MELLEMØSTEN

KOMMUNER ERSTATTER KLANER

Turisme kan blive en god indtægtskilde for Yemen, også på lokalt plan. Her byen Shibam – den såkaldte ørkenens Manhattan i den vestlige del af landet. Højhusene er bygget af ler.

I Yemen styrker Danida og UNDP de lokale forvaltninger. Men decentralisering er et tveægget sværd, der også kan styrke det gamle klanstyre.

Tekst og fotos: Karin Bergquist

Spørger man Mohammed Cressan, medlem af lokalrådet i Seyun i Hadramautdalen, ved han godt, hvad myndighederne i dalen bør satse på: – Turisme. Jeg kunne tænke mig at styrke folk, så de kan tage sig af deres by og skabe jobs og servicemuligheder til besøgende, bygge hoteller osv. Der er et udmærket tysk program til bevarelse af bygninger i Shibam, der også kaldes ørkenens Manhattan.

– Byrådet foreslår, at turister skal betale en skat for at besøge byen, som er på Unescos kulturarvsliste. Men man kan ikke indføre skatter uden at andre tager en stor del af pengene, siger han. Motivationen til at opkræve skatter er generelt meget lille, fordi de lokale kun får lov at beholde 30 procent selv, mens resten går til gouvernoratet eller staten.

De lokale myndigheder har brug for mere magt og flere penge.

Kun til investeringer
– Finansministeriet er af den opfattelse, at pengene ligger bedst i finansministeriet, så der skal ske en holdningsændring. Som det er nu, laver de lokale et budge, og finansministeriet siger, hvad de kan få. Der foregår meget lidt forhandlinger, siger Danidaseniorrådgi-ver Flemming Sørensen, bosiddende i Sana’a siden 2004.

– Penge fra staten må kun bruges til investeringer. Man må bruge penge til at bygge skoler og sundhedsklinikker, men ikke til drift. Men der er jo ikke meget ved at have en skole, hvis man ikke kan lønne lærerne, siger Flemming Sørensen, der arbejder på et decentraliseringsprojekt, som sikrer, at lokalrådet fremover kan disponere over egne penge.

Dansk støtte til reformer
I dag har de lokale myndigheder som nævnt få penge og lidt magt. Danmark har derfor bidraget til at udarbejde en national decentraliseringsstrategi, der skal gennemføres over de næste 10-20 år i Yemen. Den er lige nu til vurdering i indenrigs-, sundheds- og undervisningsministerierne, der alle skal være indstillede på at gennemføre de foreslåede reformer.

Fire pilotprojekter er startet i Hadramautdalen – i byerne Seyun, Shibam, Tarim og Assoum. I øjeblikket bliver der leveret udstyr og sat kontorer op. Der er lavet undersøgelser over, hvordan man opkræver lokale skatter og bruger pengene mest hensigtsmæssigt. Næste skridt er kapacitetsopbygning i kommuneministeriet i Sanaa for at styrke forbindelsen mellem nationale og lokale myndigheder.

Decentraliseringsprojektet sigter samtidig mod at reducere den nærmest institutionaliserede korruption, der på grund af de lave lønninger er alment acceptabel. Udliciteringsprocedurer bliver desuden decentraliseret, så lokalrådet fremover selv udvælger firmaer til at bygge veje og skoler. Projektet er med til at sikre bedre informationsflow og at embedsmænd lærer at bruge it. Computere er ved at blive indført i lokalforvaltningen, så borgerne fremover kan stille spørgsmål til deres myndigheder – via Hadramautdalens egen hjemmeside.

Danida i Yemen Danida deltager i UNDP’s decentraliseringsprojekt i Yemen, budgetteret til 300 mio. kr. Yemen er opdelt i 334 distrikter og 20 gouvernorater, svarende til danske kommuner og amter. Projektet går ud på at flytte statslige opgaver som skoleundervisning og sundhedsydelser ud til de regionale og lokale myndigheder. I år yder Danida 4,5 mio. kr., hvor 2,8 mio. kr. er budgetstøtte til fire distrikter.

Tilbage til klanstyret
Yemen er et gammelt klansamfund. Decentraliseringsprojektet kan indirekte være med til at reducere klanstyrets magt og sætte en stopper for de mange kidnapninger i landet, hvis det lykkes at involvere klanerne og skabe en lokaludvikling, der møder lokalbefolkningens behov.

Yemen er også et meget centralistisk samfund med præsidenten som enerådende magtfaktor, selvom både han og parlamentet er demokratisk valgt. Men det halter med kontrollen ude omkring i landet. Nordpå har der været kidnapninger, og der er fortsat kampe mellem lokale sheiker og regeringen.

