MILJØ

TRÆG START FOR DANSK KØB AF CO2-KVOTER

Årelange FN-processer, komplekse og uafklarede regler betyder, at snoren endnu ikke er klippet over til det første danske CO₂-projekt i u-landene.

Af Marianne Hartz Thomas, Deadline Press

I Egypten nær byen Zarafana kommer omkring 25 danske vindmøller til at pryde ørkenlandskabet inden for de næste år.

     Vindmøllerne vil sandsynligvis blive et af de første projekter, hvor Danmark på samme tid bidrager til den økonomiske udvikling i et u-land og er med til at reducere udledningen af drivhusgasser, som er en medvirkende årsag til den globale opvarmning.

     Investeringen i Egypten er en udløber af Kyoto-protokollen, der forpligter industrilandene til at nedbringe deres udledning af CO₂ fra kraftværker og industri.

     Danmark har i følge Kyoto-protokollen forpligtet sig til at reducere den danske CO₂-udledning med 21 procent i forhold til 1990 niveauet, og investeringen i egyptiske vindmøller kan trækkes fra i det danske klimaregnskab.

     Ordningen, der hedder CDM, Clean Development Mechanism, går ud på, at de industrilande – der har underskrevet Kyoto-protokollen – kan investere i CO₂-reduce-rende projekter i et udviklingsland og få godtgjort reduktionen i det hjemlige CO₂-regnskab. Fordelen for udviklingslandene er, at CDM-projekterne bidrager til en bæredygtig udvikling og indebærer overførsel af teknologi og kapital.

     Problemet er bare, at projekterne lader vente på sig. En lang international proces med at få Kyoto-protokollen underskrevet og ratificeret har forlænget arbejdet med CO₂-projekterne. Og derudover har der været en lang række komplikationer med at få projekterne fra papir til virkelighed.

Endnu ingen godkendelser
Astrid Jacobsen, kontorchef i Miljøstyrelsens kontor for Klima og Miljøstøtte, siger:

     – Der er en flaskehals i det FN organ, der skal godkende projekter. Mange af de lande, som arbejder på at få CO2-projekter, er slet ikke klar til at modtage dem, fordi de mangler viden om Kyoto-protokollen og hvilke muligheder, der ligger i den. Og den private sektor tænker ikke på CO₂-projekter som en forretningsmulighed.

     I Miljøstyrelsen bliver det første CDM-projekt underskrevet i 2006, og der arbejdes med at udvikle otte andre projektideer.

     – Vi troede, at interessen for at komme i gang med projekterne ville være større. Det var den ikke, så vi måtte selv ud og identificere og forhandle købsaftaler på kreditterne, siger Geert Aagaard Andersen, kontorchef i Udenrigsministeriet, der sammen med Miljøstyrelsen har ansvaret for at få omsat de 200 mio. kr., som regeringen har sat af til kvote-køb i 2005 til danske CO₂-projekter. Udenrigsministeriet har indtil nu underskrevet fire kontrakter, tre andre ligger klar. Men før egypterne får glæde af de danske vindmøller, kan der gå endnu et par år.

Ny dansk strategi på vej
Fra FN-miljøprogrammet UNEP’s center på Risø ved Roskilde, siger seniorforsker Jørgen Fenhann, at der har været problemer i FN, men at Danmark heller ikke er klassens duksedreng.

     – Danmark brillerer ikke internationalt. Vi handler kun med få lande, som primært er mellemindkomstlande, for det virker som om, at det er lettere. Vi kender dem, og vi har arbejdet med dem før, siger Jørgen Fenhann.

     Kontorchef i Udenrigsministeriet, Geert Aaagard Andersen, siger: – Med manglende godkendelser på flere områder fra FN kan vi endnu ikke vide, hvordan vores projekter kommer til at se ud, når de har været igennem den lange procedure. Kun ganske få projekter er godkendt af FN’s CO₂-bestyrelse, og der har været berettiget kritik af den måde, det kører på. Udenrigsministeriet ønsker herunder at få bedre redskaber til at styre udviklingen af projekter. Vi forventer derfor at have en CDM-strategi udarbejdet i begyndelsen af 2006.

Danmark burde være bedst
92-gruppen, som udgøres af en række danske NGO’er, udgav i midten af oktober rapporten For meget fokus på penge og for lidt på miljø – analyse af Danmarks JI og CDM-projekter, der analyserede 33 danske CDM- og JI-projekter (projekter i overgangsøkonomier), som alle befinder sig forskellige steder i projektfasen.

     Gruppen kritiserer Danmarks CDM-arbejde indtil nu, og i detaljer Udenrigsministeriets mangel på strategi med deres valg af projekter.

     – Danmark burde være en af de bedste i verden til klimaarbejde, fordi vi er så langt fremme miljømæssigt. Men hvis CDM-handlen skal have mening, så er det vigtigt, at vi køber gode projekter, der er bæredygtige og virkelig batter noget miljømæssigt. Men i virkeligheden burde vi opfylde alle reduktionerne internt ved at benytte os mere af vedvarende energi og lave flere energibesparelser, siger Dina Aaager Zimling fra Det Økologiske Råd, der er en del af 92-gruppen.

     Dina Aaager Zimling ønsker, at Danmark arbejder efter en strategi for CDM-arbejdet, der fokuserer på de fattigste lande og ikke kun på nogle få mellemindkomstlande, som vi i forvejen kender til.

     – Vi vil tage kritikken op i den nye strategi for handlen med CO₂. Vi vil se, om der er mulighed for, at vi kan gøre en ekstra indsats i nogle af de fattigere lande, siger Geert Aagaard Andersen som svar på kritikken.

