De afrikanske modtagere af dansk udviklingsbistand er bedre til at score på fodboldbanen end i FN’s fattigdomsstatistikker.
Af Poul Kjar
Dem, der stadig sørger over, at Danmark ikke kommer med til verdensmesterskaberne i fodbold i Tyskland næste sommer, kan måske finde trøst i, at vi deler skæbne med 14 ud af Danmarks nuværende 15 programsamarbejdslande.
Eller også kan man glæde sig over, at det lykkedes for Ghana, en af hovedmodtagerne af dansk udviklingsbistand, at kvalificere sig til VM-slutrunden for første gang nogen sinde.
Og med spillere som Stephen Appiah og ikke mindst superstjernen Michael Essien, ja så fremstår The Black Stars faktisk som et frisk bud på en outsider til at vinde VM i Tyskland i 2006.
Ghana er et typisk eksempel på et afrikansk land, der performer bedre i fodbold end i økonomisk udvikling. På FIFA’s seneste ranking af verdens bedste fodboldnationer ligger det vestafrikanske land som nummer 62, mens Ghana på UNDP’s indeks over menneskelig udvikling er placeret helt nede på 138. pladsen.
UNDP’s beregninger er baseret på gennemsnitlig levealder, uddannelsesniveau og bruttonationalindkomst pr. indbygger, men inddrager altså ikke et lands fodboldmæssige kapital. Men det er måske en fejl, når man ser, hvor meget stolthed og livsglæde fodbold mobiliserer i ludfattige lande.
Benins Ratomir Dujkovi´c den V.
Benin endte på sidstepladsen i sin afrikanske kvalifikationsgruppe. Beninerne skiftede træner fem gange i løbet af turneringen, inden det i sidste runde på hjemmebane i hovedstaden Cotonou lykkedes at få en sejr på 1-0 over Libyen, oven i købet på et mål af målmanden. Der for feinschmeckere hedder Rachad Chitou.
Benins triumferende træner, Ratomir Dujkovi´c den V, startede i øvrigt VM-kvalifika-tionen i spidsen for Rwanda, hvor han blev fyret. Og man kan ikke lade være med at fundere over, hvorfor Dansk Boldspil Union har tigget og bedt Morten Olsen om at blive, efter at Danmark blandt andet satte point til mod Georgien, og dermed reelt missede VM-slutrunden.
Dén var ikke gået i Benin, endsige i Rwanda!
Fra det østlige Afrika måtte de danske programsamarbejdslande Zambia, Kenya og Uganda nøjes med de sekundære placeringer i deres kvalifikationspuljer. Mens Tanzania og Mozambique røg ud allerede i prækvalifika-tionsrunden til VM i Tyskland.
Hvis man inddrog et lands præstationer i VM-kvalifikationsturneringen som et objektivt kriterium for valg af nyt dansk programsamarbejdsland, ja så ville Mali også på dette punkt være det naturlige valg på bekostning af de to andre kandidater, Etiopien og Niger. Hverken Etiopien eller Niger kom igennem de indledende prækvalifikations-kampe.
Mali performer således bedst, både når vi taler korruptionsbekæmpelse, respekt for menneskerettigheder – og på fodboldbanen.
Svidende olielussing til Bhutan
Bhutans fodboldforbund har kun eksisteret i 22 år, men det lille kongedømme har faktisk deltaget i de sydasiatiske fodboldmesterskaber ved flere lejligheder, senest i 1999.
I 2000 tabte Bhutan 20-0 til Kuwait, og det er måske den lussing, der afholder landsholdet fra at prøve kræfter med VM-kvalifikatio-nen.
Nepal har deltaget i VM-kvalifikationsturneringen siden 1986, og i prækvalifikationen til VM i Sydkorea/Japan i 2002 blev holdet pudsigt nok slået ud af Kazakhstan, der siden har skiftet verdensdel. I den overståede VMkvalifikationsturnering var den tidligere Sovjetrepublik – der grænser op til Kina – at finde i Danmarks pulje. Det politiske, geografiske og fodboldmæssige verdenskort er tre forskellige størrelser.
At Nepal valgte at springe kvalifikationsturneringen over skyldes ifølge Det Internationale Fodboldforbund, FIFA’s, hjemmeside, at holdet stille og roligt har brug for at bygge sig op. Og her gik vi og troede, at det hang sammen med den urolige situation i bjergriget.
Bangladesh blev slået ud af Tadsjikistan i den indledende kvalifikationsrunde, mens Vietnam nåede frem til slutspillet om kvalifikation til VM i Tyskland, hvor vietnameserne endte på en tredjeplads efter Sydkorea og Libanon, men foran Maldiverne.
Status er altså, at ingen af de danske programsamarbejdslande i Asien kom i nærheden af VM-slutrunden i Tyskland – og alle fire asiatiske lande performer faktisk bedre i forhold til menneskelig udvikling end på fodboldbanen.
Det siger dog mest af alt noget om landenes manglende fodboldkultur.
Bolivia kan faktisk spille fodbold
Men den tynde bjergluft var ikke nok til at bane VM-vejen for Danmarks eneste sydamerikanske programsamarbejdsland, der på udebane kun hentede et enkelt point. Bolivia har ellers prøvet det med at spille VM-slut-runder, senest i 1994 i USA, men også i 1930 og i 1950 i henholdsvis Brasilien og Uruguay.
Og hvis der fandtes et Danidamesterskab i fodbold, ville Bolivia være én af favoritterne. Bolivianerne kan faktisk spille fodbold, også nede ved havets overflade.
I modsætning til Nicaragua. Her har amerikanernes historiske indflydelse gjort baseball til den dominerende sportsgren.
Det mellemamerikanske programsamarbejdslands fodboldmandskab ville ikke kunne klare sig i den danske 2. division. I VM-kvalifikationen i CONCACAF, der består af landene i Caribien, Nord- og Mellemamerika, tabte Nicaragua i den indledende prækvalifi-kationsrunde til den caribiske øgruppe St. Vincent and the Grenadines. Mens amerikanerne vandt kvalifikationsturneringen, og nu om dage ligger højere (nr. 7) på FIFAs rangliste end på UNDP’s indeks (nr. 10).
Hvem man ender med at holde med i Tyskland til næste sommer, er selvfølgelig op til den enkelte.
Men her på redaktionen er vi begyndt at øve os på den ghanesiske nationalmelodi.