NYHEDER

NYT FRA STYRELSEN

STYRELSESMØDE I TEGNINGERNES SKYGGE

Af Poul Kjar

Krisen i Mellemøsten forhindrede ikke afviklingen af årets første Styrelsesmøde, der fandt sted onsdag den 8. februar – weekenden efter at rasende muslimer satte ild til danske repræsentationer i Damaskus og Beirut.

Det var næsten, men kun næsten business as usual – der var trods alt tale om det som udenrigsminister Per Stig Møller (K) har kaldt for den værste udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig.

Styrelsesmødets første punkt var en ny komponent til miljøprogrammet i Malaysia. Ambassadør Børge Petersen i Kuala Lumpur fortalte via en satellitforbindelse, at det var første gang i tre dage, at ambassaden beskæftigede sig med andet end Muhammed-sagen. Og Styrelsesmødets sidste punkt var såmænd en bevilling til et ungdomsprogram under Det Arabiske Initiativ. Det vender vi tilbage til.

Årets første Styrelsesmøde bød på relativt få bevillingssager, da antallet af bevillinger til dansk udviklingsbistand i høj grad følger en klassisk spændingskurve, hvor klimaks ligger kort før filmens afslutning; det vil sige med en masse sager i november og december måned.

I slutningen af 2005 var der tilmed en ekstra stor ophobning af nye bevillinger, da Udenrigsministeriet per 1. januar er overgået til såkaldt tilsagnsbudgettering. Det betyder, at bevillingerne til dansk udviklingsbistand nu følger de almindelige budgetteringsprincipper i Staten.

Men Styrelsesmøderne bliver også brugt til, at Styrelsens ni medlemmer fra landbruget, industrien, universiteterne og NGO’erne bliver orienteret om og giver faglig feedback på programmer og aktiviteter til Udenrigsministeriets folk. Og på årets første møde var der en lang række af disse orienteringssager.

For eksempel orienteringen af Styrelsen om donorharmonisering i Zambia, der lever op til den såkaldte Paris-Deklaration fra 2005. En deklaration, der siger, at donorerne i samarbejde med modtagerlandene skal koordinere og harmonisere deres indsats.

I Zambia arbejder donorerne og den zambiske regering med planer om fælles landestrategier. Det kan så medføre, at vi fra dansk side på sigt skal trække os ud af én af de fire sektorer, hvor vi arbejder nu, og i stedet bruge flere kræfter og penge i de tilbageværende sektorer.

Det er dog en kendt sag, at det ellers går trægt med at få omsat ordene fra Paris-Deklarationen til en afrikansk, latinamerikansk eller asiatisk virkelighed, hvor donorerne kan have svært ved at samarbejde. Det bekræftede orienteringen af Styrelsen om konsultationerne på højniveau med Verdensbanken, der blev præsenteret via satellitten fra ambassaden i Washington.

Harmoniseringstrenden – hvis man kan tillade sig at bruge det udtryk om en noget fodslæbende trend – er ikke gået hen over hovedet på Udenrigsministeriets Evalueringsenhed. Her evalueres i samarbejde med andre donorer – og modtagerlande.

Styrelsen blev på mødet orienteret om at seks ud af syv evalueringer, der blev afsluttet i 2005, er lavet i fællesskab med andre donorer. Det kniber dog ifølge Evalueringsenheden stadig med at få sat gang i fællesevalueringer af sektorprogrammer, der udgør en særlig udfordring i form af koordinering. Og på den måde afspejler evalueringerne de facto harmoniseringsproblemerne.

Styrelsen blev også orienteret om årsforhandlingerne med den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) og Verdensfødevareprogrammet (WFP), og her fulgte friske evalueringer fra 2005 af de to FN-organisationer, hvor IFAD får temmelig kradse ord med på vejen.

Spørgsmålet er, om Danmark også i fremtiden skal være med til at finansiere en organisation med en dagsorden, der blandt andet kritiseres for at være for bred og upræcis.

Og så var der tiltrædelsen af en bevilling til Det Arabiske Initiativ i form af et ungdomsprogram, der skal skabe bedre dialog mellem unge i Danmark og den arabiske verden. Med særligt fokus på Jordan og Marokko, hvor der ifølge projektbeskrivelsen skal oprettes dialogcentre.

Og jo, det blev tiltrådt med de faldende bemærkninger om, at man lige må se tiden an. Behovet for dialog med den arabiske verden og arabiske unge har vel aldrig været større.

