KULTUR OG BISTAND

Foto
Ved fremtidige Images-festivaler bliver CKU i højere grad fødselshjælper end producerende aktør, hvis det står til den ny CKU-leder Jens Kåre Rasmussen. Foto: Karsten Bidstrup.

DER ER BRUG FOR KULTUREN I UDVIKLINGSBISTANDEN

Efter en periode med fyringer og  skænderi i offentligheden er den 47-årige Jens Kåre Rasmussen blevet ny chef for Center for Kultur og Udvikling. Han vil have mere fokus på udviklingsbistanden og vil satse på mindre ambitiøse Images-festivaler.

Af Marlene Lyhne Sørensen

Sidste år blev et turbulent år for Center for Kultur og Udvikling (CKU), der er sat i verden for at skabe dialog og forståelse på tværs af kulturer. Tidligere medarbejdere berettede om et elendigt arbejdsmiljø. Der var stor udskiftning og folk gik ned med stress. Centerchef Olaf Gerlach Hansen valgte at forlade sin stilling med øjeblikkelig virkning af private årsager, skrev CKU dengang i en pressemeddelse.

Balladen er der ingen grund til at tale mere om, understreger den nye centerleder Jens Kåre Rasmussen. Han blev udlånt af Udenrigsministeriet efter Gerlachs fratrædelse og blev fra 1. januar ansat som ny centerleder blandt 29 ansøgere.

– Nu gælder det om at se fremad, siger han.

Kultur som udviklingsredskab
Jens Kåre Rasmussen er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som souschef i Udenrigsministeriets kontor for humanitær bistand og NGO-samarbejde. Han har tidligere været udstationeret i Tanzania, Indien og Uganda.

Den nye centerleder ser først og fremmest sin fortid i Udenrigsministeriet som en styrke i forhold til at få opprioriteret kulturdimensionen i udviklingsbistanden.

– Min baggrund i ministeriet kan gøre det lettere at få åbnet døre og overvinde barrierer. Ministeriet har stillet sig positivt, men nu ligger udfordringen i at få omsat velviljen til praksis. Vi skal have konkretiseret, hvordan kulturdimensionen kan bruges på udviklingsområdet, siger Jens Kåre Rasmussen, der også håber, at hans erfaring fra samarbejdet med de danske NGO’er vil være en nyttig ballast.

Han mener selv, at kulturen er et vigtigt redskab. Det kan være som teater, der oplyser om hiv/aids eller om hygiejne i forbindelse med vand og sanitet. Men også som et redskab til at skabe en national identitet i lande med stridende etniske grupper. Forskelligekunstneriske udtryksformer kan være med til at skabe forståelse for hinanden og dermed modarbejde fjendebilleder, understreger Jens Kåre Rasmussen. Den funktion mener han også er gældende i et globalt perspektiv.

– I en verden som bliver mindre og mindre, og hvor problemer i udviklingslandene kommer tættere på i form af for eksempel terrorisme, migration og flygtninge, er der et stigende behov for at skabe dialog og forståelse mellem forskellige samfund. Her kan CKU og kulturinstitutioner spille en central rolle, siger Jens Kåre Rasmussen, der blandt andet gerne havde set CKU spille en større rolle i forbindelse med regeringens globaliseringsudspil sidste forår. Udspillet blev i nogle kredse kritiseret for at være blottet for det kulturelle aspekt.

Hønen og ægget
På det tidspunkt lå centeret imidlertid underdrejet i interne problemer. Desuden er der stærkt begrænsede midler på CKU’s budget. Centeret har netop indgået en ny treårig resultatkontrakt med Udenrigsministeriet, der alene sikrer 42 mio. kr. til kulturudveksling og de tilbagevendende Images-festivaler. Finansiering til fremme af kulturdimensionen sker fortrinsvis ved bevillinger, der ligger ud over resultatkontrakten.

– Skal vi for alvor rykke noget, er vi nødt til at finde bevillinger, der ligger ud over selve rammeaftalen. Og der kommer vi ikke udenom, at Udenrigsministeriet også fremover vil være en vigtig og dominerende partner, siger Jens Kåre Rasmussen.

