ISRAEL

ISRAELS AIDS-MAND NR. 1: OMSKÆR AFRIKAS NYFØDTE DRENGEBØRN

Foto af Dr. Inon Schenker
Dr. Inon Schenker tvivler på, at græsrødderne i u-landene vil presse på til fordel for omskæring.

Omskæring af mænd kan halvere risikoen for aids. Efter den opsigtsvækkende nyhed foreslår Israels førende aids-ekspert, at Danida og andre bistandsydere satser målrettet på omskæring af nyfødte drenge. udvikling har besøgt ham.

Tekst og foto: Mads Mariegaard, Jerusalem

I slutningen af sidste år kom det frem, at omskæring af mænd kan halvere risikoen for aids. På det tidspunkt havde Israels førende aids-ekspert, professor Inon Schenker, i nogle år gået rundt i Jerusalem og haft det på fornemmelsen.

Lægger man et Afrika-kort over udbredelsen af aids oven på et Afrika-kort, der viser hvor omskæring af drengebørn er udbredt, vil man se to helt adskilte områder. De områder, hvor omskæring er udbredt, har en meget lav frekvens af hiv-smitte. Den officielle forklaring har hidtil været forskellige religioners forskellige seksuelle adfærd, eftersom de fleste lande, hvor omskæring benyttes, er muslimske.

Men Inon Schenker hørte til dem, der tvivlede på, at det var hele årsagen. Derfor var han omkring årtusindskiftet med til at anbefale verdenssundhedsorganisationen WHO at foretage sammenligninger af omskårne og ikke-omskårne mænd i Sydafrika, Uganda og Kenya.

Studierne viste, at de omskårne mænd havde omtrent halvt så stor risiko for at blive smittet med hiv, fordi celler i slimhinden under forhuden er særligt sårbare over for hiv-smitte. Resultaterne var så tydelige, at WHO stoppede testene før tid; det ville være uetisk at fortsætte uden at omskære hele kontrolgruppen, vurderede organisationen.

WHO mener, at den nye viden kan redde ’hundredetusinder, måske millioner’ fra hiv-smitte i de kommende år og forbereder lige nu sine næste træk – med faglig bistand fra blandt andet Israel, hvor næsten alle drenge bliver omskåret ved fødslen under et jødisk ritual, og hvor også mange af de jøder, der kommer til landet som voksne, lader sig omskære.

Dr. Inon Schenker, professor ved Det Hebræiske Universitet i Jerusalem, er Israels førende aids-ekspert, forfatter til en bog om aids-undervisning og ledende skikkelse i NGO’en Jerusalem Aids Project. Om den nye metode siger han, at den rummer store muligheder, tilmed til meget lave priser i forhold til andre metoder.

– Her har vi en kirurgisk procedure, som er uafhængig af brug af kondomer, og som – i modsætning til kondomer – ikke blot virker en enkelt gang, men beskytter direkte. Men vi skal huske, at vi kun taler om 50-60 procents beskyttelse. Derfor må det her ikke fjerne vores opmærksomhed fra udvikling af en vaccine, forskning i mikrobicider, aids-undervisning og uddeling af kondomer.

Du har netop besøgt Zambia, Swaziland og Sydafrika. Hvad lærte du?

– Jeg så, at de pågældende lande har en infrastruktur, det vil sige operationsstuer og kirurger, som gør det muligt at udføre omskæring af mænd under lokalbedøvelse. Men jeg så også, at det er et begrænset antal omskæringer, der kan udføres. Så den første lektie er, at der er brug for flere operationsstuer og kirurger.

Den anden lektie handler om kommunikation. De mennesker, jeg talte med om omskæring, kendte det næsten ikke. Ét er at sige, at man er villig til at lade sig selv eller ens barn omskære – noget andet er at gå hen og få det gjort. Der er lang vej, før vi kan sige, ’her er klinikken, bare kom!’, siger dr. Schenker og tilføjer: Her bliver det afgørende, om græsrødder i udviklingslandene vil presse på til fordel for omskæring, og det er jeg ikke sikker på, for omskæring hænger tæt sammen med kulturelle forhold, og det kan tage lang tid, før de afrikanske kulturer tager det til sig. Derfor er det vigtigt med en strategi for, hvordan vi introducerer det.

