NAVNE

HVIS JEG VAR UDVIKLINGSMINISTER

Én ting er at være i opposition. Noget andet er at være minister for dansk udviklingsbistand. Udvikling bad en ung, kritisk debattør og bistandstilhænger om at komme med bud på nogle af udviklingsbistandens dilemmaer.

Af Poul Kjar

– Jeg ville sige til offentligheden, at det er hamrende svært at lave udviklingsbistand. Men jeg ville også sige, at vi skal blive ved med at forbedre os, siger Katrine Barnekow Rasmussen, da udvikling inviterer til interviewlegen; ’hvis jeg udviklingsminister’.

     Den 25-årige specialestuderende i religionssociologi og International Udvikling er for nyligt vendt hjem efter fem måneders praktikophold i en international NGO i Uganda, udsendt af en dansk udviklingsorganisation.

     Hun skrev i november et indlæg, ’Udvik-lingsbistand er ikke vaskepulver’ i webnyhedsmagasinet Ræson, hvor hun leverer en bandbulle mod det danske udviklingsmiljø og ikke mindst Danida.

     Katrine Barnekow Rasmussen skriver blandt andet: ’Om udviklingsarbejde kan det kort og kontroversielt siges, at det hele handler om funding. Den floskelfyldte afrapportering til Danida, der tilsyneladende er nødvendig for at udløse fundinggodbidden, er derfor med til at male dansk bistand op i et hjørne, hvor forskellen mellem rapporter og realitet i felten bliver så sørgeligt iøjnefaldende. Hvad man mener, siger og (officielt) gør, afhænger af, hvad donoren mener, er rigtig udvikling dette år.’ Og hun fortsætter: ’Danida prøver at påvirke Folketinget til at få så stort et budget som muligt. Danske NGO’er slås om de samme Danidapuljer. De forskellige programmer i organisationerne kæmper om de penge, der tildeles fra Danida ... og diverse partnerorganisationer i modtagerlandene strides indbyrdes om at få de lukrative subgrant-aftaler .’

Debat om ærlighed
      - Hvad vil du gøre for at lave om på det?

     - Et godt sted at starte som udviklingsminister ville være at tage en ærlig debat om bistanden, og hvordan den fungerer. Helt konkret så vil jeg belønne de udviklingsorganisationer, der åbent og ærligt fremlægger mislykkede indsatser og projekter, som vi kan lære af. Internt i Danida kunne man starte med at lytte lidt mere til samarbejdsparternes erfaringer og stole mere på de danske organisationers kompetencer og deres kendskab til de lokale forhold og behov.

     – Betyder det, at du ville formulere nogle løsere retningslinier for at give støtte til danske organisationers arbejde i fattige lande?

     – Ja. Man skal i hvert fald komme væk fra den tankegang, at der findes forkromede tanker, der gælder for hele udviklingsverdenen. At man det ene år mener, at nu har man fundet de vises sten i civilsamfundet, og det næste år er det hiv/aids, der skal indtænkes alle vegne. Det er en meget dårlig udnyttelse af de danske NGO’ers kompetencer, når man prøver at flette overordnede målsætninger ind alle vegne.

     – Noget andet er, at Danida ikke skal regne med, at man kan lave fattigdomsbekæmpende projekter og samtidig styrke civilsamfundet –i hvert fald ikke i et land som Uganda. Civilsamfundet, organiseret i NGO’er, er ikke en naturlig del af samfundet. Derfor vil mit forslag være, at tingene skilles ad, så vi laver projekter, der enten retter sig mod at styrke civilsamfundet – eller som er med til at bekæmpe fattigdommen.

Vores dagsorden
I Ræson skriver Katrine Barnekow Rasmussen:

’Vi må acceptere, at det er og bliver opfattet som vores dagsorden, når vi forventer af ugandere, at de skal opføre sig sådan, som vores projektforslag fortæller dem, er rigtigt.’

– Men hvordan vil du gøre det til deres dagsorden?

     – Det er et svært spørgsmål. Måske skal vi bare stå ved, at vi med bistanden gerne vil ændre på den måde, verden ser ud, selv om det ikke er populært at sige. Vi ønsker for eksempel at skabe demokratiske stater eller opfordre befolkningen til at bakke op om demokratiske stater. Men man kan ikke bare regne med, at de mennesker, der ansættes i et land til at være en del af de her processer, i hjertet tror på, at det er det rigtige.

