Vietnam præsterede sidste år en vækst på 8,4 pct. Men der er truende skyer i horisonten, hvis landet blot fortsætter som producent af billige tekstiler.
Forbrugsfest, Hanoi style – to millioner motorcykler til fire millioner indbyggere i Vietnams hovedstad Hanoi.
Tekst og foto: Jan Kaare
Det er ikke hverdagskost, at folk fra Thailand fremhæver Vietnam som forbillede, men skoleleder Wandee Wittayasuntorn fra en privatskole 400 kilometer syd for Bangkok er alligevel på vej til Hanoi sammen med en gruppe lærere fra hendes skole. Anledningen? Vietnam har for nylig vundet det asiatiske skole-OL i matematik.
– Vores mål er at drive den bedste privatskole i regionen, og det kan vi kun, hvis vi tager ved lære af andre, der har nået flotte resultater. Derfor tager vi for første gang nogensinde på studietur til Vietnam, siger hun.
Den thailandske skoleleder er ikke den eneste, der har bemærket, at der sker noget i det langstrakte land ud mod Det Sydkinesiske Hav. De økonomiske vækstrater har ligget på over syv pct. gennem de senere år. Selv i de seneste to år, hvor Vietnam har været ramt af fugleinfluenza, har vækstraten været stigende. Og rundt om i verden kommer der flere og flere vietnamesiske varer på hylderne.
– Vietnam har de sidste 10-15 år bevæget sig fra et totalt statsstyre til at være kommet ganske langt med markedsøkonomi, og udviklingen har ført en flot økonomisk vækst med sig. En stigning i bruttonationalindkomsten på 8,4 pct. i 2005 kan de færreste lande hamle op med, siger Peter Lysholt Hansen, der er dansk ambassadør i Hanoi.
Nøje overvågning
I gadebilledet i den vietnamesiske hovedstad bliver udviklingen helt konkret afspejlet i trafikken. Hvor gader og stræder for en halv snes år siden var fyldt med cykler, er det i dag ikke til at komme frem for små Hondaer og Kawasakier.
– Der er to millioner motorcykler i Hanoi og fire millioner indbyggere, så de fleste familier har mere end en motorcykel, siger turistguiden Ngo Gye Tien.
Han er i sig selv et bevis på, at landet er i en rivende udvikling. For et halvt år siden afsluttede han som en af de første en nyoprettet universitetsuddannelse i turisme, og i dag arbejder han som guide for ODC Travels, en af landets største turarrangører. Antallet af turister fra både Europa og Kina er i kraftig vækst, og på sigt kan Vietnam gøre Thailand rangen stridig som det mest populære rejsemål i Sydøstasien.
Udviklingen er ikke kommet af sig selv, og den er nøje overvåget af det kommunistiske styre. Landets eneste parti og dets regering vil have snor i, hvad der sker og har nogle ganske præcise mål for, hvad der skal ske.
Flere firehjulstrækkere og flere store hoteller gavner ikke den almindelige befolkning.
Bjarne Harder Larsen, 3F
Et af dem er at nedbringe antallet af fattige. På 10 år er andelen faldet fra 58 til 20 pct. af befolkningen, og med en femårsplan, der forudser en årlig vækst på syv pct., er der udsigt til endnu færre fattige.
Et andet mål er en reguleret privatisering. Der er allerede 200.000 private virksomheder i landet, og hver måned kommer der 2.000 nye til. 3-4.000 statsejede virksomheder har desuden ifølge en ny lov udsigt til at blive sat på aktier i løbet af de kommende fire år.
Hvad ville den socialistiske landsfader Ho Chi Mihn – også kaldet Onkel Ho – mon sige til alt dette, hvis han så det i dag?
Gradvis privatisering
– Målet er helt klart en meget omfattende privatisering, men man har besluttet sig for, at det skal ske gradvist. Den vietnamesiske regering har erfaringerne fra Rusland i frisk erindring, og her i landet vil man ikke have, at udviklingen ender med, at få mennesker overtager store dele af statens rigdomme på kort tid, siger Peter Lysholt Hansen.
Han mener, at der er mange tegn på, at regeringen fører en sund erhvervspolitik.
– Man satser på, at investeringerne skal ske, så statsejede, private og udenlandske virksomheder bliver ligestillede. Statsejede virksomheder skal ikke have særlige fordele, men der er dog enkelte undtagelser, for eksempel energisektoren, hvor det 100 pct. statsejede Petro Vietnam styrer hele området. Skibsværftsindustrien er et andet eksempel. Strategien med at beholde enkelte områder på statens hænder er udtryk for, at man fra regeringens side fortsat ønsker at påvirke udviklingen inden for vigtige områder, siger ambassadøren.
