NYHEDER

STRATEGINOTE ELLER BARE EN JAS?

Af Janina Graae

Et nyt programsamarbejdsland skal fejres med et nyt ord, og Danidas righoldige samling af hjemmekomponerede ord udvides nu med endnu et: Strateginote. En strateginote er en langt mindre fyldig og detaljeret strategi end en egentlig landestrategi.

     På Styrelsens møde den 14. juni fremlagde Afrika-kontoret nemlig Strateginote for Danmarks samarbejde med Mali 2006-2011 til Styrelsens orientering. Der var generelt stor tilfredshed både med det nye ord og muligheden for at starte på en frisk med mindre komplicerede arbejdsgange. Udenrigsministeriets Afrikakontor understregede, at malierne havde været meget aktive i forhold til at fastlægge de tre sektorvalg, der faldt på vand og naturressourcer, landbrug samt erhverv.

     Som det er tilfældet med de traditionelle landestrategier vil strateginoten blive sendt i høring og derefter fremlagt for Folketingets Udenrigsudvalg. Hvornår der kommer en landestrategi for Mali er endnu ikke fastlagt. Ej heller er det besluttet, om det bliver et rent dansk anliggende, eller om Danmark slår sig sammen med de andre donorer i landet, hvor mange står over for at skulle opdatere deres strategier i løbet af 2007 eller 2008. Men at der i Styrelsen var interesse for fællesstrategier med andre donorer var tydeligt under behandlingen af punktet om Uganda.

     JAS er endnu en spændende tilføjelse til Danidas ordsamling. Uganda er det første af Danmarks programsamarbejdslande, hvor en fælles landestrategi – en såkaldt JAS (Joint Assistance Strategy) – mellem flere donorer er blevet færdiggjort. Otte donorer har allerede tilsluttet sig, og Styrelsen var enig i, at også Danmark burde melde sig under fanerne.

     Hvis Danmark tilslutter sig den fælles landestrategi, betyder det blandt andet, at støtten til vejsektoren (undtagen biveje) og enten sundhed eller vand og sanitet udfases. Styrelsen lagde i diskussionen af oplægget meget vægt på, hvor vigtigt det er, at Danmarks holdninger og arbejde inden for områderne hiv/aids og reproduktiv sundhed fortsætter –

ikke mindst på baggrund af den aktuelle politiske situation i landet. Det blev understreget, at der ikke vil komme ændringer i den samlede danske støtte til Uganda, hvis man tilslutter sig den fælles landestrategi.

     Selv om Afrika vejer tungt i den danske bistandsdebat, var Bangladesh også på Styrelsens dagsorden, og med en bevilling på 531 mio. danske kroner i perioden 2006 til 2011 lagde den sig i den tunge ende.

     Bevillingen skal bruges til at finansiere 2. fase af landbrugsprogrammet i Bangladesh baseret på den gældende landestrategi, der løber frem til 2009. Meningen er at reducere fattigdommen ved at forbedre levevilkårene på landet, og programmet bygger på 20 års erfaring med fattigdomsreduktion i Bangladesh. Programmet fokuserer blandt andet på fiskeri og husdyrbrug, landbrugskonsulenttjenester, biveje og markeder.

     Det blev fremhævet, at det innovative ved programmet er, at der i høj grad satses på det decentrale niveau og på nye målgrupper, herunder marginaliserede bønder og den private sektor. Forsyningen af landbrugsprodukter og adgang til markeder indgår også som en del i programmet – et element som Styrelsen lægger megen vægt på, og som også dukkede op under diskussionerne om strateginoten for Mali.

Janina Graae er journalist i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. jangra@um.dk

STILLINGSANNONCE

UDVIKLING JOURNALIST – VIL DU U-LANDSJOURNALISTIK? Danidas månedsavis udvikling søger pr. 1. august en journalist på fuldtid. Vi forestiller os, at du har en journalistisk uddannelse og en vis erfaring med at formidle u-lands- og globaliseringsstof. Men vigtigst er, at du er begejstret for stofområdet, skriver letflydende og selv medbringer gode ideer. Du bliver del af en lille redaktion med uformel tone, som er en del af Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. Læs nærmere på http://www.udvikling.dk

MEKONG-SAMARBEJDE DUMPER I NY RAPPORT

Kritikken hagler ned over Sydøstasiens Mekong River Commission i en ny danskfinansieret rapport: Medlemslandene viser ikke interesse, og kommissionen passer ikke godt nok på floden, lyder det. 

Af Hanne Mølby Henriksen

92 millioner amerikanske dollar flyder lige nu rundt i Mekong-floden. Pengene er doneret for at sikre en bæredygtig udvikling og forvaltning af den asiatiske flods ressourcer, men resultaterne lader ifølge en ny dansk-finansieret rapport meget tilbage at ønske.