Poul Kjar er journalist på udvikling og vikarierede på styrelsesmødet for journalist i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed, Bo Simonsen, der var optaget af krisen i Mellemøsten. poukjar@um.dk

Læs mere på http://www.um.dk/ styrelsen/bevillinger

KAMPEN OM KRONERNE

I de kommende måneder er der lagt op til kapløb mellem de store NGO’er om, hvem der får fingrene i danskernes penge. Fra organisationerne lyder der optimistiske røster – danskerne er villige til at give flere penge. Men hvem skal samle dem ind?

Af Rosalina Dias Larsen

Med Finansloven 2006 blev det besluttet, at de store private u-landsorganisationer selv skal stille med ti procent egenfinansiering (fem procent i 2006).

 Som en form for kompensation blev indsamlingsloven ændret, så organisationerne nu kan gennemføre landsindsamlinger. Det ser de positivt på, også selv om flere af dem ikke tidligere har lavet landsindsamling og derfor ikke har den nødvendige erfaring.

– Jeg er glad for, at vi nu har fået muligheden for at lave en landsindsamling. Selv om det er første gang, vi går ind i kampen, så skal det nok lykkes, siger Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

Kravet om egenfinansiering betyder, at seks af de store danske u-landsorganisationer i år vil gennemføre en landsindsamling. Nemlig Folkekirkens Nødhjælp, CARE Danmark, Ibis, Red Barnet, Dansk Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke. Ud over disse afholder Kræftens Bekæmpelse og Dansk Flygtningehjælp også landsindsamlinger. Det vil sige, at der hver måned resten af året – med undtagelse af maj, juni og juli – vil blive ringet på dørene i de danske hjem. Dette er en fordobling fra fire til otte indsamlinger i forhold til tidligere, og spørgsmålet er nu, hvorvidt befolkningen er villig til også at fordoble deres bidrag.

Til dette spørgsmål lyder svaret rungende klart fra samtlige organisationer: Danskerne er gavmilde.

 I Dansk Røde Kors, som har gennemført landsdækkende indsamlinger mange gange, er man fortrøstningsfulde og tror ikke, at den øgede konkurrence vil have nogen betydning for udbyttet.

– Når først vi har skaffet indsamlere til at gå på gaden, så er folk villige til at give. Den individuelle bistand vil vokse de kommende år, siger Claes Amundsen, kommunikationschef i Dansk Røde Kors.

1.000 kroner per indsamler

Og det er netop der, problematikken ligger.

For hvis antallet af organisationer fordobles, så skal der også hverves dobbelt så mange mennesker til frivilligt at gå på gaden i en god sags tjeneste. Som tommelfingerregel siger man, at hver indsamler får ca. 1.000 kr. i bøssen, og skal der skrabes et tocifret millionbeløb sammen, skal der altså en del frivillige til.

I modsætning til Dansk Røde Kors, som har et trofast korps af indsamlere, så har de organisationer, der samler ind for første gang, ikke etableret samme netværk af frivillige.

Hos CARE Danmark og IBIS – begge førstegangsindsamlere – har man valgt at slå kræfterne sammen, og gennemføre en fælles indsamling til fordel for fattige kvinder i Afrika. Dette har man valgt at gøre for at imødekomme nogle af de problemer, der kommer i forbindelse med indsamlingen. Og fordi man mener, at de to organisationers hjælpearbejde supplerer hinanden godt.

– Det er afgørende at få et netværk af indsamlere. Derfor har vi valgt at indgå i en pragmatisk forlovelse, fordi vi vurderer, at vi sammen står stærkere.

 Vi er optimistiske og ser det at skaffe indsamlere som en udfordring ikke et problem, siger Ole Bisleth, kommunikationschef for CARE Danmark.

I en god sags tjeneste

Det er de respektive godgørende formål, som alle organisationerne vil profilere sig på i den kommende tid. Organisationerne mener, at folk gerne vil arbejde frivilligt i en god sags tjeneste. Dette er ifølge Torben Fridberg, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI), en god ide.

– Det afgørende omdrejningspunkt for organisationerne er, om der er et godt formål. Det gælder både for det at give penge, men så sandelig også for det at yde en aktiv frivillig indsats, siger han.

For at få skaffet nok indsamlere henviser Torben Fridberg til en SFI-rapport fra februar om frivilligt socialt arbejde, der blandt andet konkluderer, at folk skal opfordres til at gøre en indsats.

