AFRIKA

LIDT FOR AKTUELLE KARIKATURTEGNINGER

Uganda: Siden 2002 har Mellemfolkeligt Samvirke (MS) undervist uganderne i demokrati ved hjælp af karikaturtegninger. De fire år gamle tegninger blev i sidste måned, til MS’ store fortrydelse, en del af den ugandiske valgkamp. De blev beslaglagt!

Af Nilas Nordberg Heinskou, Uganda

Se billede i fuld størrelse

Disse karikaturtegninger blev bragt i den ugandiske avis New Vision den 15. februar for at beskrive Mellemfolkeligt Samvirkes uheldige situation under valget.

Her fik MS beslaglagt en sending plakater, der skulle oplyse befolkningen om demokrati. Regeringen mente, at MS forsøgte at bringe militæret og den siddende regering i miskredit hos vælgerne.

Øverst: Asien: Stop med at fornærme profeten Muhammed med jeres tegninger.

Nederst: Uganda: Stop med at fornærme profeten Museveni med jeres tegninger.

En rædselslagen ugandisk vælger stirrer direkte ind i kanonløbet på en tankvogn. Ovenpå tankvognen står en svært bevæbnet soldat.

’Du er fri til at stemme på hvem som helst. Men du skal ikke bebrejde mig for konsekvenserne, hvis du ikke stemmer på mig, siger soldaten truende.’ Scenen er taget fra en af de mange karikaturtegninger, som Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i Uganda siden 2002 har brugt til at oplyse uganderne om demokrati og god regeringsførelse.

Ifølge mange ugandere er det fire år gamle budskab om behov for upartiske myndighedspersoner yderst aktuelt op til Ugandas nyligt overståede valgkamp, hvor sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på ’aggressive ballademagere’ fra oppositionen. I hovedstaden Kampala fik det fatale konsekvenser, da en soldat skød og dræbte tre demonstranter.

Og aktualiteten af plakaterne blev, meget imod MS’ vilje, bekræftet, da de ugandiske myndigheder under valgkampen beslaglagde en sending plakater med karikaturtegninger, som MS ville bruge, når valget var vel overstået.

En særlig dag

Men at den karikerede soldat ikke fortæller hele historien om demokratiets tilstand i Uganda, er Japhes Mukiibi-Biimbwa fra MS et opmuntrende bevis på. udvikling fulgte med, da han ligesom millioner af landsmænd udnyttede sin nyvundne demokratiske rettighed.

– Det er en særlig dag i dag. For første gang i 26 år har vi muligheden at bestemme fremtiden for landet. Vi kan vælge, hvem der skal lede Uganda, forklarer Japhes Mukiibi-

Biimbwa opstemt, mens vi ad støvede orange veje bevæger os mod valgstedet.

Som ansvarlig for MS’ demokratiprojekter i Uganda siden 1999 ved han, hvor meget behov der er for oplysning om demokrati. – Mange ugandere forstår i virkeligheden ikke, hvad demokrati er. En del af vores arbejde går ud på at afmystificere begrebet. Vi forsøger at gøre demokrati til noget folkeligt, så det ikke kun handler om, hvad man gør, når man har regeringsmagten. At det i virkeligheden starter hjemmefra. Det er den måde, man omgås med andre – om de så er venner eller fjender. Og karikaturerne kommunikerer letforståeligt og kraftfuldt det budskab, vi gerne vil aflevere.

Modige ugandere

Japhes Mukiibi-Biimbwa stiller sig op i køen for at få udleveret sin stemmeseddel. Det kunne være en valghandling i Danmark, hvis man ellers ser bort fra, at stemmeboksene er store opvaskebaljer, og at valglokalet er en privat gårdhave under åben himmel. Da Jap-hes Mukiibi-Biimbwa har puttet sine stemmer i de gennemsigtige plastikkasser, bliver han tegnet med sprittusch på tommelfingeren for at sikre, at han ikke stemmer igen. Valgprocessen gør ham fortrøstningsfuld.