     – Mekong-aftalen er hverken blevet gennemført eller taget alvorligt, siger medforfatter, antropolog Kurt Mørck Jensen om den ti år gamle aftale, der udgør rammerne for Thailand, Laos, Cambodja og Vietnams samarbejde om Mekong-flodens velbefindende. Et samarbejde, der er institutionaliseret i den såkaldte Mekong River Commission (MRC).

     – Medlemslandene står i stampe og vrangvrider fortolkningen af aftalen i stedet for at påtage sig rollen som forvalter af flodens ressourcer, fortsætter Kurt Mørck Jensen, der er seniorrådgiver i Udenrigsministeriet og fra september sidste år og til nu har haft orlov for at arbejde på undersøgelsen sammen med forskere fra University of Sydney.

      Rapporten borer sig ned i det, der allerede i forordet betegnes som MRC’s dødvande: Medlemslandene er ikke engagerede nok. Kommissionen er mere optaget af at skaffe penge end af at forvalte flodens ressourcer. Dets sekretariat sidder på store mængder viden uden at bruge den til noget. Kapacitetsopbygningen er for ringe. Og så videre og så videre.

      Undersøgelsen er betalt af Udenrigsministeriet, der de seneste fem år har støttet MRC med 20 millioner dollars, og dermed er Mekong-samarbejdets største donor. Den kommer på et strategisk vigtigt tidspunkt, fordi MRC netop er ved at udarbejde sin plan for 2006-2010. Samtidig er der ifølge Kurt Mørck Jensen så stor en utilfredshed blandt donorer, NGO’er og civilsamfund op og ned ad floden, at MRC bliver nødt til at forholde sig til den.

Mekong-Kommissionens sekretariat er for donorstyret, lyder et af kritikpunkterne i ny rapport. Her ses flodens forløb.

Ressourcer – et politisk følsomt emne
– Godt nok er der meget vand og masser af ressourcer i den flod. Men de senere år er de i den grad blevet truet – der er fældet skov, bygget dæmninger og dit og dat – og der er altså en grænse for, hvad området kan klare. Derfor er der et enormt behov for, at MRC går ind og forvalter de fælles ressourcer, selvom det er politisk følsomt, siger han og fortsætter:

– Hvad nytter det for eksempel at udarbejde en rapport om, hvilke konsekvenser det vil have for floden at bygge ti store dæmninger up-stream i Kina, hvis ledelsen ikke vil have rapporten offentliggjort, fordi konklusionen er politisk betændt?

     Kurt Mørck Jensen efterlyser, at sekretariatets enorme viden om miljøet samt de sociale og økonomiske aspekter bliver offentliggjort og udnyttet. Også selvom det vil gøre kineserne – der overvejer at slutte sig til Mekongsamarbejdet – eller andre sure.

     Seniorrådgiveren lægger ikke skjul på, at han finder samarbejdet mellem donorer og kommission mere end uholdbart, og hans anbefaling til Udenrigsministeriet er klar:

     – Det er crunch-time, erklærer Kurt Mørck Jensen.

     – Med mindre problemerne bliver løst i år, synes jeg personligt ikke, at man skal yde bistand, når der er så forskellige opfattelser af, hvordan MRC skal udvikle sig. Men det vil være en trist udvikling, der forhåbentlig kan undgås, siger han.

Afventer reaktion fra MRC
Chef for Asienkontoret i Udenrigsministeriet Sus Ulbæk fortæller, at der endnu ikke er truffet besluning om, hvad der videre skal ske med Danmarks støtte til MRC.

     – Det handler om, hvordan Mekong-kommissionen reagerer på kritikken, udtaler hun og understreger, at ideen med kommissionen er helt rigtig. Floden er grundlag for millioner af menneskers liv og derfor enormt vigtig at få reguleret. Og det arbejde vil Udenrigsministeriet gerne støtte.

     – Vi vil bare gerne have endnu mere ud af tingene, siger Sus Ulbæk, som påpeger, at rapporten er lavet af uafhængige forskere og ikke nødvendigvis er udtryk for holdningen i Udenrigsministeriet, der har finansieret den.

     – Målet med rapporten har ikke været at finde en masse grunde til at trække os ud. Vi har ønsket at finde måder at forbedre organisationen og arbejdet derude. Det er en helt naturlig proces. Især fordi vi har været en stor donor i mange år.

Hanne Mølby Henriksen er freelancejournalist. hmh@journalist.dk

Rapporten fra University of Sydney kan læses på http://www.mekong.es.usyd.edu.au/projects/ mekong_water_governance.htm

NDF LUKKER OG SLUKKER

Nordic Development Fund (NDF) har netop udgivet sin årsberetning for 2005, hvor hovednyheden er, at den lidet kendte fond nedlægges.

