BILATERALT UDVIKLINGSARBEJDE

VILJE TIL UDVIKLING

– Jeg har aldrig oplevet så meget fattigdom. Hvordan kan mennesker eksistere under de forhold – og det klima? Midt i ørkenen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs har tydeligt haft anderledes oplevelser, som har uddybet hendes engagement i udviklingsspørgsmål.

– Der er himmelvid forskel på at læse rapporter og evalueringer, som kan være nok så interessante og oplysende, og så selv at være ude i marken. At tale med den kvinde, der nu har fået en vandpumpe tæt på huset i stedet for at skulle gå 10 km efter vand. Det giver nye afsæt til de prioriteter, jeg skal foretage, og beslutninger, jeg skal træffe. Jeg får bedre forudsætning for at se, hvor vi får mest for bistandspengene.

En af beslutningerne efter rejsen var at vælge Mali som programsamarbejdsland. Og dermed fravælge Niger.

– Det er ikke let af fravælge verdens fattigste land. Men på grund af fattigdom er der ikke de nødvendige ressourcer i landet, som kan administrere de mange penge, et samarbejdsland modtager. Derfor har vi besluttet at øge støtten til Niger, så vi kan hjælpe landet det første stykke på vej mod større kapacitet, så det i fremtiden bliver lettere evt. at tilvælge Niger som samarbejdsland.

På besøget i det sydlige Mali, i byen Sikasso, kunne ministeren glæde sig over et op mod 25-årigt gammelt dansk vandprojekt, hvor Grundfos-pumpen stod perfekt vedligeholdt, velfungerende og skinnende.

– Det viser viljen til udvikling. Det og viljen til medejerskab gør, at jeg er sikker på, vores bidrag til udviklingen i Mali kommer til at gøre en forskel.

Som minister på besøg er man genstand for stor opmærksomhed. Alle i landsbyen kommer for at byde velkommen og gøre sit til, at det bliver et godt besøg. Ulla Tørnæs blev bl.a. æresmedlem af kvindegruppen Amazonerne, der opførte krigsdans til ære for ministeren. Og på et tidspunkt fandt hun sig selv med en snor i den ene hånd og en høne i den anden. For enden af snoren var en ged – levende, ligesom hønen var det. Det er en stor æresbevisning at modtage netop disse to dyr.

MERE TIL AFRIKA

„ Dansk bistand har altid haft til formål at bekæmpe fattigdom. Mange lande i Afrika syd for Sahara tilhører verdens fattigste, så det er naturligt, at den danske bistand koncentreres og udbygges her. I finansloven for 2006, der blev vedtaget i efteråret 2005, er der sat flere penge af til bistand end i 2005. Det skyldes, at den danske regering har lovet, at bistanden ikke må komme under 0,8 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten), så den økonomiske vækst i Danmark giver automatisk flere penge til bistand. Og her står Afrika øverst på listen over modtagere af de ekstra penge.

Med valg af et nyt afrikansk samarbejdsland, der vil modtage op til 200 mio. kr. om året, 500 mio. kr. over de næste fem år til Sudan og penge til gældslettelse til især de afrikanske lande, vil Afrika modtage en større andel af den danske, bilaterale bistand. Med valget af Mali som samarbejdsland og forøgelsen af bistanden til Niger er tre af verdens fire fattigste lande nu blandt modtagerne af dansk bistand, og fokus for dansk bistand er fortsat på de fattigste lande i Afrika.

Den langsigtede udvikling

Hovedvægten i den danske bistand til Afrika lå i de otte – nu ni – programsamarbejdslande syd for Sahara. Den langsigtede gennemførelse sker i tæt samarbejde med landenes regeringer, og i højere og højere grad ved, at de danske bidrag indgår på modtagerlandets finanslov. Det er især områder som sundhed og uddannelse, der modtager dansk støtte, men også støtte til opbygning af infrastruktur.

Når man satser på langsigtet udvikling, er det afgørende, at landets produkter og varer kan blive transporteret på markedet og måske senere ud til kysten, så det kan eksporteres. I dag er det billigere at transportere en frossen kylling pr. skib fra Holland til Ghanas hovedstad, kystbyen Accra, end fra det nordlige Ghana til Accra. Derfor er det nødvendigt at investere i udbygning af havne og vejnet.

Danmark støtter også de regionale samarbejder, som gerne skulle medføre øget handel mellem nabolandene og dermed skabe øget vækst. Men da nabolande ofte producerer ens eller næsten ens varer, er der grænser for, hvor meget væksten kan øges ad denne vej.

Sudan fra nødhjælp til udvikling

I 2005 begyndte den danske indsats for at stabilisere og genopbygge Sudan efter fredsaftalen mellem nord og syd, der afsluttede en af de længste konflikter på det afrikanske kontinent. Af de 500 mio. kr., der er afsat til opgaven fra 2004 til 2009, skal halvdelen gå til nødhjælp og indsatser i de områder, hvor flygtninge og internt fordrevne vender tilbage. De resterende 250 mio. kr. skal gå til langsigtet genopbygning af landet, som har lidt under konflikter de seneste årtier. Flygtninge og internt fordrevne er nogle af de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper, og den danske bistand er med til at støtte deres basale behov og give dem mulighed for at bygge en bedre og mere stabil fremtid op i de egne, de oprindeligt kom fra og nu vender tilbage til.

I 2006 bliver der oprettet et dansk projektkontor i hovedstaden Khartoum med to udsendte, der skal styre den danske indsats og sikre, at der er god sammenhæng mellem og fodslag med landets egen genopbygningsindsats og andre donorlandes bistand. Samtidig fortsætter den omfattende nødhjælp til Darfur-provinsen og bestræbelserne på at skabe fred der.

MALI – NYT SAMARBEJDSLAND

LANDET
Total areal	43.094 km²	1.240.000 km²
Kystlinje	7.314 km²	0 km²
Højeste punkt	Yding skovhøj 173 meter	Hombori Tondo 1.155 meter
Grundlov	i 1849	i 1960
BEFOLKNING
Antal indbyggere	5.432.335	13.500.000
Alderssammensætning u/14 år	18,8%	47,1%
Befolkningstilvækst	0,34%	3%
Børnedødelighed	4,56/1000	113/100
Fertilitet	1,74 barn pr. kvinde	6,8 barn pr. kvinde
Hiv/aids-smittede	0,2%	1,9%
Middellevealder	77,62 år	52 år
Læsekundskaber over 15 år	100%	46,4%
Stemmeret	Alle over 18 år	Alle over 18 år
Medlemskab af FN's Sikkerhedsråd	2005/2006
ØKONOMI
BNP pr. indbygger	33.500 US$	370 US$
BNP fordelt på sektorer	Landbrug: 2% Industri: 24% Serviceerhverv: 73,8%	Landbrug: 45% Industri: 17% Serviceerhverv: 38%
Inflationsrate	1,9%	0,5%
Offentlige indtægter	148,8 mia. US$	764 mio. US$
Offentlige udgifter	142,6 mia.	US$ 828 mio. US$
Elforbrug	31,68 mia. kwh	762,6 mio. kwh
Olieforbrug	188.300 tønder pr. dag	4.250 tønder pr. dag
Eksport	84,95 mia. US$	1.37 mia. US$
Import	74,69 mia. US$	1.77 mia. US$
KOMMUNIKATION
Fastnet telefoner	3.610.100	56.600
Mobiltelefoner	4.785.300	250.000
Internetbrugere	2,756 mio. (2002)	25.000 (2002)
TRANSPORT/INFRASTRUKTUR
Jernbaner	2.628 km²	729 km²
Hovedveje	71.847 km, heraf 880 km motorvej	15.100, heraf 1.827 asfalteret
ANDET
Musik	Sanne Salomonsen	Baya
Antal årstider	4	3

Mange tog del i debatten på ministeriets hjemmeside og Rådet for Udviklingssamarbejdes høring den 21. november om valg af et nyt programsamarbejdsland i Afrika.

Valget snævrede sig hurtigt ind til at stå mellem Etiopien, Niger og Mali. Men den politiske uro i Etiopien efter valget i maj 2005 blev afgørende for, at Etiopien i begyndelsen af november blev strøget af listen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøgte selv mellem 25. november og 2. december både Niger og Mali for at få et førstehåndsindtryk af de to lande.

