NAVNE

FRA ANDEFØDDER TIL LLOYD-SKO

Mikael Barfod 1977         ... og 2006. Med specialet fra dengang! Foto: K. R

EU’s bistand er næsten totalt usynlig i den danske debat. Det er dens ansatte normalt også. Vi har talt med én af dem. Om bistanden giver mening, når vi samtidig holder u-landenes produkter ude med toldmure og handelshindringer. Og om at gå fra ung, spraglet idealist til slipseklædt bureaukrat.

Af Kristian Ruby

Året er 1977. På University of Essex går en ung mand rundt i islændersweater og en murerjakke, han selv har farvet lilla. Håret er langt, fuldskægget ditto, og hovedet bobler med begreber som autocentreret udviklingsdynamik, periferilande og produktionskræfter. Idolerne hedder Senghaas, Amin og Gunder Frank. Studiemiljøet i Essex er langt mere internationalt end på statskundskab hjemme i Århus, og for første gang øjner den unge idealist mulighederne ved at udskifte ordene ’dansk centraladministration’ i karriereplanen med ’internationalt udviklingsarbejde’.

Små tredive år senere møder jeg Mikael Barfod på EU’s repræsentation på Strøget i København. Håret er kortklippet, tøjet uformelt og ulasteligt. Men skægget har han stadig:

– Jeg tabte min Braun barbér-maskine den første dag ovre i Essex, og jeg har haft skægget siden. Men det er nok blevet lidt mere trimmet, siger han.

Blikket bag brillerne er venligt, stemmen en lidt hæs, jysk tenor. Barfod er 53 år og chef for Operations Quality Support for Social and Human Development, under EuropeAid Co-operation Office (AIDCO), som administrerer Unionens bistandsprojekter. Hans enhed arbejder med kvalitetssikring og feedback på de projektforslag, som EU’s lokale delegationer udarbejder sammen med regeringer i modtagerlandene.

Men hvordan går man fra at være en ung, idealistisk afhængighedsteoretiker til at blive administrator for det, de selvsamme teorier formentlig ville kalde ’centerkapitalismens politiske elite’? Fra Essex tog Mikael tilbage til Århus og skrev speciale. Derefter gik turen over Landbrugsministeriet og videre til FN-systemet. I 1981 blev Barfod udstationeret i Zambia for FAO og senere i Filippinerne, men han blev træt af centraliseringen i FN’s bureaukrati:

– Alt blev styret fra hovedkontoret, og jeg synes, vi mere og mere blev et postkontor.

Fra kolleger i EU hørte han, at dér fandtes friere rammer og flere penge at jonglere med. I 1986 lykkedes det ham at blive ansat, og snakken holdt stik:

–  EU indfriede alle mine forventninger. Det var rent faktisk meget mere decentraliseret end FN, selv dengang, siger han.

Siden har Mikael Barfod ikke mødt nogen overbevisende argumenter for at skifte job.

Jeg har for resten taget noget med til dig. Din specialeafhandling fra 1979.

– Nå for søren! Ja, den har jeg ikke set et stykke tid. Den har du lånt på statskundskab!

Jeg vil gerne citere: akkumulationsproces, centerkapitalismens reproduktionsbehov, socio-økonomiske deformationer i de perifere samfund, marginaliserede masser.

– Ja, det lyder godt – hehe. Det er helt klart, at terminologien har ændret sig. Men de afhængighedsformer, som vi beskrev med andre ord dengang, findes stadigvæk, påpeger han.

Lomé-konventionen og den internationale arbejdsdeling er en diger sag i rød indbinding. Over 140 maskinskrevne sider bliver konventionens eksportstabiliseringsordning analyseret efter alle kunstens regler. Og konklusionen er klar: I stedet for at bidrage til en autocentreret udvikling med industrialisering og bedre indkomster i de tidligere kolonier var ordningen med til at fastholde dem i en eksportorienteret udviklingsmodel som råvareleverandører til det ressourcefattige Europa. Mikael Barfod bladrer og skimmer teksten med et skævt smil. Jeg spørger, hvordan han ser på det i dag?

–  Jeg synes, vi har bevæget os fremad. Men det, vi kalder globalisering i dag, er jo helt klart den eksportorienterede model. Og Kina, som dengang havde en noget mere autocentreret udvikling, har jo fuldstændig skiftet til den eksportorienterede. Men opstillingen med to forskellige udviklingsmodeller – en autocentreret og en eksportorienteret –holder stadig. Vi går bare full-force efter den eksportorienterede nu.