     Det var Danmark, der i august 2005 tog beslutningen om ikke at deltage i en ny femte såkaldt genopfyldningsrunde. Det medførte, at de nordiske lande besluttede at afvikle NDF. Grundlaget for oprettelsen af NDF var

LÆS MERE OM TIMBUKTU OG TJEKKIET

bindingen af indkøb i Norden under NDF’s lånekontrakter. Det er ikke længere i overensstemmelse med Danmarks politik om afbinding af bistanden, og så er den væsentligste årsag til en fortsættelse af NDF ikke længere til stede. NDF koncentrerer sig nu om afviklingen af allerede indgåede aftaler. Danmarks bidrag var i 2005 på knap 60 mio. kr. /jg

Den 31. maj åbnede den nye rejseboghandel Tranquebar i Borgergade 14 i København og afløste dermed Mellemfolkeligt Samvirkes butik Verdenshjørnet, der måtte lukke efter at organisationen fik beskåret sin bevilling fra oplysningsbevillingen. Ifølge Tranquebars informationsmedarbejder, Tina Larsen, har butikken fået en fin start med et pænt salg af bøger, musik og kunstværk – hvortil gæsterne

kan nyde en kop colombiansk bjergkaffe. Der er ingen tvivl om, at det nok ville være mere indbringende at åbne et fitnesscenter eller en ejendomsmæglerkæde. Men målsætningen for de fire stiftere er ikke at blive millionærer, men at ’skabe et rum for positiv dialog i en tid, som er præget af negativ konfrontation.’ Og på sigt skal verdenslitteraturen også gerne give ejerne brød på bordet. /pk

BLODBADET I BORGERGADE

Analyse. De sidste fire-fem år har været én lang række af nedskæringer i Mellemfolkeligt Samvirke, der er reduceret fra 78 til 32 ansatte i Danmark. Generalsekretær Lars Udsholt – som har haft det lidet morsomme job som postbuddet, der kun kom med dårligt nyt – forlader MS til august.

Af Stefan Katic

Efter knap fire år på posten som generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har Lars Udsholt valgt at forlade chefstolen i Borgergade. En beslutning, der øjensynligt kommer bag på de fleste i MS’ bestyrelse.

     I en pressemeddelelse fra MS den 24. maj udtaler Lars Udsholt, at ’der mangler en klar arbejdsdeling mellem bestyrelsen og ledelsen i foreningen.’ Men bedyrer i øvrigt i meddelelsen, at der er fælles fodslag hvad angår indhold og mål.

     Selv siger Lars Udsholt, at han forlader MS, fordi han nu er ved vejs ende med den opgave, han blev hyret til: At gennemføre den vanskelige neddrosling og omstrukturering af det store flagskib blandt de danske u-lands-NGO’er. Og fordi næste skridt – at fastlægge arbejdsdelingen mellem generalsekretær, formand og bestyrelse – ikke bør udføres af en Lars Udsholt med kun ét år tilbage af sin kontrakt. Det mest rimelige må være – siger Lars Udsholt – at den kommende generalsekretær, der fremover skal leve med den ny arbejdsdeling, også er den, som skal være med til at fastlægge arbejdsdelingen.

     En kilde beskriver forholdet mellem MS’ formand, fagforeningsmanden Søren Hougaard og akademikeren Lars Udsholt som ’kamp mellem to haner’. Lars Udsholts egen udlægning hedder ’vi komplementerer hinanden godt’. Ingen tvivl om, at MS på godt og ondt er blevet tegnet af to meget forskellige personligheder.

Den tynde hud
’Blodbadet i Borgergade’ lyder som B.T. på en dårlig dag. Men de seneste fire år har uden tvivl været de fire mest vanskelige og modgangsrige år i Mellemfolkeligt Samvirkes 60-årige historie. Med den 43-årige Lars Udsholt i rollen som konstant budbringer – og forvalter – af dårlige nyheder (se boks).

     En sådan dårlig nyhed var Finansloven for 2006, der ramte MS rigtig hårdt. Den betyder, at danske u-landsorganisationer fra næste år skal mønstre en egenfinansiering på 10 pct. af bevillingerne til u-landsarbejdet. Det betyder for MS’ vedkommende små ni mio. kr.

     Værre er det – set fra MS’ synsvinkel – at udviklingsministeren besluttede, at u-lands-organisationer ikke længere skal kunne søge Danidas Oplysningsbevilling om penge. Det har ramt en oplysningstung organisation som MS særlig hårdt – farvel til 13 mio. Danidakroner om året. Beslutningen gjaldt alle danske u-lands-NGO’er, men var – ifølge Lars Udsholt – møntet direkte på MS, der i årtier har koncentreret sig om at lave ulandsoplys-ning frem for husstandsindsamlinger. Som et medlem af bestyrelsen udtrykker det: ”Det har været svært for MS at indse, at det arbejde vi laver, ikke længere er ønsket.” På blot fire år har MS-sekretariatet gennemlevet tre fyringsrunder, der har reduceret MS fra 78 til 32 årsværk (fuldtidsstillinger). Fire år med permanent jobusikkerhed har givet tynd hud på alle niveauer i organisationen.