Han roser også regeringen for at satse på decentralisering, hvilket afspejles ved at cirka 50 pct. af statsbudgettet ydes som bloktilskud til provinserne.
Til gavn for alle?
Regeringen er ved at få mindre indflydelse ved at flytte rigsrevisorerne fra regeringen til nationalforsamlingen. Det hele sker godt nok inden for partiet, men er ifølge ambassadøren udtryk for, at landets ledelse i stigende grad erkender betydningen af check and balances.
Også Fagforbundet 3F’s mand i Asien, Bjarne Harder Larsen, har respekt for de resultater, der er nået på det økonomiske område, men fra hans kontor et andet sted i Hanoi er der ikke lutter solskin at iagttage.
– Det er fint, at man vil holde den økonomiske damp oppe, men får alle del i fremskridtene? Jeg tvivler. Flere firehjulstrækkere og flere store hoteller gavner ikke den almindelige befolkning, siger han.
3F deltager i et projekt sammen med VGCL, som er Vietnams LO. I en af de sydvietnamesiske regioner uddanner man tillidsrepræsentanter til at opbygge en demokratisk fagorganisation.
– Svaret på øget markedsøkonomi er en bedre organisering af arbejderne og befolkningen som sådan. Kun på den måde kan man sikre, at der en demokratisk trend i udviklingen, siger han.
Truende skyer
Også professor Finn Tarp, Økonomisk Institut på Københavns Universitet, kan se nogle truende skyer, selvom han generelt ser positivt på Vietnams økonomiske udvikling.
– Vietnam har ganske klogt satset massivt på at blive storeksportør af enkelte landbrugsprodukter som kaffe og ris, og man har udviklet en blomstrende tekstilindustri, men der ligger en fælde forude, hvis man bliver holdt fast i at fremstille produkter med lav værditilvækst og bare eksporterer forbrugsvarer. Man skal videre op ad stigen. Tekstiler er et mellemtrin, men man skal videre inden for eksempelvis elektronik og andre tilsvarende industrier, siger han.
En af de store hurdler for Vietnam bliver at få noget godt ud af naboskabet til Kina.
Det kræver enorme ressourcer at konkurrere med Kina, og når Vietnam om få måneder efter alle forventninger bliver medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO, så er det et resultat af, at man gerne vil have en fornuftig balance i forhold til den store nabo, mener professoren.
Bliver Vietnam underleverandør til den kinesiske industri, vil det kunne få en meget positiv effekt. Man kan sige, at Vietnam også i fremtiden må prøve at få det bedste ud af at have verdens største land siddende på nakken, mener professoren.
Cand. mag. Jan Kaare er freelance-journalist. godtext@godtext.dk
Hvis nu alle deltagerne i en licitation skal betale ti pct. oven i for at være med, er det så korruption?, spørger økonomiprofessor Finn Tarp.
Den økonomiske udvikling i Vietnam er måske det bedste middel til at bekæmpe korruption, mener dansk udviklingsøkonom med arbejdsplads både i København og Hanoi.
Tekst og foto: Jan Kaare
Hvordan synes du egentligt selv, det går? Det ville være en oplagt indgangsreplik, hvis man skulle få mulighed for at få en snak med Vietnams regeringschef Phan Van Khai om korruption.
Landets transportminister har netop taget sin afsked efter en omfattende svindelaffære, hvor der er blevet snydt med store bistandsmidler. I Transparency Internationals oversigt over korruption i verden i 2005 kommer Vietnam ud som et af de mest korrupte på højde med Hviderusland og Zimbabwe, og i Danmark er det ikke længe siden, Morgenavisen Jyllands-Posten skrev om bestikkelse i landet med udgangspunkt i en konkret sag, der involverer Skivevirksomheden WBL Holding. Virksomhedens direktør har siden over for den danske ambassade i Hanoi benægtet sagens eksistens.
Det er ikke til at vide, hvad Phan Van Khai ville sige, men ifølge Finn Tarp, der er professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut, er der grund til at se nuanceret på tingene.
– Der er vitterligt korruption i Vietnam, og jeg vil på ingen måde forsvare, at den findes, men vores forståelse af, hvad korruption betyder, er ofte for sorthvid, siger Finn Tarp.
Udover at være professor i udviklingsøkonomi i København er Finn Tarp også tilknyttet den vietnamesiske tænketank Central Institute of Economic Management (CIEM). Den kan sammenlignes med Det økonomiske Råd i Danmark, er statsfinansieret, men har en høj grad af selvstændighed. Finn Tarp, der således arbejder i København og Hanoi, er måske en af de danske økonomer, der har det største indblik i vietnamesiske forhold.
