NYHEDER

Nyt fra Bangladesh

Færgesagen er ikke glemt

Af Stefan Katic

Hvert år drukner hundredvis af mennesker i færgeulykker i Bangladesh. Et land, hvor en stor del af transporten sker med færger. Umiddelbart virker det derfor ganske fornuftigt at bruge bistandskroner på landgangspontoner udover at bygge nogle moderne, sikre færger til landet med den megen flodtransport.

Alligevel besluttede Danida temmelig opsigtsvækkende i 2002 at afbryde sin støtte til færgebyggeri i Bangladesh. Det skete på baggrund af en sag om returkommission i forbindelse med bygning af fire færger. Transportsektorprogrammet blev herefter reduceret med 2-300 mio. kr. – et slemt prestigetab for Bangladesh. Landets skibsfartsminister, der var hovedperson i sagen, blev dog siddende. En renlivet, klassisk bistandsskandale.

En sag der blev husket

Den daværende danske ambassadør i Dhaka valgte dengang at melde klart ud i offentligheden: Danida trækker sig ud af færge-bistanden på grund af omfattende korruption. Det gav Danmark en del fjender, men endnu flere venner. Mange menige bangladeshere var nemlig fortørnede over det omfang og den synlighed, korruptionen havde fået på færgeområdet. Selv folk, der mistede deres job på grund af den danske beslutning, mente det var rigtigt at smække pengekassen i.

Herhjemme kom sagen dengang, efter en kortvarig medieomtale, blot til at fremstå som endnu en bistandsskandale i et korrupt u-land. Set over tid er der imidlertid mere at lære af den historie. Med reaktionen på færgesagen i 2002 og med lanceringen af Danidas princip om nul tolerance overfor korruption i 2004, har Danmark slået sit navn fast i Bangladesh.

Nye boller på suppen

Siden januar i år har Bangladesh været styret af et forretningsministerium, som landets præsident indsatte. Det skete som følge af, at det ikke var lykkedes at få afholdt valg inden for tre måneder efter den tidligere regerings afgang, og det kræver forfatningen. Oppositionen boykottede valget med henvisning til utroværdige valglister. Politisk vold bølgede i gaderne og de internationale valgobservatører, herunder dem fra EU, blev trukket ud.

Et forretningsministerium sørger normalt blot for, at et land ikke går i stå, inden en ny regering kan tage over. Men vælgerne i Bangladesh – og ikke mindst de to store, bundkorrupte partier BNP og AL – har fået sig noget af en overraskelse.

Forretningsministeriet, ledet af landets tidligere og pletfri nationalbankdirektør, Fakhruddin Ahmed, har offentliggjort to lister med hver 50 navne på toppolitikere, embedsmænd og andre, der vil blive sigtet for korruption.

De fleste – herunder den tidligere premierminister Zias søn, Tarique Rahman – sidder fængslet. Bankkonti er blevet spærret og ejendomme og dyre biler er blevet konfiskeret. Efterforskerne og domstolene får travlt den næste tid. En anden hovedopgave er at sikre gennemførelsen af næste parlamentsvalg.

Undtagelsestilstand

Det er svært at finde nogen, som for alvor beklager, at landet siden januar har befundet sig i en undtagelsestilstand. For både pressen, donorerne og manden på gaden i Bangladesh er det en uundgåelig forudsætning for at kunne tage det retsopgør med den korrupte samfundselite, landet nu gennemlever.

Og forretningsministeriets kamp mod korruption giver et sjældent momentum, såvel for Bangladesh som for den danske bistand til landet. For nu er Danmarks partner en regering, som faktisk ønsker god regeringsførelse. I mellemtiden holder Danmark sammen med de øvrige EU-lande øje med hæren, som står bag forretningsregeringen.

Tid nok

På den ene side støtter Danmark kravet til donorerne om alignment – det vil sige, at de enkelte donorer, herunder Danida, skal rette deres udviklingspolitik ind, så den er i overensstemmelse med modtagerlandets. Det sker for at sikre, at donor og modtager arbejder hen mod et fælles mål.

Men på den anden side er det, når det kommer til stykket, vanskeligt at align’e med et korrupt, politisk system. Faktisk kunne det godt se ud som om, dansk bistand til Bangladesh nok hjalp nogle fattige, men ikke førte til nogen som helst forandringer med hensyn til regeringsførelse. Viljen til for alvor at reformere den offentlige sektor, har været svær at få øje på.

Spørgsmålet er nu, om den midlertidige regering – inden den må udskrive valg – kan nå at gennemføre nok retssager og reformer. Nok til, at hindre de to gamle politiske blokke i at vende tilbage. udvikling har besøgt det sydasiatiske land.

BEVILLINGER I MARTS Danidas Styrelse tiltrådte i marts følgende bevillinger: Sektorprogram til udvikling af landbrug og landområder i Vietnam, fase II – 230 mio.kr. Konsolidering og afrunding af den danske genopbygningsbistand til Irak 90 mio. kr. Støtte til fredsprocessen i Nepal 50 mio. kr. Bidrag til trustfond i Verdensbanken vedrørende menneskerettigheder 25 mio. kr. Støtte til ’Education for All – Fast Track Initiativet 2007’ 25 mio. kr. Alliance til forbedring af uddannelse i det nordlige Ghana. Ibis, Ghana Venskabsgrupperne og Danmarks Lærerforening 19,7 mio. kr. Støtte til Community Development Centre (CODEC), Bangladesh 15 mio. kr.