Ud med raslebøssen
Indtil 2001 kunne MS’ daværende styrelse – i dag ændret til den noget mindre statsligt klingende betegnelse bestyrelse – i al magelighed tage stilling til én stor årlig ansøgning til Danida, der blot skulle finpudses. Nu skal et hav af finansieringsmuligheder afsøges, og det er slut med forudsigeligheden i Danidabevillingerne. Ingen let overgang for en stor, gammel og veletableret institution som MS, der engang sad til højbords med den til enhver tid siddende udviklingsminister.

     En institution, hvor alle stædigt har forsvaret netop deres kæpheste i en sparetid, hvor spørgsmålene har lydt: Hvor skal besparelserne findes? Hvilke aktiviteter kan lettest undværes? Og værre: Hvilke medarbejdere er mest undværlige? Hele afdelinger er blevet lukket og medarbejdere, der i et kvart århundrede har levet i – og for – MS, er blevet sagt op.

     Næppe morsomt for en generalsekretær konstant at have den slags sager på sit skrivebord. Og der er mere: Sagen om underslæb i webstedet global.dk, som Mellemfolkeligt Samvirke var ansvarlig for at administrere.

     Hertil kommer så ’det sædvanlige bøvl i Syd’ med lukning af Lesothoprogrammet og udvisningssager af MS-personale fra Zimbabwe og Kenya. Den slags sager har en politisk profileret organisation som MS nu altid haft.

Et andet MS
Det bliver et fysisk ganske andet og mindre MS, den ny generalsekretær overtager til september: For ti år siden fyldte MS stuen, første, anden og femte sal i huset på hjørnet af Borgergade og Landgreven – plus en afdeling i Århus. I dag er man ved at ombygge den ene etage, man har tilbage i Borgergade, til et åbent kontorlandskab. Den skal matche den nye matrixstruktur med flydende ansvarsgrupper, som sekretariatet fremover organiseres i.

     Meget betegnende bliver den første store opgave for det ny og mindre sekretariat at mobilisere indsamlere, der skal ud med raslebøssen til MS’ første husstandsindsamling i kongeriget den 10. december.

     Ud over fundraising bliver fokusering den store udfordring, både for den ny generalsekretær og ikke mindst for den ny bestyrelse. Det bliver interessant at se, hvor stort et spillerum bestyrelsen vil give den nye generalsekretær – eksempelvis når nye veje til fundraising skal vælges.

     MS skal i øvrigt ikke blot ud og annoncere efter en ny generalsekretær. Også kommunikationschef Tine Lange forlader nu Mellemfolkeligt Samvirke efter knap et år i organisationen.

Stefan Katic er redaktør for udvikling. stekat@um.dk

 
Ikke sjovt at være postbuddet, der altid kommer med dårligt nyt. MS’ generalsekretær Lars Udsholt takker af. Foto: MS.

Hårde år for Mellemfolkeligt Samvirke. Lars Udsholt har været generalsekretær for MS i en årrække præget af svær modgang. Her er en række af de beslutninger, han har skullet føre ud i livet – primært som følge af nedskæringer i bevillingerne fra Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet. 2002: MS-i-Syd-bevillingen og administrationsbevillingen beskæres med hver 10 pct. i finansloven for 2002. Derfor lukkes programmet i Lesotho. Programmerne i Mozambique og Tanzania omlægges og beskæres til hver 60 pct. af det hidtidige omfang. Mellemfolkeligt Samvirkes kontorer i Ålborg, Ringsted, Odense og Haderslev lukkes. 15 stillinger nedlægges i sekretariatet i Danmark. Større afskedigelser i Lesotho, Tanzania og Mozambique samt på kursuscentret TCDC. 2003: Minoritetsafdelingen lukkes som følge af store beskæringer i tilskud fra Integrationsministeriet. Yderligere rationaliseringer inden for oplysningsarbejdet og MS-i-sydprogrammet som følge af besparelser på finansloven for 2004. 12 stillinger nedlægges i Danmark. 2004: K ontoret i Århus lukker efter mere end 25 år. Otte stillinger nedlægges blandt medarbejderne i Danmark 2005: Det hårde slag: Oplysningsafdelingen lukkes (omfatter Bibliotek/Mediatek, MS-forlag, tidsskriftet Kontakt samt butikken Verdenshjørnet). I alt 32 medarbejdere afskediges, blandt andet fordi u-landsorganisationer ikke længere vil kunne søge oplysningsbevillingen som følge af ændrede bevillingsbetingelser (krav om egenfinansiering samt overgang til rammebevilling). 2005: Underslæbssag, Global.dk. Medarbejder fra MS, der har stået for bogføringen af internetportalen Global.dk, bliver i september bortvist og meldt til politiet for at have svindlet sig til op mod 900.000 kroner. I perioden 2002-2005 er der omvendt etableret cirka 12 nye stillinger som følge af nye initiativer: fundraising, det arabiske initiativ, programkordinatorer mv.