Han beskriver imidlertid forholdet mellem CKU og Udenrigsministeriet som en hønenog- ægget situation, hvor der i en årrække har været en intention om at tage kulturdimensionen med ind i udviklingsarbejdet, men hvor CKU først i de sidste par år for alvor er begyndt at arbejde systematisk.

Samtidig har der været en tilbageholdenhed med for alvor at satse på området, fordi man i Udenrigsministeriet savnede synlige resultater på, at det rent faktisk virkede. I CKU har man til gengæld følt, at det har været svært at præstere synlige resultater, så længe Udenrigsministeriet ikke har afsat de nødvendige midler. Jens Kåre Rasmussen medgiver, at midlerne er små.

– Det er en meget vigtig lære, at ressourcerne er begrænsede. Vi skal have en åben dialog i sekretariatet om, hvad vi gør, og hvad vi prioriterer, for vi kan ikke det hele, siger Jens Kåre Rasmussen, der tror på, at en vigtig prioritering er at få integreret kulturdimensionen i Danmarks bilaterale bistand. Men han lægger ikke skjul på, at det bliver en krævende opgave.

Op ad bakke 
– Når man ikke har tænkt kulturdimensionen ind fra starten, er det op ad bakke. Der er så mange ting at tage hensyn til som miljø, menneskerettigheder og demokrati, og nogle vil opfatte kulturdimensionen som endnu et aspekt, der skal tages hensyn til og som kan besværliggøre arbejdet, siger Jens Kåre Rasmussen. Han skitserer CKU’s fremtidige strategi: Indsatsen med at fremme kulturdimensionen i bistanden vil være en prioritet. Her er behov og vækstpotentiale.

– I forbindelse med projektstøtteordningen vil det ikke længere være muligt at søge støtte til rigere mellemindkomstlande. Man vil bruge de samme landegrænser som Projektrådgivningen og Danida. Der kan pt. søges til 94 lande. Og man vil søge at udvide kredsen af ambassader i programsamarbejdslandene, som man har samarbejdsaftaler med, og hvor ambassaderne typisk afsætter øremærkede midler til kulturaktiviteter lokalt, og CKU yder et bidrag til udveksling. Desuden vil han gå efter at få folk i sekretariatet ansat på længerevarende kontrakter, så CKU’s aktiviteter får begrænset sin nuværende ad hoc karakter.

– Skal man gøre en forskel, så kræver det længerevarende partnerskaber. Og så skal vi være mere realistiske i forhold til vores egen rolle. I forhold til Images-festivaler ser jeg snarere CKU som en fødselshjælper og strategisk koordinator end som administrator og en egentlig producerende aktør, siger Jens Kåre Rasmussen.

Mindre festivaler
Udover at gå efter en mere aktiv og koordineret rolle i bistandsarbejdet, så vil CKU fortsat arbejde med Images-festivaler. Men der er brug for en videreudvikling af konceptet, mener Jens Kåre Rasmussen:

– Vi skal diskutere konceptet med vores samarbejdspartnere, men der vil helt sikkert ske nogle forandringer. Det kunne for eksempel være, at man lavede nogle mindre Images-festivaler hvert år, eller hvert andet år, for på den måde at undgå en stort anlagt festival hvert tredje år, som løber sekretariatet over ende. Samtidig har der været udtrykt ønske om at arbejde med temaer, der ikke nødvendigvis har et geografisk fokus. Det kunne være et tema om identitet eller urbanisering, fortæller Jens Kåre Rasmussen.

CKU, der startede på baggrund af græsrodsarbejde med Images of Africa festivalerne tilbage i 90’erne, vil fremover få en styrket rolle i forhold til Danidas udviklingsarbejde, men Jens Kåre Rasmussen mener, at organisationens status som selvejende institution skal fastholdes: 

– Jeg tror, at det vil tjene både ministeriets og CKU’s interesse, hvis der er en uafhængighed for CKU. Det vil netop bidrage til, at vi kan formidle et samarbejde med andre partnere i nogle mere uafhængige, kunstneriske miljøer. Det kan være berigende i forhold til det, Udenrigsministeriet selv kan gøre.

Marlene Lyhne Sørensen er freelancejournalist.
marlyhne@hotmail.com

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING (CKU)

Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution under Udenrigsministeriet. CKU varetager kultursamarbejdet mellem Danmark og udviklingslandene, herunder.

