tegningesagen – det danske var ikke ét af dem. Bistandsindsats i hånd med det fine ord public diplomacy? Selv mener de danske repræsentation, at dens vedholdende engagement gennem kriserne og jævnlige kontakt med de ’almindelige mennesker’ ude ved projekterne er en stor del af forklaringen.

Risikoen for en borgerkrig lurer stadig i selvstyreområderne og bryder fra tid til anden med forudsigelig regelmæssighed ud i lys lue. Når det sker, ligger projektet lavt og afventer. Når krudtrøgen igen letter, starter arbejdet igen. Set som en investering, ja – så kunne der være sikrere steder at lægge danske skattekroner. Men for den almindelige palæstinensiske familie er det i høj grad bistand, der giver mening. Så må budgetstøtte, god regeringsførelse og alt det dyre få vente…

Morten Østervang er journalist ved udvikling.

Projekter og programmer tiltrådt af Danidas Styrelse i april: Det Palæstinensiske Selvstyreområde: Byudviklingsprogram (40 mio. kr.) Anden international udviklingsforskning: (15 mio. kr.)

ULLA TØRNÆS: AFRIKA SKAL BLIVE EN DEL AF DEN GLOBALISEREDE VERDEN

Tørnæs synes, det er godt, Kina er til stede i Afrika. På sin Kinarejse inviterede hun kinesernes bistandsfolk til at besøge Danmark. Foto: Rosalina Dias Larsen/udvikling.

Klimaændringer, migration og jobskabelse for unge er blandt de store nye emner i debatoplæg til ny Afrikapolitik. udvikling talte med Ulla Tørnæs, der under sit Kinabesøg for nylig inviterede en gruppe kinesiske embedsmænd til Danmark for at se på dansk bistand.

Af Morten Østervang og StefanKatic

Det er blot tre år siden, at Danmark fik en Afrikapolitik. Hvorfor skal vi nu igen have en ny politik?

– Der er sket meget, siden vi lancerede den første Afrikapolitik i 2004. Mange af de forslag, der er anbefalet i den første politik, er nu gennemført. Så nu må vi se på det med nye øjne. Der er også en politisk grund til, at den kommer nu, og det er, at vi må fastholde et stærkt politisk fokus på Afrika. Blandt andet klima, miljø og migration, som de seneste år er kommet meget højere op på den politiske dagsordenen.

Hvad er de største udfordringer, som dansk politik i Afrika står overfor?

– Fattigdomsbekæmpelse er fortsat det overordnede formål – lad det være sagt. Blandt det nye er hele spørgsmålet om migration. Man kan ikke forholde sig til migrationen uden at komme ind på hele formålet med at lave udviklingsbistand, nemlig fattigdomsbekæmpelse. Formålet med øget fokus på Afrika er at understøtte, at Afrika får mulighed for at blive en del af den globaliserede verden. Det kan Afrika ikke selv, og det skal vi bistå kontinentet med. Hvordan sikrer vi fx, at den energi, som de mange unge bruger på at søge væk fra Afrika, i stedet bliver brugt til at skabe noget i Afrika? Vi vil se på, hvordan vi kan bidrage til jobskabelse og økonomisk vækst.

Hvordan kan Afrika blive en del af globaliseringen?

– Der er ikke noget nemt svar. Det er mange elementer: Jobskabelse, handel, kvinder og så videre. Jeg så gerne, at der blev brudt hul i muren med hensyn til handelsforhandlinger. Det ville være det, som ville batte allermest for Afrika. Det ville også betyde, at virksomheder ville blive interesserede i at investere i Afrika. Der er kæmpe udfordringer, men man må ikke glemme, at der samtidig er en utrolig positiv udvikling i gang – og politisk vilje. Det er nyt. Høje vækstrater i landene syd for Sahara. Frie valg. Og der har aldrig været så mange demokratier i Afrika som nu.

En del af baggrunden for politikken, er regeringens 0,8-garanti, der betyder markant flere penge til bistanden. Hvad skal de nye penge overordnet bruges til?

– Kvinder. Kvinder vil fortsat være et vigtigt fokusområde for den danske, bilaterale bistand. Den stigning i kroner og ører, som 0,8-garantien medfører, at der er kommet penge til nye initiativer. Størstedelen af de penge vil blive brugt i Afrika. Igen: Kvinder.

