100 af de oprindelige 350 mio. kr. til humanitær bistand og genopbygning af Irak forbliver ubrugte.
Af Jesper Heldgaard
Danmark var hurtigt ude med løfter om genopbygning og humanitær hjælp til Irak efter invasionen i marts 2003.
Med den danske deltagelse i den amerikansk-ledede militære intervention var forventningen i den danske regering og i dansk erhvervsliv, at både den humanitære og den private sektor i Danmark ville komme til at spille en betydelig rolle i genopbygningen af Irak. Og dengang var der stadig en tro på, at Irak hurtigt ville komme sig efter Saddam Husseins fald.
Den 9. april, blot to uger efter krigens start, godkendte Folketinget en hjælpepakke til Irak på 350 mio. kr. for 2003–2004. Heraf skulle de 180 mio. kr. bruges på humanitær hjælp og de 170 mio. kr. til genopbygning.
Men siden har de enorme sikkerhedsproblemer i Irak kvalt den første, spæde optimisme, og af de 350 mio. kr., der oprindeligt blev bevilget for 2003–04, stod de 100 mio. langt hen i 2005 stadig ubrugte. Alle danske NGO’er på nær én har trukket deres danske og andet internationalt personale ud af landet og har udelukkende lokalt ansatte. Og den forventede strøm af kommercielle kontrakter er ganske enkelt udeblevet.
Den enorme genopbygning af olieindustrien var et af de områder, hvor danske virksomheder håbede at bringe sig i stilling til fremtidige kontrakter, men også det blev opgivet, da det hurtigt stod klart, at amerikanske virksomheder stort set satte sig på det marked, Iraks egen betydelige ekspertise ikke selv kunne dække.
Irakere besøger Danmark under seminar om ligestilling og menneskerettigheder. Foto: Polfoto/Peter Hove Olesen.
Under militær beskyttelse
På trods af problemerne med at få brugt støttekronerne, så har den danske regering lovet mere hjælp til Irak.
I juni blev en ny bevilling på 250 mio. kr. for 2005–08 godkendt. Den erstatter den oprindelige bevilling på de 350 mio. kr., hvoraf cirka 100 mio. kr. altså ikke var brugt.
Tallene fremgår af en rapport fra Udenrigsministeriet, hvor det også hedder, at manglen på sikkerhed har gjort det nødvendigt at justere den danske bistandsindsats: ”De fleste projekter identificeret i den første halvdel af 2003 måtte omformuleres, således at brugen af internationale rådgivere inde i Irak blev minimeret.”
Problemerne med overhovedet at bevæge sig rundt i Irak har ifølge rapporten tvunget donorerne til at gøre mere udstrakt brug af nationale irakiske strukturer og ressourcer end planlagt.
Det har sine fordele, fordi det er med til at opbygge den lokale kapacitet, men det har samtidig skabt flaskehalsproblemer. Desuden er de udenlandske hjælpearbejdere tvunget til at arbejde under militær beskyttelse, og de danske styrker i Irak har måttet bruge meget af deres tid på at beskytte civile, danskstøttede genopbygningsaktiviteter.
Den danske støtte til genopbygning har fokuseret på mindre, men målrettede aktiviteter inden for infrastruktur med henblik på at medvirke til at skabe gunstige rammer for, at irakisk handel, erhvervsliv og beskæftigelse kan udvikle sig.
Eksempelvis har Danmark givet 5,6 mio. kr. til en undersøgelse, der skal kortlægge den irakiske transportsektor. Andre 24 mio. kr. er brugt til at renovere bøjeskibet Nessir, der som det eneste fartøj er i stand til at afmærke det vanskelige farvand fra Den Persiske Golf til Iraks to store havne i syd. Adgangen til de to havne er en vigtig forudsætning for den økonomiske udvikling i hele den sydlige del af Irak. Arbejdet er udført lokalt med assistance fra det danske konsulentfirma Dan Marine.
Danmark har yderligere bidraget med næsten 30 mio. kr. til at afholde valg og med andre seks mio. kr. til at træne irakisk politi. Ti mio. kr. er gået til at finansiere det danske kontor i Basra, som med fire langtidsrådgivere dækker områderne landbrug, god regeringsførelse, reformer af det juridiske system og hjemsendelse af flygtninge og internt fordrevne folk.
Af danske NGO’er er det kun Danish Demining Group (DDG), der i øjeblikket har danskere fast i Irak. Alle andre opererer fra Danmark eller fra Iraks nabolande og sender kun danskere og andet internationalt personel på korte ture til Irak.
