NYHEDER

MISREGIMER I MULIGHEDERNES LAND

Danidas styrelse på besøg i Nicaragua

Af Bo Simonsen

”Vi vil bede jer om at bygge veje. Masser af veje. I bestemmer selv, hvor de skal bygges og lad være med at give os pengene. Byg dem selv, og I må også gerne bestemme, hvad vejene skal hedde. Fattige kvinder på landet, som vil danne et kooperativ, er der masser af lande og organisationer, der vil give os penge til, men det er bedre infrastruktur, som vi har brug for.”

     Citat: Nicaraguas præsident Enrique Bolaños.

”Danida holder, hvad I lover, og pengene kommer, når det er aftalt. Det er mere, end hvad man kan sige om mange andre landes og internationale organisationers bistand til vores land – og så er I blandt de få bistandsorganisationer, der arbejder i Nicaraguas fattigste områder på Atlanterhavskysten.”

     Citat: Viceudenrigsminister og leder af sekretariatet for udviklingssamarbejde, Mauricio Goméz Lacayo.

”Det danske udviklingssamarbejde med Nicaragua sker med gensidig respekt. Venner siger pæne ting til hinanden, men også det man ikke kan lide at høre.”

     Citat: Statsanklager Alberto Espinoza, der via en antikorruptionsfond får økonomisk støtte fra Danmark til undersøgelser af korruptionssager.

”Ovenstående citater er fra Danidas styrelses besøg i Nicaragua den 24.-28. november.” Nu vil det af mange blive opfattet som almindelig høflighed at tale pænt til og om besøgende gæster – specielt når de besøgende styrelsesmedlemmer repræsenterer et land, der har lovet at give 190 mio. kr. i udviklingsbistand om året de kommende fire år.

     Høflighed eller ikke høflighed. Danmarks relative lidenhed til trods kan det dansknica-raguanske udviklingssamarbejde fremvise en række bemærkelsesværdige resultater: Støtte til kaffekooperativer med cirka 8.000 medlemmer (hvoraf en tredjedel er kvinder), bygning af hoved- og biveje, moler og kajanlæg langs laguner og floder på Atlanterhavs-kysten, beskyttelse af det største samlede stykke uberørt regnskov nord for Amazonas, rydning af 27.000 landminer.

     Men dansk bistand er også inde og røre ved områder, som magtfulde grupper i det nicaraguanske samfund helst så, at Danida holdt fingrene fra: Danmark giver økonomisk støtte til den nicaraguanske statsanklager og miljøanklager, der gør en risikofyldt indsats for at bekæmpe den omfattende korruption i landet. Den danske støtte til decentralisering flytter penge og magt fra centrale institutioner til kommunerne: et klassisk minefelt for interessesammenstød.

     Støtten til oprindelige folk støder også på åbenlyst modsatrettede interesser. Det kom tydeligt frem, da styrelsen mødtes med lokalregeringen i byen Bluefields på Atlanterhavs-kysten. Med til mødet var – på opfordring fra den danske ambassade – inviteret præsidenten for Ramaindianerne. Den lokale guvernørs kropssprog blev noget tilknappet, da indianer-præsident Sebastiano McCrea Ruiz fremførte, at hans folk var noget betænkelige ved planerne om at føre en ny hovedvej igennem, hvad de opfattede som Ramaterritorium.

     Nicaragua anno 2005 er på mange områder en lidt trist historie..

     Diktatur, krig, miljøødelæggelser, voldsom befolkningsvækst og ikke mindst: korruption og misregering har gjort sit til, at landet –næstefter Haiti – er det fattigste i Latinamerika og Caribien og et af de lande i verden med størst økonomisk ulighed. Igennem 2004 og 2005 har den ene regeringskrise afløst den anden, og to gamle hanbavianer sidder tungt på den politiske indflydelse og besværliggør livet for præsident Enrique Bolaños mindretalsregering: Sandinisternes leder og expræsident Daniel Ortega og det liberale partis expræsident, den korruptionsdømte Arnaldo Alemán.

     Men det er også et land med fantastiske potentialer: Rige naturforekomster, forholdsvis veluddannet befolkning og adgang til verdensmarkedet.

     Man kan diskutere, om Danmark skal efterleve præsident Enrique Bolaños ønske, eller det bør overlades til EU eller Verdensbanken at bygge asfalterede hovedveje. Men den danske støtte til blandt andet god regeringsførelse, kampen mod korruption, beskyttelse af miljøet og forsvar for menneskerettighederne og demokrati giver absolut mening.

     Og så må det vise sig om næste års præsident- og parlamentsvalg fører til endnu engang misregime, eller om det åbner op for nye muligheder.

Bo Simonsen er journalist i Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed og deltog i styrelsens rejse i november til Nicaragua. bosimo@um.dk

SÅ SKAL DER SAMLES IND...

Kravet om at de store danske NGO’er skal stille med 10 procent egenfinansiering er en stor udfordring for ikke mindst Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke.

Af Poul Kjar

– Jeg anfægter ikke, at et politisk flertal er i sin gode ret til at indføre egenfinansiering. Men det er mangel på respekt for sagen, at forslaget kommer med i finansloven uden først at blive diskuteret, siger Vagn Berthelsen, generelsekretær i ulandsorganisationen Ibis.

     – Det ser sort ud, men vi tager det som en udfordring. Vi skal lave landsindsamlinger og finde alternative finansieringsformer, siger Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke, i sin kommentar til regeringens ændringsforslag til finanslov for 2006.