Kunne der ikke være gode argumenter for at gå ind og støtte Afrikas fejlslagne stater yderligere?

– Det mener jeg sådan set også, vi gør. Vi er tilstede i Sudan med et meget opfattende program. I fejlslagne eller svage stater er vi er primært til stede gennem multilateral bistand (FN etc., red.). Jeg synes, der er en fin balance mellem den støtte, vi yder til vores programsamarbejdslande og til postkonfliktom-råderne. Så er der jo Zimbabwe, hvor vi overhovedet ikke kan samarbejde med styret, men hvor vi gennem NGO’er forsøger at arbejde for demokrati og menneskerettigheder. Jeg er parat til at se åbent på, hvordan vi yderligere kan styrke dén indsats. Men jeg forestiller mig ikke, at vi skal ændre fokus, så vi forholdsmæssigt kommer til at bruge mange flere penge på fejlslagne stater. Der er en pointe i, at vi stod i spidsen for FN’s freds- og genopbygningskomission. For området varetages bedst af de multilaterale.

Frem for NGO’erne?

– Nej, NGO’erne er selvfølgelig vigtige. Det spor er vi allerede på i dag. I Zimbabwe fx er det gennem NGO’erne, vi arbejder.

Kunne Danmark styrke indsatsen ved at genetablere en repræsentation i Zimbabwe?

– Jeg tror, at Mugabe ville klappe i sine hænder, hvis vi besluttede os for at åbne en repræsentation i Zimbabwe, og det skulderklap ønsker jeg ikke at give ham. Derfor må vi arbejde ad de kanaler, vi har mulighed for. Det kan være gennem andre donorer eller NGO’er, der er til stede. For mig er det meget væsentligt, hvis vi skal opgradere i Zimbabwe, at vi målrettet arbejder mod at det kommende valg blive frit og fair. Dér kan jeg se, at vi kan spille en rolle. Jeg ønsker ikke at øge bare for at øge. Der er det ikke nok bare at sikre en international valgobservation. Det er jo også hele forberedelsen af valget. Det vil jeg gerne se på om vi kan støtte.

Hvad skal Danmark gøre i forhold til Sudan?

– I Sudan er vi jo til stede med et meget stort program. Med hensyn til den humanitære katastrofe i Darfur, synes jeg det er vigtigt, at man ikke glemmer selve fredsaftale nordsyd fra 2005. Det er vores bidrag til, at tidsplanen i fredsaftalen kan følges. Som situationen er i Darfur i dag, kan vi ikke bidrage med udviklingsbistand. Jeg havde håbet på, da jeg var dernede at finde nogen, Danmark kunne samarbejde med om overgangsbistanden. Men jeg måtte konkludere, at det var der ikke. Så vi vil fortsætte med den humanitære bistand, og så vil vi politisk lægge pres de steder vi kan: FN, EU osv. for at finde en løsning i Darfur.

Hvad er Afrikapolitikkens svar på klimaforandringerne?

– Det er jo så sammen med migration det nye. For mig er der ikke nogen tvivl om, at vi skal blive bedre til at indarbejde vores viden om klimaforandringer i de ting, vi laver. Vi skal også blive bedre til at hjælpe vores partnere med at indarbejde klimaforandringerne i deres fattigdomsstrategier. Her er vi nået ret langt i Tanzania.

Organisationen Christian Aid vurderede for nylig, at vi får en milliard klimaflygtninge?

– Der er mange tal, men bundlinjen er, at der sker en forandring af klimaet. Det er der utroligt mange eksempler på, fx ørkenspredning. Jeg tror ikke på, vi kan ændre det, men vi må gøre hvad vi kan for at tage højde for det og med den viden, vi har. Hvis folk må flygte fra et område, fordi man ikke længere kan dyrke den afgrøde, man har levet af i årevis, så handler det fx om at finde andre afgrøder, der er tørkeresistente. Det er der vores samarbejde med landene om klima i deres fattigdomsstrategi kommer ind. Så vi kan gøre, hvad vi kan for at minimere antallet af såkaldte klimaflygtninge.