De 150 mio. kr., som foreløbig er blevet brugt på humanitær hjælp til Irak, er fordelt næsten ligeligt mellem danske NGO’er og multilaterale organisationer.
Landbruget: Et nyt fokusområde
Størstedelen af den nye bevilling på 250 mio. kr. skal bruges på genopbygning i bred forstand. Et nyt dansk fokusområde er – på opfordring fra den irakiske regering – landbrug, og indsatsen baseres på en dansk vurderingsmission til Basra i februar i år.
Den nye bevilling skal finansiere konkrete aktiviteter med et langsigtet udviklingsperspektiv, identificeret af Scanagri NIRAS. Det drejer sig blandt andet om tre store kunstvandingsprojekter, lige som der skal gennemføres feasibility-studier af mulighederne for at dyrke afgrøder som tomater og dadler i stor skala.
Jesper Heldgaard er freelancejournalist og skriver jævnligt for Udvikling.
Artiklen er redigeret og oversat fra Development Today nr. 14–15/05. Development Today er et politisk og økonomisk uafhængigt nordisk blad om udviklingshjælp, handel og miljø.
Få mere information på bladets hjemmeside: http://www.develop-ment-today.com
|
Humanitære bevillinger til Irak Dansk Flygtningehjælp: 25 mio. kr. UNHCR: 20 mio. kr. |
Danmark eftergiver gæld til Irak for 185 mio. kr. Der er tale om eftergivelse af eksportkreditter til Irak udstedt af Danmarks Erhvervsfond i årene inden 1991, hvor Saddam Hussein invaderede Kuwait.
Iraks samlede offentlige udlandsgæld blev i 2002 opgjort til 125 mia. dollars, heraf 42 mia. dollars til de vestlige kreditorlande i Parisklubben, som Danmark er den del af.
Kreditorerne i Parisklubben underskrev i 2004 en aftale med Irak, der indebærer en samlet gældsreduktion på 80 procent, fordelt over tre faser frem til 2008-2009.
Den første fase er en postkonflikt fase, hvor Irak samarbejder med Den Internationale Monetære Fond (IMF) om at sikre en nogenlunde gennemsigtig økonomisk politik.
Den anden fase er bundet op på forskellige makroøkonomiske betingelser og gennemførelse af politiske reformer. Den sidste del af gældslettelsen eftergives, når de to første faser er fornuftigt gennemført.
Restgælden på omkring ni mia. dollars skal irakerne herefter betale af på de næste 23 år.
Aftalen er baseret på analyser fra IMF, der regner sig frem til, hvor stor en del af et lands gæld, der skal eftergives, for at landet bliver i stand til at betjene den resterende gæld og deltage i det internationale økonomiske samarbejde.
Der hæfter sig dog en del usikkerhed på Iraks økonomiske udvikling. Hvis ikke Irak overholder IMF-betingelserne, kan hele aftalen blive udsat. /pk
En stor del af de amerikanskfinansierede genopbygningsprojekter i Irak vil formentlig aldrig komme længere end til tegnebrættet.
Det skyldes blandt andet, at en stor del af pengene går til sikkerhed, konstaterer en rapport udarbejdet af generalinspektøren for den amerikanske genopbygningsindsats i Irak, Stuart W. Bowen, til den amerikanske kongres.
25 procent af de 187 mia. dollars, som USA har afsat til genopbygning af Irak, går nu til sikkerhed. Mindst 412 entreprenører og andre civile arbejdere har mistet livet siden invasionen af Irak, heraf 147 amerikanere.
Generalinspektørens rapport peger dog på, at til trods for det ’hasarderede sikkerhedsmiljø, den vanskelige politiske situation og det faktum, at arbejdet udføres i en krigszone’, så er der fremskridt at spore inden for visse områder af den amerikanskfinansie-rede genopbygning.
Stuart W. Bowen er dog langt mindre optimistisk end den amerikanske regerings egen vurdering af fremskridtene.
Ifølge regeringen er 1.887 ud af 2.784 projekter blevet gennemført, men generalinspektørens rapport peger på, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for hele sandheden.
Generalinspektøren er bekymret for, at 93 procent af genopbygningsbudgettet nu er brugt, og at der ikke umiddelbart er en klar kilde til finansieringen af alle de projekter, der endnu kun befinder sig på tegnebrættet. /pk