Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria har svært ved at finde penge til nye programmer. Donorerne svigter løftet om at genopfylde Fonden. Men også bidrag fra erhvervslivet er udeblevet.
Af Stefan Katic
Hiv/aids, tuberkulose og malaria koster årligt flere end seks millioner mennesker livet –mere end hele Danmarks befolkning.
En central aktør i verdenssamfundets kamp mod de tre store ’u-landssygdomme’ er Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria.
Men Fonden er løbet ind i lommesmerter. Skal den opretholde sit aktivitetsniveau og samtidig finansiere nye, planlagte aktiviteter, skal den bruge 7,1 milliarder dollars i løbet af 2006 og 2007. Men ved Fondens seneste konference i London i september måned kom der kun lovning på 3,7 mia. dollars.
Fonden skal altså ud og finde 3,4 mia. dollars i løbet af de næste par år.
Fonden mere europæisk
Ved de seneste to såkaldte genopfyldingsrunder – det er her donorerne mødes for at give penge til genoptankning af Fondens pengetank – er det amerikanske bidrag blevet halveret, relativt set, og udgør nu kun en sjettedel af fondens indtægter mod tidligere en tredjedel.
Og det på trods af, at det samlede amerikanske bidrag til aids-bekæmpelse under Bush-regeringen er steget markant. Amerikanerne foretrækker i stedet i højere grad at støtte aids-bekæmpelse via deres egen organisation, PEPFAR – en støtte der er steget markant de seneste år. USA er dog fortsat den største enkelte bidragyder til Den globale Fond og lovede i London et bidrag på 600 millioner dollars til Den Globale Fond. Men samtidig er EU’s bidrag steget og EU-kommissionen er nu den næststørste bidragsyder til Fonden. Fælles bidrag fra medlemslande, parlamentet og kommissionen sammen, er EU og EU-landene samlet set langt den største bidragyder.
Fondens samlede finansiering er med andre ord blevet mere europæisk.
|
Den Globale Fond Den Globale Fond har indtil nu uddelt tre milliarder dollars i 128 lande. Efter fire runder med uddeling af fondens midler, er 56 procent af pengene gået til kampen mod hiv/aids, 31 procent mod malaria og 13 procent mod tuberkulose. Danmark har lovet 280 mio. kr. over de næste to år til Den globale Fond. Mere på http://www.theglobalfund.dk og http://www.aidspan.org/gfo |
Donortræthed
Det er nu Fondens tanke, at der skal holdes en midtvejskonference i 2006, hvor man atter vil rasle højt med raslebøssen i et forsøg på at få tilstrækkeligt med bidrag fra donorerne, så kampen mod de tre store sygdomme ikke mister pusten.
– Får man ikke penge nok, kan det få betydning for, hvornår nye ansøgningsrunder gennemføres, vurderer Udenrigsministeriets sydchef Carsten Staur, der siden 2004 har været medlem af Fondens bestyrelse, valgt på vegne af en håndfuld nordeuropæiske donorer (den såkaldte 0,7-gruppe).
Bestyrelsen tager stilling til alle de konkrete ansøgninger om sygdomsbekæmpende programmer fra u-landene.
Ifølge informationsmedarbejder Morten Emil Hansen fra u-landsorganisationen Ibis er Fondens vanskeligheder med fundraising kun et symptom: – Krisen i Den Globale Fond er udtryk for en generel donor-træthed på hiv/aids-områ-det. Løfterne bliver mere og mere vidtgående, selvom alle ved, at de ikke kan gennemføres i praksis, siger han.
Men hvorfor er donorerne trætte?
– Alle anerkender, at hiv/aids er et stort –måske dét største problem – og at der er behov for penge nu og her. Men de lovede stigninger i bistanden er først fra 2010. Trætheden skyldes, at man ikke er i stand til at levere på finansieringssiden – samtidig med at man skruer op for retorikken. Det er tankevækkende, funderer Morten Emil Hansen.