– Folk skal konfronteres med, at der er brug for dem. De skal føle behovet for og nødvendigheden af, at netop de kan gøre en forskel, forklarer han.

Overvældende norske indsamlingstal

Ifølge rapporten har 35 procent af den danske befolkning deltaget i frivilligt socialt arbejde indenfor det seneste år.

Kigger man derimod længere nordpå til Norge, er tallet oppe på over 50 procent. Og det kan derfor med fordel betale sig at se nærmere på de norske forhold. På trods af at landet har færre indbyggere end Danmark, så samles der ifølge Frivillige Organisasjoners Råd for Inntektsskabende Aktiviteter (FIO) på årsbasis 8-10 mia. norske kr. ind til velgørende formål. Tallet skal ses i forhold til, at vi i Danmark ifølge ISOBRO (Indsamlings-organisationernes Brancheorganisation) årligt samler cirka. 2,5 mia. kr. ind på landsplan.

Af rapporten fremgår det, at danskerne inden for de sidste år er blevet mere villige til at udføre frivilligt arbejde.

Rosalina Dias Larsen er praktikant i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. roslar@um.dk

DIALOG MELLEM ORGANISATIONER

Flere NGO’er er gået ind i arbejdet med at fremme forståelsen mellem parterne efter krisen med Muhammed-tegningerne. Dette skete blandt andet på Kirkernes Verdensråds møde i Brasilien i slutningen af februar.

Her mødtes generalsekretær Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp med Dr. Hasyim Muzadi, leder af over 47 millioner muslimer i Indonesien fra organisationen Nahdlatul Ulama og med repræsentant fra det indonesiske Kirkeråd. Henrik Stubkjær var glad for at få muligheden for at forklare den danske situation for de to organisationer.

– Jeg fornemmede en klar forståelse for vores situation. De to indonesiske parter var synligt tilfredse med mødet og lettet over den gensidige respekt, der prægede samtalen, sagde Henrik Stubkjær. /rdl

LUKSUSPRODUKTER SKAL REDDE VERDENS FATTIGE

Giorgio Armani solbriller og parfume, Gap T-shirts, Converse gummisko og gratis American Express kreditkort skal være med i den globale kamp mod aids, tuberkulose (TB) og malaria. Med de fire kommercielle partnere har U2-rockstjernen Bono lanceret et nyt produkt til fordel for verdens fattige. Product Red hedder den nye produktlinie, der forventes at give de velkendte hvide plastikarmbånd for fattigdom baghjul. Det røde produkt refererer til farven på partnernes produktlinier, som vil give 40 procent af overskuddet fra salget af de røde produkter til den Globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkolose og malaria. Bono og hans fire partnere lancerede Product Red på World Economic Forums møde i Schweiz i slutningen af januar. I løbet af foråret kan vi forvente at møde de røde produkter i butikkerne. /mht  

DØDFØDT FORSLAG

Oppositionen har fremsat et forslag om at oprette en ny oplysningspulje om u-lande på 45 mio. kr. Det er ikke et forslag, vi på nogen måde vil gå ind i, siger Venstres Pia Larsen.

Af Poul Kjar

Det er vigtigt, at vi viser, hvad vi kan, når vi kommer tilbage i regeringen, siger Jeppe Kofod, Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører og forslagsstiller til en ny pulje til oplysning om udviklingslandene på 45 mio. kr. Foto: Polfoto.

Kort efter, at regeringen som en del af Finansloven skar i bevillingerne til oplysning om dansk udviklingsbistand, fremlægger oppositionen nu et forslag om en ny bevilling på 45 mio. kr. til oplysning.

Den nye bevilling skal lægges oven i Danidas nuværende oplysningsbevilling på 13 mio. kr.

Men det ligner et dødfødt forslag fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, da Folketingets sammensætning ikke har ændret sig siden december, hvor Finansloven for 2006 blev vedtaget.

– Det blide svar på det forslag er, at nu skal vi ikke gøre u-landsmiljøet helt rundtosset kort tid efter, at vi har vedtaget, at de private u-landsorganisationer selv skal finansiere deres oplysningsarbejde. Det er et rent markeringsforslag fra oppositionen, siger Venstres udviklingspolitiske ordfører Pia Larsen.

Ordføreren for forslagsstillerne, Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, siger: – Vi har været meget imod beslutningen om at skære i oplysningsbevillingen, og det vil vi også gerne vise. Vi ønsker i stedet for at intensivere oplysningen om u-lande og globalisering. Når vi sammenligner med ligestillede lande som Norge og Sverige, så afsætter vi meget få midler til oplysning.