– Jeg er optimistisk på den måde at trods de orskellige mangler under valgkampen, så er folk nu modige nok til stå imod intimideringer fra staten. Ligegyldigt hvem der vinder, har vi været i stand til at tage de første skridt mod demokrati.

Vil have plakaterne tilbage

Men uganderne skal trave mange kilometer endnu, før MS’ oplysning om demokrati bliver overflødig, mener Japhes Mukiibi-Biimbwa. Som loyal ansat bakker han op om MS’ forsigtige linje over for den ugandiske regering i kontroversen om de beslaglagte karikaturtegninger. Men da udvikling spørger, om valgkampen ikke netop har haft brug for tegningernes budskaber, har han svært ved at skjule sin vrede. For når et land med Ugandas diktatoriske historie indsætter 12.000 ekstra soldater på valgdagen, er det naturligt for uganderne at overveje, om det er for sikkerhedens skyld, eller om det er for at skræmme dem, forklarer han.

– Vi blev enige med regeringen om, at vi ville holde lav profil under valgperioden. Men når den er overstået, skal vi have plakaterne tilbage!, siger Japhes Mukiibi-Biimbwa.

Nilas Nordberg Heinskou er journaliststuderende på Syddansk Universitetscenter. nihei04@journet.sdu.dk

MUSEVENI – FOR TREDJE GANG

Oppositionen i Uganda godkender ikke valgresultatet. Kritikere siger, at demokratiet får det svært.

Præsident Yoweri Museveni fik næsten 60 procent af stemmerne, mens modkandidaten, Kizza Besigye, fik 37 procent af stemmerne. Foto: Polfoto.

De 10,6 millioner stemmeberettigede ugandere genvalgte den 23. februar den siddende præsident i Uganda, Yoweri Museveni, med næsten 60 procent af stemmerne.

Det skete ved det første flerpartivalg i landet i 26 år. Siden 1986 har Museveni og hans parti National Resistance Movement siddet på magten i landet.

Dr. Kizza Besigye, den fængslede udfordrer fra partiet Forum for Democratic Change, fik lidt over 37 procent af stemmerne ved valget. Kizza Besigye anerkender ikke valgresultatet, da han mener, at regeringen har forhindret oppositionen i at komme til orde i valgkampen.

Kizza Besigye blev i november arresteret og anklaget for landsforræderi og en syv år gammel voldtægtssag. Da han et par dage efter blev løsladt mod kaution, blev han straks anholdt igen. Denne gang af militæret – de såkaldte Black Mambas – og anklaget for landsforræderi og terrorisme ved en militærdomstol. En måned senere blev han løsladt for at kunne deltage i valgkampagnen – to måneder før valget.

Museveni tabte i nord og i Kampala

Museveni tabte til sin udfordrer i hovedstaden, Kampala, og i det krigshærgede nordlige Uganda, mens han fik de fleste af stemmerne fra det folkerige vestlige Uganda. I menings-

målingerne forud for valget lå de to kandidater en del tættere på hinanden, dog med Museveni i førertrøjen.

Kritiske røster i landet mener, at Musevenis valgsejr blokerer for udviklingen af landets demokrati.

– I Uganda er den øverste myndigheds dominans et særkende ved vores folkestyre. I særdeleshed er præsident Yoweri Museveni for stærk i forhold til parlamentet. Parlamentet har hidtil ikke været i stand til at lave love, der går imod præsidentens ønsker, siger Dr. Julius Kiiza, der leder en forskningsenhed på Universitet i Kampala, som undersøger valget i Uganda. /redaktionen

TRÆT AF UGANDA-PESSIMISTER

Trods forfatningsændring i præsidentens favør og en problematisk valgkamp, med præsident Museveni som vinder, er valget et vigtigt skridt mod demokrati, mener den danske ambassadør Stig Barlyng.

Af Nilas Nordberg Heinskou

Spørger man Danmarks ambassadør i Kampala, Stig Barlyng, hvorfor Uganda er blevet en donordarling, forklarer han entusiastisk i fem uafbrudte minutter.