SYV DAGE EFTER KURSET BLEV DET ALVOR

Næppe havde de fem indonesere overstået et kursus i katastrofeberedskab i Danmark, før virkeligheden på Java kaldte i form af et jordskælv med en styrke på 6,2 på Richter- skalaen.

Af Hanne Mølby Henriksen

Indtil for få uger siden kendte Andi Dyah ikke synderligt til opførelsen af lokummer. Nu graver Andi – der oprindeligt er journalist og økonom – huller i det jordskælvsramte Indonesien og underviser andre i at bygge latriner på den danske måde.

     Sammen med fire andre indonesere var Andi Dyah i maj måned på kursus i Hedehusene (omtalt i udvikling nr. 4), hvor de sponseret af Danida lærte om vand og sanitet i krisesituationer. Syv dage efter kurset fik de akut brug for deres viden, da et jordskælv ramte øen Java i Indonesien og dræbte omkring 6.200 mennesker.

     – Det er meget stressende at arbejde under en katastrofe, skriver Andi Dyah i en e-mail fra Yogyakarta, hvor flere hundredetusinde hjemløse mennesker kalder på en hurtig indsats for at få styr på netop vand, sanitet og midlertidige teltlejre.

     – Kurset i København i sidste måned har gjort mig mere effektiv. Jeg er blevet bedre rent teknisk inden for vand og sanitet og har samtidig fået nemmere ved at træffe beslutninger og føre dem ud i livet i en krisesituation, beretter indoneseren, der af Spansk Røde Kors er blevet udnævnt som ansvarlig for vand og sanitet i hele Yogyakartaområdet.

Straks i gang
Også de fire andre indonesiske kursusdeltagere har travlt med at omsætte øvelser til virkelighed. Det fortæller miljøingeniør Peter Kjær Jensen fra Center for International Sundhed og Udvikling (CISU) på Københavns Universitet, der står som arrangør af sommerkurset.

– Én træner en hel masse folk og er blevet hyret som indkøber for Tysk Røde Kors. En anden skriver, at han har brugt alt det, han har lært. Og Andi har sendt et billede af sit første toilet, fortæller Peter Kjær Jensen, der kan følge de fem indoneseres indsats via en fælles mailingliste, hvor kursusdeltagerne udveksler råd og erfaringer.

     – De fleste har fået ret overordnede stillinger i systemet, hvor de rådgiver om vand og sanitet. Og jeg ved, at de er godt rustet herfra til at gøre det, siger han om kurset i København/Hedehusene, der blev afholdt første gang som et pilotprojekt i 2004 efter tsunamien og nu skal bevise sit værd i en rigtig krise.

Kursus med vokseværk
Samtidig ser det ud til, at sommerkurset får vokseværk. Det er nemlig ikke kun inden for vand og sanitet, der er behov for velforberedte nødhjælpere med praktisk erfaring, påpeger Peter Kjær Jensen. Derfor vil han sammen med Beredskabsstyrelsen udvide det nuværende kursus på knap fire uger til en decideret masteruddannelse – en såkaldt Master of Disaster (omtalt i udvikling nr. 4).

Peter Kjær Jensen er tovholder på planerne om uddannelsen, der skal give de internationale studerende en mere tværfaglig tilgang til nødhjælpsarbejdet og lære dem at bevare overblikket i krisesituationer.

     – En fagligt dygtig sygeplejerske fra Danmark vil sjældent være effektiv, hvis hun bare bliver kylet ud i en flygtningelejr i Afrika, mener han.

     – Krisearbejde kræver kendskab til alt lige fra socioøkonomi til hygiejne. Vi vil gerne ruste folk fra forskellige faggrupper med teori hjemmefra og give dem praktisk, international erfaring ved simpelthen at sende dem i praktik i kriser.

     Den idé har fået positiv respons fra Udenrigsministeriet, og organisationer som Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Læger Uden Grænser vil ifølge Peter Kjær Jensen gerne aftage kandidater og levere inspiration til uddannelsens sammensætning.

     Han håber at se de første studerende til september næste år, men vil ikke garantere noget, før Københavns Universitet vender tommelfingeren endeligt opad.

TSUNAMiEN SÆTTER STANDARDEN

Fem millioner kroner og en god internetforbindelse er blandt Danmarks foreløbige bidrag til jordskælvsramte Java. Nødhjælpsleder frygter, at tsunamien bliver målestok for definitionen af ’en rigtig katastrofe’.

Af Hanne Mølby Henriksen

Naturkatastrofe jævner landsby efter landsby med jorden. Indbyggerne sidder tilbage uden noget sted, de kan kalde hjem. Med personlige traumer og tab, der måske aldrig kan erstattes. Alligevel går det trægt med støtten til de overlevende på Java efter jordskælvet sidst i maj: Danskerne har hørt det før.

