Humanitær bistand
Afghanistan
Ramme for dansk humanitær bistand til Afghanistan
2002 - 2005
Akt 123 * 17/04 2002 * 250,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 250,00 mio. kr. , forbrugt 248,47 mio. kr.
Beskrivelse: Den danske bistand til Afghanistan består af såvel humanitær nødhjælp som udviklingsbistand. Det danske bidrag til den humanitære indsats i Afghanistan i 2004 koncentrerede sig om støtte til flygtninge, internt fordrevne og særligt sårbare grupper af kvinder og børn samt diverse aktiviteter relateret til minerydning.
I alt er mere end 3 millioner flygtninge og internt fordrevne returneret til deres hjem siden Talibans fald. Antallet af hjemvendte var også i 2004 betydeligt, særligt antallet af tilbagevendende fra Iran var højt. De humanitære behov rækker videre end til hjemvendte. En del af befolkningen som forblev i Afghanistan under krigen mod Taliban har også humanitære behov. Generelt blev den humanitære situation dog forbedret i 2004 bl.a. grundet en god høst.
Afghanistan er fortsat et af verdens mest minerede lande. Ueksploderede miner udgør stadigvæk en stor fare for den lokale befolkning og gør store landområder ubrugelige.
Sikkerhedssituationen var som i 2003 også problematisk i 2004, hvilket skabte meget vanskelige arbejdsvilkår for de humanitære hjælpeorganisationer, som har suspenderet deres aktiviteter i de mest urolige områder. Et afgørende parameter for en fortsat positiv udvikling i Afghanistan er en fortsættelse af koblingen mellem humanitær bistand og genopbygningsbistanden samt at alle tiltag implementeres i tæt samarbejde med den lokale administration. Fra dansk side understreges dette i dialogen med de humanitære partnere.
De samlede danske humanitære bidrag til Afghanistan androg i 2004 ca. 60 mio. kr. fordelt som følger: FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) 15,5 mio. kr., Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) 6 mio. kr., Danish Demining Group (DDG) 14,8 mio. kr., Mission Øst 8 mio. kr., FN's "Mine Action Programme in Afghanistan" (MAPA) 5 mio. kr., UNICEF 10 mio. kr. samt 1,5 mio. kr. til støtte af en civil rådgiver.
Status: UNHCR's indsats har rettet sig mod støtte til hovedparten af de tilbagevendende flygtninge fra nabolandene samt reintegration af en stor del af de internt fordrevne. Desuden er blev blevet ydet støtte til de mange afghanske flygtninge, der fortsat opholder sig i nabolandene Pakistan og Iran. International Røde Kors bl.a. gennemført omfattende aktiviteter inden for beskyttelse af fængslede og frihedsberøvede samt rehabilitering af hospitaler. Den danske organisation Danish Demining Group (DDG) har gennemført omfattende humanitær indsats mod landminer og ueksploderet ammunition, ligesom kapaciteten hos lokale minerydningsorganisationer er blevet styrket. En ekstern evaluering af minerydningsprogrammet har konkluderet, at DDG's aktiviteter i Afghanistan kan bruges som model for andre humanitære minerydningsaktiviteter i landet. Den danske NGO Mission Øst har i perioden gennemført et arbejde-for-mad program, anlagt kunstvanding og sikret forbedret adgang til drikkevand i Baharak distriktet. MAPA's program omfattede mine- og ammunitionsrydning, mineoplysningskampagner m.v. Bidraget til UNICEF støttede forbedret adgang til uddannelse, herunder sikring af undervisningslokaliteter. Programmet havde særligt fokus på kvinder. Derudover blev der ydet støtte til placeringen af en civil rådgiver i Mazar-e-Sharif med henblik på at sikre samtænkningen af de civile og militære indsatser i provinsen.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Generelle risici omfatter mangel på fornøden finansiering af de forskellige humanitære nødhjælps projekter. Organisationerne er derudover afhængige af politiske forhold, herunder adgang til målgruppen, sikkerhed for deres medarbejdere samt den nationale regerings- og samarbejdspartneres kapacitet. Sikkerhedssituationen i landet og dermed arbejdsbetingelserne for nødhjælpsorganisationerne var fortsat yderst vanskelige i 2004. Ikke mindst i den sydlige del af landet
HUM * 46.Afghanistan.5.b-101. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Ramme for dansk humanitær bistand til Afghanistan. Fase II
2005 - 2009
Akt 159 * 01/06 2005 *160,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 160,00 mio. kr. , forbrugt 95,50 mio. kr.
Beskrivelse: Befolkningstallet i Afghanistan anslås at være 24 mio., hvoraf omkring 70 pct. formodes at leve under fattigdomsgrænsen, med deraf afledte humanitære behov. Siden 2002 er omkring 3 mio. afghanske flygtninge og 800.000 internt fordrevne vendt tilbage til deres hjem, men mere end 3,5 mio. afghanere lever fortsat som flygtninge og fordrevne Flygtningene opholder sig fortrinsvis i Pakistan og Iran. Et stort antal ventes hjem de kommende år.
De danske bidrag til humanitær- og nærområdeindsatser har i 2006 fokuseret på støtte til repatriering af flygtninge og internt fordrevne, herunder fødevarehjælp, adgang til rent vand og sanitet samt fremme af hygiejne. Den humanitære bistand omfatter også minerelaterede aktiviteter såsom minerydning, mineoplysning og kapacitetsopbygning af lokale minerydningsorganisationer. Afghanistan er fortsat et af verdens mest minerede lande. Ueksploderede miner udgør stadigvæk en stor fare for den lokale befolkning og gør store landområder ubrugelige.
Sikkerhedssituationen i landet er fortsat problematisk og skaber ofte vanskelige arbejdsvilkår for de humanitære hjælpeorganisationer, som har suspenderet deres aktiviteter i de mest urolige områder. Et afgørende parameter for en positiv udvikling er sikkerhedsstyrkernes tilstedeværelse.
Udviklingsmæssigt er det vigtigt, at der foretages en kobling mellem humanitær bistand og genopbygningsbistand samt at alle projekter gennemføres i tæt koordination med den lokale administration. Fra dansk side understreges dette i dialogen med de humanitære partnere.
De samlede danske bidrag under aktstykket androg i 2006 ca. 40 mio. kr. fordelt som følger: UNHCR 8 mio. kr., IOM 7,6 mio. kr., Norsk Flygtningehjælp 4 mio. kr. Danish Demining Group 15 mio. kr., FN's "Mine Action Programme in Afghanistan" 5 mio. kr., samt Mission Øst 14 mio. kr.
Status: Dele af støtten til UNHCR og IOM indgår i aftalegrundlaget for tre-partsaftalen om tilbagetagelser. UNHCR har støttet forskellige sociale ordninger, som målretter hjælpen til de mest sårbare blandt de tilbagevendte, og har endvidere ydet støtte med adgang til beskæftigelse, bolig, beskyttelse og retssikkerhed. Desuden er der ydet støtte til afghanske flygtninge i nabolandene. IOM har støttet myndighedernes ID verifikationsenhed samt assisteret uddannede afghanske flygtninge med at vende tilbage, når de fornødne rammer er til stede. Til dette formål er der oprettet databaser, der gør det muligt for IOM at matche ledige stillinger og uddannede afghanske flygtninge. Organisationen tilbyder assistance til hjemrejse, samt et beløb til genetablering. Endvidere støttes arbejdsgivere med løntilskud.
Norsk Flygtningehjælp yder gratis information og juridisk assistance til flygtninge og internt fordrevne. I forbindelse med genbosættelse ydes bolighjælp, iværksætterstøtte og adgang til retshjælp f.eks. i forbindelse med genovertagelse af ejendom og jord.
Danish Demining Group har gennemført en omfattende indsats mod landminer og ueksploderet ammunition for at muliggøre genhusning og dyrkning af marker. Programmet omfattede træning og anvendelse af lokalt ansatte i stedet for mekaniske løsninger. UNMAS' program, The United Nations Mine Action Centre for Afghanistan (UNMACA), har til formål at planlægge, styre og overvåge alle mineoprydningsaktiviteter i Afghanistan på vegne af Afghanistans regering. Det anslås kræve yderligere fire til fem år at rydde de værst ramte områder.
Mission Østs projekt forbedrer befolkningens sundhedstilstand og indkomst i Takhar og Badakhshan provinserne i det nordøstlige af landet. Konkret søger projektet at reducere forekomsten af vandbårne sygdomme ved at forbedre adgangen til rent vand, oprette sanitære faciliteter og skabe øget opmærksomhed om betydning af god hygiejne. Hertil kommer støtte til landsbrugsproduktion og infrastruktur.
Risikoelementer: Sikkerhedssituationen i landet og dermed arbejdsbetingelserne for nødhjælpsorganisationerne var fortsat yderst vanskelige i 2006. Ikke mindst i den sydlige del af landet. Organisationerne er afhængige af de sikkerhedsmæssige forhold når det gælder adgang til målgruppen og sikkerhed for deres medarbejdere. Manglende kapacitet i den offentlige forvaltning og hos lokale samarbejdspartnere vanskeliggør endvidere arbejdet.
HUM; Kabul * 46.Afghanistan.5.b-102. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til Danish Demining Groups minerydningsaktiviteter i Afghanistan (bridging)
2005 - 2005
Danida * 03/01 2005 * 5,00 mio. kr.
Danish De-mining Group
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: I projektperioden er målet blevet nået og indbyggere har nu igen mulighed for at dyrke deres marker, handle og bringe deres produkter til de forskellige markeder. Desuden er der blevet undervist i minefare i 15 landsbyer. Flere end 2000 personer fordelt på 333 mænd, 303 kvinder og 1555 børn er blevet trænet.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 46.H.9-4-105.b. Sektor: Konfliktforebyggelse Status: Afsluttet
Civilrådgiver projekter Helmand
2006 - 2007
Danida * 27/09 2006 * 5,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 0,48 mio. kr.
Status: Den civile rådgiver, placeret ved det britiske PRT i Helmand i Afghanistan, kan gennemføre civile projekter, der kan afhjælpe humanitære behov, styrke genopbygning og stabilisering af de givne områder. Civil rådgiveren ankom i september 2006 og har efter en vanskelig start nu fået igangsat 3 projekter og har 4 under forberedelse. Herudover er der identificeret et større antal aktiviteter som omfatter bl.a. vandforsyning og sanitetsforbedringer, arbejdsmarkedsprojekt, kapacitetsopbygning og rehabilitering af udvalgte dele af uddannelsessektoren indkomstsskabende aktiviteter for handicappede og kvinder. Projekterne søges gennemført i samarbejde med de lokale myndigheder.
Projektgennemførelsen overvåges af den civile rådgiver, der rapporterer til ambassaden i Kabul.
HUM; Kabul * 46.Afghanistan.5.b.-2 Sektor: Genopbygningsbistand Status: Igangværende
Civilrådgiverprojekter
2006 - 2007
Danida * 16/06 2006 * 5,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 1,47 mio. kr.
Status: Som led i regeringens initiativ om øget samtænkning af den danske civile og militære indsats i konfliktområder er civile rådgiver placeret ved de danske militære styrker i Afghanistan. De civile rådgivere er sparringspartnere for militæret, og de igangsætter egne projektaktiviteter. I Samargan anvendes projektmidlerne bl.a. til fortsat træning af ledere i provinsadministrationen og forbedringer af lokale skoler. Den danske civil rådgiver blev midt i 2006 tilknyttet ISAF hovedkvarteret i Kabul og arbejder nu på at aktiviteterne i Samargan udfases/overdrages til finske PRT, der nu har ansvarsområdet.
I Badakhshan er bl.a. gennemført et projekt til vandforsyning til 1500 familier, støtte til skolebyggeri og renovering. Endvidere arbejdes på træning af ansatte i provinsadministrationen, et dialogcenter for unge og støtte til aktiviteter til forbedring af kvinders forhold.
Projektgennemførelsen overvåges af de civile rådgivere, der rapporterer til ambassaden i Kabul.
HUM; Kabul * 46.Afghanistan.5.b.1.5 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til opførelse af skoler og offentlige vandsystemer i Takhar provinsen i Afghanistan
2005 - 2005
Danida * 02/05 2005 * 4,88 mio. kr.
Mission Øst
Bevilling 4,88 mio. kr. , forbrugt 4,88 mio. kr.
HUM; * 46.H.7-11-110.a. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til vand og sanitet i Badakhshan provinsen i Afghanistan
2005 - 2005
Danida * 02/05 2005 * 3,12 mio. kr.
Mission Øst
Bevilling 3,12 mio. kr. , forbrugt 3,12 mio. kr.
HUM * 46.H.7-11-109.a. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
WFP 2006 Afghanistan
2006 - 2006
Danida * 17/11 2006 * 1,90 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 1,90 mio. kr. , forbrugt 1,90 mio. kr.
HUM * 88.C.35.b.2-127 Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
UNHCR 2006 Afghanistan
2006 - 2006
Danida * 17/11 2006 * 1,10 mio. kr.
UNHCR - United Nations High Commissioner for Refugees
Bevilling 1,10 mio. kr. , forbrugt 1,10 mio. kr.
HUM * 17.C.12.a.20-127 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Civilrådgiver til Afghanistan
2005 - 2006
Danida * 09/03 2005 * 1,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 1,00 mio. kr. , forbrugt 0,71 mio. kr.
HUM; Kabul * 46.Aghanistan.5.b. Sektor: Sektor uspecificeret Status: Igangværende
Støtte til rehabilitering af Faizabad-Bahrak vejen
2005 - 2006
Danida * 07/08 2005 * 0,26 mio. kr.
Danida og Mission Øst
Bevilling 0,26 mio. kr. , forbrugt 0,26 mio. kr.
HUM; Kabul * 46.H.Afghanistan.5.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Afrika
Nærområdeindsatser i Somalia, Tanzania og Burundi
2005 - 2008
Akt 44 * 08/12 2005 * 187,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 187,00 mio. kr. , forbrugt 90,00 mio. kr.
Beskrivelse: I 2. fase af nærområdeprogrammerne i Somalia og Tanzania, konsolideres og videreføres indsatserne. Endvidere udbygges indsatsen i Tanzania med et regionalt perspektiv, og indeholder reintegrationsaktiviteter i Burundi for flygtninge som vender tilbage.
2. fase er baseret på positive program gennemgange (reviews) samt ønsker om videreførelse af programmet fra modtagerlandene. I Somalia fokuseres på: i) Udvikling af de produktive sektorer, ii) Forbedret uddannelse og iii) Støtte til sundhedssektoren. I Tanzania har programmet fire komponenter: i) Integreret naturressource forvaltning i lokalsamfundene; ii) Håndværkeruddannelse; iii) Forbedret vand- og sanitetsforhold i lejrene og lokalsamfundene, samt; iv) Forbedret kapacitet til at beskytte flygtninge. Hertil kommer indsatser i Burundi som fokuserer på reintegration af tilbagevendte flygtninge bl.a. gennem: i) Støtte til særligt sårbare grupper, ii) basale fornødenheder, iii) sundhed, iv) uddannelse, v) indkomstskabende aktiviteter.
I Tanzania er indenrigsministeriet overordnet ansvarlig for flygtninge. - Indsatserne gennemføres af tanzanianske myndigheder, lokale NGO’er og UNHCR. I Somalia og Burundi gennemføres indsatserne af UNHCR samt danske og internationale NGO’er, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp og ADRA.
Status: Anden fase af nærområdeindsatsen i Somalia og Tanzania, samt den nye komponent i Burundi blev iværksat ved udgangen af 2005:
Tanzania: Gennemførelsen skrider planmæssigt frem og det forventes at nå programmets målsætninger indenfor naturresourceforvaltning, håndværkeruddannelse, vand og sanitet, samt hvad angår en styrkelse af myndighedernes kapacitet til at håndhæve flygtninges rettigheder. På grund af den positive politiske udvikling i flygtningenes hjemlande, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo, er antallet af flygtninge i løbet af 2006 faldet fra 350.00 til 290.000.
Burundi: Repatrieringen til Burundi har i løbet af 2006 fået fornyet momentum. Mere end 45.000 er vendt tilbage fra Tanzania med støtte fra UNHCR. Adra arbejder med genbosættelse og etablering af egen land-brugsproduktion, skolebyggeri og uddannelse af lokale sundhedsformidlere. Adra og UNHCR rapporterer at implementeringen forløber planmæssigt. Langsommelig sagsbehandling fra myndighederne har forsinket implementeringen af FKN’s aktiviteter i Burundi. Det har betydet at man har fokuseret på opbygning, herun-der tekniske studier, besøgsrejser over grænsen fra Tanzania, tematiske studier samt undervisning om hiv/aids. En mindre del af indsatsen gennemføres i flygtningelejre i Tanzania hvor aktiviteterne forløber planmæssigt.
Somalia: indsatsen gennemføres i overensstemmelse med vedtagne aktivitetsplaner. Alle projekter har alle-rede i 2006 gjort gode fremskridt i forhold til målgruppen. Anden fase af indsatsen adskiller sig fra første fase ved i højere grad at fokusere på kapacitetsopbygning af lokale myndigheder på det sociale område, samt ved at støtte udviklingen i de produktive sektorer, særligt m.h.p. jobskabelse. Begge bidrager til at sikre, at tilbagevendende flygtninge kan opbygge en bæredygtig tilværelse i Somaliland. Denne strategi støttes af resultatet af Joint Needs Assessment, som gennemførtes i 2006 med deltagelse fra Somalilands myndigheder og det civile samfund.
Risikoelementer: I Somaliland og Puntland har sikkerhedssituationen været relativt stabil. Situationen i det sydlige og centrale Somalia har ligeledes ligget på et relativt fast (men lavt) niveau, og har ikke i det forløbne år forværret sikkerhedssituationen i Somaliland og Puntland. Situationen i Burundi har været relativt stabil, om end der fortsat er usikkerhed i forbindelse med repatriering.
HUM; Dar es Salaam, Nairobi * 46.H.1-5. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
UNHCR forårs- og efterårsbevilling 2006
2006 - 2006
Akt 172 * 29/06 2006 * 60,00 mio. kr. Danida * 20/12 2006 * 30,00 mio. kr.
UNHCR - United Nations High Commissioner for Refugees
Bevilling 90,00 mio. kr. , forbrugt 90,00 mio. kr.
Beskrivelse: UNHCR har i kraft af sit mandat til opgave at sikre flygtninge beskyttelse og humanitær bistand, indtil der kan findes varige løsninger i form af tilbagevenden og reintegration i oprindelseslandene, lokal integration i nærområderne og i mindre omfang genbosætning i tredielande. Organisationen yder en omfattende nødhjælpsindsats, især i lande i den tredie verden, der huser store flygtningegrupper. I en række tredieverdenslande gør UNHCR en indsats for at styrke asylbehandling og opbygge kapacitet til at bedre vilkårene for flygtninge. Afrika er den verdensdel, der har flest flygtninge, og hvor langvarige flygtningekriser fortsat udgør et stort problem.
Forårsbidraget 2006 blev ydet til:
1. Centralafrika og De Store Søers område (15 mio. kr.) 2. Østafrika og Afrikas Horn (12,5 mio. kr.) 3. Vestafrika (12,5 mio. kr.) 4. Sydlige Afrika (10 mio. kr.) 5. Tchad (10 mio. kr.)
Efterårsbidraget 2006 blev ydet til:
1. Centralafrika og De Store Søers område (15 mio. kr.) 2. Østafrika og Afrikas horn (10 mio. kr.) 3. Vestafrika (5 mio. kr.)
Status: 1. Centralafrika og de Store Søers område: UNHCR har fortsat sin indsats for repatriering af burundiske flygtninge især fra Tanzania og har gennemført reintegrationsaktiviteter i Burundi. Mere end 319.000 burundiske flygtninge er vendt tilbage siden starten på UNHCR's repatrieringsprogram i 2002. UNHCR har endvidere støttet frivillig tilbagevenden for kongolesiske flygtninge fra Tanzania til Den Demokratiske Republik Kongo, hvor UNHCR har igangsat reintegrationsaktiviteter. Samlet har UNHCR faciliteret 25.000 kongolesiske flygtninges tilbagevenden fra Tanzania. Antallet af flygtninge i lejre i Tanzania er faldet til under 300.000, hvilket afspejler en forbedring af sikkerhedssituationen i De Store Søers område. Som følge heraf kunne UNHCR lukke 2 flygtningelejre i Tanzania i 2006.
2. Østafrika og Afrikas Horn: Kampe i Somalia mellem etiopiske styrker allieret med den somaliske overgangsregering og Islamic Courts Union har i 2006 drevet tusinder af somaliere på flugt mod Kenya. UNHCR har styrket sit beredskab i det nordøstlige Kenya og i Etiopien som svar på den forværrede humanitære situation i Somalia. UNHCR rapporterer om et voksende antal internt fordrevne i Somalia. I det nordøstlige Kenya, der har været hårdt ramt af oversvømmelser, har UNHCR ansvar for 3 flygtningelejre med ca. 160.000 somaliske flygtninge.
3. Vestafrika: Repatrieringsprogrammet for liberianske flygtninge er udvidet til også at omfatte Elfenbenskysten.
4. Sydlige Afrika: Fremdrift i UNHCR's repatriering af angolanske flygtninge fra Zambia og DRC.
5. Tchad: Sikkerhedssituationen i det østlige Tchad er blevet stærkt forværret i 2006 p.g.a. spredning af konflikten fra Darfur. UNHCR har ansvaret for 12 flygtningelejre med ca. 230.000 flygtninge fra Darfur. Forværringen ses også af, at 100.000 mennesker i det østlige Tchad nu er internt fordrevne. UNHCR yder desuden nødhjælp til 46.000 flygtninge fra den Centralafrikanske Republik, der opholder sig i flygtningelejre i det sydlige Tchad.
Risikoelementer: Vedvarende politisk instabilitet og ringe sikkerhed gør det fortsat vanskeligt for UNHCR at gennemføre varige løsninger i den afrikanske region. Der er dog over de seneste år sket en positiv udvikling i nogle afrikanske lande, bl.a. i Vestafrika, der har gjort det muligt for flygtninge at vende tilbage til deres oprindelseslande. UNHCR's muligheder for at yde beskyttelse og bistand i overensstemmelse med de humanitære behov begrænses desuden af utilstrækkelige finansielle midler.
HUM; FN Missionen, Geneve * 17.C.2-2. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
UNHCR forårs- og efterårsbevilling 2005
2005 - 2005
Akt 152 * 08/06 2005 * 65,00 mio. kr. Danida * 15/12 2005 * 23,00 mio. kr.
UNHCR - United Nations High Commissioner for Refugees
Bevilling 88,00 mio. kr. , forbrugt 88,00 mio. kr.
Beskrivelse: UNHCR har i henhold til sit mandat til opgave at sikre flygtninge beskyttelse samt at finde varige løsninger på deres problemer. Organisationen yder en omfattende humanitær bistandsindsats, især i lande i den tredje verden, der huser store flygtningegrupper. I forbindelse med repatriering ydes kortvarig bistand til rehabilitering og reintegration. I en række tredjeverdenslande udgør organisationens indsats for at styrke asylbehandling og forbedre vilkårene for flygtninges ophold et vigtigt indsatsområde.
UNHCR har i stigende grad fremhævet vigtigheden af, at der i langvarige flygtningesituationer findes varige løsninger i form af repatriering til oprindelseslandet eller integration i opholdslande i den tredje verden, eller at der i det mindste tages skridt til at styrke flygtningenes stilling gennem tiltag, der tager sigte på at give dem øget mulighed for at klare sig selv. I den forbindelse har organisationen engageret sig aktivt i bestræbelser for at skabe grundlag for en forstærket international indsats med henblik på at sikre dækning af de mere langsigtede behov, der består i sådanne situationer.
Danske mål:
Fra dansk side tillægger man UNHCR's arbejde stor betydning. Det gælder såvel organisationens normative aktiviteter med sigte på udvikling af det internationale flygtningeregime som den operative del af indsatsen, der retter sig mod flygtninge i den tredje verden. Danmark arbejder aktivt for at sikre, at danske målsætninger nyder fremme, og at organisationen udfører sit arbejde med størst mulig effektivitet og i et konstruktivt samarbejde med andre FN-organisationer.
Forårsbidraget 2005 blev ydet til:
1. Central Afrika og de Store Søers område (15 mio. kr.) 2. Vestafrika (15 mio. kr.) 3. Østafrika og Afrikas Horn (12,5 mio. kr.) 4. Østlige Tchad og Darfur i Sudan (12,5 mio. kr.) 5. Sydlige Afrika (10 mio. kr.)
Efterårsbidraget 2005 blev ydet til:
1. Østafrika og Afrikas Horn (8 mio. kr.) 2. Sydlige Afrika (15 mio. kr.)
Status: 1. Central Afrika og de Store Søers område (Burundi, Den Demokratiske Republik Congo og Tanzania). UNHCR fortsatte sin indsats for at fremme frivillig tilbagevenden og reintegration af burundiske flygtninge fra Tanzania og Den Demokratiske Republik Congo. Siden starten af 2005 er mere end 34.000 burundiske flygtninge vendt tilbage - en proces der er blevet fremmet af fredelige valg i Burundi. I Tanzania støttedes godt en halv million flygtninge i 9 flygtningelejre.
2. Vestafrika. I Vestafrika har UNHCR fremmet repatriering af mere end 38.000 liberianske flygtninge samt har støttet tilbagevenden af mere end 200.000 internt fordrevne.
3. Østafrika og Afrikas Horn. Repatrieringen af 240.000 flygtninge fra Etiopien til Somaliland pr. maj 2005 gjorde det muligt for UNHCR at lukke 7 ud af 8 flygtningelejre i det østlige Etiopien. I Somalia fortsatte UNHCR sine reintegrationsaktiviteter for tilbagevendende flygtninge især i Somaliland.
4. Østlige Tchad og Darfur i Sudan. UNHCR bistod over 200.000 flygtninge i 9 lejre i det østlige Tchad og et varierende antal i grænseområderne.
5. Sydlige Afrika. I Angola fortsatte repatrieringen og reintegrationen af angolanske flygtninge fra nabolandene.
Indikatorer: Styrket international beskyttelse Bidrag til varige løsninger i nærområderne Prioritering af indsatser til fordel for flygtningekvinder
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: UNHCR's muligheder for at yde beskyttelse og bistand bliver i et vist omfang begrænset af utilstrækkelige finansielle midler. Politiske forhold er også af afgørende betydning. Det gælder ikke mindst organisationens forsøg på at fremme varige løsninger.
HUM; FN Missionen, Geneve * 17.C.2-1. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Forbedring af flygtninges og værtssamfunds livsgrundlag i Kenya
2005 - 2007
Akt 154 * 08/06 2005 * 66,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 66,00 mio. kr. , forbrugt 32,91 mio. kr.
Beskrivelse: Kenya huser over 200.000 flygtninge, primært i to flygtningelejre Kakuma og Dadaab. Målet med nærområdeindsatsen er forbedring af den direkte støtte til flygtninge, styrke bistanden til de lokale værtssamfund samt fremme mulighed for frivillig repatriering. Følgende komponenter indgår:
1) Dansk Røde Kors gennemfører sammen med Kenyansk Røde Kors (KRK) aktiviteter i og omkring lejren i Dadaab: Sundhed, fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af KRK. Aktiviteterne har til formål generelt at forbedre adgangen til sundhedsfaciliteter, at reducere forekomsten af HIV/AIDS, at forbedre sundhedstilstanden hos gravide kvinder og børn under fem år, samt at yde oplysning omhusholdshygiejne, sanitet og vandbårne sygdomme.
2) Dansk Flygtningehjælp gennemfører sammen med Care Kenya og UNHCR aktiviteter for flygtninge og værtsbefolkning i Dadaab: Bl.a. fremme af kundskaber som kan skabe grundlag for indkomst gennem f.eks. etablering af små virksomheder, primær uddannelse og teknisk uddannelse. Endvidere indgår styrkelse af det lokale skolesystem, adgang til teknisk uddannelse og en forbedret veterinærtjeneste.
3) Folkekirkens Nødhjælp gennemfører sammen med Lutheran World Federation (LWF) og UNHCR aktiviteter for flygtninge og værtsbefolkning i Kakuma: Forbedre flygtningenes uddannelsesmuligheder (særligt piger), samt bedre adgang til rent drikkevand. Endvidere indgår oplysning om minerisici ved repatriering. Indsatsen er kombineret med aktiviteter i det sydlige Sudan: Efteruddannelse af lærere, konstruktion og rehabilitering skoler og levering af undervisningsmaterialer. Aktiviteterne omfatter også støtte til forbedret vandforsyning.
4) Dansk Flygtningehjælp gennemfører aktiviteter for tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne i Puntland: Adgang til sociale serviceydelser gennem opgradering og rehabilitering af skoler, sundhedsklinikker og vandforsyningspunkter samt tilvejebringelse af mikrofinansiering.
Status: DRK har uddannet 13 træner-trænere i hjemmepleje af HIV/AIDS patienter. 135 klienter er identificeret til at modtage støtte, 35 oplysere har gennemført diskussionsseancer med i alt 3.772 lokale unge deltagere. Fokus har været på narkotikamisbrug og korrekt brug af kondomer. 400 voksne (255 kvinder og 145 maend) har deltaget i lokalsamfundsmobilisering omkring HIV/AIDS. 33 bloddonorhververe er rekrutteret. 12 lokale jordmødre er trænet i basal hygiene. 33 sanitetsoplysere trænet i lokalsamfundsbaseret hygiejne og sanitet. DFH har støttet 183 flygtninge, som har gennemført teknisk træning, 30 flygtninge har gennemført læreruddannelse. 1.678 bøger uddelt til skolebørn i lejrene, 530 borde uddelt til skoler i lejrene, 36 lærere ansat til undervisning i grundskolen, og 21 lærere ansat til voksenundervisning. 10 handicappede børn får specialundervisning. I lokalsamfundet har 176 personer har fået lån til småhandel, 37 nye småproduktioner er etableret. 7 unge har fået støtte til videregående uddannelse. 20 barfodsdyrlæger er blevet trænet og udstyret med et opstartskit. Medlemmerne af 37 vandbrugerforeninger trænet i ledelse og basale tekniske færdigheder. I Kakuma flygtningelejr er 130 vandkommitéer blevet dannet. Dialogmøder har fundet sted mellem flygtninge og lokalbefolkningen. 34% af lejrens befolkning nyder gavn af de uddannelsesmæssige muligheder som projektet stiller til rådighed. Turkana befolkningen har draget nytte af opførelsen af et veterinært apotek og træningen af 40 barfodsdyrelæger I Bor County blev 4 blokke med klasseværelser og tilhørende toiletfaciliteter, samt lærerværelser færdiggjort og indrettet. 1143 internt fordrevne familier i Bosaso (Puntland), hvis hytter brændte ned til grunden fik hjælp til genopbygning. 140 basale permanente boliger påbegyndt til genbosætning af internt fordrevne. 275 latriner etableret. 1 brandbil overdraget til bystyret, Bossaso brandvæsen trænet. 826 forretningsdrivende fået mindre lån til at øge omsætningen.