Han hæfter sig blandt andet ved Ugandas makroøkonomiske stabilitet, dets fattigdomsbekæmpelse og mest aktuelt dets demokratiske bestræbelser.

 Han påpeger, at kandidaterne op til valget den 23. februar højlydt udnyttede demokratiets frirum. Og at vælgerne i stort antal trodsede den silende regn på de mange valgsteder under åben himmel. Stig Barlyng skoser dem, ’der altid er pessimistiske’ på Ugandas vegne, men erkender dog, at der er ’skyer i horisonten’.

EU’s valgobservatørkorps, som Stig Barlyng var en del af, lykønsker Uganda med en stort set positiv proces på valgdagen, men kritiserer samtidig forløbet op til valget.

Korpset fremhæver, at præsident Yoweri Museveni udnytter sin kontrol over statens midler, at hans regeringsparti, National Resistance Movement (NRM) er blevet tilgodeset i de statsejede medier, og at den kontroversielle anholdelse af den største rival til præsidentposten, Kizza Besigye, gjorde valgkampen ulige.

Kizza Besigye blev løsladt den 2. februar med rettens ord for, at han havde været ulovligt fængslet siden 25. november. Jeg deler de synspunkter, siger Stig Barlyng.

– Jeg mener, at Uganda bestemt ikke kan være helt stolte over den måde, man har håndteret en pæn del af overgangen til flerpartidemokrati på. Men retsvæsnet har reddet dagen for Uganda. Retsvæsnet har vist mod og en selvstændighed under vanskelige forhold, som man kun kan tage hatten af for, roser den danske ambassadør.

Håndfaste krav

Ifølge Stig Barlyng skal der stilles håndfaste krav til præsident Yoweri Museveni og regeringen efter valget.

Præsidenten skal tage hånd om den udbredte korruption, få fattigdomsbekæmpelse op i omdrejninger igen og få løst den fortsatte konflikt i det nordlige Uganda.

Landets popularitet blandt de rige donorlande er således skrumpet de seneste år. Sidste år skar flere lande i budgetstøtten, da man fandt, at demokratiseringen gik for langsomt. Præsidenten fik gennemtrumfet en forfatningsændring, der ophævede tidsbegrænsningen på præsidentembedet. Men den danske stat, der er en af Ugandas største donorer, tog ingen skridt i den retning.

Valgkommissionen på arbejde i Uganda. For første gang nogen sinde kunne uganderne stemme på flere forskellige partier. Foto: Mikkel Østergaard.

Samtale med ambassadør

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) nøjedes med at indkalde Ugandas ambassadør i Danmark til en samtale. Og i februarnummeret af udvikling sagde hun, at fængslingen af oppositionslederen Kizza Besigye kunne have ført til nedskæring af bistanden.

– Ophævelsen af tidsbegrænsningen var en forudskikket sag fra begyndelsen. Og jeg synes, at der måske blev brugt lovlig meget energi og kræfter fra international hånd på den sag. Der er visse slag, som det kan betale sig at tage. Og der er nogle, hvor det giver sig selv på forhånd, at man vil tabe, siger Stig Barlyng.

SULT OG FØDEVAREBISTAND

Uddeling af fødevarer i flygtningelejr Nangwesi, den vestlige provins af Zambia. Flygtningene kommer fra Angola. Foto: Scanpix/ Thomas Marott.

Der påhviler de humanitære organisationer et stort ansvar, når de skal trænge igennem medierne med konkrete historier om nød og lidelse i fattige lande. Og samtidig holde sig til sandheden og kommunikere på en korrekt og sober facon. Netop nu er lande som Zimbabwe, Zambia og Malawi i det sydlige Afrika ramt af tørke og en dårlig høst, der resulterer i høje priser på majs og andre fødevarer. Tørken kommer oveni den generelle fattigdom og verdens højeste hiv/aids-rater, der gør befolkningerne endnu mere sårbare.

Ifølge Verdensfødevareprogrammet (WFP) manglede organisationen i november sidste år 157 mio. dollars for at kunne brødføde knap 10 mio. mennesker i det sydlige Afrika frem til april måned 2006. Og situationen er stadig kritisk.