9. januar 2006 blev det offentliggjort, at Mali bliver nyt dansk samarbejdsland.

Mali er verdens fjerdefattigste land; demokratiet har det godt, og regeringen arbejder fremadrettet for bekæmpelse af fattigdommen. Samtidig har landet et relativt godt offentligt system og et aktivt civilsamfund. Korruptionen er lav efter afrikanske forhold.

Niger vil i de kommende år også modtage flere danske midler, så beløbet når op på 70-80 mio. kr. om året. Pengene skal især gå til vandforsyning og fødevaresikkerhed. Det var ikke mindst usikkerhed om, hvorvidt Nigers administration kunne forvalte en bistand på ca. 200 mio. kr. om året, der var medvirkende til, at valget ikke faldt på Niger.

De offentlige udgifter til en borger i Danmark er 172 gange større end til en borger i Mali. Ca. 155.000 kr. bruger det offentlige herhjemme på hver dansker om året. I Mali er det 360 kr.

BANGLADESH

Bomber og terror kaster skygge over positiv udvikling i Bangladesh

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Transport
  Vand og sanitet

17. august sprang flere end 400 bomber inden for 40 minutter i 63 af landets 64 distrikter. Bomberne skulle ikke dræbe, men var en markering fra den fundamentalistiske militante organisation Jaamat'ul Mujaheedin Bangladesh, som ville vise sin styrke. Ved alle bomber lå et lille hæfte, der fortalte om organisationens krav om bl.a. indførelse af en muslimsk stat baseret på shariah-lovgivning. Landet har også været rystet af selvmordsbomber med mange omkomne. Regeringen har grebet for svagt og for sent ind, og den politiske turbulens kan ikke undgå at øve indflydelse på gennemførelsen af parlamentsvalget i 2007.

Bangladesh fik i 2004 sin første samlede strategi for reduktion af fattigdom (PRSP), der i høj grad bygger på 2015 Målene. Strategien er imidlertid ret ukendt i bredere kredse i landet. Den har kun en enkelt gang været drøftet i parlamentet, og man kan frygte, at regeringen ikke har tilstrækkeligt ejerskab og vilje til at gennemføre den. Med en godkendt PRSP kunne den danske landestrategi for de kommende fem år endelig komme på plads. Den ligger tæt op af bangladeshernes egne prioriteringer: Bedre fordeling af goderne, styrkelse af den private sektor samt god regeringsførelse. Her presser donorerne på for seriøse initiativer til at bekæmpe korruptionen, hvor Bangladesh for femte år i træk placerer sig som verdens mest korrupte land. Den nye fattigdomsstrategi gør det lettere for donorerne at koordinere og harmonisere deres bistand, hvilket Danmark længe har arbejdet for.

Dansk bistand har været mærkbar for de fattige befolkninger ikke mindst i kystområderne (Pathuakhali og Noakhali) samt i det centrale og nordlige Bangladesh. Næsten en kvart million mennesker har fået rent vand, og på landbrugsområdet har over 800.000 personer inden for jordbrug, husdyrbrug og fiskeri fået mulighed for at benytte konsulenttjenester, så de kan forbedre udbyttet på marker og i damme.

2005 blev igen et år med pæn økonomisk vækst på mere end 5 pct. Skal landet leve op til 2015 Målene, skal væksten op på 7-8 pct. om året, men det er heller ikke umuligt. Ikke mindst, hvis regeringsførelsen effektiviseres, og korruptionen mindskes. De ca. 25 mia. kr. i udenlandsk valuta, bangladeshiske arbejdere i udlandet sender hjem hvert år, har også en mærkbar positiv indflydelse på landets økonomi.

Ofte forbindes Bangladesh med naturkatastrofer og ukontrollable oversvømmelser. Men det er flere år siden, naturkatastrofer har kostet mange menneskeliv. Landet råder over et godt varslingssystem, og myndighederne er forberedt og arbejder effektivt i forbindelse med de helt nødvendige oversvømmelser, der hvert år gøder Bangladesh's jord.

Mange danske virksomheder har set mulighederne i landet, og PS-Programmet i Bangladesh var i 2005 et af de største. Samarbejdet mellem de danske og bangladeshiske virksomheder spænder fra hurtigfrysning af rejer fra de dansk-støttede fiskedamme over out-sourcing af it-opgaver til en række samarbejder i beklædningsindustrien.

Efter langsomme og små fremskridt i flere år blev det regionale frihandelsområde (SAFTA) sat i gang efter endnu et topmøde i den regionale samarbejdsorganisation for Sydasien (SAARC) i slutningen af 2005. Fortsætter den positive udvikling af samarbejdet mellem regionens to største lande, Indien og Pakistan, lover det godt for fremtiden. Bangladesh har formandskabet for SAARC de næste to år og kan tage en stor del af æren for, at samarbejdet nu er nået så langt.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

BENIN

Vand til 100.000 mennesker var et af de konkrete resultater af dansk bistand

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
Landbrug
Transport
Vand og sanitet
Uddannelse

Politisk startede året med en regeringsrokade, idet præsidenten ikke ønskede, at hans ministre skulle bruge deres embede som platform for at føre valgkampagne forud for præsidentvalget i marts 2006. Startskuddet til valget lød allerede over sommeren, da den siddende præsident Kérékou annoncerede, at han ville respektere forfatningen og trække sig tilbage til sin gård i det nordlige Benin.

Økonomisk gik 2005 lidt bedre end året før med en forventet økonomisk vækst på 3,5 pct. og dermed en mindre realvækst pr. indbygger. Skønt bomuldshøsten var stor, betød et fald i verdensmarkedsprisen på 20 pct., at regeringen måtte subsidiere sektoren, hvilket kostede statskassen dyrt. Privatisering af bomuldssektoren var planlagt i 2005, men blev trods fremskredne planer ikke gennemført. Når udviklingen alligevel ikke gik skævt, skyldes det ikke mindst, at Nigeria løsnede sine begrænsninger på grænsehandlen. Blandt andet derfor steg containertrafikken i havnen i Cotonou med 30-40 pct.

Benin står over for at udarbejde en ny fattigdomsstrategi, som efter planen skal ligge færdig ved udgangen af 2006. Et hovedtema vil blive, hvordan man sikrer større økonomisk vækst, hvor handel og udvikling af den private sektor forventes at blive bærende elementer. Et andet tema forventes at blive Paris-erklæringen fra marts 2005, der fokuserer på øget bistandseffektivitet og bedre resultater gennem koordinering, harmonisering og tilpasning af bistanden til modtagernes nationale strategier.

Den samlede danske bistand til Benin var i 2005 på 206 mio. kr., med særligt fokus på vand, veje, uddannelse og landbrug. Det svarer til, at hver dansker gav 43 kr. til at bekæmpe fattigdommen i Benin.

I vandsektoren, hvor Danmark er den største donor, blev der opsat næsten tre gange så mange vandpumper som forventet. De godt 400 pumper, som danske penge har betalt for, giver nu rent vand til 100.000 mennesker. Fortsætter de gode takter, vil man på dette punkt nå 2015 Målet om at halvere antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand.

På transportområdet blev der bl.a. bygget 177 km grusveje, som blev udført af manuel arbejdskraft i stedet for maskiner. Det har betydet forbedringer for landbrugssektoren, ændrede handelsmønstre i takt med bygningen af de nye veje og øgede indtægter til lokalbefolkningen.

Den danske støtte til uddannelse er især rettet mod at få flere piger i skole. Et af instrumenterne, som med succes bruges til at få flere piger i skole, er skolebespisning, hvor lokale kvinder tilbereder mad af produkter fra markedet. Et andet redskab er betaling af skolepengene for piger på 7.-10. klassetrin, som er på 100 kr. om året. De foreløbige resultater har vist, at antallet af piger på disse klassetrin er øget med 20-30 pct. En særlig indsats for at integrere handicappede børn i folkeskolerne er lykkedes i Zou-distriktet, hvor mindst 200 handicappede nu går i skole.