     – Du vil ikke tage nogle konkrete initiativer?

     – Jeg mener ikke, at man kan gøre det på én bestemt måde, og vupti, så er problemet løst. Min pointe er, at dilemmaerne i langt højere grad skal diskuteres. At bistand ikke bare handler om at mætte den sultne afrikaner, men at sikkerhedspolitik også spiller en vigtig rolle. Og at det ikke altid går, som man havde håbet på. Som det er nu, blokeres debatten om udviklingsbistanden af frygten for, at indsatsen kommer til at fremstå som fejlslagen. Som efterfølgende resulterer i besparelser.

”Som det er nu, blokeres debatten om udviklingsbistanden af frygten for, at indsatsen kommer til at fremstå som fejlslagen. Som efterfølgende resulterer i besparelse”.

Gartner og hushjælp problemstillingen
’Sammenlignet med det danske arbejdsmarked er de udsendtes lønniveau ikke opsigtsvækkende – set i forhold til ansvar og arbejdsbyrde. Og havde det været ansatte i det private erhvervsliv, ville det nok virke knap så kontroversielt. Men den levestandard, en udstationeringslønning køber i et udviklingsland som Uganda, står i skærende kontrast til den fattigdom, som er årsagen til donorernes tilstedeværelse,’ skriver hun i sit indlæg.

     – Det er jo en gammel kendt problemstilling, og hvad vil ’ministeren’ gøre ved det?

     – Det er ikke så simpelt, at man bare kan bede folk om at nedtone deres levestandard og bruge pengene, når de vender tilbage til Danmark. Min erfaring fra Uganda er, at der er tale om et meget hierarkisk samfund. Man kan ikke komme kørende i en gammel skrammelkasse og bo i et hus i et slumkvarter, hvis man vil sætte sig i respekt, siger hun og tilføjer så: – Omvendt giver det selvfølgelig et problem i forhold til de fattigste i befolkningen –at vi med vores levevis signalerer, at de er helt uden for vores liga. Det er et dårligt udgangspunkt for at få bistanden til at nå de mennesker, den var tiltænkt. Jeg kan ikke som udviklingsminister komme med en løsning. Men igen handler det om at være åben omkring den her problemstilling.

Tal om fejl
Og til sidst et spørgsmål til den studerende, og ikke til ’ministeren’:

     – Dit indlæg i Ræson blev efterfølgende bragt i dagbladet Information og har generet en del debat – er det kommet bag på dig?

     – Ja, jeg har fået overraskende mange reaktioner – især fra andre studerende, der har været i praktik ude i verden, og som har oplevet nøjagtig det samme og gjort sig de samme tanker. Jeg oplever, at ældre bistandsarbejdere har en tendens til at lukke øjnene for de her problemstillinger – og så får man svaret: ’Du har jo kun set en lille del af virkeligheden i den fattige del af verden, – og jeg har så og så mange års erfaring.’ Det er sådan en ’hvad bilder hun sig ind’ attitude. Jeg tror, at det handler om frygten for, at overfladen skal krakelere. At der skal komme ridser i lakken på det pæne image, som dansk udviklingsbistand har oparbejdet. Min pointe er, at succeserne i dansk bistandsregi ikke bliver mindre af, at man også kan tale om fejltagelserne.

     – Men det er jo altid nemt at kritisere etablerede systemer, når man står uden for?

     – Det er klart. Men, som jeg understreger flere gange i artiklen, er jeg tilhænger af udviklingsbistand – på den måde er jeg jo ikke helt udenfor. Jeg synes også, at det er ’min’ bistand. Derfor har jeg en interesse i, at den er så god som muligt. Men det bekymrende er, at mange af de mennesker, der tager det her ilde op, har været en del af ungdomsoprøret. De har glemt, at man som et ungt og udefrakommende menneske ser på verden med friske øjne – og er i stand til pege på nogle problemstillinger, som vi skal blive bedre til at diskutere.

Læs hele debatindlægget på http://www.raeson.dk  

GLOBALISERINGSDRONNING MED HALSBETÆNDELSE

En Google-søgning på den engelske professor i økonomi Noreena Hertz giver 103.000 hits. Med hæs stemme gav hun forelæsning i København.

Tekst og foto: Poul Kjar

 
Follow the money, anbefaler økonomiprofessor og globaliseringsdronning Noreena Hertz, der kæmper u-landenes sag.