Hvis vi lige bliver i den afhængighedsteoretiske jargon, hvad ville du med din position i EU så blive kaldt?

– Forskellen på mig nu og dengang er, at jeg nok ser betydeligt flere fordele ved den eksportorienterede model nu. Men udvikling er svært at have med at gøre. Du kan sige, hvis hele det sydlige Afrika lavede et fællesskab lige som EU, så kunne de jo udmærket skabe en autocentreret udvikling. Det ville være langt det bedste, men det er jo fuldstændig utopisk. Derfor er vi tvunget over i den anden model, siger han.

Men analysen holder altså stadig?

– Ja, det gør den på mange måder. Hvis du kigger på de barske tal, så har AVS-landene mistet halvdelen af deres marked i verdenshandelen. (AVS = Afrika [syd for Sahara], Vestindien og Stillehavsområdet, red. )

Gør det så ikke dig til lakaj for centerkapitalismens politiske elite, hvis vi skal holde os til sprogbrugen?

– Nej, det synes jeg ikke. Den tankegang, vi har nu, følger 2015 Målene. Og de går jo ud på at hjælpe de mest perifere af de perifere. Jeg synes virkelig, filosofien har ændret sig meget. I dag handler det jo ikke bare om at få fat i råvarer og skabe markeder.

Men du siger selv, at vi er tvunget over i den eksportorienterede udviklingsmodel. I det lys virker det jo dybt dobbeltmoralsk, at vi gerne vil give bistand, men sætter hælene i når det kommer til landbrugsstøtten?

– Det er jeg personligt fuldstændigt enig i, og vi har prøvet at gøre det klart for Kommissionen og Rådet, at vi må koordinere de her ting. Men der er andre kræfter på spil.

Er der aldrig en lille idealist inden i dig, der siger: Jeg kan ikke være del af sådan et dobbeltmoralsk system?

– Jo, men hvis du ikke havde EU, havde vi ikke fået de fremskridt, vi har lavet. Vi havde ikke den koordinering mellem landene. EU er i dén grad i stand til at forhandle på internationalt plan på en måde som ingen andre på dette kontinent. Uden EU tror jeg, at landbrugsstøtte og handelsforvridninger ville være endnu større. Jeg er godt klar over modsætningen, og den lider jeg under. Der er også en anden ting, jeg gerne vil sige: Vi bruger kun halvt så mange penge på administration som medlemslandene per bistandskrone.

Så I er meget dygtigere til at give bistand end dem?

– Vi har i hvert fald fat i den lange ende. I nogle sammenhænge vil jeg endda sige, at vi er i den forreste linje af de lande og organisationer, der yder international udviklingsbistand. Vi har eksempelvis udviklet retningslinier for sektorbudgetstøtte, som i realiteten er blevet adopteret af OECD.

Men hvorfor hører vi så lidt om EU’s bistand, hvis den er så god?

– Nogle i medlemslandene har en tendens til at sige, at EU skal være på fjernsynet hver aften, og at det er vores opgave. Men det er faktisk forkert. En af grundene til at vi er så lidt synlige, er at vores medlemslande ikke gør os synlige. Man glemmer, at de selv er del af processen, og at de selv har siddet og forhandlet og vedtaget projekterne. De er en del af os, og hvis man er god til at sælge sine bilaterale bestræbelser, hvorfor kan man så ikke i samme ombæring bringe EU ind i billedet? Vi er i samme båd.

Kristian Ruby er freelancejournalist og fast leverandør til DR P1.

EU’s bistand I 2005 gav EU 6,2 mia. euro – knap 47 mia. kr. i udviklingsbistand. Cirka en tredjedel af bistanden gives som budgetstøtte. I 2005 søsatte EU en reform, som giver mere ansvar til de lokale delegationer i partnerlandene.

NAIROBI-PRISEN TIL ’MR. ULANDSNYT’

’En vigtig nyhedskilde for alle med bistandsinteresse’ hedder det i begrundelsen for tildelingen af Nairobi-prisen, som i år går til hjemmesiden u-landsnyt.dk og journalist Jesper Søe.

Af Stefan Katic

De danske u-landsjournalisters udmærkelse, Nairobi-Prisen, tilfalder i år websitet http://www.u-landsnyt.dk og sidens grundlægger Jesper Søe, 58.