En del af landbrugsstøtten bruges til at støtte mindre sparekasser, der låner penge ud til bønder – herunder især kvinder. I 2005 modtog i alt 40 sparekasser dansk bistand. Endeligt blev der etableret støtte til små virksomheder i det nordlige Benin gennem mikrokreditter. Her har mange kvinder lånt til symaskiner, indkøb af stof o.l.; ting, der er med til at øge deres indtjeningsmuligheder.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

BHUTAN

På rette vej mod demokrati og bekæmpelse af fattigdom

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Sundhed
  Miljø og naturressourceforvaltning Vand og sanitet
  Uddannelse

Fra kongedømme til parlamentarisk demokrati. Sådan tegner Bhutans fremtid. I 2005 rejste kong J. S. Wangchuk rundt i distrikterne og præsenterede udkast til landets første forfatning. Da kongen offentliggjorde, at han ville træde tilbage, når den nye forfatning bliver vedtaget – givetvis i 2008 – overtog kronprinsen folkehøringerne, hvor hver eneste familie skal sende et medlem. Bhutanernes spørgsmål har mest drejet sig om kongens stilling, bl.a. at han skal trække sig tilbage, når han bliver 65 år. Fra donorerne går spørgsmålene mere på menneskerettigheder, statsborgerskab og betingelserne for at kunne stille op som politisk parti. Det er især samspillet mellem forfatningen og de FN-konventioner, som Bhutan ikke har underskrevet, der har været rejst kritik af fra donorernes, heriblandt Danmarks, side. Men overordnet er der tale om et godt og demokratisk forfatningsforslag.

Danmark har været en aktiv partner i reformprocessen. Støtte til god regeringsførelse og demokratisering går til øget decentralisering og styrkelse af den offentlige forvaltning, bl.a. bedre opsamling af relevant statistik. Også retsvæsen og lovgivningsarbejde, revision og skatteopkrævning samt medierne har modtaget dansk bistand.

Med overgang til et parlamentarisk styre er der behov for opbygning af en effektiv administration af parlamentet. Her støtter Danmark både rent teknisk med bl.a. opbygning af et bibliotek, installation af elektronisk afstemningsudstyr og mikrofoner, men også med uddannelse af sekretariatet. Samarbejdet mellem Folketinget og det bhutanske parlament og sekretariaterne vil fortsætte de kommende år. Danmark er her største donor og en vigtig og aktiv medspiller i forbindelse med ønsket om forbedret administrativ regeringsførelse, inden den nye forfatning bliver vedtaget.

Bhutan er godt på vej mod 2015 Målene ifølge landets rapport fra 2005. På sundheds- og uddannelsesområdet, hvor Danmark yder en væsentlig del af sin bistand, er fremskridtene tydelige. 84 pct. af alle børn kom i 2004 i skole mod 72 pct. i 2000, og levealderen er steget fra 54 år i 1990 til 63 i 2003. Et væsentligt problem er fortsat, at alt for mange kvinder dør under graviditet eller i barselsseng. Kun hver fjerde kvinde føder på hospital eller sundhedsklinik på trods af, at der er sundhedsklinikker spredt over hele landet. Med en økonomisk vækst på 6-7 pct. årligt og kommende indtægter fra et nye stort vandkraftværk styrer Bhutan mod en bæredygtig økonomi, og udfasning af dansk bistand er stadig målet. Også andre donorer overvejer langsomt at trække sig ud.

Donorerne i Bhutan arbejder godt og tæt sammen, og evalueringer foretages ofte i samarbejde med både bilaterale og multilaterale donorer. Al dansk bistand på sundheds- og uddannelsesområdet går gennem finansloven. Det kan lade sig gøre ikke mindst, fordi landet er stort set fri for korruption, og Bhutan seriøst satser på at bekæmpe fattigdommen.

Fremtiden for Bhutan ligger i at opbygge flere mindre og mellemstore virksomheder. Inden for bygge- og anlæg er der mulighed for de unge bhutanere at få arbejde, men de unge er ikke specielt interesseret i manuelt arbejde. Flere danske virksomheder har vist interesse for at indgå samarbejde under PS-Programmet. Bl.a. inden for sikkerheds- og vagttjeneste med Group4 og et lokalt vagtselskab samt træ-gulve, lavet af 100-årige gamle fyrretræsplanker. Gipsproduktion er også en oplagt mulighed.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

BOLIVIA

Social uro og ustabile forhold banede vejen for valg og ny præsident

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Miljø og naturressourceforvaltning
  Oprindelige folk og folkelig deltagelse
  Uddannelse

Vejblokader, demonstrationer og social uro prægede de første fem måneder af 2005. Nationalisering af naturgassen – Bolivia råder over de næststørste reserver i Sydamerika – og dannelse af en grundlovgivende forsamling var de to krav, der fik befolkningen på gaden. I juni overtog højesterets præsident præsidentembedet for at organisere nyvalg til præsident og vicepræsident, parlamentet og præfektstillingerne i de ni departementer.

Valgene blev gennemført i december uden anmærkninger. For første gang i landets 24-årige demokrati blev valget vundet i første valgrunde, nemlig af partiet MAS, Bevægelsen for Socialisme, under ledelse af Evo Morales, landets første indianske præsident. Nationalisering af naturgassen og gennemførelse af den grundlovgivende forsamling er de to vigtigste punkter på den nye regerings dagsorden. En anden vigtig opgave er at udarbejde en fattigdomsstrategi. Systemændringen lægger op til, at staten skal spille en mere aktiv rolle i udviklingsprocessen, så landets fattigste også får forbedret levestandarden. Det har 2/3 af befolkningen ikke oplevet de seneste årtier, bl.a. fordi væksten pr. indbygger i perioder har været negativ, dels fordi den især er foregået i olie- og naturgassektoren, hvor spredningseffekten er begrænset. Den økonomisk vækst blev på 4 pct., og befolkningstilvæksten ligger på 2,4 pct.

Urolighederne satte dansk bistand på vågeblus i første del af året; alligevel opnåede man gode resultater, ikke mindst i forhold til de oprindelige folk. Der blev udstedt 13 skøder på fællesjord, som dækker flere end 100.000 ha. Samtidig får de oprindelige folk juridisk bistand til at udnytte deres rettigheder. På uddannelsesområdet er der netop godkendt et program til 180 mio. kr. over de kommende fem år. Tosproglig undervisning af børn med andet modersmål end spansk viser gode resultater og fortsætter i et land, hvor over 60 pct. ikke har spansk som førstesprog. I Bolivia er der ikke tradition for mellemlange uddannelser. Sammen med Holland og Sverige støtter Danmark udbygning af de tekniske uddannelser for at give de mange unge arbejdsløse mulighed for en erhvervsrelevant uddannelse.

Anden fase af miljøsektorprogrammet blev godkendt i 2005 og starter i 2006. Her har Danmark bidraget til udarbejdelse af miljøreglementer for mellemstore og store virksomheder, så der nu er regler for deres forurening. En anden opgave er at sikre bæredygtige udviklingsplaner for nationalparkerne. Bolivia er det land i verden med den største del af sit område udlagt som nationalpark. De 400.000 mennesker, der bor i parkerne, bliver inddraget i pasning af områderne og lærer, hvordan parkerne kan udvikles bæredygtigt samtidig med, at de sikres udvikling.

I midten af 2005 begyndte anden fase af landbrugssektorprogrammet, der bl.a. støtter landbrugsudviklingen, f.eks. med overrislingsanlæg i de fattige områder i højlandet. Korruption er en del af hverdagen i Bolivia. Sammen med ligesindede donorer arbejder Danmark på at mindske korruptionen, bl.a. ved at få både offentlige og juridiske institutioner til at bekæmpe korruption. Et af de store problemer er, at institutionerne ofte selv er præget af manglende effektivitet og uregelmæssigheder.