Noreena Hertz udgav i 2001 bogen ’Den tavse magtovertagelse’ om de multinationale selskabers negative indflydelse på verdens politiske udvikling. Bogen gav hende internationalt gennembrud som en af verdens førende eksperter i økonomisk globalisering og dermed titlen ’globaliseringsdronning’.

     ’Den tavse magtovertalelse’ lå på The Wall Street Journal bestsellerliste i 12 uger. Noreena Hertz er blevet udpeget som en af verdens mest inspirerende kvinder af magasinet Vogue og udnævnt til en af de 100 mest magtfulde personer i London! Hun har skrevet klummer og kommentarer i The Washington Post, New Statesman, The Observer, The San

Francisco Chronicle, The Financial Times etc. Og hun har optrådt i samtlige tvshows i Storbritannien og USA.

     Hun personificerer den ’nye aktivisme’, der virkelig sparker mås, og som i England har mobiliseret middelklassen og dermed premierminister Tony Blair og finansminister Gordon Brown i MakePovertyHistory-kam-pagnen. Og som har gjort Afrika til et vægtigt indenrigspolitisk tema.

     Det sker i tæt fællesskab med rockstjerner som Bono og Geldorf. Noreena Hertz befinder sig scenevant i paneldiskussioner med folk som Bill Clinton, Mary Robinson, Jeffrey Sachs etc. etc. Hun er et hit!

     Og nu har hun også været i Danmark, hvor hun gav foredrag på Købehavns Universitet i forbindelse med, at portrætfilmen ’Noreenas Agenda’ blev vist på dokumentarfilmfestivalen cph:dox. Desværre havde den globale økonomis svar på fodboldens David Beckham fået halsbetændelse. Derfor talte hun med hæs stemme og mundspray i sølle 25 minutter.

     Men hun nåede at fortælle sin personlige beretning om, hvordan hun i 1992 fik sit første rigtige job hos Verdensbanken. Hun indgik i et team, der skulle hjælpe økonomien i Rusland på fode efter Sovjetunionens sammenbrud. Hun blev sendt ud i landet for at besøge byer og fabrikker. Her gik det op for hende, hvad følgerne ville blive, hvis Rusland gennemførte Verdensbankens privatiseringsplan. Landet ville gå i opløsning.

     Det rapporterede hun hjem til Washington, hvor svaret var, at det skulle hun ikke bekymre sig. Det handlede om at begrave kommunismen og skabe et nyt kapitalistisk Rusland, hvisker hun med sin hæse stemme til publikum.

     Hun sagde sit velbetalte job op, men blev hængende i Rusland og skrev en afhandling om konsekvenserne af de økonomiske reformer.

     Senere gik det op for hende, at hvis hun virkelig skulle ændre noget i verden, så gjaldt det om ikke at klynge sig til vestens moralske forpligtelse over for den tredje verden. Den moralske forpligtelse er simpelthen ikke stærk nok til at ændre verdens skæve fordelingspolitik.

     Det handler ifølge globaliseringsdronningen om at finde frem til vestens nytteværdi af at gøre indsats i den tredje verden. Det handler om at følge pengene. Det er den røde tråd i hendes kamp for at lette udviklingslandene for deres gæld; et tema som hun i sin seneste bog, I.O.U (læses , får beskrevet gennem et fascinerende miks af name-dropping og rockstjerneturne, historisk og politisk indsigt i udviklingslandenes gæld til den vestlige verden.

Noreena Hertz: I.O.U – The Debt threat and why we must defuse it. Forlaget Harper Perennial

NYT OM NAVNE DECEMBER

BILATERALE LANGTIDSRÅDGIVERE
(Ansatte på sektorprogrammer, der administreres af Danida og regeringer i modtagerlandene)

Cand. scient., Hans Hoffmeyer, 57, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved Human Rights & Good Governance i Bangladesh med tjenestested i Dhaka.

BA in Economics, Ashley Collin Marron, 36, er blevet kontraktansat som Information Technology Advisor ved Health Sector Program i Bhutan med tjenestested i Thimpu.

Ph.d. Antropologi, Ninna Nyberg Sørensen, 35, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved Regionalt MRD-program i Guatemala med tjenestested i Guatemala City.