På fjerde år skriver, redigerer og vedligeholder han ene mand u-landsnyt.dk med nyheder fra den danske og internationale ulandsscene. Og der er – som han siger – ’nok at lave når man dækker et journalistisk område, hvor solen aldrig går ned.’ Da Jesper Søe i 2003 etablerede u-lands-nyt.dk var det alfa og omega, at siden skulle være fritstående i forhold til såvel Danida som til de godt 200 danske u-lands-NGO’er. ’Hele u-landsmiljøet er syltet ind i Danidas penge, og det vil jeg ikke’, siger han. Og den linje er blevet holdt med en Jesper Søesk stædighed – ikke én krone i Danidatilskud er det blevet til. Det har betydet, at han har måttet hive mellem 40.000 og 50.000 kr. op af egen lomme til etablering og drift.

Hjemmesiden u-landsnyt.dk drives fortsat uden tilskud eller støtte af nogen art. Det kan lade sig gøre, fordi siden er anerkendt og kørt som jobskabelsesprojekt (med Jesper Søe i jobbet). Og fordi u-landsnyt.dk har fået en aftale om kunne køre den tid, der skal til for at bygge siden op indtil den bliver ’kommercielt interessant’, som det hedder i annoncørsprog. Det vil ifølge Jesper Søe ske snarest, da siden ganske enkelt skal begynde at generere indtægter via annoncører.

60.000 besøger hjemmesiden hver uge. Hertil kommer 2.600 brugere, der modtager det ugentlige nyhedsbrev fra u-landsnyt.dk.

Beslutningen om, hvem prisen skulle gå til, blev truffet ved hemmelig afstemning blandt Nairobiklubbens medlemmer. Da u-landsnyt.dk var årets eneste indstillede kandidat, blev der stemt om, hvorvidt Nairobi-prisen skulle uddeles eller ej. 30 stemte for og ingen imod. Jesper Søe – der selvsagt også er medlem af klubben – stemte ikke.

I sin begrundelse for tildeling af prisen skriver Nairobiklubbens bestyrelse:

     ”U-landsnyt.dk og Jesper Søe får Nairobi-prisen for det prisværdige initiativ med oprettelsen af hjemmesiden u-landsnyt.dk, der er en vigtig nyhedskilde for alle med bistandsinteresse i en tid, hvor u-landsoplysning er under pres.”

Søe var fra 1992 til april 2002 redaktør af Danidas tidsskrift Udvikling, hvor han blandt andet producerede en serie om Danmarks programsamarbejdslande. Før det var han på Kristeligt Dagblad, hvor han i 1987 var initiativtager til et tillæg om den tredje verden, som han redigerede indtil 1992. Et tillæg, der også har modtaget Nairobiprisen.

NYT OM NAVNE SEPTEMBER

BILATERALE LANGTIDSRÅDGIVERE

(Ansatte på sektorprogrammer, der administreres af Danida og regeringer i modtagerlandene.)

Freddy Miranda Castro, 46, er kontraktansat som seniorrådgiver ved Det Regionale Program for Miljø og Bæredygtig Udvikling i Centralamerika med tjenestested i Tegucigalpa, Honduras.

M.Sc., Donald Griffiths, 50, er kontraktansat som seniorrådgiver ved fiskerisektorprogrammet FSPS Phase II i Vietnam med tjenestested i Hanoi.

M.Sc., Hendrik Keus, 46, er kontraktansat som seniorrådgiver ved fiskerisektorprogrammet FSPS Phase II i Vietnam med tjenestested i Hanoi.

Ph.d. i naturressourceforvaltning, Martin Lux, 41, er kontraktansat som seniorrådgiver ved Det Regionale Program for Miljø og Bæredygtig Udvikling i Centralamerika med tjenestested i Guatemala.

M.Sc., Paul Vincent Nichols, 49, er kontraktansat som seniorrådgiver ved fiskerisektorprogrammet FSPS Phase II i Vietnam.

Master of Education, Vincent G. Martino, 56, er kontraktansat som seniorrådgiver ved FSPS Phase II i Vietnam med tjenestested i Hanoi.

Merkonom Poul Georg Märcher Ottosen, 61, er kontraktansat som seniorrådgiver ved Sektorprogramstøtte til landbrug i Mozambique, ASPS II, med tjenestested i Maputo.

M.A., Elwood Pye, 58, er kontraktansat som seniorrådgiver ved Sektorprogramstøtte til Erhvervsudvikling i Kenya med tjenestested i Nairobi.

MA Political Science, Michelle Brigitte Parlevliet, 34, er kontraktansat som seniorrådgiver ved Programmet for Menneskerettigheder og God Regeringsførelse i Nepal med tjenestested i Kathmandu.