Mange afrikanske lande så gerne mere bistand givet i form af budgetstøtte…

– Grundlæggende skal der være den fornødne tillid til den pågældende regering. Jeg er ikke tilhænger af, at man bare skal lukke øjnene og give budgetstøtte bare for at give budgetstøtte. Jeg mener ikke, det er den måde man bedst sikrer sig, at der gennemføres reformer.

Fordi man kan lægge yderligere pres på modtagerlandene? 

Hånden på hjertet – ja. Det er det værktøj, vi har til at være i dialog vores afrikanske partnere. Det lyder måske meget imperialistisk og paternalistisk, men det er et instrument, vi har, og som vi skal bruge når det giver god mening. Jeg skal stå til ansvar overfor de danske skatteydere, og her er penge givet til budgetstøtte langt vanskeligere at følge eller spore. Jeg er tilhænger af budgetstøtte, men betingelserne skal være tilstede. Og jeg mener også, det er vigtigt for at opretholde en politisk dialog, at man bruger udviklingsbistanden strategisk.

I er mere tilbageholdende i forhold til andre donorer.

- Helt klart.

DISKUTÉR AFRIKA-POLITIKEN Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fremlægger den ny Afrikapolitik til debat ved et offentligt møde tirsdag den 19. juni. Se nærmere på http://www.afrika.um.dk

Tror du Kina kommer med i OECD’s DAC-komité? (Se side 11-12, red.)

– Det synes jeg ville være fantastisk. Men der er nok et stykke vej at gå. Det er positivt, at Kina har valgt at engagere sig i Afrika, men det giver nye udfordringer. Det er vigtigt, at Kina bliver en del af den koordinering af bistanden, som donorerne giver på landeniveau. Men vi skal også lægge pres på de afrikanske lande for at sikre, at de koordinerer med Kina. Da jeg for nylig besøgte Kina, oplevede jeg stor interesse for, hvordan Danmark laver bistand. Jeg har inviteret en delegation af embedsmænd fra ’Kinas Danida’ til at komme her og høre vores erfaringer. De er jo også interesserede i at lave effektiv bistand.

Er der ikke en risiko for, med al denne fokus på Afrika, at glemme de mange fattige, der fortsat lever i Asien og Latinamerika?

– Nej. I løbet af sommeren og efteråret vil vi lave henholdsvis en Asien- og en Latinamerika-strategi. Men ingen tvivl om, at regeringens fokus er på Afrika. To tredjedele af den bilaterale bistand skal gå til Afrika.

Hvordan vil du sælge budskabet om Afrika til danskerne?

– Jeg arbejder hele tiden med hvordan dette her kommunikeres ud. Hvorfor og hvordan bruger vi de knap 14 mia. om året? For det første af indlysende, menneskelige grunde: Alene i Afrika lever 300 millioner mennesker for under én dollar om dagen. For det andet er det et bidrag til en mere stabil verden at bekæmpe fattigdommen. Det oplever jeg i høj grad er noget der optager danskerne. Migration betyder jo, at fattigdommen pludselig kommer tættere på os. Men der vil altid være nationale dagsordener, som interesserer danskerne mere end ulandene. Sådan er det bare.

NU BLOGGER MINISTEREN Både Ulla Tørnæs og Per Stig Møller vil blogge om den nye Afrikapolitik frem til den 8. juni på den nye hjemmeside om Afrika http://www.afrika.um.dk   Her kan du også læse Udenrigsministeriets Afrikaanalyse og debatoplæg til Afrikapolitikken. På hjemmesiden kan du også deltage i debatten i 12 debatfora, der handler om alt fra Danmarks holdning til EU i Afrika og hvordan kvinder engageres i udviklingen.

HVEM SKAL STÅ DERUDE OG ANKE PÅ?

Det handler om synlighed i primetime og millionvis af kroner. Hjælpeorganisationerne kæmper en intens kamp om at være med i næste tvindsam-ling. DR har sat et reklamebureau til at mægle mellem de stridende NGO’er.