’Man skal være tålmodig’

Irak: Danmark optrapper nu støtten til civil genopbygning af Irak – og sender op til 16 rådgivere til landet. Men kan de overhovedet gøre en forskel midt i en borgerkrigslignende tilstand? udvikling mødte den danske ambassadør i Bagdads grønne zone.

Tekst og foto: Gunnar Willum, Bagdad

Når de danske styrker til august for sidste gang trækker teltpløkkerne op i det sydlige Irak og drager hjem for at blive erstattet af et lille helikopterkontingent, er det ikke kun Danmarks militære engagement, der går ind i en ny fase. Samtidig med at Danmarks militære bidrag vil blive trappet ned, bliver den civile genopbyningsbistand trappet op med 90 mio. kr.

Både den danske og den amerikanske regerings plan er at overlade sikkerhedsopgaverne til den irakiske regering og i stedet fokusere på at rådgive regeringen. Fremover vil den danske indsats i Irak blive i form af rådgivningsbistand til genopbygning og sikkerhed. De fleste af de hidtidige bistandsprojekter omkring Basra vil gradvist blive afviklet og overdraget til irakerne, og den danske rådgiverbistand vil blive koncentreret i hovedstaden Bagdad.

Danidas Styrelse har tiltrådt en bevilling på 90 mio. kr. til den fortsatte genopbygningsbistand, der især skal dække udgifterne til den styrkede indsats i Bagdad. Aktstykket ventes forelagt Folketingets finansudvalg senere på foråret. Herefter er pengene på plads. Den endelige udformning af rådgiverstøtten skal parallelt hermed forhandles endeligt på plads med den irakiske regering.

De områder, der satses på i første omgang, er landbrug, politi og menneskerettigheder. Her er danske rådgivere allerede på plads i Bagdad.

– Vi har tilbudt den irakiske regering op til ti rådgivere og seks politirådgivere i Bagdad, forklarer Bo Eric Weber, Danmarks ambassadør i Irak.

Fokus flyttes til Bagdad

Og der bliver nok at tage fat på. Både for den irakiske regering og dens udenlandske allierede. Efter årtiers diktatur, krige og sanktioner, efterfulgt af fire års vold og terror, er landets infrastruktur og institutioner slidt.

– Fra irakisk side har man ønsket større ansvar for sikkerheden i landet. Det, vi har sagt til irakerne, er, at nu er situationen sådan i det danske ansvarsområde, at vi kan trække den danske bataljon hjem. Beslutningen er altså truffet efter samråd med den irakiske regering, men også i samarbejde med vores allierede. I praksis er det først og fremmest Storbritannien, da den danske bataljon er en del af en britisk division.

Sikkerhedssituationen er jo væsentlig bedre især i det nordlige Kurdistan, men også i dele af Sydirak. Hvorfor har man alligevel valgt at fokusere støtten på centralregeringen i Bagdad, hvor sikkerhedssituationen er værst?

– Den danske genopbygningsindsats har været koncentreret i det sydlige Irak, fordi det er der, den danske bataljon er, og fordi det er der, vi har en dansk civil styringsenhed. Når man laver bistand, er det vigtigt, at man har folk på jorden, der sammen med irakerne kan styre projekterne. Det har vi ikke i det nordlige Irak, siger Bo Eric Weber og tilføjer: – Fremover øger vi så indsatsen i Bagdad, hvor vi hidtil alene har været repræsenteret med en ambassade og to politirådgivere. Årsagen er, at det er helt centralt, at den irakiske regering bliver en handlekraftig regering, som kan varetage sikkerheden, fordele landets ressourcer og levere offentlige ydelser til den irakiske befolkning. Uden en handlekraftig regering er der ikke nogen fremtid for landet, siger ambassadøren.

To danske politirådgivere bor og arbejder allerede i en amerikansk kontrolleret del af Iraks indenrigsministerium, og her vil de seks nye danske politirådgivere sandsynligvis også skulle arbejde.

Men netop indenrigsministeriet er jo enormt betændt med beskyldninger om korruption og forbindelse til shiitiske dødspatruljer?

– Det er jo det, vi håber på, at vi kan være med til at løse, således at korruptionen og dødspatruljerne ophører. Det er jo det, der er hele formålet med det. Vi arbejder med ledelsen. Det er vigtigt, at der er nogen dygtige ledere. Så det langsomt kan sive ned i systemet. Det er nogenlunde det samme vi lavede på politiakademiet nede i Basra, hvor vi har haft stor succes, forklarer Bo Eric Weber og tilføjer: – Men det er rigtigt, at der er et stort arbejde at gøre i politiet. Militæret fungerer bedre end politiet. Målet er jo, at de skal blive bedre til at lede politikorpset. Det er derfor, der skal rådgivere derned. Uden et ordentligt politikorps får man ikke nogen sikkerhed, og så er det, at militserne tager over, fordi folk vil være sikre på, at de kan klare sig og ikke bliver overfaldet eller bortført, mener Bo Eric Weber.

Den grønne zone

For selv at undgå overfald eller det, der er værre, bor og arbejder den danske ambassadør under stærk bevogtning i Bagdads Grønne Zone. Her befinder også den amerikanske ambassade og det irakiske parlament sig. Alt sammen beskyttet af tusindvis af sikkerhedsfolk, høje mure og adskillige amerikanske militærbaser. Men når han bevæger sig ud i den såkaldte Røde Zone i det øvrige Bagdad, hvor bilbomber hærger, for at besøge for eksempel udenrigsministeriet, foregår det i pansrede køretøjer under beskyttelse af svært bevæbnede soldater fra forsvaret.

Og det bliver næppe anderledes for de 16 rådgivere, der også må forberede sig på, at pendling til arbejde kommer til at foregå iført skudsikker vest og hjelm bag skudsikre ruder og med ledsagelse af livvagter.