     Ændringsforslaget betyder, at de seks store danske u-landsorganisationer i fremtiden skal stille med 10 procents egenfinansiering til deres internationale arbejde ud over det, som staten yder. 2006 er et overgangsår, hvor organisationerne kun skal stille med fem procent egenfinansiering.

     Kravet vil reelt set ikke udgøre et problem for Folkekirkens Nødhjælp, Care Danmark, Røde Kors og Red Barnet, som i forvejen råder over tilstrækkelig egenfinansiering til deres internationale arbejde. Men kravet kan derimod tvinge Ibis og MS helt i knæ.

     De to u-landsorganisationer, der modtager langt størstdelen af deres finansiering fra Danida, skal i 2007 mere end tidoble deres egenfinansiering, hvis de skal bevare deres rammebevilling fra staten.

     Som en hjælp til u-landsorganisationerne ændrer regeringen på indsamlingsloven. Dermed kan alle seks organisationer i fremtiden gennemføre landsdækkende gade- og husstandsindsamlinger. Hidtil er det kun Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, der har gennemført landsindsamlinger.

Dansk Flygtningehjælp indsamlede 17 mio. kr., da organisationen samlede ind til verdens flygtninge den 13. november. Spørgsmålet er, om organisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke kan gøre det samme. De mangler både erfaring, netværk og royal protektor i form af hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary. Foto: Dansk Flygtningehjælp.

Dyrt at lave indsamlinger
Man kunne tro, at det er en smal sag at tromme et par tusinde indsamlere sammen og indsamle et par mio. kr. ved en årlig landsindsamling. Senest indsamlede Dansk Flygtningehjælp – som også har lov til at lave husstandsindsamlinger – 17 mio. kr. til flygtninge i blandt andet Sudan.

     Men Ibis og MS har hverken erfaring eller et landsdækkende netværk til at rekruttere indsamlere og gennemføre landsdækkende indsamlinger. Derudover er det kostbart at gennemføre en landsindsamling. Og de omkostninger skal også finansieres – gennem indsamling.

     Dertil siger Vagn Berthelsen fra Ibis:

     – Vi bliver tvunget til at lave forcerede investeringer i indsamlinger, og vi risikerer i starten at bruge det samme beløb på at få en indsamling løbet i gang og gennemført, som vi får i raslebøsserne.

     Organisationerne kan med andre ord ikke kun basere egenfinansieringen på indsamlede midler.

     – Vores medlemmer skal også ud og rejse penge. Vi har fordoblet vores medlemstal, og vi har som den eneste organisation 80 kollektive medlemsorganisationer. Derudover skal vi ud og tale med virksomheder, som kunne tænkes at hjælpe os, siger Søren Hougaard fra MS.

Anden finansiering i stedet for egen
Bag regeringens beslutning om at indføre egenfinansiering ligger ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs et ønske om, at de danske NGO’er opnår større uafhængighed af staten og større folkelig forankring.

     MS og Ibis bakker principielt set op om denne tankegang.

     Men Vagn Bertelsen mener, at det ville være mere rimeligt at stille krav om, at organisationerne skal skaffe anden finansiering, end at de skal skaffe egenfinansiering, der defineres som ’bidrag fra kontante midler rejst i Danmark’ .

     Vagn Berthelsen argumenterer for den hollandske model, der stiller krav om, at u-landsorganisationerne stiller med 25 procent anden finansiering. Penge, der kan komme fra egne midler, fra EU-bevillinger eller enkeltbevillinger fra staten.

     Et forslag, der ikke tager højde for regeringens ønske om større folkelig forankring hos ngo’erne. Regeringen har i stedet valgt det, som man kunne kalde for den ’nordiske model’, da kravet om 10 procent egenfinansiering er en del af ngo’ernes virkelighed i Norge og Sverige.

De gode nyheder
I forhold til det første udkast til finansloven for 2006 rummer ændringsforslaget, der tredjebehandles i Folketinget den 16. december, også gode nyheder for de danske u-landsorganisationer.

     De seks store organisationer mister alligevel ikke retten til at søge tilskud til projektrelateret u-landsoplysning. Men det er kun to procent af bevillingen, der kan bruges til oplysning.

     Endelig fremgår det af ændringsforslaget, at de u-landsorganisationer, der ikke har projektaktiviteter i udviklingslandene, fortsat vil kunne søge om tilskud fra Danidas Oplysningsbevilling. Det betyder, at for eksempel Operations Dagsværk også i fremtiden vil kunne søge oplysningsudvalget om støtte. Oplysningsbevillingen vil dog stadig blive reduceret med 12 mio. kr. og dermed halveret i forhold til de 24 mio. kr., den tidligere udgjorde.

     I tilfælde af at organisationer som Ibis og MS ikke kan leve op til kravet om egenfinansiering, kan det i sidste ende komme på tale at skære i deres rammebevilling fra Danida.

     Den samlede NGO-bevilling vil der dog ikke blive pillet ved.

FOGH: BEHOV FOR MERE UDVIKLINGSBISTAND DANIDAS VERDENSBILLEDLEGAT 2005

På Venstres landsmøde den 27. november omtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen sin rejse til Afrika nogle uger før, som ’både en opløftende, men også nedslående oplevelse’. Opløftende fordi han mødte afrikanske ledere, som har forstået behovet for reformer og fattigdomsbekæmpelse, men nedslående fordi han så, hvor enormt dybe problemerne er.

     Derefter udtalte Fogh Rasmussen, at ’der er behov for mere udviklingsbistand til Afrika –ingen tvivl om det’.