Han tilføjer, at oppositionen ønsker at lægge pres på regeringen og vise, at Venstre og de Konservative har et alternativt flertal, hvis de ønsker at bruge flere penge på det her område.

Hvorfor 45 millioner?

Puljen skal ifølge forslaget forvaltes af Udenrigsministeriet og fordeles af det nuværende Oplysningsudvalg og henvende sig til individer, virksomheder, institutioner og private organisationer.

– Men hvorfor ikke tænke lidt mere kreativt end bare at foreslå en ny og større bevilling?

– Jo, men det er også derfor, at vi vil lave en evaluering af den hidtidige indsats på området og en analyse af, hvordan vi kan gøre det bedre. Vi vil have ideer til, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men det skal være dem, der arbejder med oplysning, der kommer med de kreative ideer.

Ifølge Venstres Pia Larsen er det en udmærket idé at gennemføre en analyse af oplysningen om dansk udviklingsbistand og u-landene, men hun mener, at det er useriøst at foreslå en ny bevilling på 45 mio. kr., inden analysen er foretaget.

– Hvordan kan oppositionen vide, at det lige er 45 mio. kr., der er behov for? Hvis de vil have en teoretisk chance for, at vi går ind i forhandlinger om den her sag, så skal der først laves en analyse af behovet, slutter hun.

STOR GRØN PAPEGØJE SAVNES

En million danske kroner skal gå til at bevare de over 150 år gamle almendrotræer i El Castillo kommunen i Nicaragua. Træerne er nemlig det eneste sted, verdens sidste 2500 grønne arapapegøjer vil yngle. Det er den danske regnskovsforening, Nepenthes, der vil redde både skov og fugle med deres nye kampagne: Stor grøn papegøje savnes. Over de næste tre år vil organisationen samle en million kroner ind blandt danskerne til at bygge private skovreservater i den nicaraguanske kommune.

Allerede fra april kan 18 lokale bønder få penge fra indsamlingen i stedet for at rydde skoven, som de ellers tjener penge på, hvis de da ikke fanger ara’en og sælger den som kæledyrsfugl. Skoven i Syd- og Mellemamerika forsvinder med hastige skridt. Ifølge FNs landbrugsprogram (FAO) forsvandt der globalt i 1990’erne omkring 94 millioner hektar, et område større end Venezuela og svarende til 2,4 procent af verdens totale skovareal. /mht

AFGHANISTAN – CENTRALT PÅ SILKEVEJEN

Spydspidser inden for afghansk erhvervs liv indledte for nylig et investeringsfremstød i Europa. ”Afghanistan – The Silk Road to Opportunities” kom til København, og starten gik på Rådhuspladsen – hos Dansk Industri.

Af Øivind Holtermann

Afghanistan ligger stadig centralt placeret på den historiske Silkevej – selv efter en sovjetisk invasion, borgerkrig og en tidligere status som pariah-stat under Taleban-regimet. At gøre alverdens virksomheder opmærksom på spirende forretningsmuligheder bliver nu en af de allerstørste opgaver for den afghanske nation.

Det var den udfordring en afghansk erhvervsdelegation satte sig for, da den besøgte København den 2. februar i forbindelse med en stor Afghanistan-konference. Her deltog nøglepersoner fra den afghanske administration, bankvæsen, industrisektor, telekommunikation og sågar turisme. Blandt de fremmødte fra dansk erhvervsliv var velkendte firmaer som Arla, Nordea, House of Prince og MT Højgaard. Anledningen til besøget er 10,5 mia. dollars.

I London, den 31. januar i år, enedes præsident Hamid Karzai, generalsekretær Kofi Annan og det internationale samfund om de næste fem års rammeaftale til fremme af Afghanistans sikkerhed og folkets levevilkår. Bonn-aftalen fra december 2001 mødte sin afløser og det næste afghanske kapitel (The Afghanistan Compact) er nu indledt. Og en betragtelig sum penge er nu i udbud til de virksomheder, som har mod på afghanske udfordringer.

Se billede i fuld størrelse

Det er blandt andet den store olie- og gasproducent, Turkmenistan, samt det energihungrende Indien, som giver Afghanistan håb om transitindtægter. Landets placering midt på en traditionel handelsrute – Silkevejen – og iblandt asiatiske vækstøkonomier, er en anden grund til afghansk optimisme.