I næste nummer ser udvikling nærmere på nødhjælpsorganisationernes dilemmaer, når der skal skabes opmærksomhed om sult og behovet for nødhjælp. /pk

DEN POLITISKE FØDEVAREHJÆLP

Befolkningen i Zambia sulter, og Verdensfødevareprogrammet (WFP) anslår behovet for fødevarebistand højere end alle andre. WFP kritiseres for at pleje USA’s kommercielle interesser.

Af Lone Maribo, Livingstone, Zambia

Der faldt ikke ret meget regn i Zambia i 2004 og 2005.

Den samlede mængde fra regntidens begyndelse i december og indtil april beløb sig til halvdelen af den gennemsnitlige nedbør.

Det betød knaphed på mad og høje priser på ikke mindst majs og medførte behov for import.

De fleste vurderinger af Zambias behov lå i intervallet 100.000-200.000 tons majs.

Zambias landbrugsministerium opgjorde underskuddet af majs til 118.335 tons. Mens Verdensfødevareprogrammet (WFP) vurderede, at der var behov for 269.000 tons. Den danske ambassadør i Zambia, Orla Bakdal, siger: – Det er min vurdering, at regnen i dele af landet i 2005 var utilstrækkelig, og at Zambia derfor er i underskud af majs i 2006. Men dette underskud burde efter min mening i vid udstrækning kunne dækkes af landets andre afgrøder så som ris, kartofler og kasawa (en rodfrugt meget lig kartofler, red.). Og endnu vigtigere; man kunne lige så godt lade de private kornforhandlere stå for det nødvendige indkøb af majs, og dermed via den private sektor fylde et eventuelt lokalt underskud.

Fødevarebistand kan efter min mening i værste fald være kontraproduktiv, siger den danske ambassadør i Zambia, Orla Bakdal. Foto: Thomas Marott.

Fødevarebistand og subsidiering

Ifølge Torben Kudsk fra Landbrugsraadets Internationale afdeling har særligt USA en hel konkret interesse i at uddele fødevarebistand.

– USA har været og er stadig under heftig kritik, idet de i perioder med lave verdensmarkedspriser og overskudsproduktion opkøber deres egne landsbrugsprodukter for at donere dem til u-landene. Det kalder de så fødevarehjælp, men i virkeligheden er det en skjult subsidiering af deres landbrug, og regningen sendes til de amerikanske skatteborgere, siger han.

Under forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Hong Kong i december 2005 blev det mere end antydet, at der er en tæt forbindelse imellem det forhold, at USA har økonomiske interesser i at sælge sin overskudsproduktion og WFP’s aggressive markedsføring af Afrika som et forarmet kontinent, hvis eneste håb om overlevelse er fødevarehjælp.

Et eksempel er WFP’s gentagne annoncer i Financial Times, der reelt er en støtte til USA’s fortsatte dumping af deres overskudsproduktion i form af fødevarehjælp – vel at mærke når verdensmarkedsprisen er lav, skriver det danske udenrigsministerium i en artikel på http://www.um.dk i forbindelse med WTO-forhandlingerne.

De omtalte annoncer viste helsides billeder af afrikanske børn med madskåle, og de blev bragt samtidig med WTO-landenes forhandlinger af udviklingspakken.

Verdens store fødevareproducenter kommer af med overskudsproduktionen, og fattige lande får gratis majs. Det ligner to vindere, men det er det, ifølge Orla Bakdal, ikke.

– Donorafhængigheden er også i Zambia ganske omfattende. Den mindsker man ikke ved ukritisk at fortsætte fødevarebistanden til landet. Det kan i denne forbindelse nævnes, at Zambia i 2004 og 2005 havde en overskudsproduktion af majs og samme år tjente pænt på at eksportere, siger han og fortsætter:

– Fødevarebistand kan efter min mening i værste fald være kontraproduktiv og simpelthen tage initiativet fra de lokale farmere. Zambia har masser af uopdyrket jord og et stort antal floder – altså masser af vand. Der er tale om et kæmpe landbrugspotentiale, som donor-samfundet må hjælpe de lokale farmere med at udnytte. Frem for at tage initiativet fra dem.