Af Lars Thostrup

Danmarks Indsamlingen er en af de tvbegi-venheder, som er guld værd, når der skal samles penge ind til de fattige. De syv hjælpeorganisationer, som var med i indsamlingsshowet sendt på DR den 17. februar, var derfor mere end tilfredse. De fik ikke alene deres andel af de indsamlede godt 55 mio. kroner. De fik også slået deres navn ekstra godt fast i seernes bevidsthed.

Men så var der alle de andre hjælpeorganisationer. Dem, som stod derude og bankede på, mens Thomas Helmig sang en sang for de varme lande og donationerne rullede ind til Tivolis Koncertsal. De var og er stadig godt sure og meldte derfor i januar DR til Konkurrencestyrelsen.

– For mindre organisationer er det vigtigt at være med i de store indsamlinger, fordi det skaber synlighed. Men desværre var udvælgelseskriteriet, at kun dem, der i forvejen havde synlighed kom med, siger generalsekretær Lehnart Falk fra adventisternes hjælpeorganisation, ADRA.

Sammen med Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke, ASF Dansk Folkehjælp, Mission Øst og Care Danmark har han sendt et hvast klagebrev til bestyrelsen for Danmarks Radio. Alle er de utilfredse med ikke have fået tilbud om at deltage i indsamlingen, fordi udvælgelsen efter deres opfattelse ikke skete ud fra deres ’evne til at levere projekter’ inden for det valgte tema: bekæmpelse af hiv/aids i Afrika.

’Dette er stærkt konkurrenceforvridende og strider efter vores opfattelse mod Danmarks Radios public serviceforpligtelse såvel som (mod) organisationens programetik’, stod der i brevet.

Værten Signe Lindkvist pudser de sidste ting af ved generalprøven før lørdag aftens store indsamlingsshow Danmarks Indsamling på DR1 den 17.2. Showet blev sendt direkte, og seerne kunne ringe eller sms’e deres bidrag ind under udsendelsen. Foto: Khan Tariq Mikkel/ Polfoto.

Ikke plads til alle
– Enhver udvælgelse vil naturligvis efterlade nogle skuffede. Men det er umuligt at lave en fælles indsamling for alle. Især når formålet er at iværksætte en række større, konkrete projekter, siger Mogens Damgaard.

Han er fundraisingchef hos Dansk Røde Kors, som sammen med fire andre organisationer – UNICEF, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Læger uden Grænser – præsenterede DR for ideen til Danmarks Indsamlingen. Undervejs kom yderligere to til, nemlig SOS-Børnebyerne og Børnefonden.

Alle er de kendte af de fleste danskere, for der er tale om organisationer, som i høj grad har været i stand til selv at skaffe penge gennem egne indsamlinger.

– De har historisk set haft et højt indsamlingsresultat, fordi de har slået sig op på fadderskaber eller været aktive inden for nødhjælp. Det kan næppe være et relevant kriterium, når der skal samles ind til langsigtet udvikling, mener Frans Mikael Jansen, generalsekretær i MS, og tilføjer: – Folkelig forankring er andet og mere end evnen til at samle penge ind. MS har 8.000 individuelle medlemmer, 80 organisationer er kollektive medlemmer og vi har gennem årene sendt omkring 15.000 danskere ud i verden. MS har ikke tidligere lavet indsamlinger, men det betyder ikke, at vi ikke er folkeligt forankrede.

Et godt show til danskerne
For Danmarks Radio kom kritikken som en ubehagelig overraskelse: – Vores primære mål er at levere et godt show til danskerne. Om det er Røde Kors eller ADRA, som deltager, er ligegyldigt for os. Men det er trist, at vi på denne måde bliver udsat for noget, der ligner mistænkeliggørelse, siger den ansvarlige redaktør, Carl Otto Dethlefsen.

– Der er en tendens til, at hjælpeorganisationerne fokuserer mindst lige så meget på branding af deres egne organisationer som på gennemførelsen af de konkrete projekter.

Ultimatum
Hos DR tager man ét år ad gangen, men vil hellere end gerne gentage successen både i 2008 og 2009. Men der er én forudsætning, som skal opfyldes: DR vil ikke igen have kritik for at have klemt nogen udenfor. Organisationerne må sammen finde ud af, hvem der skal være med.