Skuffende private bidrag
Men heller ikke det private erhvervslivet har levet op til forventningerne: – Skuffende, kalder Carsten Staur firmaernes bidrag og peger specielt her på medicinalindustrien. Da Fonden blev grundlagt, skete det ud fra den præmis, at private virksomheder ville bidrage med generøse donationer. Det har – bortset fra undtagelser som Bill & Melinda Gates Foundation – ikke været tilfældet.
– Havde man vidst, at der ikke ville komme flere penge fra nye donorer, herunder ikke mindst i det private erhvervsliv, så ville man måske ikke have lavet en helt ny Fond, siger Carsten Staur. Han ser Fondens væsentligste styrke i, at den sætter alle tre store sygdomme – aids, malaria og tuberkulose – sammen under én hat. Og at målet selvsagt også er, at bekæmpelsen af sygdommene ses i snæver sammenhæng med de sundhedssystemer, der er i hvert enkelt u-land. Men alligevel er den ikke blevet den nyskabelse, vi indtil nu havde håbet, erkender Carsten Staur.
– De kommende år vil blive den afgørende test, der vil vise, om det er værd at have en særlig fond, tilføjer Danidas sydchef.
Her er Morten Emil Hansen fra Ibis delvis enig. Han siger:
– Koordinering og samarbejde er altafgørende. Men donorerne har i al for høj grad hver deres dagsorden og søger desperat efter kortsigtede resultater, selvom bekæmpelse af hiv/aids realistisk set vil tage flere årtier.
Det er ikke nogen nyhed, at kvinderne i ulandene er dem, der rører i kødgryderne.
Men rent faktisk er det også dem, der er ansvarlige for, at der er noget at putte i gryderne. Kvinderne i u-landene er ansvarlige for 60-80 procent af fødevareproduktionen. På trods af det kan kvinderne mange steder ikke købe og sælge det stykke land, de dyrker uden mandens godkendelse. Og det er blot ét af de mange områder, hvor en kvindes ret til
at have en mening kan gøre en forskel. UN-FPA’s State of World Population Report 2005 redegør for det kæmpe potentiale, der ligger gemt i kvinderne i u-landene, og som i dag i høj grad går til spilde. Rapporten konkluderer, at ved at investere i ligestilling, skaber man vækst. Derfor er styrkelse af kvinders rettigheder og ligestilling et af de otte 2015 Mål.
/SSN
Ved en hemmelig afstemning i New York den 10. oktober traf FN’s generalforsamling en beslutning om nogle af de vigtigste stolesæder i verden. Fra den 1. januar bliver de fem nye ikke-permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet: Congo, Ghana, Peru, Qatar og Slovakiet.
Derved får landene en plads ved siden af Danmark, Grækenland, Japan og Tanzania.
Der er 15 pladser i Sikkerhedsrådet, hvoraf kun fem er faste. Disse pladser besiddes af Storbritannien, Frankrig, Rusland, Kina og USA. Alle de faste medlemslande har vetoret.
Når de nye medlemmer bliver optaget ved årsskiftet, erstatter de Algeriet, Benin, Brasilien, Filippinerne og Rumænien. Danmarks periode som ikke-permanent medlem af rådet udløber den 31. december 2006.
/SSN
Danida lever ikke op til de pæne ord om hensyn til miljøet, konstaterer ny evaluering.
Af Poul Kjar
En gruppe forskere har analyseret de seneste fem års erfaringer med at inddrage miljø som et såkaldt tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand.
Miljø skal – lige som menneskerettigheder og gender – indtænkes i alle Danidas bistandsprogrammer, har mantraet lydt.
Forskerne fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har set på, hvordan miljøet tænkes ind i sektorprogrammer inden for landbrug, vand, transport og decentralisering i ti af Danmarks programsamarbejdslande. Konklusionen er, at Danida ikke lever op til sine egne retningslinier om at integrere miljøet i hele planlægningen af sektorprogrammerne.
særligt decentraliseringsprogrammerne, men også vand- og landbrugssektorprogrammer, får en meget lav score for deres inddragelse af miljøet.