     På landsmødet så statsministeren ti år ud i fremtiden og fremhævede syv pejlemærker for Venstres videre politik, indenrigs- såvel som udenrigspolitisk. Bistandspolitik var et af pejlemærkerne.
/SSN

DANIDAS VERDENSBILLEDLEGAT 2005

Så er vinderen af Danidas Verdensbilledlegat fundet. Fredag den 18. november var 160 mennesker mødt op for at overvære kåringen af vinderfilmen, som blev: ’Open Court’ lavet af Frederik Hølge og Poul Madsen.

     Juryen angav i sin begrundelse for valget blandt andet, at filmen bød på ’en rigtig god historie – næsten universel i sin karakter, så alle kan forstå den’.

     For fjerde år i træk er Danidas verdensbilledlegat blevet uddelt til studerende ved de videregående uddannelser i Danmark. Hvert år stilles ti legater á 40.000 kroner til rådighed til de mest nytænkende studerende, der får som opgave at lave en minifilm på 12 minutter. Formålet er at få unge og idérige mennesker til at give nye og alternative bud på u-landsformidling. I år var temaet ’iværksæt-ter’. Læs mere på http://www.3world.dk. /SSN

KOSOVO ER ET EUROPÆISK PROBLEM

Det internationale samfund må forberede sig på et langvarigt engagement i Kosovo, konkluderer ny rapport fra DIIS. Alternativet er ny etnisk uro i provinsen.

Tekst og foto: Stefan Katic, Pri stina

Det internationale samfund kan se frem til at skulle blive i Kosovo en rum tid endnu. Uanset om de kommende forhandlinger ender med fuld selvstændighed eller selvstyre for provinsen.

     Det konkluderer en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om fremtiden for Kosovo, der formelt er en serbisk provins, men hvor godt 90 procent af indbyggerne er kosovo-albanere.

     Rapportens forfatter, Niels Aadal Rasmussen, fastslår, at EU fremover vil være nødt til at yde massiv økonomisk støtte til Kosovo, hvor arbejdsløsheden ifølge et konservativt skøn ligger på mindst 44 procent. Og de udenlandske investeringer holder sig væk, så længe Kosovos fremtidige status er uafgjort.

     Også sikkerhedsmæssigt har det lange udsigter, før Kosovo kan stå på egne ben, konkluderer DIIS-rapporten. Ganske vist er sikkerheden i landet – der rummer et stort serbisk mindretal – blevet meget bedre det seneste år. Men stadig ikke så god, at politimæssig og militær tilstedeværelse af FN (UNMIK) og NATO kan undværes.

Den svære forsoning
På den civile side har den ex-jugoslaviske provins siden kampene stoppede i 1999 været administreret af FN’s styringsgruppe for Kosovo, UNMIK, der ledes af danskeren Søren Jessen-Petersen.

     På den militære side sikrer den 17.000-mand store internationale KFOR-styrke, at den latente konflikt mellem det kosovo-albanske flertal og det serbiske mindretal ikke bryder ud i lys lue.

     Samme KFOR står bag de mange vejtavler, der pryder vejsiderne i Kosovo. Med budskabet ’VIND RESPEKT’ trykker to herrer – en kosovo-albaner og en kosovo-serber – hinanden hjerteligt i hånden. Det er desværre et syn, der sjældent ses i verden uden for KFOR’s velmenende vejtavler. For nok er der relativ ro i Kosovo, men blot en enkelt kastet sten eller et hævndrab kan få konflikten til at blusse op igen.

     Den tidligere finske præsident Matti Ahtisaari, der af FN’s generalsekretær Kofi Annan er blevet udpeget til at lede forhandlingerne om en fremtidig status for Kosovo, er nu i gang med et pendul-diplomati mellem Pri stina og Beograd.

VIND RESPEKT ved at respektere dine naboer, formaner KFOR på denne vejtavle langs landevejen. Foto: Stefan Katic

Fra selvstændighed til skuffelse
Uanset hvilken løsning, den erfarne finske diplomat spiller ud med, vil mindst én af parterne blive rasende. Som Søren Jessen-Peter-sens forgænger i UNMIK, tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup udtrykker det i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Let bliver det ikke. I Kosovo er kompromis ikke et ord, man naturligt tager i munden, og når man gør det, betyder det, at man får opfyldt 90 pct. af sine krav.” En stor knast i forhandlingerne er, at Beograd næppe vil gå med til at afgive en provins, der formelt set fortsat er en del af Serbien. Fuld selvstændighed vil betyde, at mange af de 90.000 kosovo-serbere, der endnu befinder sig Kosovo, vil forlade provinsen og søge mere sikker grund under fødderne i Serbien.

     Flere iagttagere peger på, at fuld uafhængighed – når de euforiske festdage er over –vil ende med skuffelse over, at selvstændigheden ikke viser sig at være det mirakelmiddel, der kan knække de store nødder i Kosovo: Mangel på beskæftigelse, krigstraumer, korruption, kriminalitet og etniske spændinger.

     Udenrigsministeriets Naboskabsprogram har i perioden 2004-07 ydet godt 75 mio. kr. til en række projekter i Kosovo, der søger at afhjælpe en række af disse problemer. Det sker hovedsageligt via Dansk Flygtningehjælp og FN’s udviklingsprogram UNDP. Hertil kommer dansk støtte til en håndfuld regionale programmer for Balkan, der også omfatter Kosovo.