– Jeg synes, det er rigtigst at holde detaljerne lidt tæt til kroppen, indtil vi er færdige med et forslag. Men vi arbejder med en model, som ikke kun tager højde for organisationernes evne til at samle penge ind.

De organisationer, som ikke var med i 2007-indsamlingen, er mindre ordknappe. De er parate med egne forslag til udvælgelsesmetoder, som vil sætte dem pænt frem i køen:

– Danida stiller store krav til sine partnere, mens private bidragsydere ingen krav stiller ud over, at organisationerne skal se troværdige ud. Størrelsen på de bevillinger, en organisation har modtaget fra Danida, kunne derfor være en god indikator for kompetencer, foreslår Lehnart Falk, ADRA.

– En mulighed ville være at tage udgangspunkt i organisationernes størrelse forstået som de midler, de årligt anvender på langsigtet udviklingsarbejde i Afrika. I så fald vil MS være den tredjestørste organisation. Man kunne forestille sig, at de mindre organisationer kunne deltage på en turnusordning ved lodtrækning, lyder forslaget fra Frans Mikael Jansen, MS.

Lars Thostrup er freelancejournalist.
larsthostrup@kallnet.fo

DE AFSLØRER SVINDLERE OG MAFIA PÅ BALKAN

De rumænske journalister Poul Radu (t.v.) og Stefan Candea på besøg i København. De to har deltaget i et grænseoverskridende samarbejde mellem pressefolk i regionen, som har ført til en række saftige afsløringer. Det er sket med støtte fra det danskfinansierede Scoopprogram. Foto: Ty Stange.

De siger nej til bestikkelse og afslører både mafia og korrupte magthavere. Undersøgende journalister i Østeuropa og på Balkan baner vejen mod et mere gennemsigtigt samfund.

Af Ulrikke Moustgaard

Da det statslige rumænske elselskab Electrica i 2005 øgede priserne, stod 330.000 rumænere uden strøm, fordi de ikke kunne betale deres regning.

Begivenheden blev for den rumænske journalist Paul Radu startskuddet til et stort journalistisk projekt om omfattende svindel med elektricitet på hele Balkan, hvor man eksporterede den billige el, mens folk så måtte tage til takke med den dyre. Mellemmænd scorede fortjenesten.

Projektet er bare ét af mange opsigtsvækkende, journalistisk dybdeborende projekter, som har fundet vej til offentligheden i lande, der ellers ikke kan prale af at have en særlig kritisk eller uafhængig presse. Fælles for dem er, at de har dansk støtte i ryggen gennem det såkaldte Scoopprogram, der støtter undersøgende journalister og redaktører i Øst- og Sydøsteuropa og på Balkan.

Annoncørerne bestemmer musikken
– De firmaer, vi skrev om, var meget magtfulde og forsøgte at stoppe os for eksempel ved bestikkelse. Så det var vigtigt for os at få støtte til både at lave research og trykke historien bagefter, fortæller Radu, da udvikling møder ham og kollegaen Stefan Candea i København, hvor de er på visit for at fortælle danske kolleger om deres arbejde.

Ingen rumænsk avis var interesseret i Radus historie, da de hørte, hvem der var skurkene. Samme firmaer lagde nemlig en del annonceindtægter i aviskasserne.

For Radu var det ikke noget nyt. Undersøgende journalistik i Rumænien er nemlig stort set ikke eksisterende, og det, der findes, er som regel ’bestillingsarbejde’, som Radu og Candea siger.

Radu: – Journalistik bruges ofte som et redskab af forretningsmænd eller politikere til at angribe en modstander eller bare som middel til at tjene penge. Derfor falder avisoplaget også; folk har mistet tilliden til pressen.

Candea: – Mange emner finder heller ikke vej til redaktionerne. Du ser aldrig undersøgende journalistik om politik. Om minoriteter. Om miljø. Eller bare om almindelige menneskers problemer. Grunden er, at der ikke er nogen penge i det for udgiverne. De sætter hellere ressourcer af til at dække deres øvrige forretningsområder eller angribe konkurrenter.

Priser til Scoopjournalister
Gennem Scoop får journalisterne mulighed for at få løn, mens de graver, få betalt rejseog researchomkostninger, eller de kan bruge Scoop som en platform til at samarbejde på tværs af grænser.

