AFRIKA - NU UDEN SEX
Den uhellige alliance mellem USA, den katolske kirke og gruppen af muslimske lande prædiker seksuel afholdenhed og lobbyer hårdt for at forbyde seksualoplysning, p-piller og kondomer. Det er skidt for Afrikas kvinder.
Sundhedsklinikken Kisumu Nursing Home i Kenya har igen – og mod sin vilje – måttet hæve patienternes egenbetaling på konsultationer, p-piller og kejsersnit.
Årsagen er Bush-administrationens krav om at de organisationer, USA støtter, ikke udfører, rådgiver eller oplyser om abort.
Samlet har Kisumu Nursing Home og en række andre sundhedsklinikker, der årligt betjener omkring 500.000 mennesker, mistet 40 pct. af driftsbudgettet som et resultat af den amerikanske politik.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har netop fremlagt en ny dansk strategi, der skal fremme de såkaldt seksuelle og reproduktive rettigheder – som blandt andet indebærer retten til at sikre sig mod ufrivillig graviditet og retten til abort.
Men en magtfuld trio bestående af USA, mange muslimske lande og en særdeles aktiv katolsk lobby prædiker seksuel afholdelse frem for seksualoplysning og prævention. /pk
Læs temaet side 8-11 om aids, rettigheder, familieplanlægning og lobbyisme.
Denne side er kapitel 1 af 10 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1 af 24-06-2006
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/6672/index.htm
|