NAVNE

ALEIDA GUEVERA MARCH - DATTER AF ET REVOLUTIONS-IKON

Che Guevaras datter, Aleida Guevara March, fortsætter sin fars kamp for en retfærdig verden. Men med fredeligere midler.

Af Morten Seifert, MSc/journalist

Far og datter. Aleida Guevara March datter til Che Guevara. Foto: Morten Seifert og Polfoto.

Aleida Guevara March (f. 1960) så sin far, Che Guevara, for sidste gang, da hun var fem år. ’El Che’ rejste fra sin kone og fire børn på Cuba og drog til Congo for at støtte endnu en revolution, inden han blev dræbt i Bolivia i 1967.

Che Guevaras datter er venlig og smilende, da udvikling møder hende i København, hvor hun gæstede det Sociale Forum i januar. Hun lever et fredeligere liv end sin far. Hun er mor til to, børnelæge og driver Che Guevara-forsk-ningscenteret i Havanna. Sin fars kamp for en bedre verden viderefører hun som forfatter og foredragsholder.

– Du har sagt, at din far er det mest komplette menneske, du kender til.

Hvad mener du med det?

– Først og fremmest var min far et meget følsomt og elskende menneske. Han var også ydmyg og syntes ikke selv, han var noget særligt. Jeg har et dejligt fotografi , hvor han står i det stilfulde ministerium og drikker kaffe af en konservesdåse, ligesom man gør på landet. Det var hans stil, selv som industriminister. Men han havde en kulturel dannelse på et højt niveau. Han sagde aldrig noget, han ikke mente, og der var lige linje fra ord til handling.

- Hvordan er din vision for en bedre verden?

- Hele mit budskab kan koges ned til ét ord:

Respekt. Og det mener jeg ikke, at EU og USA har overfor den fattige verden. De betragter os som undermennesker. Hjælp fra de rige landes regeringer bliver altid givet med betingelser. Da Cuba for nylig blev ramt af to orkaner, tilbød USA hjælp. Det er ikke normalt, men USA var forpligtet af Cubas utvetydige støtte efter 11. september. Men det var helt håbløst. Først var hjælpen betinget af, at amerikanske eksperter skulle ’besigtige skaderne’. Da vi sagde, at det havde vi gjort, besluttede de, at hjælpen ikke måtte gå via Cubas regering. Siden fandt de på, at man ikke kunne bruge amerikanske skibe, for de måtte ikke anløbe cubanske havne, men de cubanske skibe kunne heller ikke få lov at gå ind i de amerikanske havne.

– Er der ingen eksempler på god ulandsbi-stand?

– Der er stor forskel på regeringernes bistand og den folkelige. Cuba har modtaget værdifuld hjælp fra de folkelige organisationer i Europa; hjælp uden betingelser og modydelser båret af respekt for det cubanske folk. Organisationen MediCuba er et godt eksempel. De samler midler i Europa og køber råvarer til medicinfremstilling. Det har hjulpet Cuba til at udvikle sin egen medicinalindustri.

– Skal man kæmpe, som din far gjorde det eller med fredeligere midler?

– Det afhænger af tiden og situationen, hvordan man kæmper. Det er også forskelligt fra menneske til menneske. Jeg har ikke militæruddannelse, men jeg er faktisk helt god til at skyde. Så hvis Cuba bliver angrebet, vil jeg kæmpe ligesom min far. Ellers bruger jeg det, som jeg kan; deltage i diskussioner og fremme,

at det er de rigtige beslutninger, der bliver taget. Og hvis min lægeuddannelse kan være til nytte, er jeg selvfølgelig til disposition. Se på Venezuela. Chavez kom til magten ved et demokratisk valg, og hele verden accepterede det. Alligevel iværksatte USA et statskup, som provokerede den venezuelanske befolkning, så den nu er klar til væbnet kamp. Forandringer kan skabes med kamp eller med valgprocesser, det kommer an på situationen. Men jeg går ind for, at det er folket, der bestemmer.

– Betyder det, at USA må vælte en diktator for at give folket magten som i Irak?