Risikoelementer: Situationen i Kenyas nabolande er fortsat skrøbelig. Planlagt repatriering til Sudan er ikke kommet i gang. Situationen i Somalia førte i 2006 til en betydelig tilstrømning af nye flygtninge til Dadaab. Den kenyanske regerings politik på flygtningeområdet blev i 2006 fastlagt i en flygtningelov. De kenyanske myndigheders har dog endnu ikke overtaget opgaver med registrering, dokumentation og statusafgørelser.
HUM; Nairobi * 46.H.7-2-138 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Folkekirken Nødhjælp's minerydningsindsatser i Afrika og varehjælp
2006 - 2007
Danida * 23/02 2006 * 30,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 30,00 mio. kr. , forbrugt 30,00 mio. kr.
Beskrivelse: Det overordnede mål for minerydningsprogrammet i Sudan er at fremme socio-økonomisk udvikling og rettigheder for Nuba befolkningen ved at mindske truslen fra landminer og ueksploderet ammunition, og mindske spændingerne efter konflikten. Det overordnede mål for programmet i Angola er at fremme socio-økonomisk udvikling og rettigheder for befolkningen i Moxico og Luanda Sul ved at mindske truslen fra landminer og ueksploderet ammunition. Det overordnede formål med programmet i Congo er at fremme livsbetingelserne for en sikker, bæredygtig og værdig rehabilitering/udvikling for fordrevne samt krigshærgede lokal samfund i det Østlige Congo gennem survey, MRE og minerydning samt at bremse smittespredningen med HIV. Gennem Danida varehjælpsbevilling indkøber Folkekirkens Nødhjælp (FKN) umiddelbart efter en katastrofe er indtruffet nødhjælps artikler eller fødevarer til uddeling til den berørte befolkning.
Status: Status for programmet i Sudan i 2006 er som følger:
- Mineoplysning 28048 ydelsesmodtagere - Minerydning - 13886 m² - Rydning af ueksploderet ammunition 4962 stykker ueksploderet ammunition destrueret
Programmet har i den sidste halvdel af 2006 oplevet forskellige problemer, der primært har at gøre med manglende udstedelse af visa til internationale medarbejdere og en verserende retssag mod en tidligere lokal ansat.
Status i Angola for 2006 er som følger:
- Mine oplysning 86086 ydelsesmodtagere - Minerydning 54,589 m² med destruering af 14 personnel miner - Rydning af ueksploderet ammunition 425 stykker ueksploderet ammunition destrueret
Mineidentifikationssystemet WADS blev nedlagt i 2006 og bragt til Danmark til videre testning pga. manglende impact.
I DR-Congo var status for programmet i 2006 er som følger:
- Survey komponenten har undersøgt og rapporteret på mere end 100 miner og ueksploderede genstande. Områder var derefter prioriteret ved DCAs impact scorings metode. - Mine oplysning 81055 ydelsesmodtagere - Hiv/Aids oplysning 56996 ydelsesmodtagere - Rydning af miner og ueksploderet ammunition 49.998 m² med destruering 587 ueksploderet ammunition, 374 miner og 848 indsamlede stykker ammunition.
Programmet bliver implementeret uden større problemer.
I 2006 blev der indkøbt og uddelt varer til følgende katastrofer:
- Hungersnød som følge af tørke i Kenya, indkøb af mad - Oversvømmelse i Indien, Gujerat distriktet, indkøb af nødhjælps artikler - Hungersnød som følge af tørke i Malawi, indkøb af mad - Oversvømmelse i Angola, indkøb af nødhjælps artikler - Krig i Libanon, indkøb af mad og nødhjælps artikler
Indkøbende er gjort ifølge gældende praksis og uddelingen er sket uden større problemer.
Risikoelementer: De sædvanligt forekommende risici i forbindelse med gennemførelse af humanitære indsatser, herunder politisk ustabilitet, manglende sikkerhed for nødhjælpspersonel og hindringer i adgangen til projektområderne, knytter sig også til gennemførelsen af ovennævnte indsatser.
HUM * 46.H.7-2-140. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Ekstraordinært humanitært bidrag til Red Barnets indsatser i Afrika i 2006
2006 - 2007
Danida * 23/02 2006 * 17,30 mio. kr.
Red Barnet
Bevilling 17,30 mio. kr. , forbrugt 12,10 mio. kr.
Status: Skolebespisningsprojektet i Etiopien (3 mio. kr.) har til formål at reducere frafald, øge deltagelsen og forbedre elevernes præstationsmuligheder i 24 udvalgte skoler gennem daglig skolebespisning til 12.000 børn. Desuden foretages uddeling af skolematerialer til udsatte børn, samt støtte til kapacitetsudvikling.
Uddannelsesprojektet i Somaliland (4,2 mio. kr.) giver skoleadgang til 1.300 børn ved udbygning af 10 alternative skoler. 250 særligt udsatte børn vil modtage undervisning uden for normal undervisningstid. Skolebespisning og kapacitetsopbygning indgår i aktiviteterne. Projektet implementeres planmæssigt, dog er sikkerhedssituationen i Somaliland påvirket af urolighederne i Somalia.
Ernæringsprojektet i Uganda (4 mio. kr.) støtter 6 ernæringscentre for underernærede børn. 3.500 børn mellem 6 og 59 måneder vil få ernæringsmæssig behandling. De mest udsatte børns familier får basale landbrugsredskaber og såsæd. Herudover gives der støtte til kapacitetsopbygning. Der gennemføres endvidere informationsindsatser om sundhed, sanitet og ernæring.
Uddannelsesprojektet i Uganda (3,8 mio. kr.) skal forbedre uddannelses- og undervisningsforhold for 14.000 elever i 20 skoler. Lærernes pædagogiske kvalifikationer forbedres, ligesom de undervises i HIV/AIDS, freds- og konflikthåndtering mv. Der bygges semi-permanente skoler, og der udføres kapacitetsopbygning af lokale undervisningsmyndigheder og forældreråd.
Projektet for styrket modstandskraft hos børn i Uganda (1,5 mio. kr.) sigter mod at styrke børns evne til at klare sig i en opvækst præget af krig og konflikt. 60 lærere uddannes til at gennemføre strukturerede undervisningsforløb for ca. 1.500 børn og unge med henblik på at afhjælpe stress og traumer og styrke deres interne netværk.
Kapacitetsudviklingsprojektet (0,8 mio. kr.) omfatter træning af Red Barnets permanente personale samt andre børnefaglige eksperter indenfor områderne børnebeskyttelse og uddannelse for børn i krig og konflikt.
HUM * 46.H.7-4-118. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Ekstraordinært humanitært bidrag til Red Barnets indsatser i Afrika i 2005
2005 - 2006
Danida * 07/04 2005 * 10,90 mio. kr.
Red Barnet
Bevilling 10,90 mio. kr. , forbrugt 10,90 mio. kr.
Status: Bevillingen omfattede 4 projekter: Et fødevareprojekt i Etiopien (2 mio. kr.); et uddannelsesprojekt i Angola (2,5 mio. kr.); et ernæringsprojekt i Uganda (2 mio. kr.); samt et uddannelsesprojekt i Somaliland (4,4 mio. kr.).
Fødevareprojektet i Etiopien havde til formål at hjælpe udsatte børn og familier gennem en kombination af fødevarebistand (2.500 modtagere), ernæringstilskud (1.960 modtagere) og skolebespisning (2.500 modtagere). Desuden støttede projektet udsatte børns skolegang gennem uddeling af materialer. Aktiviteterne blev kortvarigt afbrudt i forbindelse med valgrelaterede uroligheder, men blev planmæssigt afsluttet.
Uddannelsesprojektet i Angola havde til formål at forbedre undervisningsforholdene for 9.000 børn ved træning af skolelærere i børnefokuseret undervisning. Samtidig stilede projektet mod at forbedre de fysiske uddannelsesforhold ved konstruktion og udrustning af 5 skoler, samt udvikling af et monitoreringssystem, der fokuserer på børnefokuseret undervisning.
Ernæringsprojektet i Uganda støttede 7 ernæringscentre for børn, hvorigennem ca. 2.500 underernærede børn i alderen 6-59 måneder modtog ernæringsmæssig behandling. Herudover støttede projektet de lokale sundhedsmyndigheder med kapacitetsopbygning, bl.a. gennem træning og supervision af medarbejderne tilknyttet centrene. Der blev gennemført informationsindsatser over for skolebørn og mødre med råd om sanitet, ernæring og småbørnspleje.
Uddannelsesprojektet i Somaliland havde til formål at give skoleadgang til 800 børn gennem udbygning af 6 eksisterende samt etablering af 4 nye ikke-formelle skoler. Desuden modtog 250 børn undervisning uden for normal skoletid i 5 formelle skoler, ligesom partnere modtog kapacitetstræning. Anbefalinger fra en evaluering af en forudgående fase blev indarbejdet i projektet. Projektperioden blev forlænget med et par måneder, bl.a. for at tillade opstarten af skolebespisningsaktiviteter i forbindelse med tørken i 2006.
HUM; * 46.H.7-4-115. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Afrikas Horn
UNICEF aktiviteter på Afrikas Horn (Etiopien og Somalia) til støtte for ofre for tørkesituation
2006 - 2006
Danida * 28/02 2006 * 10,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: Støtten er givet til UNICEFs programmer i Etiopien og Somalia efter langvarig og alvorlig tørke i regionen.
I Etiopien omfatter programmet bl.a. etablering af nødforsyninger af drikkevand til op til 76.000 mennesker i de ramte områder samt støtte til rehabilitering af brønde. Endvidere indgår UNICEF som en central aktør i forhold til at etablere en styrket sundhedsindsats for de store grupper som i stigende grad bliver sårbare overfor epidemier, bl.a. gennem mobile klinikker. Endelig fokuserer UNICEF på indsatser rettet mod særligt fejlernærede børn.
I Somalia fokuseres ligeledes på rehabilitering af brønde og forbedring af drikkevandskvaliteten. UNICEF vil ligeledes bistå med udarbejdelse af handlingsplaner i forbindelse med kolera- og mæslingeepidemier. Endelig omfatter indsatsen også bistand til fejlernærede børn.
Programmet løber til første halvår 2007.
HUM * 28.C.54.m.1-201. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Nødhjælp til ofre for oversvømmelser på Afrikas Horn
2006 - 2007
Danida * 22/12 2006 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Støtten er givet til UNICEFs program for landene på Afrikas Horn efter store oversvømmelser i efteråret 2006. Programmet løber i første omgang i perioden november 2006 til februar 2007. UNICEFs appel indgår i de samlede FN-appeller for de tre berørte lande Somalia, Etiopien og Kenya.
UNICEFs indsatser omfatter l i den indledende fase på ca. en måned (non-food) basisfornødenheder så som telte, tæpper, hygiejneartikler, vandrensningstabletter o.l., psyko-social rehabilitering, vand/sanitet, sundhedsydelser, beskyttelse af børn, samt skolegang.
I den følgende fase vil støtten blive udvidet med anskaffelse af basisfornødenheder til børns og familiers hjemvenden, ernæring, og rehabilitering af skoler og skoleudstyr.
HUM * 28.C.54.m.1-215. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Albanien
Katastrofeuddannelse
2005 - 2006
Danida * 01/06 2005 * 1,46 mio. kr.
Dansk International Rednings Forening
Bevilling 1,46 mio. kr. , forbrugt 1,46 mio. kr.
HUM * 46.Albanien.5.b.1. Sektor: God regeringsførelse og civilsamfundet Status: Igangværende
Angola
Genindslusning af børn og unge i uddannelsessystemet i Angola
2005 - 2006
Danida * 27/05 2005 * 6,50 mio. kr.
Ibis
Bevilling 6,50 mio. kr. , forbrugt 6,50 mio. kr.
Status: Projektets formål er at hjælpe 12-17 årige børn og unge, der under borgerkrigen ikke har modtaget undervisning, med at få adgang til det almindelige skolesystem. Projektet anvender UNESCOs TEP koncept (Teacher Emergency Package), som består af et komprimeret undervisningsforløb. I alt blev 14.655 elever meldt ind i et 35-ugers TEP-kursus i 2005-2006, 46 pct. af disse var piger, 79 pct. af alle elever indmeldt i 2005 gennemførte kurset og 65 pct. af disse med gode resultater (statistikken for 2006 er endnu ikke tilgængelig), 149 nye lærere er trænet, ligesom 270 lærere løbende superviseres af 52 TEP vejledere. Angolas undervisningsministerium har taget fuldt ansvar for TEP lærerne og vil fra 2007 overtage betaling af deres lønninger.
I 2006 viste en undersøgelse, at mange TEP børn ikke gennemfører grundskolen, fordi der ikke findes skolemuligheder i deres landsbyer (udover 1. og 2. klasse). Til gengæld får de TEP børn, der fortsætter i skole, gode resultater og gennemfører skolen oftere end børn fra den almindelige grundskole.
En ekstern evaluering viser gode resultater, ikke mindst i forhold til støtte til vejledning og læreruddannelsen. Resultaterne ses i klasseværelserne, hvor lærerne aktivt bruger børnecentrerede undervisningsmetoder. En svaghed er, at en del af de deltagende børn er yngre end den planlagte aldersgruppe.
IBIS har sammen med partnere støttet udviklingen af en national strategi for at sikre programmer for børn uden adgang til det formelle skolesystem. I 2007 fortsætter IBIS dette arbejde for at sikre bæredygtighed og brug af erfaringer fra TEP.
HUM * 46.H.7-110.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til WFP's nødhjælpsprogram i Angola
2003 - 2003
Danida * 26/08 2003 * 3,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 3,00 mio. kr. , forbrugt 3,00 mio. kr.
HUM * 88:C.35.b.2-100. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Ekstraordinær støtte til Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i Angola
2005 - 2005
Danida * 09/11 2005 * 1,50 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 1,50 mio. kr. , forbrugt 1,50 mio. kr.
HUM * 46.H.7-2-132.h. Sektor: Konfliktforebyggelse Status: Igangværende
Asien
Humanitær bistand til landene i Sydøstasien ramt af flodbølgen
2005 - 2005
Akt 71 * 04/01 2005 * 100,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 100,00 mio. kr. , forbrugt 82,77 mio. kr.
Beskrivelse: Den 26. december 2004 forårsagede et jordskælv, der målte 9,1 på Richter skalaen, ud for det nordvestlige Sumatra en flodbølge som oversvømmede provinsen Banda Aceh og vestkysten af Sumatra. Flodbølgen ramte og forårsagede store ødelæggelser også i kystområder i Indien, Maldiverne, Sri Lanka og Thailand. Myanmar og Somalia blev også berørt. Ca. 260.000 mennesker blev dræbt eller savnedes og 2 millioner overlevende mistede deres bolig og/eller deres livsbetingelser. Det største antal ofre blev registreret i Indonesien.
Denne bevillingen udgør 100 mio. kr. i humanitær bistand, hvorefter den samlede danske humanitær bistand til katatstrofen vil udgøre 200 mio. kr.
Den danske indsats vil inddrage både internationale aktører som FN's Humanitære koordinationskontor (OCHA), FN's Børnefond (UNICEF), FN's Flygtningehøjkommission (UNHCR), Verdensfødevareprogram (WFP), Røde Kors og private danske hjælpeorganisationer.
Status: Danmark har i alt ydet ca. 180 mio. kr. i nødhjælp i forbindelse med Tsunamien. Al dansk humanitærbistand var udmøntet allerede januar 2005. Forbrug for denne bevilling udgør ca. 82 mio. kr. ud af 100 mio. kr. bevilget. Det lavere forbrug skyldes primært lavere driftsudgifter i forhold til mobilhospital og Herculesfly.
Ud af det samlede danske humanitære bidrag blev indsatserne især kanaliseret gennem danske NGO'er (49 mio. kr.), FN og det International Røde Kors (88 mio. kr.), samt Forsvaret og Beredskabsstyrelsen (37 mio. kr.). Endelig blev en mindre del kanaliseredes gennem de danske ambassader i de berørte lande (6,4 mio. kr.). Den geografiske fordeling for bistanden var: Indonesien 65 mio. kr., Sri Lanka 58 mio. kr. og regionalt 58 mio. kr.
Den danske Tsunami indsats blev især fokuseret på Indonesien og Sri Lanka. Begge lande var de markant hårdest ramte lande af katastrofen og samtidig de lande, som havde den ringeste kapacitet til at klare problemerne selv. En del af støtten vil blev anvendt til indkøb af nødhjælpsleverancer, vandrensningsanlæg, medicin m.v. Desuden blev der udsendt et dansk mobilhospital til Sumatra på anmodning fra FN.
Den danske indsats inddrog både internationale aktører som FN's Humanitære koordinationskontor (OCHA), De Forenende Nationers Børne-fond (UNICEF), Verdensfødevareprogrammet (WFP), Røde Kors og private danske hjælpeorganisationer.
FN's humanitære indsats blev koordineret gennem en stående komité, hvori alle chefer for FN's fonde og programmer deltog. FN's kontor for humanitær bistand (OCHA) havde det operative koordinationsansvar. Herudover blev der oprettet nationale koordinationsenheder i de enkelte lande. Der foregik en tæt koordination mellem FN og involverede private humanitære hjælpeorganisationer.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Den akutte humanitære situation i de berørte lande aftog relativt hurtigt grundet massiv international støtte.
HUM * 46.Asien.5.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til ofrene for flodbølgen i Sydasien
2005 - 2005
Danida * 03/01 2005 * 20,00 mio. kr. Danida * 03/01 2005 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 25,00 mio. kr. , forbrugt 25,00 mio. kr.
Status: Umiddelbart efter katastrofen påbegyndte WFP planlægningen af det der skulle vise sig at blive en af de mest komplekse og omfattende nødhjælpsoperationer, som organisationen nogensinde havde gennemført. Man fik skibe med fødevarer omdirigeret og man fløj tonsvis af fødevarer til regionen, samtidig undersøgte og anvendte man alle muligheder for at få fødevarer ud til ofre i desperat nød. WFP udsendte straks en appel om US$256 mio. til brug for fødevarer til 1,5 millioner mennesker i 6 måneder. Desuden oprettede WFP et United Nations Joint Logistics Centre. De danske bidrag blev efter opfordring fra WFP ydet ikke-øremærket, så organisationen fleksibelt kunne udnytte midlerne, hvor behovene var størst både geografisk og sektormæssigt.
Der blev iværksat en massivt indsats for at redde liv. Baseret på behovsanalyser gennemførte WFP en generel fødevaredistribution i de berørte lande. Man var især opmærksom på at forhindre en forværring af udsatte børn og mødres fødevaresituation, og der blev kun rapporteret få dødsfald som følge af underernæring og sygdom. WFP deltog også i genetablering af boliger og livsbetingelser samt i genoprettelse af infrastruktur.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 88.C.35.b.2.120 Sektor: Humanitær fødevarehjælp Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte gennem UNICEF til Tsunami-ramte lande i Syd- og Sydøstasien
2005 - 2005
Danida * 02/01 2005 * 25,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 25,00 mio. kr. , forbrugt 25,00 mio. kr.
Status: Støtten blev givet til UNICEFs arbejde for overlevende efter jordskælvs- og flodbølgekatastrofen i Syd- og Sydøstasien den 26. december 2004. Det dansk bidrag blev givet til støtte for indsatserne i Indonesien og Sri Lanka.
Indsatserne var særligt rettet sig mod beskyttelse af børn, børns sundhed og leveforhold, børns skolegang og børns psyko-sociale rehabilitering efter katastrofen. I Indonesiens Aceh-provins er over en million børn under 15 år blevet vaccineret mod sygdomme, og ca. 200.000 børn og mødre har fået imprægnerede myggenet som malariabeskyttelse. Der er givet træning til ca. 2000 jordemødre, der arbejder i de midlertidige genhusningsområder, og oprettet nye landsbysundhedsklinikker. 376.000 mennesker er sikret adgang til rent drikkevand. Der er oprettet særlige centre for børn, hvor de sikres skolegang og leg, registreres med henblik på genforening med familie eller anden varig anbringelse, samt sikres mod udnyttelse. Der er iværksat rehabilitering af skoler og etableret midlertidige skoler for at give børn en hverdag igen. Indsatserne i Sri Lanka har været rettet mod samme temaer. Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 28.C.54.m.1-206. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Humanitær støtte til flygtninge i Asien gennem Folkekirkens Nødhjælp
2005 - 2006
Danida * 11/04 2005 * 15,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 15,00 mio. kr. , forbrugt 15,00 mio. kr.
Status: Indsatsen omfatter støtte gennem lokale partnere over en 2-årig periode til internt fordrevne, flygtninge og værtsbefolkningen omkring lejrene. I Thailand støttes 145.000 burmesiske flygtninge i 9 lejre i Thailand samt 12.000 i 3 genbosættelseslejre i Burma. Yderligere støttes ca. 100.000 internt fordrevne i Burma. Programmet har sikret flygtningenes minimumsbehov for mad, husly og andre basale nødvendigheder. I 2005 blev omkring 100.000 internt fordrevne i Burma hjulpet til at brødføde sig selv i den mest kritiske fase lige efter at være drevet på flygt. I 2005 blev 70 mobile lægehold sendt ind i Burma, der ydede sundhedsydelser til mere end 100.000 personer.
Projektet i Nepal støtter 100.000 Bhutanesiske flygtninge i 7 lejre i Østnepal samt støtter over 300.000 blandt lokalbefolkningen i området omkring lejrene. I 2005 blev der ydet støtte til forbedring af huse og sanitære forhold inkl. vandforsyning. Flygtninge modtog træning i håndværk, og bhutanesiske flygtningeorganisationer fik støtte til fortalervirksomhed. Værtsbefolkningen modtog støtte til bygning af klasseværelser, fagskoleundervisning og særligt fattige stammefolk blev trænet i grøntsagsproduktion.
I delstaten Tamil Nadu i Indien støttes arbejdet med tamilske flygtninge fra Sri Lanka. Der er i dag ca. 63.000 flygtninge fordelt på 101 lejre, og 70.000 bor udenfor lejrene og modtager ikke ingen form for støtte. Indsatsen har medført en betydelig forbedring af sundheds- og ernæringssituationen i lejrene.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.H.7-2-134. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Burundi
Genbosættelse og reintegration af internt fordrevne personer i Makamba provinsen
2004 - 2005
Danida * 18/06 2004 * 2,70 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 2,70 mio. kr. , forbrugt 2,47 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-111.a. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Genbosættelse og reintegration and internt fordrevne og sårbare i Makamba provins
2005 - 2006
Danida * 30/08 2005 * 2,45 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 2,45 mio. kr. , forbrugt 2,34 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-111.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Congo, Den Demokratiske Republik (DRC)
Støtte gennem Læger Uden Grænser til sundhedsindsatser i DR Congo
2003 - 2006
Danida * 18/09 2003 * 3,80 mio. kr. Danida * 15/06 2004 * 5,00 mio. kr. Danida * 04/10 2005 * 3,00 mio. kr. Danida * 26/04 2006 * 4,20 mio. kr.
Læger Uden Grænser
Bevilling 16,00 mio. kr. , forbrugt 15,56 mio. kr.
Status: Projektets formål er at reducere dødeligheden og forbedre adgangen til sygdomsforebyggelse og behandling gennem medicinsk nødhjælp. Målgruppen er internt fordrevne og lokalt bosiddende befolkning i den østlige provins Orientale, der som følge af den langvarige konflikt i landet er særligt sårbare.
I de primære sundhedsklinikker er der i projektperioden gennemført ialt 150.000 konsultationer. Børn under 5 år udgør 22 pct. af det samlede antal patienter. Malaria udgør den største procentdel af de diagnosticerede sygdomme. I starten af projektperioden udgjorde malaria 37,5 pct. af andelen af konsultationerne. I 2006 er malaria andelen faldet til 22 %.
Et af projektets mål er at sikre korrekt diagnosticering og behandling af patienter med sovesyge. 90.804 patienter er blevet undersøgt for sovesyge og 1015 patienter har modtaget behandling i projektperioden.
Der opretholdes et katastrofeberedskab til indsats i tilfælde af udbrud af krigshandlinger og epidemier. Området er ustabilt sikkerhedsmæssigt, og nye kamphandlinger kan bryde ud når som helst. Læger uden Grænser bidrager til at overvåge situationen i området og viderebringe informationer om situationen for de mest sårbare grupper af befolkningen i DRC lokalt, nationalt og internationalt.
HUM * 46.H.7-7-113. Sektor: Anden humanitær bistand Sektor: Sundhed Status: Igangværende
Genbosættelse og integration af internt fordrevne i Lubero området i Nord Kivu provinsen
2005 - 2008
Danida * 26/09 2005 * 4,00 mio. kr. Danida * 21/12 2006 * 7,50 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 11,50 mio. kr. , forbrugt 4,00 mio. kr.
Status: Projektets overordnede formål er at gøre mennesker, der har måtte flygte fra deres hjem under borgerkrigen, i stand til vende hjem eller blive genbosat i Nord Kivu og Orientale provinserne. Projektet vil gøre denne gruppe i stand til bedre at varetage egne umiddelbare behov og blive selvhjulpne under fredelige og bæredygtige eksistensforhold. Ca. 670 huse vil blive bygget, 670 familier vil modtage undervisning i fødevareproduktion, der vil blive bygget fire sundhedsklinikker, 300 lokale sundhedsformidlere vil blive uddannet, 16 drikkevandsposter vil blive etableret, ligesom to skoler vil blive bygget og forsynet med undervisningsmateriale. Projektet vil herudover uddanne 100 fredsmæglere, der skal fungere i lokalsamfundene, og bidrage til at løse tvister og bearbejde traumer skabt i forbindelse med borgerkrigen. Projektet blev godkendt i december 2006.
HUM * 46.H.7-5-117. Sektor: Anden humanitær bistand Sektor: Genopbygningsbistand Status: Igangværende
Støtte til UNICEFs nødhjælpsprogram
2004 - 2005
Danida * 02/07 2004 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 4,94 mio. kr.
Status: Støtten blev givet til UNICEF's arbejde for udsatte børn og kvinder i Den Demokratiske Republik Congo efter udbruddet af fornyede krigshandlinger i 2003. Det danske bidrag blev anvendt indenfor primær sundhed, vaccinationsprogrammer, malariakontrol, ernæring, Hiv/aids, forældreløse børn, hjælp til voldsofre og internt fordrevne, vandforsyning og sikkerhed for nødhjælpen. UNICEF har rapporteret, at indsatsen har reddet livet og skabt en form for dagligdag for tusindvis af børn fanget i konflikten. Konflikten er afsluttet, men dagligdagen i de berørte områder er fortsat præget af vold og uroligheder.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 28.C.54.m.1-202. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Bidrag til UNICEFs humanitære indsatser i Den demokratiske republik Congo (DRC)
2006 - 2007
Danida * 22/12 2006 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Støtten er givet i december 2006 til UNICEFs program i DRC, som omfatter indsatser indenfor en lang række områder: ernæring, vand og sanitet, beskyttelse af ofre for seksuel og kønsbaseret vold, indkvartering, primær skoleuddannelse, oplysning om risici for anti-personelminer, beskyttelse af særligt udsatte børn og forældreløse, HIV/AIDS-indsatser, samt humanitær epidemikontrol og vaccinationsprogrammer.
UNICEF varetager lederfunktionen inden for 5 "clustre" i FNs samlede indsats i DRC: vand og sanitet, uddannelse, indkvartering, ernæring, samt telekommunikation. UNICEF samarbejder i DRC med øvrige FN-organisationer, NGOer og de nationale myndigheder.
Det er forventningen, at den danske støtte vil være opbrugt medio 2007.
HUM * 28.C.54.m.1-216. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Lægefaglig nødhjælp til internt fordrevne i Lake Albert-området i Ituri-provinsen
2005 - 2005
Danida * 02/05 2005 * 3,80 mio. kr.
Læger Uden Grænser
Bevilling 3,80 mio. kr. , forbrugt 3,80 mio. kr.
HUM * 46.H.7-7-119. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Rehabilitering og integration af internt fordrevne, hjemvendte flygtninge og sårbare personer i Syd Kivu, DR Congo
2006 - 2007
Danida * 21/12 2006 * 2,80 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 2,80 mio. kr. , forbrugt 2,80 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-121. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Forbedrede leveforhold og rehabilitering af fordrevne personer i Syd Kivu provinsen, DR Congo, fase II
2006 - 2006
Danida * 25/04 2006 * 2,20 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 2,20 mio. kr. , forbrugt 2,20 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-115.a. Sektor: Genopbygningsbistand Status: Igangværende
Forbedrede levevilkår og rehabilitering for fordrevne personer i Syd Kivu provinsen, DR Congo
2004 - 2006
Danida * 08/12 2004 * 1,85 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 1,85 mio. kr. , forbrugt 1,85 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-115. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea)
Nødhjælp til udsatte grupper i Nordkorea
2006 - 2008
Danida * 22/12 2006 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: WFP har haft nødhjælpsoperationer i Folkerepublikken Korea i de sidste 10 år. Nærværende projekt kører over en 2-årig periode og er overgang til en mere langsigtet udviklingsorienteret indsats.
Projektet støtter regeringens ’Strategy for Recovery and Long-term Food Security’ gennem:
- Forbedring af sundheds- og ernæringstilstanden blandt de mest udsatte grupper af befolkningen, inklusive børn og ammende mødre gennem Mother-and-Child Health and Nutrition Programme, samt skolemad og støtte til lokal fødevareproduktion
- Forbedring af fødevaresikkerheden gennem støtte til bæredygtige leveforhold, lokalbaserede initiativer samt food-for-community-development
- Opbygning af kapacitet for Local Food Production (LFP) samt i mulige landbrugsregioner for herved at etablere programmer for fødevareassistance og minimering af sult.
HUM * 88.c.35.b.2-129 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Det sydlige Afrika
Støtte til WFP's program i sydlige Afrika
2005 - 2007
Danida * 20/12 2005 * 10,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: Bevillingen er givet til et WFP fødevareprogram til USD 637,2 mio., der gennemføres i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2007. Programmet, der omfatter de tørkeramte lande Lesotho, Malawi, Mozambique, Swaziland, Zambia og Zimbabwe, yder fødevarehjælp til nødlidende familier, som er hårdest ramt af tørken, herunder kvinder, børn, forældreløse samt mennesker med hiv/aids. Der gennemføres food-for-work aktiviteter og skolebespisningsprogrammer, der tjener til, at børn - særligt piger og forældreløse - kan blive ved med at gå i skole.