– Jeg er nok uenig i måden, hvorpå undersøgelsen sammenstiller de forskellige sektorer. Der er i virkelighedens verden stor forskel på et vejsektorprogram og et landbrugsprogram. Hvis en vej pløjer igennem et vigtigt naturområde, så kan vi jo vælge at bruge nogle ekstra bistandsmidler til at lave en ny linjeføring, siger Holger Bernt Hansen.
– Men vi kan ikke så godt forlange, at en fattig bonde dyrker økologisk eller ikke anvender kunstgødning, hvis det går ud over hans produktion og dermed hans indtjening og levevilkår. Her er vi oppe mod nogle mekanismer, som vi ikke har indflydelse på, påpeger styrelsesformanden.
– Vi kan ikke slække på miljøhensynet i sektorprogrammerne, siger Holger Bernt Hansen. Foto: Ernst Tobisch.
Rapportens hovedforfatter, seniorforsker Helle Munk Ravnsborg, peger på, at ansvaret for den manglende efterlevelse ikke kun ligger hos Danidas medarbejdere og eksterne konsulenter, der udformer sektorprogrammerne; men også hos Danidas styrelse. Styrelsen har blandt andet til opgave at sikre, at udviklingsbistanden lever op til de politiske strategier og retningslinier.
Dertil siger Danidas styrelses- og rådsformand, professor Holger Bernt Hansen: – Det er da klart, at vi i styrelsen skal have en skærpet opmærksomhed omkring miljøet som tværgående hensyn. Men når vi får programmerne til tiltrædelse, så skal vi jo i høj grad se på den virkelighed eller kontekst, programmerne optræder i. Hvad kan vi realistisk nå? Og hvad kan vi realistisk stille krav om på et område som miljø, der i de fleste samarbejdslande har lav prioritet?
Tre ud af fire dumpede
Ifølge DIIS’ undersøgelse er det først og fremmest i transportsektoren, at Danida følger egne formelle retningslinier for integration af miljøet, når et nyt sektorprogram i et land skal identificeres, forberedes og godkendes. Mens særligt decentraliseringsprogrammerne, men også vand- og landbrugssektorprogrammer, får en meget lav score for deres inddragelse af miljøet.
– Jeg er nok uenig i måden, hvorpå undersøgelsen sammenstiller de forskellige sektorer. Der er i virkelighedens verden stor forskel på et vejsektorprogram og et landbrugsprogram. Hvis en vej pløjer igennem et vigtigt naturområde, så kan vi jo vælge at bruge nogle ekstra bistandsmidler til at lave en ny linjeføring, siger Holger Bernt Hansen.
– Men vi kan ikke så godt forlange, at en fattig bonde dyrker økologisk eller ikke anvender kunstgødning, hvis det går ud over hans produktion og dermed hans indtjening og levevilkår. Her er vi oppe mod nogle mekanismer, som vi ikke har indflydelse på, påpeger styrelsesformanden.
Tjeklisten blev for lang
DIIS-forskerne konstaterer i undersøgelsen, at Danidas mange tværgående hensyn betyder, at ingen af de strategiske hensyn for alvor bliver taget seriøst.
– Er der simpelthen for mange overordnede hensyn og retningslinier i Danida?
– Vi diskuterer løbende, om Danida skal score lige højt på de tværgående hensyn, eller om vi skal differentiere mellem hensynene. Men det er en svær diskussion – og vi kan ikke slække på miljøhensynet, som jo har høj prioritet i regeringsgrundlaget, men også på den internationale dagsorden, svarer Holger Bernt Hansen.
– Men er problemet ikke, at hvis Danida fastholder det høje ambitionsniveau med flere og flere tværgående hensyn, så vader man ustandseligt ind i dårlig omtale fra kritiske evalueringer, der jo måler ud fra Danidas egne indikatorer for succes?
– Jo, vi må nok erkende, at tjeklisten er blevet meget lang, specielt hvis de enkelte hensyn skal inddrages med samme vægt i alle slags sektorprogrammer, slutter styrelsesformanden.
Evalueringsrapporten DIIS Report 2005:10 kan rekvireres for 50 kr. på DIIS, eller downloades fra http://www.diis.dk/sw14857.asp
Udviklingsministeren har efter omfattende kritik af PS-Programmet udpeget en tolv mand stor referencegruppe. Den skal holde et vågent øje med programmets udvikling fremover.