Den stiplede linie viser den gamle Silkevej.

First mover fordele

Lederen af Danmarks repræsentation i Kabul, Jens Haarløv, opfordrede ved konferencen til flere danske investeringer:

– Det er nu dansk erhvervsliv skal rette blikket mod Afghanistan. For eksempel har amerikanerne i et stykke tid haft øje for de store forretningsmuligheder.

Han brugte flittigt udtrykket ’first mover’- fordele om situationen – de første virksomheder, som formår at etablere sig på helt nye markeder, kan potentielt imødese store afkast senere hen.

Et andet eksempel på et muligt gunstigt perspektiv for Afghanistan er den stadig ikkeetablerede gasforsyningslinje fra de enorme gasforekomster i Turkmenistan via Afghanistan til Pakistan

Det energihungrende Indien har for nylig vist forstærket interesse for projektet. Derudover har Afghanistan en overset styrke, der blev fremhævet på konferencen, nemlig landets centrale placering midt blandt Asiens store spirende økonomier og markeder med 2,5 mia. forbrugere.

Bidrag skal blive til investeringer

Afghanistans økonomi er i dag fuldstændig afhængig af omverdenens støtte. På sigt skal investeringer erstatte de internationale milliardbidrag, og en uafhængig økonomi skabes, men det hænger sammen med tillid.

Promoverings-roadshowet ’Afghanistan – The Silk Road to Opportunities’ landede uforvarende midt i et globalt mediespektakel; sagen om Muhammed-tegningerne. De afghanske forretningsfolks budskab om lukrative investeringspotentialer i Afghanistan kom i modvind fra start.

tourné ned gennem London, København, Haag, Hamburg, München, Paris samt Milano steg omfanget af konflikten. Da road showet nåede til Hamburg og dermed halvvejs gennem tourneen, vinklede globale me diers breaking news på sagen om Muhammed-tegningernes første dødsofre. De døde var demonstranter i Den Islamiske Republik Afghanistan.

Øivind Holtermann er journalistpraktikant i Udenrigsministeriets kommunikationsenhed.

HJEMMET FORTSAT DET FARLIGSTE STED FOR KVINDER

Nu har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en omfattende rapport slået det fast: Hjemmet er fortsat det farligste sted for kvinder at opholde sig.

Mindst en tredjedel af verdens kvinder har på et tidspunkt i deres liv oplevet fysisk eller seksuel vold i deres eget hjem begået af deres partner. Rapporten viser også, at volden ikke er en enkeltstående begivenhed for mange af kvinderne. At de er udsat for gentagen vold i deres dagligdag medfører, at mange også lider af psykiske lidelser.

Ifølge rapporten er der ligeledes sammenhæng mellem vold og seksuelt overførte sygdomme så som HIV. For de mænd, som har voldelige tendenser, er også dem, som har flere sexpartnere, og som ikke bruger kondom.

Rapporten bygger på interviews med 24.000 kvinder i ti lande. Over 20 procent af kvinderne har aldrig fortalt om overgrebene til nogen. Dem, der har fortalt om overgrebene, bruger mest familie og venner, hvilket betyder, at myndighederne sjældent kommer i kontakt med kvinderne. /rdl

DRC CONGO FÅR NY STØTTE FRA EU OG NGO’ER VIA FN

Fødevaresikkerhed, sundhed, hiv/aids og uddannelse er nogle af de områder, som 680 millioner dollar skal hjælpe med at forbedre i den udpinte Demokratiske Republik Congo (DRC). Det er EU-Kommissionen og 89 nationale og internationale NGO’er, der i midten af februar lovede at donore pengene igennem FN, og de har udarbejdet en plan for at hjælpe landet på fode igen.

FN’s undersekretær for humanitære opgaver, Jan Egeland, beskrev planen som et vendepunkt i ”vores arbejde med at støtte befolkningen i DRC”.

Siden 1998 har Congo været i konflikt. En konflikt, der dagligt koster 1200 mennesker livet, ifølge FN. Konflikten er dermed også en af verdens blodigste humanitære kriser i de sidste 60 år.

Den nye plan blev lanceret på en international ministerkonference om Congo i Bruxelles. /mht

FATTIG, FED & FÆRDIG

Fedme og andre velfærds sygdomme eksploderer i den tredje verden. De dræber langt flere mennesker end underernæring og smitsomme sygdomme tilsammen.