I januar 2007 rapporterede WFP at det indtil nu er lykkes at yde fødevareassistance til 14 miollioner mennesker, ernæringsprogrammer til 2 millioner børn, vaccinere 7 millioner mod mæslinger og yde landbrugsstøtte til 6 millioner mennesker i det Sydlige Afrika. WFP rapporterer dog stadig om massive udfordringer i regionen pga. sammenfald af fødevareusikkerhed, HIV/AIDS og regeringers manglende kapacitet til at nå de mest udsatte grupper af befolkningen.
HUM * 88.C.35.b.2-123. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Støtte til UNICEFs programmer i det sydlige Afrika
2005 - 2006
Danida * 20/12 2005 * 10,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: Støtten er givet til UNICEFs arbejde for at afhjælpe følgerne for børn og mødre af fødevarekrisen i det sydlige Afrika. Det danske bidrag anvendes til UNICEFs programmer i Malawi, Mozambique og Zimbabwe.
I Malawi har indsatsen omfattet ernæringsprogrammer for ca. en halv million fejlernærede børn og en kvart million gravide kvinder, vaccinations- og antimalariaprogrammer, generel sundhedsundervisning, herunder forebyggelse og behandling af HIV/AIDS, drikkevands- og sanitetsprogrammer, samt skoleprogrammer. I Mozambique har arbejdet fokuseret på sundhedsindsatser, HIV/AIDS-forebyggelse og -omsorg, samt fremme af skolegang for piger. I Zimbabwe arbejdes med ernæringsprogrammer for forældreløse, medicinforsyning, HIV/AIDS-forebyggelse, humanitær hjælp til ofre for regeringens rydninger af ghettoområder, samt renovering af drikkevandsforsyninger.
Støtten er givet for en 12-måneders periode frem til december 2006.
HUM * 28.C.54.m.1-210. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Humanitær bistand gennem Folkekirkens Nødhjælp til Sydlige Afrika
2005 - 2006
Danida * 20/12 2005 * 5,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Indsatserne har til formål at mindske effekterne af fødevaremangel og sygdom blandt udsatte familier i tørkeramte områder i Malawi og Zimbabwe.
I Malawi samarbejdes med Malawi ACT Forum. 14.000 personer modtog direkte hjælp i løbet af 2006. Støtten omfattede fødevaretilskud til børn under 5 år, gravide kvinder og kronisk (hiv-)syge, samt uddeling af såsæd og/eller husdyr. 15 brønde blev repareret, lægeudstyr og medicin blev distribueret til sundhedscentre. Bønder blev trænet i bæredygtige dyrkningsmetoder, børnesundhed, samt oplysning om hiv/aids. 140 ledere af lokale civilsamfundsgrupper deltog i kapacitetsopbyggende kurser.
I Zimbabwe samarbejdes med Zimbabwe Christian Care, som trods stigende politisering af det humanitære arbejde i Zimbabwe har formået at kunne fortsætte implementeringen af sine projekter. I 2006 har 17.692 særligt udsatte personer modtaget fødevarerationer. 420 plejesæt er uddelt til plejere til brug i husstande påvirket af hiv/aids, 2.900 personer har modtaget træning i sundhed og ernæring for aids syge, og 50 lokale ledere er trænet i psykosocial rådgivning. 4 køkkenhaver er blevet indrettet til grøntsags dyrkning og tilsået, men pga. manglende vandingsmuligheder er ingenting blevet høstet. 240 personer er blevet trænet i havebrug m.m.
Grundet den politiske og økonomisk situation som projektet implementeres under i Zimbabwe overvåges implementeringen omhyggeligt af Folkekirkens Nødhjælp og den lokale partner.
HUM * 46.H.7-2-139. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Egypten
Støtte til beskyttelse af asylsøgere og flygtninge i Egypten
2006 - 2007
Danida * 17/05 2006 * 0,30 mio. kr.
UNHCR - United Nations High Commissioner for Refugees
Bevilling 0,30 mio. kr. , forbrugt 0,30 mio. kr.
HUM * 46.H.1-5-2. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
El Salvador
Støtte til ofre for naturkatastrofer i El Salvador
2005 - 2006
Danida * 12/10 2005 * 3,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 3,00 mio. kr. , forbrugt 3,00 mio. kr.
HUM * 28.C.54.m.1-208. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Eritrea
Supplerende fødevareprogram, Eritrea
2004 - 2005
Danida * 28/04 2004 * 4,00 mio. kr.
Caritas Danmark
Bevilling 4,00 mio. kr. , forbrugt 3,48 mio. kr.
HUM * 46.H.7-8-110.a. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Afsluttet
Supplerende fødevareprogram, Eritrea
2006 - 2006
Danida * 25/04 2006 * 4,00 mio. kr.
Caritas Danmark
Bevilling 4,00 mio. kr. , forbrugt 4,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-8-110.b. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Etiopien
Udviklingsorienteret nødhjælpsprojekt (Det etiopisk-danske fællesprogram)
2001 - 2007
Akt 202 * 16/05 2001 * 12,70 mio. kr. Danida * 14/01 2005 * 9,07 mio. kr.
Fællessekretariatet for Det Dansk-Etiopiske Fællesinitiativ og Dansk Røde Kors
Bevilling 21,77 mio. kr. , forbrugt 14,45 mio. kr.
Status: I 1997 iværksatte Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Red Barnet i samarbejde med en række lokale organisationer et udviklingsorienteret nødhjælpsprojekt i Nord Wollo området i Etiopien. Hensigten med indsatsen var at bryde afhængigheden af traditionel nødhjælp ved at sammenkæde nødhjælp og udvikling, således at fremskridt opnået gennem udviklingsindsatsen på sigt reducerer afhængigheden af nødhjælp, samtidig med at nødhjælpen forhindrer tilbageslag i udviklingen under tilbagevendende tørkeperioder.
Nærværende bevilling vedrører fase 4 af indsatsen, der dels finansieres med midler fra de deltagende organisationernes rammeaftaler og dels med ekstraordinære humanitære midler. Fase 4 startede i 2005 og løber indtil 2008. Med de humanitære midler støttes bl.a. et fællessekretariat i Woldia i projektområdet, som koordinerer en række tværgående aktiviteter, der berører de tre komponenter (sundhed, uddannelse og landbrug). Herudover er der et dansk sekretariat, som koordinerer indsatsen mellem de tre danske organisationer. Dansk Røde Kors varetager denne opgave.
Fase 4 lægger vægt på en decentralisering af beslutninger og planlægning til lokalområderne. Hensigten er at sikre, at aktiviteterne relaterer sig til virkeligheden og behovene i området, samt at de lokale føler ejerskab for projektet og hermed vil sikre gennemførelsen af aktiviteterne. Udover fællesaktiviteterne støttes aktiviteter implementeret gennem Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet. For at sikre programmodellens videreførelse laves der også oplysning og informationsarbejde i forsøget på at replicere modellen i naboregioner. Derfor er der lagt stor vægt på formidling om programmets arbejdsmetoder og resultater. I 4. kvartal 2006 blev en udfasningsplan af projektet med støtte fra ekstern konsulent udarbejdet.
Regeringens skiftende politik indenfor sundhedsområdet medfører behov for løbende ændringer i planlægning af programmet.
HUM * 46.H.7-12-01. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til WFPs nødhjælpsprogram i Etiopien
2006 - 2007
Danida * 28/02 2006 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Situationen på Afrikas Horn kritisk idet regntiden er udeblevet for anden gang i træk, hvilket har medført at høsten har slået fejl og hele områder er uden drikkevand. Den humanitære situation i de i forvejen meget svage landbrugsøkonomier er katastrofal med udbredt sult, tørst og voksende risici for epidemier. Etiopien er et af verdens fattigste lande og mangelen på fødevarer vedrører kronisk 10 % af befolkningen. Det forventes at 3,8 millioner mennesker vil modtage fødevarebistand fra WFP i perioden januar 2005 - december 2007. Det samlede budget er på 780 mio. USD.
HUM * 88.C.35.b.2. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Tørkebistand til Etiopien
2006 - 2006
Danida * 22/02 2006 * 2,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-2-141. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Humanitær bistand til ofrene for oversvømmelse i South Omo
2006 - 2006
Danida * 22/08 2006 * 0,26 mio. kr.
Danida og Røde Kors
Bevilling 0,26 mio. kr. , forbrugt 0,26 mio. kr.
HUM; Addis Ababa * 46.Etiopien.5.b-1 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Gaza/Vestbredden
UNRWA's nødhjælpsappel 2005
2005 - 2006
Danida * 17/11 2005 * 7,00 mio. kr.
UNRWA - United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
Bevilling 7,00 mio. kr. , forbrugt 7,00 mio. kr.
Status: UNRWA's nødhjælpsappel for 2005 til Gaza og Vestbredden var på 185,8 mio. USD, hvortil Danmark bidrog med 7 mio. kr. Midlerne er blevet anvendt planmæssigt til finansiering af væsentlige nødhjælpsforanstaltninger, herunder genopbygning og reparation af huse og infrastruktur, fødevarehjælp, kontanthjælp og hjælp til overlevelse og beskæftigelse samt lægehjælp.
HUM * 6.U.525.a.1-112 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til UNRWA's nødhjælpsappel 2006
2006 - 2006
Danida * 05/04 2006 * 7,00 mio. kr.
UNRWA - United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
Bevilling 7,00 mio. kr. , forbrugt 7,00 mio. kr.
Status: UNRWA's nødhjælpsappel for 2006 til Gaza og Vestbredden er på 95,5 mio. USD og dækker umiddelbare behov for fødevarehjælp, krisehjælp til børn og unge, husly til familier i Gaza-området mv. og hjælp til personer, hvis hjem er blevet ødelagt. Baggrunden for appellen er de forværrede situation i de palæstinensiske selvstyreområder, der i begyndelsen af 2006 vurderes at være betydelig værre end på noget andet tidspunkt under intifadaen. FN vurderer desuden at 70 pct. af palæstinenserne lever under den officielle fattigdomsgrænse.
Den humanitære og socio-økonomiske situation i Gaza og Vestbredden blev yderligere forværret i løbet af 2006 pga. den tiltagende krise med negative konsekvenser særligt for de mest udsatte dele af befolkningen, herunder flygtningene. UNRWA har således lanceret en øget nødhjælpsappel for 2007 på 246,2 mio. USD.
HUM * 6.U.525.a.-113 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til UNRWAs nødhjælpsappel for 2006 - ekstra bidrag
2006 - 2006
Danida * 24/07 2006 * 7,00 mio. kr.
UNRWA - United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
Bevilling 7,00 mio. kr. , forbrugt 7,00 mio. kr.
Status: Den humanitære krise i de besatte palæstinensiske områder har udviklet sig i negativ retning, efter at Hamas kom til regeringsmagten. DK ydede i maj måned et bidrag til UNRWA (FNs særlige flygtningeorganisation for de palæstinensiske flygtninge) på 7 mio. kr. til deres nødhjælpsappel for 2006. Særligt situationen i Gaza er blevet meget forværret siden. FN udsendte en revideret samlet humanitær appel for området i maj, som foreløbig ikke har modtaget mange bidrag. Den samlede appel blev i maj forhøjet fra 215 mio. kr. til 383 mio. kr. Nærværende bevilling er på yderligere 7 mio. kr. i støtte til UNRWA's nødhjælpsarbejde.
UNRWA, der i en mere normal situation dækker hele undervisningsområdet og sundhedsområdet for de 4,3 mio. flygtninge, spiller en afgørende rolle i forbindelse med den tilspidsede humanitære situation. UNRWA yder nødhjælp, mad, medicin mv. til de særligt udsatte flygtninge
Den humanitære og socio-økonomiske situation i Gaza og Vestbredden blev mod slutningen af 2006 yderligere forværret pga. den tiltagende krise. UNRWA har således lanceret en øget nødhjælpsappel for 2007 på 246,2 mio. USD.
HUM * 6.U.525.A.1-115. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Leverance af kyllingekød til fødevareprogram i Gaza-området
2006 - 2006
Danida * 21/07 2006 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Bevilling på 5 mio. kr. til World Food Programme til indkøb af kyllinger på dåse til brug i fødevareprogrammet i de palæstinensiske selvstyreområder. Kyllingekødet skal kompensere for den nedgang i proteinindtaget, som er sket i området efter omfattende slagtninger af fjerkræ i forbindelse med fugleinfluenzaen.
FNs Verdensfødevareprogram WFP arbejder i de palæstinensiske selvstyreområder med uddeling af fødevarehjælp til grupper af den palæstinensiske befolkning, der i løbet af de seneste års vanskelige forhold i selvstyreområderne har mistet indkomst og/eller ejendom og ejendele og som har begrænsede muligheder for at skabe sig en indkomst. En del af programmet omfatter uddeling af fødevarepakker. Pakkerne har skullet supplere de fødevarer, som modtagerne selv har kunnet skaffe sig, f.eks. fra markedet eller egen produktion. Som følge af den nylige fugleinfluenza i Gaza-området måtte fjerkræ aflives i stort omfang, og fjerkrækød forsvandt derfor fra den fødevareforsyning, som mange mennesker selv kunne skaffe sig. WFP har derfor fundet det nødvendigt at ændre i sammensætningen af fødevarepakkerne, således at de nu også indeholder kyllinge- eller fiskekød på dåse og dermed kan bidrage til at holde modtagernes daglige proteinindtag på niveau med WFPs, WHOs og UNICEFs anbefalinger
Bevillingen har finansieret indkøb i Danmark af ca. 345 tons kyllingekød på dåse samt alle udgifter til transport o.l.
HUM * 88.C.35.b.2-125. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Guatemala
Humanitær bistand til Guatemala
2005 - 2005
Danida * 21/10 2005 * 0,30 mio. kr.
Ibis
Bevilling 0,30 mio. kr. , forbrugt 0,29 mio. kr.
MENA; Managua * 46.Guatemala.5.b Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Indien
Nødhjælp til ofre for oversvømmelse i Assam
2004 - 2005
Danida * 03/11 2004 * 0,30 mio. kr.
Danida og Dan Church Aid
Bevilling 0,30 mio. kr. , forbrugt 0,30 mio. kr.
HUM * 46.Indien.5b.103 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Indonesien
Nødhjælp og genopbygningsbistand gennem Dansk Røde Kors til Tsunami-ofre i Indonesien
2005 - 2005
Danida * 02/01 2005 * 12,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 12,00 mio. kr. , forbrugt 12,00 mio. kr.
Status: Indsatsen fokuserede på akut nødhjælp, sundhed og psykosocial støtte til de overlevende fra jordskælvet og de efterfølgende flodbølger. Delmålene for indsatsen var at: 1)sikre basale fødevarer og andre behov for de mest sårbare grupper, 2) støtte Indonesisk Røde Kors og Det Internationale Røde Kors Forbunds (IFRC) nødhjælpsoperationer i form af effektiv logistisk støtte til lager, transport og indkøb, 3) genetablere sundhedsfaciliteter og sikre behandling af sårede samt forebygge og behandle sygdomme som diarré og malaria og 4) mindske de psykiske eftervirkninger for overlevende.
Status for indsatsen: Nødhjælp: Dansk Røde Kors (DRK) indkøbte og distribuerede fødevarer, presenninger, sæbe, lagner og vandrensningstabletter samt 2250 telte. Logistik: I slutningen af december 2004 udsendte DRK en katastrofeudrykningsenhed med 7 personer til at bistå IFRC og Indonesisk Røde Kors med at etablere nødhjælpsoperationen. DRK bistod tillige med telekommunikationsstøtte til IFRC's operationer samt med etablering af en lejr i Meulabeh, hvor internationalt personale og lokale frivillige boede og arbejdede fra under nødhjælpsoperationerne. Sundhed: DRK har bidraget med medicin og basalt sundhedsudstyr til omkring 40.000 mennesker. Psykosocialt arbejde: DRK har med midler tillige fra EU og indsamlingen i Danmark gennemført et omfattende psykosocialt program i Aceh provinsen. 64.000 mennesker, herunder særligt børn og unge, har modtaget støtte fra det psykosociale hold, og i skoler, midlertidige lejre og landsbyer er der gennemført psykosociale aktiviteter. Det psykosociale arbejde er fortsat i 2006 og videreføres i 2007 med andre midler.
HUM * 46.H.7-1-142. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til ofrene for jordskælvet i Indonesien
2006 - 2007
Danida * 13/06 2006 * 4,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 4,00 mio. kr. , forbrugt 4,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-1-149. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til ofrene for Jogjakarta jordskælvet den 27. maj
2006 - 2006
Danida * 07/06 2006 * 0,60 mio. kr.
Danida og Dansk Røde Kors
Bevilling 0,60 mio. kr. , forbrugt 0,46 mio. kr.
HUM; Jakarta * 46.Indo.5.a-20 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Transport af frivillige til Aceh
2005 - 2005
Danida * 05/01 2005 * 0,30 mio. kr.
Danida og Yayasan Aceh Kita
Bevilling 0,30 mio. kr. , forbrugt 0,14 mio. kr.
HUM; Jakarta * 46.Indo.5.a-16 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Medicin og psykologisk behandling til evakuerede truet af vulkanudbrud
2006 - 2006
Danida * 22/05 2006 * 0,30 mio. kr.
Danida og Dansk Røde Kors
Bevilling 0,30 mio. kr. , forbrugt 0,24 mio. kr.
HUM; Jakarta * 46.Indo.5.a-19 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Interregional
UNHCR generelt bidrag
2005 - 2007
FL * 01/01 2005 * 125,00 mio. kr. FL * 01/01 2006 * 130,00 mio. kr.
UNHCR - United Nations High Commissioner for Refugees
Bevilling 255,00 mio. kr. , forbrugt 255,00 mio. kr.
Beskrivelse: United Nations High Commission for Refugees (UNHCR) har i kraft af sit mandat et overordnet ansvar i forbindelse med internationale flygtningeindsatser. UNHCR har siden begyndelsen af 1990'erne spillet en vigtig rolle i et stort antal komplekse katastrofesituationer. Organisationens normskabende virksomhed på det flygtninge- og asylpolitiske område er af afgørende betydning for den internationale beskyttelse af flygtninge. UNHCR arbejder desuden for at skabe varige løsninger på langvarige flygtningekriser i form af tilbageflytning til oprindelseslandet, lokal integration i opholdslandet eller genbosætning i tredielande.
Status: UNHCR har en central placering i dansk humanitær bistand. UNHCR spiller endvidere en vigtig rolle ved at gennemføre indsatser i nærområderne, ikke mindst i Afrika, som i den danske nærområdepolitik er højt prioriteret. UNHCR har i 2006 bidraget til gennemførelsen af de igangværende reformer af det internationale humanitære system. Dette indebærer, at UNHCR har et øget ansvar for at koordinere flygtningelejre, husly og beskyttelse sammen med andre humanitære aktører: FN-organisationer, Røde Kors/Røde Halvmånebevægelsen, IOM og NGO'erne. Desuden betyder det, at UNHCR har styrket sin indsats over for internt fordrevne.
UNHCR har i 2006 igangsat forberedelsen af en management refom, der skal styrke de operationelle aktiviteter på landeniveau. Management reformen skal slanke UNHCR's hovedkvarter i Genève og styrke resultbaseret ledelse i hele organisationen.
Danske synspunkter blev fremført i de styrende organer, i uformelle konsultationer sammen med andre ledende donorlande, samt bilateralt i den løbende dialog. For at få større gennemslagskraft har Danmark sammen med Canada og UK og i dialog med UNHCR i løbet af 2006 udarbejdet en fælles organisationsstrategi for UNHCR for 2007-2009, der skal gøre det muligt i fællesskab at monitorere fremskridt på en række prioritetsområder. UNHCR's igangværende reformproces er nødvendig og støttes af donorkredsen.
Indikatorer: Styrket international beskyttelse af flygtninge Bidrag til varige løsninger i nærområderne, herunder flere operationelle aktiviteter for internt fordrevne Prioritering af indsatser til fordel for kvinder blandt flygtninge og internt fordrevne Koordination af humanitære aktører på områderne: management af flygtningelejre, husly og beskyttelse Fremskridt i management reform, herunder resultatbaseret ledelse
Risikoelementer: Der er tale om en multilateralt finansieret og ledet organisation, og mulighederne for at sikre, at danske målsætninger får prioritet, afhænger derfor af bred tilslutning i medlemskredsen. UNHCR har i 2006 fået bedre greb om sin finansielle situation og har i 2006 undgået en gentagelse af det finansieringsunderskud, som opstod i 2005. Et mere realistisk budget og bedre finansmanagement fremover har været krav, som donorlandene har stillet UNHCR overfor. UNHCR's reformproces bliver her afgørende.
HUM; FN Missionen, Geneve * 17.C.1-4. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Internationalt Humanitært Beredskab (IHB)
2004 - 2006
FL * 01/01 2004 * 100,00 mio. kr. FL * 01/01 2005 * 55,00 mio. kr. FL * 01/01 2006 * 55,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 210,00 mio. kr. , forbrugt 193,60 mio. kr.
Beskrivelse: IHB blev oprettet ved en folketingsbeslutning i 1994 i forbindelse med vedtagelsen af "Strategi for dansk udviklingspolitik frem mod år 2000" og indledte sine operationer fra starten af 1995. IHB var tænkt som et supplement til og en videreudbygning af den eksisterende humanitære bistand og skulle bidrage til Danmarks deltagelse med kort varsel i internationale civile indsatser i krise- og konfliktområder overalt i verden. Opgaven varetages dels ved at udsende danske eksperter og rådgivere til internationale organisationer og/eller missioner, dels ved at støtte udsendelse af eksperter gennem private organisationer som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Læger uden Grænser. Beredskabet omfatter for tiden ca. 330 personer med mange forskellige uddannelses- og erhvervsprofiler og bred erfaring i at arbejde i internationale krise- og konfliktsammenhænge. IHBs medlemmer udsendes til konkret definerede internationale opgaver som f.eks. våbenhvileovervågning, forebyggelse af nye konflikter i krisesituationer samt forebyggelse af genopblussen af tidligere konflikter, understøttelse af menneskerettigheder, bl.a. opgaver ved internationale krigsforbrydertribunaler, demokratiudvikling, kapacitetsopbygning og udvikling af civilsamfundet m.v. Endvidere varetages Danmarks deltagelse i internationale valgobservationer af IHB.
Status: I 2006 udsendte IHB 135 personer til internationale opgaver fra en uges varighed op til et år. De korte IHB-opgaver har været deltagelse i tilrettelæggelse og overvågning af demokratiske valg. Disse opgaver er organiseret af henholdsvis Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og EU. Valgmissionerne fandt sted i Belarus, Bosnien-Herzegovina, Georgien, Makedonien, Montenegro, Tadjikistan, Ukraine, Den Demokratiske Republik Congo, Mauritanien, Zambia, Yemen, Palæstina, Indonesien, Bolivia, Mexico, Nicaragua og Venezuela.
Desuden har IHB i 2006 stillet personel til rådighed for internationale overvågningsmissioner. Ligesom tidligere har der været udsendt observatører til TIPH-missionen i det palæstinensiske selvstyreområde på Vestbredden (the Temporary International Presence in the City of Hebron), indledt i 1994. Danmark deltager med 9, hvoraf 5 udsendes af IHB og 4 af Rigspolitiet. I 2006 var i alt 9 udsendt fra IHB til denne opgave. Som i tidligere år deltog Danmark også i den første del af 2006 med 12 personer i den fællesnordiske monitoreringsmission, der overvåger våbenhvileaftalen mellem Sri Lankas regering og De Tamilske Tigres organisation LTTE. 15 var udsendt i 2006. Deltagere fra EU lande blev udelukket fra deltagelse i denne mission med udgangen af august. I den fælles EU/ASEAN mission til overvågning af fredsaftalen i Aceh provinsen i Indonesien deltog Danmark med 9 monitorer. Endvidere har 3 personer været udsendt til opgaver i Afghanistan, og ligeledes har 3 personer været udsendt til EU's støttegruppe til den Afrikanske Unions overvågningsmission i Darfur, Sudan. Det samlede antal IHB-udsendte til disse større missioner har været 39 personer. Endelig udsendte IHB 13 personer til Syrien som forstærkningsindsats i forbindelse med evakueringen af danskere fra Libanon.
Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Læger uden Grænser har i 2006 over bevillinger fra IHB-rammen udsendt personel til en lang række lande.
Risikoelementer: Ved enhver udsendelse af personer for det Internationale Humanitære Beredskab vurderes risikosituationen nøje. Hvis det under en udsendelse vurderes, at der er fare for de udsendtes sikkerhed, vil disse efter samråd med den internationale organisation, der forestår udsendelsen, blive trukket hjem.
HUM * 46.H.6-102 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte gennem Dansk Flygtningehjælp til længevarende humanitære kriser
2004 - 2005
Akt 101 * 25/02 2004 * 83,80 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 83,80 mio. kr. , forbrugt 83,76 mio. kr.
Beskrivelse: Dansk Flygtningehjælps (DFH) internationale indsatser bidrager først og fremmest til at afhjælpe internationale flygtningeproblemer, herunder gennem løsning af repatrieringsopgaver og langsigtet internationalt hjælpearbejde for flygtninge og internt fordrevne. Desuden gennemfører DFH indsatser, der bidrager til at afhjælpe akut nød hos flygtninge og internt fordrevne. Indsatserne søges i høj grad gennemført i de berørtes nærområder. Som paraplyorganisation for danske organisationer løser DFH ofte opgaverne i samarbejde med én eller flere medlemsorganisationer eller FNs Flygtningehøjkommissariat.
Bevillingen anvendes som støtte til gennemførelse aktiviteter i Nordkaukasus, Angola, Somaliland og Liberia, samt til udsendelse af eksperter til styrkelse af FNs internationale nødhjælpskapacitet i forbindelse med flygtninge- og humanitære kriser.
Status: Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
Risikoelementer: Ingen da bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet.
HUM * 46.H.7-3-133. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Uøremærket humanitært bidrag til WFP
2005 - 2007
FL * 01/01 2005 * 35,00 mio. kr. FL * 01/01 2006 * 35,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 70,00 mio. kr. , forbrugt 70,05 mio. kr.
Beskrivelse: Organisationen har til formål at bekæmpe fattigdom og sult og fremme økonomisk og social udvikling ved anvendelse af fødevarer samt at yde fødevarebistand i katastrofesituationer, herunder til flygtninge og internt fordrevne.
Organisationens indsats retter sig i dag primært mod at levere fødevarer til mennesker i akut nød som følge af natur- eller menneskeskabte katastrofer; en opgave der varetages i tæt samarbejde med de respektive landes regeringer, andre FN-organisationer samt NGO’er. I forlængelse heraf tager organisationens programmer i længerevarende krisesituationer sigte på at understøtte mulighederne for at skabe grundlag for fornyet politisk, økonomisk og social udvikling. WFP har oparbejdet et veludviklet logistisk netværk (herunder indkøb af fødevarer).
Finansieringen af organisationens aktiviteter hviler udelukkende på frivillige bidrag.
Danske mål: Bistand til og beskyttelse af flygtninge og internt fordrevne bliver prioriteret højt i den danske strategi for humanitær bistand. Strategien påpeger også, at der ved nødhjælpsindsatser bør tages hensyn til de særlige behov hos svage grupper, herunder den store gruppe af kvinder og børn. WFP's arbejde er et vigtigt led i udmøntningen af den danske strategi.
En ny dansk organisationsstrategi for WFP for årene 2006 til 2008 blev godkendt i juni 2006 (tilgængelig via Udenrigsministeriets hjemmeside. Samtidig med, at strategien generelt bekræfter WFPs betydning som partner i implementeringen af dansk humanitær bistand, indeholder den også specifikke targets for målopfyldelse i forhold til WFP.
Status: WFP arbejder i næsten alle konfliktområder, herunder i områder hvor kun ganske få øvrige donorer er repræsenteret, og organisationens indsats på nødhjælpsområdet vurderes almindeligvis højt. Det gælder både organisationens rolle vedrørende fordeling af fødevarenødhjælp m.v. såvel som indsatsen som lead organisation for FN systemet med hensyn til logistik.
WFP har med betydelig succes taget skridt til at rationalisere og smidiggøre de operationelle aktiviteter på nødhjælpsområdet. Ændrede procedurer er gennemført i en lang række af de større programmer. Meget tyder på, at det som ønsket har været muligt at opnå en væsentlig bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, der står til rådighed for WFP's nødhjælpsarbejde.
På baggrund af Rom ambassadens løbende monitorering, materiale fremlagt af WFP i forbindelse med bestyrelsesmøder, særskilt indhentede oplysninger samt den generelle danske dialog med organisationen er det vurderingen, at WFP i 2006 har gjort tilfredsstillende fremskridt i forhold til den danske organisationsstrategi.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gøre op, i hvilket omfang der i 2006 er gjort fremskridt i forhold til den ny danske strategi for WFP indeholdte mål (vurdering med grundlag i relevante indikatorer i den danske handlingsplan for 2005 er positiv. WFPs Performance Report for 2006 offentliggøres i juni 2007).
Risikoelementer: Generelle risici omfatter mangel på fornøden finansiering. WFP har således i flere af sine interventioner grundet manglende finansiering ikke kunne nå hele den planlagte målgruppe. WFP er i sit arbejde afhængig af politiske forhold, herunder adgang til målgruppen, sikkerhed for sine medarbejdere samt nationale regeringers og samarbejdspartneres kapacitet.
HUM; Rom * 75.C.38.A.8.b Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Bidrag gennem Dansk Flygtningehjælp til længerevarende humanitære kriser i 2006
2006 - 2006
Akt 88 * 12/01 2006 * 65,00 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 65,00 mio. kr. , forbrugt 61,00 mio. kr.
Beskrivelse: Dansk Flygtningehjælps (DFH) internationale indsatser bidrager først og fremmest til at afhjælpe internationale problemer for flygtninge og internt fordrevne i nærområderne, dels gennem langsigtet støtte til bæredygtig repatriering af flygtninge og hjemvendelse af fordrevne, dels gennem at afhjælpe akut nød hos flygtninge og internt fordrevne. Som paraplyorganisation for danske organisationer løser DFH ofte opgaverne i samarbejde med FNs Flygtningehøjkommissariat. Bevillingen anvendes som støtte til gennemførelse af følgende aktiviteter:
Sri Lanka - 10 mio. kr.: Målet er varige løsninger, der bygger på humanitære principper og menneskerettigheder for internt fordrevne og tilbagevendte flygtninge, samt efter forværringen af konflikten i løbet af året at lindre akut nød blandt disse.