Billigere at investere ude
Den danske regerings klimastrategi lægger op til at indfri forpligtelserne til det danske CO₂-regnskab ved hjælp af indenlandske tiltag i form af investeringer i vedvarende energi og afgiftsændringer sammen med CDM-projekter.

     Der er dog ingen tvivl om, at det er billigst at gøre det gennem indkøb af CO₂-kreditter på det internationale marked.

     Også selv om kreditterne indenfor det seneste år er steget i pris, fordi u-landene nu har opdaget, at de kan de presse priserne i vejret, hvis de venter med at sælge kreditter. Det skyldes, at de rige lande med Kyotoprotokollen nu er tvunget til at indgå projekter, der tæller i deres CO₂-regnskab.

Fremtiden er CO₂-projekter
På det årlige internationale klimatopmøde, COP11, der denne gang bliver holdt i Montreal i Canada i de første to uger af december, diskuterer landene tiden efter 2012, hvor den første periode under Kyoto-protokollen udløber.

     Astrid Jacobsen fra Miljøstyrelsen sagde inden mødet: – Vi skal komme hjem med en styrket CO₂-bestyrelse i FN. Vi skal have arbejdet med at godkende CDM-projekter til at fungere bedre, for det vil være altafgørende for at få den private sektor mere med.

     Det private erhvervsliv er en vigtig partner for at få gennemført og finansieret CDM-pro-jekterne. Det gælder både det private erhvervsliv i u-landene, der får støtte til at investere i ny teknologi, og virksomheder i de rige lande, der kan tjene penge på bæredygtige investeringer i energisektoren i udviklingslandene.

     Jørgen Fenhann fra FN’s miljøprogram siger: – Jeg er overbevist om, at CDM-projekter bliver en af hovedingredienserne i arbejdet med at reducere udslippet af CO₂. Det indikerer flere signaler fra u-landene, som kan tjene penge på handlen med CO₂-kreditter. Man diskuterer, om CDM burde være programorienteret mere end projektorienteret. Det vil betyde, at man for eksempel kunne starte projekter i service- og husholdningssektoren, siger han.

     Selvom CO₂-projekter kan komme til at fylde meget i det internationale klimaarbejde efter 2012, er det mere end tvivlsomt, om handlen med CO-kreditter vil have reel betydning for i-landenes chance for at nå deres CO₂-reduktionsmål. Det skyldes, at CO₂-projekterne udgør en relativ lille del af landenes samlede CO₂-reduktioner.

Marianne Hartz Thomas er freelancejournalist på Deadline Press.
Marianne@deadlinepress.dk

Kyoto og kreditterne – kronologisk set 2001 Den internationale CDM-bestyrelse etableres på klimakonferencen i Marrakesh i Marokko. 2003 Det danske Miljøministerium indgår den første kontrakt om et Joint Implementation (JI) projekt. Efterfølgende har Miljøministeriet indgået yderligere ni kontrakter om statsligt indkøb af JI-kreditter. Februar 2004 Udenrigsministeriet udarbejder et udkast til ny strategi for Danmarks internationale miljøindsats. Det beskriver blandt andet at Danmark skal skabe sammenhæng mellem miljøpolitikken og klimastrategien ved at gennemføre de såkaldte CDM-projekter. Strategien satser på energisektoren i Kina, Malaysia og Indonesien. Januar 2005 Danish Carbon Fund etableres i samarbejde med Verdensbanken, der skal købe CO2-kreditter for de indskydende parter i fonden. Februar 2005 Kyoto-protokollen ratificeres. Maj 2005 Danida underskriver den første aftaleom at købe CO2-kreditter fra et CDM-projekt. Aftalen er indgået mellem energivirksomheden ENCO Energy i Malaysia og Udenrigsministeriet. Juni 2005 Ændringsforslag til kvoteloven vedtages. Hermed får virksomhederne mulighed for at anvende kreditter til at opfylde deres klimaforpligtelse under kvoteloven. September 2005 Danida indgår aftale med Egypten om køb af CDM-kreditter. December 2005 Klimatopmøde i Montreal, Canada.

Kyotoprotokol og CDM-mekanismerne FN’s klimakonvention fra 1992 har til formål at modvirke den drivhuseffekt, som opstår, når der udledes f.eks. kuldioxid (CO2) fra kraftværker, industri, husholdninger og trafik. Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen blev industrilandene pålagt at nedbringe deres udledninger af drivhusgasser. USA og Australien har ikke underskrevet Kyoto-protokollen, som løber frem til 2012. Protokollen giver mulighed for at anvende Clean Development Mechanism (CDM). Clean Development Mechanismerne (CDM) er en af tre fleksible muligheder under Kyoto-protokollen. I-landene mindsker deres kuldioxid (CO2)-udslip ved at investere i CDM-projekter i udviklingslande, som ikke er forpligtede til at reducere deres udslip i forhold til Kyoto. Projekter skal samtidig støtte u-landene i deres bæredygtige udvikling. CO2-reduktionerne omsættes til CO2-kreditter, som trækkes fra i industrilandes nationale klimaregnskab. Landene, der bliver investeret i, har fordel ved at få tilført kapital og teknologi, der ofte er renere end hvad de selv ville have valgt. Projekterne skal godkendes af bestyrelsen under Kyoto-protokollen. Der er et krav om såkaldt additionalitet ved CDM-projekter. Det betyder, at projekterne skal bidrage til reel reduktion i udledning af CO2 og det skal være CDM, som gør at projektet kommer op og stå. Danmark skal under Kyoto-protokollen reducere CO2-udslippet med 21 procent i 2012 i forhold til niveauet i 1990. Ifølge den seneste fremskrivning er den såkaldte manko på 8-13 mio. tons om året. De 4 1 / 2 mio. tons pr. år i perioden 2008-12 skal komme fra statslige indkøb af JI- og CDM-projekter.