I 2005 blev et nyt tematisk program til støtte af menneskerettigheder, konflikthåndtering, ligestilling og bekæmpelse af korruption sat i gang. Der er også aktiviteter indenfor PS-Programmet, og her har bl.a. tekstilproduktion interesse.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

BURKINA FASO

Realvækst, reformer og større ansvar for egen udvikling præger Burkina Faso

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Vand og sanitet
  Energi
  Uddannelse

Regnen faldt i rigelige mængder, og der var ingen græshopper til at ødelægge høsten. Det er den helt afgørende grund til, at landets økonomiske vækst ventes at komme op mod 7 pct. i 2005. Med en befolkningstilvækst på ca. 2,3 pct. er der tale om en god reel vækst pr. indbygger. Men væksten er ulige fordelt. Især i de større byer ser man fremskridtene, mens det går langsommere på landet. Netop dette forhold spiller en stor rolle for, hvordan den danske bistand gives.

I øjeblikket er den burkinske landbrugsproduktion koncentreret om overlevelses- eller subsistenslandbrug, hvor familierne producerer nok til eget forbrug, men ikke til handel i større stil. Når man taler om handel og eksport, taler man næsten udelukkende om bomuld, der udgør 60 pct. af eksportindtægterne. Næststørste eksportvare er levende kvæg. Den danske bistand til landbrugssektoren sigter bl.a. mod, at der i Burkina Faso sker en forarbejdning af landbrugsvarerne, så de kan handles både på hjemmemarkedet og evt. også i den vestafrikanske region. På den måde overgår landområderne fra byttehandel til pengeøkonomi med de muligheder for videre udvikling, det giver. Bistanden retter sig især mod at skabe de strukturer, der skal til for at gennemføre produktion og handel ”fra jord til bord”. En ny fase i landbrugssektorstøtten blev godkendt i slutningen af 2005 og går rigtig i gang i 2006. Dansk bistand lægges i disse år om fra en projektlignende tilgang hen imod sektorprogrambistand.

Støtte til energisektoren bliver faset ud over de kommende tre år, og i den periode vil man bl.a. koncentrere sig om el til landsbyerne. Der bliver bl.a. etableret små lokale el-kooperativer og installeret generatorer, så beboerne får mulighed for at gå i skole og læse også efter kl. 18.00, når mørket tager over.

Decentraliseringsprocessen, hvor opgaver skal flyttes ud i de 300 nye kommende landkommuner, fortsatte i 2005, hvor især forberedelse af valg til kommunalbestyrelser i landområderne var i fokus. Her blev der med dansk bistand gennemført undervisning i de muligheder, det nye lokaldemokrati vil give. Op til præsidentvalget i 2005, hvor præsident Blaise Compaoré blev genvalgt for yderligere fem år, støttede Danmark sammen med Sverige og Holland information og træning til især landbefolkningen i, hvad et demokrati er, hvad det vil sige at stemme etc. Ikke mindst kvindernes deltagelse blev støttet. Og så blev de valgurner, Danmark tidligere havde doneret, brugt igen i forbindelse med præsidentvalget.

På uddannelsesområdet er der stadig lang vej, før 2015 Målet kan nås. Ikke mindst den manglende skoleuddannelse er en afgørende faktor for, at Burkina Faso på UNDP's Human Development Index ligger placeret tredjenederst. Danmark støtter sammen med andre donorer uddannelsessektoren med bl.a. skolebyggeri og støtte til produktion af skolebøger, ligesom der i årets løb blev uddannet op mod 3.000 nye lærere. Også her ligger dansk bistand op ad landets fattigdomsstrategi, hvor især uddannelse er i fokus.

Samarbejdet mellem donorerne og regeringen går i den rigtige retning, ligesom donorerne arbejder tættere sammen om at harmonisere bistanden. Danmark spiller aktivt med i donorkoordinationen i Burkina Faso.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

EGYPTEN

Egypten er parat til at tage over, hvor dansk støtte fases ud

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Miljø og naturressourceforvaltning

Egypten oplevede i 2005 en række politiske reformer. Der blev for første gang afholdt præsidentvalg med mere end en kandidat. Der blev ligeledes afholdt valg til det egyptiske parlament.

På det økonomiske område er der inden for de seneste år vedtaget en række reformer på toldområdet, i skattesystemet samt i banksektoren. Regeringen har bl.a. nedsat indkomstskatterne fra 42 til 20 pct. og toldsatserne fra 14,6 til 9,1 pct. Herudover er banksektoren omstruktureret, og en række statsejede banker er blevet privatiseret. Bruttonationalproduktet udviste i 2005 en stigning på 4,9 pct. og forventes i 2006 at stige med 6 pct.

I 2005 traf den egyptiske regering også flere beslutninger vedrørende reformændringer. Der blev vedtaget en ny fattigdomsstrategi, der lægger sig op ad 2015 Målene, med fokus på uddannelse, sundhed, adgang til vand og forbedring af levevilkårene for de fattige i Egypten. Strategien har især vist gode resultater, når det gælder om nedsættelse af mødre- og børnedødelighed samt på vand- og sanitetsområdet, mens der stadig er meget at nå inden for reel fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, ligestilling og miljøområdet.

Det blev i 2003 besluttet at udfase den danske gavebistand til Egypten med udgangen af 2008. Den danske bistand til landet har siden da fokuseret på en fornuftig udfasning af de igangværende aktiviteter. Egypten er ved at udvikle sig til et godt eksempel på, hvordan et land overtager det økonomiske ansvar for de områder, hvor bistanden fases ud. Formålet er, at programmerne kan leve videre, når de udenlandske penge forsvinder. I Egypten har man i fællesskab udarbejdet en strategi for overdragelsen, så de nødvendige penge kan findes på de egyptiske budgetter.

Bekæmpelse af korruption er kommet højt på ønskelisten hos den egyptiske regering, så da Danmark præsenterede sin antikorruptionsstrategi, blev egypterne så glade for den, at den blev oversat og udleveret til mange ministerier. Dette er et af tegnene på, at egypterne for alvor arbejder for bedre regeringsførelse.

Den første store aftale om CO₂-kreditter blev i sommeren 2005 indgået mellem Danmark og Egypten. Ved hjælp af 800 mio. kr. fra Blandede Kreditter skal der inden 2008 opføres en 3. fase af vindmølleprojektet i Suez-golfen, ligesom Danmark køber CO₂-kreditter af Egypten. Det egyptiske vindeventyr bygger på optegnelser, som Risø har foretaget.

I den afsluttende fase af miljøsektorprogrammet er fokus rykket ud i kommunernes 27 miljøenheder, der har ansvar for tilsyn med offentlige og private virksomheder. Støtten er blandt andet gået til cykler til medarbejderne og planer for disses virksomhedsbesøg. En kreditordning, hvor private virksomheder kan låne til en lav rente, har haft stor succes. Lånene skal gå til miljø og sundhedsforbedringer i den private industri. Der blev i 2005 givet lån til 24 virksomheder inden for industrierne: tekstil, fødevarer, støberier og metaloverfladebehandling. Masser af nye projekter ligger til behandling hos organisationen
”Egyptisk Industri”.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

GHANA

Fælles donorpres giver resultater. Finanslov for første gang præsenteret året, inden den gælder

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Transport
  Vand og sanitet
  Sundhed
  Erhvervsudvikling

I november 2005 blev 2006-finansloven præsenteret. Det er første gang i landets historie, finansloven blev præsenteret, så betalingerne kan flyde straks fra årsskiftet. Regnskabet for 2004 blev revideret i løbet af 2005, så der er lagt op til bedre økonomistyring end tidligere. Den offentlige administration forbedres, om end med små skridt. Det skyldes ikke mindst et fælles pres fra donorernes side. Selvom den officielle politik er nul-tolerance over for korruption, og der skrives om det i aviserne, er korruption stadig udbredt.

For første gang i 3½ år blev der holdt CG-møde (Consultation Group), hvor donorerne gav tilsagn om det kommende års bistand. Fremover vil der være årlige møder, og det giver håb om større kontinuitet i bistanden. Ghana opnåede i 2004 gældslettelse under HIPC II, og yderligere lettelse er på vej efter G8-topmødet. Det skulle bringe landets udlandsgæld ned på 20 pct. af BNI og frigive penge fra rentebetaling til udvikling. Væksten i 2005 bliver ca. 5,8 pct., men den skal være mindst 8 pct., hvis man skal nå 2015 Målene.