Et vigtigt spørgsmål er, om der skal satses mest på omskæring af nyfødte eller voksne. Hvad mener du?

– Hvis jeg skulle bestemme, ville jeg gå efter omskæring af nyfødte. Jeg foreslår en model, hvor omskæring knyttes til sundhedspleje for mor og barn. På den måde ville mor og barn få noget ekstra, ud over de ti sekunders omskæring, for eksempel relateret til andre sygdomme eller sundhedsundervisning til moren. Og mor og barn ville få et nyt sted at møde sundhedssystemet. Mulighederne er enorme til lave priser.

Hvad vil du opfordre Danida til at gøre nu?

– Jeg vil ydmygt foreslå Danida at fokusere på omskæring af nyfødte, for jeg tror, verden gør det direkte modsatte. USAID, GTZ (virk-somhed beskæftiget med bæredygtig udvikling, red.) og andre bistandsdonorer vil formentlig satse på de voksne; nu gælder det om at få de unge mænd omskåret. Derfor vil det være godt at se andre donorer tage et uafhængigt skridt i den anden retning.

AIDS OG OMSKÆRING

Undersøgelser af næsten 7.800 mænd i Uganda og Kenya har vist et fald på henholdsvis 48 og 53 pct. i risikoen for hiv-smitte blandt omskårne. Undersøgelserne blev stoppet før tid på grund af resultaternes entydighed. Tidligere undersøgelser i Sydafrika gav lignende resultater.

En af årsagerne til, at omskæring kan reducere smitterisikoen er, at slimhinden under forhuden indeholder celler, der er særligt sårbare over for hiv-smitte. Fjernes forhuden, fjernes cellerne også.

38,6 millioner mennesker er ifølge UNAids smittet med hiv, heraf 24,5 millioner i Afrika syd for Sahara. 2,8 millioner mennesker døde af aids-relaterede sygdomme i 2005.

DR. INON SCHENKER

Dr. Inon Schenker er forsker og underviser ved Det Hebræiske Universitet i Jerusalem Illinois-universitet i Chicago. Han har specialiseret sig i folkesundhed og forebyggelse af hiv/aids og været tilknyttet blandt andre WHO og UNESCO som konsulent. Inon Schenker er aktiv i den israelske NGO, Jerusalem Aids Project, som primært beskæftiger sig med aids-undervisning i Israel, i resten af Mellemøsten og i udviklingslandene.

DANIDA:
INGEN ’MAGIC BULLET’

– Omskæring er en mulighed, men desværre ikke en ’magic bullet’, mener Lise Kaalund-Jørgensen, seniorrådgiver i Danidas Bistandsfaglige Tjeneste (BFT).

Hun hæfter sig ved, at der mangler viden om omskæring i de lande, hvor det ikke er udbredt, og advarer mod, at omskæring kan skabe flere og ikke færre hivsmittede, hvis den udføres uden sterile instrumenter – eller hvis det får mænd til at undlade at bruge kondomer.

– Der skal meget information til, før omskæring kan finde sted i stor målestok, og der skal advokeres meget for det, før landene gør det til en del af deres politik, siger Lise Kaalund-Jørgensen.

Den israelske aids-ekspert Inon Schenker opfordrer på disse sider Danida til at satse på omskæring af nyfødte drenge – knyttet til sundhedspleje på klinikker for mor og barn.