En opgave for EU
En af de danskere, der har fulgt Kosovo tæt de senere år, er brigadegeneral Finn Særmark- Thomsen. Han var i Kosovo 2001-2002 for OSCE og har siden marts 2004 været attaché i hovedstaden Priˇstina for det danske Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Han siger:

     – To fraktioner i Kosovo er interesseret i uafhængighed: Mafiosos, der så kan drive deres spil frit i dette land og i alle nabolande med store albanske mindretal. Og så krigsveteraner fra UCK, som man mener stod bag de optøjer, der var her i marts. Jeg tror ikke, at landet vil kunne klare sig selv. Retssystemet, domstole og sundhedsvæsenet virker for eksempel ikke, pointerer Finn Særmark-Thomsen, og tilføjer:

     – Et andet problem er så nabolandene Makedonien og Montenegro, der har store albanske mindretal.

     Finn Særmark-Thomsen er enig i DIIS-rapportens konklusion om, at det internationale samfund må blive i Kosovo en rum tid endnu. Men han mener ikke, at det er en naturlov, at den nuværende UNMIK-administration skal fortsætte i tid og evighed:

– Med al respekt: FN har ikke de penge, der skal til. Desuden er EU mere effektivt end FN. Og ikke mindst er Kosovo et europæisk problem, der skal løses i Europa. 

Stefan Kati´c besøgte Kosovo i december. Udvikling ser nærmere på dansk støtte til Kosovo i februarnummeret af udvikling.

Kosovo Independence – de jure versus de facto. Niels Aadal Rasmussen. DIIS Report 2005:14. Kr. 50, 40 sider. http://www.diis.dk

ZAMBIA SNYDT FOR TRE MILLIARDER KRONER DER ER TOMT PÅ KATASTROFEBEVILLINGENS KISTEBUND

Det ludfattige Zambia er blevet snydt for, hvad der svarer til over tre milliarder kroner af landets tidligere præsident, Frederick Chiluba. En ny undersøgelse viser, at den tidligere præsident og flere ministre har ført de store beløb ud af landet. Det blev opdaget af en task-force, der undersøger den omfattende korruption under den tidligere regering. Finansministeren, den statsejede bank og sikkerhedstjenesten var blandt dem, der skovlede penge ind på udenlandske konti. Task-forcen mener, at den kan få de fleste af pengene tilbage. 100 mio. kr. er allerede tilbage i statskassen. En ny fond er nu blevet lavet for at bruge de tilbagevundne penge på fattigdomsbekæmpelse, især inden for grunduddannelse og aidsbekæmpelse. Der er rejst sigtelse mod Chiluba, og hans immunitet er ophævet.

     Danida har bevilliget 20 mio. kr. til Zambia med henblik på at efterforske den formodede korruption og anden økonomisk kriminalitet begået af den tidligere regering. Cirka 7,5 mio. kr. vil gå til juridisk bistand. Mest af alt udenlandske advokater. Big shots, som kan hamle op med de advokater, som Chiluba har råd til.
/Asger Persson

DER ER TOMT PÅ KATASTROFEBEVILLINGENS KISTEBUND

Året startede med et hårdt træk på Danidas katastrofebevilling. Det er den pulje, regeringen kan trække midler fra, når katastroferne rammer rundt i verden, og der er brug for akut hjælp. Flodbølgekatastrofen i Asien ramte hårdt på de asiatiske kyster og dermed også hårdt på katastrofebevillingen. Tsunamien alene kostede Danmark over 170 mio. kr. i katastrofebistand. Da katastrofen indtraf i juledagene i 2004, havde regeringen mulighed for at skrive bistandsbeløbet ind i finanslovsbudgettet for 2005 i stedet for at trække på den slunkne katastrofekonto for 2004. Derfor figurerer flodbølgekatastrofen på regnskabet for 2005.

     Udover tsunamien har året 2005 haft katastrofer som sulten i Sudan (44 mio. kr.) og jordskælvet i Pakistan (80 mio. kr.), som nogle af de store modtagere af katastrofebistand. Udover de 80 mio. kr. i katastrofebistand har forsvaret bevilliget 35 mio. kr. til transport, hvilket får det samlede beløb til Pakistan op på 115 mio. kr.

     I 2004 gav Danmark 465 mio. kr. i katastrofebistand. I 2005 er regningen blevet 229 mio. kr. højere. Derfor er der nu tomt på kistebunden.
/SSN

PRIVAT SEKTOR 1: ILD I FREDSPIBEN

Fagforbundet 3F ønsker at samarbejde med erhvervslivet og Udenrigsministeriet i fremtidens nye Privat Sektor Program.

Af Poul Kjar

– Der er lagt op til forsoning og samarbejde om Privat Sektor Programmet, sagde ordstyreren, journalist Dorrit Saitz fra Politiken, på en konference i november arrangeret af fagforbundet 3F om dansk ulandspolitik.

     Fagforbundet 3F har stået bag en række meget kritiske artikler om Privat Sektor Programmet, der er blevet beskyldt for at være et tagselv-bord for dansk erhvervsliv.

     Kritikken var udgangspunktet for en paneldiskussion på 3F’s konference, hvor en af PS-Programmets faddere, administrerende direktør i Dansk Industri, Jørgen K. Hansen, sagde:

     – Der er ingen tvivl om, at der er blevet afsløret nogle slemme fejl i PS-Programmet, men det er to procent af det samlede program. Og derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor 3F har skudt på alt og alle i deres kritik af programmet.

     Fagforbundet var ikke selv repræsenteret i panelet, men fra salen sagde 3F’s næstformand, Sten Andersen: – Kritikken har været berettiget, men 3F anerkender PS-Programmet og Udenrigsministeriets erhvervssektorprogram, og vi vil gerne være med til at samarbejde i fremtiden.