Kufuor-regeringen, genvalgt i december 2004, har tre prioritetsområder: Udvikling af de menneskelige ressourcer (med øget fokus på uddannelse og sundhed – herunder bekæmpelse af hiv/aids), udvikling af den private sektor samt god regeringsførelse. Den nye fattigdomsstrategi, der blev præsenteret i 2005, mangler imidlertid klar prioritering af, hvor man især vil sætte ind. Det er utilfredsstillende. Dog er landbrugssektoren prioriteret meget højere. Ghana tager aktivt del i `New Partnership for Africa's Development' (NEPAD), og har som det første land underkastet sig den såkaldte `African Peer Review Mechanism' (APRM), hvor landet har gennemgået en intern og ekstern evaluering af, i hvilken grad man lever op til internationale standarder for god regeringsførelse. Trods politisk stabilitet og konsolidering af demokratiet i Ghana lurer en række uløste konflikter under overfladen, bl.a. strid om retten til jord samt manglende decentralisering af magt og midler.

Danmark har som en af de ledende donorer været aktiv medspiller ved forberedelse og gennemførelse af en politik for handelssektoren og en strategi for udvikling af den private sektor. En ny handelsret blev indviet i 2005. En dansk-etableret fond til styrkelse af dialogen mellem den private og offentlige sektor er blevet så stor en succes, at flere donorer nu kanaliserer deres støtte gennem fonden, som derved er udvidet til at være landsdækkende. Desuden støttes erhvervslivets vilkår bl.a. gennem serviceforbedring i den offentlige sektor og virksomhedernes sociale ansvar. Danmark støtter dansk-ghanesisk virksomhedssamarbejde og ser på, hvordan et tættere samspil mellem de forskellige erhvervsinstrumenter bedst gavner den private sektor og udviklingen. Ghana har netop opnået kreditværdighed til at kunne modtage Blandede Kreditter.

I løbet af året har man fortsat reparationen af 46 km hovedvej på en af Ghanas mest trafikerede og usikre veje (Accra – Kumasi), ligesom en lang række biveje i udvalgte kommuner er repareret. En væsentlig del af støtten til sundhedssektoren betales fortsat til en fælles donorfond og videre gennem sundhedsministeriets eget system. Regeringen gennemfører en national sygeforsikringsordning med gratis behandling for de fattigste, baseret på erfaringerne fra dansk-støttede lokale sygekasser samt et program for at fastholde sundhedspersonale især i yderdistrikterne.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

KENYA

Positiv økonomisk vækst baner vej for styrket social indsats

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Vand og sanitet
  Sundhed
  Erhvervsudvikling

Økonomisk går det fremad i Kenya. Midt i 2005 opjusterede regeringen og IMF forventningerne til den økonomiske vækst fra 2,5 pct. til først 4,3 pct. og senere til 5,0 pct. I finansloven for 2005-2006 er der derfor sat flere penge af til bl.a. sundhed og uddannelse, ligesom momsen på basale varer som majs, mælk og petroleum er sat ned til gavn for de fattigste.

Efter flere års forberedelse kom et forslag om ny forfatning endelig til folkeafstemning i november. Forslaget, der af regeringen var blevet kraftigt modificeret i forhold til det oprindelige fra forfatningskommissionen, faldt med et brag. Befolkningen gav på denne måde bl.a. udtryk for sin utilfredshed med regeringen.

I forbindelse med uoverensstemmelser mellem Danmark og Kenya om tre MS-medarbejderes arbejdstilladelse, der satte spørgsmålstegn ved Kenyas regerings anerkendelse af NGO'ernes rolle besluttede udviklingsministeren midlertidigt at fastfryse bistanden for 2005 på 2004-niveauet, nemlig 120 mio. kr. Efter at det blev slået fast, at civilsamfundsorganisationer kan arbejde frit inden for lovens rammer, er samarbejdet mellem Kenya og MS igen i god gænge, og væksten i det dansk-kenyanske bistandssamarbejde forudses genoptaget.

Korruption er fortsat et stort problem, som regeringen gennem nye regler for offentlige indkøb og gode interne revisionsprocedurer har taget fat på at løse. Korruptionsbekæmpelse og støtte til reformer af den offentlige sektor er nogle af hovedtemaerne i det nye fem-årige program for god regeringsførelse, som Danmark og Kenya er blevet enige om. Programmet på 125 mio. kr. skal bl.a. støtte regeringens egne reformplaner og styrke det civile samfund. Det støtter også arbejdet i valgkommissionen, der er så vigtigt for, at resultater bliver accepteret af alle, også taberne. En opgave, der blev løftet flot ved folkeafstemningen i 2005.

En ny dansk landestrategi for samarbejdet med Kenya i årene 2006-2010 afspejler prioriteringerne i Danmarks nye Afrika-politik og indeholder, ud over programmet for god regeringsførelse, indsatser inden for sundhed, landbrug, vand og som noget nyt et erhvervssektorprogram til 150 mio. kr. over fem år. Senere følger et miljøprogram. Landestrategien følger Kenyas egen fattigdomsstrategi, hvor man lægger vægt på at videreudvikle den private sektor. Overførsel af knowhow sker også gennem PS-Programmet, der i 2005 var i flot vækst med 14 samarbejder på vej, mens syv allerede var i god gænge.

Harmoniseringen af donorernes bistand og stigende kenyansk ejerskab til udviklingsprocessen har skabt grobund for arbejdet med en samlet strategi for alle de vigtigste donorer om en kommende Kenya Joint Assistance Strategy.

Danmark var i 2005 ledende donor på sundhedsområdet, et område, hvor Danmark i samarbejde med 15 distrikter gennemførte et pilotprojekt, hvor der leveres medicin, tilpasset behovene i distriktet, og ikke ens kasser til hele landet. Medicindistribution bliver på denne måde effektiviseret.

Som et led i Danmarks anti-terrorindsats har fire NGO'er fra de muslimsk dominerede kystområder modtaget penge til kurser og workshops, som bl.a. giver deltagerne bedre forståelse for de kulturforskelle, der kan skabe splid i samfundet. Danmark har i det hele taget været god til at arbejde med lokalsamfundene. Et projekt, hvor 173 landsbysamfund har fået støtte til at lave lokale udviklingsplaner, har været så stor en succes, at regeringen nu selv viderefører arbejdet. Også nærområdeindsatsen i forhold til flygtningene fra Somalia og Sudan fortsætter.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

MOZAMBIQUE

Mozambique på tærsklen til næste generation af reformer

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Uddannelse
  Energi
  Sundhed

Mozambique fastholdt en økonomisk vækst på ca. 8 pct. i 2005 – et år præget af indsættelsen af en ny regering i februar. FRELIMO, som har været ved magten i mere end 30 år, vandt valget i december 2004. De relativt få gengangere bidrog til indtrykket af en ”ny” regering. Regeringen Armando Emilio Guebuza blev valgt på et løfte om forandring med nedbringelse af fattigdom, bekæmpelse af korruption samt holdningsændring blandt embedsmænd og politikere fra ligegyldighed og bureaukratvælde til service- og resultatorientering.

Efter et år er vurderingen af regeringen blandet. Den får ros for sin mere resultatorienterede tilgang og for at have ageret nogenlunde resolut i forbindelse med nye sager om misbrug i den offentlige sektor. Guebuza har også høstet ros for at underskrive den aftale, der vil flytte majoriteten af aktier i landets største vandkraftværk, Cabora Bassa, fra portugisiske til mozambiquiske hænder. På negativsiden står fortsat manglende opfølgning i tidligere sager om misbrug og mangel på reelle fremskridt i reformen af landets valgsystem. Man kunne også forvente langt større fremskridt i reformer af den offentlige sektor og på det retslige område fra en regering, der ser sig selv som bannerfører for forbedring af borgernes og virksomhedernes forhold.

Rod i regnskaberne og risiko for misbrug i det dansk-støttede uddannelsesprogram blev afsløret ved et uanmeldt eftersyn fra ambassaden. En revision af sagen er nu i gang.

Forberedelserne af Mozambiques anden fattigdomsstrategi, der dækker 2006-2010, varede det meste af 2005. Borgere, organisationer og repræsentanter fra den private sektor var aktive i tilblivelsesprocessen.