Netop samarbejde på tværs af grænserne er det, Scoopstøttede projekter har vist sig at være bedst til.

Et eksempel er historien om den ulovlige udbryderrepublik Trans-Dnestr mellem Moldova og Ukraine, der er centrum for blandt andet pengevask, våbensmugling, trafficking og andre former for organiseret kriminalitet. I fire måneder undersøgte Candea og journalister fra fire andre lande, hvordan Trans-Dnestr bliver drevet og af hvem.

– Vi satte fokus på alt fra våbenhandel over den politiske situation til menneskerettigheder og sociale aspekter, fortæller Candea.

Historien, der ligesom Radus elsvindelhi-storie blev offentliggjort på internettet, vandt flere priser. Det samme gælder for andre Scoopstøttede historier. Ser man på historierne, der siden Scoops start i 2003 er blevet lavet, er det ikke overraskende. Falske tuberkulosestatistikker i Hviderusland, børneslaveri i Rumænien og valgkorruption i Bulgarien er bare nogle af de væsentlige historier, som er blevet gravet frem.

For magthaverne er de journalistiske sporhunde ofte en torn i øjet. For eksempel blev en korrupt dommer i Ukraine fyret efter en Scoophistorie. Og en borgmester fra Moldova tabte en sag om bagvaskelse mod de journalister, der afslørede, at han og andre embedsmænd solgte offentlige grunde til familiemedlemmer til spotpriser. Men også pressen selv har fået hug.

Candea: – Vi har fået startet en debat i medierne om medierne. Årsagen var en historie om ejerne bag medierne. For hvem er det egentlig, der tegner journalistikken i vores land? Og hvilke andre forretningsinteresser har de? Faktum er, at de ikke alle er helt så rene, som de gerne vil give sig ud for at være.

Et bidrag til støtte for gennemsigtighed
Skal lande som Rumænien fortsætte den demokratiseringsproces, der er i gang, er støtte til undersøgende journalistik en vigtig ingrediens, siger de to journalister. Den kan nemlig være med til at holde et vågent øje med samfundet og, ikke mindst, den organiserede kriminalitet, som er særdeles aktiv i regionen.

Radu: – Organiseret kriminalitet driver politik. Den kontrollerer politikere og har indflydelse på lovgivningen og den økonomiske situation. Masser af rumænske banker er eksempelvis gået bankerot på grund af organiseret kriminalitet og svindel.

Candea: – Undersøgende journalistik giver også gennemsigtighed. Når vi publicerer en historie på nettet, stiller vi samtidig dokumentation til rådighed. Det kan hjælpe andre journalister eller fx beslutningstagere eller investorer udefra, der har brug for information.

Hvad angår mafiaen, har den endnu ikke helt fået øjnene op for faren fra den dybdeborende journalistik.

– Er der en artikel om en mafiagruppe, tror den typisk, at det nok er en rival, der står bag artiklen: ’Hvem har mon betalt for at få lavet dén der?’ Så det er på en måde heldigt for os, så længe det varer, griner Paul Radu.

Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist og forfatter.
ulrikke@luxpresse.dk

UNDERSØGENDE JOURNALISTER Scoop er et støtteprogram for undersøgende journalister og redaktører i Østeuropa og på Balkan. Programmet er lavet i samarbejde af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) og International Media Support (IMS) og er støttet af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram med i alt 5,4 mio. kr. Langt størstedelen af pengene er gået direkte til journalistisk arbejde i marken. Scoop startede i januar 2003 og har foreløbig støttet omkring 100 projekter. Det dækker landene Ukraine, Hviderusland, Moldova (inkl. den løsrevne region Trans-Dnestr), Rumænien, Bulgarien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Serbien (inkl. Kosovo og Montenegro), Kroatien og Albanien. I 2005 kom programmet Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ) til. Det støtter undersøgende journalistik i foreløbig Syrien, Libanon og Jordan med midler fra Det Arabiske Initiativ. Læs mere på http://www.i-scoop.org og http://www.arij.net

NGO-SAMARBEJDE TIL SERVICETJEK

Civilsamfundsstrategien skal styrke den folkelige deltagelse i udviklingen. Mellemfolkeligt Samvirke støtter her den nicaraguanske NGO IPADE med at overvåge, at et kommunalvalg foregår frit og fair.