Bo Eric Weber håber, at alle rådgiverne kan blive samlet tæt på ambassaden.

– Jo tættere på ambassaden her jo bedre.

Det vil give en synergieffekt både socialt og fagligt med, at man udveksler synspunkter.

Umiddelbart ser det ud som om, at udgifter til sikkerhed kommer til at udgøre en stor del af de 90 mio. kr. Man kunne spørge, om man ikke ville få mere udvikling for pengene, hvis man investerede i lande, hvor sikkerhedssituationen ikke var så problematisk som i Irak

– De 90 mio. vil ikke blive brugt til at købe sikkerhed. Ligesom det er det danske forsvar, der tager sig af ambassadens sikkerhed, vil forsvaret også understøtte det nye rådgiverkontor med sikkerhed. De 90 mio. kr. vil gå til rådgiverbistanden og til projekter.

Gang i tomatdyrkningen

Et forbillede for de nye rådgivere er blandt andet den danske agronom og landbrugsrådgiver Ole Stokholm Jepsen. – Han har jo næsten ene mand været med til at definere udviklingen i Basra-provinsen og få sat gang i tomatdyrkningen. Han har også været med i opbygningen af dadelproduktionen. Han har virkelig gjort en fantastisk indsats ene mand, fordi han har været i stand til at få folk aktiveret. Så man kan sætte meget i gang selv med få mennesker. Hvis rådgiverne bare har den rette støbning, siger ambassadøren.

Men er det ikke nemmere at få regeringen til at acceptere konkret bistand såsom veje eller vandingsanlæg frem for mere uhåndgribelig rådgivning på for eksempel menneskeretsområdet?

– Det er i hvert fald mere synligt med projekter. Men kapacitetsopbygningen skulle også gerne blive synligt på sigt. Jeg mener, de erfaringer vi for eksempel nu har med indenrigsministeriet, og det jeg hører fra vores politirådgivere vi har dér, er, at der sker en forbedring af hele operationsmønsteret. Der sker altså noget. Men der er lang vej endnu. Og det vil der være i lang tid. Og der vil komme nogen tilbageslag. Det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at det vil lykkes irakerne at komme videre, fastslår ambassadøren.

Gunnar Willum er freelancejournalist og besøgte Bagdad midt i marts.

DANSK GENOPBYGNINGS-STØTTE I IRAK Den danske civile indsats i Irak styrkes. Ud over rådgivning styrker Danmark blandt andet indsatsen over for flygtninge. Ifølge UNHCR er der nu to mio. irakiske flygtninge i regionen omkring Irak – både internt fordrevne i Irak og flygtninge i landene omkring. Udenrigsministeriet øger nu sin indsats. Der vil blive givet 30 mio. til indsatser i Irak over for internt fordrevne, og der er afsat 70 mio. kr. til nærområdeindsatser i lande som Jordan, Syrien og Libanon.

IFU fylder 40 år

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU, fejrer den 18. april sit 40 års jubilæum. I samme forbindelse offentliggør IFU årsregnskabet for 2006, der skulle vise pæne, sorte tal på bundlinjen. I 2005 lød overskuddet på 154 mio. kr.

I 2005 blev IFU og IØ kritiseret for udelukkende at offentliggøre de forventede og ikke de faktiske beskæftigelsestal i fondens projekter. Siden kritikken har IFU offentliggjort begge tal. For nylig var IFU atter i søgelyset, da den liberale tænketank Cepos opfordrede regeringen til at nedlægge IFU. De mener ikke, at staten skal yde statsstøtte til virksomheder, der ønsker at ekspandere i lande, hvor virksomhederne selv kan generere betydelige overskud.

IFU blev skabt som “Kaffefonden” i 1967, idet provenuet fra en særlig kaffetold blev ført over i fonden. /mb

Smarte ligkister

Modstanden mod kremering af de døde i Afrika har været inspirationskilde til en ide om specielle ligkister, the Benevol. Kisterne er sammenklappelige, vand- og lufttætte, og så koster de mellem én og to dollars.

Ideen er del af konkurrencen DevelopSolu-tion. Det er en studenterorganisation, der arbejder med udvikling igennem den private sektor. Konkurrencen er delt op i to, og den første delvinder blev valgt den 22. marts. Det blev gruppen MOD, der har udviklet den nye slags ligkister, så fattige kan give deres kære en værdig, men billig begravelse. MOD består af to cand. merc.-studerende fra CBS og en industriel designeruddannet.

Den endelige vinder af konkurrencen og modtager af 100.000 kr. findes den 31. maj, når de omkring tolv oprindelige grupper har videreudviklet på deres ideer ud fra den feedback, de fik af dommerpanelet tilbage i marts. /mb

153 afrikanske flygtninge til Danmark

Lige nu er 153 flygtninge fra Burundi og Congo på vej til Danmark - heriblandt to nyfødte - oplyser UNHCR. Flygtningene, der nu bor i en flygtningelejr i Malawi blev udvalgt i februar af danske myndigheder. Det er kun et fåtal af verdens flygtninge, der får tilbudt at komme til et tredjeland - de fleste bliver enten frivilligt repatrieret eller integreret i landet, de er flygtet til. Kun 635 - ud af de 9.000 flygtninge Malawi huser - tog således videre til et tredjeland sidste år. Der er tale om flygtninge, der f.eks. har været ofre for vold eller som stadig er udsat for fare. Når flygtningene kommer til Danmark, vil de blive bosat i byer rundt omkring i landet og påbegynde integrationsprocessen - herunder to års sprogundervisning, oplyser UNHCR. /mø

De unge vil have procenter

Det er meget forfriskende, at der for en gangs skyld er nogen, der kan blive enige. Sådan lyder de rosende ord om seks politiske ungdomsorganisationers udspil for udviklingsbistanden. Hov, er det ikke Clement Kjersgaard yderst til højre? Foto: Bjarke Friis.