Kaukasus - 11,7 mio. kr. Målgruppen er 1) ofre for konflikten i Tjetjenien, der hovedsageligt befinder sig i Ingusjetien og Tjetjenien, og 2) tilbagevendte etniske georgiere og andre konfliktramte personer i Abkhasien.
Darfur - 10 mio. kr.: Målet er beskyttelse og, hvor muligt, varige løsninger for den konfliktramte landbefolkning i Vest Darfur gennem nødhjælp og forbedring af livsgrundlag.
Angola - 9 mio. kr.: Målet er bæredygtige løsninger for 15.000 tilbagevendte og demobiliserede familier i det nordlige Angola.
Vestafrika - 10 mio. kr.: Målet er bæredygtige løsninger for konfliktramte befolkningsgrupper i Mano River landene på basis af humanitære standarder og fundamentale rettigheder. Målgruppen er 60.000 af de mest sårbare personer i DFHs operationsområder i sydøst-Liberia og sydvest-Elfenbenskysten.
Akutte indsatser - 4 mio. kr. efter særlig ansøgning.
Sekunderingsberedskabet - 10 mio. kr.: Programmets overordnede mål er via sekunderinger af eksperter at bidrage til og styrke FNs internationale nødhjælpskapacitet i forbindelse med flygtninge- og humanitære kriser.
Status: Sri Lanka: I august omlagdes store dele af indsatsen fra rehabilitering til nødhjælp som konsekvens af genopblussen af konflikten. I 19 lokalsamfund er etableret 729 latriner, 23 km småveje, 77 brønde, 14 km overrislingskanaler, 16 km dræningskanaler og opført 3 børnehaver/forsamlingshuse. Nødhjælpen omfattede fødevarepakker til 5.880 familier og ikke-fødevarer til 1.700 familier.
Kaukasus: I alt 7.269 personer hjulpet med genopbygning af 60 huse og 2 skoler samt gennemførelse af 93 landbrugsprojekter, 18 indkomstskabende aktiviteter, overvintringsassistance og skolebespisning. Over 2.000 mennesker i lokalsamfund i tre områder i Abkhasien har udpeget og deltaget i rehabiliteringen af bl.a. 6 skoler, 4 km vandforsyning og 3 klinikker.
Darfur: I 2006 opført 13 skoler og uddelt nødhjælp (ikke-fødevarer) til 5.200 familier. Beredskabet udvidet til at omfatte uddeling til 50.000 nye fordrevne.
Angola: Ca. 15.000 familier reintegreret gennem landsbymobilisering og retablering af offentlig infrastruktur: 50 landsbyudviklingsplaner og 16 "farmer field schools" fulgt op eller etableret, forældreråd oprettet i 20 skoler, og 44 lokalsamfund oplyst om minefare, menneskerettigheder og Hiv/Aids; landbrugsredskaber, såsæd og anden hjælp uddelt til særligt sårbare familier; 25 skoler genopbygget og udstyret, og 21 mindre infrastruktur-projekter gennemført på landsbyniveau.
Vestafrika: Udviklingsplaner formuleret i 33 landsbyer, 12 seminarer afholdt om menneskerettigheder, og 15 landsbyorganisationer modtaget støtte til sports- og fritidsaktiviteter. 12 skoler, 6 markeder, samt veje og brønde genopbygget eller udvidet og en større by ryddet for bevoksning og affald. 1.500 familier, 19 kvindegrupper og 38 skoler modtog såsæd, landbrugsredskaber og undervisningsmaterialer, og 2.300 liberianske flygtninge hjælp til lokal integration.
Sekunderingsberedskab: DFH udsendt humanitær rådgivere svarende til 179 personmåneder til FN.
Rammen til akutte indsatser er ikke udnyttet.
Risikoelementer: Sri Lanka: Genopblussen af konflikten nødvendiggjort omlægning af dele af program til nødhjælp og midlertidig indstilling af mange rehabiliteringsaktiviteter. Kaukasus: Under tegningekrisen i kort periode indstillet operationen i og omkring Tjetjenien. Sikkerhedssituationen i Abkhasien fortsat ustabil og medført kortvarig indstilling af aktiviteter.
Darfur: Sikkerhedsmæssig og politisk situation påvirket gennemførelsen.
HUM * 46.H.7-3-145. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Bidrag gennem Dansk Røde Kors til længerevarende humanitære kriser i 2005
2005 - 2005
Akt 153 * 08/06 2005 * 62,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 62,00 mio. kr. , forbrugt 62,00 mio. kr.
Beskrivelse: DRK og samarbejdspartnere arbejder på at forbedre livsvilkårene for sårbare mennesker. Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) yder primært bistand til ofre for væbnede konflikter, mens Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Halvmåne selskaber (IFRC) yder bistand til flygtninge og ofre for natur- og sultkatastrofer.
Bevillingen er anvendt til følgende aktiviteter: De Palæstinensiske selvstyreområder: ICRC 4 mio. kr. - uddeling af bl.a. telte til hjemløse samt fødevarer, vand og medicin til samfund, som er afskåret fra disse nødvendigheder, herudover søges at mindske problemerne i forhold til Israels overholdelse af international humanitær lov (IHL). Afghanistan: ICRC 4 mio. kr. - beskyttelse af ofre for den væbnede konflikt samt forbedring af befolkningens levevilkår, herunder fødevarer, medicinsk og kirurgisk bistand samt forebyggelse af mineulykker. Burma: ICRC 4 mio. kr. - beskyttelse af civilbefolkningen og humanitær bistand i konfliktramte områder, herunder sikring af værdige forhold for frihedsberøvede. Den Demokratiske Republik Congo: ICRC 4 mio. kr. - støtte til sårbare grupper, herunder uddeling af såsæd og medicin samt forbedring af vand- og sanitetsforhold. Liberia: ICRC 4 mio. kr. - bistå hjemvendte flygtninge og internt fordrevne med genetablering af deres eksistensgrundlag, herunder uddeling af såsæd og redskaber. Endvidere søges kendskabet til IHL udbredt. Sudan: ICRC 10 mio. kr. - støtte til at tilbagevendende flygtninge, internt fordrevne og fastboende i konfliktområder får basale behov dækket i form af husly, fødevarer og vand. Nordkorea: IFRC 4 mio. kr. - forbedring af sundhedstilstanden hos særligt sårbare grupper, herunder reduktion af vandbårne sygdomme. IFRC's katastrofefond 1 mio. kr. - muliggør umiddelbar assistance uden forudgående nødhjælpsappel. Varehjælpsprogram 9 mio. kr. - sikrer kapacitet til hurtigt at kunne indkøbe nødhjælpsvarer. Delegatprogram 17 mio. kr. - muliggør udsendelse af delegater.
Status: Palæstina: Større nødhjælpspakker uddelt til 133 familier, som havde fået deres hjem destrueret, månedlige fødevarepakker uddelt til 2.470 familier. Mange tusinde frihedsberøvede besøgt, og kontakten til deres familier sikret. Afghanistan: Knap 150.000 personer undervist i forebyggelse af mineulykker, 1.763 proteser påført mineofre, 8.977 kirurgiske operationer udført i ICRC-støttede sundhedsklinikker, 1.500 konfliktrelaterede frihedsberøvede besøgt. Burma: Monitorering af behandling af og leveforhold for frihedsberøvede i 23 forskellige detentioner/fængsler samt udveksling af røde kors beskeder. 1.299 stivkrampe vaccinationer givet til børn under 5 år. Den Demokratiske Republik Congo: 7.506 hushold modtog såsæd og landbrugsredskaber, ca. 40.000 personer modtog basis nødhjælpsvarer, 3 vandprojekter med skønnet 295.000 brugere færdiggjort, 292 børn, heraf 172 børnesoldater, genforenet med deres familier. Liberia: Såsæd og landbrugsredskaber uddelt til 65.000 familier, 956 nye politiofficerer modtog træning i Røde Korsbevægelsens principper og humanitær lov. 130 tilbagevendte flygtningebørn genforenet med deres familier. Sudan - mere end 10.000 tons fødevarer distribueret til 257.000 personer, mere end 43.000 personer behandlet på 8 ICRC-støttede sundhedsklinikker, 650.000 personer (heraf mange internt fordrevne) fra ICRC støttede projekter i 70 forskellige landsbyer havde adgang til vand. Nordkorea: Distribution af livsnødvendig medicin til sundhedsklinikker i 64 byer i 5 forskellige provinser med en befolkning på godt 8 mio., 40 vandforsyningssystemer og 500 latriner installeret. Katastrofefond: Fonden har bevilget midler til mere end 80 katastrofer i 2005, heraf knap halvdelen i Afrika. Varehjælpsprogram: Udsendelse af nødhjælpsvarer og/eller udrykningsenheder (eks. IT og logistik) til i alt 15 katastrofer. Delegatbevilling: DRK udsendte knap 200 delegater i 2005 - mange finansieret af bevillingen.
Afsluttes når afrapportering er godkendt.
Risikoelementer: ICRC og IFRC arbejder ofte i områder, som er præget af vanskelige sikkerhedsforhold. Ændringer i sikkerhedssituationen har nødvendiggjort enkelte programtilpasninger. I Nordkorea hersker ingen sikkerhedsproblemer, men regeringens skepsis mod humanitær bistand har i perioder vanskeliggjort projektimplementeringen. De nævnte landeprogrammer er dog alle blevet gennemført tilfredsstillende.
HUM * 46.H.7-1-144. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
UNRWA årsbidrag 2006
2006 - 2006
FL * 01/01 2006 * 60,00 mio. kr.
UNRWA - United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
Bevilling 60,00 mio. kr. , forbrugt 60,00 mio. kr.
Beskrivelse: UNRWA blev etableret af FN's generalforsamling i opfølgning på den arabisk-israelske konflikt i 1948 og er FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. UNRWA begyndte sit arbejde i maj 1950, og har (når det er muligt) sit hovedsæde i Gaza. Organisationen refererer direkte til FN's generalforsamling.
Det internationale samfund har det overordnede ansvar for de i dag mere end fire millioner af organisationen registrerede palæstinensiske flygtninge i Jordan, Libanon, Syrien, Gaza og Vestbredden, indtil der er fundet en retfærdig og permanent løsning på konflikten med Israel. UNRWA's mandat er varetagelsen af de opgaver, som dette ansvar indebærer.
UNRWA driver mere end 900 faciliteter for flygtninge inden for uddannelse, sundhed, nødhjælp og sociale tjenester samt et mikrofinansierings- og virksomhedsprogram. Med over 27.000 lokalt ansatte, heraf flertallet selv med flygtningestatus, er UNRWA personalemæssigt den største FN organisation. UNRWA beskæftiger kun ca.110 internationalt ansatte samt de junior professionel officers (JPO'er), som medlemsstaterne selv betaler for.
UNRWA adskiller sig fra de andre FN-organisationer ved at have en midlertidig karakter samt ved kun at fokusere på en flygtningegruppe. UNRWA's mandat er senest forlænget til juni 2008.
Status: Overordnet prioriterer Danamark, at UNRWA sættes i stand til at udføre sine mandatbundne opgaver så effektivt som muligt. Det er derfor værdifuldt, at UNRWA er inde i en løbende reformproces, som har ført til en række forbedringer af organisationens administrative effektivitet. Der er bl.a blevet oprettet en ny rådgivende komité, Advisory Commission, der fungerer som organisationens styrelse. Komitéen blev etableret af FN's generalforsamling i forbindelse med organisationens oprettelse for at rådgive og vejlede UNRWA's øverste leder (Comissioner General) med hensyn til organisationens politik, programmer og budgetter. Komiteen bestod oprindeligt af England, Frankrig, Tyrkiet og USA, og blev i 50’erne udvidet med yderligere 5 lande, Syrien, Jordan, Egypten, Libanon og Belgien, og endelig med Japan i 1972. I de seneste år har donorerne arbejdet for, at der skulle sammensættes en ny, udvidet og meget mere aktiv komité. Det har ført til, at det på FN's generalforsamling i december 2005 blev vedtaget, at medlemsstater, hvis årlige bidrag til UNRWA i de seneste tre år havde oversteget USD 5 mio. om året skulle kunne optages som medlemmer af komiteen. Fra 2006 har komiteen derfor fået 8 nye medlemmer, herunder Danmark.
Der har generelt fra dansk side været tilfredshed med organisationens udvikling de seneste år. I 2005 introducerede UNRWA et nyt strategisk styringsredskab i form af en Medium Term Plan for perioden 2005-2009. I 2006 lancerede UNRWA's ledelse et program for organisationens udviklingsprocess 2006-09. Danmark har i den proces en særlig interesse i at fremme ligestillingsaspektet i UNRWA's indsatser. Derfor blev i 2006 udarbejdet et danskfinansieret review af UNRWA's ligestillingspolitik, som har bevirket at organisationen som en del af organisationsudviklingsprocessen har igangsat udarbejdelsen af en gender policy.
Danmark var en af UNRWA's største donorer i 2006 med et bidrag på 60 mio. kr. til UNRWA's generelle budget.
Risikoelementer: Et problem for organisationens arbejde var igen i 2006 vilkårene for arbejdet i selvstyreområderne. Interne uroligheder og israelske restriktioner og gengældelsesaktioner betød enorme tab af arbejdsdage og påførte organisationen store ekstraomkostninger.
HUM * 6.U.525.a.1-114. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Bidrag gennem Dansk Røde Kors til længerevarende humanitære kriser i 2006
2006 - 2006
Akt 145 * 01/06 2006 * 60,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 60,00 mio. kr. , forbrugt 60,00 mio. kr.
Beskrivelse: DRK og samarbejdspartnere arbejder på at forbedre livsvilkårene for sårbare mennesker. Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) yder primært bistand til ofre for væbnede konflikter, mens Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Halvmåne selskaber (IFRC) yder bistand til flygtninge og ofre for natur- og sultkatastrofer.
Bevillingen er anvendt til følgende aktiviteter:
Afghanistan: ICRC 4 mio. kr. - beskyttelse af ofre for den væbnede konflikt samt forbedring af befolkningens levevilkår, herunder rent vand og betryggende sanitære forhold.
Burma: ICRC 4 mio. kr. - sikring af beskyttelse af civilbefolkningen og humanitær bistand i konfliktramte områder, herunder sikring af værdige forhold for frihedsberøvede samt støtte til sårede og syge.
Nepal: ICRC 4 mio. kr. - fokus på beskyttelsesaktiviteter, herunder sikring af værdige forhold for frihedsberøvede.
Nordkorea: IFRC 4 mio. kr. - forbedring af sundhedstilstanden hos særligt udsatte befolkningsgrupper, herunder at reducere antallet af vandbårne sygdomme.
Liberia: ICRC 4 mio. kr. - bistå særligt sårbare grupper med at genetablere deres eksistensgrundlag. Særligt fokus på børn.
Den Demokratisk Republik Congo: ICRC 4 mio. kr. - støtte til midlertidige centre for børn adskilt fra deres familier samt støtte til hospitaler.
Sudan: ICRC 4 mio. kr. - udbredelse af kendskab til IHL samt støtte til at tilbagevendende flygtninge og fastboende i konfliktområder får basale behov dækket i form af husly, fødevarer og vand.
De palæstinensiske selvstyreområder: ICRC 4 mio. kr. - mindske problemer i forhold til Israels overholdelse af IHL over for den palæstinensiske befolkning samt generelt at søge Geneve-konventionerne efterlevet af konfliktens parter. IFRC' katastrofefond 1,5 mio. kr. - giver mulighed for hurtig reaktion i katastrofesituationer.
Varehjælpsprogram 9,5 mio. kr. - sikrer kapacitet til hurtigt at kunne indkøbe nødhjælpsvarer.
Delegatprogram 17 mio. kr. - muliggør udsendelse af delegater.
Status: Afghanistan: Godt 1.400 konfliktrelaterede frihedsberøvede besøgt og mere end 2.800 Røde Kors beskeder udvekslet. Vand og sanitetsforhold forbedret for næsten 300.000 personer.
Burma: Støtte til i alt 7 rehabiliteringscentre, hvor godt 2.400 patienter modtog behandling (herunder proteser), polio-vaccine givet til mere end 5.000 børn samt sikret 644 frihedsberøvede månedlige familiebesøg.
Nepal: Mere end 5.100 frihedsberøvede besøgt i 145 forskellige detentioner/fængsler, 487 Røde Kors beskeder indsamlet. Sikret løsladelse af fanger tilbageholdt af maoisterne.
Nordkorea: Udleveret medicin til 2.258 sundhedsklinikker i 64 forskellige byer med i alt 8 mio. indbyggere. Trænet mere end 250 læger i brugen og udlevering af medicin.
Liberia: Fødevarer, såsæd og landbrugsredskaber uddelt til mere end 32.000 familier. 8.396 Røde Kors beskeder indsamlet, 65 børn genforenet med deres forældre. Den Demokratiske Republik Congo: 265 børn genforenet med deres forældre, heraf 128 tidligere børnesoldater. 1.696 operationer foretaget på 7 ICRC støttede hospitaler.
Sudan: Dokumentation af og opfølgning på overtrædelser af International Humanitær Lov (IHL), fødevarer og hygiejneartikler uddelt til 250.000 personer, såsæd og landbrugsredskaber uddelt til 125.000 personer, forbedret vandforsyning til 570.000 personer. De palæstinensiske selvstyreområder: Besøgt 9.847 palæstinensere tilbageholdt af de israelske myndigheder og 1.502 tilbageholdt af de palæstinensiske myndigheder. Haft 24 skriftlige og 177 mundtlige udvekslinger med de israelske myndigheder omkring overholdelsen af IHL.
IFRC katastrofefond: Fonden bevilligede midler til 101 forskellige katastrofer i 2006, heraf godt halvdelen i Afrika. Varehjælpsprogram: Udsendelse af nødhjælpsvarer og/eller udrykningsenheder indenfor IT og logistik til 15 katastrofer i 2006.
Delegatprogram: DRK udsendte i 2006 mere end 150 delegater til operationer i udviklingslande, heraf flertallet finansieret af bevillingen.
Risikoelementer: ICRC og IFRC arbejder ofte i områder præget af vanskelige sikkerhedsforhold. Ændringer i sikkerhedssituationen har nødvendiggjort enkelte programtilpasninger. I Burma har det ikke været muligt at gennemføre fængselsbesøg som planlagt, og ICRC har lukket kontorer i provinsen. I Nordkorea har regeringens skepsis mod humanitær bistand i perioder vanskeliggjort projektgennemførelsen. De nævnte landeprogrammer er dog alle blevet gennemført tilfredsstillende.
HUM * 46.H.7-1-148. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
UNRWA Generelt bidrag 2004
2004 - 2004
FL * 01/01 2004 * 50,00 mio. kr.
UNRWA - United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
Bevilling 50,00 mio. kr. , forbrugt 49,65 mio. kr.
Beskrivelse: UNRWA blev etableret af FN's generalforsamling i opfølgning på den arabisk-israelske konflikt i 1948 og er FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. UNRWA begyndte sit arbejde i maj 1950.
Organisationen har sit hovedsæde i Gaza og refererer direkte til FN's generalforsamling. Den har derudover en styrelse med repræsentanter for 10 lande.
Det internationale samfund har det overordnede ansvar for de i dag mere end fire millioner registrerede palæstinensiske flygtninge i Jordan, Libanon, Syrien, Gaza og Vestbredden, indtil der er fundet en retfærdig og permanent løsning på konflikten med Israel. UNRWA’s mandat er den direkte varetagelse af de opgaver, som dette ansvar indebærer.
UNRWA driver mere end 900 faciliteter for flygtninge inden for uddannelse, sundhed, nødhjælp og sociale tjenester samt et mikrofinansierings- og virksomhedsprogram. Med 24.000 lokalt ansatte, heraf flertallet selv med flygtningestatus, er UNRWA personalemæssigt den største FN organisation. UNRWA beskæftiger kun 105 internationalt ansatte samt de junior professionel officers (JPO'er), som medlemsstaterne selv betaler for.
UNRWA adskiller sig fra fleste andre FN-organisationer ved at have en midlertidig karakter samt ved kun at fokusere på en flygtningegruppe. UNRWA's mandat er senest forlænget til juni 2008.
I den nuværende kritiske situation i Gaza og Vestbredden har UNRWA måttet påtage sig flere og flere ansvarsopgaver. Indenfor FN-systemet er UNRWA for tiden den ledende organisation til afhjælpning af den humanitære nød i disse områder.
Danske mål:
De danske mål er at sætte UNRWA i stand til at udføre sine mandatbundne opgaver.
Status: UNRWA er inde i en løbende reformproces, som allerede har ført til en række forbedringer af organisationens administrative effektivitet. - UNRWA's mål og resultatstyring fremhæves som forbilledlig indenfor FN-systemet af FN-systemets kontrolorgan ACABQ. Tilsvarende er der sket en udvikling af ledelsesstrukturen, bl.a. med oprettelsen af en ny afdeling for policy analyse.
Der har fra dansk side været stor tilfredshed med organisationens udvikling de seneste år. Man har fra dansk side ønsket en mere systematisk evaluering af organisationens enkelte redskaber. En ligestillingsstrategi er blandt de politikker, der med fordel kan udvikles, og der ydes fra dansk side bistand til et review af UNRWA's ligestillingspolitik med henblik på udarbejdelse af en moderne strategi til brug for videreudvikling på området.
Danmark var en af UNRWA's største donorer i 2004 med et bidrag på 50 mio. kr. til UNRWA's generelle budget samt bidrag på i alt 12 mio. kr. til 2004 nødhjælpsappellen.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Et væsentligt problem for organisationens arbejde var igen i 2004 vilkårene for arbejdet i selvstyreområderne. Israelske restriktioner og ødelæggelser betød enorme tab af arbejdsdage og påførte organisationen store yderligere nødhjælpsomkostninger.
Organisationen har begrænsede muligheder for at udarbejde strategiske målsætninger, bl.a. fordi de opstillede budgetter, der næsten udelukkende finansieres ved frivillige bidrag fra donorlande, til stadighed er underfinansierede.
HUM * 6.U.525.a.1-110 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Bidrag til CERF - FNs humanitære fond
2006 - 2006
Akt 110 * 02/03 2006 * 50,00 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 50,00 mio. kr. , forbrugt 50,00 mio. kr.
Beskrivelse: I de seneste år har der blandt de humanitære aktører været meget fokus på at forbedre det humanitære systems evne til at reagere hurtigt og samtidig give en mere ligelig fordeling af de humanitære midler i forhold til behov. FNs humanitære koordinator Jan Egeland foreslog i forsommeren 2005 at udvide en eksisterende humanitær lånemekanisme til også at kunne give bidrag (den såkaldte CERF - Central Emergency Response Fund).
Formel beslutning om udvidelse af CERF'en blev taget af FNs generalforsamling i december 2005.
2/3 af CERF'ens budget vil gå til akutte kriser, mens 1/3 skal allokeres til såkaldte glemte kriser, dvs. langvarige humanitære katastrofer, som er betydeligt underfinansieret.
Det vil være FN's humanitære koordinator, som i samråd med de nationale humanitære koordinatorer beslutter, hvortil der skal allokeres midler. Der vil maksimalt kunne blive udbetalt 30 mio. USD per akutte humanitære krise og midlerne skal alene opfattes som 'start kapital' med henblik på at få hurtig hjælp ud. Med hensyn til de glemte kriser er det ligeledes FNs humanitære koordinator, som beslutter fordeling. Et afgørende kriterium vil her være længerevarende underfinansiering.
Status: CERF'en blev lanceret i starten af marts 2006 og var fuldt operationel i løbet af foråret 2006. FNs humanitære kontor (OCHA - som administrerer CERF'en) forventede, at donorerne vil bidrage med ca. 250 mio. USD i løbet af 2006, hvilket holdt nogenlunde stik. Den mere langsigtede målsætningen er et indskud på 450 mio. USD (plus 50 mio. USD til lånemekanismen). Det er håbet, at denne målsætning opnås i løbet af 2007, og at der løbende vil blive foretaget genopfyldninger af fonden.
Siden CERF'ens oprettelse er der viderefordelt 260 mio. USD til 331 projekter i 35 lande.
Risikoelementer: Der arbejdes fortsat på helt klare kriterier for allokering af fondens midler. Det anses for væsentligt, at kriterierne er så klare som muligt for at sikre en hurtig reaktionsevne. Den endelige allokeringsbeslutning tilfalder den siddende nødhjælpskoordinator (i samråd) og CERF'en succes/genopfyldning vil således i høj grad være afhængig af nødhjælpskoordinatorens legimitet - dvs. donorernes tiltro til nødhjælpskoordinatoren.
HUM * 46.C.41-7. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Dansk Røde Kors humanitært årsbidrag 2004
2004 - 2004
Akt 126 * 14/04 2004 * 45,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 45,00 mio. kr. , forbrugt 42,61 mio. kr.
Beskrivelse: Bevillingen har til formål gennem Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) at støtte ofre for konflikter i Den Demokratiske Republik Congo (DRC): 3 mio. kr., Liberia: 2 mio. kr., Nordkaukasus (Tjetjenien): 3 mio. kr. og De Palæstinensiske Selvstyreområder: 4 mio. kr.
Myanmar: Forbedring af vand- og sanitetssystemer samt sundhedspraksis blandt befolkningen, sikre forholdene for frihedsberøvede personer og arbejde for at international humanitær lov (IHL) bliver kendt og respekteret på alle niveauer i de væbnede styrker: 3 mio. kr.
Den demokratiske Folkerepublik Korea (DFK): Basal forsyning af medicin og lægeudstyr, forbedring af vand og sanitetssystemer samt fremme af sundhed gennem kampagner udført af sundhedspersonale og frivillige: 4 mio. kr.
IFRC's katastrofefond: Hurtig støtte i tilfælde af pludseligt opståede katastrofer, hvor der hurtigt er brug for økonomiske midler for at starte operationen op: 1 mio. kr.
Beredskabs- og varehjælpsprogram: Kapacitet til hurtig og effektiv respons vedr. indkøb af varer til katastrofesituationer: 8 mio. kr.
Delegatprogram: 17 mio. kr., jfr. 46.H.6-102.
Status: DRC: Fødevarer distribueret til 92.000 personer samt medicin og udstyr til 4 hospitaler og 14 sundhedscentre. ICRC har gennemført omfattende eftersøgningsaktiviteter, familiesammenføringer og demobilisering af soldater.
Liberia: Humanitær bistand til ca. 100.000 internt fordrevne i form af presenninger, tæpper, sundhedsfaciliteter, rent drikkevand og bedre sanitære forhold samt genforening af børn med deres familier. Yderligere 120.000 fastboende og 60.000 tilbagevendte støttet med såsæd og landbrugsredskaber.
Nordkaukasus: Fødevarehjælp ydet til 100.000 mennesker tillige med sundhedsarbejde og retablering af vand- og sanitære installationer. Beskyttelse af og assistance til internt fordrevne samt fanger og indsatte. Dialog med myndigheder især om IHL og landminer.
De Palæstinensiske Selvstyreområder: Myndigheder og civilbefolkning oplyst om IHL, tusinder af tilbageholdte palæstinensere og israelere besøgt og frivillig repatriering af libanesere bosat i Israel overvåget. Uddeling af nødhjælpstelte, husholdningsudstyr, vand og mad til hundredvis af hjemløse palæstinensiske familier.
Myanmar: Vand- og sanitetssystemer til 3.000 mennesker etableret, vaccinationskampagne af småbørn gennemført og latriner opsat i skoler. Fængselsbesøg hos 1.788 fanger gennemført og IHL introduceret i militærets officersuddannelse. 7 hospitaler støttet i behandling af krigsofre, 5 proteseklinikker etableret og oplysningsmateriale produceret om miner.
DFK: Medicin, udstyr og informationsmateriale uddelt til 1.800 institutioner samt vand- og sanitære systemer installeret til 68.000 mennesker. Undervisning i malariakontrol samt distribution af informationsmateriale om hygiejne og brug af medicin.
IFRC's katastrofefond: Midler allokeret til 24 katastrofer.
Beredskabs- og varehjælpsprogram: DRK bidrog i 2004 gennem ICRC og IFRC til i alt 14 nødhjælpskrævende situationer.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Genoptagelsen af konflikten i det østlige Congo har betydet øget fokus på delegaternes sikkerhed i forbindelse med projektgennemførelse, og det frygtes at en eskalering af konflikten kan geninddrage nabolandene. Fredsprocessen i Liberia viste sig fortsat skrøbelig, hvilket stiller store krav til de fredsbevarende styrkers effektivitet. I Tjetjenien gør sikkerhedssituationen fortsat projektgennemførelsen vanskelig. I Nordkorea oplevede Røde Kors en indskrænkning af monitoreringsmulighederne.
HUM * 46.H.7-1-139. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til WFP's nødhjælpsprogrammer i 2002
2002 - 2004
Akt 171 * 29/05 2002 * 35,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 35,00 mio. kr. , forbrugt 33,84 mio. kr.
Beskrivelse: Verdensfødevareprogrammet har til formål at bekæmpe fattigdom og sult og at fremme økonomisk og social udvikling ved anvendelse af fødevarer. Organisationens primære opgave er distribution af fødevarer til mennesker i akut nød som følge af humanitære kriser. Med denne bevilling godkendte Finansudvalget, at der blev ydet 35 mio. kr. til følgende formål i 2002:
Angola: Efter mange års borgerkrig indgik de stridende parter i 2002 en våbenhvileaftale. Borgerkrigens afslutning muliggjorde adgang til en stor gruppe internt fordrevne. WFP's samlede budget androg ca. 2 mia. kr. Det danske bidrag var på 4.5 mio. kr.
Det Sydlige Afrika: Fejlslagen høst på grund af bl.a. tørke, oversvømmelser og borgerkrige påvirkede millioner af mennesker i regionen. Det danske bidrag var på 4 mio. kr.
Vestafrika: Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i regionen var fortsat kaotisk. Diverse borgerkrige skabte store strømme af mennesker, der flygtede fra deres hjem ligeså vel som mennesker, der forsøger at vende tilbage til deres hjem. Det samlede budget androg ca. 476 mio. kr. Det danske bidrag var på 6 mio. kr.
Kenya: En længere tørkeperiode havde stadigvæk alvorlige konsekvenser for befolkningen især i landets nordlige distrikter. Det samlede budget androg 519 mio. kr. Det danske bidrag var på 5 mio. kr.
Irak: Trods olie-for-mad programmet var der fortsat alvorlige sundheds- og ernæringsmæssige problemer særligt blandt de irakiske børn. Det samlede budget androg 178 mio. kr. Det danske bidrag var på 5 mio. kr.
Nordkorea: En kritisk fødevaresituationen kombineret med dårlige vand- og sanitets forhold har medført kronisk fejl- og underernæring for store dele af befolkningen. Samlet budget på 1,8 mia. kr. Det danske bidrag var på 4 mio. kr.