  • Præsentation af udviklingslandenes kultur for den danske befolkning i samarbejde med kulturelle institutioner i Danmark og udviklingslandene.

  • Information og rådgivning i kultursamarbejdet med udviklingslandene.

  • Forberedelse og afvikling af Images-festivaler for den tredje verdens kultur.

  • Behandling af ansøgninger om støtte til kulturelt samarbejde med udviklingslandene og fordele støtte til aktiviteter, som gennemføres af andre organisationer og kulturinstanser i Danmark.

  • Præsentation af dansk kultur i udviklingslandene. Støtte til kapacitetsopbygning i landenes kultursektorer.

KONTRAKTEN

Udenrigsministeriet og CKU har netop indgået en ny treårig resultatkontrakt. Blandt de besluttede målsætninger er:

  • Images-konceptet i 2007 skal videreudvikles i samarbejde med centrale danske interessenter. I 2008 og 2009 forventes en eller flere større begivenheder afholdt med brug af Images-mærket. Temaer fastlægges i 2007.
  • CKU’s rolle som promotor for udviklingslandenes kunst og kultur skal styrkes.
  • Udarbejdelse af en delstrategi der tager højde for, at stigende bevillinger til projektstøtteordningen går til at udvide samarbejdet med ambassaderne i Danidas programsamarbejdslande.
  • Opprioritering af en bevidst og systematisk inddragelse af kultur som et redskab i udviklingsarbejdet, herunder i arbejdet med sektorprogrammer.
  • Organisationsudvikling af CKU, herunder flere fastansatte.

LILLE KULTURSTRATEGI MED STORE VISIONER

Blot en beskeden del af Danmarks bistand går til at støtte kulturen i Syd. Men en vital kultursektor kan reducere fattigdom og sætte demokrati på dagsordenen i u-landene. Endnu kender ingen dog virkningen af kulturbistanden.

Af Karin Bergquist

Afrikansk musik omsætter for årligt cirka én milliard dollars på verdensmarkedet, men kun en brøkdel af disse kommer Afrika til gavn.

Som bekendt kan også fattige lande være meget rige på kultur, men kulturen i udviklingslandene er under stort pres fra globalisering, frihandelsprincipper og fattigdom. En uafhængig kultursektor kan sikre, at indtjeningen bliver i hjemlandet, være med til at skabe modkulturer og sætte emner som demokrati, menneskerettigheder og køn på dagsordenen. Tanken er at fremme visionære kulturpolitikker og gunstige handelsbetingelser for kulturprodukter. Målet er at stimulere levende kulturmiljøer og vitale kulturindustrier i u-landene.

Det er de store visioner bag Danidas lille strategi for kultur og bistand fra 2002, der er ved at blive ført ud i livet. Den handler om at støtte kulturlivet i u-landene – og støtte kultur som led i Danidas sektorprogrammer om oprindelige folk, uddannelse, menneskerettigheder, demokrati osv.

Der er nu udformet kulturstrategier og programmer for Vietnam, Bangladesh, Bolivia og Ghana, og nye er på vej i Bhutan og Nepal. Her indgår blandt andet en fond for kulturel udveksling og udvikling med et budget på i alt totre mio. kr. pr. land en treårig periode.

Kultur kan reducere fattigdom
Center for Kultur og Udvikling (CKU) har hovedansvaret for at udmønte Danidas kulturstrategi. Når der er gået nogle år, før strategierne var på plads, skyldes det, ifølge CKU’s projektkonsulent Morten Gøbel Poulsen, at det var op til CKU at starte et helt nyt område. Han savner stadig Danida som en mere aktiv medspiller med hensyn til at styrke kultur i bistanden generelt, og så – måske ikke overraskende – gerne flere penge til området.

– Det handler jo ikke kun om at støtte kulturen i sig selv, for vi ved, at mennesker kan bevæge sig ud af fattigdom via en bevidst satsning på kulturen.

Sport kan for eksempel være med til at give marginaliserede unge ny livsenergi og tro på sig selv og fremtiden, siger han og fortsætter: – Sport skaber socialt fællesskab og organisering i et lokalt miljø. Sport kan medvirke til konfliktløsning og forsoning, som vi har set det i eks-Jugoslavien og Angola, og kan fremme sundheden og være en kilde til indkomst. Endelig kan sport styrke kvinders uafhængighed og rettigheder – for eksempel når kvinderne smider burkaen og spiller basketball, som vi så i et projekt i Afghanistan efter talebanregimet, siger han.