Seks politiske ungdomsorganisationer i historisk fælles udspil: Den danske udviklingsbistand skal i fremtiden være 1,0 pct.

Af Mira Borggreen

For første gang er så bredt et flertal nået til enighed om den danske udviklingsbistand. Men det har også kostet både politisk hjerteblod og salte kompromistårer at nå frem til et fælles udspil. I samspil med FN’s Udviklingsprogram (UNDP) har seks ungdomspolitikere fra hvert sit parti igennem et år arbejdet på udspillet ’Større og Bedre’. Det 16 sider lange oplæg udstikker vejen for fremtidens udviklingsbistand.

De partiideologiske kasketter blev lagt uden for døren inden forhandlingsbordet blev indtaget. Også for SFU, der måtte sætte en dæmper på ambitionen om tre pct. i bistand: – Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var nervøs, før vi gik i gang med projektet. Vi var da også, især VU og KU, uenige om størrelsen af udviklingsbistanden, men da folk langsomt gav slip på deres politiske ståsted og fokuserede på tværpolitiske tanker, blev vi faktisk hurtigt enige om store dele af udspillet, fortæller Peter Westermann fra SFU.

Klip en hæl, hug en tå

Selv de bedste intentioner om kompromis blev presset hårdt, når diskussionen faldt på emner som procentsatsen, frihandel, gmo-afgrøder og 50/50-fordelingen mellem den bi- og multilaterale bistand. Handel var et af de emner, hvor de ungdomspartipolitiske bølger gik højst under forhandlingerne. Men som i de voksnes rækker er der dem, der fik, hvad de kom efter uden at skulle gå helt så meget på kompromis som andre:

– Det er jo en af fordelene ved at være radikal, siger Emil Dyred fra RU og fortsætter:

–Vi er nok dem, der har fået et udspil, der ligger tættest på det oplæg, vi selv havde i forvejen.

At RU har fået det mere eller mindre lige som de ville, er VU ikke helt enige i. VU nævner fordelingen mellem den bi- og multilaterale bistand og den effektivitet, FN lægger for dagen:

– VU forlangte, at et krav om FN-reformer blev skrevet ind i oplægget, hvis FN skulle fremhæves. I DSU, SFU og RU virkede det som om de lidt gik rundt og troede, FN var løsningen på alt, og at effektiviteten var i top, siger VU’s Karsten Lauritzen, der til gengæld gav sig og stemte for én pct. i udviklingsbistand.

Udviklingsbistand som valgflæsk

Lige nu ligger oplægget også på Ulla Tørnæs’ bord. Reaktionen var ifølge de seks unge meget positiv, da hun på et pressemøde officielt modtog oplægget, men ministeren slog samtidig fast, at procentsatsen forbliver på de 0,8. Hun tilføjede, at hun heller ikke vidste, hvor hun skulle finde de godt 4,3 milliarder kr. til finansiering af de unges forslag.

De unge vil nu gøre deres for at afbryde skænderiet blandt de voksne. De håber, at oplægget kan blive en del af den debat og midtvejsevaluering, der kommer af FN’s 2015 Mål til sommer. Alt dette for at sætte udviklingsbistand på dagsordenen til det kommende folketingsvalg. Der er bred enighed om, at det skal og vil lykkes:

– Vi har et ansvar for at hjælpe verdens fattigste, siger Lea Wermelin fra DSU og de andre fem giver hende ret. Men der er klare nuancer mellem, hvordan ’ungdoms-partierne’ forudser bistanden som valgtema:

– Den siddende regering har brug for at flytte fokus fra involveringen i Irak. Den vil vise, at Danmark også gør utrolig meget godt i verden. Udviklingsbistanden vil give regeringen den profil i hjælpearbejdet, de har brug for, mener Bjarke Friis fra KDU.

VU er ikke enige, men for dem blev ’Større og Bedre’ mere en øvelse i at lægge afstand til moderpartiet. For som den eneste af de seks partier, markerede VU’s støtte til én procentsatsen klart en forskel fra Venstres nuværende 0,8 procentsats. VU står, i modsætning til de fem andre, alene tilbage uden støtte fra moderpartiet. Der har været enkelte protester blandt medlemmerne i VU, men langt størstedelen støtter op om udspillet i ’Større og Bedre’.

– Jeg er overbevist om, at den fremtidige bistand bliver på én pct. eller mere. Og det vil blive vedtaget med Venstre-stemmer i Folketinget, siger Karsten Lauritzen, VU, og tilføjer, at vælgerne nok ikke behøver at vente til de seks unge selv er blevet MF’ere:

– Jeg tror helt klart, at den regering der kommer til at sidde efter næste valg, uanset sammensætning, vil hæve udviklingsbistanden. Også i procent.

De fem resterende ungdomspolitikere har også præsenteret udspillet for deres moderpartier. Hos KU og SFU har det givet udslag i et konkret samarbejde med de voksne politikere. Indtil videre har både fremtrædende politikere, ekspolitikere som Uffe Ellemann-Jensen, Poul Nielson og flere danske medier alle påpeget, at det er meget forfriskende, at der for en gangs skyld er nogen, der kan blive enige.