     Dermed anlagde 3F-toppen en meget forsonende tone, som helt sikkert bliver værdsat langt op i LO’s top og rundt omkring i de dele af fagbevægelsen, der arbejder med internationalt arbejde. Erhvervslivet og fagbevægelsen har tradition for et fint samarbejde i forhold til dansk udviklingsbistand og ikke mindst erhvervsrettede programmer, som begge arbejdsmarkedets parter har gavn af.

Journalisten bag artiklerne
I eftermiddagens panel sad freelancejournalist Jens Høvlsgaard, der sammen med en kollega har skrevet de kritiske artikler til 3F’s medier. Han sagde: – Når man løber PS-Programmets samlede investeringsportefølge igennem, så er det altså ikke bare to procent, der går til store danske selskabers datterselskaber. Det er tilmed investeringer, som de pågældende selskaber under alle omstændigheder skulle have foretaget. Og på listen over investeringer finder man et tivoli, krydstogtskibe og SAS Radisson-hoteller i Afrika.

Dertil svarede Jørgen K. Hansen:

     – Der er brug for store såvel som små virksomheder i PS-Programmet. Det afgørende er, at støtten fra Danida tilfører investeringen og samarbejdet med lokale virksomhedspartnere noget ekstra. Det kan fint hænge sammen med støtte til uddannelse af personale på hoteller i Afrika. Hotelbranchen er helt afgørende, når vi taler udvikling af turisme.

Klarere retningslinier
En anden af panelets deltagere, journalist og mangeårig u-landsforkæmper, Knud Vilby, efterlyste klarere retningslinier for hvem og hvad, der kan støttes inden for PS-Program-met, og indikatorer for, hvad man vil opnå med det enkelte PS-projekt.

     Han drillede venskabeligt Jørgen K. Hansen med, at reaktionen på kritikken af PS-Pro-grammet er udtryk for en vis ømskindethed. Knud Vilby refererede til, at NGO-verdenen for længst har vænnet sig til voldsom kritik og politisk stormvej.

     Jørgen K. Hansen sluttede af med at slå fast, at det først og fremmest er det politiske system, der har svigtet ved at opføre sig ubeslutsomt i forhold til kritikken.

     Men lige som Fagforbundet 3F gider Jørgen K. Hansen heller ikke bruge mere tid på den sag, men ønsker i stedet at skue frem af mod det nye Privat Sektor Program.

Se herunder.

PRIVAT SEKTOR 2: NYT PS-PROGRAM PÅ VEJ

Det nye PS-Program skal integreres bedre i den øvrige danske udviklingsbistand og måske fokusere på færre lande.

Af Poul Kjar

Efter sommerens hårde kritik af PS-Program-met besluttede udviklingsminister Ulla Tørnæs, at der skulle laves en gennemgribende analyse af PS-Programmet. Og nu er anbefalingerne til, hvordan programmet i fremtiden kan se ud, ved at være på plads.

     Ulla Tørnæs’ referencegruppe har holdt sit sidste møde i starten af december. Der er lagt op til en række ændringer – og formentlig også et nyt navn til programmet.

     Der er tilsyneladende stor enighed i gruppen om, at programmet bygger på et grundlæggende rigtigt princip om, at udviklingslandene kan have stor gavn af danske virksomheders ekspertise og erfaring.

     Derfor skal det nye program fortsat tilbyde rådgivning og økonomiske tilskud til at etablere samarbejder mellem danske virksomheder og virksomheder i programsamarbejdslandene.

     Udenrigsministeriet har lavet en undersøgelse, som støtter referencegruppens arbejde. Ifølge undersøgelsens vurdering skal det nye program integreres langt bedre i den danske udviklingsbistand.

     Strategisk skal det ske ved, at det nye PS-Program kommer til at indgå i landestrategierne, og der skal være bedre mulighed for at justere programmet i forhold til det enkelte land. I modsætning til den aktuelle MacDo-nald’s-model, hvor det samme koncept gør sig gældende i alle lande.

     Undersøgelsen omtaler også muligheden for at forbedre indsatsen i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsrettigheder som en del af det nye program.

     Institutionelt skal programmet integreres bedre i udviklingsbistanden ved i langt højere grad at spille sammen med de øvrige erhvervsinstrumenter; blandede kreditter, IFU, programmet for Offentlige-Private-Partnerskaber (OPP) og erhvervssektorprogrammerne.

Udenrigsministeriets Privat Sektor Program er blevet kritiseret for at være skjult erhvervsstøtte til store danske virksomheder, som for eksempel Maersk. Foto: Polfoto

     I referencegruppen er der flere, som mener, at det nye program bør fokuseres i udvalgte lande. På den måde undgår Udenrigsministe-

riet at bruge uforholdsmæssigt mange penge på at administrere programmet i lande, hvor dansk erhvervsliv ikke har vist den store interesse.

FATTIGE AFRIKANERE BETALER FOR TSUNAMI GLOBAL.DK SAT TIL SALG

Tsunamien ramte ikke kun i Sydøstasien. U-landsprojekter over hele verden lider under, at en masse penge blev flyttet fra udviklingsbistand til det tsunamiramte Sydøstasien. Der mangler nu penge til de mest elementære behov som eksempelvis mad i områder, der er ramt af sult. Nogle af hoveddonorerne har ikke bidraget til FN-systemet i lang tid, og selv hvis de gjorde det, ville det tage tid at fylde de tomme fødevarelagre op igen. En madration skal være på 2.100 kalorier om dagen. I øjeblikket ligger den på mellem 1.600 og 1.900 kalorier om dagen.