Med udgangspunkt i den nye PRSP arbejder ambassaden med andre donorer på at formulere en fælles landestrategi for deres samlede bistand.

Danmark er en af de største bidragydere på reformområdet. Det gælder bl.a. en skattereform, hvor regeringen i høj grad anvender de øgede indtægter på at nå 2015 Målene. Med hjælp fra Danmark lykkedes det endvidere myndighederne at nå målet om at efteruddanne 85 pct. af de ansatte ved domstolene. Som største donor på uddannelsesområdet bidrager Danmark til, at mange flere kommer i skole. Det sker gennem støtte til bygning af skoler til overkommelige priser, uddannelse af lærere, udvikling af læseplaner og en række tiltag, der giver ikke mindst piger mulighed for at komme i skole.

Danmark gjorde det muligt at renovere ca. 125 km af de 534 km lokalvej, der skulle nås ifølge Mozambiques egne mål. Informationspakker, der skal skabe dialog om hiv/aids blandt lærere, elever og forældre, blev med dansk bistand udviklet og leveret til 4.000 af landets 9.000 skoler. Der stod også dansk bistand bag tilslutning af
13.000 husstande til det nationale el net. Elektrisk lys forbedrer børns og voksnes muligheder for at studere hjemme, og adgang til elektricitet skaber beskæftigelse. Et nyt miljøprogram blev vedtaget sidst i 2005. Over de kommende fire-fem år vil programmet bidrage til, at udnyttelsen af landets naturlige ressourcer kan ske på et miljømæssigt forsvarligt grundlag.

Der blev undertegnet en aftale med Mozambique om Blandede Kreditter på op til 50 mio. euro. De første projekter er rettet imod forbedring af transportnet og kommunikationslinjer, hvor private virksomheder skal stå for en stor del af arbejdet.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

NEPAL

Bistand trods svære arbejdsbetingelser

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Miljø og naturressourceforvaltning
  Uddannelse
  Energi

Året 2005 blev et dramatisk år for Nepal. 1. februar tog kongen magten i håb om ved militærets hjælp at kunne bekæmpe den maoistiske oprørsbevægelse. 4. februar fordømte Danmark magtovertagelsen og besluttede indtil videre ikke at indgå nye regeringsaftaler, at suspendere dansk-støttede aktiviteter under skatteadministrationsprogrammet samt at suspendere forberedelserne til et integreret miljøsektorprogram. Som konsekvens blev bevillingen for 2005 reduceret fra 150 til 125 mio. kr. Danmark har samtidig fastholdt engagementet i Nepal, hvor behovene er enorme, og er fortsat med at yde støtte bl.a. til et uddannelsesprogram. Samtidig er støtten øget til civilsamfundet, fredsinitiativer og menneskerettigheder for at fremme dialog og undgå, at konflikten forværres.

Der har gennem hele perioden været et stort pres på kongen fra Danmar, EU og de øvrige donorer for at få geninført demokrati og sat gang i fredsprocessen. I april 2006 blev der skabt en ny demokratisk situation i Nepal. Den nye situation var resultatet af omfattende folkelige protester. Parlamentet er nu genetableret og har vedtaget, at der arbejdes frem mod en forfatningsgivende forsamling. Donorerne koordinerer og harmonerer deres indsatser både med hensyn til en fælles holdning over for de tre parter samt til fælles retningslinjer for udviklingsbistand.

Den politiske situation har medført et fald i den økonomiske vækst i 2005 og kun det forhold, at 2-3 millioner nepalesere arbejder i udlandet og sender penge hjem, har medvirket til, at væksten er blevet på omkring 2,5 pct.

Danmark støtter uddannelsessektoren med vægt på hjælp til de fattigste områder.

Danmark gav – for at få flere piger i skole – bl.a. stipendier til 40.000 piger. Der blev også ydet bistand til uddannelse af 45.000 lærere, ligesom der blev ydet støtte til skolebøger til flere end 4 millioner nye studerende.

I 2005 blev det danske fokus på civilsamfundets rolle yderligere styrket og støtten til konfliktløsende og fredsskabende initiativer øget. Gennem støtte til bl.a. menneskerettighedsorganisationer, marginaliserede befolkningsgrupper og medier arbejdes med de bagvedliggende og rodfæstede politiske og sociale årsager til konflikten i Nepal.

I april 2005 underskrev den nepalesiske regering en aftale med FN's Menneskerettighedshøjkommissær om overvågning af menneskerettighedssituationen. Denne overvågningsmission, som Danmark har givet tilsagn om at bidrage med 22 mio. kr. til fra 2005 til 2007, har allerede haft en mærkbar forebyggende effekt. Missionen har etableret kontorer i Nepals forskellige regioner, hvor der nu er en fast tilstedeværelse af menneskerettighedsobservatører.

Energiprogrammet fortsatte med at levere og fremme anvendelsen af bæredygtige energiløsninger til den nepalesiske landbefolkning. I 2005 nåede programmet ud til næsten 500.000 mennesker med solenergianlæg, mikrovandkraftanlæg og forbedrede køkkenovne

PS-Programmet fortsatte sine aktiviteter og fik i 2005 flere interessante samarbejdsaftaler i stand. I lyset af den seneste undersøgelse omkring det samlede PS-Program er det imidlertid nu blevet besluttet, at PS-Programmet i mindre lande, herunder Nepal, stoppes.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

NICARAGUA

Politisk borgfred i slutningen af 2005 gav kontante resultater

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Transport
  Miljø og naturressourceforvaltning
  Uddannelse

Den politiske usikkerhed, der på grund af mindretalsregeringen har været dagligdag i Nicaragua de seneste år, blev i slutningen af 2005 afløst af en aftale mellem præsident Bolaños og sandinisternes leder, Daniel Ortega. Borgfreden løber frem til valget 5. november 2006 og øger muligheden for rolige valgforberedelser. Aftalen medførte øjeblikkelig økonomisk gevinst. IMF genåbnede bistanden gennem Poverty Reduction and Growth Facility – PRGF. Også landets største donor, USA, gav støtte fra sin Millennium Challenge Account, og der er udsigt til yderligere gældslettelse som følge af G8-initiativet. Nicaragua tilsluttede sig Central American Free Trade Agreement (CAFTA). Det giver håb om en økonomisk vækst, der ligger over befolkningstilvæksten.

Uroen skyldtes ikke mindst, at medlemmer fra præsidentens tidligere parti vendte ham ryggen, da hans forgænger Alemán blev dømt for omfattende korruption og hvidvaskning af statslige midler. God regeringsførelse og bekæmpelse af korruption står stadig højt på regeringens og Danmarks dagsorden. Danmark støtter bl.a. en antikorruptionsfond, der giver penge til regeringens og privates arbejde med korruptionsbekæmpelse, sikring af menneskerettighederne og forberedelserne af frie valg. Også den offentlige anklager og ombudsmandsinstitutionen støttes, ikke mindst for at styrke et upolitisk og uafhængigt retsvæsen.

Nicaragua fik i 2005 en ny 5-årig fattigdomsstrategi. Den læner sig op ad 2015 Målene og beskriver mere konkret end tidligere, hvilke handlinger der er brug for.

Regeringens nye mulighed for at gennemføre reformer banede vejen for en vejvedligeholdelsesfond, som Danmark længe har ønsket. Pengene skal komme fra særskat på diesel og benzin. Fonden bidrager bl.a. til at vedligeholde veje, Danmark har bygget.

De danske aktiviteter blev i 2005 gennemført planmæssigt, og nye nationale og regionale programmer blev lanceret inden for miljø, uddannelse og menneskerettigheder og demokrati. I 2005 gik 46 pct. af den danske bistand til transportsektoren, ikke mindst til reparation af hovedvejen mellem Managua og den østlige provins Rama, som blev ødelagt af Mitch-orkanen i 1998. Også 80 km småveje blev bygget eller renoveret. Kajanlæg i de områder, hvor floden er eneste transportmulighed, indgår også i programmet. Det giver tusindvis af mennesker i isolerede områder adgang til skoler, sundhedsklinikker og større markeder, og dermed kan bønderne opnå en bedre pris for deres varer. Der blev gennemført forberedelser til den første vejforbindelse til den sydlige atlanterhavsregion, som nu kun kan nås med fly eller kanaltransport.