Den danske Trustfond hos WFP: Fondens formål er ansættelse af havnekaptajner og andre eksperter til løsning af logistikopgaver i forbindelse med nødhjælpsleverancer. Det danske bidrag var på 6,5 mio. kr.
Status: Indsatsen i Angola rettede sig mod den store gruppe af internt fordrevne samt andre særligt sårbare grupper i befolkningen. Indsatsen sigtede mod at sikre en stigende grad af selvforsyning blandt modtagerne af fødevarehjælpen. WFP's målgruppe udgjorde 1.1 mio. mennesker. I Det Sydlige Afrika rettede indsatsen sig især mod de millioner af mennesker i Malawi, Zambia og Zimbabwe, der blev udsat for akut fødevaremangel. Målgruppen udgjorde 12,8 mio. mennesker, heraf 6 mio. alene i Zimbabwe. I Vestafrika udgjorde WFP's samlede målgruppe 835.000 mennesker og rettede sig særligt mod flygtninge, internt fordrevne og hjemvendte. Der blev uddelt særligt ernæringsrige fødevarer til fejlernærede personer og blev gennemført "arbejde-for-mad" programmer. I Kenya udgjorde den samlede målgruppe ca. 3 mio. mennesker og indsatsen rettede sig særligt mod kvinder, børn og ældre i landets nordlige provinser. Også her indgik "arbejde-for-mad" programmer samt skolebespisningsprogrammer. I Irak sigtede indsatsen mod at imødegå fejl- og underernæring blandt børn, herunder i særlig grad forældreløse børn, samt ældre uden et socialt netværk. Målgruppen udgjorde 1 mio. mennesker. Indsatsen i Nordkorea henvendte sig til en større gruppe og sigtede dels mod at imødegå risikoen for en egentlig hungersnød og dels mod at forbedre sundheden for børn og unge. Målgruppen udgjorde 6,4 mio. mennesker. Den danske Trustfond hos WFP muliggjorde en hurtig og effektiv distribution af dele af WFP's nødhjælpsleverancer.
Regnskabet for WFP's indsats i Angola udestår. Alle øvrige aktiviteter er afsluttet.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Generelle risici omfatter mangel på fornøden finansiering. WFP har således i flere af sine interventioner grundet manglende finansiering ikke kunne nå hele den planlagte målgruppe. Derudover er WFP i deres arbejde afhængig af politiske forhold, herunder adgang til målgruppen, sikkerhed for sine medarbejdere samt nationale regeringers og samarbejdspartneres kapacitet. Det vurderes, at WFP er ganske lydhør overfor råd og kritik fra donorer og eksperter.
HUM * 88.C.35.b.2-109. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til WFP's nødhjælpsprogrammer i 2003
2003 - 2005
Akt 134 * 04/06 2003 * 35,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 35,00 mio. kr. , forbrugt 34,35 mio. kr.
Beskrivelse: Verdensfødevareprogrammet har til formål at bekæmpe fattigdom og sult og at fremme økonomisk og social udvikling ved anvendelse af fødevarer.
Med denne bevilling godkendte Finansudvalget, at der blev ydet 35 mio. kr. til følgende formål i 2003:
Nordkorea: En kritisk fødevaresituationen kombineret med dårlige vand- og sanitets forhold har medført kronisk fejl- og underernæring for store dele af befolkningen. Det samlede budget androg ca. 1,4 mia. kr. Det danske bidrag var på 5 mio. kr.
Eritrea: Fejlslagen høst grundet ekstrem tørke skabte en yderst kritisk humanitær situation i store dele af landet. Det samlede budget androg godt 300 mio. kr. Det danske bidrag var på 4. mio. kr.
Det Sydlige Afrika: Regionen blev forrige år ramt af en af de værste fødevarekriser siden tørken i 1992. Krisen der atter bl.a. skyldtes tørke aftog i 2003, men der var fortsat en stor gruppe mennesker, for hvem fødevarehjælp var eneste mulighed for overlevelse. Det samlede budget androg ca. 3,5 mia. kr. Det danske bidrag var på 8 mio. kr.
Kenya: En stor gruppe somaliske og sudanesiske flygtninge lever i flygtningelejre i ufrugtbare dele af landet og er således næsten 100% afhængige af ekstern nødhjælp. Det samlede budget androg knap 600 mio. kr. Det danske bidrag var på 4 mio. kr.
De store søer/Tanzania: Flygtninge fra hovedsageligt Rwanda og Burundi er fortsat helt eller delvist afhængige af fødevarehjælp for overlevelse. Det samlede budget androg ca. 1,8 mia. kr. Det danske bidrag var på 5 mio. kr. Uganda: Borgerkrigslignende tilstande i landets nordlige og vestlige del har skabt en større gruppe internt fordrevne. Derudover huser Uganda en del sudanesiske flygtninge. Det samlede budget androg godt 700 mio. kr. Det danske bidrag var på 4. mio. kr.
Den danske Trustfond hos WFP: Fondens formål er ansættelse af havnekaptajner og andre eksperter til løsning af logistikopgaver i forbindelse med nødhjælpsleverancer. Det danske bidrag var på 5 mio. kr.
Status: I Nordkorea rettede indsatsen sig mod de mest sårbare grupper af de ca. 6 mio. mennesker, der var berørt af landets humanitære krise. 90% af målgruppen var kvinder og børn i tilgængelige byområder. Programmet blev afsluttet i 2006.
Indsatsen i Eritrea rettede sig mod bl.a. uddeling af fødevarer til de mest sårbare grupper berørt af den ekstreme tørke. Nødhjælpsoperationens målgruppe var ca. 900.000. Programmet blev afsluttet i 2006.
Indsatsen i Det Sydlige Afrika rettede sig mod den store gruppe mennesker for hvem for fødevarehjælp var eneste mulighed for overlevelse. Målgruppen var på ca. 10 mio. mennesker. Det stadigt stigende antal HIV/AIDS-ramte i området forværrede situationen yderligere.
I Kenya udgjorde den samlede målgruppe ca. en kvart million somaliske og sudanesiske flygtninge, som lever i flygtningelejre med ingen eller en stærkt begrænset mulighed for selv af dyrke afgrøder. Den kenyanske regering har lagt stærke begrænsninger på flygtningenes bevægelsesfrihed. Programmet blev afsluttet i 2006.
WFPs program til De Store Søer omfatter støtte til næsten 1 mio. flygtninge, der som følge af borgerkrigene i Rwanda og Burundi er strandet i regionen. Det danske bidrag blev øremærket til flygtningelejre i to af Tanzanias fattigste regioner.
I Uganda rettede indsatsen sig både mod befolkningen i den nordlige del af landet, som var blevet fordrevet som følge af de borgerkrigslignende tilstande og mod sudanesiske flygtninge uden umiddelbar mulighed for at returnere. Den samlede målgruppe var på ca. 1 mio. mennesker.
Den danske Trustfond hos WFP muliggjorde en hurtig og effektiv distribution af dele af WFPs nødhjælpsleverancer.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Generelle risici omfatter mangel på fornøden finansiering til såkaldte "gleme kriser". WFP har således i flere af sine interventioner grundet manglende finansiering ikke kunne nå hele den planlagte målgruppe. Derudover er WFP i deres arbejde afhængig af politiske forhold, herunder adgang til målgruppen, sikkerhed for sine medarbejdere samt nationale regeringers og samarbejdspartneres kapacitet.
HUM * 88.C.35.b.2-116 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Ekstraordinært humanitært bidrag til Folkekirkens Nødhjælp
2004 - 2004
Danida * 06/02 2004 * 28,80 mio. kr. Danida * 30/04 2004 * 5,20 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 34,00 mio. kr. , forbrugt 33,08 mio. kr.
Status: Burundi/Tanzania - Støtte til flygtninge og hjemvendte: Formålet er at bidrage til en bæredygtig fredsproces, herunder genbosætning og rehabilitering, via humanitær støtte til internt fordrevne, flygtninge og hjemvendte.
Sudan - Humanitær minerydning: Arbejdet med begge konfliktens parter er en bemærkelsesværdig succes.
Angola - Humanitær minerydning: Minerydningsprogrammet er startet efter megen bureaukratisk forhaling af registreringsprocedurerne. Støtten til repatrieringsarbejdet er værdsat af FN og andre NGOer der arbejder indenfor disse felter. Oplysning om minefarer har i alt nået ca. 20.000 mennesker.
Angola - Støtte til hjemvendte flygtninge: Formålet var at bidrage til genopbygningsindsatsen gennem støtte til hjemvendte flygtninges etablering og rehabilitering af lokalområder, flygtningene er vendt hjem til. Indsatsen er gennemført efter de overordnede mål.
D.R. Congo - Mine- og hiv/aids oplysning (Opstartsfase): FKN's kombinerede indsats med informationsindsamling, oplysning om både minefaren og faren ved HIV/Aids har vist sig at dække et stort behov. I dag er ca. 80% af alt indsamlet information om miner i DRC produceret af FKN og vi er klar til at starte egentlig rydning med en ny bevilling.
Internationalt - Varehjælpsprogram: Formålet er at opfylde menneskers basale behov og sikre humane levebetingelser. Indsatsen ydet gennem en integreret tilgang, der kombinerer kapacitetsopbygning hos de lokale partnere med levering af nødhjælp. Der er leveret diverse nødhjælpsartikler til to områder i Sudan, Darfur og Malakal samt tæpper til oversvømmelse ramte områder i Assam og Bihar i Indien.
Sudan - Støtte til hjemvendte flygtninge: I Nuba bjergene er fødevareproduktion af især grøntsager som bl.a. sælges lokalt, forbedret gennem et intensivt træningsarbejde fra partneren.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.H.7-2-129. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
OHCHR - generelt bidrag
2005 - 2007
FL * 01/01 2005 * 13,00 mio. kr. FL * 01/01 2005 * 2,00 mio. kr. FL * 01/01 2006 * 13,00 mio. kr. FL * 01/01 2006 * 2,00 mio. kr.
OHCHR - UN Office of the High Commissioner for Human Rights og UNFVT - United Nations Fund for Victims of Torture
Bevilling 30,00 mio. kr. , forbrugt 30,00 mio. kr.
Status: Som led i den generelle FN-reformproces er OHCHR i øjeblikket i færd med at gennemføre omfattende reformer af kontorets virksomhed, derunder en række væsentlige administrative og organisatoriske ændringer. De igangværende reformer blev oprindeligt præsenteret i Højkommissær Arbour's handlingsplan fra maj 2005 og er senere fulgt op i OHCHR's "Strategic Management Plan" for 2006-2007. Reformernes centrale tema er en forskydning af vægten fra det standardsættende arbejde hen imod større vægt på arbejdet med at sikre implementering af allerede gældende standarder. Endvidere er det et centralt punkt i planen at styrke kontoret finansielt via en fordobling over 5 år af de midler, kontoret modtager fra FNs almindelige budget. Det lykkedes ved udgangen af 2005 at indfri første del af denne målsætning, idet kontoret under FNs almindelige budgetforhandlinger vedrørende 2006-2007 opnåede tilførsel af 91 nye stillinger. Udfordringen for højkommissæren består nu bl.a. i, at sikre en tilfredsstillende optagelse og anvendelse af de mange nye stillinger i kontoret. Gennemførelsen af reformerne skrider foreløbig planmæssigt frem.
Danmark bidrog i 2006 med et generelt bidrag til OHCHRs virksomhed på 15 mio. kr., hvoraf et bidrag på 2 mio. kr. er øremærket til UNFVT - United Nations Fund for Victims of Torture. Herudover blev der fra dansk side ydet særskilt bidrag bl.a. til OHCHRs indsats i Nepal. Danmark er fortsat sjettestørste (frivillige) nationale donor til OHCHR.
HUM; FN Missionen, Geneve * 119.k.1.c. Sektor: God regeringsførelse og civilsamfundet Status: Igangværende
Generelt bidrag til WFP i 2004
2004 - 2004
FL * 01/01 2004 * 30,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 30,00 mio. kr. , forbrugt 30,00 mio. kr.
Beskrivelse: Verdensfødevareprogrammet er den eneste FN-organisation med et særligt mandat til at yde fødevarehjælp i forbindelse med nødhjælps- og udviklingsprojekter. Organisationen har til formål at bekæmpe fattigdom og sult og at fremme økonomisk og social udvikling ved anvendelse af fødevarer. Organisationens primære opgave er, i tæt samarbejde med landenes regeringer, andre FN-organisationer samt NGO'er, distribution af fødevarer til mennesker i akut nød som følge af natur- eller menneskeskabte humanitære kriser. Fødevarerne distribueres for en stor dels vedkommende til flygtninge og internt fordrevne. En stor del af indsatsen rettes mod kvinder, idet en særlig indsats, rettet mod denne gruppe, regnes for første skridt på vejen til løsningen af verdens sult- og fattigdomsproblemer. For at kunne levere fødevarer i alle verdenshjørner, herunder også i normalt meget svært tilgængelige områder, har WFP oparbejdet et veludviklet logistisk netværk (herunder indkøb af fødevarer). Finansieringen af organisationens aktiviteter hviler udelukkende på frivillige bidrag.
Danske mål:
Bistand til og beskyttelse af flygtninge og internt fordrevne bliver prioriteret højt i den danske strategi for humanitær bistand. Strategien påpeger også, at der ved nødhjælpsindsatser bør tages hensyn til de særlige behov hos svage grupper, herunder den store gruppe af kvinder og børn. WFP's strategi ligger meget på linje med den danske strategi og organisationens arbejde er derfor et vigtigt led i udmøntningen af strategien. Det danske ikke øremærkede bidrag ydes dels til indsatser i forbindelse med akutte nødhjælpsbehov, dels til længerevarende nødhjælpsindsatser fokuseret på overgangen fra nødhjælp til genopbygning. Danmark arbejder for en stærkere involvering af WFP's bestyrelse i nødhjælpsaktiviteter. Danmark ved Ambassadør Poul Skytte Christoffersen blev i februar 2005 valgt som formand for WFP’s bestyrelse (Executive Board President). Formandskabet varer et år.
Status: Man har fra dansk side, senest i organisationsstrategien for WFP, udtrykt generel tilfredshed med WFP's humanitære arbejde, herunder støtten til særligt svage grupper. WFP arbejder i næsten alle konfliktområder, herunder i områder, hvor kun ganske få øvrige donorer er repræsenteret. I alt har ca. 104 mio. mennesker i 81 lande modtaget humanitær (fødevarenød-) hjælp fra WFP i 2003.
Flere humanitære emner blev taget op på WFP's bestyrelsesmøder i 2004, hvilket er i god tråd med de danske prioriteter. WFP gennemfører i disse år en række reformer, herunder en større decentraliseringsproces. Fra dansk side er der overvejende tilfredshed med tiltagene. Det vurderes, at WFP er ganske lydhør overfor råd og kritik fra donorer og eksperter.
Med formandskabet for bestyrelsen formodes Danmark at spille en central rolle det kommende år.
Danmark bidrog i 2004 samlet med ca. 83 mio. kr. til WFP's humanitære indsatser, heraf blev de 30 mio. kr. ydet som generelt bidrag.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Generelle risici omfatter mangel på fornøden finansiering. WFP har således i flere af sine interventioner forklaret, at den manglende finansiering var skyld i, at man ikke kunne nå hele den planlagte målgruppe. Derudover er WFP i sit arbejde afhængig af politiske forhold, herunder adgang til målgruppen, sikkerhed for sine medarbejdere samt nationale regeringers og samarbejdspartneres kapacitet.
HUM * 88.C.35.b.2-3 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Årsbidrag til Folkekirkens Nødhjælp 2005
2005 - 2005
Danida * 10/03 2005 * 30,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 30,00 mio. kr. , forbrugt 29,08 mio. kr.
Beskrivelse: Folkekirkens Nødhjælps (FKN) internationale humanitære hjælpearbejde skal sikre fattige og udsatte mennesker ret og adgang til forebyggelse, nødhjælp og rehabilitering samt gennem humanitær minerydning sikre befolkningen mod de negative konsekvenser af miner. Bevillingen anvendes som støtte til gennemførsel af følgende aktiviteter:
Burundi-7 mio. kr.: Overordnede formål er at støtte en bæredygtig fredsproces, herunder repatriering, rehabilitering via humanitær støtte til internt fordrevne, flygtninge og hjemvendte.
DR Congo-5 mio. kr.: Formålet for dette integrerede program er oplysning om minefaren, HIV/Aids samt kortlægning af miner og ueksploderet ammunition.
Etiopien-2 mio. kr.: Formålet er at yde fødevarebistand til fødevareusikre grupper i flere dele af Etiopien.
Angola flygtninge-2 mio. kr.: Formålet er at bidrage til genopbygningsindsatsen gennem støtte til hjemvendte flygtninges etablering og rehabilitering af lokalområder, flygtningene er vendt hjem til.
Angola Humanitær Minerydning (HMA)-6 mio. kr.: Projektet retter sig mod internt fordrevne og fastboende med mineoplysning, rydning af høj-prioritets minefelter, sikring af genopbygning af skoler med minerydning.
Sudan Humanitær Minerydning (HMA)-5 mio. kr.: Programmets formål er at reducere truslen fra landminer og ueksploderet ammunition samt bidrage til fremme af forsoningsprocessen og socio-økonomisk udvikling.
Varehjælp-3 mio. kr. : FKN har med bevillingen været med til at opfylde menneskers basale behov og sikre humane levebetingelser. Indsatsen er ydet gennem en integreret tilgang, der kombineres med kapacitetsopbygning hos de lokale partnere med levering af nødhjælp.
Status: Burundi: 19.432 særligt sårbare familier i provinserne Ruygi, Rutana, Makamba, Bururi og Kirundo har modtaget et etableringskit; der er gennemført 8 ungdomsarbejdslejre i 7 provinser hvor de unge har bygget communitycentre og deltaget i oplysningsarangementer om menneskerettigheder, fredsdialog og HIV/AIDS. I flygtningelejrene i Kibondo, Tanzania, er der ydet støtte til generel drift af lejrene samt til aktiviteter indenfor undervisning, træning og oplysning. FKNs partnere i Burundi og Kibondo samarbejder omkring udvekslings- og dialogbesøg. DR Congo: I 2005 udvidedes programmet til Syd Kivu også med minerydningskapacitet. Programmet har i 2005 ryddet 165 stk. ueksploderet ammunition, oplyst 41.301 personer om faren ved miner og ueksploderet ammunition samt oplyst 38.343 personer om HIV/Aids. Etiopien: I oktober 2005 indgik Folkekirkens Nødhjælp aftale med partneren Mekane Yesus kirken i Etiopien om at yde fødevarebistand til fødevareusikre grupper i flere dele af Etiopien. Behovet bliver stadig større, idet nu over to og en halv millioner mennesker er sat på regeringens liste over nødhjælpstrængende. Folkekirkens Nødhjælp er den største enkeltdonor. Angola flygtninge Formålet er at bidrage til genopbygningsindsatsen gennem støtte til hjemvendte flygtninges etablering og rehabilitering af lokalområder, flygtningene er vendt hjem til. Indsatsen er gennemført efter de overordnede mål. Angola: HMA På trods af en ulykke nåede FKN ca 40.000 angolanere med mineoplysning, ryddede høj-prioritets minefelter, sikrede genopbygning af skoler med minerydning og frigjorde 230 km vej med den nye Wide Area Detection System Wads. Sudan: HMA FKN er blevet anmodet om at dække to af indfaldsvejene til Nuba. Samtidig øges fokus på vores rydning af efterladt ammunition. Rydningen af minerede områder fortsatte i 2005 og 31.395 m² blev renset til brug for befolkningen. Varehjælp.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Burundi: Planmæssig implementering DR Congo: Planmæssig implementering Etiopien: Politiske ustabilitet kan medføre omprioriteringer fra den etiopiske regering Angola flygtninge: planmæssig implementering Angola HMA: Ulykke i 2005 kostede 7 livet og sårede 20 andre. Tab af lokal kapacitet og erfaring forårsagede forsinkelser. Mandskabet er nu tilbage i arbejde. Sudan HMA: Skærpet sikkerhed som følge af den diplomatiske krise vedr. Muhhamedtegninger Varehjælp: Planmæssig implementering.
HUM; * 46.H.7-2-132. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til WFP's nødhjælpsprogrammer i 2004
2004 - 2006
Danida * 08/06 2004 * 28,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 28,00 mio. kr. , forbrugt 28,00 mio. kr.
Status: Verdensfødevareorganisationen er den eneste FN-organisation med et særligt mandat til at yde fødevarehjælp i forbindelse med nødhjælps- og udviklingsprojekter.
Verdensfødevareprogrammet har til formål at bekæmpe fattigdom og sult og at fremme økonomisk og social udvikling ved anvendelse af fødevarer.
Med denne bevilling godkendte Udenrigsministeren, at der blev ydet 28 mio. kr. til følgende formål i 2004:
Sudan/Darfur: Den igangværende konflikt har fordrevet mere end én million mennesker fra deres hjem og mere end 150.000 er flygtet til nabolandet Tchad. Den humanitære situation er yderst kritisk og tusinder af menneskers overlevelse er afhængig af hjælp udefra. Det samlede budget androg godt 600 mio. kr. Dansk bidrag 8 mio. kr.
De Store Søer: Indsatsen koncentrerer sig om støtten til flygtninge og internt fordrevne hovedsageligt fra Burundi og Rwanda. Det samlede budget er godt 1,5 mia. kr. Det danske bidrag 5 mio. kr.
Uganda: Indsatsen koncentrerer sig om støtte til internt fordrevne (en stor del børn og unge), der i reglen er flygtet fra oprørsgruppen Lords Resistance Army. Det samlede budget er på godt 600 mio. kr. Det danske bidrag 4 mio. kr.
Eritrea: Indsatsen koncentrere sig om støtte til internt fordrevne som følge af den nu afsluttede borgerkrig med Etiopien, men også andre sårbare grupper, herunder særligt kvinder vil modtage støtte under programmet. Det samlede budget er på godt 270 mio. kr. Det danske bidrag 4 mio. kr.
Angola: Programmet koncentrerer sig om støtte til tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne. Det samlede budget androg godt 1,5 mia. kr. Dansk bidrag 4. mio. kr.
Den danske Trustfond hos WFP: Fondens formål er ansættelse af havnekaptajner og andre eksperter til løsning af logistikopgaver i forbindelse med nødhjælpsleverancer. Dansk bidrag 5 mio. kr.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 88.C.35.b.2-117. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Læger uden Grænser, nødhjælpspersonel
2002 - 2007
Danida * 19/12 2002 * 2,46 mio. kr. Danida * 22/12 2003 * 2,65 mio. kr. Danida * 08/12 2004 * 2,62 mio. kr. Danida * 20/09 2005 * 4,08 mio. kr. Danida * 19/12 2006 * 5,00 mio. kr.
Læger Uden Grænser
Bevilling 16,80 mio. kr. , forbrugt 11,33 mio. kr.
Status: Den primære målgruppe er nødramte befolkninger i de ca. 75 lande, hvor Læger uden Grænser gennemfører aktiviteter. Indsatsen koncentreres om specielt udsatte befolkningsgrupper som flygtninge, internt fordrevne, krigsskadede, hjemløse, ofre for social udelukkelse som fx mennesker der lever med HIV/AIDS samt gadebørn. Assistance til disse befolkningsgrupper ydes internationalt via Læger uden Grænsers frivilligt udsendte medarbejdere, heriblandt de danske frivillige, der delvist finansieres gennem denne projektbevilling.
Siden 2002 har Læger uden Grænser udsendt 180 frivillige. Tidligere har der været en klar overrepræsentation af udsendte kvinder. Det skyldes, at der tidligere hovedsageligt er fokuseret på rekruttering og udsendelse af medicinske profiler (læger, sygeplejersker, bioanalytikere), hvor der er en overrepræsentation af kvinder inden for disse fag i Danmark. Siden 2004 har der været sat fokus på også at rekruttere og udsende logistikere (ingeniører, konstruktører, håndværkere). I 2006 blev der med stor succes gennemført en rekrutteringskampagne med særlig fokus på logistikere. Indenfor fagene ingeniør, konstruktør og håndværker er der en overrepræsentation af mænd, hvilket har medvirket til at skabe en bedre balance i kønsfordelingen. For første gang er fordelingen på køn mere ligeligt fordelt i 2006.
HUM * 46.H.5.LUG. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Ramme for civil aktiviteter faciliteret af dansk militære styrker
2005 - 2006
FL * 01/12 2005 * 15,00 mio. kr.
Ministry of Defence og Forsvarsministeriet
Bevilling 15,00 mio. kr. , forbrugt 12,40 mio. kr.
Status: Der er på Finansloven årligt afsat 15 mio. kr. til civile aktiviteter, som kan faciliteres af danske militære styrker, når sikkerhedssituationen gør det vanskeligt for civile organisationer at operere. (FL 6.39.02.10)
HUM * 46.H.1-6 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
ICRC generelt bidrag 2005
2005 - 2005
FL * 01/01 2005 * 12,00 mio. kr.
ICRC - International Committee of Red Cross
Bevilling 12,00 mio. kr. , forbrugt 12,00 mio. kr.
Status: Formålet med det generelle bidrag til International Committee of Red Cross (ICRC) er at bidrage til opfyldelsen af ICRC's mandat. ICRC's hovedopgave er at beskytte og yde humanitær bistand til ofrene for væbnet konflikt. Genève-konventionerne af 1949 og de to tillægsprotokoller fra 1977 giver ICRC et særligt mandat til at overvåge respekt for international humanitær lovgivning (IHL). Mandatet forpligter staterne til at give ICRC adgang til krigsfanger, sårede, nødstedte og civile på begge sider af frontlinjen. ICRC informerer endvidere de krigsførende parter om deres ansvar og pligter i henhold til Genève-konventionerne og faciliterer dialog og mægling mellem disse. ICRC må betegnes som en effektiv nødhjælpsorganisation. Den er ofte den første humanitære organisation, der er til stede lige efter udbruddet af nye kriser. ICRC's mandat gør den endvidere til en central aktør i forbindelse med beskyttelse af ofrene i krigs- og konfliktområder. ICRC afholder sig fra at tage part i konflikter og insisterer på sin neutralitet, uafhængighed og upartiskhed. ICRC er ofte en af få humanitære aktører, som har kontakt og adgang til alle parter i en konflikt.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM; FN Missionen, Geneve * 6.U.1. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
ICRC generelt bidrag
2006 - 2007
FL * 01/01 2006 * 12,00 mio. kr.
ICRC - International Committee of Red Cross
Bevilling 12,00 mio. kr. , forbrugt 12,00 mio. kr.
Status: Formålet med det generelle bidrag til International Committee of Red Cross (ICRC) er at bidrage til opfyldelsen af ICRC's mandat. ICRC's hovedopgave er at beskytte og yde humanitær bistand til ofrene for væbnet konflikt. Genève-konventionerne af 1949 og de to tillægsprotokoller fra 1977 giver ICRC et særligt mandat til at overvåge respekt for international humanitær lovgivning (IHL). Mandatet forpligter staterne til at give ICRC adgang til krigsfanger, sårede, nødstedte og civile på begge sider af frontlinjen. ICRC informerer endvidere de krigsførende parter om deres ansvar og pligter i henhold til Genève-konventionerne og faciliterer dialog og mægling mellem disse.
ICRC må betegnes som en effektiv nødhjælpsorganisation. Den er ofte den første humanitære organisation, der er til stede lige efter udbruddet af nye kriser. ICRC's mandat gør den endvidere til en central aktør i forbindelse med beskyttelse af ofrene i krigs- og konfliktområder. ICRC afholder sig fra at tage part i konflikter og insisterer på sin neutralitet, uafhængighed og upartiskhed. ICRC er ofte en af få humanitære aktører, som har kontakt og adgang til alle parter i en konflikt. Samtidig betyder ICRC's insisteren på uafhængighed, at organisationen kun i begrænset omfang kan deltage i fuld koordination og samordning med andre humanitære aktører, herunder FN.
I 2006 var ICRC's tre største operationer Sudan, Libanon og Pakistan. ICRC's budget i 2006 var på ca. 4,3 mia. kr. (895,3 mio. CHF). Dertil kom budgetudvidelser i løbet af året på ca. 691 mio. kr. (144 mio. CHF) grundet nye eller forværrede kriser.
HUM; FN Missionen, Geneve * 46.C.5 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Generelt bidrag OCHA 2005
2005 - 2005
FL * 21/04 2005 * 10,00 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: OCHA's koordinerende funktion er forbedret væsentligt særligt efter nødhjælpskoordinator Jan Egelands tiltræden. Endvidere er det vurderingen at fortalervirksomheden fungerer godt. Det er indtrykket at der fra andre aktørers side generelt er tilfredshed med samarbejdet med OCHA.
Danmark har en aktiv og åben dialog med OCHA og har bl.a. efterspurgt flere indikatorer med klare målsætninger. OCHA arbejder på at forbedre indikatorerne og der kan ses en klar forbedring sammenlignet med sidste år.
HUM; FN Missionen, Geneve * 46.C.41-3.120 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Generalt bidrag OCHA 2006
2006 - 2006
FL * 22/02 2006 * 10,00 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: OCHA's koordinerende funktion er forbedret væsentligt særligt efter nødhjælpskoordinator Jan Egelands tiltræden. Endvidere er det vurderingen at fortalervirksomheden fungerer godt. Det er indtrykket at der fra andre aktørers side generelt er tilfredshed med samarbejdet med OCHA. OCHA har i løbet af 2006 endvidere omstruktureret mhp. at styrke policy funktionen i New York. Dette har voldt problemer internt (forholdet Geneve/New York), men OCHA's ledelse melder nu, at der er skabt klarhed i organisationen.
Danmark har en aktiv og åben dialog med OCHA og har bl.a. efterspurgt flere indikatorer med klare målsætninger. OCHA arbejder på at forbedre indikatorerne og der kan ses en forbedring sammenlignet med sidste år.
HUM; FN Missionen, Geneve * 46.C.41-3.121 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Bidrag til generel cluster appel
2006 - 2006
Danida * 12/07 2006 * 10,00 mio. kr.
UN - United Nations General
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 9,88 mio. kr.
Status: Den generelle cluster appel forventes således at komme to gange (i 2006 og 2007), idet organisationernes fremtidige udgifter til at drive deres cluster-ansvar forventes indarbejdet i deres respektive budgetter. Clustertilgangen blev på forsøgsbasis anvendt i forbindelse med Pakistan i efteråret 2005. Tilbagemeldingerne var generelt positive, idet FN i højere grad fremstod som ét samlet system. Det var imidlertid også klart, at der skal indarbejdes en bedre forståelse af clustertilgangen i organisationerne, at man skal sikre en bedre informationsudveksling i mellem clustre og at de cluster-ansvarlige skal sikre bedre kontakt til partnere udenfor clusterne. Erfaringerne fra Pakistan bliver anvendt i fremtidige situationer.
