BØGER

HVORDAN BEKÆMPER MAN ISLAMISK RADIKALISME?

Syv DIIS rapporter diskuterer, hvordan islamisk radikalisme kan bekæmpes.

Af Rosalina Dias Larsen

Danmark står midt i den værste udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig.

Det er en krise, der på mange måder bunder i uvidenhed om islam. Men det råder syv rapporter fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) bod på! I sin helhed giver rapporterne et rigtigt godt overblik over, hvilke forhold og forudsætninger mennesker i den arabiske verden lever under. Men også hvordan disse påvirker det internationale samfund – ikke mindst på det sikkerhedsmæssige niveau.

Udgangspunktet for rapporterne er, hvordan vi bedst modvirker den stigende tendens til radikalisering gennem udviklingshjælp.

Gensidig forståelse er nødvendig

Eksperterne bag rapporterne slår fast, at vi skal være bekymret for islamisk radikalisering. I nogle lande som for eksempel Pakistan nyder Al-Qaida op mod 50 procent støtte til deres ekstremistiske ideologi.

Ifølge flere af eksperterne fra de syv rapporter skyldes støtten blandt andet, at vi i den vestlige verden ikke har været gode nok til at forstå befolkningernes bevæggrunde og behov. De mener, at det efter 11. september 2001 kom bag på hele den vestlige verden, at nogle i den arabiske verden ikke kan lide os.

Men denne mangel på forståelse går begge veje. For i den arabiske del af verden misforstår man ofte de hensigter, der ligger bag vestlig bistand. Eksempelvis tror mange, at der ligger en kristen konspiration bag vestlige hjælpeorganisationers arbejde i regionen.

Og endvidere, at Vesten kun involverer sig i lande, hvor og når det er til vores egen fordel.

Islamiske NGO’er vinder indpas

Ifølge eksperterne er denne meget negative opfattelse af vestlige interesser begrundet i forskellige faktorer.

For det første pointerer flere med eksempler fra Irak og Afghanistan, at der delvist er hold i opfattelsen. Men en anden væsentlig faktor er tilstedeværelsen af islamiske hjælpeorganisationer. Disse NGO’er har langt nemmere ved at træde til på tiltrængte tidspunkter, end vestlige organisationer har det. Og de gør det i stor stil.

Årsagen er, at de er funderet på et islamisk grundlag, og derfor nyder de tillid fra befolkningen. En tillid, der i nogle tilfælde bliver brugt til at misinformere, og i værste tilfælde til at hverve folk til terrornetværk.

Ifølge E. F. Kohlmann, ekspert bag en af rapporterne, mener CIA, at en tredjedel af alle islamiske NGO’er støtter terrornetværk, enten direkte ved økonomisk støtte eller indirekte ved at have ansatte med forbindelser til sådanne netværk.

Disse islamiske NGO’er er især effektive i de mest afsidesliggende områder, hvor der ikke kommer andre NGO’er. Her yder de langsigtet hjælp i modsætning til andre, som yder enkeltstående donationer eller hjælp til kortvarige projekter.

Men de er også hurtigere fremme ved katastrofer end de vestlige organisationer. Et eksempel er ved jordskælvskatastrofen i Pakistan, hvor mange vestlige organisationer og regeringer efterfølgende er blevet beskyldt for at have handlet for langsomt. Effekten af de islamiske NGO’ers strategi er, at de igen vinder befolkningens tillid.

Eksperternes anbefalinger

Rapporterne byder på mange og også forskelligartede områder, hvor Vesten bør gøre en indsats for at forbedre forholdet til den arabiske verden.

Eksperterne er enige om én ting, og det er, at vi fra den vestlige verden skal forholde os meget seriøst til islamisk radikalisering. Vi skal modarbejde tendensen, og det er nødvendigt, at vi står som et reelt alternativ til de radikale strømninger. Befolkningerne i de udsatte områder skal forstå, at de kan stole på os. Også i det lange løb. Det gøres blandt andet ved at være til stede og yde langsigtet bistand eller hurtig nødhjælp ved katastrofer.

Dialog er også essentiel, og det er ikke kun dialog med dem, vi kan lide, det er også der, hvor ’det gør ondt’. Vi skal være mere synlige i de lande, der er mest udsatte og hurtige til at fordømme terrorhandlinger, især også når ofrene er muslimer.

Rapporterne kan rekvireres gratis på DIIS eller downloades på http://www.diis.dk

EN NY DAG TRUER

Hvis du er typen, der står op om morgenen og som det første spekulerer på dagens genstridigheder, så vil denne bog uden tvivl tiltale netop dig.

Bogen Det 21. århundredes trusler beskæftiger sig med emner som terrorisme, kernevåben, fejlslagne stater og amerikansk neokonservatisme. Også splittelsen mellem USA og Europa bliver taget op og behandlet i bogen. Bogen, der er skrevet af en række nordiske forskere, redigeret af Bertel Heurlin og Sten Rynning og udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) giver en lang liste over såvel gamle som nye trusler mod vores civilisation.

Skal vi frygte disse fænomener, fordi de er reelle trusler, eller skal vi stille os kritisk over for dem, som var det politisk manipulation? I bogen giver en række forskere deres bud på, hvad det 21. århundredes trusler er, og i hvilket omfang vi skal frygte disse.

Bogen er en invitation til, at læseren reflekterer over det 21. århundredes trusselsbilleder. Og den er tiltænkt alle dem, som lever med frygten for verden i deres hverdag.

170 sider. Pris 120 kr. Downloades på http://www.diis.dk

DANSKE SKOLEBØRN SKAL LÆRE OM MILJØ

Miljoerejsen.dk hedder det – et internetbaseret undervisningsmateriale, der henvender sig til børn i 3. til 8. klasse. Materialet er gratis og til rådighed for alle landets grundskoler. Det er lanceret af Udenrigsministeriet, og det skal være med til at lære de danske skoleelever om miljøbistand til udviklingslandene og de globale miljøproblemer.

Undervisningsmaterialet består blandt andet af pædagogisk bearbejdede opgaver og aktivitetsforslag, der vil give eleverne information og viden, så de selvstændigt kan diskutere og tage stilling til miljø og udvikling.

Materialet retter sig mod fagene natur/teknik, dansk, geografi , biologi, fysik og samfundsfag, og er derfor også egnet til tværfaglige projekter.

Desuden indeholder materialet også fotos, animationer, videoer og tekster.

– Det er meget anvendeligt og autentisk, derfor kan børnene forholde sig til emnet. Det handler jo om forhold, de også møder i deres hverdag, siger

Mikkel Ambrosius, der er matematik- og natur/tekniklærer på Den Classenske Legatskole i København.

Mikkel Ambrosius mener også, at børn i dag er meget dygtige til at håndtere computeren som redskab, og at eleverne foretrækker den interaktive undervisningsform. /rdl

ANNONCER