MSc. Forestry, Poul Michael Øllgaard, 51, er blevet kontraktansat som seniorrådgiver ved det Regionale Landbrugsprogram i Mellemøsten med tjenestested i Ramallah.

MULTILATERALE RÅDGIVERE
(JPO’s og seniorrådgivere)

Cand.scient.folkesundhed Nina Bjerglund Andersen, 26, er udsendt som JPO for WHO til Schweiz, hvor hun skal arbejde med WHO’s globale sundhedsinitiativ.

Cand.scient.pol. Daniel Dich Dyssel, 32, er udsendt som JPO for FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) til Egypten, hvor han skal arbejde med monitorering og evaluering af fødevarebistanden samt fødevaresituationen i landet.

Cand.scient.soc. Pernille Friis, 31, er udsendt som JPO til Vietnam, hvor hun skal arbejde med god regeringsførelse.

Cand.scient.pol. Signe Bendix Jepsen, 27, er udsendt som JPO for FN i New York, hvor hun skal arbejde i Sikkerhedsrådets sekretariat; afdelingen for politiske anliggender.

Cand.scient.pol. Bent Lautrup-Nielsen, 31, er udsendt som JPO for WFP til Kenya, hvor han skal arbejde med logistik i forbindelse med fødevaredistribution.

Cand.merc.int. Caroline Marie Isabelle Schär, 30, er udsendt som JPO for WFP til Benin, hvor hun skal arbejde med den sociale sektor, herunder hiv/aids og uddannelse.

Cand.hort. Christian Holde Severin, 32, er udsendt for International Bank for Reconstruction and Development (IBRD) til USA, hvor han skal arbejde med vandressourceforvaltning i Den Globale Miljøfacilitet (GEF).

Cand.oecon. Thomas Pave Sohnesen, 29, er udsendt som JPO for IBRD til USA, hvor han skal arbejde med økonomisk analyse af fattigdom og fattigdomsbekæmpelse.

Cand.scient.pol. Trine Birgitte Storm, 32, er udsendt som JPO for UNDP til Burkina Faso, hvor hun skal arbejde med god regeringsførelse.

Cand.scient.soc. Birigt Yigen, 30, er udsendt som JPO for WFP til Mozambique, hvor hun skal arbejde med fødevarebistand til hiv/aids-ramte.

UDENRIGSMINISTERIET

Katrine Paaby Joensen udsendes som fuldmægtig til
ambassaden i Accra, Ghana.

Antropolog Karin Poulsen, 42, er ansat i kontoret for bistandsfaglig tjeneste (BFT) som bistandskonsulent vedrørende menneskerettigheder, god regeringsførelse og demokratisering

Ambassadør Marie-Louise Overvad, 54, udsendes til
FN-Missionen i Genève.

NGO-FOLK

Cand.polit. og tidligere direktør i Danmarks National-
bank Bodil Nyboe Andersen, 65, er valgt til ny
præsident for Dansk Røde Kors. Hun afløser overlæge
Freddy Karup Pedersen, der efter otte år på posten
ikke kan genvælges.

Nina Ellinger, 53, er ansat som regional repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i Sydasien. Nina Ellinger har tidligere arbejdet i Dansk Flygtningehjælp, Kvindernes U-landsudvalg og Mellemfolkeligt Samvirke.

Sociolog Bente Ingvarsen, 56, er ansat som national
chef for Red Barnet. Bente Ingvarsen har tidligere
arbejdet i Børnerådet og har lang erfaring med inte-
gration af børns rettigheder i lovgivningen.

Jordemoder Thilde Knudsen, 35, er udsendt for
Læger uden Grænser til Pakistan, hvor hun blandt
andet skal identificere behovene for hjælp til gravide
og fødende i Muzaffarabad i det jordskælvsramte
område.

Lærer Anne Grete Kock er ansat som landskoordinator for Konfirmand Aktion, som formidler viden og kirkeliv i Danmissions samarbejdslande.

Sygeplejerske Anne Marie Rieffestahl, 35, er ud-
sendt til Burma for Læger uden Grænser. Her skal hun
være med til at drive en mobil klinik og oplære de lokalt
ansatte sygeplejersker. Psykolog Louise Svendsen,
33, er udsendt til Pakistan for Læger uden Grænser.
Her skal hun arbejde på et program for mental sundhed og stå for uddannelsen af de lokalt ansatte medarbejdere på projektet.