Lone Maribo er bosat i Livingstone, Zambia. mlmaribo@yahoo.dk

Kommentar fra WFP

Af Mikael Bjerrum, WFP

udvikling rejser spørgsmål om Verdensfødevareprogrammets (WFP’s) aktiviteter i Zambia, som jeg ønsker at kommentere.

WFP behøver ikke at overdrive udbredelsen af sult og underernæring. I 2002 bekræftede FN’s Sundhedsorganisation (WHO), at underernæring er den største enkelttrussel mod verdenssundheden. På samme tid viste data fra FN’s Landbrugsorganisation (FAO), at antallet af døde mennesker fra sult og relaterede sygdomme er 10 millioner om året – mere end ofrene for aids, malaria og tuberkulose tilsammen. Desværre er de fleste af de døde børn under fem år. Disse fakta stammer ikke fra WFP.

I Zambia er den nuværende underernæringsrate og procentdelen af væksthæmmede (49 procent) blandt små børn både forfærdende og deprimerende. Dette viser klart, at støtten fra donorer – i form af enten penge eller mad – til forbedret ernæring ikke har formået at skabe en markant indvirkning på den kroniske sult blandt Zambias børn; vi håber, at der kan skabes opmærksom om denne udfordring. Intet OECD-land ville tillade et sådant niveau af underernæring blandt dets egen befolkning, og intet OECD-land ville argumentere imod målrettet fødevarehjælp for at forhindre sult blandt dets egne fattige.

WFP er i Zambia respekteret for sin troværdighed, når det drejer sig om at vurdere behov og at målrette indsatsen. De vigtigste partnere – heriblandt den zambianske regering, donorer (*) og NGO’er – har udtrykt, at WFP’s vurdering af antallet af mennesker med behov for fødevarebistand var korrekt, eller måske endda undervurderet.

Det meste af den mad, der distribueres i Zambia, er i de senere år enten blevet købt lokalt eller i regionen. Dette støtter det lokale marked og skaber samtidig incitament til en forøget landbrugsproduktion.

Siden 2002 har WFP købt 215.000 tons fødevarer i Zambia til en værdi af 288 mio. kr. På trods af at 2005 var et tørkeår, indkøbte WFP dette år 57.000 tons fødevarer til en værdi af 85 mio. kr. i Zambia. Disse lokalt indkøbte fødevarer bliver enten distribueret til zambianere, der har behov for fødevarebistand, eller eksporteret til sårbare grupper i nabolandene. Mangler i fødevareforsyningen afhjælpes enten ved indkøb i Sydafrika eller ved donationer udefra. Det meste af den mad, som WFP får ind i Zambia, bliver transporteret på kommercielle vilkår – og støtter dermed lokale private handlende og transportvirksomheder.

WFP arbejder sammen med regeringen og vores partnere på at undgå generel fødevareuddeling. I stedet satses på mad-for-arbejde programmer, hvor mad fungerer som betaling for arbejde i forbindelse med blandt andet jordforbedringer, overrisling, fiskedamme, honningproduktion, bygning af fælleshuse og vejforbedringer. Lokalsamfundene definerer aktiviteterne, som er beregnet på at forøge den lokale fødevareproduktion og adgangen til mad på langt sigt. Endvidere giver WFP i Zambia ernæringsrigtige måltider til børn i skolerne gennem skolemadprogrammer samt fordeling af mad til særligt sårbare familier. Der fokuseres i særlig grad på husholdninger, der ledes af børn eller gamle.

* WFP’s donorer i Zambia er: USA, Tyskland, Sverige, UK, Japan, Finland, Canada, Algeriet, Nederlandene, Norge, EU, Schweiz, Italien, Australien, New Zealand, Belgien, Luxembourg, Tyrkiet, Italien, Østrig og Danmark.

Mikael Bjerrum er direktør for WFP’s Nordiske Kontor i København.