Når alle betaler ti procent
– Korruption kan defineres som den situation, hvor man betaler en person for at gøre noget, som personen ellers ikke ville gøre. Eller at man betaler en person for at få en kontrakt, som man ellers ikke ville få. Men hvis nu alle deltagerne i en licitation skal betale ti pct. oven i for at være med, er det så korruption? Den slags er der masser af i Vietnam, siger professoren.
Vores forståelse af korruption afspejler, at vi har en bestemt forståelse af, hvordan et samfund ser ud, men det er ifølge Finn Tarp ikke sikkert, at de parametre, vi måler korruption med, holder i den virkelige verden.
– De ti pct., vi talte om før, bliver måske fordelt inden for det vietnamesiske system, og det er med vores øjne ikke til at gennemskue hvordan. Derfor kalder vi det korruption, men som jeg ser det, bygger en hel del af det, vi kalder korruption, på en manglende forståelse for, hvad der foregår i Vietnam.
Finn Tarp har beskæftiget sig med økonomiske forhold i udviklingslande gennem mange år og har stiftet bekendtskab med mange former for grå og sort økonomi.
– Man kan desuden diskutere, hvor skadeligt korruption af den type, som vi lige har snakket om, er. Det skal ses i forhold til den økonomiske konsensus. Jeg vil gerne rejse spørgsmålet, om målet nødvendigvis er fravær af korruption under alle former, og om det i sig selv er god politik at sætte udryddelse af korruption allerøverst på dagsordenen? Måske er det i nogle tilfælde bedre at udvise en vis tålmodighed, og lade den økonomiske fremgang gøre det naturligt, at korruptionen gradvist bringes ned.
Økonomisk politik hjælper
Finn Tarp mener, at korruption og økonomisk udvikling hænger sammen. Den dårligt betalte embedsmand er tilbøjelig til at ville modtage bestikkelse. Hvis den økonomiske udvikling gør det muligt at betale embedsmanden en bedre løn, forsvinder anledningen til korruption måske.
– Den økonomiske politik, som man fører i det enkelte land, og den økonomiske fremgang kan få korruption til at forsvinde af sig selv, mens krav udefra og det at opføre sig som et mønsterland ikke nødvendigvis gør det, siger professoren.
Det var i den statsejede vietnamesiske presse, at man først kunne læse om vicetransportministeren, der havde stukket udviklingsmidler i egen lomme, og som havde svindlet med vejbyggeri. Sagen har siden ført til transportministerens afgang.
Det er ikke så meget landets engelsksprogede aviser som dem på vietnamesisk, der tager fat på forvaltningssnavs. Derfor er målgruppen formentlig først og fremmest ansatte i det offentlige system samt alle borgere, der på den måde opfordres til at holde øje med, hvad der foregår.
Taget i betragtning hvor klemt pressefriheden er i Vietnam, så er der ingen tvivl om, at den egentlige afsender bag skriverierne om korruption er toppen af det kommunistiske parti.
Vores forståelse af, hvad korruption betyder, er for ofte sorthvid.
Økonom Finn Tarp
Styret tager kampen op
– De vietnamesiske myndigheder er meget nervøse for korruption, siger Finn Tarp. Styret i sig selv er ikke korrupt, og det er godt klar over, at korruption kan forstyrre den sociale orden. Det kommunistiske parti og regeringen kæmper seriøst for en social velafbalanceret udvikling, og de ser, at korruption er skadelig for det projekt på længere sigt.
Danmarks ambassadør i Hanoi, Peter Lysholt Hansen, siger om korruption: – Det er begyndt at gå op for partiet og regeringen, at der skal slås hårdt ned på korruption, hvis legitimiteten over for befolkningen skal bevares, og man har også fundet ud af, at korruption hæmmer erhvervsudvikling og udenlandske investeringer. Derfor har styret taget en række initiativer for at komme uvæsenet til livs, siger han.
Blandt initiativerne er en større undersøgelse af korruptionens omfang. Den gav i november 2005 anledning til en ny antikor-ruptionslov, der indfører regler om, at alle offentligt ansatte og deres familier skal opgive, hvad de har af aktiver. Det gør det meget sværere at vaske sorte penge hvide og erhverve sig formuer på illegitim vis. Endelig har generalinspektoratet fået til opgave at kontrollere myndigheder for at opspore tegn på korrupt adfærd.
– De vietnamesiske myndigheder gør en meget større indsats end tidligere, og jeg er ret sikker på, at den nok skal bære frugt. Det bliver sværere at være involveret i korruption i fremtiden, siger Peter Lysholt Hansen.