Kulturstrategierne omfatter blandt andet såkaldte twinning-projekter mellem kulturorganisationer i Danmark og i u-landene. I Vietnam er skolerne et fokusområde.

– Børnelitteratur i folkeskolen kan være med til at fremme refleksion og debat og skabe ’demokratiske individer’. I Vietnam har børnelitteratur ofte en mere belærende og indoktrinerende karakter. Som led i dansk bistand til Vietnam gennemfører Danmarks Forfatterforening kurser for vietnamesiske forfattere og illustratorer, laver fælles bogproduktioner og hjælper med at etablere skolebiblioteker og læseklubber og øge læsningen i familien, oplyser Morten Gøbel Poulsen. Han tilføjer, at lærerseminarier i Vordingborg og i Vietnam samarbejder på at styrke pædagogiske færdigheder og kunstfag i grundskolen.

Dynamisk kulturforståelse
I Bolivia har Danida et stærkt fokus på at bevare traditionelle kulturer, men CKU forsøger at introducere en mere dynamisk kulturforståelse.

– Danida støtter bevarelse og promovering af de oprindelige kulturer – herunder sprog, identitet, uddannelse, rettigheder i forfatningen, folklore performances etc. Dette er meget vigtigt – ingen tvivl om det. Men vi må også huske, at kulturer er dynamiske. Derfor er der også brug for at støtte samtidskunst i forhold til oprindelige folk. De unge vil ofte gerne bygge bro mellem traditionelle og moderne kunstformer. Det skal vi støtte dem i.

Det giver dem et muligt værn mod globaliseringen at skabe kulturel udvikling på deres egne præmisser – så langt som det nu er muligt. På den måde støtter strategien for oprindelige folk og den danske kulturstrategi hinanden fint, mener Morten Gøbel Poulsen.

– Et godt eksempel er et lokalt radioprojekt, hvor unge kunstnere fra aymarafolket dyrker rapmusik på deres eget sprog, fordi de selv synes det er relevant. Samtidskunst opfattes ofte som finkulturelt, mens oprindelig kultur ses som mere fattigdomsorienteret. Men at få marginaliserede grupper, såsom arbejdsløse unge, integreret i samfundet via moderne kunstformer – som for dem er meningsfulde – kan styrke deres motivation, tro på fremtiden, selvværd og kreativitet – og dermed reducere fattigdommen, siger han.

I Bangladesh fungerer teaternetværker og forumteater som instrumenter i sektorprogrammer for menneskerettigheder og vand. I Nepal sigter kultursamarbejdet mod længerevarende partnerskaber, hvor CKU bliver mere proaktiv.

– Vi ønsker ikke at promovere dansk kultur. Men kan vi noget, som nogle kan lære af eller blive inspireret af – for eksempel børnelitteratur, dokumentarfilm, pædagogik og jazzmusik – starter vi her, siger han og tilføjer, at Skandinavien er længst fremme med kulturbistand på verdensplan. Norge har for nyligt vedtaget en omfattende strategi for sport, kultur og udvikling med et årligt budget på omkring 100 mio. kr. I Sverige er budgettet det dobbelte. I Danmark er der afsat cirka 20 mio. kr. til kulturstrategien via CKU samt mindre støttebeløb via andre NGO’er.

Karin Bergquist er freelancejournalist.
karinbergquist@hotmail.com

UNESCO-KULTUR-KONVENTION TRÆDER I KRAFT TIL MARTS

Unesco-konventionen om kulturel mangfoldighed, der er ratificeret af 30 lande og træder i kraft 18. marts i år, indeholder en fond til fremme af kulturbistand.

Konventionen understreger vigtigheden af uafhængige kulturpolitikker i u-landene og sætter fokus på kultur som en vare, der bør omfattes af særlige handelsordninger, for eksempel verdenshandelsorganisationen WTO.



Denne side er kapitel 7 af 11 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1 af 09-02-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/7722/index.htm

 
 
 
 
  © | www.um.dk
Forrige side | Næste side | Til top | Print