HUM; FN Missionen, Geneve * 46.H.1 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Mellemfolkeligt Samvirke Humanitære Forsendelsesbevilling
2003 - 2006
Danida * 20/06 2003 * 2,00 mio. kr. Danida * 06/05 2004 * 4,28 mio. kr. Danida * 14/11 2005 * 0,60 mio. kr. Danida * 29/12 2005 * 3,00 mio. kr.
MS - Mellemfolkeligt Samvirke
Bevilling 9,88 mio. kr. , forbrugt 9,88 mio. kr.
HUM * 46.H.7-10-100.a. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Bidrag til katastrofefond til afhjælpning af naturkatastrofer (ISDR)
2001 - 2007
Danida * 25/08 2000 * 2,50 mio. kr. Danida * 22/12 2005 * 2,25 mio. kr. Danida * 11/07 2006 * 5,00 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 9,75 mio. kr. , forbrugt 7,25 mio. kr.
Status: OCHA/ISDR er efter en ledelses- og organisatorisk restruktureringsfase, afsluttet april 2006, rustet til at være bindeled mellem internationale og regionale organisationer, regeringer og det civile samfund med henblik på at implementere Hyogo Framework for Action. Herudover viderebringer ISDR politiske anbefalinger og fremmer "best practices" indenfor katastrofeminimering.
Hovedelementerne for ISDR's arbejde er følgende:
- Styrkelse af det globale IATF/DR forum (Global Platform for Disaster Risk Reduction), som arbejder for at mindske risikoen for katastrofer med deltagelse fra regeringer, FN organer, regionale og internationale organisationer, herunder Verdensbanken, og det civile samfund. Den primære opgave er at rådgive og støtte implementeringen af Hyogo Framework for Action (HFA).
- Oprettelse og styrkelse af nationale platforme, som arbejder for styrkelse af kendskabet til katastrofeminimering og forebyggelse samt etablering af nationale fora til koordination, opfølgning og implementering af HFA, herunder med relevante links til FN Country Teams, hvor det vil være anvendeligt.
- Forstærke ISDR sekretariatet som en uafhængig enhed i FN med reference FN's chef for Humanitære anliggender for herigennem at promovere Disaster Risk Reduction indenfor nationale, regionale og internationale institutioner og rapportere om fremgangsprocessen.
- Arbejde for at katastrofeminimering bliver en integreret del af fattigdomsbekæmpelse, herunder med reference til 2015 målene.
- Støtte regionale netværk for katastrofeminimering og samarbejde på regionale og sub-regionale niveauer, inklusiv mellem enheder og nationale platforme for koordination af hovedretningen indenfor katastrofeminimering/forebyggelse i regionale sammenhænge og for vejledning og information om netværk.
- Etablere og styrke tematiske platforme eller netværk med ekspertise i at støtte prioriterede områder identificerede i HFA.
HUM * 46.C.41-3-107. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Generelt bidrag til UNMAS/VTFs minerydningsaktiviteter 2005
2005 - 2006
Danida * 22/08 2005 * 5,00 mio. kr.
UNMAS - United Nations Mine Action Service
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Den danske bidrag på 5 millioner kr. udgør et generelt bidrag til støtte for UNMAS' koordination af humanitær minerydning og til fortsat udvikling af policy og standarder inden for humanitær minerydning. Blandt andet blev der i 2005 udgivet en vejledning om "Gender Guideline for Mine Action programmes".
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.H.9.a.103. Sektor: Konfliktforebyggelse Status: Igangværende
Nødhjælpspulje til humanitære indsatser III, 2007-2009
2007 - 2009
Danida * 21/12 2006 * 5,00 mio. kr.
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.
Status: Formålet med nødhjælpspuljen er at muliggøre en hurtig reaktion fra medlemsorganisationer under Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og deres lokale samarbejdspartnere, således at de kan yde en tids- og områdebegrænset indsats i akutte, lokale katastrofesituationer målrettet særligt udsatte grupper.
Nærværende nødhjælpspulje er en fortsættelse af to tidligere nødhjælpspuljer (j.nr. 46.H.7-12.b.), der blev bevilget i 2001 og 2004. Der er blevet ydet henholdsvis 20 og 21 bevillinger under de tidligere puljer. Der er ikke udbetalt midler fra tredje nødhjælpspulje i 2006.
HUM * 46.H.7-20.b.1. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Bidrag til ICRC's globale mineaktiviteter i 2006
2006 - 2006
Danida * 22/12 2006 * 5,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Den internationale Røde Kors Komités (ICRC) særlige globale mineappel fokuserer på to specifikke aktiviteter, henholdsvis fysisk rehabilitering i forbindelse med skader forsaget af miner/ueksploderet ammunition samt forebyggende aktiviteter. Det estimeres, at ueksploderet ammunition dræber eller sårer mellem 15-20.000 personer årligt, og at mellem 300-400.000 personer i mere end 80 forskellige lande lever med fysiske - og i mange tilfælde også psykiske - mén forsaget af ueksploderet ammunition. Hovedparten af ofrene er civile, og en stor del er børn. ICRC's mineaktiviteter gennemføres i tæt samarbejde med lokale partnere, herunder de relevante myndigheder. De konkrete projekttiltag er landespecifikke og tilpasset den lokale kontekst.
ICRC støttede i 2006 76 rehabiliteringscentre i 24 forskellige lande. Så mange mineofre som muligt med behov for fysisk rehabilitering sikres adgang til assistance på lige vilkår. Der lægges vægt på støtte til særligt sårbare grupper - ikke mindst børn. Mere end 7.500 sårede som følge af miner eller anden ueksploderet ammunition modtog i 2006 proteser fra rehabiliteringscentre støttet af ICRC. Der blev ligeledes uddelt tusindvis af krykker og/eller rullestole. De forebyggende aktiviteter fokuserede på data-indsamling, informationskampagner og socioøkonomiske tiltag. Sidstnævnte omfattede bl.a. etablering af sikre ikke mineforurenede legeområder for børn.
HUM * 46.H.7-1-153. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Den Humanitære forsendelsesbevilling 2007-2008
2007 - 2008
Danida * 22/12 2006 * 5,00 mio. kr.
MS - Mellemfolkeligt Samvirke
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.
Status: Bevillingen er givet i slutningen af 2006 for at sikre muligheden for kontinuerlig imødekommelse af anmodninger om forsendelse af nødhjælpsudstyr i 2007og 08.
HUM * 46.H.7-10-100.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Generelt bidrag til UNMAS/VTFs minerydningsaktiviteter 2006
2006 - 2006
Danida * 23/06 2006 * 5,00 mio. kr.
UNMAS - United Nations Mine Action Service
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Den danske bidrag på 5 mio. kr. udgør et generelt bidrag til støtte for UNMAS' koordination af humanitær minerydning og til fortsat udvikling af policy og standarder inden for humanitær minerydning.
HUM * 46.H.9.a.106. Sektor: Konfliktforebyggelse Status: Igangværende
Danske havnekaptajner til WFP operationer
2006 - 2006
Danida * 12/01 2006 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Fondens midler anvendes til ansættelse og udsendelse af danske havnekaptajner eller andre logistikeksperter i forbindelse med krisesituationer (typisk sultkatastrofer), hvor det er nødvendigt, at nødhjælpsforsyninger når frem så hurtigt som muligt. Fonden gør det muligt for WFP at reagere på sådanne situationer med hurtige udsendelser af højt kvalificerede eksperter.
HUM * 88.C.35.b.2.b. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Nødhjælpspulje til humanitære indsatser, II, 2004-2007
2004 - 2007
Danida * 29/11 2004 * 4,70 mio. kr.
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Bevilling 4,70 mio. kr. , forbrugt 4,68 mio. kr.
HUM * 46.H.7-20.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Ekstraordinært statsbidrag til WHO's nødhjælpsaktiviteter i Det sydlige Afrika
2002 - 2003
Danida * 22/08 2002 * 4,00 mio. kr.
WHO - World Health Organisation
Bevilling 4,00 mio. kr. , forbrugt 4,00 mio. kr.
HUM * 104.A.1.b.1-2.c-100. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Bidrag til OCHA's reservefond
2003 - 2004
Danida * 01/01 2003 * 2,50 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 2,50 mio. kr. , forbrugt 2,50 mio. kr.
HUM * 46.C.41-3.117. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til Norsk Flygtningeråds IDP Program
2006 - 2008
Danida * 26/11 2006 * 2,25 mio. kr.
Norwegian Refugee Council og Norwegian Rufugee Council
Bevilling 2,25 mio. kr. , forbrugt 0,75 mio. kr.
HUM * 17.C.29-105.01 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Generelt bidrag til FN's frivillige fond for torturofre
2004 - 2004
Danida * 08/03 2004 * 2,00 mio. kr.
OHCHR - UN Office of the High Commissioner for Human Rights
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 1,99 mio. kr.
HUM; FN Missionen, Geneve * 104.A.1.b.1-2.g.1 Sektor: God regeringsførelse og civilsamfundet Status: Afsluttet
Støtte til OCHAs IDP Division
2005 - 2007
Danida * 12/12 2005 * 2,00 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM; FN Missionen, Geneve * 46.c.41-7. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til UNOSAT programmet
2006 - 2007
Danida * 12/07 2006 * 1,80 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 1,80 mio. kr. , forbrugt 1,64 mio. kr.
HUM * 46.C.41-3.122. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til Brookings Institution Project on Internal Displacement
2006 - 2008
Danida * 27/11 2006 * 1,60 mio. kr.
The Brookings Institution
Bevilling 1,60 mio. kr. , forbrugt 0,80 mio. kr.
HUM * 17.c.29-104.1. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til OCHAs IDP enhed
2004 - 2005
Danida * 23/12 2004 * 1,00 mio. kr.
OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 1,00 mio. kr. , forbrugt 1,00 mio. kr.
HUM * 46.c.41-6. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Midler til køb af leverance af BP-5 kiks til oplagring i FN's nødhjælpslager i Brindisi
2003 - 2005
Danida * 25/02 2003 * 0,96 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 0,96 mio. kr. , forbrugt 0,96 mio. kr.
HUM * 88.C.35.b.2.a Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Støtte til Norsk Flygtningeråds IDP projekt
2005 - 2006
Danida * 22/07 2005 * 0,50 mio. kr.
Norwegian Refugee Council og Norsk Flygtningeråd (Norwegian Refugee Council)
Bevilling 0,50 mio. kr. , forbrugt 0,50 mio. kr.
HUM * 17.C.29-105 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Irak
Irak aktstykke 2003-2004
2003 - 2004
Akt 111 * 09/04 2003 * 180,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 180,00 mio. kr. , forbrugt 146,05 mio. kr.
Beskrivelse: Aktstykke 111 blev tiltrådt af Finansudvalget 9. april 2003. Aktstykket omfatter dels 180 mio. kr. til humanitære indsatser i Irak, dels 170 mio. kr. til genopbygningsindsatser.
Allerede før krigens udbrud i marts 2003 var Irak præget af alvorlige humanitære problemer. Både konflikten med Iran og senere Golfkrigen medførte sammen med økonomiske sanktioner og myndighedernes negligering af vedligeholdelsesbehov nedslidning af landets infrastruktur og en forværring af befolkningens levevilkår. Kvinders dødelighed i forbindelse med graviditet og fødsel er næsten tredoblet siden 1990, ligesom børnedødeligheden er fordoblet i samme periode. Fødevareforsyningen, der allerede før krigens udbrud var kritisk, er fortsat utilstrækkelig, og det vurderes, at ca. 40 pct. af landets befolkning i nogen eller høj grad er afhængige af fødevarehjælp. Omfattende arbejdsløshed bevirker, at familierne ikke kan skaffe sig indtægt til de mest grundlæggende fornødenheder, herunder mad. UNICEF anslår, at ca. en fjerdedel af Iraks børn under fem år er kronisk underernærede. Fødevaremanglens følger forværres af det dårlige sundhedssystem samt utilstrækkelig adgang til rent vand og hygiejniske sanitære forhold.
Den danske humanitære bistand sigter på støtte til sårbare grupper, herunder flygtninge og internt fordrevne. Indsatsområderne omfatter fødevarehjælp, medicin, husly, vand, sanitet, reintegrering af flygtninge og internt fordrevne, minerydning, basale sundhedsydelser, samt overholdelse af international ret og principper. Bistanden er givet gennem internationale organisationer og danske NGOer og institutioner (Forsvaret og Beredskabsstyrelsen).
Status: Fra dansk side valgte man at fokusere indsatsen på Basra-området bl.a. med henblik på at skabe en synergi-effekt mellem den danske militære tilstedeværelse og de humanitære organisationers aktiviteter.
Det har fortsat været hovedprioriteten at forbedre sikkerheden. Dansk bistand til den humanitære minerydning omkring skoler, klinikker mv. ses som led heri.
Af den danske ramme for den humanitære bistand i Irak på 180 mio. kr. på aktstykke 111 er der udmøntet ca. 161 mio. kr. Der er der givet bevillinger til Danish Deminig Groups og Folkekirkens Nødhjælps minerydningsaktiviteter i Basra-området, til FNs Verdensfødevareprograms og International Organisation for Migration's indsats for at forbedre ernæringssituationen for børn, mødre og kronisk syge, til FNs Flygtningshøjkommissærs indsats for reintegrering af flygtninge og internt fordrevne, til Caritas Danmarks arbejde med medicin- og fødevareforsyningsprogrammer, til Forsvarets gennemførelse af civile humanitære projekter i det danske ansvarsområde i det sydlige Irak, til Dansk Flygtningehjælps arbejde i Diyala-regionen nordøst for Bagdad og det sydlige Irak med forbedring af levevilkår for internt fordrevne og tilbagevendte, til UNICEFs Tilbage-til-skole program samt til Red Barnets skolerehabiliteringsprogram. Der er endelig ydet støtte til FNs Nødhjælpskontors koordinerende arbejde og til Beredskabsstyrelsens etablering af kontorer for FN i Basra. Fra 15. juni 2005 finansieredes genopbygnings- og humanitærbistanden til Irak over aktstykke 158.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
Risikoelementer: Sikkerhedssituationen skaber fortsat vanskeligheder for de humanitære organisationer, som også er blevet terrormål i Irak. Som følge af attentatet i 2003 besluttede FN og Røde Kors at reducere antallet af internationale medarbejdere i Irak. En væsentlig del af FN-organisationernes aktiviteter i Irak gennemføres derfor af lokale samarbejdspartnere i Irak. Det samme gælder danske NGOer. Kun 1 dansk NGO kunne ved udgangen af 2006 operere i Irak med internationale medarbejdere.
HUM * 46.Irak.5.b.101. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Irak aktstykke 2005-2008
2005 - 2008
Akt 158 * 15/06 2005 * 79,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 79,00 mio. kr. , forbrugt 51,88 mio. kr.
Beskrivelse: Aktstykke 158 blev tiltrådt af Finansudvalget 15. juni 2005. Aktstykket omfatter dels 79 mio. kr. til humanitære indsatser i Irak, dels 171 mio. kr. til genopbygningsindsatser.
Den humanitære del af aktstykke 158 består af 30 mio. kr. til humanitære bidrag og 49 mio. kr. til multilaterale nærområdeindsatser.
Formålet med den humanitære bistand er at støtte sårbare grupper, der fortsat har behov for hjælp. Den danske humanitære bistand vil falde indenfor områderne sundhed, uddannelse, vandforsyning og sanitet, minerydning, samt fødevareforsyning.
Målet med nærområdeindsatserne er at bidrage til tilbagevendende irakeres og internt fordrevnes integration/reintegration gennem udvikling af de lokalsamfund, hvor de er bosat, herunder gennem støtte til modtagelse og rådgivning, faglig opkvalificering, beskæftigelses- og erhvervsfremme samt styrkelse af de irakiske myndigheder og civilsamfundsressourcer.
De danske humanitære bevillinger bliver kanaliseret gennem danske NGOer, FN-organisationer og Forsvaret. I den forbindelse vil samtænkningen mellem de civile og militære aspekter af den danske samlede indsats blive fortsat og videreudviklet.
Status: Der er i 2005 og 2006 givet bevillinger til Danish Demining Groups minerydningsaktiviteter i det sydlige Irak, til Dansk Flygtningehjælps indsatser til fordel for internt fordrevne, tilbagevendte flygtninge og berørte befolkningsgrupper i områderne Diyala og Lower South, til FNs Flygtningehøjkommissariats arbejde, til International Organisation for Migration's arbejde for hjemvendende flygtninge, samt til Red Barnets indsats på skoleområdet. Reb Barnets aktiviteter er afsluttet, mens de øvrige projekter er under planmæssig gennemførelse.
Der er ved udgangen af 2006 udmøntet 72 mio. kr. af de humanitære ramme på i alt 79 mio. kr. på aktstykke 158.
Risikoelementer: Sikkerhedssituationen skaber fortsat vanskeligheder for de humanitære organisationer, som også er blevet mål for terror. En væsentlig del af FN-organisationernes aktiviteter gennemføres af lokale samarbejdspartnere i Irak. Kun en dansk NGO kunne ved udgangen af 2006 operere med internationale medarbejdere i Irak. I lyset af sagen om Mohammed-tegningerne boykottede enkelte lokale NGOer midlertidigt samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp.
HUM * 46.Irak.5.b.102 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Forberedelse til potentiel krise vedr. Irak og dets nabolande
2003 - 2003
Danida * 27/01 2003 * 4,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 4,00 mio. kr. , forbrugt 3,91 mio. kr.
HUM * 88.C.35.b.2.01 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Generelt bidrag til FN's vagtkorps i Irak, UNGCI
2000 - 2001
Danida * 01/01 2000 * 2,00 mio. kr.
United Nations Guards Contingent in Iraq
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.11-100 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Iran
Nødhjælp til de overlevende efter jordskælvet i Bam
2003 - 2004
Danida * 13/01 2004 * 5,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Bevillingen er medgået til generel støtte af Røde Kors Forbundets (IFRC) appel samt specifikt til fire udvalgte dele af appellen. I slutningen af marts 2004 var Bam's befolkning på omkring 155.000 genhuset i midlertidige boliger og havde modtaget månedlige madrationer, flaskevand, telte, tæpper, komfurer, hygiejnepakker, tøj og køkkensæt, og mere end 111.000 patienter var blev behandlet. For de titusindvis, der var traumatiserede og havde behov for længerevarende psykosocial hjælp, bidrog Iransk Røde Halvmåne i samarbejde med Dansk Røde Kors (DRK) og Islandsk Røde Kors med et psykosocialt program kort efter jordskælvet. Til indkvartering og forplejning af Røde Kors personalet, købte DRK (delvist finansieret af Danida), Beredskabsstyrelsens lejr.
IFRC har udsendt en koordinator, som frem til udgangen af 2005 arbejder med styrkelse af Iransk Røde Halvmånes kapacitet til katastrofeforebyggelse på alle niveauer, forberedelse af samfundsbaseret katastrofeforebyggelse med henblik på at reducere følgevirkningerne af katastrofer, og at gøre IFRC's regionale katastrofecenter operationelt i forhold til at kunne bistå de nationale selskaber i regionen.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.H.7-1-138. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Kaukasus
Rehabiliteringsprogrammer gennem Dansk Flygtningehjælp for flygtninge og internt fordrevne i det sydlige Kaukasus
2003 - 2006
Akt 18 * 05/11 2003 * 11,50 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 11,50 mio. kr. , forbrugt 11,50 mio. kr.
Status: Programmet er rettet mod at afhjælpe de humanitære konsekvenser af de fastlåste konflikter mellem Aserbajdsjan og Armenien omkring Nagorny Karabakh samt mellem Georgien og løsrivelsesrepublikken Abkhasien. Førstnævnte konflikt har siden 1989 resulteret i ca. 700.000 internt fordrevne og 200.000 flygtninge i Aserbajdsjan; konflikten i Georgien i årene 1992/93 resulterede i ca. 250.000 internt fordrevne. Dansk Flygtningehjælp (DFH) har siden 1997 støttet social og økonomisk rehabilitering af flygtninge og internt fordrevne.
Frem til udgangen af 2006 har programmet gennemført følgende.
Social rehabilitering: Deltagerorienterede handlingsplaner opdateret i 73 kollektive centre, inkl. undersøgelse af økonomiske ressourcer hos særligt sårbare familier; 66 træninger i hhv. forretningsplanlægning, strategisk planlægning, og fortalerrolle gennemført for i alt 1265 personer; 42 lokalsamfundsprojekter, samt 82 forretningstilskud iværksat i Georgien; 7 forretnings-minilån udbetalt i Aserbajdsjan.
Civil samfundskomponent: Støtte til 3 lokale NGO initiativgrupper (12 NGOer totalt) der samarbejder med forbedring af interne fordrevnes vilkår (sundhed, uddannelse og boligforhold); træning og konsulentydelser til NGO initiativgrupper samt støtte til afholdelse af aktiviteter (offentlige høringer m.m.) for i alt 7044 personer.
Mikrofinansering: Teknisk assistance til konsolidering af "Caucasus Credit", en koalition af 3 georgiske og 6 aserbajdsjanske mikrokredit-institutioner etableret af DFH; støtte til mikro erhvervsudvikling gennem lokale partnere, inkl. udbetaling af mikrolån (3482 nuværende låntagere) og støtte til jobskabelse (1135 nye jobs; 1300 opretholdt).
Der er fortsatte interne spændinger i både Aserbajdsjan og Georgien samt i Aserbajdsjans relation til Armenien. Georgiens politiske relationer til Rusland er stadig problematiske i forbindelse med forholdet til Abkhasien samt energipolitik. Programaktiviteterne har dog kunnet gennemføres som planlagt.
HUM * 46.H.7-3-131. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
DDG, Mineoplysning i Nordkaukasus
2003 - 2006
Danida * 02/06 2003 * 4,76 mio. kr.
Danish De-mining Group
Bevilling 4,76 mio. kr. , forbrugt 4,36 mio. kr.
HUM * 46.H.9-4-107. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
DDG, Mineoplysning i Nordkaukasus
2006 - 2009
Danida * 05/07 2006 * 1,00 mio. kr.
Danish De-mining Group
Bevilling 1,00 mio. kr. , forbrugt 1,00 mio. kr.
HUM * 46.H.9-4-112 Sektor: Konfliktforebyggelse
Status: Igangværende Kenya
Støtte til WFPs nødhjælpsoperation i Kenya
2006 - 2007
Danida * 28/02 2006 * 8,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 8,00 mio. kr. , forbrugt 8,00 mio. kr.
Status: Tørkesituationen på Afrikas Horn fortsætter med at forværres. Regntiden er udeblevet for anden gang i træk, hvilket har medført at høsten er slået fejl og hele områder er uden drikkevand. Den humanitære situation i de i forvejen meget svage landbrugsøkonomier er katastrofal med udbredt sult, tørst og voksende ricisi for epidemier. Ifølge WFP har tørken ramt mere end 3,5 mio. mennesker i Kenya.
WFP har sammen med den Kenyanske regering anmodet om international bistand til fødevarer, vand samt logisktisk kapacitet til at transportere varer ud til de ramte befolkninger. Nærværende appel er et supplement til den FN nødhjælpsappel, som blev sat i gang i juli 2004 og som nu i 2006 bliver yderligere udvidet. WFP har således anmodet om bistand til indkøb af yderligere 395.000 tons fødevarer.
HUM * 88.C.35.b.124. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Dansk Flygtningehjælps nærområdeindsats i Kenya
2004 - 2005
Danida * 30/12 2004 * 5,00 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: DFH har modtaget støtte til at etablere organisationen i Kenya samt til at sikre opstarten af en tre-årig indsats i og omkring flygtningelejrene i det nordøstlige Kenya. DFH bliver ikke selv-implementerende, de konkrete indsatser gennemføres af lokale partnere (lokale distriktsmyndigheder, NGOer og andre lokal-organisationer). Care Kenya er p.t. det stærkeste bud på en partner, og gennem samarbejdet vil DFH styrke Care Kenyas indsats, ligesom DFH gennem samarbejdet kan påtage sig ansvaret for monitorering og kvalitetssikring, samt yderligere kapacitets-opbygning af Care Kenya.
Indsatsen i lejrene sigter bl.a. på, samarbejde om en styrket indsats indenfor f.eks. ’small scale business’, uddannelse (f.eks. forbedrede muligheder for pigers deltagelse i uddannelse i lejrene), faglig uddannelse, boliger og bygning af latriner. Programmet udenfor lejrene ser bl.a. på sundhed, veterinær sundhed (husdyrhold er den absolut vigtigste økonomiske aktivitet, hvorfor en evt. indsats vil have et relativt stort fattigdomsreducerende potentiale) og udstedelse af små kreditter.
DFH har etableret kontor i Nairobi, og er påbegyndt ansættelse af personale. Gennem udsendt personale fra organisationens hovedkontor er samarbejdet med Care Kenya ligeledes påbegyndt.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.H.7-3-136. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Bistand til ofre for oversvømmelser i det nordlige og østlige Kenya
2006 - 2007
Danida * 28/12 2006 * 5,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Indsatsen i den nordlige og østlige del af Kenya har til formål at bidrage til begrænsning af følgerne ved oversvømmelserne og at øge befolkningens modstandskraft i de ramte områder bl.a. gennem at sikre overgang til rehabilitering og langsigtet udvikling på sundhedsområdet, fremme bevidsthed om hygiejne og sundhed samt bidrage til reduktion af mortalitet og morbiditet gennem andre forebyggende sundhedsforanstaltninger.
I den akutte indsatsfase i november uddelte Kenya Røde Kors tæpper, kogeredskaber, plasticpresenninger, sæbe, klorintabletter og myggenet til den berørte befolkning. I begyndelsen af december blev en udrykningsenhed (Emergency Response Unit) med personel fra Britisk og Dansk Røde Kors sendt til Nairobi for at styrke den logistiske kapacitet i Kenya Røde Kors. Efter den akutte nødhjælpsindsats, som fortsatte ind i januar 2007, er det besluttet at øremærke den mere langsigtede indsats til sundhedsaktiviteter i det nordøstlige Kenya, hvor Dansk Røde Kors i forvejen har en tilstedeværelse gennem nærområdeprogrammet.
HUM * 46.H.7-1-154. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Nærområdeindsats omkring Kakuma - Folkekirkens Nødhjælp
2005 - 2005
Danida * 21/02 2005 * 2,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM; Nairobi * 46.H.7-2-138. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Kina
Humanitær bistand til ofrene for oversvømmelser i Kina
2003 - 2003
Danida * 24/07 2003 * 0,20 mio. kr.
IFRC - International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies
Bevilling 0,20 mio. kr. , forbrugt 0,20 mio. kr.
HUM; Beijing * 46.Kina.5.b Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Libanon
Støtte til UNMAS' humanitær minerydning i det sydlige Libanon
2006 - 2007
Danida * 25/09 2006 * 5,75 mio. kr.
UNMAS - United Nations Mine Action Service
Bevilling 5,75 mio. kr. , forbrugt 5,75 mio. kr.
Status: I forbindelse med konflikten i Libanon var der en del ueksploderet ammunition og klyngebomber, som FN's minerydningsorganisations UNMAS koordinerer rydningen af.
Der er fortsat felter i det sydlige Libanon, der skal ryddes.
HUM * 46.Libanon.5.b-1. Sektor: Konfliktforebyggelse Status: Igangværende
Støtte til palæstinensiske flygtningelejre i Libanon
2006 - 2008
Danida * 02/10 2006 * 5,75 mio. kr.
UNRWA - United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees
Bevilling 5,75 mio. kr. , forbrugt 5,75 mio. kr.
Status: Forholdene blandt de ca. 405.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon er blevet yderligere forværret som følge af Libanon-krigen. I sin appel om tidlig genopbygningsbistand har den libanesiske regering peget på behovet for at støtte de palæstinensiske flygtningelejre, som administreres af UNRWA. UNRWA understreger, at der vil være et særligt behov for hurtige indsatser for at rehabilitere ødelagte boliger etc. inden regnen og vinteren sætter ind.
På Stockholm-konferencen 31. august 2006 om tidlig genopbygningsbistand til Libanon kom Danmark med et løfte om yderligere op til 3 mio. USD (ca. 17,2 mio. kr.) til nye indsatser, herunder 1 mio. USD til støtte til palæstinensiske flygtningelejre i Libanon gennem UNRWA. Bidraget kommer i forlængelse af ca. 25 mio. kr. i humanitære bidrag som Danmark ydede ved Libanon-krisens start.
UNRWA's projekt vedrører "shelter rehabilitation" - dvs. udbedring af skader og genopbygning af boliger. Projektet inkluderer endvidere genetablering og intensivering af basale serviceydelser - dels de ydelser, der blev ødelagt som følge af krigshandlingerne, dels med henblik på at dække det stærkt forøgede behov blandt palæstinensiske flygtninge i Libanon, som hører til blandt Libanons mest udsatte og fattigste grupper. For det tredje vedrører projektet et jobskabelseselement, hvorigennem de familiebaserede sociale sikkerhedsnet søges udnyttet.
HUM * 46.Libanon.5.b-2. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Beskyttelse og nødhjælp til internt fordrevne i Libanon
2006 - 2007
Danida * 28/07 2006 * 3,00 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 3,00 mio. kr. , forbrugt 3,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-3-147. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til WFPs program for ofrene for konflikten i Libanon - juli 2006
2006 - 2006
Danida * 24/07 2006 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Libanon er i en kritisk situation som følge af kamphandlingerne mellem Israel og Hizbollah. Kamphandlingerne kører på anden uge, og der er tab og ødelæggelser på begge sider af den israelsk-libanesiske grænse, der især går ud over civile og de palæstinensiske flygtningelejre. Den humanitære situation bliver stadig værre. Flere end 300 mennesker er dræbt og mere end 1500 såret. FN anslår, at 700.000 mennesker i Libanon har forladt deres hjem på flugt for bombardementerne, og heraf er mere end 150.000 søgt over grænsen til Syrien. Mange udlændinge er blevet evakueret af deres hjemlande, men 100.000 udlændinge fra 20 forskellige lande skønnes fortsat at befinde sig i Libanon uden mulighed for at komme bort.
De humanitære behov vedrører først og fremmest logistik, husly, forplejning og sundhed for de mere end 500.000 internt fordrevne i Libanon. Ca. 200.000 af de ramte er børn. Ca. tre fjerdedele af de internt fordrevne bliver huset i private hjem og resten på offentlige steder, f.eks. skoler. Der er i befolkningen mangel på fødevarer, medicin og brændsel på grund af den ødelagte infrastruktur, herunder drikkevands- og elektricitetsforsyningen.