Dennis McNamara, der er leder af FN’s koordinationskontor for nødhjælp, OHCA, siger ifølge Reuters AlertNet: – Naturkatastrofer får en opmærksomhed, som vi ikke får i Afrikas ’stille tsunamier’. Han nævner blandt andet Congo og Somalia som nogle af de katastrofer, der bliver kaldt for ’de stille tsunamier’. Katastrofer uden tilstrækkelig støtte og som sjældent er topnyheder i medierne.
/Asger Persson

GLOBAL.DK SAT TIL SALG

Danidas Oplysningsudvalg har besluttet ikke at støtte internetportalen Global.dk i 2006. På trods af en fordobling af medlemstallet i de sidste to år har Global.dk besluttet, at den lukker ned den 31. december 2005. Økonomien rækker ikke til at holde portalen kørende uden Danidas støtte.

     Men på portalens hjemmeside kan man også læse, at Global.dk nu er sat til salg. Hvis man er interesseret i danske organisationer og virksomheders arbejde med bæredygtig udvikling i u-landene, så er global.dk lige den julegave, man skal lægge under træet.

     Siden 1999 har Global.dk modtaget 8,5 mio. kr. i støtte fra Danida med henblik på at skabe en fælles indgang til det danske udviklingsmiljø. I 2005 har portalen kunnet fremvise et besøgstal på 11.000 unikke brugere om måneden, hvilket er en fordobling siden foråret. Brugerundersøgelsen ’Bedst på Nettet’ har vurderet Global.dk til at være Danmarks 14. bedste portal ud af 58 danske portaler.
/SSN

DA JORDEN VÆLTEDE HVERDAGEN

Jordskælvet i Pakistan flåede brutalt hverdagen i stykker for hundrede tusinder af mennesker og sendte mindst 75.000 i døden. Udvikling har talt med den danske ambassadør i Islamabad om tiden efter skælvet.

Da det voldsomme jordskælv i efteråret ramte Pakistan, blev hele byer og samfund udslettet. 75.000 er dødstallet nået op på, mens millioner er blevet hjemløse. Foto: Polfoto

Af Lars Krøldrup

Det var midt på dagen. Børn sad i deres klasselokaler og blev undervist, folk lå på sygehuset og blev undersøgt. De var de uheldige. Der var mennesker på gader og stræder. De var de heldige.

      Pludselig begynder huse og bygninger at ryste, for kort efter at styrte i grus. Jordskælv.

      Tusinder og atter tusinder når ikke ud og dør på stedet. Mindst lige så mange bliver levende begravet i ruinerne.

      Indtil videre er mindst 75.000 bekræftet døde i Pakistan, efter at naturen udfoldede sine voldsomme kræfter den 8. oktober. Som medierne – igen og igen har rapporteret – ligger mange af de ramte byer så afsides, at redningspersonel her måneder efter katastrofen, endnu ikke er nået frem.

      Den danske ambassadør i Pakistan, Bent Wigotski, fortæller om katastrofen i telefonen fra Islamabad:

      – Når man står midt i 7,6 på Richterskalaen, jorden gynger og husets ruder klirrer som en hel symfoni, er 20 sekunder en evighed. Mange tanker går gennem ens hoved: Falder huset og træerne ned over os? Hvordan ser verden ud om et øjeblik? Og straks bagefter: Nu må vi vist hellere se at finde ud af, hvordan det er gået danskerne herude. Det er jo det, de i første omgang er interesserede i hjemme i Danmark.

      Ambassadøren fortsætter:

      – Jordskælvet gjorde, at det lokale beredskab gik totalt i opløsning. Det blev simpelthen ødelagt fysisk. Derfor blev militæret sat ind, da de er de eneste, der bare nogenlunde kan håndtere opgaven. Men de var alligevel ikke gearet til det, og mangler specielt helikoptere. Men nu er nødhjælpsapparatet kommet op i omdrejninger, og der bliver bragt mad og telte ud. Det går meget bedre end tidligere, og en situation, der for bare tre-fire uger siden var ret fortvivlende, er nu vendt, og vi ser mere fortrøstningsfuldt på det.

Mindre rolle til ambassaden
I forhold til tsunamien, der ramte Sydøstasien sidste jul, er der gået færre menneskeliv tabt i Pakistan. Til gengæld har hjælpearbejdet været mere kompliceret.

      – Det her er en langt større logistisk opgave. Hovedparten af de områder, der blev ramt af jordskælvet, ligger i bjergene og er meget svært tilgængelige. Man er endnu ikke nået ud til alle afkroge. Så det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der er døde, og der kan godt komme nogle ubehagelige overraskelser, siger Bent Wigotski.

      – Vi koordinerer ikke den danske nødhjælp, da det blev besluttet at give pengene gennem FN og en række nødhjælpsorganisationer. De er vant til at samarbejde i de her situationer, og man undgår meget bureaukrati på den måde, tilføjer ambassadøren.

Folk ned fra bjergene 
Regeringen har opfordret befolkningen til at komme ned fra bjergene, så det er nemmere at hjælpe dem.

      – Hvis de ikke har et ordentligt sted at tilbringe vinteren, hvilket vil sige gode, solide telte eller nødtørftige huse, bør de komme ned. Men mange bliver deroppe, da de stadig har pårørende, der ligger i ruinerne, som de gerne vil have begravet. De er også bange for at miste deres ejendomsret, hvis de først vender tilbage til foråret. Mange har desuden værdier, de ikke vil rejse fra. De her mennesker sætter jo ikke penge i banken og er nervøse for, at røvere vil grave deres penge op, mens de er væk, siger Bent Wigotski.