– Oppe nordpå er dér, hvor man finder olien. Som lokal klan synes man ikke, man får noget ud af den olie, man betragter som sin egen, og som ligger i undergrunden – men som regeringen kommer og henter. Samtidig er der sket meget lidt i Yemen inden for sundheds- og uddannelsessektoren. Derfor kan man godt forstå klanledernes krav om udvikling i området. Der sker sjældent noget med gidslerne, men man holder dem for at presse regeringen, siger Flemming Sørensen.

Omvendt kunne decentraliseringen godt minde om det klanstyre, Yemen er ved at gøre op med. Ifølge tidligere minister for planlægning og udvikling, Ahmed Sofan – der indtil en nylig ministerrokade var Danmarks kontaktperson på projektet – er decentralisering et vigtigt fremskridt, men samtidig et tveægget sværd.

– Vi gennemfører et nyt system, som nogle vil modsætte sig, fordi de ikke ønsker at afgive magt, og så kæmper vi imod menneskenes træge natur. Vi har derfor brug for gode eksempler fra 1-2 gouvernorater, som kan bruges som model andre steder.

– Folk forstår udmærket, at decentralisering vil føre Yemen et stort skridt fremad, og at de får mulighed for at nå deres lokale myndigheder. Men nogle føler, at når man reducerer den centrale magt og styrker de lokale myndigheder, så vil det styrke det gamle klansystem, vi prøver at komme væk fra, siger Sofan.

Seneste nyt Decentraliseringsprojektet har været nedkølet efter sagen om Mohammedkarrikaturerne, men er nu så småt ved at genopstarte.

Freelance-journalist, cand.comm. Karin Bergquist besøgte Yemen i januar-februar på et rejsestipendie fra Danidas Oplysningsbevilling. karinbergquist@hotmail.com

DANSK BISTAND TIL PALÆSTINENSERE FORTSÆTTER

Selvom EU har indstillet sin direkte støtte til Hamasregeringen, fortsætter den danske bistand til området. De humanitære organisationer er dog bekymrede for fremtiden. 

Af Ulrikke Moustgaard

Vold, radikalisering og økonomisk sammenbrud.

Der lød advarsler fra både tænketanke, humanitære organisationer og analytikere om konsekvenserne for den palæstinensiske befolkning, da EU den 10. april 2006 besluttede at indstille sin direkte økonomiske støtte til den nyvalgte Hamas-ledede palæstinensiske regering.

    Baggrunden for EU’s beslutning var, at Hamas-bevægelsen står opført på både EU’s og USA’s terrorliste, og at Hamas derudover ikke vil anerkende staten Israels eksistens. Dermed sluttede EU sig til andre vestlige lande som USA og Canada, der også boykotter den nyvalgte palæstinensiske regering.

    Nyheden fik hurtigt ben at gå på i de danske medier, hvor nogle politikere krævede, at Danmark skulle indefryse sin bilaterale bistand til det palæstinensiske selvstyre, så længe Hamas leder regeringen.

    Men Danmark agter ikke at stoppe bistanden til den palæstinensiske befolkning, fremgår det af en intern statusrapport om situationen fra Udenrigsministeriet.

    Det skyldes primært, at den støtte Danmark indtil nu har ydet ikke har noget direkte at gøre med de palæstinensiske selvstyremyndigheder, men i stedet er støtte, der er blevet givet som ’klassisk’ udviklingsbistand – altså til enkeltprojekter eller gennem internationale organisationer.

Støtte udenom selvstyre
I forbindelse med EU’s beslutning sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) allerede i april, at også Danmark ville vurdere sin fremtidige støtte til området – men han understregede, at den palæstinensiske befolkning ikke skulle betale prisen for en EUboykot af Hamas-regeringen.

    – Det er ikke formålet at få børnene smidt ud af skolerne og de syge ud af hospitalerne, sagde Per Stig Møller.

    Og det er stadig Danmarks holdning, at nok skal man stå fast på sine krav og hårdhed over for Hamas, men man er samtidig opmærksom på den palæstinensiske befolknings behov. Derfor vil kun de projekter, der har direkte forbindelse med selvstyret, blive berørt af en dansk boykot.

    I praksis betyder det, at et enkelt program for kapacitetsopbygning i det palæstinensiske landbrugsministerium nu vil blive indstillet. I stedet vil pengene – cirka et par millioner kroner – blive brugt til andre aktiviteter i den private landbrugssektor. Og et projekt i Ministeriet for Kvindeanliggender, som i princippet er færdigt, men endnu ikke afsluttet, skal tilbagebetale ubrugte midler.

    I alt er der afsat 114 mio. kr. til dansk bistand til palæstinenserne på Finansloven for 2006.

    Fremover vil Danmark støtte gennem andre kanaler end selvstyret såsom Verdensbanken eller NGO’er, der arbejder i området. Danmark, Sverige og Schweiz er for eksempel gået sammen om at støtte en række NGO’er både i Palæstina og Israel på menneskerettighedsområdet.