BAG ’STØRRE OG BEDRE’: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ( D SU) Konservativ Ungdom (KU) Kristendemokratisk Ungdom (KDU) Radikal Ungdom (RU) Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) Venstres Ungdom (VU)

RUC udbyder nyt studium: Global Studies

Ny kandidatuddannelse i Global Studies skal brande RUC som internationalt og tværfagligt universitet.

Af Ulrikke Moustgaard

Nye former for sikkerhedspolitik, det globale kønsopdelte arbejdsmarked eller udviklingsbistand og globalt partnerskab.

Der er masser af både spændende emner og aktuelle problemstillinger at tage fat på, når Roskilde Universitetscenter til efteråret så småt åbner op for et nyt studium: Global Studies.

Studiet, som er en kombinationsuddannelse på kandidatniveau mellem Internationale Udviklingsstudier (IU) på den ene side og enten Offentlig Administration (OA), Socialvidenskab (SV) eller EU-Studies (EU) på den anden side, vil have engelsk som undervisningssprog og byde på fag inden for både politik, økonomi, kultur og andet, der er forbundet til det efterhånden ellers tyndslidte begreb ’globalisering’.

Idemagerne bag Global Studies håber, at de kommende Global Studies-studerende vil blive eftertragtede på såvel det danske som internationale arbejdsmarked.

– Fremtiden vil byde på flere krav og forventninger om, at folk har indsigt i globale forhold. Både internationalt og i den danske forvaltning hvor for eksempel EU betyder mere og mere. Jo mere verden og omverdenens betydning for samfundet ændrer sig, jo vigtigere er det, at vi har studerende, der ved noget om de her ting. Global Studies vil på den måde være en opjustering af nogle af kandidaternes uddannelse, så de bliver tilpasset de nye krav og jobfunktioner, siger Gorm Rye Olsen, institutleder på Institut for Samfund og Globalisering og medlem af arbejdsgruppen bag Global Studies.

Ny international profil

Selvom RUC i forvejen er leveringsdygtig i mange IU-kandidater til internationalt arbejde, vil RUC sagtens også kunne bære et Global Studies, mener Gorm Rye Olsen.

– Fordi Institut for Samfund og Globalisering er et tværvidenskabeligt institut, giver det bedre mulighed for at brande. Man kunne sagtens forestille sig en kombination af netop IU og Global Studies, fordi det globale system slår igennem internt i de enkelte u-lande, siger han.

Med lanceringen af Global Studies håber RUC også at kunne brande sig selv som tværvidenskabeligt internationalt universitet med appel til udenlandske studerende – i øvrigt helt i tråd med regeringens ønske om at internationalisere det danske uddannelsessystem.

Af samme grund er RUC netop kommet med i et internationalt netværk af universiteter, som udbyder Global Studies.

Det vil konkret betyde, at danske studerende på uddannelsen kan tage dele af deres uddannelse i udlandet, ligesom udenlandske studerende vil kunne tage et eller flere semestre i Danmark.

– Hvis man er meget interesseret i afrikanske udviklingsproblemstillinger, kan man for eksempel tage et semester i Sydafrika. Det gør også uddannelsen meget attraktiv, siger Gorm Rye Olsen.

International politik populært

Allerede fra efterårssemestret vil RUC tilbyde enkelte fagkomponenter under Global Studies. Men en egentlig studieordning findes endnu ikke, da universitetet først skal have Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse af kandidatuddannelsen.

Når det sker, regner Gorm Rye Olsen til gengæld med, at Global Studies vil blive en af universitetets populære kandidatuddannelser.

– Fagligt har internationale problemstillinger en massiv studenterinteresse. Det kan underviserne herude høre. International politik efterspørges hvert eneste semester, fortæller han.

Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist. ulrikke@tiscali.dk

200 unge var Bill Gates for en dag 

Biodiversitet, vand eller kvinders vilkår? Hvad ville du bruge 50 milliarder dollars på, hvis du skulle vælge? To studerende fra statskundskab på Aarhus Universitet har svarene.

Af Line Lagoni Leonhard

Mere end 200 unge var mødt op, da Copenhagen Consensus Center åbnede dørene til debat om prioritering af otte af verdens store udfordringer i marts.

Målet med konferencen, ’Bill Gates for en dag’, var at få de unge til at tænke på prioritering, samt at videregive budskabet om, at der kan gøres rigtig meget godt – på mange forskellige områder. Metoden: En række oplæg fra internationale økonomer samt nogle papirer, udfra hvilke de unge hver især skulle tage stilling til, hvilke udfordringer, de ville støtte økonomisk, hvis de var ’Bill Gates for en dag’ med 50 mia. dollars til brug for en bedre verden.

Oplæggene beskrev hver især ét af verdens otte største udfordringer. Det drejede sig om luftforurening, konflikter, kvinders levevilkår, tab af biodiversitet, terrorisme, mangel på vand og sanitet, subsidier og handelsbarrierer samt mangel på uddannelse. De sidste to endte med at løbe af med sejren.

Problem frem for løsning

Blandt de fremmødte unge var Stine Dupont, 22, og Christoffer Rubæk, 23, fra statskundskab på Aarhus Universitet. Sammen med resten af deres statskundskabshold havde de forberedt sig grundigt til konferencen ved at følge et seminarfag om Copenhagen Consensus, som de både skulle skrive opgave om og eksamineres i.

– Det har været nogle gode oplæg, men der har været lidt for meget fokus på problemerne frem for på løsningerne, siger Stine Dupont og fortsætter:

– Man ender med at prioritere sit ’ynd-lingsproblem’ frem for sin ’yndlingsløs-ning’.

Christoffer Rubæk er enig i kritikken.