Øget hjælp til fejlslagne stater, bedre koordinering og kapacitetsopbygning med mere handling. Det er på NGO’ernes ønskeliste, når den ellers populære civilsamfundsstrategi nu sendes til eftersyn.

Tekst og foto: Jan Kjær

Samme dag som Rigsrevisionen offentliggjorde sin beretning om Udenrigsministeriets håndtering af NGO-bistanden (se boks nederst til højre), fastslog udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), at hun ’finder tiden inde til en opdatering af civilsamfundsstrategien, herunder hvordan vi kan styrke mål- og resultatstyringen af bistanden til civilsamfundet’.

Bekæmp årsagerne
Civilsamfundsstrategi. Smag på ordet. Ikke ligefrem titlen på en bestseller. Ikke desto mindre er strategien det vigtige instrument, der styrer den danske støtte til folkelige organisationers kamp mod fattigdommen i ulan-dene. Strategien, som Folketinget tilsluttede sig i år 2000, skal styrke organisationernes kapacitet til at udføre deres arbejde og lægger vægt på fortalervirksomhed, lobbyarbejde og netværksdannelse. Danske ulandsorganisati-oner skal altså ikke blot lave konkrete vandeller sundhedsprojekter, men påvirke de underliggende årsager til fattigdommen.

Sekretariatsleder Erik Vithner fra Projektrådgivningen, der er en sammenslutning af mindre danske NGO’er, er enig i, at der blot skal være tale om en opdatering: – Civilsamfundsstrategien er fleksibel i forhold til tid, sted, situation og partnere. Samtidig har den en klar målsætning om at støtte fattige menneskers organisering. Det er det, der gør den så fremragende.

Erik Vithner er ikke den eneste, der er tilfreds med grundlaget. Det viste et NGO-træf i Vejle i marts 2006, hvor 250 deltagere var samlet for at tage temperaturen på civilsamfundsstrategien. Ud over repræsentanter for NGO’erne deltog også politikere, andre beslutningstagere og ressourcepersoner. De kunne konkludere, at der stadig var bred tilslutning til strategien.

Ulla Tørnæs ser derfor også det nuværende eftersyn som en proces, ’der skal bringe strategiens operative afsnit på omgangshøjde med udviklingen’.

NGO-BISTANDEN I TAL I 2006 udbetalte Danida knap 1,4 mia. kr. til danske NGO’ers udviklingsaktiviteter og humanitære indsatser. 16 danske NGO’er fik over 20 mio. kr., og fem fik over 100 mio. kr. Topscorer med 174,5 mio. kr. blev Folkekirkens Nødhjælp. Herefter følger Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis og Dansk Flygtningehjælp. Fra 2005 til 2006 steg de samlede udbetalinger til NGO’ernes udviklingsaktiviteter fra 893,1 mio. kr. til i alt 966,4 mio. kr., hvilket svarer til 8,4 pct. af den samlede danske ulandsbistand. Rammeaftalerne som de seks store ulands-organisationer som Dansk Røde Kors og Red Barnet har med Danida, viser et lille fald fra 513,9 til 510,4 mio. kr. Til gengæld er der stor vækst i beløbsrammen for andre samarbejdsformer med NGO’erne, nemlig fra 313 til 394,8 mio. kr. Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO’erne var 399,4 mio. kr., svarende til 37,3 pct. af den samlede humanitære bistand og 3,5 pct. af den samlede danske bistand. Andelen til Afrika stiger – både hvad angår udviklingsaktiviteter og humanitær indsats. Kilde: Danidas NGO-samarbejde 2006 (NGO-beretningen). Beretningen findes på http://www.um.dk

ROS FRA RIGSREVISIONEN Rigsrevisionen er generelt tilfreds med Udenrigsministeriets håndtering af NGO-bistanden. Det fremgår af en beretning, som statsrevisorerne fremlagde 28. marts. Rigsrevisionen efterlyser dog en samlet handlingsplan til konkret at føre civilsamfundsstrategien ud i livet. Ministeriet bør også i højere grad inddrage NGO-bistanden i ministeriets mål- og resultatstyringssystem, og vurdere effekten af NGO-bistanden i forhold til målene for den danske udviklingsbistand. Rigsrevisionens undersøgelse koncentrerede sig om fire områder: Udenrigsministeriets operationalisering af civilsamfundsstrategien, ministeriets tilsyn med rammeaftaler, administrationen af enkeltprojekter og ambassadernes rolle i forhold til civilsamfundsstrategien. Beretningen findes på http://www.rigsrevisionen.dk   Kilde: Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden, marts 2007.