      Han tilføjer, at selvom vinteren er lang og kold, og man endnu ikke ved, hvilke konsekvenser den vil få, er det trods alt hårdføre mennesker, der er tale om.

U-LANDENE KOM I ANDEN RÆKKE

Mange deltagere fra u-landene udtrykker skuffelse over, at de fik så lidt med hjem fra FN-top-mødet om informationsteknologi i Tunis. USA bevarer kontrol over internettet.

Af Hans Peter Dejgaard

USA’s kontrol over internettet var det helt store emne på FN’s topmøde om informationsteknologi i november. Det kom til at overskygge spørgsmålet om at fremme de fattige u-landes adgang til informationsteknologi.

     Omkring 800.000 landsbyer i u-landene har ikke én eneste telefon. Derfor efterlyser ulandene støtte fra de rige lande til teknologisk infrastruktur, hvilket er en vigtig faktor for at øge produktiviteten og tiltrække investeringer. U-landene opnåede mere på det foregående FN-møde om informationsteknologi, som fandt sted i Genève i 2003. Dette topmøde med titlen World Summit on Information Society (WSIS) nåede ganske langt med vedtagelsen af en principerklæring og en handlingsplan. Men det efterlod de to kontroversielle spørgsmål – kontrollen over internettet og finansiering af u-landenes teknologiudvikling – til topmødet i Tunis.

     Den største mulighed for finansiering vil u-landene have ved at indarbejde informationsteknologi i deres fattigdomsstrategier (PRSP’er), som i høj grad finansieres af udviklingsbistand.

The big issue
Den helt store diskussion på topmødet i Tunis handlede om den kontrol, som den private amerikanske organisation Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) har over internettets såkaldte domænesystem.

     EU går ind for at fastholde ICANN som et effektivt teknisk organ, men ønskede ligesom udviklingslandene at få den overordnede forvaltning af nettet under internationale vinger. Men Tunis-mødet endte med fortsat amerikansk kontrol over domænesystemet.

     Den danske NGO FN-forbundet har betonet, at den nye informationsteknologi både åbner nye muligheder for ytringsfriheden, men at den også risikerer at give magthaverne nye redskaber til at registrere borgernes holdninger og handlinger.

     ’Det bør defineres som et brud på menneskerettighederne, når regeringer forsøger at kriminalisere og spærre for kritiske gruppers brug af internettet i formidlingen af deres synspunkter,’ skriver FN-forbundet i sit positionspapir. Dette fik sin helt konkrete udmøntning i Tunis, hvor regeringen har forfulgt NGO’er, som har kritiseret de mange overtrædelser af menneskerettighederne i værtslandet. Den tunesiske sikkerhedstjeneste har således fået lukket 20 hjemmesider.

Hjørnestenen i infosamfundet
FN-forbundets betoning af ytringsfriheden i forhold til informationsteknologi fik en klar opbakning fra Uffe Toudal Pedersen, departementschef i Videnskabsministeriet, som i sin tale på vegne af den danske regering sagde: – Vi bliver alle nødt til at arbejde hårdere for at beskytte ytringsfriheden – hjørnestenen i informationssamfundet. Lande, som ikke forstår vigtigheden af dette, vil i det lange løb tabe i den globale konkurrence om investeringer og økonomisk vækst.

     Det lykkedes for EU og mange andre kræfter at sikre, at de vedtagne dokumenter på topmødet i Tunis har klare referencer til FN’s menneskerettighedserklæring, som i artikel 19 siger, at enhver har ret til menings- og ytringsfrihed med brug af et hvilket som helst meddelelsesmiddel.

Hans Peter Dejgaard er ingeniør og u-landskonsulent. hp@hp-consult.dk

HUSK L FOR LOVE

PLAKATER OG PJECER ER IKKE NOK

RUC-professor Thomas Tufte

De store hiv/aids-kampagner i u-landene fokuserer for meget på individuel adfærd og for lidt på den virkelighed, som modtageren af budskabet lever i, påpeger RUC-professor Thomas Tufte.

Tekst og foto: Stefan Katic

En undersøgelse fra Burkina Faso viser, at 99 procent af de adspurgte kvinder har hørt om hiv/aids. 59 procent af kvinderne ved, at kondomer beskytter mod hiv/aids. Men kun tre procent af de adspurgte kvinder sagde, at de brugte kondom under deres seneste samleje.

     Der er altså langt fra viden til handling – på det område ligner burkinere og danskere hinanden ret meget. Vi ved ét, men gør rask væk noget andet.

     ’STOP AIDS’-plakater er ikke nok. Skal hiv/aids – eller for den sags skyld malaria, hustruvold eller trafikdrab – bekæmpes, er det derfor relevant, at ulandsorganisationerne stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi give information til folk, så de også ændrer adfærd?

Punktum for fire års forskning
Svaret finder vi ikke i første omgang i det solrige, vestafrikanske Burkina Faso, men i en mørk krostue i Dyrehaven nord for København, hvor RUC’s kommunikationsuddannelse denne torsdag holder seminar. Anledningen er afslutningen på et fireårigt Danida finansieret forskningsforløb om hiv/aids-kommunikation i u-landene.

     Seminarets arrangør, professor Thomas Tufte, byder velkommen: – I de seneste par år har én enkelt recept i stigende grad domineret hiv/aids-forebyggel-sen i udviklingslandene. Den hedder ABC: Abstinence, Be faithful, Condoms (Afholdenhed, Troskab, Kondomer). Men hvor er ’E for emotions, L for love og M for masturbation’, spørger han forsamlingen. Altså alle de faktorer, der ikke direkte har noget med den fysiske smittevej at gøre.