Af Morten Seifert, MSc / journalist

Malri Twalib fra Tanzania er bare fem år og allerede overvægtig. Velfærdssygdommene er et stigende problem i u-lande og tager livet af langt flere mennesker end sult, underernæring og smitsomme sygdomme tilsammen. Foto: WHO

En racistisk vittighed lød engang: Hvorfor har negrene så tykke maver og så tynde arme? Jo, det er fordi, de spiser for meget og arbejder for lidt.

Pointen var naturligvis ironisk, men virkeligheden har indhentet den ondskabsfulde vittighed. Mangel på motion og overernæring med dårlige kalorier tynger hårdt i de fattige lande. Lav- og mellemindkomstlandene står således for 80 procent af dødsfaldene fra det, vi populært kalder velfærdssygdomme; hovedsalig følgesygdomme af fedme, kræft og luftvejssygdomme.

I stort set alle verdens regioner er velfærdssygdomme væsentlig større dræbere end sult, underernæring og smitsomme sygdomme tilsammen. Og selvom Afrika syd for Sahara endnu udgør en undtagelse, er udviklingen hér også hastigt på vej i samme retning.

Ministeren bliver træt

– Når du fortæller en afrikansk sundhedsminister, at hans befolkning dør af fedme, kredsløbssygdomme, sukkersyge og andre velfærdssygdomme, så siger han: ’Jeg slås med aids, med tuberkulose (TB), med malaria, mødredødelighed, børnedødelighed og trafikulykker. Nu kommer du så og fortæller mig, at jeg skal tage mig af velfærdssygdomme også.’ Så bliver han meget træt, siger professor Ib Bygbjerg fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Han fortsætter:

– Og det samme gælder Danida, selvom de vist er ved at konvertere. De synes, de har rigeligt at slås med i de klassiske u-landssygdomme. Men realiteten er, at der dør dobbelt så mange mennesker af sukkersyge som af malaria, og tæller du kredsløbssygdommene med, er tallet ti gange så højt. Så kan man jo ikke blive ved med at sige, at man ikke tager det alvorligt.

 – Jeg er selv oprindeligt uddannet i de klassiske tropesygdomme. Men allerede på mit første feltbesøg i Afrika stødte jeg på flere tilfælde af sukkersyge og forhøjet blodtryk. Og så bliver man altså nødt til at sætte sig ned og se på, hvad det egentlig er, folk dør af, også selvom man hellere vil snakke om malaria. Det er fordi, at jeg i mit arbejde har set, hvor alvorligt problemet med velfærdssygdommene er, at jeg i dag beskæftiger mig med diabetes. Det er ikke det, jeg er uddannet til, siger professoren.

Velfærdssygdomme rammer de fattige

En af grundene til, at det er svært for såvel donorer som lokalregeringer at tage fat om problemet, er, at de fleste af os forbinder velfærdssygdommene med velfærd.

Naturligvis, kunne man sige. Men begrebet ’velfærdssygdomme’ er et misvisende ord. Fedme og de deraf afledte sygdomme som hjerte- og kredsløbssygdomme og sukkersyge er fattigdomssygdomme. Det er i dag almen viden, at for eksempel fedme i vores del af verden rammer hårdest i de lavere sociale klasser. Men det gælder faktisk også i den tredje verden.

Verdenssundhedsorganisationen WHO bruger samlebetegnelsen chronic diseases, kroniske sygdomme, om det, vi normalt forstår ved velfærdssygdomme. De helt store dræbere i denne gruppe af sygdomme er fedmerelaterede kredsløbssygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme og sukkersyge.

Og ser man bort fra de allerfattigste afrikanske lande, eller de mest ekstremt fattige grupper i lav- og mellemindkomstlandene, rammer de kroniske sygdomme hårdest blandt de fattige. Det er de veluddannede, som er oplyste om sund kost og motion, og som har overskud til at omsætte deres viden i en sund livsstil.

Når et fattigt land begynder at udvikle sig økonomisk, stiger befolkningens gennemsnitsvægt og kolesteroltal hurtigt til et faretruende usundt niveau. Tallene stabiliserer sig på det farlige niveau og falder statistisk set først, når landet når europæisk udviklingsniveau.