– Det har generelt været udmærket. Der har dog været et par stykker, som er faldet igennem, fordi de ikke har formået at skabe en pålidelig analyse af hvilke fordele og ulemper der er ved den pågældende investering, forklarer han.

Bjørn Lomborg, der er leder af Copenhagen Consensus Center, og som var dagens ordstyrer, nærer ikke bekymring over de to deltageres holdning, snarere tværtimod.

– Et af formålene med denne konference er også, at talspersonerne for de enkelte områder bliver bedre til at komme med konkrete løsningsforslag, analyser af fordele og ulemper og så videre. Det har det blandt andet vist sig i dag, at der virkelig er brug for, siger han.

Langsigtede løsninger

Stine Dupont og Christoffer Rubæk har langt fra prioriteret ens. Hvor Stine Dupont satser på konfliktløsning, uddannelse samt vand og kloakering, har Christoffer Rubæk lagt sine penge i at nedbryde handelsbarrierer. Bevæggrunden bag valgene, er imidlertid den samme.

– Man vil jo gerne fokusere på en holdbar løsning, forklarer Stine Dupont.

– Hvis man satser på konflikter, kan det måske skabe en stabilitet, der kan ligge til grund for nogle af de andre løsninger.

Også Christoffer Rubæk mener, at hans løsning har et mere langsigtet perspektiv, for som han siger: – Hvis handelsbarriererne fjernes, og det er der overhovedet ikke nogen grund til ikke at gøre, så vil det skabe en vækst i udviklingslandene, som kan danne grobund for videre udvikling.

Danmark får brug for Afrikas arbejdskraft

Kan brain drain - altså flugt af uddannet arbejdskraft - blive erstattet af brain circulation? Læge der gør sig klar til at vaccinere i Mozambique. Foto: Ernst Tobisch / Danida.

Masser af afrikanske læger higer efter en tilværelse i Europa – og dem skal vi have fat i, mener både danske læger og forskere. Mens sundhedspersonalet er blevet suget ud af lande som Ghana og Malawi – understreger de, at afrikansk lægeimport ikke nødvendigvis behøver at ’brain draine’ landene – det kan faktisk gavne.

Af Line Lagoni Leonhard

– I Vesteuropa er der stor mangel på arbejdskraft, specielt inden for sundheds- og it-sek-toren, og det vil blive værre i fremtiden. Manglen på arbejdskraft drejer sig ikke kun om de næste fem år. Det er et problem, vi kan se måske tredive til fyrre år frem i tiden. Derfor vil Danmark få hårdt brug for den arbejdskraft, der er at hente i Afrika. Ikke kun højtuddannede, men også håndværkere og industriarbejdere.

Det vurderer forfatter og økonom, Hans Kornø Rasmussen. Han mener, at det er ved at være tid til at fokusere på den betragtelige mængde uudnyttet arbejdskraft, som befinder sig på det afrikanske kontinent.

– Vi får i øjeblikket tilført størstedelen af vores arbejdskraft fra de nye EU-lande, men det er en uholdbar løsning, for deres demografiske sammensætning ligner meget den, vi har i Vesteuropa. Deres befolkninger er gamle, og de gennemsnitlige fødselstal ligger under det, vi har i blandt andet Danmark, forklarer han og fortsætter:

– Det er paradoksalt, at vi i Europa har så gammel en befolkning, når mange lande i Afrika har en befolkningssammensætning, hvor mere end 45 pct. er under 15 år. Vi kan ikke blive ved med at hente arbejdskraft østfra, men der ligger helt klart mange uudnyttede ressourcer i Afrika.

Kontakten der tæller

Steen Friberg Nielsen, cheflæge på Horsens, Brædstrup og Odder sygehuse kan godt nikke genkendende til Hans Kornø Rasmussens bekymringer. Han har indgået et samarbejde med regionerne om at forsøge at løse den svære mangel på speciallæger, som i øjeblikket påvirker sygehuse over hele landet:

– Lige nu mangler vi mere end 1.000 speciallæger, så derfor arbejder vi, igennem Expohus (en konsulentvirksomhed med speciale i at hjælpe virksomheder med outsourcing til Indien, red.) på at skabe kontakt til læger i Indien. Vi håber på at rekruttere 30 læger fra Indien med det samme og yderligere 30 på et senere tidspunkt, siger Steen Friberg Nielsen.

I Danmark bor der lige nu i alt 359 læger fra tredjeverdenslande, som er under 65 år. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange af dem, der er erhvervsaktive. Kilde: Sundhedsstyrelsens autorisationsregister.

Han anerkender, at der kan ligge et potentiale i de afrikanere, som hvert år forsøger at krydse Middelhavet, men forklarer samtidig, at det er svært at få fat på lige præcis de migranter, som har de kompetencer, der er brug for på de danske hospitaler.

– Vi vil meget gerne have afrikanske læger på vores hospitaler, men vi har ikke umiddelbart nogen måde at komme i kontakt med dem på. En af grundene til, at vi har lavet jobopslag i Indien, er, at vi har en kontakt der i form af Expohus. Hvis der er nogen, som kan hjælpe os med at få kontakt til afrikanske læger, vil vi være meget interesserede i et samarbejde, siger Steen Friberg Nielsen.

Hvis der er nogen, som kan hjælpe os med at få kontakt til afrikanske læger, vil vi være meget interesserede i et samarbejde.

Steen Friberg Nielsen, cheflæge.

’Ja tak’ til migranter

Hans Kornø Rasmussen ser også et potentiale i de afrikanske migranter, og han forklarer, at mange af dem, der prøver at komme fra de nordafrikanske kyster til Europa, er veluddannede mennesker, som Danmark har hårdt brug for. Han mener dog på ingen måde, at Danmark skal hente illegale indvandrere til landet. I givet fald skal det ske under langt mere ordnede forhold og i samarbejde med de lande, afrikanerne kommer fra.

