BØGER

MOSAIK OM VIRKSOMHERDERNES SAMFUNDSANSVAR

I 90’erne fik erhvervslivet for alvor øjnene op for begreber som Corporate Social Responsibility og Corporate Citizenship. Ny bog diskuterer, hvordan virksomhedernes nye fokus kan bidrage til bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Af Sune Skadegård Thorsen

Corporate Social Responsibility (CSR) eller Corporate Citizenship – som er det begreb redaktionen har valgt at bruge – handler om virksomhedernes samfundsansvar.

CSR bestyrkes af en globale erkendelse af, at en velfungerende privat sektor er en forudsætning for økonomisk udvikling. Der er gennem de sidste ti år skrevet talrige bøger og artikler om CSR. Verdensbanken, en række FN-institutioner og udviklingsorganisationer har etableret arbejdsgrupper på feltet.

Den nye bog ”Corporate Citizenship in Developing Countries – New Partnership Perspectives” har samlet en række essays på området i en antologi som er et spændende bud på at ramme dette mål i bevægelse. Den giver et godt indtryk af de mange tænkelige muligheder for, hvordan erhvervslivets udvidede fokus bedst kan tjene økonomisk og social udvikling.

Med 11 essays på 270 sider er der nødvendigvis tale om et panorama. Artiklerne bevæger sig omkring kerneelementer som menneskerettigheder, miljø og korruption eller ’corporate governance’.

Når hertil lægges diskussioner om ’stakeholders’, donationer kontra integreret virksomhedsledelse, bindende kontra frivillige standarder, multinationale kontra små- og mellemstore virksomheder, partnerskaber, ’Foreign Direct Investments’, kulturrelativisme, det demokratiske underskud, og en enkelt artikel dedikeret til diskussion af en enkelt teori, kommer antologien vidt omkring. På trods af en underrepræsentation af forskere eller praktikere fra ’syd’ og af kvindelige forfattere, bidrager de få repræsenterede med meget spændende perspektiver på debatten.

 
Esben Rahbek Pedersen & Mahad Huniche (Red.): ”Corporate Citizenship in Developing Countries –New Partnership Perspectives” Pris: 260 kr, 278 sider.
Udgivet på Copenhagen Business School Press.

Minimums-spilleregler
Enkelte artikler går tæt på denne kerneudfordring. Nicky Blacks artikel berører specifikt de “Norms on the Responsibilities of Transnational Corporations and Other Business Enterprises with Regard to Human Rights” (oftest blot omtalt som ’Normerne’), som FN’s Underkomité for Menneskerettigheder enstemmigt har vedtaget.

Normerne blev dog ikke vedtaget af kommissionen, og området er nu under behandling af en særlig repræsentant til Generalsekretæren for FN. Normerne er udtryk for et behov for at få fastlagt et globalt minimum for virksomheders adfærd overfor sine interessenter; et minimum, hvorunder virksomheder kan holdes ansvarlige – et ’level playing field’. FN’s Global Compact er udtryk for de frivillige – og meget vigtige – virksomheders initiativer.

Partnerskabsmodeller
Denne skelnen mellem på den ene side minimumskrav, som en virksomhed vil lade indgå i et compliance-program, og på den anden side de innovative tiltag, som en virksomhed frivilligt kan finde på, er vigtig at holde sig for øje ved konstruktionen af partnerskabs-modeller.

Fra en virksomheds perspektiv åbner partnerskaber mulighed for større effektivitet og ikke mindst en ekstra ’brand’ effekt. Fordelene for partneren er også åbenbare set i lyset af erhvervslivets nødvendighed for økonomisk udvikling. En stat eller en udviklingsorganisation skal imidlertid særligt vare sig for ikke at blive taget som ’gidsel’ i forløbet. Dette kan kun lade sig gøre ved at etablere et sæt minimums-spilleregler; således som det har været tilfælde for IFU – et eksempel, der beskrives i bogen.

Undertegnede kan kun opfordre til, at bogen læses bredt af både erhvervs- og udviklings-folk, at de mange spor lagt ud i bogen forfølges, og at yderligere forskning på den spændende neksus mellem erhverv og udvikling i lyset af CSR iværksættes. Med redaktørens ord: Happy reading!

Sune Skadegård Thorsen er advokat, driver virksomheden Lawhouse.dk og er partner i Corporate Responsibility Ltd. i London. Han rådgiver virksomheder, regeringer, pensionskasser, og udviklingsorganisationer i spørgsmål om menneskerettigheder & erhverv.

SOCIAL ANSVARLIGHED - SÅDAN GØR MAN

Ny håndbog om virksomheders sociale ansvarlighed giver konkrete råd til at komme i gang med arbejdet.

Af Marianne Hartz Thomas

Danske virksomheder med partnere eller produktion i udviklingslande kan få god brug af den nye håndbog Social ansvarlighed.

Bogen indeholder gode råd om, hvordan en virksomhed kan gå i gang med at arbejde med social ansvarlighed eller Corporate Social Responsibility (CSR).

Bogens forfattere fremkommer med en lang række argumenter for, hvorfor virksomheder bør arbejde med CSR – set med mange forskellige – primært danske eksperters øjne. Håndbogen indeholder et væld af gode råd og case-historier om, hvordan man som virksomhed konkret kommer i gang med at arbejde med CSR.

Danske virksomheder, der arbejder i udviklingslandene, vil nok have særlig stor interesse for kapitel 9, der handler om, hvordan virksomhederne kan inddrage samarbejdet med leverandører og aftagere i den tredje verden i deres strategi med CSR.

Og fire gange om året bliver håndbogen opdateret. For et gebyr kan man få adgang til opdateringerne og al materialet elektronisk. Skribenterne er jurister, cand.merc.’er og en enkelt journalist. Og så har en fremtidsforsker sneget sig ind.

Et enkelt indlæg kritiserer generelt danske virksomheders indsats på området og i særdeleshed statens rolle. Sune Skadegård Thorsen (se anmeldelsen ovenfor, red.) efterspørger konkrete lovtiltag fra statens side, som vi ser det på miljøområdet. Nye love bør forpligte virksomheder til at gå ind i CSR-arbejdet og rapportere på det. For ellers, som han skriver, bliver danske virksomheders konkurrenceevne ikke styrket.

Sidetal: ca. 240 sider.
Pris: 3.480 kr.
Social ansvarlighed. Forlaget Andersen Hovedredaktører Mette Reissmann og Anne-Louise Thon.

NY HANDLINGSPLAN: ’ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING I starten af marts blev der holdt en erhvervskonference om investeringer i Afrika, der havde til formål at sætte fokus på erhvervsmuligheder i Afrika. Her lancerede regeringen den nye erhvervshandlingsplan for udviklingslandene: ’Erhverv vækst og udvikling’. Regeringens udgangspunkt er erfaringer fra Asien, der viser, at vækst skal komme fra erhvervsudvikling. Derfor fokuserer regeringen i handlingsplanen på, at den private sektor kommer til at spille en større rolle i dansk udviklingsbistand. Handlingsplanen kan rekvireres gratis på: http://www.danida-publikationer.dk eller kontakt DBK Logistik Service på telefon 32 69 77 88.