HUM * 88.C.35.b.2-126. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Støtte til UNICEFs program for ofrene for konflikten i Libanon
2006 - 2006
Danida * 24/07 2006 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: FNs børnefond UNICEFs indsats har særligt bestået i drikkevands- og sanitetsforsyning, basal sundhedstjeneste, ernæringsprogrammer for sårbare grupper af børn og gravide kvinder, psyko-social støtte, genforening af familier, samt beskyttelse af børn.
HUM * 28.C.54.m.1-213. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til UNHCRs program for ofrene for konflikten i Libanon - juli 2006
2006 - 2006
Danida * 24/07 2006 * 5,00 mio. kr.
UNHCR - United Nations High Commissioner for Refugees
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Befolkningen i Libanon havnede i 2006 i en kritisk situation som følge af kamphandlingerne mellem Israel og Hizbollah. Den humanitære situation var kritisk i juli, hvor flere end 300 mennesker er dræbt og mere end 1500 såret. FN anslog desuden, at 700.000 mennesker i Libanon havde forladt deres hjem på flugt for bombardementerne, og heraf er mere end 150.000 var søgt over grænsen til Syrien. Mange udlændinge blev evakueret af deres hjemlande, men 100.000 udlændinge fra 20 forskellige lande skønnes fortsat at befinde sig i Libanon uden mulighed for at komme bort.
De humanitære behov vedrørte først og fremmest logistik, husly, forplejning og sundhed for de mere end 500.000 internt fordrevne i Libanon. Ca. 200.000 af de ramte var børn. Ca. tre fjerdedele af de internt fordrevne forblev huset i private hjem og resten på offentlige steder, f.eks. skoler. Der var mangel på fødevarer, medicin og brændsel på grund af den ødelagte infrastruktur, herunder drikkevands- og elektricitetsforsyningen.
HUM * 17.C.12.a.20-126. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
DRK/ICRC støtte til Libanon
2006 - 2007
Danida * 21/07 2006 * 3,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 3,00 mio. kr. , forbrugt 3,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-1-151. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Yderligere humanitær bistand til ofrene for konflikten i Libanon og de besatte palestinensiske områder
2006 - 2006
Danida * 25/07 2006 * 0,60 mio. kr.
Danida og Røde Halvmåne
Bevilling 0,60 mio. kr. , forbrugt 0,60 mio. kr.
HUM * 46.Libanon.5.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Liberia
Humanitær støtte til uddannelsesindsats i Liberia
2005 - 2008
Danida * 27/05 2005 * 7,74 mio. kr. Danida * 21/12 2006 * 6,40 mio. kr.
Ibis
Bevilling 14,14 mio. kr. , forbrugt 9,74 mio. kr.
Status: Projektets målsætning er at reducere antallet af liberianske børn, der ingen skolegang har fået og er for gamle til at starte et normalt skoleforløb, ved at gennemføre et komprimeret tre-års grundskoleprogram (ALP). I alt har 3.495 børn i alderen 10-18 år gennem programmet fået mulighed for at færdiggøre en grundskoleuddannelse i 56 skoler, og dermed adgang til videre skolegang. 116 lærere er blevet efteruddannet til at undervise i ALP-programmet.
Otte liberianske trænere er udstationeret i de tre projektdistrikter, hvor de træner og superviserer ALP-lærerne løbende. Denne træning er beregnet at finde sted gennem hele projektets levetid. Endvidere står trænerne også for at støtte forældreråd på skolerne samt sko-lernes administration. Trænernes kvalifikationer monitoreres løbende af en uddannelsesrådgiver, der ligeledes sikrer, at trænerne er kvalificerede til at supervisere ALP-lærerne, samt at undervise dem i elevcentrerede undervisningsmetoder, ALP-curriculum samt emner som landbrug, konfliktløsning, sexualundervisning og hiv/aids. Projektet har haft gavn af undervisere fra det liberianske undervis-ningsministerium, der er involveret i udviklingen af ALP-konceptet, ligesom andre personer med specifikke faglige kvalifikationer fra bl.a. lokale NGOer, er blevet brugt til at styrke trænerne og lærerne. To træningsforløb er dog blevet forsinket på grund af dårligt vejr, der gjorde adgangen til projektområdet umulig. Projektet er anerkendt af både lokale og internationale organisationer og har været i stand til at tiltrække eksterne midler til videreførelse i et af de tre distrikter, samt starte op i et nyt distrikt.
HUM * 46.H.7-113. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte gennem Læger uden Grænser til primære og sekundære sundhedsydelser i Monrovia
2002 - 2006
Danida * 27/07 2002 * 2,70 mio. kr. Danida * 05/05 2004 * 3,00 mio. kr. Danida * 08/08 2005 * 1,90 mio. kr. Danida * 26/04 2006 * 2,00 mio. kr.
Læger Uden Grænser
Bevilling 9,60 mio. kr. , forbrugt 9,49 mio. kr.
HUM * 46.H.7-7-109 Sektor: Sundhed Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Rehabilitering i Lofa amt
2006 - 2008
Danida * 21/12 2006 * 7,60 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 7,60 mio. kr. , forbrugt 0,00 mio. kr.
Status: Indsatsens overordnede formål er at gøre genbosatte og sårbare familier i stand til at varetage deres umiddelbare behov og arbejde mod selvhjulpenhed og udvikling. Dette skal ske ved at forbedre levefolholdene for 650 familier (3.900 mennesker), forbedre adgangen til skole for 1.600 børn samt arbejde for fred og sameksistens mellem områdets forskellige etniske grupper. De konkrete aktiviteter omfatter genopbygning eller bygning af huse, rehabilitering af fire skoler samt brønde og latriner i tilknytning hertil, dannelse af skolebestyrelser, uddannelse af fredsmæglere i loklasamfundene samt gennemførelse af alfabetiseringskurser for voksne. Hertil kommer undervisning i hygiejne og sundhed - herunder hiv/aids samt i fødevareproduktion, ligesom en række landsbykøkkenhaver vil blive anlagt. Projektet er påbegyndt i slutningen af december 2006.
HUM * 46.H.7-5-122. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Integreret genbosættelsesprojekt i Nimba provins
2005 - 2007
Danida * 13/06 2005 * 4,00 mio. kr. Danida * 25/04 2006 * 2,50 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 6,50 mio. kr. , forbrugt 6,50 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-114.a. Sektor: Anden humanitær bistand Sektor: Genopbygningsbistand Status: Igangværende
Genbosættelse af internt fordrevne i Liberia
2004 - 2005
Danida * 05/05 2004 * 3,50 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 3,50 mio. kr. , forbrugt 3,50 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-114. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til ICRC's humanitære aktiviteter i Liberia
2003 - 2004
Danida * 29/07 2003 * 2,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-1-133.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til genåbning af Phebe Sygeplejeskole
2005 - 2006
Danida * 07/03 2005 * 2,00 mio. kr.
Dansk Ethioper Mission
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-20-1. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Rehabilitering af Lutheran Training Institute
2007 - 2007
Danida * 21/12 2006 * 2,00 mio. kr.
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og Dansk Ethioper Mission
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-20.c. Sektor: Genopbygningsbistand Status: Igangværende
Malawi
Genopbygning efter tørke i Malawi
2006 - 2007
Danida * 30/06 2006 * 2,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-2-144. Sektor: Landbrug Status: Igangværende
Fødevarehjælp til det sydlige Malawi
2005 - 2006
Danida * 18/11 2005 * 1,00 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 1,00 mio. kr. , forbrugt 0,98 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-118. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Afsluttet
Nepal
Støtte gennem Folkekirkens Nødhjælp til bhutanske flygtninge og værtsbefolkningen i østlige Nepal
2006 - 2006
Danida * 08/03 2006 * 2,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-2-142. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Integreret fødevareprogram i Mugu og Humla
2006 - 2006
Danida * 11/07 2006 * 0,21 mio. kr.
Danida og ACF - Action Contre la Faim
Bevilling 0,21 mio. kr. , forbrugt 0,19 mio. kr.
HUM; Kathmandu * 46.Nepal.5.b-ACF 06 Sektor: Udviklingsfødevarebistand Status: Igangværende
Niger
Støtte til WFP's nødhjælpsprogram i Niger
2005 - 2005
Danida * 29/06 2005 * 1,62 mio. kr. Danida * 29/07 2005 * 3,00 mio. kr. Danida * 15/08 2005 * 10,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 14,62 mio. kr. , forbrugt 14,62 mio. kr.
Status: Niger, med en befolkning på 11 millioner indbyggere, er verdens næstfattigste land, og over 60% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. 82% af befolkningen er afhængige af landbrug og dyrehold. I 2004-05 førte en tørke og en græshoppeinvasion til en meget alvorlig fødevarekrise i landet.
Nigers regering anslog, at 2,65 millioner mennesker havde behov for fødevarebistand. WFP udsendte en appel og iværksatte et nødhjælpsprogram i februar 2005, som blev udvidet i august 2005.
Programmet havde oprindeligt fokus på såvel fødevareuddeling som på forebyggelse af tilsvarende fremtidige kriser, men situationen blev så kritisk, at WFP's arbejde i langt overvejende grad blev orienteret mod at redde liv. Organisationen fokuserede især på fødevarehjælp til mødre (kvinder er overrepræsenteret blandt landets (ekstremt) fattige) og underernærede børn, men der blev herudover uddelt fødevarer til de mest sårbare grupper i de hårdest ramte områder af landet.. Ca. 2 millioner mennesker modtog fødevarebistand under nødhjælpsprogrammet. Regeringen i Niger hjalp til med at levere arbejdskraft til uddeling af fødevarer til de mange mennesker, som havde behov herfor.
Det viste sig yderst vanskeligt at købe de nødvendige fødevarer i regionen, og WFP blev derfor nødsaget til at flyve forsyninger af bl.a. (høj)proteinkiks ind i landet.
I begyndelsen 2006 blev der igangsat en evaluering af indsatsen, som følge af at der var blevet rejst spørgsmålstegn ved WFP's indsats i 2005. Evalueringen støtter den generelle fødevarehjælp foranstaltet af WFP, men kritiserer WFP for ikke i tilstrækkelig grad, at have klargjort nødvendigheden heraf overfor bl.a. Nigers regering.
Den humanitære krise i Niger blev ikke afhjulpet i løbet af 2005, hvorfor WFP fortsatte fødevareuddelingen i 2006.
HUM * 88.C.35.b.2-122 Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Støtte til WFPs program i Niger, juni 2006
2006 - 2006
Danida * 06/06 2006 * 6,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 6,00 mio. kr. , forbrugt 6,00 mio. kr.
Status: Niger, med en befolkning på 11 millioner indbyggere, er verdens næstfattigste land, og over 60% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. 82% af befolkningen er afhængige af landbrug og dyrehold. I 2004-05 førte en tørke og en græshoppeinvasion til en meget alvorlig fødevarekrise i landet. Den humanitære krise i Niger blev ikke afhjulpet i løbet af 2005, hvorfor WFP fortsatte fødevareuddelingen i 2006 og udsendte en ny appel. Nærværende bevilling på 6 mio. kr. til WFP i Niger er et yderligere dansk bidrag i tillæg til de 14,62 mio. kr., der blev ydet i 2005.
I begyndelsen 2006 blev der igangsat en evaluering af indsatsen, som følge af at der var blevet rejst spørgsmålstegn ved WFP's indsats i 2005. Evalueringen støtter den generelle fødevarehjælp foranstaltet af WFP, men kritiserer WFP for ikke i tilstrækkelig grad, at have klargjort nødvendigheden heraf overfor bl.a. Nigers regering.
Programmet forventer at yde fødevarebistand til 2,9 millioner mennesker i løbet af 2006-7, herunder størsteparten (over 70%) til underernærede børn og deres familier. WFP støtter og supplerer regeringens program for distribution af fødevarer til de mest udsatte dele af befolkningen, samt bidrager til opbygning af reservelagre.
HUM * 88.C.35.b.1-125. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til UNICEFs program i Niger
2005 - 2005
Danida * 15/08 2005 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Støtten er givet til UNICEFs indsats for børn og mødre under fødevarekrisen i Niger. Indsatserne bestod i ernæringsprogrammer for under- og fejlernærede børn og gravide og ammende kvinder, sundheds- og vaccinationsprogrammer (herunder HIV/AIDS-undervisning), pigers skolegang, samt beskyttelse af børn og mødre, der er særligt sårbare i situationer med fødevareknaphed.
Det danske bidrag anvendtes særligt til transport af leverancer og udstyr.
Den danske støtte er opbrugt i 2006.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 28.C.54.m.1-207. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte gennem Læger uden Grænser til ernæringsprojekt for børn i Maradi-regionen i Niger
2006 - 2006
Danida * 25/07 2006 * 4,00 mio. kr.
Læger Uden Grænser
Bevilling 4,00 mio. kr. , forbrugt 4,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-7-121. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Fødevarehjælp til udsatte befolkningsgrupper i Niger
2006 - 2006
Danida * 25/04 2006 * 3,00 mio. kr.
Caritas Danmark
Bevilling 3,00 mio. kr. , forbrugt 3,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-8-108.a. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Støtte til UNICEFs program i Niger
2006 - 2006
Danida * 06/06 2006 * 2,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 28.C.54.m.1-212. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Fødevareprogram 2005
2005 - 2005
Danida * 18/05 2005 * 1,00 mio. kr.
Caritas Danmark
Bevilling 1,00 mio. kr. , forbrugt 0,89 mio. kr.
HUM * 46.H.7-8-103 Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Afsluttet
Nordafrika
Dialog omkring irregulær og transitmigration i Mahgreb
2006 - 2007
Danida * 16/05 2006 * 0,50 mio. kr.
IOM - International Organisation for Migration
Bevilling 0,50 mio. kr. , forbrugt 0,50 mio. kr.
HUM * 46.H.1-5-1 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Pakistan
Støtte til ofrene for jordskælvet i Pakistan
2005 - 2006
Danida * 13/10 2005 * 30,00 mio. kr. Akt 19 * 27/10 2005 * 20,00 mio. kr. Akt 32 * 17/11 2005 * 30,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 80,00 mio. kr. , forbrugt 80,00 mio. kr.
Beskrivelse: Et kraftigt jordskælv ramte den 8. oktober 2005 det indiske subkontinent. Jordskælvet havde centrum 95 kilometer nordøst for Pakistans hovedstad Islamabad, men kunne mærkes i hele Pakistan og store dele af nabolandene Indien og Afghanistan. Ødelæggelsernes omfang var værst i den del af Kashmir, der administreres af Pakistan. Det vurderes, at katastrofen kostede ca. 73.000 mennesker livet, mens der var 70.000 sårede og 3,3 millioner mistede deres bolig. FN udsendte appeller til et samlet beløb på 3,4 mia. kr.
Den danske bistand på 80 mio. kr. er anvendt til etablering af lejre (telte, tæpper, vand og sanitet), dækning af umiddelbare sundhedsbehov, fødevarehjælp og logistik. Støtten er kanaliseret igennem følgende organisationer: WFP 28 mio. kr., UNHCR 20 mio. kr., UNICEF 5 mio. kr., WHO 3 mio. kr., Dansk Røde Kors/ICRC/IFRC 11 mio. kr., Folkekirkens Nødhjælp 3 mio. kr., Red Barnet 3 mio. kr. og Beredskabsstyrelsen 7 mio. kr.
Status: Gennem WFP blev der indledningsvis ydet fødevarenødhjælp i 6 måneder til 1 million jordskælvsramte personer og etableret støttebaser for FN operationer i afsidesliggende områder. Da det viste sig, at WFP's logistikappel var stærkt underfinansieret, støttede Danmark senere specifikt organisationens transportopgaver, herunder helikoptertransport, for at imødekomme den pakistanske regerings, FN-systemets og andre donorers behov for at få nødhjælp og genopbygningsudstyr frem.
UNHCRs mål var at etablere sikre, midlertidige teltlejre for 500.000 hjemløse. Det indebar indkøb og transport af telte, etablering af vand og sanitet samt indkøb og uddeling af senge og tæpper. Endvidere administrerede UNCHR lejrene, og havde herunder det overordnede ansvar for, at visse nærings- og sundhedsstandarder for de hjemløse i lejrene blev overholdt.
UNICEF har stået for koordineringen af FN-indsatsen på vand- og sanitetsområdet, omfattende etablering af drikkevandsforsyning og sanitet til ca. 4 million mennesker. Endvidere har UNICEF sørget for uddannelse og beskyttelse af børn. På ernæringsområdet blev en forsvarlig ernæring af børn og gravide kvinder sikret.
ICRC havde ved udgangen af december gennemført mere end 17.000 patientkonsultationer og foretaget distributioner til 212.000 mennesker. Samtidig havde ICRC fordelt 133 Røde Kors beskeder og registreret 146 uledsagede børn, hvoraf de 126 var blevet genforenet eller havde genetableret kontakt med deres familier. Med udgangen af januar havde Forbundet i samarbejde med Pakistansk Røde Halvmåne tilgodeset 81.028 familier. Ligeledes er der behandlet 183.255 patienter, og ca. 35.000 mennesker nyder adgang til rent drikkevand.
Beredskabsstyrelsen har på anmodning fra WFP stået for driften af et lejrmodul til indkvartering af nødhjælpsarbejdere med tilhørende kontorfaciliteter, køkken og badefaciliteter.
Risikoelementer: Udover de sædvanlige forekommende risici i forbindelse med gennemførelse af humanitære indsatser, herunder manglende sikkerhed for nødhjælpspersonel, har hindringer i adgangen til katastrofeområderne som følge af vinteren påvirket indsatserne.
HUM * 46.Pakistan.5.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Nøduddannelse
2006 - 2007
Danida * 29/05 2006 * 2,00 mio. kr.
Red Barnet
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-4-119. Sektor: Genopbygningsbistand Status: Igangværende
UNDAC - 1 mand - Support
2005 - 2005
Danida * 31/12 2005 * 0,24 mio. kr.
Beredskabsstyrelsen
Bevilling 0,24 mio. kr. , forbrugt 0,24 mio. kr.
HUM * 46.C.41-2-104. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Rusland
Dansk finansiel støtte til humanitær bistand til ofrene for Beslan-katastrofen
2004 - 2004
Danida * 21/10 2004 * 0,30 mio. kr.
Danida og UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 0,30 mio. kr. , forbrugt 0,30 mio. kr.
HUM; Moskva * 46.Rusland.5.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Serbien-Montenegro
Katastrofebistand til Vojvodina i Serbien-Montenegro
2005 - 2005
Danida * 25/05 2005 * 0,30 mio. kr.
HELP
Bevilling 0,30 mio. kr. , forbrugt 0,30 mio. kr.
HUM; Belgrade * 46.Serbien-Montenegro.5.b Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Sierra Leone
Integreret genbosættelsesprojekt i Sierra Leone
2002 - 2005
Akt 17 * 23/10 2002 * 11,80 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 11,80 mio. kr. , forbrugt 10,76 mio. kr.
Status: ADRA Danmark har i flere år gennemført humanitære indsatser i Sierra Leone. Formålet med nærværende program er at støtte ca. 15.000 tilbagevendte indbyggere i Port Loko distriktet og dermed tilstræbe størst mulig grad af selvhjulpenhed blandt modtagergruppen og lokalsamfundet generelt. Det tilstræbes endvidere at forbedre levevilkårene for 500 husstande samt at befolkningen og deres ledere i ca. 22 udvalgte lokalsamfund i distriktet opnår kapacitet i arbejdet mod udvikling og selvhjulpenhed.
Målet er at bygge 500 huse, 500 latriner og 18 brønde derudover vil 600 lokalsamfundsledere deltage ved undervisning i ledelse, 90 instruktører og 300 medlemmer fra lokalsamfundet vil modtage undervisning i alfabetiseringskurser samt grundlæggende sundhed og hygiejne, 150 traditionelle fødselshjælpere og sundhedsarbejdere vil modtage undervisning omkring reproduktiv sundhed herunder hiv/aids forebyggelse, 600 unge vil deltage ved undervisning i grundlæggende færdigheder i at dyrke jorden og tage vare på sig selv, ligesom der vil være en landbrugskomponent for 3.000 bønder og deres familier.
3.000 bønder og deres familier har modtaget redskaber og såsæd, 150 traditionelle fødselshjælpere og sundhedsarbejdere er undervist i hiv/aids, 90 instruktører og 300 medlemmer af lokalsamfundene har deltaget i alfabetiseringskurser og 656 personer har modtaget undervisning i ledelse. 9 brønde er færdige, af de resterende brønde er 70 pct. udført. 420 huse er opført, af de resterende er op til 40 pct. udført, 285 latriner er færdigbyggede og af de resterende er op til 45 pct. færdige, 553 er undervist i grundlæggende færdigheder i at dyrke jorden m.m. og 118 modtager stadig undervisning.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 46.H.7-5-104.a. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Somalia
Fortsættelse af flygtningereintegration i Somaliland
2006 - 2006
Danida * 04/04 2006 * 12,00 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 12,00 mio. kr. , forbrugt 12,00 mio. kr.
Status: Programmets mål er at sikre et økonomisk og organisatorisk grundlag for en holdbar reintegration af tilbagevendte flygtninge og fordrevne. I udvalgte landområder med mange tilbagevendte genopbygges skoler, vandforsyning og anden fælles infrastruktur samt udvikles lokal erhvervsvirksomhed inden for en ramme etableret i samarbejde med lokalbefolkningen. Desuden imødekommes humanitære behov i nye bosætningsområder i de fattigste byområder. Endelig støttes processer, som er af betydning for reintegration, beskyttelse og fredsopbygning, herunder at traditionelle ledere reviderer traditionelle regler i forhold til klankonflikter, kvinders og minoriteters rettigheder, adgang til jord og vand m.v.
I landområder er der i løbet af 2006 bygget eller repareret 8 skoler, 2 politistationer, 2 klinikker, 63 brønde samt 3 diger og dæmninger til forebyggelse af erosion og oversvømmelse. Desuden har 1.200 kvinder modtaget lån, og 480 bønder er støttet til at udvide produktionen, ligesom der er ydet etableringsstøtte til 6 små virksomheder. I fattige bosætningsområder i byer er givet nødhjælp til 1.250 husholdninger ramt af oversvømmelser eller tørke, og et drikkevandssystem samt 140 latriner er bygget. Blandt aktiviteter til støtte for beskyttelse og fredsopbygning er afholdt et nationalt møde for traditionelle ledere, som resulterede i en national erklæring om revision af de traditionelle regler underskrevet af ca. 150 deltagere. 8 klankonflikter er løst, et nærområde-politi-projekt er støttet, og landopmåling foretaget i 2 distrikter mhp. at mindske jordkonflikter. I forlængelse af ovenstående aktiviteter er der foretaget træning vedrørende organisering og drift, vand og sanitet, landbrug, bogholderi, menneskerettigheder m.v.
Der har i årets løb været mange uroligheder i det sydlige og centrale Somalia, men ingen af disse har bredt sig til Somaliland.
HUM * 46.H.7-3-146. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til Dansk Flygtningehjælps nærområdeindsats i Puntland
2004 - 2006
Danida * 30/12 2004 * 3,00 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 3,00 mio. kr. , forbrugt 3,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-3-134. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
ADRA Alfabetiseringskursus, Bakol-regionen i Somalia
2003 - 2005
Danida * 28/05 2005 * 2,53 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 2,53 mio. kr. , forbrugt 2,33 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-112. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Styrkelse af specialundervisningsprogram i Somalia
2005 - 2007
Danida * 29/04 2005 * 0,98 mio. kr.
International Aid Services Danmark
Bevilling 0,98 mio. kr. , forbrugt 0,98 mio. kr.
HUM * 46.H.7-18-103. Sektor: Uddannelse Status: Igangværende
Sri Lanka
Nødhjælp og genopbygningsbistand gennem Dansk Røde Kors til Tsunami-ofre i Sri Lanka
2005 - 2005
Danida * 02/01 2005 * 8,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 8,00 mio. kr. , forbrugt 8,00 mio. kr.
Status: Bevillingen til Dansk Røde Kors anvendtes som kontantbidrag til Det International Røde Kors Forbunds (IFRC) nødappel, vareindkøb samt psykosociale indsatser. Delmålene for indsatsen omfattede: 1) distribution af nødhjælp i form af byggematerialer, fødevarer og fornødenheder, 2) logistisk støtte til IFRCs nødhjælpsoperation, 3) behandling af sårede og genetablering af basale sundhedsfaciliteter og 3) reduktion af de psykiske eftervirkninger for overlevende.
Status for indsatserne: Nødhjælp: Flere end 300.000 mennesker har modtaget hjælp i form af mad, køkkengrej, hygiejnepakker, skoleuniformer, m.v. Samtidig blev der distribueret 50.000 presenninger og 5.000 telte. Sundhed: Flere end 100.000 patienter har fået hjælp af mobile sundhedsklinikker og frivillige, der har givet førstehjælp. To felthospitaler blev oprettet. Der er endvidere blevet opført tre midlertidige skoler for sygeplejersker, og yderligere tre større og ni mindre hospitaler er under genopførsel som led i Røde Kors bevægelsens indsats for at genopbygge mere end 60 sundhedsfaciliteter i Sri Lanka. Der er ligeledes blevet produceret mere end tre millioner liter rent vand om ugen, og der er renset 1.700 brønde. Psykosocialt arbejde: Med midler tillige fra EU og indsamlingen i Danmark har Dansk Røde Kors gennemført et omfattende psykosocialt program i Sri Lanka, som har tilgodeset mere end 40.000 mennesker.
Der er ikke konstateret væsentlige forsinkelser i gennemførelsen af aktiviteterne.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.H.7-1-141. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte gennem Folkekirkens Nødhjælp til ofre for flodbølgen i Sri Lanka
2005 - 2005
Danida * 02/01 2005 * 8,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 8,00 mio. kr. , forbrugt 8,00 mio. kr.
Status: FKN støttede umiddelbart efter, at tsunamien ramte den 26. december 2004 en humanitær indsats i distrikterne Ampara og Batticaloa på den srilankanske østkyst. Begge var blandt de hårdest ramte områder i Sri Lanka. Den første fase, der strakte sig over nogle måneder, omfattede primært uddeling fødevarer, rent drikkevand, køkkengrej og tøj til 450 familier og sikrede befolkningens overlevelse. Efter en måneds tid kunne arbejdet med opførelsen af midlertidige huse påbegyndes, og FKNs partner SEWALANKA opførte i løbet af nogle få måneder midlertidige boliger til 2.463 familier. Disse boliger blev enten opført som enkeltstående huse eller som små rækkehuse med 20 boliger i hver konstruktion.
Den srilankanske regering har efter tsunamien indført en 200 meters bufferzone fra havet, hvor der ikke må opføres nye boliger. Det har besværliggjort opførelsen af de midlertidige boliger, da det mange steder har været vanskeligt at finde nye områder at bygge på. Især i disse meget tætbefolkede områder har man været nødsaget til at opføre rækkehuse i stedet for enkeltstående konstruktioner.
Denne bufferzone er også skyld i, at arbejdet med at opføre permanente huse for alvor lader vente på sig. Således bor mange familier fortsat i de midlertidige huse. SEWALANKA indsats har derfor også fokuseret på at yde erhvervsstøtte til disse mange familier, således at de i den mellemliggende tid kan blive selvforsørgende og langsomt forsøge at genopbygge en normal tilværelse. Der er i den forbindelse ydet hjælp til at risdyrkere, syersker, håndværkere, kyllingeopdrættere, skræddere, fiskere m.fl. har kunnet genoptage deres hidtidige erhverv.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 46.H.7-2-131. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Genbosætningsbistand gennem Dansk Flygtningehjælp til Tsunami-ofre i Sri Lanka
2005 - 2005
Danida * 02/01 2005 * 6,00 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 6,00 mio. kr. , forbrugt 6,00 mio. kr.
Status: Overordnet målsætning: At afbøde umiddelbare effekter af tsunamien for kystbefolkningen i distrikter, hvor Dansk Flygtningehjælp arbejder, og sikre deres tilbagevenden og integration i DFH's langsigtede rehabiliteringsprogram. Programmål: 1) at imødegå de umiddelbare humanitære behov hos 4.200 familier berørt af katastrofen ved uddeling af nødhjælp (mad og "non-food") i transitlejre over en fire ugers periode og 2) at facilitere tilbagevenden for ca. 4.000 familier i to distrikter i det nordøstlige Sri Lanka (Trincomalee & Mullaitivu). Programmet kombinerer kortsigtet nødhjælp med langsigtet rehabiliteringsindsats og gennemføres i partnerskab med lokale NGOer og bygger på principper, der bl.a. omfatter behov, deltagelse, bæredygtighed, beskyttelse af menneskerettigheder samt ligestilling mellem kønnene. Programmets hovedaktiviteter omfatter nødhjælpsassistance i transitlejre; rehabilitering i lokalsamfund med henblik på tilbagevenden; beskyttelse af menneskerettigheder samt kapacitetsopbygning af implementerende partnere samt organisationer baseret i lokalsamfundet. Der er uddelt fødevarehjælp til 4.000 familier og "non-food" til 1.350 familier i de to distrikter og ydet genopbygningshjælp til 3.387 familier. Det var forudsat, at den tsunami-berørte befolkning havde mulighed for frit at vende tilbage til deres hjemområder. Regler indført af stats- og ikke-statslige myndigheder for rehabilitering af og genbosætning i tsunami-berørte områder forsinkede denne del af programmet.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 46.H.7-3-137. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Nødhjælp i.f.m. Tsunami i Sydøstasien
2005 - 2005
Danida * 02/01 2005 * 5,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Gennem Styringsenheden i Colombo blev der givet mindre bevillinger til lokale organisationers indsatser i forbindelse med bl.a. etablering af vandforsyning og transport af lig til Colombo med henblik på formindskelse af smittefare og identifikation. De lokale organisationer omfattede Eastern Self Reliant Awaken Organisation, Consortium of Humanitarian Agencies, Tsunami Foundation of Goodness og Church of Ceylon. Aktiviteterne er afsluttet med undtagelse af Church of Ceylon projektet, der er blevet forsinket grundet den politiske situation.
Aktiviteterne afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.Sri Lanka.5.b. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Humanitær bistand til internt fordrevne i det østlige og nordlige Sri Lanka
2006 - 2006
Danida * 02/10 2006 * 2,14 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 2,14 mio. kr. , forbrugt 2,14 mio. kr.
HUM * 46.H.7-2-146. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Sudan
Genopbygnings-, nærområde- og humanitærbistand - multilateral
2005 - 2009
Akt 35 * 24/11 2005 * 237,50 mio. kr.
Danida
Bevilling 237,50 mio. kr. , forbrugt 80,59 mio. kr.