     – Vi oplever, ikke uventet, en mindre interesse denne gang, fortæller Peder Damm, der leder nødhjælpsarbejdet for Internationalt Røde Kors i det jordskælvsramte område og normalt fungerer som landechef for Dansk Røde Kors i Indonesien.

Han fortsætter:

     – Den danske indsats er beskeden sammenlignet med tsunamistøtten. Min frygt er, at man fremover vil anvende tsunamien som målestok for, hvad en rigtig alvorlig katastofe er.

     Internationalt Røde Kors sigter mod at hjælpe 325.000 af de hårdest ramte mennesker med blandt andet telte, drikkevand, latriner, lægehjælp og psykosocial støtte til de mest sårbare. Derudover har Dansk Røde Kors sendt et it-hold afsted, der ved hjælp af radio, satellit og ordentlig adgang til internettet skal sikre kommunikationen og koordinationen mellem nødhjælpsarbejderne.

     Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Jakarta har indtil videre bevilget 4,9 mio. kr. til Røde Korsarbejdet, mens danskere privat har doneret 350.000 kr.

     – Et tal, der nok skyldes en vis mathed ovenpå tsunamien og jordskælvet i Pakistan, gætter Peder Damm. Hele tiden forsøger han at bringe fokus på de levende i stedet for de døde.

     – Det er lidt bekymrende, hvis man anvender antallet af omkomne som en isoleret måleenhed for katastrofens omfang. En rimelig måleenhed bør være de berørte overlevende, samt i hvilket omfang de har behov for hjælp, mener han.

     Situationen er fortsat særdeles vanskelig for jordskælvets overlevende, men det går støt fremad med det umiddelbare redningsarbejde, fortæller nødhjælpslederen. Den store udfordring bliver nu at ruste de ramte familier til regntiden om nogle måneder og hjælpe dem med genopbygningen af permanente huse efter mere effektive og sikre byggeprincipper.

     Så der er lang vej igen – også rent økonomisk.

     – Det er altid med en vis spænding, vi afventer donorinteressen, som jo i sidste ende afgør, om vi kan dække de identificerede behov. En manglende donorinteresse tvinger os til at ændre planer og sprede vores assistance tyndere i et forsøg på at dække de absolut basale behov, fortæller Peder Damm, der kun kan gøre verden opmærksom på de overlevendes behov og på deres vegne håbe det bedste.

     Over 18 mia. kr. vil det koste at genopbygge det jordskælvsramte Java i Indonesien. Jordskælvet ramte med voldsom kraft området den 27. maj.

PRESSEMØDE - UDEN PRESSE

To medlemmer af folketinget, en lille håndfuld interesseorganisationer og én journalist. Det var, hvad det danske samfund kunne stable på benene, da to fremtrædende repræsentanter for Indiens 170 millioner kasteløse kom til Danmark den 8. juni. Journalisten, det var mig, og jeg tog en snak med de to herrer.

Tekst og foto: Rosalina Dias Larsen

De er her – Vincent Manoharan og Paul Divakar – for at fortælle om det, de kalder verdens mest omfattende nutidige menneskerettighedskrænkelse: Kastesystemet, som navnlig praktiseres i Indien. Og stor er skuffelsen, da det viser sig, at dette på ingen måde kan få den danske medieverden op af kontorstolen. Nu er det selvfølgeligt dagen, hvor statsministeren er på visit hos præsident Bush i USA. Og også dagen, hvor den berygtede terrorist Abu Musab al-Zarqawi bliver dræbt. Og, nåh ja, så er der jo VM. Men alligevel.

     I dagens anledning har Steen Gade (SF) indkaldt til pressemøde på Christiansborg. Pressen, politikere og andet godtfolk er inviteret. Men lokale 009 er gabende tomt, da mødet – som på grund af den manglende presse bliver omdøbt til en rundbordssamtale – begynder. Efter at have budt velkommen mener Steen Gade åbenbart, det er på sin plads med en undskyldende bemærkning.

     – Jeg har forsøgt at få flere medlemmer af Folketinget til at komme i dag, men forgæves, siger han, mens de to udenlandske gæster på bedste indiske facon ryster hovedet fra side til side. Eneste anden fremmødte MF´er er socialdemokraternes ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl.

Herren til højre er ikke Steen Gade. Det er den indiske advokat Paul Divakar, der med sin kollega Vikent Manohan (t.v.) besøgte Christiansborg for at tale de kasteløses sag.

Den lange diplomatiske vej
Det er ikke første gang, at Vincent Manoharan og Paul Divakar har siddet i sådan en situation. I to årtier har de to advokater forsøgt at få hul igennem til omverden. Ikke meget er sket. Alligevel er de optimistiske. – De sidste ti år har vi kæmpet rigtigt hårdt for at få problematikken på den internationale dagsorden. Og det er til en vis grad lykkedes os, fortæller Paul Divakar til udvikling efter rundbordssamtalen.