En ny fase i den danske støtte til miljøsektoren blev vedtaget i 2005 – vel vidende, at den muligvis skal tilpasses efter valget i 2007. Bistanden vil styrke både de lokale miljøforvaltninger og miljøministeriet samt beskyttelse af truede naturområder og biodiversitet. Et stort fem-årigt, regionalt miljøprogram til 250 mio. kr. blev forberedt i 2005. Programmet bygger i høj grad på erfaringer fra Nicaragua og vil især komme de fattigste lande i regionen, Guatemala og Honduras, til gode.

Endelig blev det nye uddannelsessektorprogram sat i gang. Formålet er at give et kvalitetsløft til en sektor, som er blevet forsømt de mange krisefyldte år. Programmet rummer generel budgetstøtte og konkrete indsatser for f.eks. handicapundervisning og forebyggelse af hiv/aids. De første meldinger tyder på lovende resultater.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

TANZANIA

Dansk-støttet vælgerregistrering var med til at sikre rolige valg

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Transport
  Sundhed
  Erhvervsudvikling

Valgobservatørerne til Tanzanias parlaments-, præsident- og lokalvalg i december 2005 erklærede, at der var tale om betydelige fremskridt i forhold til valget for fem år siden. Valget forløb fredeligt og med kun få tekniske uregelmæssigheder. Også på Zanzibar var forløbet bedre end tidligere, selvom der var flere uregelmæssigheder og – især ved valget i oktober til øernes egen præsident og parlament – tilfælde af overdreven magtudøvelse mod oppositionstilhængere. En væsentlig årsag til, at det gik så meget bedre var, at Tanzania har fået et permanent vælgerregister, oprettet med bl.a. dansk bistand.

Efter en omfattende folkelig debat og høring blev en ny fattigdomsstrategi for 2005-10 vedtaget. Den fokuserer på tre områder:
1) økonomisk vækst og reduktion af fattigdom, 2) forbedrede levevilkår og sociale forhold og 3) god regeringsførelse og gennemsigtig økonomi. På baggrund af fattigdomsstrategien er Tanzania i samarbejde med donorerne ved at udarbejde en fælles landestrategi.

Samarbejdet mellem donorerne er langt fremme, ligesom samarbejdet med regeringen udvikler sig yderst positivt. I øjeblikket arbejder man på en plan for overvågning af effekten af bistanden og udviklingen i landet. De mål, man ønsker at opnå, ligger tæt op ad 2015 Målene. Danmark var i hele 2005 den ledende donor inden for retssektoren og på miljøområdet.

For første gang var en dansk statsminister på besøg, og det var med til at cementere de gode relationer mellem de to lande. De tætte relationer er også nyttige i FN's Sikkerhedsråd, hvor Tanzania sidder i samme to-års periode som Danmark.

Tanzania huser fortsat flere flygtninge end noget andet land i Afrika. Den positive, om end skrøbelige, udvikling i Burundi har mindsket antallet af registrerede flygtninge til 356.000. Dansk bistand går til flygtningene og det omkringliggende samfund: Beskyttelse af flygtningene, forvaltning af naturresurserne og konflikthåndtering i lokalsamfundene, håndværkeruddannelse og forbedring af vand- og sanitetsforholdene både i lejrene og lokalsamfundene.

Knap 20 pct. af den danske bistand ydes direkte til det nationale budget, som parlamentet godkender. Herudover gives en stor del af bistanden inden for udvalgte sektorer. På vejområdet nåede man i 2005 at vedligeholde 167 km regionalvej, mens 336 km distriktsveje blev gået igennem og repareret. Arbejdet udføres hovedsageligt af lokale entreprenører, så ud over at befolkningen bedre kunne komme til bl.a. markedet og sundhedsklinikker, havde de i en periode også lønnet arbejde. Også her indgår undervisning om hiv/aids som en naturlig del af støtten. I landbrugssektoren er produktion af kvalitetsfrø en af aktiviteterne. 528 landmænd blev i 2005 certificeret til at fremstille såsæd af høj kvalitet. De tjener flere penge, men køberne får også bedre udbytte på markerne.

Regeringens stærke ønske om at forbedre forholdene for ikke mindst små og mellemstore virksomheder bliver støttet gennem erhvervssektorprogrammet. Danmark er hovedaktionær i en kommerciel bank, CRDB, der er særlig aktiv inden for mikrolån og lån til små og mellemstore virksomheder. Desuden støtter Danmark opbygning af et reguleret arbejdsmarked samt formuleringen af en egentlig handelspolitik.

Den økonomiske vækst forventes fortsat at ligge højt, 6,8-6,9 pct., og det giver et berettiget håb om, at Tanzania snart vil kunne notere en mærkbar reduktion i fattigdommen, også på landet.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

UGANDA

Første land med fælles landestrategi for donorerne

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Transport
  Vand og sanitet
  Sundhed

Uganda Joint Assistance Strategy (UJAS) kom på plads i 2005, og dermed blev Uganda det første af de danske samarbejdslande, hvor donorerne er gået sammen om en fælles strategi for bistanden. UJAS indeholder et nyskabende udviklingspolitisk værktøj, hvor man løbende kan vurdere landets politiske og økonomiske forhold. En fælles strategi medfører enklere administration af bistanden for både donorer og den ugandiske regering. Danmark planlægger at tilpasse sin landestrategi til den fælles UJAS.

2005 var præget af forberedelserne til parlaments- og præsidentsvalg i februar 2006. I juni måned blev det vedtaget at indføre et flerpartisystem som afløser for det partiløse system med ”National Resistance Movement” (NRM) som centrum. Den eneste reelle modkandidat til præsident Museveni, Kizza Besigye, Forum for Democratic Change (FDC) vendte tilbage til Uganda i oktober, og det medførte et boom i vælgerregistreringen. Han blev 14. november arresteret anklaget for landsforræderi og voldtægt. Donorerne kom med en fælles udtalelse, der opfordrede til, at Besigye fik en fair retssag og blev løsladt mod kaution, så han kunne føre valgkamp. Som førende donor til retssystemet gennem 10 år var der dansk glæde over, at højesteret modstod et stort politisk pres og løslod Besigye og dermed viste dommerstandens uafhængighed.

Uganda er fortsat præget af konflikten i nord, hvor Lord's Resistance Army (LRA) de seneste 19 år har skabt usikkerhed og ødelæggelse. Fredsforhandlingerne mellem regeringen og LRA er gået i stå. Situationen blev dog roligere i løbet af 2005 med færre overgreb, men der er fortsat 1,5 millioner internt fordrevne i regionen. Danmark støtter initiativer, der medvirker til, at de fordrevne kan vende hjem. Konflikten er kost-

bar, ikke blot i menneskeliv. Den hæmmer den økonomiske udvikling, som med en vækst på 5,7 pct. er lavere end tidligere. Danmark arbejder sammen med regeringen om at reducere befolkningstilvæksten på 3,7 pct., der er en væsentlig årsag til, at det ikke lykkes at bekæmpe fattigdommen. Tværtimod er antallet af fattige stigende.

Centralt i Ugandas politik er styrkelse af den private sektor, som er afgørende for økonomisk vækst. Men investeringerne sker desværre i højere grad i fast ejendom end i den produktive sektor. Danmarks støtte til Ugandas privatsektor sker via landbrugssektorprogrammet og PS-Programmet, der i 2005 oplevede en pæn vækst i antallet af nye aktiviteter.

Landbrugssektorprogrammet er inde i sin anden fase. Centralt i støtten står PMA – Ugandas ambitiøse Plan for Modernisation of Agriculture. En evaluering af PMA, der blev gennemført i 2005 under Danidas ledelse, understreger stigende tilslutning fra alle parter til principperne bag PMA – privatisering, liberalisering, demokratisering og ligestilling mellem kvinder og mænd. Landbruget er rygraden i Ugandas økonomi, hvor hovedparten af arbejdsstyrken er kvinder. En del af den danske bistand er derfor specielt rettet mod kvindelige landmænd.