Beskrivelse: Den humanitære- og nærområdebistanden i Sudanprogrammet har tre hovedformål: a) Velordnet tilbagevenden for flygtninge og fordrevne, b) støtte til områder, hvor der fortsat opholder sig store grupper af internt fordrevne, som ikke har mulighed for at vende tilbage og c) reintegration gennem at understøtte humanitære indsatser, med længerevarende aktiviteter, som på sigt kan føre frem til egentlige udviklingsaktiviteter. Støtte til hjemtransport fokuserer på logistik og beskyttelse af de hjemvendte samt umiddelbare indsatser i reintegrationsområder. Støtten til internt fordrevne, som fortsat bor i lejre omkring Khartoum, består af aktiviteter, som styrker den nationale og internationale beskyttelse af de fordrevne mod overgreb samt af forsyninger af basale livsfornødenheder. Reintegration af tilbagevendte udgøres af nærområdeindsatser som kan hjælpe med til at få gang i økonomisk liv og social infrastruktur med henblik på hurtigst muligt at skabe grundlag for lokal fødevaresikkerhed og på sigt at få skabt en overskudsproduktion. Der gøres en særlig indsats for at gøre det muligt for de uddannede sudanesere, som pt. befinder sig i Nordsudan og i nabolandene, at vende tilbage til Sydsudan og dér give dem mulighed for at praktisere deres erhverv. Der lægges vægt på, at dette sker i en tæt dialog og koordination med nationale myndigheder, det civile samfund og internationale bistandsaktører (FN, NGO'er og donorer). Partnere: UNHCR, IOM, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, IAS, Adra og WFP.
Status: Hjemvenden søges virkeliggjort gennem styrkelse af social og økonomisk infrastruktur i områderne hvortil flygtningene forventes at vende tilbage. Mere end 100.000 flygtninge og internt fordrevne er vendt tilbage til Sudan siden igangsættelsen af den frivillige repatriering i december 2005. Der er fortsat mere end 300.000 sudanesiske flygtninge i Uganda, Central Afrikanske republik, den demokratiske republik Congo, Kenya, Etiopien, Eritrea og Egypten, og godt 4 mio. internt fordrevne, hvoraf knap 2 mio. er omkring Khartoum. Støtte til hjemtransport gennemføres i store træk i overensstemmelse med planerne. Godt 5000 uddannende (primært skolelærere) sydsudanesere har fået støtte under det danskstøttede Return of Qualified Nationals til at vende tilbage til Sydsudan og påbegynde deres arbejde der. En del af de støttede NGO indsatser bygger videre på aktiviteter som de involverede partnere har arbejdet med forud for underskrivelsen af fredsaftalen. Organisationerne er derfor allerede etableret i Sydsudan, og rapporterer at man har påbegyndt at gennemføre aktiviteter under den nye bevilling. De danske NGO projekter er kommet i god gænge og med bl.a. uddeling af såsæd, landbrugsredskaber og husgeråd. Endvidere gennemføres et bredt spektrum af planlagte trænings- og uddannelsesforløb i bl.a. udarbejdelse af landsbyudviklingsplaner, landbrugsproduktion med trækdyr, indkomstgenerering, og minefarer.
Risikoelementer: Fredsaftalen mellem SPLM/A og centralregeringen i Khartoum respekteres fortsat og er under kontinuerlig udvikling. Konflikterne i andre områder, især Darfur, risikerer dog at få negativ indflydelse på stabiliteten i hele landet. Det er derfor fortsat usikkert om der er skabt forudsætninger for en egentlig tilbagevenden af flygtninge og fordrevne.
HUM * 46.Sudan.5.b.101. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Humanitær bistand til ofrene for konflikten i Darfur
2006 - 2006
Danida * 22/11 2006 * 20,00 mio. kr.
Danida
Bevilling 20,00 mio. kr. , forbrugt 20,00 mio. kr.
Status: Bevillingen blev givet i slutningen af november 2006, og det er endnu for tidligt at opdatere status herpå. Det kan oplyses at der ikke er modtaget oplysninger om vanskeligheder eller forhindringer fra de implementerende partnere.
HUM * 46.Sudan.5.b.1.3. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Humanitær støtte til Sudan 2004
2004 - 2004
Danida * 30/04 2004 * 6,00 mio. kr. Danida * 02/07 2004 * 5,00 mio. kr. Danida * 26/11 2004 * 5,00 mio. kr.
Dansk Røde Kors
Bevilling 16,00 mio. kr. , forbrugt 16,00 mio. kr.
Status: Projektet har til formål at yde støtte til ofre for konflikten i Sudan. Den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) operation i Sudan har i en årrække været koncentreret om støtte til ofrene for konflikten mellem Sydsudan og regeringen i Khartoum, samt i mindre grad mellem regeringen og National Democratic Alliance (NDA) i Kassala-området nær grænsen til Eritrea. Fra februar 2003 blussede konflikten op i den vestlige Darfur-region. Den nylige fredsaftale i nord/syd-konflikten og en tilsvarende aftale med NDA giver ICRC mulighed for at yde støtte til rehabilitering og genbosætning af de op mod 4 mio. internt fordrevne og 650.000 flygtninge, der nu er begyndt at vende tilbage i stadig større antal. I Darfur er der stadig tale om massiv bistand til konfliktofre under yderst vanskelige vilkår. Dansk Røde Kors bidrog til ICRCs sundhedsarbejde ud fra hospitalerne i byerne Kutum og Zalingei i hhv. det nordlige og sydlige Darfur, hvor der var behov for mobile hold bestående af en tropelæge og en sygeplejerske, som kunne sættes ind i landområderne.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 46.H.7-1-140. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til ofrene for Darfur-konflikten
2006 - 2007
Danida * 08/05 2006 * 10,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: UNICEF gennemfører primære sundhedsydelser rettet mod samtlige berørte i selve Darfur, særlige ernæringsprogrammer omfattende ca. 20.500 svært underernærede og ca. 66.000 moderat underernærede børn, drikkevands- og sanitetsforsyning for ca. 2,3 million mennesker, skole-gang for ca. 380.000 børn, samt beskyttelse af børn og deres rettigheder. Støtten løber indtil medio 2007.
HUM * 28.C.54.m.1-211. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til WFP's nødhjælpsoperation i Darfur
2006 - 2006
Danida * 09/05 2006 * 10,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: Situationen fortsat kritisk i Darfur hvor ca. en halv mio. mennesker skønnes udenfor hjælpeorganisationerne rækkevidde. Regntiden forventes i juni, hvilket medfører at hjælp bør føres frem inden da.
FN Verdensfødevareprogram WFP har fra begyndelsen spillet en helt afgørende rolle i den samlede internationale indsats i Darfur. Ud over fødevarehjælp omfatter WFP's nødhjælpsindsats logistik og transport. WFP har udsendt en appel om nødhjælp til Sudan i 2006 på godt USD 746 mio. Appellen dækker nødhjælp til over 6 millioner mennesker i Sudan, som enten er internt fordrevne eller af andre grunde ikke kan brødføde sig selv. Indsatsen omfatter fordeling af 731.000 tons madvarer. Det danske bidrag er øremærket til Darfur, hvor indsatsen dækker ca. 3 mio. mennesker.
HUM * 88.C.35.b.2-124. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Medicinsk nødhjælp gennem Læger uden Grænser til fastboende og internt fordrevne i det nordlige Darfur
2004 - 2006
Danida * 26/11 2004 * 5,00 mio. kr. Danida * 25/04 2006 * 4,00 mio. kr.
Læger Uden Grænser
Bevilling 9,00 mio. kr. , forbrugt 9,00 mio. kr.
Status: Projektets formål er at reducere sygelighed og dødelighed blandt interne flygtninge i Darfur, som er særligt udsatte overfor dårlig sundhedstilstand, vold, underernæring, mangel på rent vand og sanitet. Arbejdet sker ved at forbedre adgangen til sygdomsforebyggelse og -behandling.
Projektets målgruppe er ca. 150.000 interne flygtninge og fastboende i Darfur. Der arbejdes både ved hjælp af permanente og mobile sundhedsklinikker. Der ud over støttes lokale hospitaler, og der arbejdes med at forbedre vand- og sanitetsforholdene.
Læger uden Grænser bidrager til at forbedre adgangen til sygdomsforebyggelse og -behandling, samt at forbedre vand og sanitetsforholdene i Dafur. Desuden bidrager Læger uden Grænser til at overvåge situationen i området og viderebringe informationer om situationen for de mest sårbare grupper af befolkningen i Darfur lokalt, nationalt og internationalt.
Der opretholdes et katastrofeberedskab til indsats i forbindelse med fornyede krigsudbrud eller udbrud af epidemier.
HUM * 46.H.7-7-118. Sektor: Anden humanitær bistand Sektor: Sundhed Status: Igangværende
Forbedret sundhed for flygtninge og værtsbefolkning i Darfur
2005 - 2008
Danida * 26/05 2005 * 3,70 mio. kr. Danida * 21/12 2006 * 4,00 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 7,70 mio. kr. , forbrugt 3,70 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-119. Sektor: Anden humanitær bistand Sektor: Genopbygningsbistand Status: Igangværende
Nødhjælp og beskyttelse gennem Dansk Flygtningehjælp til fordrevne i Darfur
2005 - 2006
Danida * 01/06 2005 * 7,30 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 7,30 mio. kr. , forbrugt 7,31 mio. kr.
Status: Projektets overordnede mål er at bidrage til beskyttelse og nødhjælp til ofrene for konflikten i Vest Darfur, herunder at imødekomme de mest livstruende behov hos de internt fordrevne og lokalbefolkningen. Indsatsen sigter mod at hjælpe internt fordrevne, værtsfamilier og andre sårbare grupper blandt lokalbefolkningen med forbedring af levevilkår og tilgang til basale fornødenheder og indkvartering. Samtidig sigtes mod at bidrage til at forbedre den humanitære beskyttelse for udsatte grupper samt den konfliktramte befolkning ved dels at styrke den internationale tilstedeværelse i området, dels at sikre at nødhjælpen tilpasses de aktuelle beskyttelsesproblemer. I november og december har Dansk Flygtningehjælp (DFH) intensiveret sit skole- rehabiliteringsprogram for at sikre skolegang til såvel de fordrevne som de lokale børn i Vest Darfur. Målgruppen for DFHs samlede indsats i Vest Darfur er i alt 250.000 personer (inkl. aktiviteter finansieret af FNs Flygtningehøjkommissariat og Verdensfødevareprogrammet.
Følgende resultater er nået for danske statsmidler: Genopbygning af 8 hele skoler og klasseværelser i 17 skoler, uddeling af skoleudstyr til 40 skoler samt uddeling af vinduer, døre, bliktage og cement til reparation til en skole, uddeling af vintersåsæd til 3 landsbyer og "non-food-items" til 8 landsbyer. I slutningen af december udbrød nye uroligheder i Jebel Marra, ca. 10 landsbyer blev angrebet og omkring 15.000 drevet på flugt. DFH assisterede umiddelbart med fødevarebistand samt tæpper til de spontane lejre, som de fordrevne havde etableret. Situationen i området har været ustabil og krævet særlige sikkerhedsforanstaltninger. DFH har været nødsaget til at evakuere projektmedarbejdere ad flere omgange, og adgang til en del af målgruppen i projektområdet har i perioder været vanskelig. Implementeringsområdet er derfor blevet justeret til også at dække Zalingei-området frem for udelukkende Jebel Marra.
Finansielt og substantiel afrapporteret i februar 2007
HUM * 46.H.7-3-138. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Uddannelse i konfliktsituationer i Sydsudan
2004 - 2005
Danida * 01/11 2004 * 6,00 mio. kr.
Red Barnet
Bevilling 6,00 mio. kr. , forbrugt 5,79 mio. kr.
Status: Projektet har til formål at forbedre adgangen til og højne kvaliteten af grundskoleuddannelse for konfliktramte børn i to distrikter i det sydlige Sudan, Bahr el Ghazal og Upper Nile. Til en første fase af projektet blev der bevilget 5 mio. kr. i perioden 2003-2004.
I overensstemmelse med projektplanen havde Red Barnet ved afslutningen af anden fase hjulpet hen ved 24.500 børn til en bedre og sikrere grundskoleuddannelse, heraf ca. 3.500 piger og demobiliserede børnesoldater, der ellers ikke ville have fået muligheden for en normal skolegang. Det øgede antal indskrevne børn, og særligt piger, er et resultat af en flerstrenget indsats: 1) Leverancer af skoleudstyr, lærebøger, skolehæfter og diverse materialer til skoleadministration, hvoraf flere undervisningsmaterialer er blevet udviklet og oversat til lokalt sprog; 2) påbegyndelse af uddannelse af ca. 500 lærere til at undervise i grundskolen, heraf flere kvindelige lærere, samt bred efteruddannelse af eksisterende korps af ca. 500 lærere; 3) mobilisering af ca. 500 forældremedlemmer fra forældreråd til at støtte op omkring børns, og særligt pigers, skolegang, samt aktiv deltagelse i forældreråd; 4) organisatorisk bistand til de 65 lokale og nationale uddannelsesmyndigheder med henblik på at sikre lokal forankring og fremtidig selvstændig varetagelse af grundskolen.
Den uklare og foranderlige situation, som pt. hersker i det sydlige Sudan, gør det vanskeligt for internationale NGO'er at langtidsplanlægge indsatser i regionen.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 46.H.7-4-112.a. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til WFP's nødhjælpsprogrammer i Darfur
2004 - 2004
Danida * 02/07 2004 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Konflikten i Sudan/Darfur blev forværret. Danmark støttede tidligere i 2004 WFP med 8 millioner i Sudan/Darfur, men det fremgik af en ny revideret FN-appel, var der fortsat var store udækkede humanitære behov, og ikke mindst behov for yderligere fødevarer. Appellen estimerede, at der yderligere godt 800 mio. kr. var påkrævet for at dække de mest basale behov frem til årsskiftet. Mindst 1 million mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem, heraf skønnes 150.000 flygtet til nabolandet Tchad. WFP uddeler fødevarer til særligt sårbare grupper og sikrer etableringen af de nødvendige fødevarelagre, til når regntiden forhindrer transport dertil.
Programmet er afsluttet og overskydende midler på ca. 550.000 kr. vil blive overført til WFP's fortsættelse af nødhjælpsaktiviteterne i Sudan for 2007.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 88.C.35.b.2-118 Sektor: Udviklingsfødevarebistand Status: Afsluttet
Støtte til UNICEF's nødhjælpsprogram i Sudan (Darfur)
2004 - 2004
Danida * 02/07 2004 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Situationen i Darfur/Sudan rammer i særlig grad børn og gravide eller kvinder, der lige har født. Det er UNICEF's mål at levere sundhedsydelser til op til befolkningen i de ramte områder samt sikre basale hospitalsfunktioner til godt halvdelen af befolkningen. Endelig er der behov for overvågning af den generelle sundhedssituation for at forebygge og planlægge i forhold til udbrud af epidemier. Det danske bidrag blev givet til ernærings-, sundheds- og sanitetskomponenterne i UNICEF's program i Darfur. Den danske støtte blev fulgt op med endnu en bevilling i 2004, se. j.nr. 28.C.54.m.1-203-2.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 28.C.54.m.1-203. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Støtte til UNICEF's nødhjælpsprogram i Sudan
2004 - 2005
Danida * 26/11 2004 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 4,99 mio. kr.
Status: Den katastrofale humanitære situation i Darfur/Sudan rammer i særlig grad børn og gravide, samt kvinder, der lige har født. Anslået 300.000 personer, svarende til 17 pct. af den konfliktramte befolkning er børn under fem år. Ca. 9.000 af disse børn lider af svær underernæring, og ca. 50.000 lider af moderat underernæring. Disse grupper har derfor behov for særlig behandling. På vand- og sanitetsområdet har denne programfase skaffet rent vand til yderligere godt 500.000 personer, således at man nåede op på at have skaffet drikkevand til i alt 1,5 mio. personer i området. Der skaffet sanitet til yderligere godt 700.000 personer, således at man i løbet af de to programfaser (benævnt "90 Days" og "120 Days") nåede 1,3 mio. personer. Programmet har endvidere skaffet sundhedsydelser til den konfliktramte befolkning, ligesom programmet omfattede monitorering af den generelle situation med henblik på at forebygge og planlægge i forhold til udbrud af epidemier. Endelig omfattede programmet en skolekomponent samt en komponent, der sigtede på beskyttelse af børn og deres rettigheder. Den danske støtte gik til komponenterne vedrørende ernæring, vand og sanitet, samt beredskab. Programmet er afsluttet i 2006.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 28.C.54.m.1-203-2. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til WFP's program i Darfur
2005 - 2005
Danida * 01/06 2005 * 5,00 mio. kr.
WFP - World Food Programme
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: I 2005 var 70 procent af Darfurs anslåede befolkning på 6,5 millioner direkte eller indirekte berørt af konflikten, som har ødelagt regionens infrastruktur. 2,5 millioner mennesker var ude af stand til at klare sig selv og havde behov for fødevarebistand. Den usikre situation betød, at høsten blev meget mindre end det, der var behov for. Det var umuligt både for de internt fordrevne og for bønder i de konfliktramte områder at plante og høste korn. Konflikten skadede ikke kun kornproduktionen, den hindrede også transport af korn fra områder med overskud til områder med underskud.
Verdensfødevareprogrammet (WFP) har fra begyndelsen spillet en helt afgørende rolle for den samlede nødhjælpsindsats i Darfur. Ud over fødevarehjælp har WFP's indsats omfattet logistik og transport i forbindelse med den samlede internationale indsats.
Danmark Støttede i 2004 WFPs indsats i Darfur regionen med 13 mio. kr.
I 2005 betød de fortsat store udækkede humanitære behov, og ikke mindst behovet for yderligere fødevarer, at WFP opgjorde sit finansieringsbehov for året til 467 mio. USD, hovedsageligt til daglige fødevarerationer til over én million nødstedte mennesker og til etablering af nødvendige fødevarelagre.
Den fortsatte humanitære krise har medført, at der har været behov for nødhjælp i hele 2006. Der er således ydet yderlige bistand til WFP's operationer i Darfur på i alt 15 mio. kr. i 2006.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 88.C.35.b.2.121 Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Støtte til UNICEFs Sudan-programme (Darfur)
2005 - 2005
Danida * 01/06 2005 * 5,00 mio. kr.
UNICEF - The United Nations Children's Fund
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Støtten blev givet til UNICEFs program i Sudans Darfurregion for den 3,4 mio. store konfliktramte befolkning. Den katastrofale humanitære situation i Darfur/Sudan rammer i særlig grad børn og gravide, samt kvinder der lige har født. Anslået 500.000, svarende til ca. 17 pct. af den konfliktramte befolkning, er børn under fem år. Heraf er en stor del svært eller moderat underernærede. Disse grupper har derfor behov for særlig ernæringsbehandling. På vand- og sanitetsområdet blev der skaffet rent drikkevand til 1,8 mio. mennesker og sanitet til ca. 1,5 mio. mennesker. På sundhedsområdet blev der skaffet sundhedsydelser til den konfliktramte befolkning, ligesom situationen blev overvåget med henblik på at forebygge og planlægge i forhold til udbrud af epidemier. På skoleområdet blev der etableret skolegang for ca. 190.000 børn i alderen 6 til 13 år. Programmet indeholdt endelig en komponent, der sigter på beskyttelse af børn og deres rettigheder. Programmet er afsluttet i 2006.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 28.C.54.m.1-203-3. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Humanitær støtte gennem Folkekirkens Nødhjælp til internt fordrevne og deres værtsbefolkning i Darfur
2004 - 2005
Danida * 26/11 2004 * 5,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Siden begyndelsen af 2003 har Darfur regionen i det vestlige Sudan været alvorligt ramt af interne stridigheder mellem en oprørsbevægelse, militser, og den sudanesiske regering. Det har haft katastrofale konsekvenser for civilbefolkningen, som har været udsat for brutale overgreb. Massiv flugt fra området har resulteret i over 2 millioner internt fordrevne som lever i lejre i Darfur og på den anden side af grænsen til Chad. Også de tilbageblevne lider under problemer med at høste og bevæge sig frit i området. FN anslår, at 3,3 mio. mennesker i Darfur er påvirket af katastrofen.
Projektet fokuserer på nødhjælp til en målgruppe på 325.000 mennesker, internt fordrevne og værtsbefolkningen i det sydlige og vestlige Darfur. Det forløbne års resultater omfatter bl.a. følgende:
1) 22 klinikker og 2 hospitaler er blevet bygget eller rehabiliteret. 2) Over 120 vandaftapningssteder er blevet etableret og over 70 er blevet rehabiliteret. 3) "Non Food Items" er blevet distribueret til over 65.000 familier 4) 34 skoler er blevet bygget eller rehabiliteret. 5) Supplerende mad er blevet givet til 36.000 børn og gravide kvinder. 6) Næsten 2000 latriner er blevet bygget, og hygiejnetræning er gennemført.
FKN har i hele perioden bidraget til operationen med penge og sekundering af personale til at arbejde i de relevante sektorer. Folkekirkens Nødhjælp har i mere end 20 år været stærkt engageret i det humanitære arbejde i Sudan, og har en generel god forståelse for de politiske forhold som gør sig gældende i konflikten. Partnerne, Action By Churches og Caritas International, er gået sammen i et konsortium som delvist er selvimplementerende og delvist arbejder gennem lokale partnere, SCC, SUDO, Sudan Aid.
Aktiviteten afsluttes fuldt, når der er sket substantiel og finansiel afrapportering på alle komponenter.
HUM * 46.H.7-2-133. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
IHP-støtte til FN-OCHA & UNICEF i Sudan
2005 - 2005
Danida * 19/05 2005 * 3,00 mio. kr.
Beredskabsstyrelsen, UNICEF - The United Nations Children's Fund og OCHA - Office for the Coordination of Humanitarian Affairs
Bevilling 3,00 mio. kr. , forbrugt 3,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-19-105. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Rent drikkevand i Nubabjergene, Sudan
2004 - 2005
Danida * 22/09 2004 * 2,98 mio. kr.
International Aid Services Danmark
Bevilling 2,98 mio. kr. , forbrugt 2,98 mio. kr.
HUM * 46.H.7-18-101.b. Sektor: Vand og sanitet Status: Afsluttet
Støtte til sundhedsprojekt i det sydlige Sudan
2004 - 2005
Danida * 30/04 2004 * 1,60 mio. kr.
ADRA Danmark
Bevilling 1,60 mio. kr. , forbrugt 1,44 mio. kr.
HUM * 46.H.7-5-103.c. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Beredskabsstyrelsen IHP-støtte til OCHA Khartoum
2004 - 2006
Danida * 18/10 2006 * 0,29 mio. kr.
Beredskabsstyrelsen
Bevilling 0,29 mio. kr. , forbrugt 0,17 mio. kr.
HUM * 46.H.7-19-104. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Tadjikistan
Katastrofeberedskab og langsigtet fødevaresikkerhed
2006 - 2007
Danida * 27/10 2006 * 1,00 mio. kr.
Mission Øst
Bevilling 1,00 mio. kr. , forbrugt 1,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-11-113. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Integreret fødevaresikkerhed i det østlige Khatlon
2005 - 2006
Danida * 29/08 2005 * 0,84 mio. kr.
Mission Øst
Bevilling 0,84 mio. kr. , forbrugt 0,84 mio. kr.
HUM * 46.H.7-11-111. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Tchad
Støtte gennem Læger uden Grænser til nødhjælpsindsatser for sudanesiske flygtninge i Chad
2005 - 2006
Danida * 31/05 2005 * 3,00 mio. kr. Danida * 21/12 2005 * 4,00 mio. kr.
Læger Uden Grænser
Bevilling 7,00 mio. kr. , forbrugt 7,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-7-120. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Thailand
Thai/Burma Border Relief Programme
2005 - 2007
Danida * 11/04 2005 * 10,00 mio. kr.
Caritas Danmark
Bevilling 10,00 mio. kr. , forbrugt 10,00 mio. kr.
Status: Programmet er en fortsættelse af tidligere års indsats til fordel for burmesiske flygtninge i en række lejre i Thailand tæt på grænsen til Burma. Programmet gennemføres af den katolske kirkes hjælpeorganisation (COERR) som en del af et samlet program, hvor andre partnere er UNHCR og UNICEF. Programmets målgruppe er de særligt udsatte flygtninge, herunder en stor gruppe uledsagede børn. Programmet består af fem hovedkomponenter: 1) uddeling af hygiejneartikler, tøj og fodtøj, 2) støtte til skoler og undervisningsmaterialer, 3) træning i produktion af grøntsager, 4) træning i håndværksmæssige og andre færdigheder, der er relevante for livet i lejrene, samt 5) støtte til forsoningsaktiviteter.
Programmet gennemføres planmæssigt. I 2006 var der en nettotilgang til lejrene på omkring 8.000 personer - dels nye flygtninge fra Burma, dels registrering af flygtninge, der tidligere har levet udenfor lejrene. Omkring 5.000 personer blev i 2006 genbosat, og der forventes et højere antal for 2007. Genbosættelse har indvirket negativt på lejrenes funktionalitet på især to måder: 1) familier er mindre tilbøjelige til at tage omsorg for uledsagede børn, idet de frygter ikke at komme i betragtning til genbosættelse, 2) serviceforanstaltninger som sundhedsvæsen og undervisning er baseret på de bedst uddannede beboere i lejrene, der samtidig er de, som først kommer i betragtning til genbosætning. Et fortsat program vil i stigende grad skulle tage højde herfor, og det må forventes at de sårbare individer gradvis vil udgøre en større andel i lejrene.
Udviklingen i 2006 har ikke givet anledning til støtte optimisme omkring udsigterne for repatriering af burmesiske flygtninge til Burma.
HUM * 46.H.7-8-109.c. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Humanitær støtte til burmesiske flygtninge og internt fordrevne
2004 - 2004
Danida * 15/04 2004 * 3,50 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 3,50 mio. kr. , forbrugt 3,50 mio. kr.
HUM * 46.H.7-2-130. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Uganda
Ekstraordinært statsbidrag til program for flygtninge i Uganda
2001 - 2004
Akt 14 * 10/10 2001 * 14,44 mio. kr.
DASS - Danish Assistance to the Self-Reliance Strategy
Bevilling 14,44 mio. kr. , forbrugt 13,15 mio. kr.
Status: Tre danske humanitære organisationer: Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælp og ADRA Danmark er gået sammen om at gennemføre et program, DASS (Danish Assistance to the Self-Reliance Strategy), der sigter på at skabe bæredygtige levevilkår for sudanesiske flygtninge og lokalbefolkningen i Adjumani distriktet i det nordlige Uganda.
Siden programmets start i 2001 er den lokale landbrugstjeneste blevet styrket, og 3.540 familier (både flygtninge og lokale) har modtaget rådgivning i enkle forbedringer af produktion, opbevaring og forarbejdning af landbrugsprodukter. Derudover er 70 landsbyplaner blevet udarbejdet i samarbejde med lokalsamfundene. I disse er formuleret 228 mindre projekter og landsbyerne har gennemført eller er i færd med at gennemføre 119 mindre projekter ved egen hjælp eller med hjælp fra andre organisationer. Projekterne omfatter bl.a. rent drikkevand, skoler, infrastruktur, sanitet og sundhedsklinikker. Endelig er der med støtte fra DASS etableret en mikrokredit-institution i distriktet.
Sikkerhedssituationen er blevet forværret i løbet af 2003 og med foreløbig kulmination i april-maj 2004. Dette har betydet at projektet har måttet indstilles i dele af distriktet, og at en tilpasning af aktiviteterne har været nødvendig. Som resultat af urolighederne har DASS sammen med UNHCR, WFP og andre lokale aktører stået for en undersøgelse af eftervirkningerne af fordrivelsen.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 46.H.7-13-100. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til UNHCR's infrastrukturprojekt i West Nile, Uganda
2004 - 2005
Danida * 31/12 2004 * 5,00 mio. kr.
UNHCR - United Nations High Commissioner for Refugees
Bevilling 5,00 mio. kr. , forbrugt 5,00 mio. kr.
Status: Mere end 200.000 flygtninge opholder sig i det nordlige Uganda, heraf størstedelen fra Sudan. De ugandiske myndigheder og UNHCR er i færd med at udarbejde en udviklingsorienteret tilgang: Development Assistance for refugees - DAR, hvilket på sigt vil styrke muligheden for at flygtningene kan integreres i den lokale økonomi. Dette indebærer bl.a. et øget fokus på udvikling af infrastruktur i tillæg til sundhed, uddannelse, vand og landbrug.
Ifølge flygtningene, de lokale myndigheder, UNHCR og andre internationale organisationer har den ringe infrastruktur negative implikationer for mulighederne for den økonomiske udvikling. Projektets formål er at forberede og gennemføre konstruktion af en bro på tværs af West Nile floden, samt mindre rehabilitering af den eksisterende vej, som fører til og fra floden. Indsatsen gennemføres af UNHCR i et samarbejde med de ugandiske myndigheder. UNHCR og de ugandiske flygtningemyndigheder gennemfører projektet i samarbejde med flygtningerepræsentanter, lokale myndigheder, nationale og internationale organisationer og med tæt inddragelse af potentielle donorer.
Projektet, som var planlagt til at skulle være afsluttet med udgangen af 2005, har været ramt af forskellige forsinkelser, og forventes afsluttet i løbet af 2006.
Bevillingen er regnskabsmæssigt afsluttet i 2006.
HUM * 17.c.12.a.20-06 Sektor: Anden humanitær bistand Status: Afsluttet
Støtte til DFHs nærområdeindsats i Uganda
2004 - 2006
Danida * 30/12 2004 * 2,10 mio. kr.
Dansk Flygtningehjælp
Bevilling 2,10 mio. kr. , forbrugt 2,10 mio. kr.
HUM * 46.h.7-3-135. Sektor: Anden humanitær bistand Status: Igangværende
Zimbabwe
Program for nødhjælp og genopbygning i Zimbabwe
2006 - 2007
Danida * 28/08 2006 * 2,00 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp
Bevilling 2,00 mio. kr. , forbrugt 2,00 mio. kr.
HUM * 46.H.7-2-145. Sektor: Udviklingsfødevarebistand Status: Igangværende
Supplerende fødevarehjælp til udsatte hiv-familier, Zimbabwe
2006 - 2007
Danida * 27/10 2006 * 1,50 mio. kr.
Caritas Danmark
Bevilling 1,50 mio. kr. , forbrugt 1,50 mio. kr.
HUM * 46.H.7-8-113. Sektor: Humanitær fødevarehjælp Status: Igangværende
Denne side er kapitel 3 af 4 til publikationen "Program- og Projektorienteringen 2006".
Version nr. 1.0 af 22-05-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/7897/index.htm
|