     Han er formand for NCDHR (National Campaign on Dalit Human Rights). Sammen med Vincent Manoharan og andre samarbejdspartnere har han kæmpet hårdt for at få FN til at tage problemstillingen op. Det har resulteret i en FN-resolution fra 2000, der fastslår de kasteløses ret til ikke at blive diskrimineret. Alligevel lever de mellem 250 og 300 millioner kasteløse på verdensplan under slavelignende forhold. Og det har de altid gjort.

     Hvad skal der til, for at forholdene bliver bedre?

     – Indien er en stærk nation. Der er implementeret fantastiske love i vort land, der på papiret forbyder al diskriminering af dalitter (kasteløse red.). Problemet er, at de love stort set aldrig bliver brugt i praksis. Det er vigtigt, at FN og det internationale samfund holder Indien ansvarlig for de forbrydelser, der sker mod mennesker i landet. Også EU har potentiale til at kunne lægge stort pres på Indien. Hver gang verdens statsledere mødes med deres indiske kolleger, skal de tage problemet op. I modsætning til andre tror vi ikke på væbnet konflikt. Det er den diplomatiske vej, som skal føre os igennem denne ørkenvandring.

Når én mand kan gøre forskellen
I har kæmpet i så mange år, og der er stadig millioner af mennesker, der lider. Føler I nogle gange, at I kæmper forgæves?

     – Nej. Vi kigger på vores folk, ser deres lidelse, og så kæmper vi videre. Sammenligner man denne problematik med andre, vil jeg faktisk sige, at vi har været meget hurtige til at få den på dagsordenen. Det giver os styrke, når folk som Steen Gade tager problemstillingen op. Og selvom Indien har en meget stærk lobby i de internationale institutioner, der ikke ønsker, at dalit-problematikken skal på dagsordenen, så kæmper vi videre. Selvom vi begge gentagne gange er blevet truet på livet, så kæmper vi videre, siger Paul Divakar.

     Mit solointerview med de to dalitforkæmpere er slut, og jeg følges med dem ud gennem Christiansborgs lange korridorer. Stemningen er optimistisk, og vi taler om Steen Gades løfte om, at han vil forsøge at få problemstillingen til høring i folketinget. Måske det en dag kan få statsministeren til at tage problematikken op med sin indiske kollega Manmohan Singh. Det vil da måske få pressen op af stolen.

LIBERIA FÅR VAND EFTER 20 ÅRS BORGERKRIG

Kun omkring 25 pct. af Liberias befolkning har haft adgang til rent drikkevand igennem de seneste næsten 20 års borgerkrig. Uden for hovedstaden Monrovia er vandforsyningen helt ophørt. Den danske vandafdeling under FN’s Miljøprogram (UNEP-UCC) startede i januar et projekt i Liberia med at udvikle en vandforsyningspolitik i landet. Denne politik kan hjælpe landet med at fokusere på blandt andet rent drikkevand til befolkningen og vand til afgrøder og naturbevarelse. Nick Ahrensberg fra UNEP-UCC er med til at opbygge landets vandforsyning fra bunden.

     – Vi skal starte helt forfra, siger han til udvikling. Projektet har startet en ad hoc-styregruppe med repræsentanter fra ministerierne og det private erhvervsliv. /mht

ÉN MIA. TONS CO2-REDUKTIONER SOLGT

Verden har nu købt sig til én mia. tons CO2-reduktioner gennem den internationale klimaaftale, anslår FN’s klimapanel (UNFCCC), der bestyrer handlen med CO2-kreditter. Det svarer til den årlige samlede CO2-udledning fra Spanien og Storbritannien. Mange af reduktionerne kommer fra de såkaldte fleksible mekanismer i klimaaftalen, blandt andet CDM-projekter, hvor de rige lande investerer i energireducerende projekter i u-landene.

     Ifølge UNFCCC er der 27 projekter, som venter på at gå i gang i Afrika, og de fem er godkendt og klar til at bygge, men endnu findes der ingen vindmøller eller biogasanlæg. Der er totalt mere end 800 CDM-projektbe-skrivelser hos FN, som venter på at blive godkendt./mht

DANMARK I VERDENS VIGTIGSTE STOL

Den 1. juni overtog Danmark for anden gang formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd under det nuværende medlemskab. Kalenderen er kompakt. Og for en måned ligger verdens problemområder – rent principielt – i danske hænder.

Af Rosalina Dias Larsen

Det er ikke småting, der er på dagsordenen, når Danmark i hele juni måned sidder for bordenden i FN’s Sikkerhedsråd – eller rettere i midten af hesteskoen. Rådet, der er FN’s øverste organ, har ansvaret for at opretholde international fred og sikkerhed. Og der er gods i de emner, der bliver taget op. Planen for juni er godkendt og tæt pakket; hovedsageligt med punkter som allerede er fastlagte.