Korruption er fortsat et problem, og Danmark er en tæt samarbejdspartner for regeringen og civilsamfundet i bestræbelserne for at bekæmpe korruption. Men der er stadig lang vej. Der er opnået store fremskridt inden for hiv/aids, hvor antallet af smittede nu ligger på 6,4 pct. mod over 18 pct. for 10 år siden. På behandlingssiden har Uganda som et af de få afrikanske lande opnået WHO-målet for patienter i antiretrovirale behandling med over 67.000 ved udgangen af 2005.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

VIETNAM

Kampen mod korruption går ind i ny og positiv fase

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Landbrug
  Vand og sanitet
  Fiskeri
  Erhvervsudvikling

Situationen i Vietnam udvikler sig positivt. Væksten er høj, og det går godt med at bekæmpe fattigdommen. Et af de eksisterende problemer er korruptionen, og det tager regeringen nu for alvor fat på at løse. Efter tilskyndelse fra Danmark og øvrige donorer vedtog regeringen i slutningen af 2005 en vidtrækkende lov mod korruption som led i flere tiltag på området for god regeringsførelse. For at kende omfanget og effekten af korruptionen gennemførte regeringen en undersøgelse, og ved at offentliggøre resultaterne lægger regeringen pres på sig selv for at opnå resultater. Foruden korruptionsloven kom der en ny lov om offentlig revision, som viser ønsket om at få en bedre regeringsførelse og offentlig administration. Danmark støtter gennemførelsen af begge love.

Danmark er fortsat en stor donor på det juridiske og retslige område, hvor man især støtter reformen af retssektoren med bl.a. et uafhængigt domstolssystem med veluddannede dommere og embedsmænd. Forbedring i det offentlige system bliver også støttet gennem opbygning af den nødvendige viden og kapacitet i den interne revision.

Vietnam har nået 2015 Målet om at halvere fattigdommen. En ny undersøgelse viser, at fattigdommen er faldet til at omfatte 20 pct. af befolkningen. Undersøgelsen viser dog også, at fattigdommen fortsat er foruroligende høj blandt de etniske minoriteter. Både donorerne og regeringen vil sætte særligt ind for at udjævne denne skævhed. Danmark har gennem en årrække ydet særlig bistand til netop minoriteterne i det centrale Vietnam. Denne indsats fortsætter, og Danmark går nu også ind i det nordlige Vietnam. Danmark støtter regeringens fattigdomsbekæmpelsesstrategi med budgetstøtte. Der skulle være gode muligheder for bekæmpe fattigdommen yderligere, da den økonomiske vækst i 2005 nåede ca. 8,4 pct. mod forventet 7,5 pct.

Fugleinfluenzaen ramte Vietnam hårdt i 2005. Danmark ydede støtte til 49 af landets 64 provinser. 10 mio. kr. blev stillet til rådighed til indkøb af sikkerhedsudstyr som masker og dragter. Der blev også købt vaccine til fjerkræet. Fiskeristøtten er rettet mod de fattigste på landet, og her gennemgik 1300 personer kurser, så de med bedre teknikker kan øge indtjeningen. I gennemsnit tjente hver yderligere 1.400 kr., hvilket for nogle var næsten en fordobling af indtægten.

I landsbyerne fik 280.000 mennesker forbedrede vand og sanitetsforhold, mens 245.000 i byområderne fik adgang til bedre sanitære forhold. Det er nogle af de helt konkrete resultater af den danske indsats i vand- og sanitetssektoren.

I 2005 startede et nyt erhvervssektorprogram, hvor Danmark især vil støtte de rammer og strukturer, som er en forudsætning for udviklingen af en velfungerende privat sektor. En hiv/aids-rådgiver er tilknyttet programmet, men vil også arbejde på tværs i de øvrige sektorprogrammer for at tage højde for den stigende hiv/aids-forekomst i Vietnam.

Samarbejdet mellem donorerne er langsomt ved at formalisere sig i Vietnam. Danmark presser på for, at donorerne kan tale med én stemme. I flere tilfælde er det lykkedes for EU-donorerne, bl.a. ved, at de nu ikke længere konkurrerer mod hinanden på lønninger, dagpenge o.l.

Når Vietnams fattigdomsstrategi udløber i 2006, vil regeringen på anbefaling fra donorerne udarbejde én samlet plan, som indeholder både fem-årsplan og fattigdomsstrategi.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

ZAMBIA

Nye økonomiske muligheder efter gældslettelse

FAKTA

* opgjort efter forbrug

Dansk bistand til sektorerne
  Transport
  Vand og sanitet
  Sundhed
  Uddannelse

Gældslettelse på ca. 5,5 mia. dollars i 2005 i forbindelse med, at Zambia opfyldte kravene for eftergivelse af gæld under HIPC-initiativet, giver landet nye muligheder for at bekæmpe fattigdommen, og regeringen har da også lovet, at de penge, som ellers skulle være gået til renter og afdrag, primært vil gå til sundheds- og uddannelsessektorerne. Inflationen er faldet yderligere, den ligger nu på 15,9 pct., og renten er faldet til 27,1 pct. ved årets udgang mod 47,2 pct. i 2002. Samtidig er den lokale møntfod, kwacha, styrket væsentligt i forhold til andre valutaer.

Men ikke kun den økonomiske udvikling giver håb om mere effektiv bekæmpelse af fattigdommen. Regeringens nul-tolerance over for korruption og den fortsatte efterforskning mod medlemmer af den tidligere regering lover godt for fremtiden. De første 10 retssager forventes afsluttet i 2006. Danmark har i 2005 indledt støtte til et stort tematisk program for bedre regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, hvor man bl.a. lægger vægt på gennemsigtighed i de offentlige beslutningsprocesser og forbedring af den økonomiske forvaltning.

Danmark er på vand- og sanitetsområdet blevet en væsentlig donor, hvilket understreges af, at man i december underskrev et vandsektorprogram på 245 mio. kr. Målgruppen er de allerfattigste, og målet er, at 350.000 i landområderne og 225.000 i slumbebyggelserne vil have adgang til rent vand, når programmet er gennemført i 2010. Sanitet bliver også indbygget i programmet.

På uddannelsesområdet blev der i september 2005 underskrevet en ny tre-årig aftale om dansk støtte. Aftalen er den første, hvor der gives generel støtte på 100 mio. kr. til en fælles uddannelsesplan. Behovet er stort, ikke mindst fordi den positive udvikling er fortsat med en yderligere stigning på 10 pct. i antallet af skolesøgende børn i forhold til 2004.

Hiv/aids er et stort problem i Zambia, som Danmark søger at være med til at løse gennem dels mindre projekter, dels den generelle sektorstøtte. 27.700 zambiere modtog medio 2005 overlevelsesmedicin mod 15.000 året før. Infrastrukturen styrkes fortsat med reparation af hoved- og biveje primært i landets vestlige område. Nærområdeindsatsen for de angolanske flygtninge og beboerne i flygtningeområderne fortsatte i 2005. 34.000 skulle have været vendt tilbage med fly, men da lufthavnen var blevet så slidt, at den ikke længere kunne anvendes, trådte Danmark til med støtte til reparationen. Genåbningen af lufthavnen gjorde det muligt at indhente noget af det forsømte. I alt vendte 17.000 flygtninge hjem i 2005.

Samarbejdet med Zambias regering er positivt, men præges af træghed. Harmoniseringen af bistanden fortsatte med uformindsket styrke i 2005, hvor regeringen var optaget af at udarbejde en ny fattigdomsstrategi, Den Nationale Udviklingsplan, der skal træde i kraft i 2006 og gælde frem til og med 2010. Samtidig fortsatte donorerne arbejdet hen imod en fælles donorstrategi baseret på udviklingsplanen – der foreløbigt er forsinket et halvt år – med henblik på effektivisering af bistanden gennem bl.a. en bedre arbejdsfordeling. Donorerne vil hver især koncentrere sig om støtte til færre sektorer. I 2005 er følgende fra dansk side blevet prioriteret: Vand og sanitet, uddannelse, infrastruktur samt tværgående udfordringer såsom hiv/aids, miljø og god regeringsførelse.

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.unstats.un.org/unsd/mi/mi.asp

OVERGANGS- OG REGIONALBISTAND, 2005

Klik her for at se figuren i fuld størrelse