     Mens enkelte kapervogne med pelsklædte vintergæster passerer forbi Kirsten Piils Kilde uden for, bliver seminaret inden for web-castet, så de studerende på journalistuddannelsen Communication for Development på Malmös Högskola kan følge med. Her har Thomas Tufte tidligere undervist i faget sundhedskommunikation, inden han som kun 38-årig blev professor i kommunikation på Roskilde Universitetscenter. Udvikling fangede Danmarks yngste kommunikationsprofessor i forbifarten.

”Men hvor er ’E for emotions, L for love og M for masturbation’. Altså alle de faktorer, der ikke direkte har noget med den fysiske smittevej at gøre.”

Fokus på individuel adfærd
– Spilder donorerne deres penge, når de laver store oplysningskampagner med tv-spots og bill boards langs landeveje i u-landene?

     – Det er et svært spørgsmål. Jeg synes, der er behov for flere penge, men de skal bruges med omtanke. Det er vigtigt at koble oplysningsarbejdet til det community-baserede arbejde, så det ikke bare bliver markedsføringskampagner eller social marketing. Donorerne må gerne bruge flere penge, men de skal tænke sig om. Problemet er, at donorerne her mangler reelle kompetencer, fastslår den 40-årige professor.

     – Ved man om oplysningskampagner i ulandene virker?

     – Ja, for vi kan konstatere, at informationen er nået ud til folk. Ser du på statistikken over sundhedsforhold, kan du se, at tallene går i den rigtige retning de steder, der sættes ind med oplysning. Problemet er bare, at donorerne fokuserer for meget på individuel adfærd og for lidt på den strukturelle sammenhæng.

     – I står nu ved slutningen på fire års forskning. Hvad er det nye?

     – Holder vi os inden for området hiv/aids, så kan vi som sagt for det første konstatere, at informationerne er kommet ud. Men der er stort behov for at arbejde ud over den individuelle adfærdsforandring. Det fører til punkt to, nemlig behovet for stærkere lederskab og politisk vilje. Og endelig som det tredje er der mediernes rolle. Her er der behov for at synliggøre hiv-positive ved at give dem større medieadgang. Og der er brug for at professionalisere mediebrugen i organisationerne, siger Thomas Tufte og tilføjer: – De store u-landsorganisationer har store informationsafdelinger, der er gode til at informere i Danmark om det, de laver. Men kun få medarbejdere arbejder med strategisk kommunikation i det internationale arbejde.

Læs mere om undersøgelsen på http://www.ruc.dk/komm/Ansatte/vip/ttufte/Publikationer og på http://www.comminit.com/drum_beat_297.html  

Læs også omtalen på side 20 af Media and Glocal Change. Rethinking Communication for Development af Thomas Tufte og Oscar Hemer.

Se billede i fuld størrelse
Alle kan se vejtavlen med oplysning om hiv/aids. Men hvad er effekten? Her Lusaka, Zambia. Foto: Jørgen Schytte.

MEDIEBISTAND SKAL FREMME DEMOKRATISK UDVIKLING

Udenrigsministeriet har netop startet et medie-program, der skal fremme den demokratiske udvikling i Hviderusland, Ukraine og Balkan. Udenrigsministeriet har skudt 24 mio. kr. ind i projektet, der skal understøtte den positive udvikling, som landene går igennem.

     I Hviderusland er arbejdsvilkårene vanskelige for de uafhængige medier og journalister. Programmet vil være med til at styrke medierne, så befolkningen kan få mere nuancerede informationer.

     Ukraine er ved at gennemføre en demokratisk reform på medielovgivningsområdet. Her vil Danmark være med til at støtte med teknisk og finansiel bistand til reformprocessen.

     På Balkan er medierne meget afhængige af finansiering udefra. De lande, der vil få støtte til medieinstitutioner, er Makedonien, Albanien og Serbien-Montenegro. Det er en vigtig del af projektidéen, at institutionerne skal gøres uafhængige af udenlandsk finansiering inden 2007.

     Medieprogrammet gennemføres af den danske organisation International Media Support (IMS). Også Danmarks Journalisthøjskole, Journalistforbundet og Foreningen for Undersøgende Journalistik deltager i programmet.
/Asger Persson

ANDELEN AF HIV-SMITTEDE FALDER I ENKELTE LANDE

En rapport fra UNAIDS viser, at antallet af hiv-smittede i visse lande i Afrika og Caribien falder.

     I Zimbabwe er andelen af hiv-smittede faldet til omkring 20 procent af befolkningen fra 25 procent for fem år siden. Det skyldes tilsyneladende øget brug af kondomer og færre seksuelle partnere, skriver UNAIDS. Men Zimbabwe har med sine 12,5 millioner indbyggere stadig en af verdens højeste andele af hiv-smittede i verden, og tallene kan hurtigt vende igen, advarer organisationen. I Kenya er andelen af smittede faldet fra 10 procent i slutningen af 90’erne til syv procent i 2003, og i byområder i Burkina Faso er den faldet fra fire til lige under to procent i 2003, viser FN-rapporten. Ifølge samme rapport er den største stigning af hiv-smittede sket i Østeuropa, Centralasien og Østasien. Men Afrika syd for Sahara er fortsat den region, der på verdensplan er hårdest ramt.

     Globalt set er der 40,3 millioner mennesker, der er smittet med hiv. En stigning på knap seks millioner mennesker siden 2003, hvilket betyder, at der aldrig før har været så mange smittede i verden.
/larkro