Af Lars Krøldrup
Penge til Mærskhavne i Egypten og penge til SAS-Radisson hoteller i Afrika fra Danidas PrivatSektorProgram. Ikke just formålet med danske bistandspenge turde man tro. Ikke desto mindre har dette været tilfældet, og det har rejst en omfattende kritik af PS-Program-met i medierne. Ren støtte til dansk erhvervsliv har et af kritikpunkterne lydt. kritik er blevet hørt af Udenrigsminider gennem dialog med de involverede i programmet nu vil analysere, i hvilken retning man i fremtiden vil bevæge sig.
Dialogen blev indledt den 28. september med en konference på Det Kongelige Bibliotek, hvor udviklingsminister Ulla Tørnæs præsenterede de tolv personer, der udgør referencegruppen.
Herefter var der præsentation af erfaringer med programmet efterfulgt af debat, hvor en række personer med erfaringer fra PS-Pro-grammet kom med deres bud på forbedringer.
I slutningen af oktober var referencegruppen, sammen med repræsentanter fra det danske Udenrigsministerium, i Bangladesh og Uganda, hvor der blev afholdt seminarer. Her blev der sat fokus på modtagerlandenes synspunkter og erfaringer med PS-Programmet.
I december måned er det planen, at analysen fra referencegruppen skal være klar, hvorefter den drøftes først i Danidas styrelse og siden i Folketingets Udenrigsudvalg.
Kvinderådet er utilfreds med, at kun mænd er til den referencegruppe, der skal forbedre Danidas PS-Program. To kvinder er nu inviteret med.
Af Lars Krøldrup
”I en nylig nedsat referencegruppe synes adgangsbilletten at have været en dåbsattest påtegnet de for 50-60 år siden gængse drengenavne Jørgen, Jens eller Sven(d) parret med en titel som direktør eller chefkonsulent. Noget så eksotisk som kvinder er der nemlig ikke blevet plads til blandt de tolv udvalgte i Udviklingsministerens referencegruppe.”
Sådan lyder en svada i et åbent brev fra Kvinderådets forkvinde, Randi Iversen, til udviklingsminister Ulla Tørnæs. Kvinderådet er Danmarks største kvindeorganisation og samtidig paraply for en række organisationer, som arbejder for kvinders rettigheder.
Hvad med os selv?
Som nævnt i brevet består – eller bestod – referencegruppen, som ministeren har nedsat for at få analyseret mulige forbedringer af Privat-SektorProgrammet, udelukkende af mænd.
Rådet kalder det derfor i brevet til udviklingsministeren for et hårrejsende brud på Danidas egne retningslinier, når det kommer til ligestillingspolitik og de krav, der bliver stillet til udviklingslandene på området.
For et år siden lancerede Danida således en strategi for ligestilling i dansk udviklingsbistand. Med dette faktum i baghånden mener Kvinderådet, at det vil øge referencegruppens effekt og gennemslagskraft, hvis begge køn er ligeligt repræsenteret. Brevet til ministeren er åbent og har blandt andet været bragt i de store gratisaviser.
Handling fra ministeren
Ministeren har nu lyttet til kritikken og inviteret to kvinder til at deltage i referencegruppen. Det drejer sig om chefkonsulent Marie Visti Hansen fra Handel, Transport og Serviceerhvervene ( HTS) og direktør for L&S Flag A/S Lisbeth Scott Reinbacher.
”De vil begge kunne bidrage aktivt til referencegruppens drøftelser af de hidtidige erfaringer med PS-Programmet”, skriver ministeren i et svar til Kvinderådets forkvinde, Randi Iversen.
Desuden skriver Ulla Tørnæs, at det bliver værdsat, at rådet opmærksomt følger udviklingen i kønssammensætningen i offentligt nedsatte udvalg, og at Udenrigsministeriet selvsagt bør være særlig opmærksom på dette spørgsmål. Specielt set i lyset af Danidas egen strategi.