For mange ’donor darlings’
De danske NGO’er har forskellige forslag til ændringer klar. Ibis’ generalsekretær Vagn Berthelsen ønsker øget fokus på fejlslagne stater.

– Der er for mange NGO’er og donorer i Uganda og i andre lande, som er ’donor darlings’. Og for få, der arbejder med lande, der er helt nede på bunden efter en borgerkrig. Det er afgørende, at de lande får støtte til at komme i gang igen, og det er ofte helt basale problemer, de står overfor. Hvis vi som NGO’er skal det, skal civilsamfundsstrategien tilpasses, fordi forholdet mellem konkret udviklingsarbejde og fortalervirksomhed er helt anderledes i sådanne lande. Sagt populært skal 80 pct. være konkret udviklingsarbejde og 20 pct. være fortalervirksomhed. I den nuværende strategi er forholdet det omvendte, siger han.

Vagn Berthelsen mener desuden, at NGO’erne må diskutere, hvordan arbejdsdeling og koordinering kan forbedres. Kapacitetsopbygningen af organisationerne i Syd kunne også trænge til et eftersyn.

– Har der været for lidt handling og for meget snak? Har vi workshoppet folk ihjel? spørger generalsekretæren.

Projektrådgivningens Erik Vithner ønsker også forbedring af kapacitetsopbygning i Syd. Han forestiller sig en netværksbaseret model – noget a la Projektrådgivningen. Han efterlyser samtidig en bedre forståelse for civilsamfundets rolle hos de danske ambassader.

Vejen frem
Både Vagn Berthelsen og Erik Vithner ser frem til ’en inkluderende proces’:

– Jeg håber på en levende proces med vægt på dynamik og netværk. Ikke kun glasklokken skal høres, siger Vagn Berthelsen, der også var med i strategiarbejdet i år 2000, som han betegner som forbilledlig.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs mener, at opdateringen kun lykkes ved fælles hjælp og inspiration.

– Jeg inviterer derfor til et tæt samarbejde og dialog med de danske NGO’er om vejen frem, siger hun.

Dialogen er allerede begyndt. Udenrigsministeriet har holdt det første uformelle møde med en række NGO-repræsentanter.

Forarbejdet til opdateringen ligger nu i hænderne på den eksterne konsulent Lars Udsholt, der har årtiers erfaringer fra civilsamfundet i Syd og Nord, blandt andet som tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Jan Kjær er journalist, tidligere MS-medarbejder og konsulent med kommunikation, globalisering og ulande som speciale. jank@parknet.dk

SMÅ ORGANISATIONER STÅR STÆRKT Der er grøde i de små danske ulandsorganisationer. Det er Projektrådgivningens årsmøde den 21. april i Korsør et levende eksempel på. På årsmødet blev det konstateret, at minipuljen er en stor succes. ’Minipuljen’ er med til at udvikle kvalitetsprojekter og styrke de danske organisationer. Puljen har også bidraget til, at flere organisationer har fået midler til gavn for de fattige. 70 nye organisationer har kvalificeret sig til at opnå støtte de seneste fire år. Projektrådgivningen, en sammenslutning af 222 mindre organisationer med interesse for ulandsarbejde, administrerer ’Minipuljen’, som er statslige NGO-bevillinger på op til tre mio. kr. til udviklingssamarbejde under civilsamfundsstrategien. Udenrigsministeriet støtter Projektrådgivningens sekretariat i Århus, som varetager kursus- og rådgivningsarbejde for medlemmerne samt administrationen af Minipuljen. Læs mere på hjemmesiden http://www.prngo.dk