M.Sc. Environment, Anders Faaborg Poulsen, 45, er kontraktansat som seniorrådgiver ved fiskerisektorprogrammet FSPS Phase II i Vietnam med tjenestested i Hanoi.

Ph.d. i vandressourcer, Guna Nidhi Pauduyal, 53, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved Local Government Support Unit og Støtteprogrammet vedr. drikkevand og sanitet i Bangladesh med tjenestested i Dhaka.

Mag.art., Søren Skou Rasmussen, 47, er kontraktansat som seniorrådgiver og Programme Officer ved det danske Koordinerings-kontor i Khartoum, Sudan.

Ph.d./cand. scient. pol., Vanessa Vega Saenz, 37, er kontraktansat som seniorrådgiver ved Sektorprogramstøtte til Retssektoren, Maputo, Mozambique.

Cand.silv., Lars Wollesen, 50, er blevet kontraktansat som rådgiver ved Sektorprogramstøtte til Landbrug i Mozambique, ASPS II, i Mozambique med tjenestested i Chimoio, Manica.

MULTILATERALE RÅDGIVERE

(JPO’er og seniorrådgivere).

Cand.scient.pol. Niels Broder Holm-Nielsen, 30, er udsendt som JPO af IBRD til Washington, hvor han skal arbejde med Miljø- og vandressourceprojekter i Mellemøsten.

UDENRIGSMINISTERIET

Journalist Morten Østervang, 29, er blevet ansat som journalist på udvikling, hvor han afløser Poul Kjar.

NGO’ER

Cand.scient.anth. Gerd Elmark, 35, er ansat af Mellemfolkeligt Samvirke som ny koordinator for Dialogcenterprojektet under Det Arabiske Initiativs Unge-indsats. Gerd Elmark skal udover ansvaret for det eksisterende center i Amman, Jordan, starte et nyt Dialogcenter op i Marokko i løbet af efteråret 2006.

Chefsygeplejerske Merete Engell fra Læger uden Grænser er er blevet kåret til titlen ’Verdens Sejeste Dansker’ i konkurrencen af samme navn på Danmarks Radio P3. Det sker for hendes arbejde med behandling af krigsofre på et junglehospital i DR Congo.

Sygeplejerske Rikke Gormsen, 52, er udsendt til Syrien for Dansk Røde Kors, hvor hun skal danne sig et overblik over, hvordan Dansk Røde Kors kan hjælpe flygtninge fra konflikten i Libanon. Hun skal specielt fokusere på det psykosociale arbejde med flygtninge, ikke mindst børn, som har været udsat for voldsomme oplevelser.

Læge Kim Hartzner, 47, generalsekretær i Mission Øst, tager et år til Armenien for at lede hjælpearbejdet, herunder et nyt program, der skal forbedre sundhedsvæsenets evne til at spotte og diagnosticere handicappede børn.

Cand.mag. Eva Iversen er ny koordinator i Uddannelsesnetværket. Eva Iversen har tidligere arbejdet for Unesco, og har senest undervist i Røde Kors Kulturhus.

Tømrer Anders Neergaard Jacobsen, 53, er rejst til Pibor i Sudan for Læger uden Grænser. Her skal han arbejde med at lave permanente bygninger og vandforsyning på et projekt, der tilbyder primær sundhedspleje til befolkningen.

MA i Internationale Udviklingsstudier Frans Mikael Jansen, 52, er ansat som ny generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Frans Mikael Jansen har tidligere bl.a. været generalsekretær i Ibis, direktør for konsulentfirmaet International Development Partners og er netop ved at afslutte 3½ års arbejde i Uganda som rådgiver og leder af Danidas program for god regeringsførelse. Frans Mikael Jansen afløser Lars Udsholt efter knap fire år på posten som generalsekretær.

Socialrådgiver Connie Yilmaz Jantzen, 39, er udpeget som chef for en ny national afdeling i Folkekirkens Nødhjælp (FKN), der omfatter fundraising og det frivillige arbejde i FKN.

Journalist Lars Erik Siegumfeldt er blevet ansat som informationsmedarbejder i Plan Danmark. Lars Erik Siegumfeldt kommer fra en tilsvarende post i U-landssekretariatet.

Embedslæge Børge Sommer er udsendt til Afghanistan for Den Danske Afghanistan Komité (DAC), hvor han skal lede et sundhedsprojekt i Herat-provinsen. Til samme projekt er også Rie Andersen udsendt som administrator og Inge-Lise Aaen, der kommer fra en stilling som chefjordemoder ved Storstrømmens Sygehus, er udsendt som jordemoder.

Listen fortsætter på http://www.udvikling.dk