Jon Mortensen, ph.d.-forsker i blandt andet globalisering og migration af sundhedspersonale ved DIIS, bekræfter Hans Kornø Rasmussen i, at det er de stærke, som forlader Afrika til fordel for drømmen om et andet og bedre liv i Europa:

– De, der rejser fra Afrika, er de dygtigste og de mest dynamiske, og derfor er det også dem, der udgør det største tab for de lande, de rejser fra. De højtuddannede udgør jo en investering for deres respektive hjemlande, som så forlader landet, og det er blandt andet en del af problematikken, når man snakker om brain drain, siger han.

Hjerneflugt fra Afrika

Men Jon Mortensen mener ikke, at migration af højtuddannet arbejdskraft fra Afrika som udgangspunkt udgør en trussel for kontinentet:

– For lande, der mister under 20 pct. af deres højtuddannede, er der ikke tale om noget egentligt problem. For mange afrikanske lande udgør pengeoverførsler fra migrerede afrikanere en langt større del af BNP end for eksempelvis udviklingsstøtte gør, forklarer han.

– Det er først, når andelen af migrerende højtuddannede kommer til at udgøre mere end 20 pct. af et lands samlede antal højtuddannede, at det bliver et problem.

Især lande som Malawi og Ghana har et stort problem med at holde på deres højtuddannede.

I flere år har mangel på sundhedspersonale i blandt andet Storbritannien og USA medført direkte hvervekampagner i de gamle britiske kolonier. Resultatet har været, at de to afrikanske lande stort set er blevet drænet for læger og sygeplejersker.

Cheflæge Steen Friberg Nielsen er meget opmærksom på ikke at komme til at stå i en situation, hvor Danmark dræner en svag nation for de ressourcer, landet har så hårdt brug for:

– I Indien er der fire regioner, man ikke må hverve læger fra, fordi regionerne selv har brug for sine ressourcer. Det respekterer vi selvfølgelig, når vi annoncerer, og det samme vil gøre sig gældende, hvis vi skal hverve fra Afrika. Vi er fuldt ud opmærksomme på de etiske overvejelser der er omkring problematikken med brain drain.

Drain eller circulation

Simon Turner er seniorforsker og koordinator af indsatsområdet migration ved DIIS. Han mener at brain circulation er vejen frem, hvis problemet med brain drain skal løses.

– Hvis man i stedet for at lukke eller åbne grænserne helt får sat gang i brain circulation, så kan det måske være med til at løse op for problemet med den megen illegale indvandring, siger han og fortsætter:

– Vi skal styrke samarbejdet med migrantorganisationer, så vi kan hjælpe migranter med at udnytte den viden, de har erhvervet i Europa, til at skabe udvikling i deres hjemlande.

Steen Friberg Nielsen er enig i den disposition:

– Det er vigtigt, at de hvervede vender tilbage til deres hjemlande igen. Derfor løber vores ansættelsesforhold med de indiske læger også over en tidsafgrænset periode, siger han.

I både Belgien og England findes der samarbejdsaftaler, som skal være med til at fremme brain circulation. Blandt andet kan en gæstearbejder i England for eksempel frit rejse tilbage til sit hjemland engang om året uden at miste sit visum eller sin arbejdstilladelse. Det er medvirkende til, at England har lettere ved at rekruttere gæstearbejdere end for eksempel Danmark har.

Et andet vigtigt aspekt i kampen om de ’rigtige’ indvandrere er de kulturelle forskelle, man som fremmed støder ind i, når man kommer til et nyt land. I England er der en lang tradition for at hente arbejdskraft fra de gamle britiske kolonier, og kulturelle og sproglige barrierer er derfor ikke så udtalte, som de kan være i Danmark. Det mener Hans Kornø Rasmussen:

– Jeg tvivler på, det bliver nemt at rekruttere den nødvendige højtuddannede arbejdskraft til Danmark, siger han, – De fleste vil meget hellere til England eller USA.

Line Lagoni Leonhard er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets kommunikationsenhed. linleo@um.dk

Ti år med Sphere: Nødhjælpens kvalitetsstempel

Nyttigt redskab, mener Dansk Røde Kors. Overteknokratisering, lyder det fra Læger uden Grænser.

Af Lars Thostrup

Med kvalitetsstempler som ISO 9000 har alverdens producenter af biler, beton og blyantspidsere længe kunnet fortælle deres kunder: Hos os er der styr på kvaliteten.

For 10 år siden begyndte en række internationale nødhjælpsorganisationer at udvikle deres eget kvalitetssikringssystem: Sphere. I fremtiden skulle både de nødstedte og donorerne føle sig sikre på, at de deltagende organisationer leverede nødhjælp af første klasse.

Alle nødhjælpsleverandører, som har tilsluttet sig Sphere, forpligter sig til at overholde en række overordnede standarder, som i en håndbog er oversat til en stribe konkrete minimumsstandarder for fødevaresikkerhed, sanitet, indkvartering, sundhedsydelser med videre.

Hos Dansk Røde Kors er man ikke i tvivl: Sphere har i løbet af sine første 10 år været en gevinst for nødhjælpsarbejdet.

– Sphere bidrager til at styrke kvaliteten af vores arbejde. Håndbogen fungerer som et nyttigt redskab i felten, hvor den gør det muligt at få et hurtigt kvalitetsinput. Den tvinger os til at gennemtænke flere dele af operationen – også når man arbejder under stort tidspres, siger nødhjælpskoordinator Stefan Islandi.