– Umiddelbart lyder det rigtigt, siger Lise Kaalund-Jørgensen, som dog er skeptisk over for at give mor/ barnklinikkerne ansvaret. I dag står klinikkerne blandt andet for at behandle hivpositive, fødende kvinder og deres nyfødte børn, hvilket kan nedbringe hivsmitten fra mor til barn med 40-50 procent. Men klinikkerne har problemer med at tiltrække kvinderne, siger hun og fortsætter:

– Klinikkernes ressourcer er små. Det er ved at blive bedre, men hvis de også skal omskære alle drengebørn, får de det svært, og hvis opfordringen til omskæring kommer i områder, hvor der ikke er tradition for det, kan det i værste fald få kvinderne til at holde sig væk fra klinikkerne./mm

HER ER EN TERRORIST, OG HAN BLIVER DIN LÆGE

Foto: Amir Meiri/AP Photo/Polfoto.
Hospitalspersonale og familie samlet på Kaplan-hospitalet syd for Tel Aviv omkring et offer, der har været udsat for et selvmordsangreb. Med Medi-Links projektet kunne hans læge være palæstinenser. Foto: Amir Meiri/AP Photo/Polfoto.

Både det palæstinensiske sundhedsvæsen og israelernes syn på den arabiske nabo forandrer sig til det bedre, når palæstinensiske læger uddanner sig på israelske hospitaler – betalt af Danida.

Af Mads Mariegaard, Jerusalem

– De fleste israelere kender ikke en palæstinenser. Det eneste, de ved om dem er, at de er terrorister. Når en af terroristerne pludselig bliver den læge, der behandler dem og hjælper dem, ændres deres bevidsthed.

Skal man tro den israelske læge Danny Shanit, har han aldrig oplevet en konflikt mellem deltagerne i ’Medi-Links’ – et Danida-støttet projekt, hvor palæstinensiske læger modtager videreuddannelse og lægefaglig specialisering på israelske hospitaler.

Shanit, der har været ansvarlig for ’Medi-Links’ i fem år, mener det fungerer, fordi behovene er så store. Det palæstinensiske sundhedssystem kan kun tilbyde behandling af de allermest simple sygdomme, og selv hvis man kan blive behandlet for eksempelvis kræft, er chancen for at overleve mindre end en fjerdedel af, hvad den ville være på et israelsk eller vestligt hospital, vurderer han.

– Palæstinensiske læger tager som regel ud i verden for at uddanne sig. Når de kommer tilbage, står de isolerede og uden muligheder for videreuddannelse. Det palæstinensiske sundhedssystem tilhører den tredje verden, og det giver Danmarks regering os mulighed for at ændre på, siger Danny Shanit.

Foto 
Det palæstinenske system tilhører den tredje verden, siger Dr. Danny Shanit, der er lykkelig for den danske støtte til Medi-Links-projektet. Foto: The Peres Center for Peace.

Pundiks projekt
Efter den anden intifada i år 2000 – som gav en pause i ’Medi-Links’, fordi de palæstinensiske læger ikke kunne få adgang til Israel –og krigen mellem Israel og Hizbollah i sommer er stemningen i Israel præget af mistro og resignation. Det er ikke i et hvilket som helst israelsk kontorlandskab, man finder det ellers i den vestlige verden så populære spraglede flag med teksten ’PACE’ – fred (på italiensk).

Men det gør man på The Peres Center for Peace, i Tel Aviv. Centret, som ’Medi-Links’ hører under, blev grundlagt i 1996 som en udløber af Oslo-fredsaftalen tre år tidligere.

Oslo-aftalen betød blandt andet, at den israelske besættelsesmagt ikke længere var ansvarlig for den palæstinensiske civilbefolknings sundhed, der i stedet blev en opgave for den nye palæstinensiske selvstyremyndighed.

Det gav den dengang afgående Politiken-chefredaktør Herbert Pundik (hans søn Ron Pundak, en af arkitekterne bag Oslo-aftalen, leder i dag Peres-centret) den idé, der siden blev til ’Medi-Links’. Det fortæller han i sin erindringsbog, Du kan hvis du tør:

– Vi startede kampagnen ’Støt Gaza’ efter sommerferien 1994, skriver Pundik, – og cirka et år senere ankom de første ti palæstinensiske læger til Ichilov-hospitalet i Tel Aviv. Vi fik en halv million kroner ind fra læserne (af Politiken, red.), og Helle Degn (S), der var minister for udviklingsbistand, sikrede os yderligere en halv million. (…) I alt havde vi penge til 175 måneders uddannelse.

