Der er brug for en stærkere samlet dansk miljøindsats i udviklingslandene. Både for at bekæmpe fattigdom og for at imødegå de store globale miljøproblemer, verden står overfor.
Af Troels Dan Christensen
Der er behov for en dansk miljøindsats i udviklingslandene, der går på to ben. En fattigdomsorienteret bistand, hvor miljøhensynene er integreret, og en særskilt miljøbistand, mener Troels Dan Christensen, WWF Verdensnaturfonden. Foto: Scanpix.
Omkring 70 procent af verdens fattige lever i landområder, hvor de for at overleve er direkte afhængige af naturen omkring dem.
Det er efterhånden veldokumenteret, at de fattigste ofte er de mest afhængige af disse umiddelbare naturressourcer og derfor også de mest sårbare, når natur og miljø overudnyttes. Derfor er der et stort behov for at indtænke miljøaspekterne i udviklingsbistanden. Desværre viser en ny undersøgelse fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) af miljøintegrationen i forbindelse med Danidas sektorprogrammering, at denne sammentænkning af miljøhensyn og udvikling ikke finder sted i tilstrækkelig grad.
Under alle omstændigheder er der udover sammentænkningen af miljø i Danidas sektorprogrammer brug for en særskilt dansk miljøbistand til udviklingslandene. Mange af de globale miljøproblemer, som for eksempel klima, biodiversitet og grænseoverskridende forurening, kan og skal ikke løses gennem den normale udviklingsbistand. Ligesom der er brug for, at Danmark kan yde støtte til at sikre bæredygtig udvikling i de lande, hvor væksten pludselig går stærkt.
Miljøindsats på to ben
En ny rapport fra WWF viser, at den kraftige økonomiske vækst i Asien har betydet en stærk forøgelse af forbrug og forurening i denne verdensdel. Med over halvdelen af verdens befolkning vil den fortsatte kraftige vækst i Asien få alvorlige miljø- og ressourcemæssige konsekvenser for os alle. Der er således brug for, at Danmark også kan yde støtte til en mere bæredygtig udvikling i de lande, hvor væksten går stærkt.
Med andre ord, der er behov for én dansk miljøindsats i udviklingslandene, der går på to ben. En fattigdomsorienteret bistand hvor miljøhensynene er integreret fuldt ud. Og en særskilt miljøbistand til globale miljøproblemer, herunder støtte til en mere bæredygtig udvikling i de lande, hvor vækst og forbrug vokser hastigt.
Danmark har faktisk en særlig miljøbistand.
Men efter massive nedskæringer i 2002, og ensretning af denne bistandsform med Danidas øvrige arbejde, er den særlige danske miljøbistand efterhånden en af de bedst bevarede hemmeligheder i den danske bistandsverden. Offentligheden kender ikke til den, og Danida regner den i dag med i den almindelige udviklingsbistand.
Miljøbistanden var en særskilt ramme
Oprindeligt var den danske miljøbistand en udløber af de globale diskussioner om miljø- og udvikling herunder Rio konferencen i 1992. Som sådan fokuserede miljøbistanden på globale miljøproblemer og var ’additio-nel’, hvilket vil sige, at den ikke var en del af den traditionelle fattigdomsorienterede udviklingsbistand, men noget særskilt. En ramme eller et budget for sig.
Fokus på de globale miljøproblemer og det ’additionelle’ var baggrund for, at den blandt andet blev anvendt på indsatser i mellemindkomstlande. I Asien drejede det sig om Malaysia og Thailand, i Afrika om Sydafrika. Tanken var, at miljøbistanden også skulle være med til at løse de miljøproblemer, der opstår i lande, der er på vej ud af den værste fattigdom, og dermed sikre en mere bæredygtig udvikling i disse vækstlande.
I dag er Malaysia ved at blive udfaset som modtagerland for dansk udviklingsbistand. Thailand ser ud til at gå samme vej, og miljøbistanden kommer mere og mere til at ligne den traditionelle udviklingsbistand både med hensyn til fokus og udførelsesmåde.
Det er ikke overraskende. Man har dybest set sammenlagt de to bistandsformer og samtidig beskåret den traditionelle udviklingsbistand. Miljøbistanden bliver forsøgt kanaliseret over i mere traditionel udviklingsbistand.
Kraftig besparelse på fem år
Den samlede udviklings- og miljøbistand er gået fra at være målsat til henholdsvis 1,0 og 0,125 procent af bruttonationalproduktet (BNI), til en samlet bistand på 0,8 procent på kun fem år. Så der er brug for mere fattigdomsorienteret bistand.
Men som verden ser ud i dag, er der samtidig brug for en stærk dansk indsats for at løse verdens globale miljøproblemer. Så for begge områder bør vi genfinde det tidligere ambitionsniveau. En procent af BNI til fattigdomsorienteret udviklingsbistand og dertil en global ramme, som den tidligere MIFRE-STA-ramme (Miljø, Fred og Stabilitet, red.) på mindst 0,5 procent af BNI til at løse fælles globale problemer, herunder miljø.
Vi har råd. Og verden har ikke råd til, at vi lader være.
Troels Dan Christensen er programmedarbejder for WWF Verdensnaturfonden.
udvikling har modtaget dette spørgsmål fra en læser.
Det undrer mig såre, at udvikling konsekvent skriver Burma, når landet i godt ti år har heddet Myanmar. Hvad er forklaringen på, at Udenrigsministeriet benytter et navn, der er afskaffet?
I FN hedder det da også Myanmar. Da Cambodja i sin tid skiftede til Kampuchea, fulgte vi med ligesom Congo-Zaire-Congo navneskifterne er blevet fulgt her til lands.
Venlig hilsen Henrik Døcker
P.s. Jeg har ladet mig fortælle, at post adresseret til Burma returneres, eftersom landet ikke eksisterer.
Svar:
Kære Henrik Døcker,
Burma hedder officielt Myanmar. Navneændringen er indført af det illegitime militærstyre. Mange lande, blandt andet Danmark, tager skarp afstand fra militærstyret og benytter derfor konsekvent den tidligere betegnelse, Burma. Det gør den demokratiske opposition (der vandt valget i 1990, og som blev frarøvet sin ret til at danne regering) også.
Redaktionen.
Kære Læser,
udvikling har gennemgået en række forandringer de seneste to år. Derfor gennemfører vi her i foråret en læserundersøgelse, og vi vil bede dig om at tage godt imod vores analyseteam, hvis du bliver kontaktet enten per telefon eller per brev.