Men ikke alle er lige begejstrede. Læger uden Grænser var oprindeligt med, men valgte senere at stå udenfor.

– For Sphere er der sket det, som så ofte sker: Projektet har fået sit eget liv. Nu handler det mere om at opfylde standarder end at hjælpe mennesker. Men nødhjælp er ikke som at producere biler. Vi skal derfor passe på ikke at overteknokratisere vores arbejde, siger Philip Clarke, den fratrædende direktør for den danske afdeling af Læger uden Grænser.

Fra Goma til Tsunami

Goma. En by i DR Congo, men også overskriften på alle nødhjælpsarbejderes mareridt: Ved Goma blev grænsen mellem Rwanda og DR Congo fra den 13. til den 14. juli 1994 krydset af 10.000-12.000 flygtende rwandesere. Hver time. Næsten én million flygtninge på så kort tid var mere end nødhjælpsorganisationerne kunne klare. Akut mangel på føde, på rent drikkevand, på alt skabte en massiv humanitær krise, herunder en koleraepidemi af usete dimensioner.

Det var i skyggen af disse erfaringer, at en gruppe NGO’er sammen med Røde Kors tog initiativet. Men FN og mange nationale donororganisationer blev også inddraget i den proces, som førte til Sphere-standarderne.

– Dengang var det Goma, nu er det så Tsunamien. Der er vel ofte en tendens til overreaktion efter sådanne voldsomme katastrofer. Når de kritiske evalueringsrapporter dukker op, svarer man straks igen med nye standarder og indikatorer. Men man skal passe på ikke at regulere vores almindelige nødhjælpsarbejde ud fra disse trods alt helt atypiske katastrofer, siger Philip Clarke og tilføjer:

– Ifølge Sphere skal der være 20 liter vand pr. person. Men det er trods alt bedre, at flygtningene får 10 liter vand om dagen, end de slet ikke får noget.

Philip Clarke frygter, at dette standardernes tyranni på sigt kan få nogle NGO’er til helt at fravælge de opgaver, som er mest vanskelige. Og det vil i praksis ofte betyde: De situationer, hvor nøden er allerstørst. Nødhjælpsorganisationerne er alle afhængige af positiv omtale – og sårbare over for den negative. Hvorfor så udsætte sig selv for ikke at kunne overholde de Sphere-standarder, man selv har forpligtet sig på?

Stefan Islandi fra Røde Kors:

– Man skal ikke underkende selve arbejdet med at lave Sphere-materialet. Der kan måske være operationer, hvor man tvunget af vanskelige arbejdsforhold må gå på kompromis. Men det vil være sjældent, at man fravælger en opgave alene af frygt for at blive kritiseret for ikke at leve op til standarderne.

Lars Thostrup er freelancejournalist. larsthostrup@kallnet.fo

Liveaid på Bornholm

20. juli fejrer Bornholm, som det eneste sted i Danmark, igen Live8 med temaet Trade and Aid på Hammershus. Støttekoncerten er en del af Fair Trade Festivalen på Bornholm i hele juli måned. Alt overskud fra billetsalg går under overskriften Trade and Aid direkte til udviklingsarbejde i Afrika.

Trade and Aid samler ikke ind til nødhjælp, men til dynamisk udvikling i Afrika – initiativer og projekter, der støtter selvstændighed, langsigtet bæredygtighed, erhvervsudvikling og kapacitetsopbygning. Det skal ske med musikalske indslag fra blandt andet D-A-D, Nik & Jay og Shu-bi-dua. Desuden spiller den verdenskendte malier Moussa Diallo til koncerten. Arrangørerne af begivenheden er Fair Trade-virksomheden Global Trade og ASG, idrætsforeningen i Allinge-Sandvig. /mb

Nye danske ambassader

Danmark bliver i løbet af 2007 repræsenteret med ambassader i fem nye lande.

De nye ambassader omfatter – Argentina, Australien, Jordan, Libanon og Marokko. Desuden åbnede Danmark et handelskontor i Qatar og den midlertidige ambassade i Addis Ababa, Etiopien blev gjort permanent. Også ambassaderne i Beijing og New Delhi styrkes.

Den øgede globalisering har skærpet kravene til en stærk politisk, økonomisk og kommerciel tilstedeværelse i udlandet og behovet for en fleksibel og tilpasset dansk ambassadestruktur, lyder begrundelsen. Styrkelsen af ambassadestrukturen målrettes mod Asien og mod politiske, kommercielle og strategiske interesser i Nordafrika og Mellemøsten – som fra 2007 finansieres med 25 mio. kr. årligt. /mb

Udviklingsministeren i Zambia og Sydafrika

Der var to landebesøg på programmet, da udviklingsminister Ulla Tørnæs fra den 22.-28. marts besøgte først Zambia og dernæst Sydafrika. Under besøget i Zambia mødtes ministeren med zambiske ministre for økonomi og boligforhold. Hun besøgte også Lusakas hovedfængsel, mødtes med repræsentanter for Zambias erhvervsliv og besøgte byen Livingstones lærerseminarium.

Derefter gik rejsen videre til Sydafrika, hvor Ulla Tørnæs mødtes med repræsentanter fra Sydafrikas institut for sikkerhedsstudier. Miljø og sundhed var også på programmet. Derfor besøgte ministeren Chris Hani Baragwanath hospitalet. Her blev et legat på 40 millioner kr. fra den danske regering overdraget. Business-to-Business programmet blev promoveret og investeringsmuligheder for danske virksomheder blev diskuteret, inden turen blev sluttet af hos Maersk i Cape Town. /mb