Nigeria er et typisk eksempel. Det hører ikke til de allerfattigste lande, men ligger og svæver et sted lidt over den absolutte bund. I forhold til befolkningens størrelse er der ikke ret mange velhavende mennesker i Nigeria. Alligevel er mere end hver tredje kvinde overvægtig. Tallet vokser, og i løbet af mellem ti og tyve år vil hver anden nigerianske kvinde være overvægtig, hvis udviklingen fortsætter.

WHO regner med, at velfærdssygdommene allerede i 2015 vil overhale de klassiske u-landsdræbere som den mest almindelige dødsårsag i Nigeria.

Bylivet feder

Det er ikke velstandsstigning, men snarere urbaniseringen, der er årsagen til den eksplosive vækst i de kroniske sygdomme.

Bylivet i den tredje verden har to uheldige konsekvenser for udviklingen af kroniske sygdomme; byboer bevæger sig mindre, og de spiser dårligere, end man gør på landet.

Når man flytter til byen, udskifter man sit arbejde i marken med arbejde på for eksempel en fabrik eller måske et liv som tigger eller klunser. Landområdernes store gåafstande udskiftes med byens nærhed til alting og transport i bus eller på knallert.

Med urbaniseringen følger også usund mad. Landsbyens grove kost af rodfrugter, uforarbejdede kornprodukter suppleret med vildt eller magert fjerkræ er dyr og svær at skaffe i byen – og landkøkkenet nyder generelt ikke høj status. I byen er det både smartere og billigere at spise hvidt brød, fedt kød og fastfood.

Ib Bygbjerg siger:

– Vi fokuserer på, at Afrika skal have lov til at handle med Europa. Men de skal også handle mere med sig selv, så de kan få det at spise, som de selv producerer. I stedet for at bruge den Danida-finansierede infrastruktur til at køre Coca-Cola ud på landet, skulle den bruges til at køre grøntsager ind til byen. Der skal være bedre transport og opbevaringsmuligheder og bedre markeder. Så kunne man slå to fluer med et smæk: Ved at støtte den lokale produktion og infrastruktur ville flere mennesker blive boende på landet, hvor man lever sundere, og samtidig ville man få sundere mad inde i byerne.

I Danida er man klar over problemet med stigningen i de kroniske sygdomme. Finn Schleimann, læge og chefrådgiver i Danidas Bistandsfaglige Tjeneste, siger til udvilking. – Selvom vi godt kender tallene for de her sygdomme, er vi ikke nået dertil endnu, hvor det har udmøntet sig i, hvordan vi arbejder.

Først og fremmest fordi det er sygdomme, det er svært at gøre noget ved. Det er ikke så håndgribeligt som for eksempel malaria, hvor der er billig medicin, og folk forstår sammenhængen. Vores grundopfattelse er, at i Afrika syd for Sahara er de traditionelle sygdomme lettere og billigere at gøre noget ved end de kroniske sygdomme. Så jeg tror ikke, at det bliver et stort issue for Afrika syd for Sahara lige foreløbig.

Og han fortsætter: – Erfaringen er, at det er utrolig svært at få folk til at rette sig efter informationskampagner. Man skal ofte i direkte kontakt med den enkelte person, hvis det skal have en reel effekt. Afrikanske sundhedssystemer er bedre til mere konkrete ting som for eksempel vaccinationskampagner; ud og stikke en nål i barnet og så videre til den næste. Det kan godt være, at man kan påvise en stor nytteværdi af at bekæmpe velfærdssygdomme. Men det kræver sofistikerede og velfungerende sundhedssystemer, som ikke findes i Afrika. Ib Bygbjerg medgiver, at informationskampagner kan være vanskelige. Alligevel mener han, at det er hér man bør starte:

– Danida laver jo aidsbekæmpelse gennem informationskampagner, og seksuel adfærd er da noget af det vanskeligste at ændre på. Hvis man kan påvirke folks sexvaner, må man også kunne påvirke deres spise- og motionsvaner.

VIETNAM: DANSK STØTTE TIL BEKÆMPELSE AF KORRUPTION

Af Rosalina Dias Larsen

Korruption i Vietnam er omfattende og findes på alle samfundsmæssige niveauer. Dansk støtte skal hjælpe vietnameserne med at bekæmpe problemet. Projektet til 15 mio. kr. skal bidrage til, at det vietnamesiske statsinspektorat får taget hånd om den omfattende korruption. Projektet gennemføres sammen med Sverige, Norge, Canada og Holland, og det samlede budget vil over en femårig periode være på ca. 70 mio. kr.