    Men ikke alle er lige begejstrede for udsigten til en fremtid, hvor NGO’er i højere grad vil blive brugt som donorkanaler.

Nej til politiske dagsordener
Medlemmer af det palæstinensiske netværk Palestinian Non-Governmental Organizations Network (PNGO) har netop advaret mod en ulmende katastrofe, der er ved at ramme den palæstinensiske sundhedssektor som følge af Vestens boykot. Boykotten går nemlig ud over det offentlige sundhedssystem, fordi selvstyret ikke længere kan betale udstyr, patientregninger eller udbetale lønninger til læger og sundhedspersonale. Ved at give økonomisk humanitær bistand til NGO’er i sundhedssektoren frem for at støtte selvstyret underminerer man dermed også det statslige sundhedssystem, frygter NGO’erne.

    – Vi vil også understrege, at ethvert forsøg på at bruge palæstinensiske NGO’er som midler til at få gennemført eksterne politiske dagsordener, er totalt uacceptabelt, skriver PNGO i sin erklæring.

    Heller ikke hos Folkekirkens Nødhjælp i Danmark er man begejstret for scenariet.

    – NGO’er skal og vil ikke erstatte myndighedernes rolle. Vi kan ikke påtage os et ansvar, der egentlig skulle løses ad politisk vej, ligesom det heller ikke er vores opgave at lappe på dårlig politik, siger Uffe Gjerding, Mellemøstkoordinator for Folkekirkens Nødhjælp.

    – Men naturligvis kan konsekvenserne af den politiske udvikling, herunder det internationale samfunds manglende effektive eller fejlagtige indgriben, medføre en humanitær katastrofe af et omfang, som vi ud fra et humanitært imperativ må forholde os til i samarbejde med vores lokale partnere, slutter han.

Kvartetten melder ud USA, EU, Rusland og FN – den såkaldte Mellemøst- kvartet - besluttede den 10. maj, at det internationale samfund skal finde en midlertidig ordning, så omverdenen kan afhjælpe det palæstinensiske selvstyres økonomiske krise.

Hamas og Det Palæstinensiske Selvstyre (PA) – det mener regeringen Den danske regering anbefaler EU fortsat at stå fast på sine krav til Hamas: anvendelse af vold må høre op accept af Israels ret til at eksistere  anerkendelse af indgåede aftaler Derudover mener regeringen at:  den politiske støtte til og konktakt med præsident Abbas bør fortsætte og styrkes, ligesom den finansielle støtte til institutioner under præsidentembedet kan fortsætte/ styrkes den samlede bistand til palæstinenserne så vidt muligt bør fastholdes på det hidtidige niveau af hensyn til de basale behov og den humanitære situation i områderne men at kapacitetsopbygning af og direkte støtte gennem PA-institutioner indstilles bistanden i stedet kanaliseres uden om PA, herunder gennem Verdensbanken, FN og NGO’er og i form af egenimplementering fra donorside de humanitære indsatser styrkes, ikke mindst UNRWA donorkoordinationen intensiveres kontakt til PA på teknisk embedsmandsniveau indstilles generelt, men dog fortsat kan finde sted, hvis dette er nødvendigt for at sikre en effektiv gennemførelse af bistanden Kilde: Udenrigsministeriet

Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist. ulrikke@luxpresse.dk

ISRAEL FRIGIVER MOMSPENGE

Det økonomiske pres på selvstyret lettes en smule. Israel kræver dog, at momspengene ikke går til Hamas.

Af Ulrikke Moustgaard

Fremtidsudsigterne for de ludfattige palæstinensere på Vestbredden og i Gaza-striben er blevet en smule lysere.

Det er sket efter, at Israel har ophævet måneders økonomisk boykot og nu er villig til at frigive tilbageholdte momspenge. Betingelsen er dog, at pengene går til humanitære opgaver og ikke til regeringen, der ledes af den yderliggående Hamas-bevægelse, udtalte

Israels udenrigsminister, Tzipi Livni, i midten af maj.

Ifølge FN’s Koordinationskontor for Humanitær Bistand (OCHA) i Jerusalem kostede det palæstinenserne 50 mio. dollars om måneden, at israelerne tilbageholdte momspenge – det vil sige penge, der bliver opkrævet i told og moms, når palæstinensiske varer eksporteres og sælges fra Israel.

Til sammenligning har palæstinenserne ifølge OCHA modtaget 34 mio. dollars i donorhjælp om måneden.

I henhold til Oslofredsaftalen skal Israel refundere momspenge, man på Det Palæstinensiske Selvstyres vegne opkræver i told og moms for palæstinensiske varer, da selvstyret ikke selv har kontrol over sine eksterne grænser.

Men efter valget af den Hamas-ledede regering i Palæstina, afbrød Israel alle officielle forbindelser til det Det Palæstinensiske Selvstyre og brugte i stedet momspengene på at betale selvstyrets gæld hos israelske firmaer.