– Nej aldrig! Ryger det vredt ud af munden på den hidtil så fredelige dame. Revolutionsikonets datter raser, idet hun fortsætter:

– Hvem skulle give USA denne ret? Kun befolkningen selv må bestemme, om de vil leve med diktaturet eller gøre en ende på det. Jeg accepterer ikke den første verdens ret til at blande sig i den tredje verden. Hvem har bestemt, at der findes herremennesker og undermennesker?

NYT OM NAVNE MARTS

MULTILATERALE RÅDGIVERE

JPO’s og seniorrådgivere

Cand.merc.int. Henrik Scharling Pilgaard, 31, er 1. februar 2006 udsendt som JPO for FN’s Flygtningehøjkommissær (UNHCR) til Schweiz.

Cand.scient./mag.antropologi/etnografi Morten Lynge Madsen, 30, er 1. februar 2006 udsendt som JPO for FN’s Program for koordinering af aids-indsatsen (UNAIDS) til Sydafrika.

Cand.scient.soc. Pernille Arensdorf Bengtsen, 31, er 7. februar 2006 udsendt som JPO for FN’s Børnefond (UNICEF), hvor hun skal arbejde med forældreløse og sårbare børn i Sydafrika.

NGO’ER

Usman Adam er sendt til Pakistan for Folkekirkens Nødhjælp, hvor han skal arbejde som katastrofekoordinator for Church World Service i Islamabad og Mensehra.

Lennart Falk afløser 15. marts 2006 Birgit Philipsen som generalsekretær for ADRA Danmark. Lennart Falk har de sidste 9 år arbejdet som programkoordinator for Red Barnet.

 
Sygeplejerske Anne Marie Larsen er rejst til Liberia for Dansk Røde Kors, hvor hun skal lede opbygningen af et førstehjælpsprogram.

Annette Lüdeking, 46, afløser Søren Stenum som ny direktør for BØRNEfonden. Annette Lüde-king har arbejdet med udvikling siden 1986, primært i Afrika.

Pia Olsen er fra 1. februar ansat som politisk koordinator ved CARE Danmark, hvor hun skal være med til at skabe en klar profil for u-landsorganisationen. Pia Olsen kommer fra en stilling som international politisk koordinator i Danmarks Naturfredningsforening, men er også kendt for sit politiske engagement i SF.

Sygeplejerske Maria Oxenbøll, 27, rejser til Cambodja for Læger uden Grænser, hvor hun skal arbejde på et hiv/aids projekt i byerne Siem Reap og Poipet. Her skal hun forbedre patientkontakten og uddanne de lokalt ansatte sygeplejersker.

Cand.techn.soc. Erik Toft, 40, er ansat som Chief of Programmes for DACAARs Rural Development og Water & Sanitation programmer i Afghanistan. Erik Toft har tidligere arbejdet for bl.a. Teknologisk Institut, UNICEF og Dansk Flygtningehjælp.

Allan Mygind Vokstrup, 53, er per 1. april 2006 ansat som ny afdelingsleder for international afdeling i ASF-Dansk Folkehjælp. Allan Mygind Vokstrup kommer fra en stilling som programleder for Dansk Flygtningehjælp.

Anita Bay Bundegaard, tidligere radikal udviklingsminister (december 2000-novem-ber 2001) begynder den 1. marts på dagbladet Politiken som leder af lederkollegiet. Hun kommer fra et job som rådgiver for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

NY CHEF FOR SYDGRUPPEN

Som en del af Udenrigsministeriets medarbejderrokade er bilateral chef Ib Petersen blevet udnævnt til ny chef for Sydgruppen (Danida). Han afløser Carsten Staur, der skal til New York som Danmarks nye FN-ambassadør. Ny bilateral chef bliver Carsten Nilaus Pedersen, der kommer fra en stilling som ambassadør i Tanzania. Skiftet sker 1. marts 2007.

ANDRE

Professor i socialmedicin Jørn Olsen er valgt til præsident for det internationale epidemiologiske selskab (IEA) frem til 2008. IEA udgiver bl.a. bøger om folkesundhed og samarbejder med WHO.