Gennem længere tid har de vietnamesiske myndigheder, ved forskellige tiltag og implementering af en lov om anti-korruption, forsøgt at dæmme op for den omfattende korruption. Men indtil videre uden den store succes. Vietnam ligger nummer 114 ud af 159 lande på Transparency Internationals korruptionsliste. Og problemet gennemsyrer alle dele af det vietnamesiske samfund – fra skattemyndigheder og politi til personale i sundhedssektoren og investeringsmyndigheder.

I praksis skal projektet være med til at opbygge et inspektoratsystem, der skal sikre, at loven om anti-korruption bliver udmøntet. Og Danida forventer, at der i Vietnam vil være politisk opbakning til projektet.

Men man regner dog også med, at der – især inden for embedsmandsværket – vil være grupper, der vil modarbejde forsøget på at dæmme op for korruptionen.

PS BLIVER TIL B2B

Bedre dokumentation for fattigdomsbekæmpelse skal give bedre kvalitet i det nye B2B-Program.

Af Øivind Holtermann

Danidas Privat Sektor Program er blevet til Business-to-Business (B2B)-programmet.

Formålet med PS-programmet har hele tiden været fattigdomsbekæmpelse, og i det nye B2B-program bliver kravet om fattigdomsbekæmpelse yderligere skærpet. En skærpelse, der blandt andet kommer til udtryk i form af større dokumentationskrav.

En dansk og en lokal virksomhed skal nu i højere grad dokumentere deres respektive begrundelser for, hvorfor en økonomisk B2B-støtte er nødvendig for et erhvervsprojekts succes. Desuden indeholder det nye programmere fleksibilitet, og det er konsulent Ole Lund Hansen fra Dansk Industri (DI) glad for.

 – Det er meget positivt, at der er indarbejdet en større fleksibilitet i alle B2B-program-mets faser. Programmets muligheder kan nu bedre tilpasses særlige forhold, der kan gøre sig gældende i konkrete samarbejder mellem lokale og danske virksomheder, siger han.

 Overordnet skal danske virksomheders engagementer i programsamarbejdslande inkludere overførsler af investeringer, viden eller teknologi. Både den danske ansøger og deres udenlandske partner skal i det nye B2B-program dokumentere, at projektet på en lang række områder vil gavne forholdene lokalt.

Danida lægger i en vurdering af en såkaldt udviklingseffekt vægt på at øge beskæftigelsen med fokus på andelen af kvinder i arbejde. Forbedret miljø i form af arbejdsmiljø kommer ligeledes i høj kurs, samt et nyt fokuspunkt, som rapporten beskriver således: fremme af tværgående hensyn, så som arbejdstagerrettigheder.

Netop spørgsmålet om arbejdstagerrettigheder i det tidligere PS-program har været under kraftig kritik af fagforbundet 3F. Og ifølge 3F’s nyhedsbrev fra den 8. februar i år er det ’ikke godt nok, at udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) gør det helt frivilligt, om danske virksomheder vil fremme grundlæggende faglige rettigheder som løn- og arbejdsvilkår, når de modtager skattekroner til bistandsprojekter med virksomheder i en række u-lande.’

– Vi forventer selvfølgelig, at kritikken bliver taget med ind i det nye program, siger 3F’s næsteformand, Sten Andersen.

Opstartsstøtte fordobles

For at få godt gang i samarbejdet mellem danske og udenlandske virksomheder fordobler B2B-programmet beløbet på 50.000 kr. til opsøgende arbejde. De penge kan for eksempel gå til forretningsrejser, hvor der er behov for tolk.

Det nye program sikrer også i højere grad større nytteværdi for den lokale partner. Det vil sige, at man i B2B allerede i udviklingsfasen tænker på de lokale virksomheders muligheder for at bruge andre af Danidas bistandsinstrumenter, hvis samarbejdet med den danske virksomhed går i vasken. Det kan for eksempel være en lokal virksomheds mulighed for billige lån (Ordningen for Blandede Kreditter) eller konkret IFU-støtte.

Programmets nye navn skal understrege, at B2B bygger på et direkte samarbejde mellem virksomheder.

– Omdøbningen fra PS til B2B er positiv, da den sætter yderligere fokus på det, som er programmets ultimative succeskriterium, nemlig at få skabt kommercielle samarbejder mellem lokale og danske virksomheder, der er levedygtige langt ud over støtteperioden, siger Ole Lund Hansen fra DI.

B2B programmets regelsæt træder i kraft i juni, 2006.