     Rådet har lagt ud med at sende en mission til Sudan for at vurdere mulighederne for at sende en fredsbevarende FN-styrke af sted til landet. Missionen har været af sted, og på baggrund af deres indtryk skal de fremlægge deres rapport i juli. Herefter skal Sikkerhedsrådet drøfte, hvorvidt der skal sendes tropper af sted. Men processen er lang, og sudaneserne vil først kunne se FN-uniformeret mandskab om et års tid – hvis altså ikke en af de store og permanente medlemmer nedlægger veto.

Det er en tætpakket dagsorden, Danmark som formand for Sikkerhedsrådet skal være tovholder på i hele juni måned. Foto: Polfoto/AFP/Henny Ray Abrams.

Og hvis Sudans regering opgiver sin modstand mod at få FN-tropper udstationeret – men det er en anden historie.

     Så er der den to år gamle våbenembargo mod Liberia, som netop er blevet fornyet. Dog med lempelser. For at skabe grobund for at den liberianske regering kan opretholde ro og orden i det urohærgede land, har Sikkerhedsrådet besluttet, at regeringen kan beholde og – i små mængder – anskaffe nye våben. Lempelsen skal ses i lyset af, at den nyvalgte liberianske præsident Ellen Johnson Sirleaf har fået opbakning fra rådet. FN har for øjeblikket 16.000 mand i Liberia.

Folkeretten til debat
Ud over alle de fastlagte emner – hvor urolighederne i Østtimor og undersøgelsen af mordet på den tidligere libanesiske premiereminister, Rafik Hariri, ligeledes kommer til at spille en stor rolle – skal udenrigsminister Per Stig Møller bistået af den danske FN-ambassadør Ellen Margrethe Løj lede en debat om styrkelse af folkeretten. Som formand har man ret til at bringe emner til debat i Sikkerhedsrådet.

      Danmark har valgt at prioritere den internationale retsorden og folkerettens betydning for den internationale fred og sikkerhed. Og Danmark har blandt andet foreslået, at man opretter en ombudsmandsstilling for terror i FN.

Læs mere om Danmarks formandskab på http://www.sikkerhedsraadet.um.dk

HUMANA PEOPLE TO PEOPLE MODTAGER UDVIKLINGSPRIS FRA OPEC-LANDENE

Tvinds internationale udviklingsarbejde modtog den 13. juni en pris på 100.000 dollars fra OPEC-landenes Fond for International Udvikling.

Af Poul Kjar

Mens retssagen mod Tvind-folkene med den hovedtiltalte Mogens Amdi Petersen i spidsen kører i Vestre Landsrets lokaler i Århus, har Humana People to People modtaget en nystiftet udviklingspris på knap 600.000 kr. (100.000 dollars) fra de olieproducerende lande - OPEC.

     Det er Tvind, der står bag Humana People to People, herhjemme bedre kendt som UFF – Ulandshjælp fra Folk til Folk, som er en international udviklingsorganisation bestående af 28 nationale foreninger, der indsamler tøj og laver internationalt udviklingssamarbejde. Og som har sit hovedsæde i Zimbabwe.

      Humana People to People skriver i en pressemeddelelse: ” Humana People to People er blevet valgt i anerkendelse af det afgørende og værdifulde arbejde, organisationen er engageret i, i det sydlige Afrika. OPEC Fonden for International Udvikling har arbejdet i partnerskab med Humana People to People siden 2001. Humana People to People har anvendt midlerne fra OPEC Fonden til tjeneste for mennesker i Angola, Mozambique og Zambia.”

Humanas formand Maria Darsbo modtager prisen på 100.000 dollars ved en særlig ceremoni i Jedda af Saudi Arabiens finansminister, H.E. Dr. Ibrahim Al-Assaf (t.v.), og Generaldirektøen for OFID, Suleiman J. Al-Herbish (midten). Foto: Humana.

Ceremoni i Jeddah
OPEC-landenes Fond for International udvikling blev stiftet i 1976 med det formål at bruge nogle af de olieproducerende landes milliardindtægter til at støtte fattige udviklingslande. Prisen på 100.000 dollars er blevet indstiftet i anledning af fondens 30 års jubilæum, og blev overrakt den 13. juni til Humana People to People’s formand, Maria Darsbo, ved en særlig ceremoni afholdt under OPEC-Fondens ministermøde i Jeddah, Saudi Arabien.

Ifølge udviklingsfonden skal pengene gå til langsigtede indsatser til fremme for udvikling og kamp imod fattigdom.

Retssagen kører
I den hjemlige retssag mod Tvind står Mogens Amdi Petersen og syv andre ledende Tvind-folk tiltalt for groft skattesvig for 52 mio. kr. og groft underslæb for 56 mio. kr. af Tvind-fondens midler, der ifølge anklagemyndigheden ikke er blevet uddelt til humanitære formål, beskyttelse af naturen eller forskning, som officielt var meningen med fonden.

     I stedet er pengene – ifølge anklagemyndigheden – blevet brugt til at fremme Tvinds egne økonomiske interesser i kommercielle projekter og til at understøtte ledelsens ekstravagante udskejelser.