Israelsk skyldfølelse
Danida fortsatte ’Medi-Links’, efter Politikens læseres penge slap op og dækker i dag et års uddannelsesforløb for de palæstinensiske læger – fire millioner kroner i 2007. Som regel lykkes det Peres-centret og lægerne i fællesskab at skaffe yderligere penge til mellem etfire års uddannelse – enten fra fonde eller ved at lægerne selv tjener deres løn på natarbejde.

På grund af problemer med at komme igennem israelske checkpoints bor de palæstinensiske læger som regel i Israel, mens de uddanner sig. Det er afgørende for projektets succes, at de færdiguddannede vender tilbage, når de er færdige, Danida erkender i et notat risikoen for, at enkelte af lægerne vil søge job uden for De Palæstinensiske Selvstyreområder efter endt uddannelse.

Men Danny Shanit mener ikke, risikoen er stor. Peres-centret accepterer kun læger, der kan bevise, at de vil tilbage til deres eget hospital, når de er færdige med uddannelsen, og normalt foreslår de hospitalerne at indgå en kontrakt, hvor lægerne forpligter sig til at tjene deres eget samfund i mindst to år, for hvert år de har fået uddannelse.

– De kan tjene ti gange så meget i udlandet, men de færreste ser det som et offer at blive, for i Palæstina bliver de pionerer på deres felt og får de mest komplicerede sager, forklarer han.

Og mens de palæstinensiske lægers interesse i ’Medi-Links’ virker åbenlys, kan det være sværere at gennemskue, hvad der får israelerne til at deltage – men ikke for Danny Shanit: – Man hører så meget om konflikten (mel-lem Israel og Palæstina, red.), og derfor har man en naturlig nysgerrighed efter at finde ud af, hvem de andre er. Desuden kan det være en fordel for afdelingen at få en læge, der taler arabisk. Endelig er der et stort ønske om at bidrag til fred og – hvis du går et skridt videre – en stor skyldfølelse, fordi vi som israelere har været med til at skabe et problem med 700.000 flygtninge, som er blevet sparket ud af det her land.

Fjendtligt hav
Scopus-bjergets udsigt over Jerusalem har ikke blot gjort det til udflugtsmål for turister, der vil betragte en af verdens mest omtalte byer. Det har også givet bjerget stor strategisk betydning i krige gennem mere end 2000 år.

Det prøver Hadassah-hospitalet, som ligger på Scopus-bjerget, at ændre med initiativer, der skal skabe forsoning mellem israelere og palæstinensere. Deltagelsen i ’Medi-Links’ er et af dem.

– Når busser bliver sprunget i luften og ens nabo skudt af en soldat, er det vigtigt at sende det signal, at man skal lægge sine følelser fra sig, forklarer professor Eitem Kerem, hospitalets ansvarlige for ’Medi-Links’.

– Det her projekt er en dråbe i et fjendtligt hav, men mange dråber kan blive til en stor sø, og det håber vi sker her, siger han.

Et eksempel på, at ’Medi-Links’ kan gøre en forskel var, da en palæstinensisk deltager, lægen Jamil Sa’ada, sammen med sin israelske mentor, professor Eitem Kerem, for omkring to år siden tog til Hebron i De Palæstinensiske Selvstyreområder for at operere en ung mand, de israelske myndigheder havde nægtet indrejse.

– Professor Kerem medbragte de instrumenter, jeg ikke kunne skaffe i Hebron, og hjalp mig med operationen, fortæller Jamil Sa’ada og tilføjer:

– Og patienten kom sig meget fint. Hundrede procent.

Mads Mariegaard er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. Han besøgte Israel januar ’07.
mads@glashus.dk




Denne side er kapitel 2 af 11 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1 af 09-02-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/7722/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk