BØGER

EN MOPPEDRENG OM MEDIER

Her er bogen til alle, der gerne vil blive klogere på brugen af information i udviklingsarbejdet og globaliseringens betydning for kommunikation og medier i syd.

Af Stefan Katic

Kunsten at bruge kommunikation til at skabe awareness – det vil sige viden og bevidsthed – om forskellige emner blandt mennekser i u-landene er i dag blevet et selvstændigt fag under betegnelsen udviklingskommunikation. Behovet for en grundbog om udviklingskommunikation set med skandinaviske øjne er derfor vokset – og det er behovet for at professionalisere kommunikationsarbejdet i udviklingslandene også.

     Derfor har forfatter og international koordinator på Malmös Högskola Oscar Hemer og professor Thomas Tufte fra RUC sammen udgivet en moppedreng af en bog med titlen Media and Glocal Change. Rethinking Communication for Development. Og nej, det er ikke en stavefejl: Den hedder Glocal – forfatternes nye ord for det, der er global og local på samme tid.

Globalisering & kommunikation
Bogen indeholder en lang række cases om brug af information i udviklingsarbejdet, for eksempel inden for landbrug, sundhed, miljø og ikke mindst konflikthåndtering.

     Ikke færre end 36 skribenter har bidraget, herunder norske Thomas Hylland Eriksen, den tidligere Panos-direktør, James Deane, samt verdens mest citerede medieforsker, den nu afdøde Everett M. Rogers, forfatter til medieforskningens grundbog Diffusion of Innovations fra 1962.

     Bogen søger også at indkredse globaliseringens betydning for kommunikation og medier i syd, og introducerer begrebet world development. Thomas Tufte siger:

    – Jeg bliver ofte mødt af indvendingen: ’Ja-men dem ude i landsbyerne har jo ikke adgang til medierne.’ Mit svar er: Jo, de har. Næsten alle har radio, og flere og flere får adgang til satellittv. Og så er der folk, der ser tv i byerne, men tager fortællingen med hjem til landsbyerne, når de vender hjem i høstsæsonen.

     Bogen af det svenskdanske forfatterduo er, som titlen antyder, på engelsk og – for ligesom at understrege pointen om en globaliseret verden – trykt i Argentina.

Oscar Hemer & Thomas Tufte (editors):
Media and Glocal Change. Rethinking Communication for Development.
Udgivet på Nordicom/ CLASCO. SEK 250, 493 sider.
http://www.nordicom.gu.se

ANNONCE: KOM TÆTTERE PÅ DEN TREDJE VERDEN

Se billede i fuld størrelse

På http://www.emu.dk/3verden kan du finde undervisningsmaterialer, der har opnået støtte fra Danidas oplysningsbevilling. Alle omtalte materialer fremstår med projektbeskrivelse, undervisningsidéer sat i relation til centrale uddannelsesmål og anvisninger til, hvor materialerne kan rekvireres.

     Materialerne skal inspirere lærere og elever til at anvende de støttede projekter i undervisningen. Målgrupperne er lærere og elever inden for grundskolen, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

     Det er muligt at søge på regioner, hvis man som lærer for eksempel er i gang med temaet Afrika eller Latinamerika, men materialerne kan også søges ud fra en fagindgang eller via emner som børnearbejde og natur/miljø.

     Der er tale om meget forskellige materialer, herunder bøger, film, spil, tidsskrifter og websider. Fælles for dem er, at de sætter fokus på den tredje verden og er udarbejdet af humanitære organisationer som for eksempel Red Barnet, unicef, Mellemfolkeligt Samvirke og privatpersoner med indgående kendskab til den tredje verden.

Udenrigsministeriet, Danida i samarbejde med EMU – Danmarks undervisningsportal Udenrigsministeriet, Kommunikationsenheden Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K

MANGE FREMSKRIDT, MEN FLERE DILEMMAER

NY HIV/AIDS PUBLIKATION

Hiv-medicin er blevet billigere. Alligevel har Afrikas fattige stadig ikke råd til at købe den. Og således hober dilemmaerne sig op i ny publikation fra Nordiska Afrikainstitutet, der dog fastslår, at der er sket vældige fremskridt i kampen mod aids i Afrika.

Se billede i fuld størrelse
I tråd med UNAIDS årsrapport fremgår det af ’Models for Life’, at der både er frem- og tilbageskridt i kampen mod hiv/aids. Foto: Jørgen Schytte

Af Jørgen Harboe

Hvordan går det med at skaffe medicin til de 29 millioner hiv-smittede i Afrika syd for Sahara? Hvad gør de private bistandsorganisationer? Og hvad har de lært?

     De spørgsmål har Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala taget op i en ny publikation: ’Models for Life – Advancing antiretroviral therapy in Sub-Saharan Africa’. Hæftet er udgivet i samarbejde med Roskilde Universitetscenter (RUC) og det danske aids-netværk, Aids-net. Det er én af de over 600 publikationer, instituttet i Uppsala har udsendt, siden det blev grundlagt i 1962.

     Models for Life er skrevet på baggrund af to seminarer for u-landsorganisationer og forskere, som Nordiska Afrikainstitutet, RUC og aidsnetværket holdt i Danmark og Sverige i efteråret 2004. Det er især NGO'ernes felterfaringer, som læseren får del i.

     Men udviklingen går så hurtigt, at forfatterne har opdateret informationerne fra de to seminarer i deres hæfte. Ellers havde det været forældet, inden det udkom!

     I efteråret 2004 skønnede FN's aids-organisation UNAIDS, at aids-medicinen kun var nået ud til et par procent af de hiv-smittede i Afrika. Hæftet fortæller, at hele otte procent fik medicin i juni 2005. Altså en forbedring på 400 procent, mens hæftet var undervejs!

     Models for Life beskæftiger sig mest med Uganda; det afrikanske land, der først kom i gang med at bekæmpe aids og stadig fremhæves som model for andre. Her oplyste myndighederne i september 2004, at der var medicin til godt 12 procent af de hivsmittede, der havde brug for den. Ifølge publikationen var andelen cirka 40 procent i juni 2005. Altså en klar forbedring.

     Hæftet illustrerer dog også nogle af de kolossale forhindringer forude.

     Et af dem er prisen på medicin. Hiv-medicin er blevet billig i løbet af de sidste to-tre år, og store donorer hjælper med bistand. Men Uganda har alligevel ikke råd til at tilbyde gratis medicin til alle, og spørgsmålet er, hvad gør man så? Behandlingen virker kun, hvis patienten tager medicin resten af livet.

     Ifølge Models for Life koster det 300 dollars om året. Ugandas bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er 250 dollars om året. Før var livsforlængende aids-behandling et privilegium for de rige lande. Nu er skellet flyttet til Afrika, men er der stadig.

     Aids-behandling kræver også løbende tests for, hvor megen smitte patienterne har i sig. Tests er heller ikke gratis. Ifølge hæftet er de somme tider dyrere end medicinen, og donorerne hjælper kun lidt.

Jørgen Harboe er freelancejournalist.